!"#2 S ADAN UDNYTTER DU DIN TID BEDST

!"#2 FEBRUAR 2014 S ADAN UDNYTTER DU DIN TID BEDST

!"#2 I DETTE NUMMER LÆS MERE ONLINE www.jw.org TEENAGERE HOVEDARTIKEL S adan udnytter du din tid bedst SIDE 6-9 r Find ud af hvad Bibelen siger om mange forskellige spørgsmal, som for eksempel: Er jeg besat af mit udseende? Hvad er en god ven? Hvad bør jeg vide om sexting? Se ogsa filmen Hvad andre unge siger En sund livsstil. (Se under BIBELENS LÆRE > TEENAGERE) 3 VI BETRAGTER VERDEN 4 HVAD SIGER BIBELEN? Spiritisme 10 INTERVIEW En bioteknolog fortæller hvorfor han tror pa Gud 12 GLIMT FRA GAMMEL TID Konstantin 14 HJÆLP TIL FAMILIEN Nar din teenagedatter er stresset 16 STAR DER EN DESIGNER BAG? Lysorganet hos en ildflue BØRN r Læs bibelske tegneserier. Brug aktivitetssiderne til at hjælpe dine børn til at lære mere om Bibelens personer og moralnormer. (Se under BIBELENS LÆRE > BØRN) Vol. 95, No. 2 / Monthly / DANISH Bladets oplag: 44.748.000. Udkommer p a 99 sprog Denne publikation ma ikke sælges. Den er udgivet i forbindelse med et verdensomspændende bibelundervisningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger. Forkortelsen da. aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992. Det Danske Bibelselskab 1992. Awake! (ISSN 0005-237X) is published monthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; L. Weaver, Jr., President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY 11201-2483, and in England by Watch Tower Bible and Tract Society of Britain, The Ridgeway, London NW7 1RN (Registered in England as a Charity). Vagn op! (ISSN 0902-5731) er udgivet i Danmark af Vagttarnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMASTER: Send address changes to Awake! 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY 12589-3299. 2014 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Printed in Britain. Vil du gerne vide mere, ellerønskerduetgratisbibelkursus? Besøg www.jw.org eller skriv til JEHOVAS VIDNER, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk, Danmark. (For DANMARK, FÆRØERNE, GRØNLAND, ISLAND, NORGE og SVERIGE). En komplet liste over adresser i hele verden findes pa www.jw.org/da/kontakt.

VI BETRAGTER VERDEN USA En ryger koster en privat arbejdsgiver... 5.816 dollars [cirka 32.000 kroner] mere om året end en ikkeryger, oplyser en artikel i New York Times. Ifølge data indsamlet af forskere ved Ohio State University er denne ansla- ede gennemsnitlige ekstraudgift et resultat af rygepauser, højere sundhedsudgifter og fravær. En anden faktor var tabt arbejdsfortjeneste, sandsynligvis forarsaget af abstinenser pa grund af nikotinafhængighed. ITALIEN Uoverensstemmelsen mellem d et præsterne og de troende siger, og d et de gør, mellem deres ord og deres livsførelse, er ved at underminere kirkens troværdighed. Pave Frans. Patient: Robin Hammond/Panos Pictures; pave Frans: Alessandro Bianchi/AFP/Getty Images; stødtænder: REUTERS/Bazuki Muhammad AFRIKA Ifølge en rapport udgivet af Verdenssundhedsorganisationen i 2012 blev 63 procent af alle dødsfald i nogle fa år inden rapportens udgivelse forarsaget af smitsomme sygdomme, især aids, diarr esygdomme, malaria, tuberkulose og børnesygdomme. MALAYSIA De malaysiske myndigheder har beslaglagt 24 tons indsmuglet elfenben mere end 1.000 elefantstødtænder der var skjult i to ladninger mahognitræ. Ifølge naturfredningsfolk er det den største beslaglæggelse i landets historie. Ladningen kom fra Togo og var pa vej til Kina. AUSTRALIEN Apps med simuleret hasardspil til smartphones og andre enheder er blevet populære blandt børn. Nogle apps efterligner rigtige kasinospil men er lettere at vinde. En rapport udgivet af myndighederne advarer om at sadanne simulerede spil kan gøre hasardspil blandt børn mere acceptabelt og gøre dem afhængige af hasardspil senere i livet. 3

HVAD SIGER BIBELEN? SPIRITISME SPIRITISME Er det forkert at forsøge at komme i kontakt med de døde? Vend jer ikke til åndemedierne... sa I bliver urene ved dem. 3 Mosebog 19:31. HVAD NOGLE SIGER Folk vil forstaeligt nok gerne have vished for at de af deres kære som de har mistet i døden, ikke lider. De siger: Hvorfor ikke forsøge at komme i kontakt med ham eller hende gennem et spiritistisk medium? Maske kan vedkommende hjælpe os til at føle envis afklarethed omkring dødsfaldet og fa fred i sindet. HVAD BIBELEN SIGER Bibelen har et helt klart syn pa d et at de levende forsøger at komme i kontakt med de døde en praksis der var almindeligt udbredt i oldtiden. For eksempel stod der i Jehovas lov til Israels nation: Der ma ingen findes hos dig som spørger et åndemedium til rads eller som henvender sig til de døde. For enhver derøver disse ting er en vederstyggelighed for Jehova. (5 Mosebog 18:10-12) Bibelen siger ogsa at de der øver spiritisme, ikke skal arve Guds rige. Galaterne 5:19-21. r Find svar p a flere bibelske spørgsm al p a www.jw.org

Kan de døde p avirke de levende? HVAD NOGLE SIGER Nogle tror at de døde lever videre i en anden tilstand eller pa et andet plan. Derfor prøver de maske at kommunikere med de døde, eventuelt for at fa oplysninger eller for at formilde dem i hab om at de ikke vil chikanere de levende. HVAD BIBELEN SIGER De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting.... Deres kærlighed og deres had og deresskinsyge [følelser som de havde mens de levede] er allerede gaet til grunde. (Prædikeren 9:5, 6) Bibelen lærer altsa at de døde er, ja, døde! De kan ikke tænke,foretage sig noget eller tilbede Gud. De døde lovsynger ikke [Gud], nej, ingen af dem der steg ned i det tavse, star der i Salme 115:17. De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting. Prædikeren 9:5. Sker det ikke undertiden at et medium kommer med specifikke detaljer? HVAD NOGLE SIGER Nogle mener at medier kan komme med specifikke oplysninger som kun de afdøde og deres familie eller vennerharkendskab til. HVAD BIBELEN SIGER Kapitel 28 i Første Samuelsbog indeholderen beretning om en troløs konge ved navn Saul der overtradte Guds befaling om at man ikke matte radføre sig med åndemedier. Han henvendte sig til et medium, en kvinde der tilsyneladende kunne kommunikere med en afdød mand som hed Samuel,der havde tjent Gud trofast. Menvar det virkelig Samuel hun kom i kontakt med? Nej! Det var en bedrager en der gav sig ud for at være Samuel. Bedrageren var en ond åndeskabning der gik løgnens fader, Satan, til hande. (Johannes 8:44) Hvorfor prøver de onde ånder, eller dæmoner, at fa folk til at tro at de døde lever videre? Deres mal er at bagtale Gud og bringe hans skrevne ord, Bibelen, i miskredit. 2 Timoteus 3:16. Betyder alt dette at der ikke er noget hab for de døde? Bestemt ikke! Bibelen lover at de der sover i graven, engang i fremtiden vil blive oprejst. (Johannes 11:11-13; Apostelgerninger 24:15) Indtil da kan vi være forsikret om at de af vores kære som vi har mistet i døden, ikke pa nogen made lider. Kapitel 7 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? har titlen Et palideligt hab for dem vi har mistet i døden. Du kan læse kapitlet online pa www.jw.org. Skulle man henvende sig til de døde for de levendes skyld? Esajas 8:19. V agn op! Februar 2014 5

HOVEDARTIKEL Hvis bare jeg havde mere tid! Hvor ofte har du ikke sagt det? Pa en made stiller tiden os alle lige, for de magtfulde og rige har ikke mere tid end den ringe og fattige. Og hverken den rige eller den fattige kan opspare tid. Nar først den er gaet, er den tabt for evigt. Derfor er det klogt at gøre god brug af den tid man har til radighed. Hvordan? Her er fire strategier der har hjulpet mange til at gøre bedre brug af deres tid. S ADAN UDNYTTER DU DIN TID BEDST Strategi nr. 1: Administr er din tid Priorit er rigtigt. Bibelen giver dette rad: Forvis dig om de mere vigtige ting. (Filipperne 1:10) Lav en liste over ting der er vigtige, eller som haster, eller begge dele. For eksempel kan det at købe ind til aftensmaden være vigtigt, men deter ikke nødvendigvis noget der haster. Og noget som man synes haster eksempelvis at se begyndelsen pa sit yndlingsprogram er ikke nødvendigvis vigtigt. Se artiklen 20 mader at finde mere tid pa i Vagn op! for april 2010. Vær forudseende. Hvis jernet er blevet sløvt, og han ikke har slebet æggen, sa skal han lægge kræfterne i, siger Prædikeren 10:10 og tilføjer: Altsa er det en fordel at bruge visdom for at opna et godt resultat. Hvad er pointen her? Slib din økse, sa at sige, ved at planlægge tingene og være forudseende sa du kan fa mest muligt ud af tiden. Udsæt eller drop tidsrøvende og energikrævende opgaver som ikke er sa vigtige. Hvis du finder ud af at du har tid tilovers fordi du har faet ditarbejde fra handen, kunne du maske begynde pa den næste opgave. Ved at være forudseende kan du blive mere produktiv, ligesom en arbejder der sliber sin økse. Hold dit liv enkelt. Lær at sige nej til opgaver som ikke er væsentlige, eller som ofte bare stjæler din tid. Alt for mange aktiviteter og aftaler kan gøre én unødig stresset og mindske ens glæde.

Strategi nr. 2: Undg a tidsrøvere NOGLE TANKEVÆKKENDE FAKTA Udsættelse af gøremal og ubeslutsomhed. Den der holder øje med vinden, kommer ikke til at sa; og den der ser pa skyerne, kommer ikke til at høste. (Prædikeren 11:4) Hvad kan vi lære af dette? At udsætte tingene stjæler i virkeligheden vores tid og gar ud over vores produktivitet. En landmand der venter indtil forholdene er helt ideelle, far maske aldrig saet eller høstet. Hvis ikke vi passer pa, kunne livets omskiftelighed pa lignende made gøre os ubeslutsomme. Vi kunne maske ogsa føle at vi er nødt til at have alle relevante oplysninger ned til mindste detalje før vi kan træffe en beslutning. Det er rigtigt at man bør tage sig tid til at undersøge og overveje tingene før man skal træffe en vigtig beslutning. Den kloge overvejer sine skridt, star der i Ordsprogene 14:15. Men beslutninger er ofte forbundet med ubekendte faktorer man ikke er herre over. Prædikeren 11:6. Perfektionisme. Visdommen ovenfra [eller fra Gud] er... rimelig, siges der i Jakob 3:17. Det er selvfølgelig meget rosværdigt at man stiller høje krav til sig selv. Men nogle gange kan vi stille sa høje krav til os selv at det uvægerligt vil føre til skuffelse og nederlag. En der for eksempel er ved at lære et nyt sprog, ma være indstillet pa at bega fejl, og det vil han eller hun kunne lære noget af. Men en perfektionist ville nok gyse ved tanken om at sige noget forkert en indstilling som vil hindre vedkommende i at gøre fremskridt. Det er bedre ikke at skrue forventningerne til sig selv for højt op! Ordsprogene 11:2 siger: Hos de beskedne erder visdom. En dererbeskeden og ydmyg, tager heller ikke sig selv for højtideligt og kan som regel le ad sig selv. I VIRKELIGHEDEN BETALER MAN IKKE FOR TING MED PENGE, MAN BETALER FOR DEM MED TID. Charles Spezzano, forfatter og psykolog 50 TIMER Det er hvad en lønmodtager i Canada bruger i snit pa arbejdsrelaterede opgaver hver uge ifølge en undersøgelse foretaget blandt 25.000 ansatte. 4 TIMER Det er hvad indbyggerne i Storbritannien fra firearsalderen og opefter gennemsnitligt brugte pa at se fjernsyn hver dag i 2011. 8 MINUTTER Det er hvad fædre i Indien i gennemsnit bruger pa at tale med deres børn hver dag. Udearbejdende mødre i dette land taler med deres børn i 11 minutter; hjemmegaende bruger ikke mere end 30 minutter. V agn op! Februar 2014 7

Strategi nr. 3: Vær ligevægtig og realistisk Find balancen mellem arbejde og afslapning. Hellere én hand fyldt med hvile end to hænder fyldt med slid og jagen efter vind! (Prædikeren 4:6, da. aut.) Arbejdsnarkomaner snyder ofte sig selv for at nyde resultatet af deres to hænders slid. De har ganske enkelt ingen tid eller energi tilbage. De dovne, derimod, foretrækker to hænder med hvile og spilder kostbar tid. Bibelen tilskynder os til at have en ligevægtig holdning: Vær arbejdsom, og nyd udbyttet af dit arbejde. Den tilfredshed og glæde det giver, er en gave fra Gud. Prædikeren 5:19. Fa tilstrækkeligt med søvn. I fred vil jeg bade lægge mig og falde i søvn, sagde en bibelskribent. (Salme 4:8) De fleste voksne skal have omkring otte timers nattesøvn for at fa de størst mulige fysiske, følelsesmæssige og kognitive fordele. Angaende det sidstnævnte er søvn en god investering af tid fordi den styrker koncentrationsevnen og hukommelsen og pa den made fremmer indlæringsevnen. Mangel pa søvn svækker derimod indlæringen og kan føre til ulykker, fejl og irritabilitet. Sæt dig nogle realistiske mal. Det er bedre med noget øjnene kan se, end at sjælen vandrer utilfredsstillet omkring. (Prædikeren 6:9) Pointen? En der er fornuftig, lader sig ikke styre af sine ønsker og drømme, især dem der er urealistiske eller helt umulige at opfylde. Af den grund bliver han ikke fristet af smarte reklamer eller tilbud om lette afbetalingsvilkar. Han har lært at være tilfreds med det han rent faktisk kan opna det hans øjne kan se. HVOR MEGET AF DIN TID ER DET VÆRD? Inden du køber en vare, sammenlign da dens pris med den tid det vil tage dig at tjene det beløb, og se sa om den stadig er det værd, foreslar forfatter og psykolog CharlesSpezzano.

Strategi nr. 4: Lad dig lede af gode værdinormer Tag dine værdinormer op til overvejelse. De værdier man har, hjælper en til at bedømme hvad der er godt, vigtigt og umagen værd. Hvis dit liv kunne sammenlignes med en pil, kunne dine værdinormer være det der styrer den, altsa giver dit liv retning. Gode værdier hjælper dig til at prioritere rigtigt og gøre bedst brug af din tid time for time, dag for dag. Hvor kan man finde sadanne værdier? Mange mennesker finder dem i Bibelen fordi de har opdaget at der er stor visdom at hente der. Ordsprogene 2:6, 7. Priorit er kærligheden højt. Kærlighed er enhedens fuldkomne band, siges der i Kolossenserbrevet 3:14. Uden kærlighed kan vi ikke være virkelig lykkelige og føle os trygge, og det gælder især inden for familien. De der ikke anerkender det, maske fordi de prioriterer rigdom og karriere højest, investerer i realiteten i noget der ikke fører til lykke. Ja, Bibelen fremhæver med god grund kærlighed som noget man skal sætte meget højt, og nævner den hundredvis af gange. 1 Korinther 13:1-3; 1 Johannes 4:8. Sæt tid af til at fa svar pa livets store spørgsmal. En mand ved navn Geoff havde en kærlig hustru, to søde børn, gode venner og et tilfredsstillende job som paramediciner. Men i sit arbejde blev han ofte konfronteret med lidelser og død. Erdetvirkelig meningen at livetskal være sadan? tænkte han. En dag læste han nogle af Jehovas Vidners publikationer som gav ham tilfredsstillende svar. Geoff fortalte sin kone og sine børn om det han havde læst, og det vakte deres interesse. Familien begyndte at studere Bibelen, og det berigede deres liv og hjalp dem til at bruge deres tid pa en meget bedre made. Deres studium af Bibelen gav dem ogsa et vidunderligt hab om at fa et meningsfyldt, evigt liv i en verden uden lidelser. Åbenbaringen 21:3, 4. Geoffs erfaring minder os om disse ord af Jesus: Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov. (Mattæus 5:3) Er du villig til at sætte lidt tid af til at fa dækket dit åndelige behov? Ingen anden investering vil hjælpe dig til at fa mest muligt ud af din tid ikke blot hver eneste dag, men resten af dit liv. HVAD BETYDER MEST FOR DIG? (Nummer er emnerne efter hvor vigtige de er). FAMILIE ARBEJDE UDDANNELSE VENNER LOKAL- SAMFUNDET RELIGION FRITID HELBRED V agn op! Februar 2014 9

INTERVIEW HANS KRISTIAN KOTLAR En bioteknolog fortæller hvorfor han tror pa Gud I 1978 fik ph.d. Hans Kristian Kotlar sit første job inden for videnskabelig forskning da han blev ansat ved Det Norske Radiumhospital, hvor han begyndte at forske i kræft og menneskets immunsystem. Pa det tidspunkt blev han ogsa interesseret i hvordan livet er opstaet. Vagn op! har stillet ham nogle spørgsmal angaende hansforskning og tro. Hvad gjorde du for at prøve at finde ud af hvordan livet er opstaet, og hvad meningen med livet er? Min far var katolik, og min mor var protestant. Det skal dog siges at religion ikke spillede nogen større rolle for dem. Men som teenager tænkte jeg selv meget over meningen med livet, og jeg læste bøger om buddhisme, hinduisme og islam. Jeg bad endda Gud om at åbenbare sandheden for mig. I 1970 erne var der sket store fremskridt inden for molekylærbiologien, og jeg spekulerede pa om man gennem denne forskning ville kunne finde ud af hvordan livet var begyndt. Jeg var fascineret af mekanismerne i levende celler, sa jeg valgte at studere bioteknologi. For øvrigt sagde de fleste af mine professorer at livet har udviklet sig ved naturlige processer, og jeg troede pa dem. Hvorfor blev du interesseret i Bibelen? En dag kom to Jehovas Vidner til vores dør. Selvom de var venlige, var jeg uforskammet over for dem, og jeg gjorde det klart at jeg ikke var interesseret. Da de var gaet, sagde min kone: Det var ikke venligt sagt, Hans Kristian. Du har da altid været interesseret i at vide hvad der er meningen med livet. Hun havde ret, og jeg var flov. Sa jeg løb efter Vidnerne. Under vores samtale fortalte jeg dem at jeg gerne ville vide om Bibelen stemmer overens med videnskaben. Hvad var deres svar? De viste mig hvad Bibelen siger om kilden til den energi der findes i universet. Det skriftsted de læste op for mig, lyder: Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse?... Fordi hans vældige styrke er sa stor, og hans kraft sa stærk, mangler end ikke en. 1 Det gjorde indtryk

Min forskning fik mig til at konkludere at det er en intelligens, en Skaber, der star bag livets opstaen p a mig. Desuden virkede det logisk at den orden der er i universet, kun kan tilskrives en intelligens, kilden til al energi. Ændrede du dit syn p a evolutionslæren? Jeg blev lidt efter lidt klar over at de forskellige evolutionsteorier savner et solidt videnskabeligt grundlag. I realiteten er der bare tale om historier man har fundet pa for at forklare hvordan de bemærkelsesværdige design i levende organismer kunne opsta uden at nogen har udtænkt dem. Jo mere jeg studerede immunsystemet, jo mere blev jeg klar over hvor komplekst og effektivt det er. Min forskning fik mig derfor til at konkludere at det er en intelligens, en Skaber, der star bag livets opstaen. Kan du give et eksempel pa noget der bærer præg af at være designet? Immunsystemet bestar i virkeligheden af en forbløffende række komponenter og mekanismer som er designet til at beskytte os imod en masse forskellige fremmedlegemer, inklusive bakterier og virus. Disse mekanismer kan inddeles i to systemer der supplerer hinanden. Det første mobiliserer et angreb pa indtrængende mikroorganismer inden for nogle fa timer. Det andet er flere dage om at reagere, men angriber til gengæld mal- rettet de indtrængende mikroorganismer, ligesom en pil der afskydes med stor præcision. Dette andet system har ogsa en god hukommelse, sa hvis en specifik mikroorganisme skulle vende tilbage flere år senere, vil denne fjende blive mødt af et hurtigt modangreb. Hele systemet er sa velfungerende at man ofte ikke er klar over at man er blevet inficeret, og at der er blevet iværksat et godt forsvar. Det er ogsa forbløffende hvordan immunsystemet skelner mellem fremmede stoffer og de hundredvis af celletyper som vores krop bestar af. Hvad sker der n ar en mikroorganisme trænger ind i kroppen? Mikroorganismer trænger ind i kroppen via den luft vi indander, den mad vi spiser, urin- og kønsvejene eller sar i huden. Nar immunsystemet opdager et indtrængende fremmedlegeme, igangsætter det en kaskade af reaktioner som involverer adskillige proteiner, der hver især er præcist designet til at udføre sin funktion. Hver enkelt komponent i kædereaktionen igangsætter den næste for at forstærke modangrebet. Denne proces er næsten ikke til at fatte. Sa din videnskabelige indsigt har altsa styrket din tro pa Gud? Absolut! At immunsystemet fungerer sa godt og er sa raffineret, peger pa at der ma findes en vis og kærlig Skaber. Jeg vil da ogsa tilføje at videnskaben har styrket min tro pa Bibelen. For eksempel siges der i Ordsprogene 17:22: Et hjerte der fryder sig er god medicin. Forskere har fundet ud af at vores sindstilstand kan pavirke immunsystemet. Eksempelvis kan stress svække immunforsvaret. Mange af dem du har kendt i arbejdsmæssig sammenhæng, tror ikke pa Gud. Hvordan kan det være? Det er der nok flere grunde til. Nogle stiller slet ikke spørgsmalstegn ved det de blev undervist i ligesom jeg heller ikke gjorde. Maske fordi de tror at evolutionslæren er videnskabeligt bevist. Andre tænker ikke sa meget over hvordan livet er opstaet. Det er en skam. Jeg synes at de burde stille nogle flere spørgsmal. Hvorfor blev du et af Jehovas Vidner? Jeg var tiltrukket af deres imødekommenhed og deres tro pa Skaberens løfte om en bedre fremtid. 2 Og den tro hviler pa grundig research og velunderbyggede ræsonnementer, ikke pa myter og spekulation. 3 1. Esajas 40:26. 2. Åbenbaringen 21:3, 4. 3. Hebræerne 11:1. V agn op! Februar 2014 11

GLIMT FRA GAMMEL TID KONSTANTIN KONSTANTIN Konstantin var den første romerske kejser der bekendte sig som kristen. At han gjorde det, fik stor indflydelse pa verdenshistorien. Konstantin tog denne tidligere forfulgte religion til sig og satte gang i en udvikling der førte til dannelsen af kristenheden. Derved blev den sakaldte kristendom den stærkeste sociale og politiske faktor der har øvet indflydelse pa historiens gang, oplyser The Encyclopædia Britannica. Ordet kristenhed sigter her til den samlede gruppe af mennesker eller lande der bekender sig til kristendommen. KORTE FAKTA ) Konstantin blev kejser over Det Vestromerske Rige i 306 og var enehersker over bade den østlige og vestlige del af Romerriget fra 324 til 337. ) Konstantin hævdede at han enten i en drøm eller i et syn var blevet forsikret om at de kristnes Gud ville støtte ham i forbindelse med et slag. ) Efter at have tilskrevet Gud æren for en militær sejr befalede Konstantin straks at man skulle anbringe et spyd der havde form som et kors, i handen pa en statue af ham selv der stod pa den mest besøgte plads i Rom. Eusebs Kirkehistorie. ) Konstantin bar den hedenske titel pontifex maximus, eller den øverste præst, og han betragtede sig selv som overherre over alle de religioner der var i hans rige. HVORFOR skulle du interessere dig for en romersk kejser fraoldtiden? Hvis du har interesse for kristendommen, er det værd at vide at Konstantins politiske og religiøse manøvrer har haft stor indflydelse pa mange kirkers læresætninger og skikke helt frem til vor tid. Lad os se hvordan. KIRKERNE LEGALISERET OG DEREFTER UDNYTTET I 313 herskede Konstantin over den vestlige del af det romerske rige, mens Licinius og Maximinus regerede over den østlige del. Konstantin og Licinius tilkendte alle deres undersatter religionsfrihed, deriblandt de kristne. Konstantin værnede om kristendommen, for han mente at den kunne forene hans imperium. Konstantin var derfor stærkt utilfreds med at kirkerne var splittet pa grund af stridigheder. I sin iver efter at skabe enhed søgte han at fa fastslaet hvad der var den rette troslære, og derefter at gennemtvinge den. For at kunne opna hans gunst matte biskopperne indga trosmæssige kompromiser, og de der gjorde det, fik skattefrihed og stor økonomisk støtte. Den rette udgave af den kristne troslære gav ikke alene adgang til himlen, siger historikeren Charles Freeman, men ogs a til store rigdomme Der har været megen diskussion om hvor oprigtig Konstantin var i sin kristne overbevisning, blandt andet pa grund af de åbenlyse indrømmelser som han, selv sent i sin regeringstid, gav de hedenske kulter, oplyser historikeren Raymond Van Dam. Kim Kirby/age fotostock; Commissioned by York Civic Trust (sculptor, Philip Jackson)

Kirken havde faet sig en velynder, men ogsa en herre. A.H.M. Jones, historiker pa jorden. Gejstligheden blev derfor en magtfuld aktør i verdslige anliggender. Kirken havde faet sig en velynder, men ogsa en herre, siger historikeren A.H.M. Jones. HVILKEN SLAGS KRISTENDOM? Af Konstantins alliance med biskopperne udsprang en religion med læresætninger der var dels kristne, dels hedenske. Det kunne næppe have været anderledes, for kejserens mal var at opna religiøs pluralisme, ikke at finde frem til en religiøs sandhed. Han var jo trods alt hersker over et hedensk rige. For at gøre begge religiøse lejre tilpas var han bevidst flertydig i sine gerninger og sin magtudøvelse generelt, skriver en historiker. Konstantin erklærede sig som forkæmper for kristendommen, men fortsatte med at sta med det ene ben i hedenskabet. Han praktiserede for eksempel astrologi og spadomskunst okkulte handlinger der fordømmes i Bibelen. (5 Mosebog 18:10-12) Pa Konstantinbuen i Rom kan man se ham bringe ofre til hedenske guddomme. Han blev ved med at ære solguden ved at lade præge mønter med billeder af denne gud og fremme dyrkelsen af ham. Senere i livet gav Konstantin ogsa tilladelse til at en lille by i Umbrien, Italien, opførte et tempel til ham selv og hans familie, og til at udnævne præster som skulle tjene der. Konstantin udsatte sin kristne dab til han la pa sit dødsleje i 337. Mange historikere mener at det skyldtes at han ville bibeholde politisk støtte fra bade kristne og hedenske grupper i sit imperium. Hans livsførelse og det at han lod sig døbe sa sent i livet, rejser bestemt tvivl om oprigtigheden af hans tro pa Kristus. Én ting er dog sikker: Den kirke Konstantin legaliserede, blev en politisk og religiøs magtfaktor, en der vendte Kristus ryggen og lod sig inddrage i verdens anliggender. Men Jesus havde sagt om sine disciple: De [er ikke] en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden. (Johannes 17:14) Fra denne kirke som nu var verdslig udsprang utallige trosretninger. Hvilken betydning har alt dette for os? Det betyder at vi ikke blindt bør tro pa kirkernes læresætninger, men undersøge dem i lyset af Bibelen. 1 Johannes 4:1. Konstantinbuen blev rejst til minde om en af hans sejre En god kejser og en god kristen ville uvægerligt føle sig nødsaget til at vælge mellem at miste himlens gunst eller at miste magten. Som nyindsat pa tronen havde Konstantin bestemt ikke i sinde hverken at give afkald pa magten eller at holde op med at bega de synder der var nødvendige for at beholde den. Richard Rubenstein, professor i konfliktmægling. Det kan ikke bestrides at Konstantin var kristen i det mindste i slutningen af sit liv, forudsat at man ikke bedømmer spørgsmalet ud fra kvaliteten af hans kristendom. Paul Keresztes, professor i klassiske sprog og i historie. V agn op! Februar 2014 13

HJÆLP TIL FAMILIEN FORÆLDREROLLEN N ar din teenagedatter er stresset UDFORDRINGEN Din datter siger at hun er meget stresset. Som 13-arig! siger du helt uforstaende til dig selv. Hun er da alt for ung til at vide hvad stress er! Før du siger d et til din datter, vil det maske være en god id e at tænke lidt over nogle grunde til at en teenagepige kan synes at livet virker overvældende. HVORFOR DET SKER Fysiske forandringer. Den vækstspurt en pige oplever i puberteten, kan gøre hende meget bekymret. Især hvis hun udvikler sig langsommere eller hurtigere end sine jævnaldrende. Jeg var en af de første af pigerne der var nødt til at ga med bh, og det havde jeg det utrolig darligt med, siger Anna, som nu er 20 år. Jeg følte mig mærkelig i forhold til mine jævnaldrende, som om jeg var et misfoster! Følelsesmæssige forandringer. Karen, som nu er 17, fortæller: Det var sa frustrerende ikke at kunne finde ud af hvorfor jeg nogle gange var rigtig glad om dagen og sa tudbrølede om aftenen. Jeg vidste ikke hvad der var galt med mig. Det var som om mine følelser var helt ude af kontrol. Den første menstruation. Selvom min mor havde forberedt mig pa det, kom det helt bag pa mig da jeg fik min første menstruation, siger en ung kvinde ved navn Kit. Jeg tog bad flere gange om dagen fordi jeg følte mig sa beskidt hele tiden. Oven i det drillede mine tre storebrødre mig rigtig meget. De synes at alt det der med at jeg fik menstruation, var enormt sjovt. Kammeraternes accept. Marie,som nu er 18, fortæller: Da jeg var mellem 12 og 14, var gruppepresset meget stort. Børnene pa min skole var ondskabsfulde over for alle der skilte sig ud. Anita,derer 14, siger: I min alder er det enormt vigtigt at føle at man er accepteret af sine kammerater, og deter frygteligt at blive holdt udenfor. Navnene i artiklen er ændret. r Find mere hjælp til familien p a www.jw.org

HVAD DU KAN GØRE Tilskynd din datter til at tale om hvorfor hun er stresset. I begyndelsen er hun maske ikke sa meget for at åbne sig. Men vær talmodig, og følg Bibelens rad om at være hurtig til at høre, langsom til at tale. Jakob 1:19. Tag din datters stress alvorligt. Husk at hun ikke har sa stor livserfaring som du har. Derfor har hun ikke sa meget at sammenligne med, og hun har endnu ikke lært at tackle stress. Princip fra Bibelen: Romerne 15:1. Sørg for at din datter ikke har for mange fritidsaktiviteter. Bogen Teach Your Children Well siger at unge der har en for travl og hektisk hverdag, ofte viser tegn pa stress, især fysiske tegn sasom hovedpine og mavepine. Princip fra Bibelen: Filipperne 1:9, 10. Vær opmærksom pa om din datter far nok søvn. Søvn er ofte noget af det første teenagere giver køb pa. Men hvis din datter ikke far den nødvendige søvn, vil det ga ud over hendes evne til at tænke og at handtere stress. Princip fra Bibelen: Prædikeren4:6. Hjælp din datter til at finde gode mader at fa afløb for stress pa. Nogle piger synes at motion reducerer deres angst og stress. Legemlig opøvelse er gavnlig, siger Bibelen. (1 Timoteus 4:8) Andre piger har opdaget at det at føre dagbog hjælper dem til at sætte deres stress i perspektiv. Britt siger: Da jeg var yngre, skrev jeg om de problemer jeg simpelt hen ikke kunne løse. Det hjalp mig til at finde ud af mine følelser omkring problemet, og sa var det nemmere for mig enten at løse det eller lægge det bag mig. Vær et godt eksempel. Hvordan handterer du stress? Patager du dig mere end du kan klare, og bliver sa grebet af panik nar tingene skal gøres? Brænder du dit lys i begge ender ved at arbejde for hardt sa du ikke far tid til de mere vigtige ting i livet? Lad jeres rimelighed blive kendt, siges der i Filipperbrevet 4:5. Husk at din datter ser hvad du gør, og tager ved lære af det pa godt og ondt. VIGTIGE SKRIFTSTEDER Vi som er stærke er skyldige at bære deres svagheder som ikke er stærke. Romerne 15:1. Forvis jer om de mere vigtige ting. Filipperne 1:10. En hand fuld af hvile er bedre end begge hænder fulde af møje og jag efter vind. Prædikeren 4:6. FORÆLDRENES EKSEMPEL Min far er en meget travl mand, siger en ung kvinde der hedder Laura, men han bevarer altid en positiv indstilling. Nar der opstar et problem, plejer han som noget af det første at sige: Hvordan skal vi gribe det an? eller Hvad er mon den bedste løsning? Et af min fars mottoer er: Ti procent af livet er det man kommer ud for, og halvfems procent er hvordan man tackler det. Min far er ikke perfekt det sker at han bliver stresset. Men han lader sig aldrig sla ud af et problem. Han er en god rollemodel for mig med hensyn til at klare stress. V agn op! Februar 2014 15

ST AR DER EN DESIGNER BAG? Lysorganet hos en ildflue Ujævne skæl Ildflue: Gail Shumway/Photographer s Choice/Getty Images; skæl: Optics Express LYSORGANET hos en bestemt ildflue i slægten Photuris er dækket af ujævne skæl som bevirker at dette insekt udsender et væsentligt kraftigere lys. Tænk over dette: Forskere har opdaget at overfladen af nogle ildfluers lysorgan er dækket af bittesma skæl der overlapper hinanden ligesom tagplader eller teglsten og danner en uregelmæssig bølget struktur. Den ene ende af hvert skæl er hævet blot 3 mikrometer op altsa mindre end en tyvendedel af et menneskehars tykkelse. Det er dog nok til at der slipper næsten 50 procent mere lys ud end hvisoverfladen havdeværet helt jævn! Kunne denne viden bruges til at fremstille mere effektive lysdioder, som bruges i elektroniske apparater? For at finde ud af det forsynede forskere lysdioder med et riflet lag som ligner det der dækker ildfluens lysorgan. Resultatet? Lysdioderne udsendte helt op til 55 procent mere lys! Fysikeren Annick Bay siger: Det vigtigste aspekt af dette projekt er at det viser hvor meget vi kan lære ved nøje at iagttage naturen. Hvadmener du? Er denne ildflues lysorgan et resultat af en evolution, eller star der en designer bag? Forskere har ikke studeret alle de arter som hører til denne slægt af ildfluer. n o Gratis downloads af dette blad og tidligere numre p Bibelen findes online p a omkring 50 sprog Besøg www.jw.org, eller scan koden g14 02-D 131113