UNDER NINGS MINISTERIET Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: K1. 10.00-15.00 INTEGRATION Opgavernes spørgsmål 2 og 3 med bilag til individuel besvarelse u. 10.00-15.00. Dette opgavesæt består af en fællesdel og tre delopgaver. Fællesdelens tre spørgsmål (la, ib og ic) skal alle besvares. Af de tre delopgaver (A, B og C) skal du vælge en ti l besvarelse. Ved bedømmelsen afbesvarelsen vejer alle 3 spørgsmål (spørgsmål l, 2 og 3) lige meget. Det betyder, at fællesdelen (samlet) vejer cirka 1/3 og delopgaven cirka 2/3. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.00-15.00
Delopgaver Delopgave A: Vellykket integration? 2. Undersøg, i hvor høj grad kriterierne for vellykket integratio n (bilag Al) er opfyldt ifølge materialet i bilag A2. 3. Du er politisk rådgiver for Enhedslistens Johanne Schmidt-N ielsen. Skriv et notat, der forbereder Johanne Schmidt-Nielsen til at møde Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl i en TY-debat; notatet skal sætte Johanne Schmidt-Nielsen i stand til at argumentere imod Kristian Thulesen Dahls synspunkter i bilag A3. Delopgave B: EU og integration 2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B l kan udledes om danskerne s holdning til omfanget afintegration i EU. 3. Diskuter, hvilke politiske konsekvenser det vil have for Danmark at afskaffe et eller flere af de fire EU-forbehold. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B2. Delopgave C: Global integration 2. Sammenlign de synspunkter på sammenhængen mellem globalisering og den økonomiske krise, der kommer til udtryk i bilag C l og C2. 3. Diskuter, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at gennemføre ideen om "en udvidelse og udvikling af overnationale institutioner og styrkelse af den globale styring." (citat fra bilag e3). Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag C3. Ved bedømmelsen af besvarelsen vejer hvert spørgsmål lige meget. Det betyder, at fællesdelen vejer cirka 1/3 og delopgaven cirka 2/3. NB. Dette opgavesæt er udarbejdet før den 1. januar 2010. Hvis du mener, at udviklingen siden da påvirker problemstillingerne, kan du inddrage aktue lle synspunkter og vurderinger i din besvarelse. 3
Delopgave A: Vellykket integration? 2. Undersøg, i hvor høj grad kriterierne for vellykket integration (bilag A l) er opfyldt ifølge materialet i bilag A2. 3. Du er politisk rådgiver for Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen. Skriv et notat, der forbereder Johanne Schmidt- Nie lsen til at møde Dansk Folkepartis Kristian Thulesen. Dahl i en TY-debat; notatet skal sætte Johanne Schmidt-Nielsen i stand til at argumen tere imod Kristian Thulesen Dahls synspunkter i bilag A3. BILAG Al Kriterier for vellykket integ ration. Regeringens Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. 200 1. Uddrag. Danskkundskab er og uddann else: Efterkommere skal have samme danskkundskaber og samme uddanne lsesniveau som danskere. Selvforsørgelse: Udlændinge skal i samme grad som danskere forsørge sig selv uden indkomstoverførsler fra staten og kommunerne. Kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen: Der skal være kontakt mellem danskere og udlændinge - det være sig i form af ægteskaber, som kolleger eller gennem almindelig kontakt i hverdagen. Grundlæggende værdier og normer: Udlændinge skal tilslutte sig og efterleve nogle grundlæggende værdier og norm er i Danmark, herunder overholdelse af landets love. BILAGA2 Tabel l, 4: Hans Lassen: Den anden virkelighed. Tanker og tal om integration i Danmark. 2009. Tabel 2, 3: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark. Dec. 2008. Tabel 5: Jørgen Goul Andersen: Holdningen til uddannelse og arbejd e blandt unge indvandrere, danske re og deres forældre. Rockwool Fondens Forskningsenhed. 2008. Tabel l. Uddannelsesfrekvenser i Danmark i aldersgruppen 20-24 år. Andel i gang med videregående uddannelse. Procent. 1996 2007 Ikke-vestlige kvinder 5 23 Ikke-vestlige mænd 8 18 Danske kvinder 22 35 Danske mænd 17 22 4
BILAG A2 (fortsat) Tab el 2. Indkomstkilde for forskellige befolkningsgrupper. 2006. Procent. Lønindkornst Dagpenge, kontant- hjælp o.lign. Pensioner o.lign. SV og andet Mænd (16-29 år) - Indvandrere fra ikke- 74 14 l 11 100 - Efterkommere fra ikke- 80 8 2 10 100 - Personer med dansk 83 5 2 10 100 oprindelse Mænd (30-64 år) - Indvandrere fra ikke- 59 25 16 O 100 - Efterkommere fra ikke- 77 17 5 l 100 - Personer med dansk 83 5 12 O 100 oprindelse Kvinder (16-29 år) - Indvand rere fra ikke- 57 28 l 14 100 - Efterkommere fra ikke- 73 12 l 14 100 - Personer med dansk 76 9 2 13 100 oprindelse Kvinder (30-64 år) - Indvandrere fra ikke- 47 38 13 2 100 - Efterkommere fra ikke- 65 29 4 2 100 - Personer med dansk 76 8 15 1 100 oprindelse I alt Tabel 3. Krim inalitetsindeks. 2007. Indvandrere og efter- Personer med dansk kommere fra oprindelse ikke- I alt Mænd 169 96 100 Kvinder 107 100 100 5
BILAG A2 (fortsat) Tabel 4. Hvem gifter indvandrere og efterkommere fra ikke- sig med? Fordelt på ægtefællens baggrund. Procent. Ægtefælles baggrund Mænd Kvinder 2001 2007 2001 2007 Udlændinge bosat i udlandet 68 40 52 23 Indvandrere bosat i Danmark 19 33 26 33 Efterkommere bosat i Danmark 4 13 3 10 Danskere 9 14 19 34 I alt 100 100 100 100 TabelS. Holdning til arbejde blandt danskere og etniske min oriteter. 2008. Procent. Helt og Delvis og Hve r ken I alt delvis enig helt ueni g eller Man har en pligt over for Danskere 95 3 2 100 samfundet til at arbejde, Indvandrere og hvis man kan. 94 4 2 100 efterkommere Det er ydmygende at Danskere 50 45 5 100 modtage penge, hvis man ikke har arbejdet for Indvandrere og dem. efterkommere 70 23 7 100 Jeg ville foretrække at Danskere 87 10 3 100 have et arbejde, også selv om jeg ikke havde brug Indvandrere og for pengene. efterkommere 80 15 5 100 Kvinder med børn burde Danskere 10 86 4 100 ikke arbejde, men blive hjemme og passe Indvandrere og børnene. efterkommere 14 81 5 100 6
BILAGA3 "Ikke flere muslimer til Danmark." Interview (ved Ritzau) med Kristian Thulesen Dahl (DF). Flensborg Avis 5.8.09. Uddrag. Hvis Danmark fortsat skal være et samfund, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs, må indvandrerne komme fra den samme kulturkreds, siger Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Han mener, at al snak om integration er overfladisk. Det handler om assimilation, hvis samfundet skal fungere. Om at folk med anden etnisk baggrund entydigt skal tilpasse sig danske traditioner. Hvis Kristian Thulesen Dahl var statsminister, ville tørklæder være forbudt i offentligheden, 24-års-reglen var afløst af en 28-års-regel, Danmark ville primært modtage flygtninge fra den vestlige kulturkreds, mange indvandrere ville blive tvangsflyttet væk fra ghettoer, og muslimer stillede helst ikke spørgsmål til indholdet af pølsehornene ved den lokale byfest. 7, II
Delopgave B: EU og integration 2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B l kan udledes om danskernes holdning til omfanget af integration i EU 3. Diskuter, hvilke politiske konsekvenser det vil have for Danmark at afskaffe et eller flere af de fire EU-forbehold. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B2. BILAG Bl Figur 1-3: Eurobarometer nr. 70,2008. Tabel 1: Prøvedata - foreløbig valgundersøgelse, Surveybank 2007. Figur 4: TNS Gallup Public, 2003 og 2009. Figur 1. Hvad burde der lægges vægt på i de kommende år for at styrke EU-samarbejdet?* 2008. Procent. Mllj010 olo 27% Kampenmod knmmautet iiliiilll 44% InOvanclringsfortlolO 29% E ergi10 O 30% Solidaritet med fattige regioner 20% 2O~'O Europæisk udenrigsp itik E ropæisk orsvarsp itik~ 17% Sociale forhold.~ 27% Det indre marked _ 18% 15% Europæisk uoca nelsespolitik 13% 2% Dan ark. E 27 *Svarpersonerne har kunnet angive maksimalt tre emner. 8
BILAG B 1 (fortsat) Figur 2. Holdning til forskellige integrationsområder. 2008. Procent for. En fælles forsvars- og sikkerhedspolitik blandt EU's medlemslande En fælles udenrigspolitik blandt EU's medlemslande over for andre lande 68% At tempoet for opbygningen af Europa er hurtigere i en gruppe af lande end i andre lande 54% En europæisk monetær union med en fælles ment, euroen 61% En yderligere udvidelse af EU til at omfatte endre lande i fremtiden. Danmark. EU 27 Figur 3. Beslutninger om hvert afde følgende områder burde blive truffet afden danske regering eller i fællesskab inden for EU. 2008. Procent. Kampen mod terrorisme 90/. 90% 1 Videnskabelig ogteknologisk forskning 23"k 74% Energi 30"10 68% Beskyttelseaf miljøet 31% 68% 1 Konkurrencepolrtik 33% 61%~' Bekæmpelseaf kriminalitet 35% 64% 1 Forsvars- ogudenngspolrt'k Ea m3lll C. 0' Landbrugs- ogfiskeripolrt'k Ea E3 1E Indvandring 55% 44% 1 Okonomi/fmans 66% 31% BekæmpelSe af arbejdsløshed Sundhed 73% 26'll. 1 Uddannelsessystemet 75% 24% 1 Social forsorg SkattesporgsmaJ 88'Y. 11% 1 Pensionssporgsmål 90% 9% 1. Af den danskeregering. 1fællesskab inden for EU =Ved Ikke 9
BILAG B1 (fortsat) Tabel l. EU bør spille en stor politisk og militær rolle, der svarer til EU-landenes økonomiske betydning. 2007. Procent. Enig Hverken/ eller Uenig Total Socialdemokraterne 33 40 27 100 Det Radikale Venstre 43 38 19 100 Det Konservative Folkeparti 52 29 19 100 Socialistisk Folkeparti, 21 40 39 100 Dansk Folkeparti 27 37 36 100 Venstre 43 36 21 100 Liberal Alliance 45 33 22 100 Enhedslisten 13 27 60 100 Total 36 36 28 100 Figur 4. Danskerne og de fire.forbehold. I hvor høj grad mener du, at de danske forbehold bør bevares? 2003 og 2009. Procent. Euro' en 2003 57 39 4 2009 42 42 16 Militært samarb ej de 2003 44 45 11 2009 27 56 17 Retspolitik og asyl- og indvandrerpolitik 2003 50 33 17 2009 34 49 17 Unionsborgerskab 2003 48 30 22 2009 70 16 14 Ønsker at bevare forbeholdet Ønsker at ophæve forbeholdet Ved ikke 10
BILAGB2 Karin Riis-Jørgensen: "Danmark mister indflydelse med EU- undtagelser." Vejle Amts Folkeblad.!. 7. 08. Uddrag. Verden har forandret sig, og vi må følge med tiden. Store globale omvæltninger som øget indvandringspres, terrorangrebene i New York, London og Madrid samt internationale finansielle kriser har medført, at EU har prioriteret at styrke det retlige, sikkerhedspolitiske og pengepolitiske samarbejde - netop de områder hvor Danmark har undtagelser. Det betyder, vi bliver holdt udenfor indflydelse, selvom vi bliver påvirket af de beslutninger, der træffes. Danmark har beholdt kronen, men vi følger euroens udsving over for andre valutaer gennem fastkurspolitikken. Vi har bare ikke indflydelse, når beslutningerne træffes. Il
Delopgave C: Global integration 2. Sammenlign de synspunkter på sammenhængen mellem globalisering og den økonomiske krise, der kommer til udtryk i bilag C 1 og C2. 3. Diskuter, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at gennemføre ideen om "en udvidelse og udvikling af overnationale institutioner og styrkelse af den globale styring." (citatfra bilag C3). Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag C3. BILAG Cl "Bør globaliseringen bekæmpes?" I anledning afattac's IO-års jubilæum debatterer Elie Cohen og Susan George i det franske ugeblad Nouvel Observateur, 5-11. 6. 08. Uddrag. Elie Cohen er økonom og forskningsleder. Susan George er politolog og medgrundlægger af den globaliseringsskeptiske bevægelse Attac. Har Attac været til nogen nytte? Susan George: Det som slår mig er, at vi i Attac har haft ret over hele linjen. Ikke alene med hensyn til beskatningen af pengetransaktioner, men også vedrørende nødvendigheden af at lukke de internationale skattely, samt ophævelse af gældsbyrden for lavindkomst-landene, fordi disse lande er ved at kuldsejle i nød og elendighed, sådan som de seneste sultopstande, provokeret af spekulationen i fødevarer, viser. Vi har igennem de sidste 10 år peget på disse farer, men vi er oppe mod en magtfuld neoliberalisme, der overhovedet ikke vil rokke sig, fordi profitterne er enorme. Elie Cohen: Globaliseringen har medført kæmpemæssige fremskridt. For ti år siden talte man om Kina som et udviklingsland. Kina er i dag i centrum af enhver debat om den internationale økonomiske og finansielle balance. Indien er lige ledes kommet ind i billedet, og globaliseringen har i dag indtaget en central plads i vort daglige liv. Samtidigt har finansverden i det forløbne årti gjort enestående fremskridt. Profitten i de store finansinstitutioner er firdoblet i forhold til profitten de ikke-finansielle virksomheder. Dette blot for at illustrere den stadig stigende vægt af de fin ansielle produkter i de skabte rigdomme. For at tag e et eksempel: I USA er lav- og mellemindkomsterne steget meget lidt, de er snarere stagnerede. Hvad har gjort, at husstande i de indtægtslag har kunnet fortsætte med at forbruge og endog øge forbruget? Lånemulighederne har tilladt at give ekstra kredit på grundlag af en vurdering af familiens ejendom, forventningen om en fremtidig indkomst har tilladt det nutidige forbrug. Men disse finansinstitutioner har også deres skyggesider. Vi har endnu ikke evnet at regulere finansverdens roll e i verdensøkonomien, og i særdeleshed er vi ude af stand til at forudse de tilbagevendende kriser. Disse tilbagevendende kriser såsom den asiatiske krise, IT krisen, Enron og i dag kri sen forårsaget af de såkaldte sub-pr ime-lån i fast ejendom lærer os tre ting: (1) man kan ikke undgå kriser; (2) man frygter i begyndelsen at en ny 1929-krise står for døren; (3) det lykkes at håndtere krisen, når den er der. Efter hver krise kan man konstatere, at de anvendte midler til behandling af denne forbereder den følgende krise, og at de nye regulativer afføder finansielle innovationer, der omgår dem. De finansielle forstyrrelser forårsager krise efter krise samtidigt med at systemet udviser en 12
BILAG C l (fortsat) formidabel modstandskraft takket været den amerikanske centralbanks enestående økonomiske magt. På afgrundens rand, lykkes det for de såkaldte liberale at opdage drivkræfter i denne enestående magt og at redde systemet. Det var det som skete i marts i år, da man med sagen Bear Stearns var på randen af en systemkrise, og den amerikanske centralbank greb ind, ulovligt men særdeles effektivt. Attac udtaler i sit manifest, at den finansielle krise ikke er et hændeligt uheld men resultatet af en gigantisk kasino-økonomi, der spiller russisk roulette med verdens fremtidfor at maksimere profitten. Susan George: Jeg har fundet Elie Cohen's sprogbrug fængslende, fordi alt det han fremfører som særdeles positivt, er det vi i Attac finder negativt. Når Elie Cohen taler om finansverdens fremskridt, mener jeg at der er tale om tilbageskridt. Vi har ustandseligt haft så den ene og så den anden "boble". Efter at "internet-boblen" sprang, sænkede Alan Greenspan rentefoden med l % for at "genboble" økonomien, hvis jeg kan tillade mig denne sprogfornyelse. Amerikanerne kastede sig herefter over boligmarkedet. Hvorpå de har kunnet låne penge i deres huse, hvilket Elie Cohen finder fortræffeligt, selvom opsparingen er negativ i USA. Lån i fast ejendom går udmærket så længe boligmarkedet er for opadgående, men Greenspan havde samtidigt slækket betingelserne for låntagning, så personer, der aldrig burde have taget lån, gjorde det: det er det, der har skabt den såkaldte sub-prime-krise på det amerikanske boligmarked med udbuddet af 4,5 millioner huse uden købere. Folk sidder med lån, der er større end boligernes reelle værdi, hvilket har sat en stopp er for dette overforbrug, som Elie Cohen synes at finde så fortræffeligt, men når boblen springer, gør det ondt. Elie Cohen: Hvordan kan det forklares, at man samtidig t med disse gentagne kriser har en bemærkelsesværdig stærk økonomisk vækst? Hvordan kan det forklares, at hele verden er i økonomisk vækst, og USA har en stærkere vækst end Europa? Hvis ikke man godtager, at udviklingen i finansverden på trods af alle de perversiteter, der lige er blevet opregnet, har udvidet grundlaget for den økonomiske vækst, og at forbruget på denne måde har kunnet stige selv i perioder med ringe vækst i indkomster og købekraft, ja så forstår man ikke verden sådan som den er. Økonomerne har aldrig hævdet, at globaliseringen er til fordel for alle, de fattige inklusive. Nej, de hævder at en verden med frihandel er til fordel for alle lande, fordi den tillader at drage nytte af deres komparative fordele. Økonomerne ved godt, at denne frihandel kan forårsage territoriale uligheder. Det er derfo r nødvendigt at indføre en økonomisk overførselspolitik, selvfølgelig af hensyn til social retfærdighed, men også fordi det er en måde at gøre globaliseringen spise lig på. 13
BILAG C2 Globalisering i krise. Interview (ved Lars Lønstrup) med Jesper Rangvid. DJ0F Bladet nr. 1, 16. 1. 09. Uddrag. Jesper Rangvid er professor i finansiering på CBS. Hvorfor har du fortsat tiltro til globaliseringen? Kan den verdensomspændende økonomiske krise ikke tages som udtryk for globaliserings-dynamikkens fallit? Det er selvfølgelig rigtigt, at krisen har spredt sig på grund af globaliseringen. Og det vil være fornuftigt, hvis man på internationalt plan ser nogle af spillereglerne for de finansielle virksomheder efter i sømmene. Men grundlæggende er kernen i globalisering sund - dvs. udveksling af varer, tjenesteydelser og kapital med det formål at få varen produceret, hvor den er billigst, og kapitalen placeret der, hvor afkastet er størst. Mens jeg tror, man skallede længe i historien for at finde fortilfælde, som viser, at det er en god ide for økonomien som sådan, at lande optræder protektionistisk. Men hvis globalisering ogfrihandel er positivt, hvordan kunne det så gå så rivende galt, så ufattelig hurtigt? Det grundlæggende problem var, at bolig- og til dels også aktiepriserne i mange lande med USA i spidsen var nået op i et alt for højt leje i forhold til den reelle værdi. Graden af lånefinansiering var for høj. Kapitalen havde været for billig for længe, og samtidig havde globaliseringen ført til en hidtil uset finansiel integration mellem verdens finansielle institutioner. Derfor gik det galt nærmest overalt, da det først gik galt. Hvordan er denne hidtil usete finansielle integration mellem verdens finansielle institutioner opstået? Hvis vi begynder med de amerikanske subprime-boliglån, som udløste krisen i sommeren 2007, så kan vi i dag se, at de hvilede på en ekstremt risikabel model, som forudsatte en meget lav rente (renten var en procent i 2003-2004, hvor mange af lånene blev ydet), samt at såvel husenes værdi som boligejernes løn ville fortsætte med at stige med høje vækstrater. Risikoen i modellen blev spredt ud, dels til de finansielle institutioner, der havde udstedt lånene, dels til en lang række finansielle institutioner verden over - blandt andet europæiske - som købte de obligationer og andre aktiver, der blev brugt til at finansiere lånene. Da boligejerne så kom i knibe, trak de både långivere og obligationskøbere med ned. Omkring et år senere, i september 2008, gik det helt galt. HV01for? De akkumulerede tab på boliglån var nu så store, at de største långivere, realkreditinstitutterne Fannie Mae og Freddy Mac, gik ned, og bare få dage senere måtte også investeringsbanken Lehman Brothers og siden forsikringsgiganten AIG give op. De amerikanske myndigheder trådte til og garanterede økonomien under de tre største, men begik en skæbnesvanger fejl ved at lade Lehman Brothers sejle. Det udløste helt uoverskuelige tab. Aktiemarkedet, der fra krisens start i 2007 var faldet med IO pct., sank nu som en sten. Da november var omme, var aktiemarkedet faldet med ca. 40 pct. i forhold til niveauet i starten af 2007. Hvorfor havde Lehman Brothers den betydning? Primært fordi det manglende redningsnet under Lehman Brothers førte til en kollektiv angstreaktion, hvor interbankmarkedet frøs til, så ingen længere turde låne hinanden penge. Hvorfor er det så alvorligt, at interbankmarkedet ikke længere fungerer? Fordi det er der, bankerne finansierer en stor del af deres udlån. Det er et skift, der er sket i den globale tidsalder. Tidligere var en bank mellemled mellem indlånere og udlånere og sørgede for, at der var en vis balance mellem de to faktorer. I dag har bankerne store indlåns-underskud, som de finansierer med lån i andre banker på kryds og tværs af landegrænser. Når interbankmarkedet så pludselig fryser til, får bankerne kæmpestore problemer. 14
Dani Rodri k: "Kapitalisme, version 3.0." Information 20.2.09. Uddrag. BILAG C3 Den aktuelle krise viser, hvor nødvendigt det er at skabe en ny model. Især har den finansielle globalisering spoleret de gamle spilleregler. Da kinesisk kapitalisme tørnede sammen med amerikansk kapitalisme i et møde, hvor sikkerhedsventilerne var få, opstod et sprængfarligt miks. Der var ingen beskyttelsesmekanismer, der kunne hindre udvikling afet globalt overudbud af likviditet, som derefter - i kombination med fraværet af ordentlig regulering i USA skabte den spektakulære boligboble og det fatale sammenbrud, vi siden har set. Ej heller var der internationale vejspærringer til at afværge, at krisen bredte sig. Læren afalt dette er ikke, at kapitalismen er død. Den er, at vi må genopfinde den til et nyt århundrede, hvor den økonomiske globaliserings kræfter er meget stærkere end før. På samme måde som Smiths minimalstatskapitalisme blev afløst af Keynes' blandingsøkonomi, har vi brug for en overgang fra blandingsøkonomien i dens nationale version til dennes globale modstykke. Det må indebære en bedre balance mellem markederne og deres støtteinstitutioner på globalt niveau. Dette vil kræve en udvidelse og udvikling af overnationale institutioner og styrkelse af den globale styring. At designe en ny tids kapitalisme bliver ikke let. Men vi har historien på vores side: Kapitalismens frelsende nåde er dens næsten uendelige forvandlingsevne. 15