Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Vindmøller ved Ovnbøl Varde Kommune Januar 2010
Vindmøller ved Ovnbøl - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Januar 2010 Udgiver: Varde Kommune Redaktion, foto, layout og tryk: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Bidrag vedr. WindPRO-beregninger: Wind1 A/S Bidrag vedr. rapportskrivning og diverse undersøgelser: Marine Observers ApS og NielsenBioConsult Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen og Varde Kommune 2
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD.....................4 IKKE-TEKNINSK RESUMÉ........5 1. INDLEDNING................9 1.1. Forslag og alternativer........9 1.2. Hovedproblemer............10 1.3. Rapportens opbygning.......10 1.4. Lovgivning................11 1.5. Planer og procedure.........15 2. PROJEKTBESKRIVELSE......16 2.1. Vindressourcer.............16 2.2. Anlægget.................15 2.3. Aktiviteter i anlægsfasen.....18 2.4. Aktiviteter i driftsfasen.......19 2.5. Sikkerhedsforhold..........19 2.6. Retablering af areal.........19 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET................22 3.1. Landskabet...............22 3.2. Kulturlandskabet...........26 3.3. Visuelle forhold............30 3.4. Samlet vurdering af landskabelig påvirkning..........91 4. FORHOLD VED NABOER.....92 4.1. Afstand og visuelle forhold....92 4.2. Støjberegninger............96 4.3. Skyggekastberegninger......97 4.4. Samlet vurdering af naboforhold................100 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT...................101 5.1. Luftforurening og klima......101 5.2. Ressourcer og affald.......102 5.3. Geologi og grundvandsinteresser..........102 5.4. Naturbeskyttelse..........104 5.5. Friluftsliv.................107 5.6. Trafik og trafiksikkerhed.....107 5.7. Samlet vurdering af miljømæssige forhold..........107 6. ANDRE FORHOLD..........108 6.1. Arealanvendelse...........108 6.2. Lufttrafik.................109 6.3. Radiokæder..............110 6.4. Ledningsoplysninger........110 6.5. Militære anlæg............110 6.6. Socioøkonomiske forhold....110 6.7. Mangler ved oplysninger og vurderinger................111 7. SUNDHED OG OVERVÅGNING 112 7.1. Indledning...............112 7.2. Reduktion af emissioner fra kraftværker................112 7.3. Støjpåvirkning af nabobeboelser...............112 7.4. Skyggekastgener for nabobeboelser...............113 7.5. Overvågningsprogram......113 REFERENCELISTE...........115 BILAG......................116 Bilag 1 - Støjberegning for hovedforslag................ 116 Bilag 2 - Skyggekastberegning for hovedforslag................ 118 3
Denne Miljørapport indeholder en vurdering af miljøkonsekvenserne ved at opsætte fire nye vindmøller med en totalhøjde op til 141 meter i et område ved Ovnbøl, nordøst for Mejls i Varde Kommune. Projektet indeholder desuden en beskrivelse af, at der i forbindelse med opførelse af de fire nye møller, nedtages mindst 16 eksisterende møller i Varde Kommune. Varde Kommune er ansvarlig for, at der bliver udarbejdet en VVM-redegørelse - Vurdering af Virkninger på Miljøet - samt en Miljøvurdering (MV) for vindmøller med mere end 80 meter totalhøjde og for grupper med mere end tre vindmøller. Både VVM og MV er indeholdt i denne samlede Miljørapport. Projektets miljøkonsekvenser vil primært være af landskabelig, visuel art, men også konsekvenser for naboer med støj og skyggekast fra vingerne har betydning. Desuden kan opstillingen af vindmøller have betydning i forhold til påvirkninger af natur og miljø. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet ved Ovnbøl, er udarbejdet og offentliggjort samtidig med denne Miljørapport. 4
Ikke-teknisk resumé Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering (MV) af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Ovnbøl nordøst for Mejls. Projektet Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et hovedforslag bestående af 4 vindmøller med en totalhøjde på op til 141 meter fra fundament til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er ca. 90 meter og rotorens diameter er ca. 101 meter. Vingerne bestryger dermed et større areal end det der anvendes til en normal udendørs fodboldbane. Der er ikke udarbejdet noget egentligt alternativ i forbindelse med dette mølleprojekt, men da projektforslagets mølletype stadig ikke er afprøvet og typegodkendt i Danmark, kan der tænkes anvendt andre mølletyper. Der vil ikke blive tale om større møller, dvs. tårnhøjde over ca. 90 meter og rotordiameter over 101 meter og derfor vil resultaterne i projektforslaget i denne VVM være dækkende selvom der vælges mindre møller. Herudover redegøres for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Møllerne opstilles på en række, der er orienteret mod sydvest. Der anlægges 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på ca. 20 x 40 meter. Herudover opføres en fælles elkiosk i forbindelse med vindmølleområdet, som tilsluttes elnettet. Vindmøllerne opstilles i et område med gode vindforhold, og de 4 nye møller vil kunne forsyne cirka 9.140 husstande med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., men på grund af de forholdsvis store afstande til nabobeboelser forventes ingen væsentlige gener i form af rystelser og lignende. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindeligt service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes typegodkendelse og specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 560 meter til beboelser og offentligt befærdede veje udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driften indstilles vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne reetableres til landbrugsformål. Landskab Landskabet omkring mølleområdet er forholdsvis fladt. Den østlige del af mølleområdet, omkring kote 20, mens den vestlige del ligger omkring kote 26. Nord for området og mod sydvest ved Mejls bliver terrænet en smule mere kuperet, mens terrænet falder jævnt mod sydøst mod Sig og Varde Ådal. I området omkring Ovnbøl og Mejls begrænses udsynet af mange læhegn og mindre beplantninger, og kun få steder opleves de store vidder på bakkeøen. På strækningen mellem Varde og 5
Tarm tværs gennem bakkeøens centrale del er der dog flere steder rimelige udsigtsforhold. I de kystnære områder omkring Ho Bugt vil mølleområdet kun ses i yderst begrænset omfang og kun fra forhøjninger i det flade terræn. Det skyldes dels den forholdsvis store afstand til møllerne, dels bakkeøens begrænsede højde. Møllerne vil dog være synlige fra områderne i Varde Ådal tæt ved åens udløb i Ho Bugt. I og omkring mølleområdet findes en del beplantning. Der findes mindre engarealer, som er præget af naturlig, selvsået beplantning, og der findes desuden en del læbælter. Den nærmeste samlede bebyggelse er landsbyen Mejls, der ligger ca. 1,5 km sydvest for møllerækken. Sig ligger knap 3 km sydøst for mølleområdet, mens den nærmeste by mod nord er Horne ca. 3 km fra mølleområdet. Den nærmeste større by er Varde. Der er ca. 6 km til Vardes nordlige, og dermed nærmest beliggende bykvarterer. Der findes kun møllegrupper med små møller nær projektområdet. Den ene ligger ved Mejls sydvest for mølleområdet og indeholder 3 møller opstillet i trekant-system. Disse møller fjernes i forbindelse med gennemførelsen af dette mølleprojekt ved Ovnbøl. Det andet mølleområde ligger ved Blaksmark og består også af 3 mindre møller. Disse står på en lige linje med ens indbyrdes afstand, og de vil ikke blive fjernet i forbindelse med dette mølleprojekt. Der er en enkeltstående husstandsmølle nord for mølleområdet og den vil ikke blive fjernet. Der planlægges i øjeblikket for et andet nyt mølleprojekt umiddelbart syd for de nævnte Blaksmark-møller vest for Ovnbøl-projektet. Der er udarbejdet flere visualiseringer, som viser mølleområdernes samspil og det er Varde Kommunes opfattelse, at samspillet mellem de to nye mølleområder vurderes som ubetænkeligt og dermed vil begge projekter kunne realiseres. Ud over de tre små møller ved Mejls saneres yderligere 13 mindre møller i Varde Kommune i forbindelse med gennemførelse af dette mølleprojekt ved Ovnbøl. I nærzonen (0-3 km) omkring vindmølleområdet vil møllerne ofte være synlige, og de vil opleves markante og dominerende, da de er væsentligt større end andre landskabselementer, herunder beplantning, bebyggelse og højspændingsmaster. I mellemzonen (3-10 km) vil møllerne være mindre synlige pga. terrænforhold og beplantning, som slører eller helt skjuler møllerne. Fra de områder, hvor møllerne er synlige vil de være markante, men de store møller fremstår acceptable i forhold til landskabets store skala. I fjernzonen (over 10 km) vil møllerne fortrinsvist være synlige i klart og solrigt vejr. Fra åbne arealer eller højtliggende punkter vil møllerne kunne ses på stor afstand. Der er ikke registreret gravhøje, beskyttede diger eller andre fortidsminder i vindmølleområdet, men det anbefales, at der foretages en prøvegravning forud for anlægsarbejderne. Der findes få kirker i området omkring Ovnbøl og Mejls. Omkring projektområdet findes 2 kirker indenfor en afstand af ca. 3,5 km og yderligere 2 kirker indenfor ca. 8 km s afstand fra mølleområdet. De nye møller vurderes ikke at påvirke oplevelsen af kirkerne i samspil med landskabet. Der findes ikke udpegede kulturmiljøer i selve projektområdet, men adgangsvejen til møllerne går gennem den nordlige del af landsbyen Mejls, som er udpeget som kulturmiljø i Kommuneplan 2010-2022. Møllerne i det nye mølleområde vil være synlige fra Mejls. Landsbyen har en langstrakt, forholdsvis åben karakter og især i den nordlige del af landsbyen er der åbninger i bebyggelsen og i beplantningen, som gør det muligt at se en eller flere møller. På samme måde er også de eksisterende vindmøller vest for Mejls synlige fra begrænsede dele af landsbyen i dag, og ved projektets gennemførelse fjernes disse møller. Nabobeboelser Midt i det nye mølleområde, umiddelbart sydvest for møllerækken ligger en ejendom, som forudsættes nedlagt som beboelse i forbindelse med at mølleprojektet gennemføres. Der er derfor indgået aftale med ejeren af ejendommen om nedlæggelse af beboelsen, således at mølleprojektet kan gennemføres. Der er i øvrigt spredt bebyggelse omkring det meste af mølleområdet, men alle øvrige nabobeboelser ligger således, at gældende krav kan overholdes. Vindmøllerne overholder gældende afstandskrav i forhold til nabobeboelser på 4 gange møllernes totalhøjde. 6
For hovedforslagets møller er der beregnet et støjbidrag på indtil 41,8 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 43,8 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet, hvor grænseværdierne er henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer ved beboelser i det åbne land. I Mejls, som er den nærmeste samlede bebyggelse, er der beregnet et støjbidrag på henholdsvis 33,5 db(a) og 35,5 db(a), og i byområderne ved Horne og Sig vil støjbidraget være væsentligt lavere. I forhold til byområder er grænseværdierne på 37 db(a) og 39 db(a). Støjberegningerne viser således at støjgrænserne kan overholdes. For hovedforslagets vindmøller er der beregnet et skyggekast på 9 timer og 48 minutter pr. år ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast, og dermed ligger skyggekastet under den vejledende grænseværdi på 10 timers skyggekast pr. år beregnet som reel skyggetid. 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en øget påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i forhold til beboelser omkring Ovnbøl og Mejls, men derimod vil der være beboelser flere steder i kommunen, som fortsat vil være påvirket af de 16 ældre vindmøller, som ikke bliver nedtaget. Miljømæssige forhold Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af bl.a. kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOX), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil hovedforslagets møller kunne reducere udledningen af CO2 med cirka 287.000 tons over en periode på 20 år i forhold til CO2-udledningen, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis. Moderne vindmøller producerer 40-60 gange mere energi end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. I vindmølleområdet ved Ovnbøl er der almindelige drikkevandsinteresser. Opstillingen af vindmøller vil ikke påvirke eksisterende vandboringer, og der vurderes at være minimal risiko for spild af olie. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening. Vindmøllerne vurderes ikke at påvirke de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er et EF-habitatområde, som er beliggende ca. 4 km mod sydøst. Publikums oplevelse af naturværdierne vil kunne påvirkes visuelt af de nye vindmøller, men dette skal sammenholdes med de visuelle forbedringer, der opnås ved at nedtage et antal ældre vindmøller, som er placeret tættere på naturbeskyttelsesområderne. Projektområdet vurderes generelt ikke at rumme levesteder for særligt beskyttelseskrævende planter eller dyrearter. Der er ikke kendte fugleinteresser i området. Mølleområdet består af dyrket landbrugsjord og det er ikke sandsynligt, at der vil forekomme fugle i betydelige koncentrationer. Større pattedyr kan blive skræmt af aktiviteterne i anlægsfasen, men tidligere undersøgelser har vist, at dyrene ikke forstyrres væsentligt i driftsfasen. Der er ingen fredede arealer eller naturreservater i eller i nærheden af mølleområdet. Andre forhold Der er ikke udlagt planlægningsområder for bolig- eller byformål i nærheden af området, og der er heller ikke planer for omlægning af overordnede veje. Opstillingen af vindmøllerne vil endvidere ikke være i konflikt med eksisterende udlæg af områder til råstofindvinding. Der er ingen flyvepladser i nærheden af projektområdet, men møllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de gældende bestemmelser. Afmærkningen omfatter almindeligvis 2 faste, lavintensive, røde lys, der placeres på nacellen (møllehatten), og afmærkningen vurderes ikke at medføre væsentlige gener for de omkringboende. Der foreligger ikke oplysninger om radiokæder eller naturgasledninger i området. Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af projektområdet. Det kan ikke udelukkes, at opstillingen af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne pga. de påvirkninger møllerne medfører. Alle gældende afstandskrav og grænseværdier for støjog skyggekast i forhold til beboelser er imidlertid overholdt. Opstillingen af de nye møller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der bl.a. fastsætter retningslinjer for anmeldelse af krav om værditab 7
på fast ejendom og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. Et igangværende forskningsprojekt undersøger udsendelsen af lavfrekvent støj fra store vindmøller. På baggrund af de foreløbige resultater er Miljøministeriet af den opfattelse, at støjbekendtgørelsen for vindmøller er fyldestgørende. blive suppleret med en beskrivelse af eventuelle projektændringer som følge af de indkomne bemærkninger. Det ikke-tekniske resumé med supplerende redegørelse samt bestemmelser om, hvordan den fremtidige overvågning af vindmøllerne skal foregå, samles i en Miljørapport, der vil være offentlig tilgængelig indtil møllerne nedtages og arealerne retableres. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO2 medfører globale klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO2, NOX, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på bl.a. menneskers sundhed. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjpåvirkningen fra hovedforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, som ligger langt under det støjniveau, der menes at påvirke menneskers sundhed. Tilsvarende overholdes de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller. Efter opstilling af møllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne 8
1. INDLEDNING 1.1. Forslag og alternativer Wind1 A/S har ansøgt om at opstille vindmøller ved Ovnbøl i Varde Kommune. Der er tale om et projekt, som indeholder mulighed for opstilling af 4 møller på op til 3 MW pr. stk., og samtidig nedtages mindst 16 eksisterende, mindre møller i Varde Kommune, herunder de tre møller ved Mejls tæt ved det nye mølleområde. Kommuneplan 2010-2022 indeholder ikke bestemmelser for et mølleprojekt ved Ovnbøl, så derfor vil der sammen med denne miljørapport blive udarbejdet et tillæg til Kommuneplan 2010-2022. Hovedforslag Hovedforslaget omfatter 4 Siemens-møller på 3,0 MW. Møllerne har en navhøjde på 90 meter, en rotordiameter på 101 meter og dermed en totalhøjde på ca. 140,5 meter til vingespids i topstilling. Møllehøjden er dog fastsat til 141 meter for at muliggøre en mindre regulering af fundamentshøjderne. Møllerne står på en lige linje med ca. 313 meters indbyrdes afstand. Beboelsen på en eksisterende landejendom umiddelbart sydvest for vindmøllerne forudsættes nedlagt. Hovedforslaget vil herefter blive benævnt projektforslaget, da der ikke beskrives noget alternativ. Figur 1. Mølleområdets beliggenhed mellem Ovnbøl og Mejls. Figur 2. Mølleplaceringer i hovedforslaget / projektforslaget med luftfoto i perspektiv som baggrund. Mejls byområdes nordøstligste beboelse ses til venstre. 9
Alternativ Der er ikke udarbejdet noget egentligt alternativ i forbindelse med dette mølleprojekt, men da projektforslagets mølletype stadig ikke er afprøvet og typegodkendt i Danmark, kan der tænkes anvendt andre mølletyper. Der vil ikke blive tale om større møller, dvs. tårnhøjde over 90 meter og rotordiameter over 101 meter og derfor vil resultaterne i projektforslaget i denne VVM være dækkende selvom der vælges mindre møller. Der har været forsøgt indplaceret yderligere en mølle, men projektet ville derefter ikke kunne overholde gældende regler for afstand til nærmeste nabo, samt støj- og skyggekastkrav. Da det valgte projektforslag overholder alle gældende regler, har Varde Kommune ikke fundet det nødvendigt at udarbejde et projekt med færre eller lavere møller. Eksisterende mølleområde ved Blaksmark omfang. Det gælder især støj- og skyggekastgener. Desuden beskrives påvirkningen af områdets naturområder, herunder 3 beskyttede arealer. For det andet redegøres for mølleprojektets visuelle konsekvenser - både i nærområdet og længere væk, samt mølleprojektets samspil med de nærmeste eksisterende mølleområder, samt et planlagt mølleområde vest for Mejls. For det tredje beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljømæssige fordele - både lokalt og globalt. 1.3. Rapportens opbygning Rapporten indeholder syv kapitler samt et indledende ikke-teknisk resumé. Det første kapitel beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt Det nye mølleområde 0-alternativet Konsekvenserne af at dette projekt ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. De nye møller rejses ikke, og der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Ovnbøl. Der sker ingen yderligere fortrængning af bl.a. CO2, men de mindst 16 eksisterende vindmøller, som nedtages i Varde Kommune i forbindelse med projektets gennemførelse, vil blive stående i de næste 10-15 år, og den ejendom, som forudsættes nedrevet i projektforslaget, vil ikke blive nedrevet. Nyt mølleområde ved Blaksmark Landsbyen Mejls Thorstrup Kirke 1.2. Hovedproblemer Miljørapporten fokuserer på flere problematikker. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende og områdets natur og dyreliv. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, påvirker møllerne naboerne i et vist Figur 3. Udvalgte emner, som beskrives i Miljørapporten, illustreret på et kort med det nye mølleområde ved Ovnbøl midt på kortet nordøst for landsbyen Mejls. 10
rapportens hovedkonklusioner. Det andet kapitel beskriver selve projektet mere detaljeret. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente. Det tredje kapitel omhandler landskabelige forhold og den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstillingen af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde kapitel beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og der fremlægges vurderinger af påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer. Det femte kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af miljøet i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Nogle påvirkninger er udelukkende positive, mens andre vil opfattes som negative. Det sjette kapitel omhandler projektets forhold til andre emner. Der beskrives forhold til bl.a. lufttrafik samt en række andre hovedsageligt tekniske aspekter. Det syvende kapitel indeholder en beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed og redegør for, hvordan projektet kan kvalitetssikres i et overvågningsprogram, så det også i de kommende år vil overholde gældende love og regler. 1.4. Lovgivning Planloven - Vurdering af virkninger på miljøet 'Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning (BEK nr. 1335 af 06/12/2006) fastsætter, at der som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses tillige med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Scoping foreligger som et selvstændigt dokument, der kan rekvireres ved Varde Kommune. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Formålet med VVM-redegørelsen er at belyse, hvilke planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser anlægget vil få for omgivelserne, samt hvilke alternativer der eksisterer og hvilke konsekvenser de har. Herved tilvejebringes det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om det planlagte anlægs udformning og placering, og offentlighedsfaserne sikrer, at offentligheden på et tidligt tidspunkt får indsigt i projektet samt mulighed for at påvirke den endelige beslutning. Lov om Miljøvurdering Som konsekvens af Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009) er det valgt at indarbejde en del af lovens krav om miljøvurdering i VVM-redegørelsen. De sædvanlige kapitler i en VVM-redegørelse, kapitel 3-7, udgør sammen med det "ikke-tekniske resumé" miljøvurderingen. Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' (CIR1H nr. 11
9295 af 22/05/2009) fastsætter blandt andet, at Byrådet i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr. 9296 af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøller, som tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, vil almindeligvis være omfattet af de nye bestemmelser i Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr. 1392 ad 27/12/2008). Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet inden 4 uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på 4.000 kr for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Loven fastsætter endvidere, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kwh pr. andel. Herudover fastsætter loven blandt andet bestemmelser om en grøn ordning, som giver Byrådet mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb som svarer til 0,4 øre pr. kwh for den installerede effekt i 22.000 fuldlasttimer, hvilket indebærer, at projektforslagets møller giver mulighed for at opnå en ramme på op til 1.056.000 kr. til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen. Endvidere er der bestemmelser for en garantifond, hvor lokale vindmøllelaug eller vindmølleinitiativer med mindst 10 deltagere kan søge om garanti på maksimalt 500.000 kr. for lån til finansiering af forundersøgelser for nye vindmølleprojekter. Støjbekendtgørelsen Nye vindmøller er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 8 m/s og 6 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 44 og 42 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, 12
sommerhus- og kolonihaveområde samt rekreative områder), er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 39 og 37 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer. Varde Kommune kan kræve, at der bliver udført kontrollerende støjmåling, hvis forholdene taler herfor. Der henvises i øvrigt til kapitel 4 og 7, hvor støjforholdene er beskrevet. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009) beskytter naturtyper ( 3-områder), og fastlægger beskyttelseslinjer for bl.a. åer, søer, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Disse områder er endvidere omfattet af bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Hvorvidt vindmøllerne vil påvirke 3-områder, Natura 2000-områder eller anden form for natur i - eller i nærheden af - mølleområderne, er behandlet i kapitel 5. Desuden vil redegørelsen i samme kapitel, efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag 4, beskrive vindmøllernes betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder med flere. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Bekendtgørelse af lov om okker (Okkerloven) (LBK nr. 934 af 24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Der henvises i øvrigt til kapitel 5.3. Museumsloven Museumsloven (nr. 1505 af 14. december 2006) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. 29a, eller fortidsminder, jf. 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer om yderligere undersøgelser skal finde sted. Fundene kan, ifølge Museumsloven, forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til Museumsloven skal Varde Museum foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag såfremt de bliver anmodet herom forud for større byggeog anlægsarbejder. Varde Museum fremkommer efter den arkivalske kontrol og evt. en mindre forundersøgelse med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologisk undersøgelser, inden anlægs- eller byggearbejdet gennemføres. De arkæologiske og kulturhistoriske interesser i projektområdet er beskrevet i Miljørapportens kapitel 4. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægning mv. (nr. 35 af 3. juni 2005) foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i Lov om landbrugsejendomme (nr. 37 af 3. juni 2005), kræves Jordbrugskommissionens tilladelse til opstilling af en vindmølle med et grundareal på over 25 m 2 på en landbrugsejendom, jf. 3, 12 og 62 i cirkulæret om Lov om landbrugsejendomme (nr. 9707 af 24. oktober 2008). Luftfartsloven Lov om luftfart (nr. 731 af 21. juni 2007) fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen, og at 13
opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Ifølge Bestemmelser om luftfartshindringer (nr. 17150 af 9. april 1992) skal hindringer med en højde fra 100 meter og indtil 150 meter afmærkes, hvis luftfartsvæsenet finder det påkrævet. De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne fremgår af kapitel 6.2. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse, nr. 1757 af 22/12/2006, indeholder blandt andet bestemmelser om bortskaffelse af affald, 4. Der er redegjort for dette i beskrivelsen af det tekniske anlæg, kapitel 2.6. Vejloven Bekendtgørelse af Lov om offentlige veje, nr. 671 af 19/08/1999, indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Varde Kommune. Der er nærmere redegjort for adgangsforhold i kapitel 2.3 og 5.6. 1.5. Planer og planprocedure Kommuneplan 2010-2022 Kommuneplan 2010-2022 for Varde Kommune indeholder ikke retningslinjer og rammebestemmelser for vindmølleprojektet ved Ovnbøl, og der udarbejdes derfor et Tillæg nr. 03 til Kommuneplan 2010-2022 for Varde Kommune. Dette tillæg indeholder udpegning af området ved Ovnbøl til opstilling af vindmøller samt fastsætter rammerne for lokalplanområdet til vindmøller. Opstilling af møller skal - ifølge Kommuneplan 2010-2022 - ske på baggrund af en lokalplan og kan kun ske under forudsætning af, at en række nærmere angivne krav kan opfyldes. Ved planlægning for en eller flere møller med en totalhøjde på over 80 meter eller for flere end tre møller på 80 meter eller derunder, skal der gennemføres en VVM-procedure og udarbejdes et kommuneplantillæg. Inden for de udpegede områder skal følgende krav opfyldes: - I områder, hvor der opstilles mere end én mølle, skal møllerne opstilles i grupper i et klart afgrænset geometrisk mønster. Møller i en gruppe skal have ensartet størrelse (både navhøjde og rotordiameter), udseende, omdrejningstal og omløbsretning, samt være tre-bladet. - Afstanden til nærmeste nabo bør som hovedregel ikke være mindre end 500 m, men kan reduceres til fire gange møllens totalhøjde, hvis det ikke skønnes at medføre væsentlige gener for naboerne. - Det skal så vidt muligt sikres, at nabobeboelser ikke udsættes for skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. - De landbrugsmæssige interesser skal varetages, ved at arealforbruget til møllerne begrænses mest muligt, og møllerne opstilles under hensyntagen til de dyrkningsmæssige interesser. - Ved opstilling af møller skal der tages hensyn til højdebegrænsninger og indflyvningszoner omkring flyvepladser og lufthavne. Møller, som har en totalhøjde på 100 meter eller derover, skal forelægges Statens Lufthavnsvæsen til godkendelse inden opførelse. Alle møller over 100 meter skal som hovedregel afmærkes med lavintensivt fast rødt lys. - Af hensyn til trafiksikkerheden må vindmøller ikke placeres nærmere overordnede veje end fire gange møllens totalhøjde og ikke i vejens sigtelinje, hvis dette kan aflede trafikantens opmærksom fra vejen og dens forløb. - Der må ikke opstilles vindmøller i kystnærhedszonen, hvis Farvandsdirektoratet kan påvise, at dette kan have væsentlige negative konsekvenser for afviklingen af skibstrafikken. - Der må ikke opstilles vindmøller nærmere end 200 meter fra naturgas- og olietransmissionsledninger, hvis ledningsejerne kan påvise, at dette vil være forbundet med væsentlig risiko i uheldssituationer. - Vindmøller må ikke opstilles i lavbundsområder, så eventuelt kommende naturgenopretningsprojekter af den grund forhindres. - Der må ikke planlægges for vindmøller i internationale naturbeskyttelsesområder. Hvis der udpeges vindmølleområder inden for en randzone af 500-800 meter fra et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal der redegøres for mulige påvirkninger afhængig af de eventuelt berørte fuglearter. - Det skal sikres, at møller, som har været ude af drift i mere end et år, eller som udgår af varig drift, fjernes uden udgift for det offentlige. Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg nr. 03 med tilhørende Miljørapport (VVM-redegørelse samt Miljøvurdering) og Lokalplan nr. 18.10.L01 Vindmøller ved Ovnbøl, offentliggøres på samme tid. Indenfor offentlighedsfasen er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser til projektet. Indsigelser skal således være kommunen i hænde 14
indenfor denne periode. På baggrund af offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Anlægget må ikke opføres, før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endelig vedtaget af Byrådet. VVM-tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. Resultat af idéfasen Forud for udarbejdelsen af Miljørapporten med VVM-redegørelse og Miljøvurdering er der gennemført en idéfase, der sluttede den 23. september 2009, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere det fremlagte projektforslag. I idéfasen blev der indsendt en kommentar/indsigelse. Af indsigelsen fremgår det, at flere personer/naboer mener, at mølleprojektet ved Ovnbøl bør afvente en samlet vindmølleplan for Varde Kommune, og at vindmøller bør placeres i større grupper i stedet for flere mindre områder, så færre mennesker og dyr generes. Varde Kommune vurderer, at indholdet af indsigelsen ikke vil medføre nogen ændring i planlægningen for vindmøller ved Ovnbøl, da indsigelsens indhold netop afspejler det, som der politisk blev taget stilling til ved principbehandlingen af projektet. fald på hvilke områder projektet ændres, samt en beskrivelse af begrundelserne for ændringerne. På samme måde beskrives, hvorfor eventuelle indsigelser ikke indarbejdes i projektet. Det ikke-tekniske resumé med supplerende bemærkninger som følge af eventuelle indkomne bemærkninger samt bestemmelser om, hvordan den fremtidige overvågning af vindmøllerne skal foregå, samles i en Miljørapport, der vil være offentlig tilgængelig indtil møllerne nedtages og arealerne reetableres. Endelig vedtagelse Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og Miljøvurdering, suppleres denne med en beskrivelse af om projektet ændres som følge af indsigelserne, og i givet 15
2. PROJEKTBESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt Vindressourcekort for Danmark der blev færdiggjort i 1999. Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 meter kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. Som kortene (figur 4) viser, hører området ved Ovnbøl til de gode vindområder i Danmark - især når møllernes navhøjde nærmer sig 100 meter. Der er beregnet en middelvind-hastighed på ca. 7,4 meter pr. sekund målt i 80 meters højde i mølleområdet. Figur 4. Vindressourcekort i 70 og 100 meters højde for området ved Ovnbøl målt i W/m 2. 16
2.2. Anlægget Møllernes udseende - projektforslag Projektforslaget åbner mulighed for opstilling af 4 stk. Siemens 3 MW vindmøller med 90 m navhøjde og 101 m rotordiameter, svarende til en totalhøjde på ca. 141 m. Møllerne har dermed større rotordiameter end navhøjde. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er ca. 1:1,12. Møllerne er tre-vingede og har koniske rørtårne. Møllerne leveres malet i lys grå farve (ral 7035) og overfladerne er behandlet så de fremstår forholdsvis matte (glans 30-50). Derved minimeres refleksioner fra metal- og glasfiberoverfladerne. Møllernes rotorhastighed varierer fra 6 til maksimalt 16 omdrejninger pr. minut, hvilket er Rute 11 Figur 5. Møllernes placering vist på luftfoto med afstandskrav på 4 x totalhøjden indtegnet som fire cirkeludsnit. 17
væsentligt langsommere end ældre, mindre vindmøller. Dermed fremstår møllerne med et mere roligt og harmonisk udseende. Møllerne monteres med lysafmærkning af hensyn til flytrafikken. I forbindelse med offentliggørelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan vil Statens Luftfartsvæsen blive kontaktet med henblik på konkret stillingtagen til afmærkningskrav. I henhold til de almindeligt gældende regler får hver mølle på møllehatten, kaldet nacellen, monteret en eller to lyskilder med lavintensivt rødt lys, som er tændt konstant. Der monteres dog en vandret afskærmning af lyskilderne, således at lyset stort set ikke ses fra terræn i nærområdet. Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til 10 Candela, svarende til 10 stearinlys eller lyset fra en 8,5 W elpære. De 4 møller opstilles på en ret linje med ens afstand mellem møllerne. I projektforslaget står møllerne med en indbyrdes afstand på ca. 313 m, hvilket svarer til ca. 3 gange rotordiameteren. Møllerne opstilles i et forholdsvist fladt terræn. Det har dog ikke været muligt at placere møllerne i samme terrænkote, men møllernes terrænkote vil stige ca. 2 meter fra mølle til mølle, således at den østligste mølle står lavest og således, at der kan trækkes en lige linje gennem alle mølleres nav. Den naturlige terrænkote varierer fra ca. 20 m til ca. 26 m, og ved afsætning og efterfølgende opstilling af møllerne sikres en sokkelkote for de 4 møller på ca. 20, 22, 24 og 26 meter. Der er reelt tale om ganske små ændringer i terrænforholdene for at sikre den præcise opstillingsform, og det vurderes, at det ikke vil være synligt, når møllerne er opsat og jordreguleringen omkring fundamenterne er udført. Der forventes at ske jordregulering på maksimalt +/- 1 meter. Der tilføres ikke jord, men der anvendes alene overskydsjord fra fundamentsudgravninger og fra udgravning til veje. Møllernes udseende - 0-alternativet 0-alternativets ca. 16 eksisterende møller i Varde Kommune har forskellig indvirkning på omgivelserne. Især dominerer møllerne omkring Ho Bugt store områder, hvor nedtagning af disse møller vil medføre visuelle og landskabelige forbedringer. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige punkter til grund. For det første ses på vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform giver mulighed for en fornuftig produktion. Vindressourcerne er beskrevet i kapitel 2.1 og det kan konstateres, at møllernes mulige produktion må betegnes som acceptabel. Kystnære placeringer vil give højere produktion, men den valgte mølletype og rotorstørrelse kompenserer delvis herfor. Ovnbøl navhøjde rotordiameter totalhøjde mølle-effekt årlig produktion Hovedforslag 90 m 101 m 140,5 m 3,0 MW 8.000.000 kwh Figur 6. Møllestørrelser, møllernes installerede effekt og - produktion pr. år pr. mølle i projektforslaget. Årsproduktionen på de 4 nye møller er beregnet til ca. 32 mio. kwh og det svarer til årsforbruget af el i ca. 9.140 husstande med et gennemsnitligt forbrug på 3500 kwh pr. år. De 16 møller i 0-alternativet er beregnet til at producere ca. 5 mio. kwh pr. år, hvilket svarer til forbruget i ca. 1.430 husstande. Det vil sige, at møllerne i projektforslaget kan dække elforbruget i hvad der svarer til ca. 1/3 af kommunens husstande, mens 0-alternativets ca. 16 møller kun dækker ca. 5% af kommunens husstandes elforbrug. (Det gennemsnitlige elforbrug i parcelhuse er 4.000-4.500 kwh pr. år og i lejligheder er det 2.000-2.500 kwh i gennemsnit pr. år, når der er tale om boliger uden elvarme) Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5x5 m svarende til arealet af møllens tårn. Fundamentet, der er ca. 15x15 m, etableres ca. 2,5 m under terræn og størstedelen af fundamentet dækkes af ca. 1 m tykt lag jord. En stor del af arealet kan derfor efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. Der vil være behov for en kørefast plads på ca. 20x40 m ved hver mølle. Endvidere vil der midlertidigt være brug for et arbejdsareal under anlægsfasen på 70x70 meter ligeledes ved hver mølle. Arbejdsarealet placeres omkring møllen, således at den kørefaste plads er en del af arbejdsarealet. Der skal anlægges en ca. 5 m bred vej til hver vindmølle. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten og andet godkendt materiale. Den eksisterende tilkørselsvej skal både udvides og forstærkes for at kunne anvendes af de store og tunge kraner og 18
køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området. Vejene vil efterfølgende fortsat kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. Den største del af hvert arbejdsareal kan fjernes efter møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan reetableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. En del af hvert arbejdsareal, svarende til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes som kørefast areal indtil møllerne skrottes om ca. 20-30 år. Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet er fastsat til at være 60/10 kv-sta- Ejendom, som nedlægges vejadgang Mølleplacering Rotordiameter plus 5 meter Arbejdsareal Kørefast plads Vejadgang Transformator Mølleområdet Figur 7. Kort med mølleplaceringer, kørefast plads, arbejdsarealer, vejadgang og rotordiameter plus 5 meter. Eksisterende veje forstærkes og udvides væsentligt, og vil kunne anvendes til betjening af markarealerne i fremtiden. Figur 8. Forslag til kabelltracé udarbejdet af Syd Energi. 19
tionen øst for Horne. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette arbejde og håndterer de deraf følgende problemstillinger såsom tinglysning af ledningerne. Der er ved opførelse af de store vindmøller intet behov for bygninger i øvrigt, da transformere placeres i selve møllen. Der behøves dog én el-kiosk til betjening af alle møllerne. Nettilslutning af møllerne til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab. (Se kapitel 6.4 om bl.a. kabeltracé.) 2.3. Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene til området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til mølleplaceringerne. Denne opmåling forventes skønsmæssigt at vare 1-2 dage og normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige gener for hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Der må påregnes prøveboringer, for at undersøge om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 1-2 dage. Prøveboringer foretages sandsynligvis inden der etableres veje i området. Etablering af veje Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. 5 meters bredde belagt med stabilgrus. Vejføringerne er vist på figur 7. Figur 9. Etablering af fundament til en vindmølle. Først rømmes ca. 20-30 cm jordlag af og jorden lægges langs vejene i projektområdet, dog således at 3-arealer ikke berøres. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles, for til sidst af få pålagt ca. 10 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Den afrømmede jord anvendes til sidst til udjævning af vejens rabatter. Eventuel overskudsjord fra vejene kan anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vurderes at vare ca. 1 uge, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler på adgangsvejen mens arbejdet udføres. Stabilgrus til vejene er beregnet til ca. 70 vognlæs, mens mængden af bundsikringsmateriale vil afhænge af jordbundsforholdene og de eksisterende vejes nuværende bæreevne. Nedknuste fundamenter fra de 16 møller som skrottes i forbindelse med dette projekt forventes at kunne indgå som bundsikringsmateriale i vejene. Hvis bygherren vælger at nedrive dele af den eksisterende ejendom, der forudsættes nedlagt som beboelse, kan disse bygningsdele ligeledes anvendes som bundsikring i vejene. Forud for etablering af vejadgang til området skal der fremsendes og godkendes et vejprojekt af Varde Kommune. Støbning af fundamenter Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet. Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne og evt. overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal anvendes ca. 70-80 læs beton til hver af de 4 møllers fundamenter. Levering og opsætning af møllerne Mølletårne, møllehatte og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver placering som muligt. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobil-kraner, som, i løbet af ca. 2 uger, monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Disse midlertidige parkeringer vil dog ikke ske på en sådan måde, at de forhindrer færdsel til og fra områdets beboelser. Krandelene leveres på ca. 18 lastvognlæs. Det forventes, at ca. 25 lastvognstræk kan levere komponenterne til de 4 møller. 20