3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
|
|
- Clara Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Hvis kvinder drikker flere end 14 genstande om ugen og mænd flere end 21 genstande, vurderes det, at der er høj risiko for at blive syg på grund af alkohol. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ikke drikker flere end fem genstande ved samme lejlighed (1). På baggrund af de tre Hvordan har du det?-undersøgelser fra 2006, 2010 og 2013 vil udviklingen i alkoholforbruget blive beskrevet i dette kapitel. Udviklingen inden for hver af de tre former for risikabelt alkoholforbrug: højrisikoforbrug, ugentligt rusdrikkeri og tegn på alkoholproblemer belyses. Derudover beskrives udviklingen i andelen med et risikabelt alkoholforbrug i kommunerne samt andelen med et højrisikoforbrug af alkohol blandt personer med kronisk sygdom. Til sidst i kapitlet belyses udviklingen i andelen, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug samt andelen, der har fået råd af egen læge om at nedsætte forbruget. Nedenfor ses definitionerne på de tre former for risikabelt alkoholforbrug, der er gennemgående i kapitlet: Højrisikoforbrug. Et forbrug på flere end 14 genstande om ugen for kvinder og flere end 21 genstande om ugen for mænd. I 2006 er der spurgt til alkoholforbrug på en anden måde end i 2010 og I 2006 angav respondenterne et samlet antal genstande i løbet af en uge, mens der i 2010 og 2013 skulle angives et antal (øl/alkoholcider, vin/hedvin, spiritus/alkoholsodavand) for hver dag i løbet af ugen. I dette sammenligningsbind vises der for højrisikoforbrug af alkohol derfor kun tal fra 2010 og Ugentligt rusdrikkeri. Indtagelse af fem eller flere genstande ved samme lejlighed mindst én gang om ugen. Tegn på alkoholproblemer. Tegn på alkoholproblemer er målt ved hjælp af CAGE-C, der består af seks spørgsmål om alkoholvaner (se boks 3.1.S). Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? Af figur 3.1.S fremgår udviklingen i alkoholforbruget i perioden fra 2006 til Ugentligt rusdrikkeri. Fra 2006 til 2013 er der sket et lille fald i andelen, der ugentligt drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed (rusdrikker). Der er ikke sket nogen signifikant udvikling i andelen af rusdrikkere fra Højrisikoforbrug af alkohol. Fra 2010 til 2013 er der sket et lille fald i andelen, der har et højrisikoforbrug af alkohol (flere end 14 genstande om ugen for kvinder og flere end 21 genstande om ugen for mænd). Tegn på alkoholproblemer. I perioden fra 2006 til 2013 og i perioden fra 2010 til 2013 har der været et lille fald i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer. Boks 3.1. CAGE-C 1. Har du inden for det sidste år følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug? 2. Er der nogen, der inden for det sidste år har brokket sig over, at du drikker for meget? 3. Har du inden for det sidste år følt dig skidt tilpas eller skamfuld på grund af dine alkoholvaner? 4. Har du inden for det sidste år jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at berolige nerverne eller blive tømmermændene kvit? 5. Drikker du alkohol uden for måltiderne på hverdage? 6. Hvor mange dage om ugen drikker du alkohol? Hvis der i spørgsmål 1-5 svares ja to eller flere gange, eller der svares ja én gang i spørgsmål 1-5, og der i spørgsmål 6 svares, at der drikkes alkohol mere end fire dage om ugen, tolkes det som tegn på, at personen har alkoholproblemer (2). 26
2 KAPITEL 3 ALKOHOL FIGUR 3.1.S Tre former for risikabelt alkoholforbrug: Ugentligt rusdrikkeri, højrisikoforbrug og tegn på alkoholproblemer. Udviklingen og Pct Signifikant mindre end i 2006 Signifikant mindre end i Ugentligt rusdrikkeri (5+) Højrisikoforbrug (>14/21) Tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) REGION MIDTJYLLAND 27
3 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 3.2.S Drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere - køn, alder og uddannelse. Udviklingen og År Pct Alle ,5 Køn Mand , Kvinde ,4-0, Alder ,0-0, , ,1 0, ,9 0, Uddannelsesniveau Udviklingen Udviklingen Lavt ,0-0, Middel Højt ,0 0, Signifikant større/mindre 28
4 KAPITEL 3 ALKOHOL Risikabelt alkoholforbrug - køn, alder og uddannelse De følgende tre figurer viser udviklingen over tid i andelen, der mindst en gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed (rusdrikkeri), andelen der har et højrisikoforbrug af alkohol, og andelen der viser tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) i forhold til køn, alder og uddannelse. Ugentligt rusdrikkeri. Af figur 3.2.S fremgår, at der i perioden fra 2006 til 2013 overordnet set har været et lille fald i andelen, der mindst én gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed. Faldet gør sig gældende hos mænd, hos årige og blandt personer med et middelhøjt uddannelsesniveau. I perioden fra 2010 til 2013 har der overordnet set ikke været en ændring i andelen af rusdrikkere, men der ses dog et mindre fald i andelen af rusdrikkere blandt årige og blandt personer med middelhøjt uddannelsesniveau. REGION MIDTJYLLAND 29
5 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 3.3.S Højrisikoforbrug (>14/21 genstande per uge) - køn, alder og uddannelse. Udviklingen År Pct - + Alle Køn Udviklingen Mand Kvinde Alder Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Signifikant større/mindre Højrisikoforbrug. Af figur 3.3.S fremgår, at der fra 2010 til 2013 har været et lille fald i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol. Faldet ses for både mænd og kvinder, på tværs af uddannelsesniveau og blandt alle aldersgrupper bortset fra de årige. 30
6 KAPITEL 3 ALKOHOL FIGUR 3.4.S Tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) - køn, alder og uddannelse. Udviklingen og År Pct Udviklingen Udviklingen Alle , Køn Mand Kvinde ,2-0, Alder ,5 0, , ,9 1 Uddannelsesniveau Lavt ,7-0, Middel ,8-0, Højt Signifikant større/mindre Tegn på alkoholproblemer. Af figur 3.4.S fremgår, at i perioden fra 2006 til 2013 har der overordnet set været et lille fald i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer. Faldet gør sig gældende hos mænd og hos årige. I samme periode har der dog været en lille stigning blandt de årige. I perioden fra 2010 til 2013 har der ligeledes været et lille fald i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer. I denne periode har faldet været størst blandt mænd og blandt årige. REGION MIDTJYLLAND 31
7 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 3.5.S Drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere - kommuner. Udviklingen og Udviklingen Udviklingen År Pct Hedensted , Randers ,4 Herning , Ikast-Brande , Norddjurs ,4 0, Skanderborg ,6 0, Samsø , Aarhus ,7-0, Syddjurs , Holstebro , Horsens ,2-0,7 Skive ,9 Viborg Silkeborg Struer Odder Lemvig Ringkøbing-Skjern , Favrskov , Region Midtjylland ,5 Signifikant større/mindre 32
8 KAPITEL 3 ALKOHOL Risikabelt alkoholforbrug - kommuner Figur 3.5.S, figur 3.6.S og figur 3.7.S viser udviklingen over tid i andelen, der mindst en gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed (rusdrikkeri), andelen der har et højrisikoforbrug af alkohol, og andelen der viser tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) i forhold i de forskellige kommuner. Ugentligt rusdrikkeri. Af figur 3.5.S fremgår, at der i perioden fra 2006 til 2010 har været et fald i andelen af rusdrikkere i Samsø, Lemvig, Syddjurs, Viborg og Silkeborg. Fra 2010 til 2013 er der ikke sket nogen signifikante ændringer i andelen af rusdrikkere i kommunerne. REGION MIDTJYLLAND 33
9 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 3.6.S Højrisikoforbrug (>14/21 genstande per uge) - kommuner. Udviklingen Udviklingen År Pct - + Norddjurs Herning Holstebro Skive Viborg Syddjurs Horsens Randers Hedensted Skanderborg Favrskov Ikast-Brande Aarhus Samsø Ringkøbing-Skjern Lemvig Struer Silkeborg Odder Region Midtjylland Signifikant større/mindre 34
10 KAPITEL 3 ALKOHOL Højrisikoforbrug. Figur 3.6.S viser udviklingen fra 2010 til 2013 i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol i kommunerne. Det fremgår, at der har været et signifikant fald i følgende kommuner: Odder, Silkeborg, Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Aarhus, Ikast-Brande, Favrskov, Skanderborg og Hedensted. REGION MIDTJYLLAND 35
11 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 3.7.S Tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) - kommuner. Udviklingen og Udviklingen Udviklingen År Pct Skanderborg , Samsø Herning Norddjurs ,6 0, Hedensted ,7 0, Skive ,7 0, Randers , Favrskov ,3-0, Ikast-Brande ,9-0, Odder , Viborg , Syddjurs Horsens , Aarhus , Lemvig Holstebro Struer Ringkøbing-Skjern , Silkeborg Region Midtjylland , Signifikant større/mindre 36
12 KAPITEL 3 ALKOHOL Tegn på alkoholproblemer. Figur 3.7.S viser, at der for hovedparten af kommunerne ikke har været en ændring fra 2006 til 2013 i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer. Der har dog været et fald i Samsø og Odder. Tilsvarende har der fra 2010 til 2013 været et fald i andelen med tegn på alkoholproblemer i Ringkøbing-Skjern og i Silkeborg, mens der for de andre kommuner ikke har været signifikante ændringer. REGION MIDTJYLLAND 37
13 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 3.8.S Højrisikoforbrug (>14/21 genstande per uge) - kroniske sygdomme. Udviklingen Udviklingen År Pct - + Blodprop i hjertet Grå stær Hjertekrampe Migræne, hyppig hovedpine Diskusprolaps eller andre rygsygdomme Allergi Slidgigt, leddegigt Kræft Forhøjet blodtryk Tinnitus Sukkersyge Astma Knogleskørhed Kronisk bronkititis, for store lunger, rygerlunger Hjerneblødning, blodprop i hjernen Signifikant større/mindre 38
14 KAPITEL 3 ALKOHOL Højrisikoforbrug af alkohol - kroniske sygdomme Som led i behandlingen af mange af de kroniske sygdomme er hensigtsmæssige sundhedsvaner af afgørende betydning for prognosen, og derfor er det relevant at vide, hvor stor en andel af de kronisk syge, der har et højrisikoforbrug af alkohol. Af figur 3.8.S fremgår det, at der har været et fald i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol blandt personer med følgende sygdomme: Migræne, hyppig hovedpine Diskusprolaps eller andre rygsygdomme Allergi Slidgigt, leddegigt Forhøjet blodtryk Tinnitus Sukkersyge Astma Knogleskørhed Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Hjerneblødning, blodprop i hjernen REGION MIDTJYLLAND 39
15 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 3.9.S OG 3.10.S Ønske om nedsættelse af alkoholforbrug. Udviklingen og Figur 3.9.S Ønsker om at nedsætte alkoholforbrug. Udviklingen og Figur 3.10.S Ønske om nedsættelse af alkoholforbrug i forhold til tre former for risikabelt alkoholforbrug. Udviklingen og Pct Signifikant mindre end i 2006 Signifikant mindre end i 2010 Pct Signifikant mindre end i Ja Nej Ved ikke 0 Ugentligt rusdrikkeri Højrisikoforbrug Tegn på alkoholproblemer (CAGE- C) Motivation og rådgivning I dette afsnit beskrives udviklingen i borgernes motivation for at nedsætte deres alkoholforbrug i perioden fra 2006 til 2013 samt udviklingen i andelen, der er blevet rådet af egen læge til at nedsætte alkoholforbruget. I et forebyggelsesperspektiv er det vigtigt at vide, hvor mange med et risikabelt alkoholforbrug, der er motiveret for at nedsætte deres alkoholforbrug. Disse personer er oplagte som målgrupper for tiltag på alkoholområdet, f.eks. kommunale indsatser. Personer, der har et risikabelt alkoholforbrug, men som ikke er motiveret for at nedsætte deres alkoholforbrug, er i højere grad målgruppe for oplysningskampagner eller råd og vejledning fra egen læge med henblik på at skabe motivation for ændring af adfærd. Hvor mange ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug? Figur 3.9.S viser andelen af borgere, som ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug i årene 2006, 2010 og Af figuren fremgår, at der fra 2006 til 2013 har været et lille fald i andelen, der ikke ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. Forskellen er statistisk signifikant, men bør næppe tillægges større betydning, da den er marginal. Figur 3.10.S viser andelen af borgere, som ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug blandt personer med de tre forskellige former for risikabelt alkoholforbrug i årene 2006, 2010 og Af figuren fremgår, at der fra 2010 til 2013 har været et fald i andelen, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug blandt rusdrikkerne. 40
16 KAPITEL 3 ALKOHOL FIGUR 3.11.S OG 3.12.S Råd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug. Udviklingen fra og Figur 3.11.S Råd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug. Udviklingen og Figur 3.12.S Råd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug i forhold til de tre former for risikabelt alkoholforbrug. Udviklingen og Pct Signifikant mindre/større end i 2006 Pct Ja Nej Kan ikke huske 0 Ugentligt rusdrikkeri Højrisikoforbrug Tegn på alkoholproblemer (CAGE- C) Rådgivning fra egen læge i forhold til alkohol Figur 3.11.S viser andelen af borgere i 2006, 2010 og 2013, der af egen læge er blevet rådet til at nedsætte deres alkoholforbrug. Af figuren fremgår, at der fra 2006 til 2013 er nogle små ændringer i svarfordelingerne. Forskellene er statistisk signifikante, men bør næppe tillægges større betydning, da de er marginale. Figur 3.12.S viser andelen af borgere i 2006, 2010 og 2013, der af egen læge er blevet rådet til at nedsætte deres alkoholforbrug blandt personer med de tre forskellige former for risikabelt alkoholforbrug. Af figuren fremgår, at der i perioden ikke er sket en signifikant ændring i andelen, der er blevet rådet til dette. Referencer 1. Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens nye udmelding vedrørende alkohol. København: Sundhedsstyrelsen; Zierau F, Hardt F, Henriksen JH, Holm SS, Jørring S, Melsen T, Becker U. Validation of a self-administered modified CAGE test (CAGE-C) in a somatic hospital ward: Comparison with biochemical markers. Scand J Clin Lab Invest. 2005; 65(7): REGION MIDTJYLLAND 41
Hvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mere3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs mere2013 jan-apr. Jobrotation Udvikling og resultater januar -april 2013
2013 jan-apr. Jobrotation Udvikling og resultater januar -april 2013 Udgivet juni 2013 Jobrotation i Midtjylland januar-april 2013 Status I løbet af de første fire måneder i 2013 har i alt 1.558 ledige
Læs mereFysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del
Læs mereJobrotation i Midtjylland maj-august 2013
Jobrotation i Midtjylland Status I perioden har i alt 2.171 ledige fra Midtjylland været ansat i jobrotationsvikariater: Heraf har 1.053 ledige været ansat som jobrotationsvikarer i private virksomheder.
Læs mereHvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scores
Læs mere6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser,
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 6. OVERVÆGT I år 2000 valgte WHO at betegne den stadigt stigende forekomst af overvægt som en fedmeepidemi (1). En global undersøgelse af udviklingen i Body
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mere2013-2014. Halvårlige Nøgletal. Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Steffan Vinther Hansen Miriam Mogensen Koncernøkonomi, august 2014
Halvårlige Nøgletal 2013-2014 Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer Steffan Vinther Hansen Miriam Mogensen Koncernøkonomi, august 2014 Side 1 af 59 Indhold Udvikling i KMF for hhv. ambulant og stationær
Læs mereMidtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske
4. januar 2008 Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Færre små og mellemstore virksomheder i region midtjylland forventer vækst og flere ansatte nu end i august måned 2007.
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner overvægt - rettelser til hovedrapport og sammenligningsbind voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mere4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann
4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereHVORDAN HAR DU DET? 2017
HVORDAN HAR DU DET? 2017 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2010-2013 - 2017 Finn Breinholt Larsen, Marie Hauge Pedersen, Mathias Lasgaard, Jes Bak Sørensen, Julie Christiansen, Ane-Kathrine
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereAn apple a day keeps the doctor away Forfatter ukendt, ordsproget kan spores tilbage til 1600-tallet.
Hvordan har du det? Online Nr. 3 august 7 Tema: Forebyggelse i almen praksis Praktiserende lægers rådgivning om ændring af sundhedsvaner Louise Nordvig, Sundhedskonsulent. Indhold 1 Praktiserende lægers
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006 til 2010 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006
Læs mereLedelsesinformation - Bilag Pladsoversigt Rammeaftale Totale antal dag og døgn pladser Driftsherre Dag Døgn Dag Døgn
Ledelsesinformation - Bilag Pladsoversigt Totale antal dag og døgn pladser Favrskov kommune 142 181 142 160 Hedensted kommune - 38 - - Herning Kommune 1.004 451 780 310 Holstebro kommune 756 464 736 402
Læs mere1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2
AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereBEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN I GRØNLAND: ALKOHOLFORBRUG, STORBRUG OG AFHÆNGIGHED
BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN I GRØNLAND: ALKOHOLFORBRUG, STORBRUG OG AFHÆNGIGHED Ulrik Becker, Pavia Lumholt, stud.med. Philip Reersted, Vibeke Backer, Befolkningsundersøgelsen i Grønland* Alkohol-enheden
Læs mereSundhedsstyregruppen Viborg, 10. september En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
Sundhedsstyregruppen Viborg, 10. september 2012 En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Marie Hauge Pedersen Finn Breinholt Larsen Torben Jakobsen CFK Folkesundhed
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereStore forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner
Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig
Læs mere2012 Jobrotation Udvikling og resultater - 2012 Udgivet februar 2013
2012 Jobrotation Udvikling og resultater - 2012 Udgivet februar 2013 Jobrotation i Midtjylland 2012 De vigtigste resultater I løbet af 2012 har i alt 3.129 ledige i Region Midtjylland været ansat som jobrotationsvikarer:
Læs mereSådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Læs mereSundhedsplejens Telefonvagt
Sundhedsplejens Telefonvagt i Region Midtjylland Årsrapport 2014 Telefon 7020 8018 Træffes hver dag kl. 17.00 til kl. 19.00 når du er i tvivl, og din egen sundhedsplejerske holder fri Grafisk Service 1228
Læs mereNy vækst uden nye jobs
19. marts 2010 Ny vækst uden nye jobs Erhvervskonjunkturer. Krisen har ikke sluppet sit tag i Midtjyllands virksomheder, men der er større optimisme at spore, idet flere virksomheder end tidligere udtrykker
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereBiltilgængelighed for familierne i Danmark
Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene
Læs mere9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer:
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 9. DE UNGES SUNDHED Sundhedsprofilen for unge beskriver sundhedsvaner blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 16-24 år i Region Midtjylland. Fokus rettes
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mere15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom.
15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom. Temagruppen for økonomi og opfølgning har af Sundhedsstyregruppen
Læs mereTidlig opsporing ved frontpersonale - med og uden struktureret ledelsesforankring
Tidlig opsporing ved frontpersonale - med og uden struktureret ledelsesforankring Rie Toft - rito01@frederiksberg.dk Anna Trolle Bendtsen - anbe03@frederiksberg.dk Eksempel på indsats med stærk ledelsesforankring
Læs mereMange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne
September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste
Læs mere4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?
Køn og alder 1. Er du: 2. Hvornår er du født? Mand Kvinde Dato Måned År Helbred og trivsel 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. De følgende
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Dimensioneringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i 2008. til Regionsrådets møde den 2.
Region Midtjylland Dimensioneringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 2. maj 2007 Punkt nr. 22 Sagsnr.: 140.611.031 Dimensioneringsprocedure for
Læs mereSund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk
Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereBruttohonorar i kr., faste priser (2016-PL) Kvartal. 2. Kvartal. 2. Kvartal. 4.
Udvikling i udgifter til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i Region Midtjylland 2015-2016, svis (Opdatering ift. praksisplan side 19, figur 2) Bruttohonorar i 000 kr., faste priser (2016-PL) 70.000
Læs mereOPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt
OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereDen nationale database www.danskernessundhed.dk
Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks
Læs mereVækstoptimisme på tærsklen til 2011
7. december 2010 Vækstoptimisme på tærsklen til 2011 Erhvervskonjunkturer. Her på tærsklen til 2011 ser virksomhedslederne i Region Midtjylland tegn på mere gunstige tider. Man skal næsten tilbage til
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereHelårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59
Helårlige Nøgletal 2013-2014 Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer Koncernøkonomi, maj 2015 Side 1 af 59 Indhold Udvikling i KMF for hhv. ambulant og stationær behandling fra 2013-2014, i procent...3
Læs mereSammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader
Forebyggelse og behandling af børn med medfødte alkoholskader - et sundhedsfagligt prioriteret område Else Smith, administrerende direktør Temadag for læger torsdag den 2. maj 2013 Tivoli Congress Center
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed
Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.hvordanhardudet.rm.dk Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereAnvisninger i den almene bolig sektor i 2015
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December TEMASTATISTIK 2016:1 Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Der er anvist 87.188 boliger i den almene boligsektor
Læs mere# $% & #' ( ) *+,-,. / 0
!""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSpecialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2011
Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2011 Patientunderlag I 2011 var 3358 patienter visteret til specialtandpleje i 17 af regionens 18 kommuner. Dette er en stigning på 29 % i forhold til 2009.
Læs mereProfilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014
Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om
Læs mere5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 5. KOST Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand (1,2). En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mere28.000 ledige har fået brev om akutberedskab
1. oktober 2012 Michel Klos 28.000 ledige har fået brev om akutberedskab Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere, der er i risiko for at opbruge retten til dagpenge.
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereYderkommuner vil være vinderkommuner
September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner,
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereDe rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner
Læs mereKroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent
Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen,
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereIKAST-BRANDE JOBCENTER
LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 IKAST-BRANDE JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk
Læs mereI regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme.
Fakta Forebyggelse af indlæggelser Den patientrettede forebyggelse skal effektivt modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Formålet er et sammenhængende sundhedsvæsen, der giver de bedste
Læs mereKommunernes implementering af National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere
Kommunernes implementering af National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere Baggrund Folketinget ønskede gennem en satspuljeaftale for 6 at øge den nationale indsats mod
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereSpørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg
Læs mere!%%"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""1( "!+%%"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""1(
!# $%& %' $%& ' $%&' ( $%&(' ) *+ %,' ( ( ( - # ).+ +& / ). ) 0 1 $ 1 2 +& 1!+,%,( # 3# #.++&' #!+,%,(( ' 4,, (# ' 5&(# ' 6 (' '( $&( ') (/ $) 2)!+)( / 5+ )1 /.+)1 /!+,+%,)# )! ) %% )/ 1! %%1 - + %%1 (
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Kommunaludvalget
Kommunaludvalget KOU alm. del - Svar på Spørgsmål 87 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. maj 2006 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2006-2414-74 Sagsbeh.: mja Fil-navn: I:/mja/kom
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereNotat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2015
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 VIborg Tel. +45 7841 0000 Sunspl@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland
Læs mereSådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Midtjylland og 19 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Midtjylland... 6 Aarhus Kommune... 7
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Dorte Søe Center for Folkesundhed i November 2006
Læs mereScenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021
Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mere