CO 2 Handel i EU og Globalt



Relaterede dokumenter
Hvordan kan CCS påvirke CDM og dermed EU s CO2-handelssystem

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

CDM-muligheder i de fattigste udviklingslande

Medlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

CDM-muligheder i de fattigste lande

Fra strategi til europæisk regulering af energisektoren. Energifondens Summer School, Sorø, August 2019

Melbourne Mercer Global Pension Index

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem

The soil-plant systems and the carbon circle

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting

Klimakonference. -

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi

Procuring sustainable refurbishment

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Transition to Renewable Energy until in the EU, Denmark, and

Energibesparelser i et økonomisk perspektiv

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Magnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet?

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen

Klimastrategi Københavns Lufthavne A/S

Parisaftalens klimamål - hvad er status, og hvordan når vi målet?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Portal Registration. Check Junk Mail for activation . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration

Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg

Central Statistical Agency.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

IDA National energiplan Elsystemer

Rammer for klimapolitikken

Internationale regler for certificering af frø

GREEN KEY GREEN DREAMS

ESG reporting meeting investors needs

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

European Social Survey. Introduktion til ESS

Frank Stuer-Lauridsen LITEHAUZ Miljørådgivning til Det Blå Danmark

EU s klima- og energipakke

DANMARKS NATIONALBANK

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Udenlandske vandringer. External migration

Sport for the elderly

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Carbon Footprint en strategisk faktor for danske virksomheder, men hvordan?

Tekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Linear Programming ١ C H A P T E R 2

Emission Trading & Carbon Finance

Seminar for Dansk Gartneri

United Nations Secretariat Procurement Division

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof

Status of & Budget Presentation. December 11, 2018

DI s globale eksportanalyse af vandteknologi

Economic policy in the EU. The Danish Case: Excessive Loyalty to Austerity Bent Gravesen

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape

Inf n o f r o ma m l a s e s t e t t l t em e e m n e t n s t u g p r g ad a i d ng n g i n n Sen e e n g e a g l a :

Investordag - København Tirsdag den 8. oktober 2013

Behovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København

Dansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents

Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities.

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

TEKSTILER. i det nye affaldsdirektiv. - Kravene til, og mulighederne for, de danske aktører

Flag s on the move Gijon Spain - March Money makes the world go round How to encourage viable private investment

Financial Literacy among 5-7 years old children

l i n d a b presentation CMD 07 Business area Ventilation

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Klimavenlige energiløsninger

Vedvarende energi - rollefordelinger

Interim report. 24 October 2008

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen

FOKUSGRUPPE TYSKLAND. LOGSTOR Claus Brun

Intelligent energi intelligente markedsmuligheder

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU

85/15 Moving energy. forward. Charles Nielsen, Director R&D. Kystdirektoratet 28. november Fremtidens anvendelse af søterritortiet

Program for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets deltagelse i COP23. Bonn den november 2017

Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM v. 1.0

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen

2015 EDELMAN TRUST BAROMETER DANSKE OG GLOBALE RESULTATER 11. MARTS 2015

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis

NYDOLWHWVLQGLNDWRUHU IRU UHVXOWDWHUQH LQGHQ IRU OLYVODQJO ULQJL(XURSD

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element

H2020 DiscardLess ( ) Lessons learnt. Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark,

Pork and Swine Market Outlook

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Transkript:

CO 2 Handel i EU og Globalt Karen Holm Olsen kaol@risoe.dtu.dk Handel med klimaet? NOAH indbyder til debatmøde 27 okt. 2011, 8.30 21.30, DGI-byen, lok. 3, København

UNEP Risø Centre Energi, Klima og Bæredygtig Udvikling Internationalt forsker-hold med mere end 30 økonomer og videnskabsfolk Baseret på en aftale mellem Risø, UNEP og Danida. Beliggende i Roskilde siden 1990 Mandat til støtte og fremme af UNEP aktiviteter indenfor energi, klima og udvikling med fokus på udviklingslande

Oversigt Den globale udfordring Kyoto Protokollen CO 2 -markeder globalt CO 2 -handel i EU Clean Development Mechanism (CDM)

4 Den globale udfordring

Major Challenges GHG Emissions Projections for 2025 Largest emitters where not included in the 1st commitment period Developed and developing country emissions currently about equal

The mitigation challenge according to IPCC Without action - global CO 2 emissions will grow between 40 and 110% between 2000 and 2030 To stay below 2 degrees global average warming and avoid major damages: global CO 2 emissions should start declining by 2015 and be reduced with 50-85% below 2000 level by 2050

Emission reductions required for stabilising climate with fair distribution of effort Scenario Region 2020 2050 category A-450 ppm Annex I 25% to 40% 80% to 95% CO 2 -eq 2 Non- Annex I Substantial deviation from baseline in Latin Substantial deviation from baseline in all regions America, Middle East, East Asia (-15% to -30% from BAU) B-550 ppm CO 2 -eq Annex I 10% to 30% 40% to 90% Non- Annex I Deviation from baseline in Latin America and Middle East, East Asia (0 to -20% from BAU) Deviation from baseline in most regions, especially in Latin America and Middle East

Impacts of 2 C warming worse than expected

9 Kyoto Protokol

History of Kyoto Protocol No mandatory targets under the UNFCCC Developed countries agreed to a non-binding aim of reducing their emissions to 1990 levels by 2000. 1995 - Berlin Mandate, 1995- called for the negotiation of binding targets for developed countries. 1997 Kyoto Protocol adopted, Annex I countries committed to emission reduction targets of at least 5% below 1990 levels 2001 U.S. rejected Kyoto Protocol 2005 Kyoto Protocol entered into force, after Russia ratified the Protocol 2008-12 First commitment period to achieve emission reduction targets 183 countries and the EU have ratified the Kyoto Protocol. Among Annex I countries, Australia ratified the Protocol in 2007 but US remains outside

Objectives and implementation mechanisms Emissionsreduction targets: u u 5.2% reduction af emissions from Annex I in 2008-12 compared with 1990 30% reduction compared to BaU Implementation mechanisms u u u Clean Development Mechanism (CDM) Joint Implementation Emissions trading

Emission Reduction Targets for Annex I Countries Country Binding Target (2008-2012) EU-15 (EU Bubble) -8% Bulgaria, Czech Republic, Estonia, Latvia, Liechtenstein, Lithuania, Monaco, Romania, Slovakia, Slovenia, Switzerland -8% USA -7% Canada, Hungary, Japan, Poland -6% Croatia -5% New Zealand, Russian Federation, Ukraine 0 Norway +1% Australia +8% Iceland +10%

Emission Reduction Burden Sharing Among EU-15

CO 2 markeder globalt

Global carbon market - fragmented market Allowance market (cap and trade system) Emission allowances are defined by regulations at the international, national, regional or firm level - Kyoto-ET, EU-ETS, Domestic: UK, Japan, Canada, Korea. Firms: BP, Shell Linkage between EU ETS and project-based mechanisms Project-based (baseline and credit system) Emission reductions are created and traded through a given project or activity (JI and CDM) Voluntary market Individuals and companies account and trade their greenhouse gas emissions on a voluntary basis (carbon compensation and travel compensation schemes) Several companies expressed interest in buying project-based credits (CERs and ERUs) Markets are likely to emerge over time as agreement widens

Source: Point Carbon, Oct 2008

Carbon market development

Fragmentering af CO 2 markedet Source: Axel Michaelowa in Perspectives 2011, Forthcoming

CO 2 handel i EU

EU ETS i grundtræk EU beskriver ETS som et fleksibelt, markeds-baseret system: Startede I 2005 for at hjælpe EU medlems lande med at opfylde deres fælles Kyoto reduktionsmål EU ETS er det største i verden af sin slags (12,000 virksomheder) Opdelt i faser der dækker på hinanden følgende tidsperioder Dækker (i fase 2: 2008-12) energi-intenstive installationer i sektorer såsom elektricitet, jern og stål, papir og masse, metal. Ikke-omfattede sektorer er bla. kemikalier, transport, husholdninger og små installationer EU-ETS dækker ca. 50% af EU s CO 2 udledninger svarende til ca. 40% af EU s samlede drivhusgas-emissioner National Allokerings Plan (NAP) for hver fase for hvert land Cap and Trade (= kvote og handel)

Tre faser af EU-ETS Fase I løb fra 1 januar 2005 til 31 december 2007 og var en læringsfase Fase II løber fra 1 januar 2008 til 31 december 2012 og inkluderer reviderede monitorerings og rapporterings regler, mere stringente reduktionsmål og additionelle kilder til udslip Fase III vil løbe fra fra 1 Januar 2013 til 31 december 2020 og bringer store forandringer, inklusiv harmoniserede allokerings metoder og additionelle drivhusgasser og kilder

Tre faser af EU-ETS Fase I løb fra 1 januar 2005 til 31 december 2007 og var en læringsfase. Problemer med design fejl såsom decentral, gratis overallokering og prisfald. Fase II løber fra 1 januar 2008 til 31 december 2012 og inkluderer reviderede monitorerings og rapporterings regler, mere stringente reduktionsmål og additionelle kilder til udslip. Fase III vil løbe fra fra 1 Januar 2013 til 31 december 2020 og bringer store forandringer, inklusiv harmoniserede allokerings metoder og additionelle drivhusgasser og kilder.

Fase 2 og 3 af ETS 2008-12: Kyoto perioden Allokeringstilgang: 90% af kvoterne tildeles gratis, 10% auktioneres Sanktioner og straf: Pris = 100/over mål ton CO 2 Begrænsninger af offsets : max. 10% af medlemslandenes totale kvote må komme fra brug af Kyoto s fleksible mekanismer o kvalitative begrænsninger: minus brug af atomkraft eller LULUCF (=skov og landskabs) kreditter 2013-2020: EU ETS fase 3 Allokeringstilgang: Én central EU kvote, der falder med 1,74% årligt fra 2013. 100% auktonering af kvoter for elektricitets installationer, stigende grad af auktionering for industrielle sektorer, differentierede krav for medlemslande med lavt BNP. Begrænsning af offsets : max. 50% af den samlede EU reduktions mål. Ubrugte CDM/JI kreditter fra fase 2 kan bruges i fase 3. Adgang til brug af hjemlige offsets fra ikke kvotebelagte sektorer. o kvalitative begrænsninger: minus brug af HFC og N 2 O adipic acid og kun adgang for LDC lande

Problemstillinger for CO 2 handel, særligt offsets hjemlig EU reduktion versus omkostnings-effektiv global reduktion miljømæssig og social integritet af offsets, særligt CDM (additionalitet, kvalitative restriktioner af LULUCF, HFC-23 og N 2 O, svagt bidrag til bæredygtig udvikling i værtslande, undgå skader på mennesker og miljø) bidrag fra udviklingslandene til globale reduktioner vs. offsetting carbon leakage / konkurrenceevne Fase 3 efterspørgsel for offsets : EU s 20-20-20 mål: 20% reduktion I drivhusgasser i 2020 ift. 1990-niveau, 20% stigning I brug af vedvarende eneregi i 2020, 20% reduktion i energiforbrug gennem forbedret energi effektivitet i 2020. o VE og EE målene alene anslås at give en reduktion i udslip af drivhusgasser på 25% ift. 1990-niveau. Kun et 30% EU reduktionsmål vurderes at give en forøget efterspørgsel efter offsets i fase 3 (Egenhofer, Perspectives 2011, forthcoming)

Clean Development Mechanism (CDM)

CDM Basics CDM allows Annex I countries meet part of their emission reduction requirements for first commitment period 2008-2012 at lower costs in non-annex I countries than could be done domestically. Annex I countries are allowed to acquire Certified Emission Reductions (CERs) by implementing GHG mitigating CDM projects in non-annex I countries. Selling CERs is an additional stream of cash inflow to the project, which improves project economics. ODA (Official Development Assistance) funds can not be used in CDM investments. CDM projects shall support sustainable development in the host country CDM is considered one of the major achievements of Kyoto

Number of CDM projects Status of CDM projects Number At validation 3323 Request for registration 64 Request for review 48 Correction requested 3 Under review Total in the process of registration 115 Withdrawn 53 Rejected by EB 206 Validation negative by DOE 194 Validation terminated by DOE 986 Registered, no issuance of CERs 2295 Registered. CER issued 1197 Total registered 3492 Total number of projects (incl. rejected & withdrawn) 8369 Source: UNEP Risoe Centre CDM Pipeline dated 1 oktober 2011

Types of CDM projects Demand-side EE 4% Number (%) of CDM projects in each category Transport 0.6% Fuel switch 2% Supply-side EE 9% CH4 reduction & Cement & Coal mine/bed 19% Afforestation & Reforestation 1.0% HFCs, PFCs & N2O reduction 2% Renewables Supply-side 63% EE 5% CERs issued in each sector Fuel switch 2% Demand-side EE 0% Afforestation & Reforestation 0.0% CH4 reduction & Cement & Coal mine/bed 6% Transport 0% Renewables 16% HFCs, PFCs & N2O reduction 71%

Dec/03 Apr/04 Aug/04 Dec/04 Apr/05 Aug/05 Dec/05 Apr/06 Aug/06 Dec/06 Apr/07 Aug/07 Dec/07 Apr/08 Aug/08 Dec/08 Apr/09 Aug/09 Dec/09 Apr/10 Aug/10 Dec/10 Apr/11 Million CERs Host countries of CDM projects Growth of total expected acumulated 2012 CERs 3000 2800 2600 2400 2200 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 "Rest of the countries Malaysia Mexico South Korea Brazil India China Source: UNEP Risoe Centre CDM Pipeline dated 1 July 2011

CDM project example Kuyasa, Cape Town, South Africa low-income housing retrofit in 2309 RDP houses Install SWH, insulated ceilings, and CFL lighting first registered SA project first Gold Standard project in housing sectors Proposal to upscale to a programmatic CDM project: VISION: A clearing house which enables and incentivises access to financing for clean energy services in all low income housing in South Africa MISSION: To establish a Facility which 1) administers a CDM programme, and 2) leverages and manages access to the additional upfront financing required for the incremental capital costs of sustainable energy interventions in low income housing

Forhandlingerne i Durban, COP-17

The post-2012 negotiation structure and agenda

Typer af nye markedsmekanismer under forhandling & udvikling Programmatic CDM Standardised Baselines, Sectoral CDM Sectoral Crediting Sectoral Trading NAMA Crediting What Objective Who Aggregation of many/all possible activities in a sector or sub-sector, initiated by political or similar actor Setting a baseline for all installations or activities in a sector or sub-sector in a country Decoupled from specific activities, credits are awarded if emissions from a sector are kept below a pre-defined level Decoupled from specific activities or policies, allowances are issued ex ante based on a sectoral target, penalty for missing target Crediting of specific NAMAs or based on sectoral tresholds Assisting Annex I countries in achieving targets cost-efficiently, contributing to sustainable development of host country Assisting Annex I countries in achieving targets cost-efficiently, contributing to sustainable development of host country Achieving large-scale net emission reductions in developing countries in the context of sustainable development, and assisting Annex I countries in achieving targets costefficiently Achieving large-scale net emission reductions in developing countries in the context of sustainable development, and assisting Annex I countries in achieving targets costefficiently Achieving large-scale net emission reductions in developing countries in the context of sustainable development, and assisting Annex I countries in achieving targets costefficiently Private entities, governments Private entities, governments Governments, private entities? Governments, (private entities?) Governments, (private entities?) Source: Wolfgang Sterk, Perspectives 2011, fortcoming

Thank you!! More information: http://uneprisoe.org http://cd4cdm.org http://cdmbazaar.net http://cdmpipeline.org