Odense Kommunes opgaver på energiområdet

Odense Kommunes opgaver på energiområdet

Kollektiv varmeforsyning Kommunerne er varmeplanmyndighed for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kollektive varmeforsyningsanlæg omfatter bl.a. varmetransmissions- og distributionsnet, varmeproduktionsanlæg og kraftvarmeproduktionsanlæg med en el-effekt op til 25 MW. Efter 3 i varmeforsyningsloven påhviler det kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsynings selskaber og andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Opgaven er forholdsvis uforpligtende. Loven præciserer ikke hvor ofte en varmeplan skal udarbejdes/opdateres eller hvad indholdet af planen skal være. Kommunens varmeplanlægningsopgave er i projektbekendtgørelsen præciseret som følger: at planlægge varmeforsyningen og omlægning til samproduktion og anvendelse af miljøvenlige brændsler at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter herfor at behandle og godkende projekter at påse, at projekter gennemføres inden for de gældende frister Kommunalbestyrelsen skal godkende et projekt inden for projektbekendtgørelsens rammer. Det overordnede kriterium for kommunernes godkendelse er, at projektet skal være det samfundsøkonomisk mest fornuftige projekt. For projekter for net, også kaldt konverteringsprojekter, vil det desuden blive fastlagt, at der skal betales en kompensation til naturgasselskabet, før kommunalbestyrelsen kan godkende konvertering fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme. For projekter for produktionsanlæg gælder, at anlæg over 1 MW som udgangspunkt skal indrettes som kraftvarmeanlæg. For projekter for brændselsvalg gælder specifikke regler. Der er frit brændselsvalg for kraftvarmeanlæg, men brændselsvalget er begrænset på ren varmeproducerende anlæg. Som udgangspunkt kan der kun etableres naturgasbaserede varmeanlæg i naturgasforsynede områder og kun biomassebaserede varmeanlæg i de andre områder. Blokvarmecentraler skal forsynes af den kollektive forsyning, hvis der er mulighed for det. Kommunalbestyrelsen kan alene give afslag på et projekt, når det ikke opfylde kravene i projektbekendtgørelsen. Der kan ikke gives afslag på projekter, der ikke er i overensstemmelse med kommunens overordnede varmeplanlægning. Hvad må kommunerne? I dag er det som regel varmeforsyningsvirksomhederne, der udarbejder projektforslag, som forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Kommunen kan dog også selv initiere projekter, dvs. udarbejde et projektforslag og godkende det. Derudover har kommunalbestyrelsen mulighed for at pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde visse projektforslag, der skal forelægges til godkendelse, f.eks. et projekt til at forsyne et bestemt område eller til at omstille til vedvarende energi.

Når et projekt er godkendt, kan kommunalbestyrelsen pålægge varmeforsyningsvirksomheden at blive pålagt at gennemføre projektet inden en vis frist. I yderste tilfælde kan kommunen overtage virksomheden, hvis virksomheden ikke mener at kunne nå fristen. For at fremme tilslutning til den kollektive varmeforsyning i et område, kan kommunalbestyrelsen pålægge ejendommene i området at tilslutte sig den kollektive forsyning. Hvis en ejendom er pålagt tilslutningspligt, skal der dog ikke nødvendigvis aftages varme fra den kollektive forsyning. Man må stadig installere et eget individuelt varmeanlæg og aftage varme derfra, såfremt man betaler de faste afgifter til den kollektive forsyning. Tilslutning til den kollektive forsyning kan også fremmes ved at forbyde etablering af visse opvarmningssystemer i områder, der planlægges at blive kollektivt forsynet. Kommunalbestyrelsen kan kun udstede forbud mod opvarmningsformer, der er uforenelig med den kollektive forsyning. Dvs. at vandbårne systemer normalt ikke kan forbydes. Der gælder i dag et elvarmeforbud i alle kollektive forsyningsområder. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra tilslutningspligt og elvarmeforbuddet. Efter reglerne i tilslutningsbekendtgørelsen har nogle bygninger krav på dispensation. Bygninger, der er indrettet med et vedvarende energianlæg eller med elvarme, har f.eks. krav på dispensation fra tilslutningspligt. Desuden er lavenergibygninger fritaget. Der kan endvidere ikke nedlægges forbud mod etablering af vedvarende energianlæg og eller mod el-opvarmning i eksisterende lavenergibygninger. Kommunalbestyrelsen kan anmode producenter og leverandører af ledningsbunden energi samt varmeforbrugere at meddele de oplysninger, der findes nødvendige for varmeforsyningsplanlægningen. Styringsmidler/værktøjer Kommunernes beføjelser Kommunalbestyrelsen udfører den overordnede varmeplanlægning. Kommunalbestyrelsen kan initiere konkrete varmeprojekter. Kommunalbestyrelsen kan pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde visse projektforslag. Kommunalbestyrelsen kan pålægge, at et projekt gennemføres inden en vis frist. I yderste tilfælde kan kommunen overtage virksomheden, hvis virksomheden ikke mener at kunne nå fristen. Kommunalbestyrelsen kan pålægge tilslutningspligt til den kollektive forsyning. Der kan dog ikke pålægges tilslutningspligt til visse bygninger, f.eks. lavenergibygninger. Kommunalbestyrelsen kan forbyde opvarmningssystemer, der er inkompatibel med den kollektive varmeforsyning, der er planlagt i området. Vedvarende energianlæg må dog ikke forbydes. Kommunalbestyrelsen kan få oplysningerne fra el-, naturgas- og varmenettene til brug for planlægningen.

Klima- og energiministerens beføjelser Klima- og energiministeren kan fastsatte regler om den overordnede varmeplanlægning og om kommunernes godkendelse af konkrete varmeprojekter. Disse regler er i dag fastlagt i projektbekendtgørelsen. Klima- og energiministeren kan desuden fastsætte regler for kommunernes adgang til at give dispensation fra tilslutningspligt eller forbud mod etablering af visse opvarmningssystemer. Disse regler er i dag fastlagt i tilslutningsbekendtgørelsen.klima- og energiministeren kan også give påbud om, at kommunerne skal forbyde visse opvarmningssystemer. Det er sket med elvarmeforbuddet. Individuel varmeforsyning Kommunerne har ikke konkrete myndighedsopgaver ift. fremme af individuelle ikke-fossile varmeforsyningsanlæg som eksempelvis varmepumper og solvarme. Varmeforsyningsloven regulerer kommuners varmeforsyningsplanlægning ift. kollektive varmeforsyningsanlæg (fjernvarme og naturgas). Dermed træffes indirekte beslutning om de områder, der skal forsynes med individuelle anlæg. Kommunerne har imidlertid en række myndighedsopgaver, der indirekte kan have betydning for udbredelse af individuelle ikke-fossile varmeforsyningsanlæg. Planloven giver eksempelvis mulighed for at fastsætte krav om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse i henhold til gældende bygningsreglement. Det begunstiger indirekte varmeforsyningssystemer med vedvarende energi, da tilførslen af vedvarende energi i det individuelle varmeforsyningssystemet gør det lettere at overholde en lavere energiramme. Ved opførelsen af kompliceret byggeri (eks. skoler, kirker, etageejendomme men ikke enfamiliehuse) skal kommunerne derudover generelt påse, at byggeriet opfylder energikravene i bygningsreglementet. Kommunerne skal konkret meddele godkendelse til etablering af jordvarmeanlæg med henblik på forebyggelse af forurening af grundvand, jord og undergrund i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Kommunerne har yderligere en række myndighedsopgaver i henhold til miljøbeskyttelsesloven, der sigter på at undgå væsentlig forurening fra faste anlæg til energiproduktion. Der kan for eksempel gribes ind ved støjforurening fra energiproducerende anlæg. I bebyggelse, der er omfattet af fredningsbestemmelser, skal kommunen inddrages ved ændringer i boligens opvarmningssystem, fx ved installering af solvarmeanlæg. Ligeledes kan der være bestemmelser i lokalplaner, som dikterer krav til bygning og arealanvendelse, der kan forhindre etablering af vedvarende energianlæg. Kommunen vil i disse tilfælde skulle træffe afgørelse, om der skal dispenseres for den pågældende lokalplanbestemmelse. Disse opgaver udspringer ikke af energipolitiske målsætninger. Kommunens sagsbehandling kan dog indirekte have betydning for udbredelse af vedvarende energi til individuel opvarmning. Forhold som sagsbehandlingstider, tydelig information til boligejere om procedurer mv. kan påvirke beslutningsprocessen hos den enkelte boligejer, særligt hvis disse forhold opfattes som tidskrævende eller

besværlige. Det er derfor væsentligt, at kommunerne sikrer en smidig og effektiv sagsbehandling af disse myndighedsopgaver. Derved kan kommunerne være med til at nedbryde barrierer for realisering af energibesparelsespotentialet og samtidig være med til at fremme udbredelsen af anvendelse af vedvarende energi til opvarmning. Hvad må kommunerne? Kommunen kan forbyde visse individuelle opvarmningssystemer i de kollektivt forsynede områder, f.eks. elvarme. Kommunen kan også dispensere fra forbuddet. I de individuelt forsynede områder kan kommunerne ikke pålægge boligejerne at omstille til vedvarende energi. Styringsmider/værktøj Kommunerne har i dag ikke direkte beføjelser til at bestemme over bygningers individuelle opvarmningssystemer med henblik på at fremme udbredelsen af vedvarende energi. Efter varmeforsyningsloven kan kommunen alene forbyde visse individuelle opvarmningssystemer, når disse ikke vurderes kompatible med den kollektive forsyning, der er planlagt for området. Når et område ikke er udlagt til kollektiv forsyning, har kommunerne ikke nogen beføjelser efter varmeforsyningsloven. Beføjelserne efter miljøbeskyttelsesloven kan alene anvendes til miljøbeskyttelse og ikke med henblik på at fremme vedvarende energi til individuel opvarmning. Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg indeholder f.eks. en række krav, eksempelvis til afstanden fra nedgravede slanger til skel, spildevandsledninger m.m. Planloven giver kommunerne mulighed for ved nybyggeri at stille krav om lavenergibebyggelse i henhold til bygningsreglementet. Det kan indirekte være med til at fremme individuel varmeforsyning baseret på vedvarende energi, da udnyttelse af vedvarende energikilder gør det nemmere at overholde energirammen. Fjernkøling Kommunalbestyrelserne har i henhold til lov om kommunal fjernkøling til opgave at godkende projekter for etablering af nye kommunale fjernkølingsanlæg eller større ændringer af eksisterende anlæg. Kommunen kan kun godkende fjernkølingsprojekter, der fremmer en energieffektiv køling af bygninger. Baggrunden for loven var, at fjernkølingsanlæg ikke er omfattet af varmeforsyningslovens definition af kollektive varmeforsyningsanlæg og hverken var omfattet af varmeforsyningslovens formålsparagraf, regler for prisfastsættelse eller andre bestemmelser i loven. Loven omfatter alene kommuner, der helt eller delvis ejer fjernvarmevirksomheder, og som ønsker at etablere og drive fjernkølingsanlæg med henblik på at fremme energieffektiv køling af bygninger. Kommunernes udøvelse af fjernkølingsvirksomhed skal ske på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end fjernkøling. Kommunerne må ikke yde tilskud eller stille lånegaranti for kommunale fjernkølingsanlæg..

Klima- og energiministeren kan fastsætte regler for, hvordan kommunerne skal godkende fjernkølingsprojekter. Eksempelvis kan der fastsættes kriterier for, hvornår der er tale om en energieffektiv køling af bygninger. Styringsmidler/værktøj Kommunalbestyrelserne har som beskrevet oven for til opgave og dermed beføjelse til - at godkende projekter for etablering af nye kommunale fjernkølingsanlæg eller større ændringer af eksisterende anlæg. Elforsyning Kommunerne har generelt ikke nogen myndighedsopgaver på elområdet i dag. Kommunerne skal lave VVM-screeningen (Vurdering af Virkning på Miljøet) for regionale transmissionsledninger med henblik på deres placering. Kommunerne har dog ikke nogen indflydelse på beslutningen om udbygning af ledningerne. Styringsmidler/værktøj Hovedaktørerne på elområdet er Energinet.dk, de regionale transmissionsvirksomheder, netvirksomheder og produktionsvirksomheder. Energistyrelsen og Energitilsynet er bevillings- og tilsynsmyndigheder. Energinet.dk spiller en central rolle som systemansvarlig virksomhed. Energinet.dk s opgaver er reguleret i elforsyningsloven og lov om Energinet.dk. Naturgasforsyning Kommunerne har ikke nogen opgaver på naturgasområdet. Styringsmidler/værktøj Hovedaktørerne på naturgasområdet er Energinet.dk, de regionale transmissionsvirksomheder og distributionsvirksomheder. Energistyrelsen og Energitilsynet er bevillings- og tilsynsmyndigheder. Energinet.dk spiller en centralt rolle som systemansvarlig virksomhed. Energinet.dk s opgaver er reguleret i elforsyningsloven og lov om Energinet.dk. Udbygning med vindkraft Arbejdet med planlægning for vindmøller op til 150 meter på land varetages af kommunerne. Der kan skelnes mellem:

Husstandsmøller der er mindre, enkeltstående møller med en total-højde på under 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land. Små-møller der er enkeltplacerede møller med et rotorareal på op til 5 m² rotorareal. Øvrige møller op til 150 meter. Bortset fra husstands- og små-møller må der kun opstilles vindmøller i områder, der ved udpegning og retningslinjer i kommuneplanen er reserveret dertil. Kommunen skal derfor vurdere hvilke områder, der egner sig til opstilling af vindmøller. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer og rammer og ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, der udgør begrundelsen for kommunalbestyrelsens planforslag. Den videre planlægning for de konkrete projekter afventer herefter initiativet fra en bygherre, et vindmøllelaug eller andre, der ønsker at udnytte det udpegede område til opstilling af vindmøller. Initiativtageren skal anmelde projektet til kommunen. Projektet gennemgår en planlægningsproces, og kommunen vedtager efter denne proces vindmølleprojektet og give bygherren en VVM-tilladelse. Hvis der også skal udarbejdes en lokalplan for projektet, udarbejder kommunalbestyrelsen denne parallelt med planlægningsprocessen. Et kommuneplantillæg for et vindmølleprojekt, der omfatter møller med en totalhøjde på mere end 80 meter, eller som omfatter en gruppe med mere end tre vindmøller, skal ledsages af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet), der vurderer projektets miljømæssige konsekvenser. For at fremme kommunalbestyrelsernes engagement i vindmølleplanlægning og den lokale accept af nye vindmølleprojekter er der indført en grøn ordning til finansiering af projekter, der styrker landskabet og de rekreative muligheder i kommunen. Kommunen kan søge Energinet.dk om tilskud til bestemte anlægsarbejder eller aktiviteter. For husstandsmøller - og småmøller der er underlagt mere lempelige regler skal kommunen foretage en individuel vurdering af ansøgninger om mølleopstilling. Dette udelukker dog ikke, at kommunen i sine kommuneplanretningslinjer kan præcisere de øvrige beskyttelsesinteresser og hensyn, som der særligt lægges vægt på i sagsbehandlingen, herunder naturligvis også eventuelle retningslinjer for opstilling af mindre vindmøller. Planlægningen for møller på 150 meter og derover varetages af Miljøministeriet. Energistyrelsen varetager planlægningen for møller på havet. De politiske rammevilkår for opstilling af vindmøller på land er bl.a. aftalt i den energipolitiske aftale fra februar 2008 og efterfølgende udmøntet i VE-loven. Regeringen indgik i energiaftalen en aftale med KL om, at kommunerne gennem deres planlægning skulle reservere arealer, der kan rumme landvindmøller med en samlet effekt på i alt 150 MW, fordelt på 75 MW, i hvert af årene 2010 og 2011. Kommunerne har efterfølgende i planlægningen udlagt områder til vindmøller med en effekt op til 1.063 MW.

Styringsmidler/værktøj Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der indeholder retningslinjer og rammer, udarbejder lokalplaner, skal foretage en individuel vurdering af ansøgninger om mølleopstilling for husstands- og småmøller Miljøministeriet udarbejder regler for planlægningen for vindmøller på land, planlægger for møller på 150 meter og derover. Energistyrelsen udarbejder regler for planlægningen for vindmøller på havet, planlægger for vindmøller på havet, udarbejder VE-loven, herunder regler om den grønne ordning. Energinet.dk administrerer den grønne ordning Energibesparelser i kommunens egne bygninger For at sætte fokus på gennemførelse af energibesparende tiltag og energibesparende adfærd generelt i kommunale bygninger og institutioner indgik regeringen og KL i oktober 2007 en frivillig aftale om energibesparelser i kommunerne. Aftalen er baseret på de tidligere regler der gjaldt for staten (cirkulære nr. 27 af 19. april 2005 om energieffektivisering i statens institutioner), og angiver ret konkrete anvisninger på, hvordan kommunerne skal gribe deres energispareindsats an: energibevidst indkøb, energiledelse, energirigtig drift af bygninger, herunder gennemførelse af de energispareforslag der er angivet i bygningernes energimærkerapporter og som har en tilbagebetalingstid på op til fem år. Det fremgår af aftalen, at den skal evalueres i 2012, hvor det skal vurderes, om aftalen skal forlænges eller evt. ændres. Kommunerne skal have udført regelmæssig energimærkning af sine bygninger. Energimærket angiver bygningens energimæssige standard (på skala fra A-G) samt giver forslag til mulige energibesparende tiltag. Der skal udarbejdes nye energimærker hvert 7.-10. år afhængig af mærke (A-G). Kravet gælder for alle bygninger over 250 m2, dog sådan at alle bygninger ned til 60 m2 skal energimærkes mindst en gang. Der er ikke krav om, at de foreslåede energibesparende tiltag gennemføres, jf. dog aftalen om energibesparelser, hvor kommunerne forventes at gennemføre de energispareforslag der har 5 års tilbagebetalingstid.

Der er derudover et lovkrav om, at kommunen opsætter sine udførte energimærkninger, så de er synlige for brugerne af den pågældende bygning. Ved at synliggøre det stedfundne energiforbrug bidrages der til at få forbruget bragt ned. Har kommunens bygninger større ventilations- eller klimaanlæg (mærkepladeeffekt på 5 kw eller mere), skal disse efterses efter reglerne i eftersynsordningen for ventilations- og klimaanlæg. Ventilations- og klimaanlæg, der er omfattet af eftersynsordningen, skal efterses mindst hvert femte år. Det lovpligtige energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg omfatter en registrering af grundoplysninger om anlægget, inspektion af anlæggets driftstilstand og et måleprogram. Ud fra målingerne vurderes anlæggets energieffektivitet, og der udarbejdes en række gode råd samt egentlige besparelsesforslag med angivelse af størrelsen af energibesparelsen og økonomien i besparelsen. Der er ikke krav om, at de foreslåede energibesparende tiltag gennemføres. Kommunale bygninger forsynet med oliefyrede kedelanlæg er omfattet af kravet om lovpligtigt efter-syn. Oliekedlerne skal energimåles en gang årligt af en teknisk ekspert. Desuden skal særligt ineffektive oliefyrede kedel- og varmeanlæg have udført et energisyn, hvor en teknisk ekspert rådgiver om energibesparelser og udskiftning af kedlen. Der er ikke krav om, at de foreslåede energibesparende tiltag gennemføres. Kommunerne har mulighed for at optage lån uden for lånerammen til finansiering af gennemførelse af de energibesparende tiltag. Det skal ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets lånebekendtgørelse være tiltag der er beskrevet i bygningers energimærke eller energibesparende tiltage i forbindelse med udskiftning af lyskilder og armaturer til mere eløkonomiske typer, anskaffelse af automatik til regulering eller styring af elforbruget samt udskiftning af elanlæg og elapparater i øvrigt til eløkonomiske typer. Hvad må kommunerne? Gennem aftalen opfordres kommunen til at anvende energiledelse i institutionerne eller arbejde efter principperne i energiledelse. Dette indebærer en kortlægning af energiforbrug og besparelsesmuligheder, opstilling af mål for reduktion af energiforbruget, udarbejdelse af en handlingsplan, implementering af handlingsplan samt regelmæssig opfølgning. Energimærkerne, og evt. ventilations- og kedeleftersyn, oplister alle forslag til energibesparende tiltag. Aftalen opfordrer kommunen til at gennemføre tiltag med fem års tilbagebetalingstid, men kommunen har mulighed for at gennemføre projekter med en tilbagebetalingstid ud over de fem år. Kommunen har mulighed for at optage lån ud over lånerammen til at gennemføre disse tiltag. Ift. finansiering af de energibesparende tiltag vil det som hovedregel være billigst for kommunen selv at op tage lån med sikkerhed i den kommune skatteudskrivning. Kommunen har i øvrigt mulighed for at indgå aftaler med ESCO firmaer om gennemførelse af energibesparende tiltag med garanti for de opnåede besparelser, eller aftaler med forsyningsvirksomheder om energibesparelser som led i forsyningsvirksomhedernes besparelsesforpligtigelser. Forsyningsvirksomhederne har mulighed for dels at rådgive kommunerne og dels for at give tilskud til gennemførelse af energibesparelser efter reglerne herom.

Styringsmidler/værktøjer I henhold til den gældende lov om fremme af energibesparelser i bygninger fra 2005, kan klima- og energiministeren fastsætte regler om at offentlige institutioner og virksomheder skal gennemføre energibesparelser m.m. Hjelmen er bragt i anvendelse på frivillig basis med aftalen fra 2007. Energibesparelser i alle bygninger i kommunen Hvad skal kommunen? Bygningsreglementet indeholder en række energikrav for nye bygninger og en række krav i forbindelse med ombygninger og renoveringer. Disse krav involveret i en række tilfælde kommunerne som lokal bygningsmyndighed. Ved opførelsen af kompliceret byggeri (eks. skoler, kirker, etageejendomme men ikke enfamiliehuse) skal kommunerne derudover generelt påse, at byggeriet opfylder energikravene i bygningsreglementet. Meddelelsen om nybyggeri til kommunen skal være bilagt en energimærkning af den nye bygning. Såvel i forbindelse med behandlingen af byggetilladelser som ved færdigmeldingen af bygningerne kan kommunerne være med til at sikre, at kravene overholdes. En række ombygninger og renoveringer kræver en byggetilladelse fra kommunen. I den forbindelse har kommunen en rolle med at kontrollere, at kravene i bygningsreglementet overholdes. Det gælder f.eks. kravene til isolering og kravene til vinduer. Bygninger skal have et gyldigt energimærke ved salg eller udlejning, og større bygninger skal derud-over energimærkes regelmæssigt. Energimærkerne, herunder de konkrete anbefalinger heri, er offentligt tilgængelige, og kommunerne har derfor adgang til energimærkerne af bygningerne i kommunerne. Herigennem kan der etableres et overblik over f.eks. bygninger med et stort energiforbrug. Dette kan danne grundlag for en målrettet informationsindsats mv. Energiselskaberne (el, fjernvarme, naturgas og olie) har årlige energispareforpligtelser, og de er i dag en helt central aktør i energispareindsatsen, da deres årlige mål udgør mere end halvdelen af det samlede energisparemål. Energibesparelser i eksisterende bygninger er et af de centrale indsatsområder for selskabernes indsats. Som led i opfyldelsen af deres forpligtelser yder selskaberne bistand til realiseringen af besparelser f.eks. i form af rådgivning, tilskud og/eller pakkeløsninger. Kommunerne kan være med til at informere bygningsejerne om disse muligheder. Der gennemføres forskellige former for kampagner rettet mod eksisterende bygninger. F.eks. har Center for Energibesparelser/ Go Energi fokus på dette område, og der er etableret et Videncenter for energibesparelser i bygninger. Der er en række eksempler på, at kommuner går aktivt ind i samarbejde med disse initiativer, Bl.a. i forbindelse med sådanne initiativer kan kommunerne være med til at udvikle og markedsføre gode energieffektive løsninger, som er målrettet mod konkrete boligområder i kommunen. Det kan f.eks. være i forhold til ens rækkehuse eller parcelhusområder, som er bygget i samme periode, og som derfor ofte har mange fællestræk.

Styringsmidler/værktøj Byggetilladelser for nye og eksisterende bygninger Færdigmelding af byggeri i BBR Ibrugtagningstilladelse (Kilde: uddrag af notat af 7/6 2011 fra Energistyrelsen om Strategisk Energiplanlægning)