Miljørapport med VVM og Miljøvurdering. Vindmøller ved Ovnbøl Varde Kommune. Januar 2010

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Vindmøller ved Ovnbøl Varde Kommune Januar 2010

Vindmøller ved Ovnbøl - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Januar 2010 Udgiver: Varde Kommune Redaktion, foto, layout og tryk: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Bidrag vedr. WindPRO-beregninger: Wind1 A/S Bidrag vedr. rapportskrivning og diverse undersøgelser: Marine Observers ApS og NielsenBioConsult Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen og Varde Kommune 2

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD.....................4 IKKE-TEKNINSK RESUMÉ........5 1. INDLEDNING................9 1.1. Forslag og alternativer........9 1.2. Hovedproblemer............10 1.3. Rapportens opbygning.......10 1.4. Lovgivning................11 1.5. Planer og procedure.........15 2. PROJEKTBESKRIVELSE......16 2.1. Vindressourcer.............16 2.2. Anlægget.................15 2.3. Aktiviteter i anlægsfasen.....18 2.4. Aktiviteter i driftsfasen.......19 2.5. Sikkerhedsforhold..........19 2.6. Retablering af areal.........19 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET................22 3.1. Landskabet...............22 3.2. Kulturlandskabet...........26 3.3. Visuelle forhold............30 3.4. Samlet vurdering af landskabelig påvirkning..........91 4. FORHOLD VED NABOER.....92 4.1. Afstand og visuelle forhold....92 4.2. Støjberegninger............96 4.3. Skyggekastberegninger......97 4.4. Samlet vurdering af naboforhold................100 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT...................101 5.1. Luftforurening og klima......101 5.2. Ressourcer og affald.......102 5.3. Geologi og grundvandsinteresser..........102 5.4. Naturbeskyttelse..........104 5.5. Friluftsliv.................107 5.6. Trafik og trafiksikkerhed.....107 5.7. Samlet vurdering af miljømæssige forhold..........107 6. ANDRE FORHOLD..........108 6.1. Arealanvendelse...........108 6.2. Lufttrafik.................109 6.3. Radiokæder..............110 6.4. Ledningsoplysninger........110 6.5. Militære anlæg............110 6.6. Socioøkonomiske forhold....110 6.7. Mangler ved oplysninger og vurderinger................111 7. SUNDHED OG OVERVÅGNING 112 7.1. Indledning...............112 7.2. Reduktion af emissioner fra kraftværker................112 7.3. Støjpåvirkning af nabobeboelser...............112 7.4. Skyggekastgener for nabobeboelser...............113 7.5. Overvågningsprogram......113 REFERENCELISTE...........115 BILAG......................116 Bilag 1 - Støjberegning for hovedforslag................ 116 Bilag 2 - Skyggekastberegning for hovedforslag................ 118 3

Denne Miljørapport indeholder en vurdering af miljøkonsekvenserne ved at opsætte fire nye vindmøller med en totalhøjde op til 141 meter i et område ved Ovnbøl, nordøst for Mejls i Varde Kommune. Projektet indeholder desuden en beskrivelse af, at der i forbindelse med opførelse af de fire nye møller, nedtages mindst 16 eksisterende møller i Varde Kommune. Varde Kommune er ansvarlig for, at der bliver udarbejdet en VVM-redegørelse - Vurdering af Virkninger på Miljøet - samt en Miljøvurdering (MV) for vindmøller med mere end 80 meter totalhøjde og for grupper med mere end tre vindmøller. Både VVM og MV er indeholdt i denne samlede Miljørapport. Projektets miljøkonsekvenser vil primært være af landskabelig, visuel art, men også konsekvenser for naboer med støj og skyggekast fra vingerne har betydning. Desuden kan opstillingen af vindmøller have betydning i forhold til påvirkninger af natur og miljø. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet ved Ovnbøl, er udarbejdet og offentliggjort samtidig med denne Miljørapport. 4

Ikke-teknisk resumé Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering (MV) af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Ovnbøl nordøst for Mejls. Projektet Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et hovedforslag bestående af 4 vindmøller med en totalhøjde på op til 141 meter fra fundament til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er ca. 90 meter og rotorens diameter er ca. 101 meter. Vingerne bestryger dermed et større areal end det der anvendes til en normal udendørs fodboldbane. Der er ikke udarbejdet noget egentligt alternativ i forbindelse med dette mølleprojekt, men da projektforslagets mølletype stadig ikke er afprøvet og typegodkendt i Danmark, kan der tænkes anvendt andre mølletyper. Der vil ikke blive tale om større møller, dvs. tårnhøjde over ca. 90 meter og rotordiameter over 101 meter og derfor vil resultaterne i projektforslaget i denne VVM være dækkende selvom der vælges mindre møller. Herudover redegøres for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Møllerne opstilles på en række, der er orienteret mod sydvest. Der anlægges 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på ca. 20 x 40 meter. Herudover opføres en fælles elkiosk i forbindelse med vindmølleområdet, som tilsluttes elnettet. Vindmøllerne opstilles i et område med gode vindforhold, og de 4 nye møller vil kunne forsyne cirka 9.140 husstande med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., men på grund af de forholdsvis store afstande til nabobeboelser forventes ingen væsentlige gener i form af rystelser og lignende. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindeligt service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes typegodkendelse og specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 560 meter til beboelser og offentligt befærdede veje udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driften indstilles vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne reetableres til landbrugsformål. Landskab Landskabet omkring mølleområdet er forholdsvis fladt. Den østlige del af mølleområdet, omkring kote 20, mens den vestlige del ligger omkring kote 26. Nord for området og mod sydvest ved Mejls bliver terrænet en smule mere kuperet, mens terrænet falder jævnt mod sydøst mod Sig og Varde Ådal. I området omkring Ovnbøl og Mejls begrænses udsynet af mange læhegn og mindre beplantninger, og kun få steder opleves de store vidder på bakkeøen. På strækningen mellem Varde og 5

Tarm tværs gennem bakkeøens centrale del er der dog flere steder rimelige udsigtsforhold. I de kystnære områder omkring Ho Bugt vil mølleområdet kun ses i yderst begrænset omfang og kun fra forhøjninger i det flade terræn. Det skyldes dels den forholdsvis store afstand til møllerne, dels bakkeøens begrænsede højde. Møllerne vil dog være synlige fra områderne i Varde Ådal tæt ved åens udløb i Ho Bugt. I og omkring mølleområdet findes en del beplantning. Der findes mindre engarealer, som er præget af naturlig, selvsået beplantning, og der findes desuden en del læbælter. Den nærmeste samlede bebyggelse er landsbyen Mejls, der ligger ca. 1,5 km sydvest for møllerækken. Sig ligger knap 3 km sydøst for mølleområdet, mens den nærmeste by mod nord er Horne ca. 3 km fra mølleområdet. Den nærmeste større by er Varde. Der er ca. 6 km til Vardes nordlige, og dermed nærmest beliggende bykvarterer. Der findes kun møllegrupper med små møller nær projektområdet. Den ene ligger ved Mejls sydvest for mølleområdet og indeholder 3 møller opstillet i trekant-system. Disse møller fjernes i forbindelse med gennemførelsen af dette mølleprojekt ved Ovnbøl. Det andet mølleområde ligger ved Blaksmark og består også af 3 mindre møller. Disse står på en lige linje med ens indbyrdes afstand, og de vil ikke blive fjernet i forbindelse med dette mølleprojekt. Der er en enkeltstående husstandsmølle nord for mølleområdet og den vil ikke blive fjernet. Der planlægges i øjeblikket for et andet nyt mølleprojekt umiddelbart syd for de nævnte Blaksmark-møller vest for Ovnbøl-projektet. Der er udarbejdet flere visualiseringer, som viser mølleområdernes samspil og det er Varde Kommunes opfattelse, at samspillet mellem de to nye mølleområder vurderes som ubetænkeligt og dermed vil begge projekter kunne realiseres. Ud over de tre små møller ved Mejls saneres yderligere 13 mindre møller i Varde Kommune i forbindelse med gennemførelse af dette mølleprojekt ved Ovnbøl. I nærzonen (0-3 km) omkring vindmølleområdet vil møllerne ofte være synlige, og de vil opleves markante og dominerende, da de er væsentligt større end andre landskabselementer, herunder beplantning, bebyggelse og højspændingsmaster. I mellemzonen (3-10 km) vil møllerne være mindre synlige pga. terrænforhold og beplantning, som slører eller helt skjuler møllerne. Fra de områder, hvor møllerne er synlige vil de være markante, men de store møller fremstår acceptable i forhold til landskabets store skala. I fjernzonen (over 10 km) vil møllerne fortrinsvist være synlige i klart og solrigt vejr. Fra åbne arealer eller højtliggende punkter vil møllerne kunne ses på stor afstand. Der er ikke registreret gravhøje, beskyttede diger eller andre fortidsminder i vindmølleområdet, men det anbefales, at der foretages en prøvegravning forud for anlægsarbejderne. Der findes få kirker i området omkring Ovnbøl og Mejls. Omkring projektområdet findes 2 kirker indenfor en afstand af ca. 3,5 km og yderligere 2 kirker indenfor ca. 8 km s afstand fra mølleområdet. De nye møller vurderes ikke at påvirke oplevelsen af kirkerne i samspil med landskabet. Der findes ikke udpegede kulturmiljøer i selve projektområdet, men adgangsvejen til møllerne går gennem den nordlige del af landsbyen Mejls, som er udpeget som kulturmiljø i Kommuneplan 2010-2022. Møllerne i det nye mølleområde vil være synlige fra Mejls. Landsbyen har en langstrakt, forholdsvis åben karakter og især i den nordlige del af landsbyen er der åbninger i bebyggelsen og i beplantningen, som gør det muligt at se en eller flere møller. På samme måde er også de eksisterende vindmøller vest for Mejls synlige fra begrænsede dele af landsbyen i dag, og ved projektets gennemførelse fjernes disse møller. Nabobeboelser Midt i det nye mølleområde, umiddelbart sydvest for møllerækken ligger en ejendom, som forudsættes nedlagt som beboelse i forbindelse med at mølleprojektet gennemføres. Der er derfor indgået aftale med ejeren af ejendommen om nedlæggelse af beboelsen, således at mølleprojektet kan gennemføres. Der er i øvrigt spredt bebyggelse omkring det meste af mølleområdet, men alle øvrige nabobeboelser ligger således, at gældende krav kan overholdes. Vindmøllerne overholder gældende afstandskrav i forhold til nabobeboelser på 4 gange møllernes totalhøjde. 6

For hovedforslagets møller er der beregnet et støjbidrag på indtil 41,8 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 43,8 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet, hvor grænseværdierne er henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer ved beboelser i det åbne land. I Mejls, som er den nærmeste samlede bebyggelse, er der beregnet et støjbidrag på henholdsvis 33,5 db(a) og 35,5 db(a), og i byområderne ved Horne og Sig vil støjbidraget være væsentligt lavere. I forhold til byområder er grænseværdierne på 37 db(a) og 39 db(a). Støjberegningerne viser således at støjgrænserne kan overholdes. For hovedforslagets vindmøller er der beregnet et skyggekast på 9 timer og 48 minutter pr. år ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast, og dermed ligger skyggekastet under den vejledende grænseværdi på 10 timers skyggekast pr. år beregnet som reel skyggetid. 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en øget påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i forhold til beboelser omkring Ovnbøl og Mejls, men derimod vil der være beboelser flere steder i kommunen, som fortsat vil være påvirket af de 16 ældre vindmøller, som ikke bliver nedtaget. Miljømæssige forhold Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af bl.a. kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOX), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil hovedforslagets møller kunne reducere udledningen af CO2 med cirka 287.000 tons over en periode på 20 år i forhold til CO2-udledningen, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis. Moderne vindmøller producerer 40-60 gange mere energi end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. I vindmølleområdet ved Ovnbøl er der almindelige drikkevandsinteresser. Opstillingen af vindmøller vil ikke påvirke eksisterende vandboringer, og der vurderes at være minimal risiko for spild af olie. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening. Vindmøllerne vurderes ikke at påvirke de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er et EF-habitatområde, som er beliggende ca. 4 km mod sydøst. Publikums oplevelse af naturværdierne vil kunne påvirkes visuelt af de nye vindmøller, men dette skal sammenholdes med de visuelle forbedringer, der opnås ved at nedtage et antal ældre vindmøller, som er placeret tættere på naturbeskyttelsesområderne. Projektområdet vurderes generelt ikke at rumme levesteder for særligt beskyttelseskrævende planter eller dyrearter. Der er ikke kendte fugleinteresser i området. Mølleområdet består af dyrket landbrugsjord og det er ikke sandsynligt, at der vil forekomme fugle i betydelige koncentrationer. Større pattedyr kan blive skræmt af aktiviteterne i anlægsfasen, men tidligere undersøgelser har vist, at dyrene ikke forstyrres væsentligt i driftsfasen. Der er ingen fredede arealer eller naturreservater i eller i nærheden af mølleområdet. Andre forhold Der er ikke udlagt planlægningsområder for bolig- eller byformål i nærheden af området, og der er heller ikke planer for omlægning af overordnede veje. Opstillingen af vindmøllerne vil endvidere ikke være i konflikt med eksisterende udlæg af områder til råstofindvinding. Der er ingen flyvepladser i nærheden af projektområdet, men møllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de gældende bestemmelser. Afmærkningen omfatter almindeligvis 2 faste, lavintensive, røde lys, der placeres på nacellen (møllehatten), og afmærkningen vurderes ikke at medføre væsentlige gener for de omkringboende. Der foreligger ikke oplysninger om radiokæder eller naturgasledninger i området. Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af projektområdet. Det kan ikke udelukkes, at opstillingen af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne pga. de påvirkninger møllerne medfører. Alle gældende afstandskrav og grænseværdier for støjog skyggekast i forhold til beboelser er imidlertid overholdt. Opstillingen af de nye møller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der bl.a. fastsætter retningslinjer for anmeldelse af krav om værditab 7

på fast ejendom og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. Et igangværende forskningsprojekt undersøger udsendelsen af lavfrekvent støj fra store vindmøller. På baggrund af de foreløbige resultater er Miljøministeriet af den opfattelse, at støjbekendtgørelsen for vindmøller er fyldestgørende. blive suppleret med en beskrivelse af eventuelle projektændringer som følge af de indkomne bemærkninger. Det ikke-tekniske resumé med supplerende redegørelse samt bestemmelser om, hvordan den fremtidige overvågning af vindmøllerne skal foregå, samles i en Miljørapport, der vil være offentlig tilgængelig indtil møllerne nedtages og arealerne retableres. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO2 medfører globale klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO2, NOX, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på bl.a. menneskers sundhed. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjpåvirkningen fra hovedforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, som ligger langt under det støjniveau, der menes at påvirke menneskers sundhed. Tilsvarende overholdes de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller. Efter opstilling af møllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne 8

1. INDLEDNING 1.1. Forslag og alternativer Wind1 A/S har ansøgt om at opstille vindmøller ved Ovnbøl i Varde Kommune. Der er tale om et projekt, som indeholder mulighed for opstilling af 4 møller på op til 3 MW pr. stk., og samtidig nedtages mindst 16 eksisterende, mindre møller i Varde Kommune, herunder de tre møller ved Mejls tæt ved det nye mølleområde. Kommuneplan 2010-2022 indeholder ikke bestemmelser for et mølleprojekt ved Ovnbøl, så derfor vil der sammen med denne miljørapport blive udarbejdet et tillæg til Kommuneplan 2010-2022. Hovedforslag Hovedforslaget omfatter 4 Siemens-møller på 3,0 MW. Møllerne har en navhøjde på 90 meter, en rotordiameter på 101 meter og dermed en totalhøjde på ca. 140,5 meter til vingespids i topstilling. Møllehøjden er dog fastsat til 141 meter for at muliggøre en mindre regulering af fundamentshøjderne. Møllerne står på en lige linje med ca. 313 meters indbyrdes afstand. Beboelsen på en eksisterende landejendom umiddelbart sydvest for vindmøllerne forudsættes nedlagt. Hovedforslaget vil herefter blive benævnt projektforslaget, da der ikke beskrives noget alternativ. Figur 1. Mølleområdets beliggenhed mellem Ovnbøl og Mejls. Figur 2. Mølleplaceringer i hovedforslaget / projektforslaget med luftfoto i perspektiv som baggrund. Mejls byområdes nordøstligste beboelse ses til venstre. 9

Alternativ Der er ikke udarbejdet noget egentligt alternativ i forbindelse med dette mølleprojekt, men da projektforslagets mølletype stadig ikke er afprøvet og typegodkendt i Danmark, kan der tænkes anvendt andre mølletyper. Der vil ikke blive tale om større møller, dvs. tårnhøjde over 90 meter og rotordiameter over 101 meter og derfor vil resultaterne i projektforslaget i denne VVM være dækkende selvom der vælges mindre møller. Der har været forsøgt indplaceret yderligere en mølle, men projektet ville derefter ikke kunne overholde gældende regler for afstand til nærmeste nabo, samt støj- og skyggekastkrav. Da det valgte projektforslag overholder alle gældende regler, har Varde Kommune ikke fundet det nødvendigt at udarbejde et projekt med færre eller lavere møller. Eksisterende mølleområde ved Blaksmark omfang. Det gælder især støj- og skyggekastgener. Desuden beskrives påvirkningen af områdets naturområder, herunder 3 beskyttede arealer. For det andet redegøres for mølleprojektets visuelle konsekvenser - både i nærområdet og længere væk, samt mølleprojektets samspil med de nærmeste eksisterende mølleområder, samt et planlagt mølleområde vest for Mejls. For det tredje beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljømæssige fordele - både lokalt og globalt. 1.3. Rapportens opbygning Rapporten indeholder syv kapitler samt et indledende ikke-teknisk resumé. Det første kapitel beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt Det nye mølleområde 0-alternativet Konsekvenserne af at dette projekt ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. De nye møller rejses ikke, og der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Ovnbøl. Der sker ingen yderligere fortrængning af bl.a. CO2, men de mindst 16 eksisterende vindmøller, som nedtages i Varde Kommune i forbindelse med projektets gennemførelse, vil blive stående i de næste 10-15 år, og den ejendom, som forudsættes nedrevet i projektforslaget, vil ikke blive nedrevet. Nyt mølleområde ved Blaksmark Landsbyen Mejls Thorstrup Kirke 1.2. Hovedproblemer Miljørapporten fokuserer på flere problematikker. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende og områdets natur og dyreliv. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, påvirker møllerne naboerne i et vist Figur 3. Udvalgte emner, som beskrives i Miljørapporten, illustreret på et kort med det nye mølleområde ved Ovnbøl midt på kortet nordøst for landsbyen Mejls. 10

rapportens hovedkonklusioner. Det andet kapitel beskriver selve projektet mere detaljeret. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente. Det tredje kapitel omhandler landskabelige forhold og den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstillingen af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde kapitel beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og der fremlægges vurderinger af påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer. Det femte kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af miljøet i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Nogle påvirkninger er udelukkende positive, mens andre vil opfattes som negative. Det sjette kapitel omhandler projektets forhold til andre emner. Der beskrives forhold til bl.a. lufttrafik samt en række andre hovedsageligt tekniske aspekter. Det syvende kapitel indeholder en beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed og redegør for, hvordan projektet kan kvalitetssikres i et overvågningsprogram, så det også i de kommende år vil overholde gældende love og regler. 1.4. Lovgivning Planloven - Vurdering af virkninger på miljøet 'Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning (BEK nr. 1335 af 06/12/2006) fastsætter, at der som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses tillige med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Scoping foreligger som et selvstændigt dokument, der kan rekvireres ved Varde Kommune. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Formålet med VVM-redegørelsen er at belyse, hvilke planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser anlægget vil få for omgivelserne, samt hvilke alternativer der eksisterer og hvilke konsekvenser de har. Herved tilvejebringes det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om det planlagte anlægs udformning og placering, og offentlighedsfaserne sikrer, at offentligheden på et tidligt tidspunkt får indsigt i projektet samt mulighed for at påvirke den endelige beslutning. Lov om Miljøvurdering Som konsekvens af Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009) er det valgt at indarbejde en del af lovens krav om miljøvurdering i VVM-redegørelsen. De sædvanlige kapitler i en VVM-redegørelse, kapitel 3-7, udgør sammen med det "ikke-tekniske resumé" miljøvurderingen. Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' (CIR1H nr. 11

9295 af 22/05/2009) fastsætter blandt andet, at Byrådet i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr. 9296 af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøller, som tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, vil almindeligvis være omfattet af de nye bestemmelser i Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr. 1392 ad 27/12/2008). Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet inden 4 uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på 4.000 kr for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Loven fastsætter endvidere, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kwh pr. andel. Herudover fastsætter loven blandt andet bestemmelser om en grøn ordning, som giver Byrådet mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb som svarer til 0,4 øre pr. kwh for den installerede effekt i 22.000 fuldlasttimer, hvilket indebærer, at projektforslagets møller giver mulighed for at opnå en ramme på op til 1.056.000 kr. til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen. Endvidere er der bestemmelser for en garantifond, hvor lokale vindmøllelaug eller vindmølleinitiativer med mindst 10 deltagere kan søge om garanti på maksimalt 500.000 kr. for lån til finansiering af forundersøgelser for nye vindmølleprojekter. Støjbekendtgørelsen Nye vindmøller er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 8 m/s og 6 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 44 og 42 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, 12

sommerhus- og kolonihaveområde samt rekreative områder), er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 39 og 37 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer. Varde Kommune kan kræve, at der bliver udført kontrollerende støjmåling, hvis forholdene taler herfor. Der henvises i øvrigt til kapitel 4 og 7, hvor støjforholdene er beskrevet. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009) beskytter naturtyper ( 3-områder), og fastlægger beskyttelseslinjer for bl.a. åer, søer, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Disse områder er endvidere omfattet af bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Hvorvidt vindmøllerne vil påvirke 3-områder, Natura 2000-områder eller anden form for natur i - eller i nærheden af - mølleområderne, er behandlet i kapitel 5. Desuden vil redegørelsen i samme kapitel, efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag 4, beskrive vindmøllernes betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder med flere. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Bekendtgørelse af lov om okker (Okkerloven) (LBK nr. 934 af 24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Der henvises i øvrigt til kapitel 5.3. Museumsloven Museumsloven (nr. 1505 af 14. december 2006) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. 29a, eller fortidsminder, jf. 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer om yderligere undersøgelser skal finde sted. Fundene kan, ifølge Museumsloven, forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til Museumsloven skal Varde Museum foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag såfremt de bliver anmodet herom forud for større byggeog anlægsarbejder. Varde Museum fremkommer efter den arkivalske kontrol og evt. en mindre forundersøgelse med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologisk undersøgelser, inden anlægs- eller byggearbejdet gennemføres. De arkæologiske og kulturhistoriske interesser i projektområdet er beskrevet i Miljørapportens kapitel 4. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægning mv. (nr. 35 af 3. juni 2005) foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i Lov om landbrugsejendomme (nr. 37 af 3. juni 2005), kræves Jordbrugskommissionens tilladelse til opstilling af en vindmølle med et grundareal på over 25 m 2 på en landbrugsejendom, jf. 3, 12 og 62 i cirkulæret om Lov om landbrugsejendomme (nr. 9707 af 24. oktober 2008). Luftfartsloven Lov om luftfart (nr. 731 af 21. juni 2007) fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen, og at 13

opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Ifølge Bestemmelser om luftfartshindringer (nr. 17150 af 9. april 1992) skal hindringer med en højde fra 100 meter og indtil 150 meter afmærkes, hvis luftfartsvæsenet finder det påkrævet. De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne fremgår af kapitel 6.2. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse, nr. 1757 af 22/12/2006, indeholder blandt andet bestemmelser om bortskaffelse af affald, 4. Der er redegjort for dette i beskrivelsen af det tekniske anlæg, kapitel 2.6. Vejloven Bekendtgørelse af Lov om offentlige veje, nr. 671 af 19/08/1999, indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Varde Kommune. Der er nærmere redegjort for adgangsforhold i kapitel 2.3 og 5.6. 1.5. Planer og planprocedure Kommuneplan 2010-2022 Kommuneplan 2010-2022 for Varde Kommune indeholder ikke retningslinjer og rammebestemmelser for vindmølleprojektet ved Ovnbøl, og der udarbejdes derfor et Tillæg nr. 03 til Kommuneplan 2010-2022 for Varde Kommune. Dette tillæg indeholder udpegning af området ved Ovnbøl til opstilling af vindmøller samt fastsætter rammerne for lokalplanområdet til vindmøller. Opstilling af møller skal - ifølge Kommuneplan 2010-2022 - ske på baggrund af en lokalplan og kan kun ske under forudsætning af, at en række nærmere angivne krav kan opfyldes. Ved planlægning for en eller flere møller med en totalhøjde på over 80 meter eller for flere end tre møller på 80 meter eller derunder, skal der gennemføres en VVM-procedure og udarbejdes et kommuneplantillæg. Inden for de udpegede områder skal følgende krav opfyldes: - I områder, hvor der opstilles mere end én mølle, skal møllerne opstilles i grupper i et klart afgrænset geometrisk mønster. Møller i en gruppe skal have ensartet størrelse (både navhøjde og rotordiameter), udseende, omdrejningstal og omløbsretning, samt være tre-bladet. - Afstanden til nærmeste nabo bør som hovedregel ikke være mindre end 500 m, men kan reduceres til fire gange møllens totalhøjde, hvis det ikke skønnes at medføre væsentlige gener for naboerne. - Det skal så vidt muligt sikres, at nabobeboelser ikke udsættes for skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. - De landbrugsmæssige interesser skal varetages, ved at arealforbruget til møllerne begrænses mest muligt, og møllerne opstilles under hensyntagen til de dyrkningsmæssige interesser. - Ved opstilling af møller skal der tages hensyn til højdebegrænsninger og indflyvningszoner omkring flyvepladser og lufthavne. Møller, som har en totalhøjde på 100 meter eller derover, skal forelægges Statens Lufthavnsvæsen til godkendelse inden opførelse. Alle møller over 100 meter skal som hovedregel afmærkes med lavintensivt fast rødt lys. - Af hensyn til trafiksikkerheden må vindmøller ikke placeres nærmere overordnede veje end fire gange møllens totalhøjde og ikke i vejens sigtelinje, hvis dette kan aflede trafikantens opmærksom fra vejen og dens forløb. - Der må ikke opstilles vindmøller i kystnærhedszonen, hvis Farvandsdirektoratet kan påvise, at dette kan have væsentlige negative konsekvenser for afviklingen af skibstrafikken. - Der må ikke opstilles vindmøller nærmere end 200 meter fra naturgas- og olietransmissionsledninger, hvis ledningsejerne kan påvise, at dette vil være forbundet med væsentlig risiko i uheldssituationer. - Vindmøller må ikke opstilles i lavbundsområder, så eventuelt kommende naturgenopretningsprojekter af den grund forhindres. - Der må ikke planlægges for vindmøller i internationale naturbeskyttelsesområder. Hvis der udpeges vindmølleområder inden for en randzone af 500-800 meter fra et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal der redegøres for mulige påvirkninger afhængig af de eventuelt berørte fuglearter. - Det skal sikres, at møller, som har været ude af drift i mere end et år, eller som udgår af varig drift, fjernes uden udgift for det offentlige. Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg nr. 03 med tilhørende Miljørapport (VVM-redegørelse samt Miljøvurdering) og Lokalplan nr. 18.10.L01 Vindmøller ved Ovnbøl, offentliggøres på samme tid. Indenfor offentlighedsfasen er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser til projektet. Indsigelser skal således være kommunen i hænde 14

indenfor denne periode. På baggrund af offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Anlægget må ikke opføres, før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endelig vedtaget af Byrådet. VVM-tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. Resultat af idéfasen Forud for udarbejdelsen af Miljørapporten med VVM-redegørelse og Miljøvurdering er der gennemført en idéfase, der sluttede den 23. september 2009, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere det fremlagte projektforslag. I idéfasen blev der indsendt en kommentar/indsigelse. Af indsigelsen fremgår det, at flere personer/naboer mener, at mølleprojektet ved Ovnbøl bør afvente en samlet vindmølleplan for Varde Kommune, og at vindmøller bør placeres i større grupper i stedet for flere mindre områder, så færre mennesker og dyr generes. Varde Kommune vurderer, at indholdet af indsigelsen ikke vil medføre nogen ændring i planlægningen for vindmøller ved Ovnbøl, da indsigelsens indhold netop afspejler det, som der politisk blev taget stilling til ved principbehandlingen af projektet. fald på hvilke områder projektet ændres, samt en beskrivelse af begrundelserne for ændringerne. På samme måde beskrives, hvorfor eventuelle indsigelser ikke indarbejdes i projektet. Det ikke-tekniske resumé med supplerende bemærkninger som følge af eventuelle indkomne bemærkninger samt bestemmelser om, hvordan den fremtidige overvågning af vindmøllerne skal foregå, samles i en Miljørapport, der vil være offentlig tilgængelig indtil møllerne nedtages og arealerne reetableres. Endelig vedtagelse Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og Miljøvurdering, suppleres denne med en beskrivelse af om projektet ændres som følge af indsigelserne, og i givet 15

2. PROJEKTBESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt Vindressourcekort for Danmark der blev færdiggjort i 1999. Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 meter kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. Som kortene (figur 4) viser, hører området ved Ovnbøl til de gode vindområder i Danmark - især når møllernes navhøjde nærmer sig 100 meter. Der er beregnet en middelvind-hastighed på ca. 7,4 meter pr. sekund målt i 80 meters højde i mølleområdet. Figur 4. Vindressourcekort i 70 og 100 meters højde for området ved Ovnbøl målt i W/m 2. 16

2.2. Anlægget Møllernes udseende - projektforslag Projektforslaget åbner mulighed for opstilling af 4 stk. Siemens 3 MW vindmøller med 90 m navhøjde og 101 m rotordiameter, svarende til en totalhøjde på ca. 141 m. Møllerne har dermed større rotordiameter end navhøjde. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er ca. 1:1,12. Møllerne er tre-vingede og har koniske rørtårne. Møllerne leveres malet i lys grå farve (ral 7035) og overfladerne er behandlet så de fremstår forholdsvis matte (glans 30-50). Derved minimeres refleksioner fra metal- og glasfiberoverfladerne. Møllernes rotorhastighed varierer fra 6 til maksimalt 16 omdrejninger pr. minut, hvilket er Rute 11 Figur 5. Møllernes placering vist på luftfoto med afstandskrav på 4 x totalhøjden indtegnet som fire cirkeludsnit. 17

væsentligt langsommere end ældre, mindre vindmøller. Dermed fremstår møllerne med et mere roligt og harmonisk udseende. Møllerne monteres med lysafmærkning af hensyn til flytrafikken. I forbindelse med offentliggørelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan vil Statens Luftfartsvæsen blive kontaktet med henblik på konkret stillingtagen til afmærkningskrav. I henhold til de almindeligt gældende regler får hver mølle på møllehatten, kaldet nacellen, monteret en eller to lyskilder med lavintensivt rødt lys, som er tændt konstant. Der monteres dog en vandret afskærmning af lyskilderne, således at lyset stort set ikke ses fra terræn i nærområdet. Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til 10 Candela, svarende til 10 stearinlys eller lyset fra en 8,5 W elpære. De 4 møller opstilles på en ret linje med ens afstand mellem møllerne. I projektforslaget står møllerne med en indbyrdes afstand på ca. 313 m, hvilket svarer til ca. 3 gange rotordiameteren. Møllerne opstilles i et forholdsvist fladt terræn. Det har dog ikke været muligt at placere møllerne i samme terrænkote, men møllernes terrænkote vil stige ca. 2 meter fra mølle til mølle, således at den østligste mølle står lavest og således, at der kan trækkes en lige linje gennem alle mølleres nav. Den naturlige terrænkote varierer fra ca. 20 m til ca. 26 m, og ved afsætning og efterfølgende opstilling af møllerne sikres en sokkelkote for de 4 møller på ca. 20, 22, 24 og 26 meter. Der er reelt tale om ganske små ændringer i terrænforholdene for at sikre den præcise opstillingsform, og det vurderes, at det ikke vil være synligt, når møllerne er opsat og jordreguleringen omkring fundamenterne er udført. Der forventes at ske jordregulering på maksimalt +/- 1 meter. Der tilføres ikke jord, men der anvendes alene overskydsjord fra fundamentsudgravninger og fra udgravning til veje. Møllernes udseende - 0-alternativet 0-alternativets ca. 16 eksisterende møller i Varde Kommune har forskellig indvirkning på omgivelserne. Især dominerer møllerne omkring Ho Bugt store områder, hvor nedtagning af disse møller vil medføre visuelle og landskabelige forbedringer. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige punkter til grund. For det første ses på vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform giver mulighed for en fornuftig produktion. Vindressourcerne er beskrevet i kapitel 2.1 og det kan konstateres, at møllernes mulige produktion må betegnes som acceptabel. Kystnære placeringer vil give højere produktion, men den valgte mølletype og rotorstørrelse kompenserer delvis herfor. Ovnbøl navhøjde rotordiameter totalhøjde mølle-effekt årlig produktion Hovedforslag 90 m 101 m 140,5 m 3,0 MW 8.000.000 kwh Figur 6. Møllestørrelser, møllernes installerede effekt og - produktion pr. år pr. mølle i projektforslaget. Årsproduktionen på de 4 nye møller er beregnet til ca. 32 mio. kwh og det svarer til årsforbruget af el i ca. 9.140 husstande med et gennemsnitligt forbrug på 3500 kwh pr. år. De 16 møller i 0-alternativet er beregnet til at producere ca. 5 mio. kwh pr. år, hvilket svarer til forbruget i ca. 1.430 husstande. Det vil sige, at møllerne i projektforslaget kan dække elforbruget i hvad der svarer til ca. 1/3 af kommunens husstande, mens 0-alternativets ca. 16 møller kun dækker ca. 5% af kommunens husstandes elforbrug. (Det gennemsnitlige elforbrug i parcelhuse er 4.000-4.500 kwh pr. år og i lejligheder er det 2.000-2.500 kwh i gennemsnit pr. år, når der er tale om boliger uden elvarme) Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5x5 m svarende til arealet af møllens tårn. Fundamentet, der er ca. 15x15 m, etableres ca. 2,5 m under terræn og størstedelen af fundamentet dækkes af ca. 1 m tykt lag jord. En stor del af arealet kan derfor efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. Der vil være behov for en kørefast plads på ca. 20x40 m ved hver mølle. Endvidere vil der midlertidigt være brug for et arbejdsareal under anlægsfasen på 70x70 meter ligeledes ved hver mølle. Arbejdsarealet placeres omkring møllen, således at den kørefaste plads er en del af arbejdsarealet. Der skal anlægges en ca. 5 m bred vej til hver vindmølle. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten og andet godkendt materiale. Den eksisterende tilkørselsvej skal både udvides og forstærkes for at kunne anvendes af de store og tunge kraner og 18

køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området. Vejene vil efterfølgende fortsat kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. Den største del af hvert arbejdsareal kan fjernes efter møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan reetableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. En del af hvert arbejdsareal, svarende til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes som kørefast areal indtil møllerne skrottes om ca. 20-30 år. Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet er fastsat til at være 60/10 kv-sta- Ejendom, som nedlægges vejadgang Mølleplacering Rotordiameter plus 5 meter Arbejdsareal Kørefast plads Vejadgang Transformator Mølleområdet Figur 7. Kort med mølleplaceringer, kørefast plads, arbejdsarealer, vejadgang og rotordiameter plus 5 meter. Eksisterende veje forstærkes og udvides væsentligt, og vil kunne anvendes til betjening af markarealerne i fremtiden. Figur 8. Forslag til kabelltracé udarbejdet af Syd Energi. 19

tionen øst for Horne. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette arbejde og håndterer de deraf følgende problemstillinger såsom tinglysning af ledningerne. Der er ved opførelse af de store vindmøller intet behov for bygninger i øvrigt, da transformere placeres i selve møllen. Der behøves dog én el-kiosk til betjening af alle møllerne. Nettilslutning af møllerne til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab. (Se kapitel 6.4 om bl.a. kabeltracé.) 2.3. Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene til området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til mølleplaceringerne. Denne opmåling forventes skønsmæssigt at vare 1-2 dage og normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige gener for hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Der må påregnes prøveboringer, for at undersøge om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 1-2 dage. Prøveboringer foretages sandsynligvis inden der etableres veje i området. Etablering af veje Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. 5 meters bredde belagt med stabilgrus. Vejføringerne er vist på figur 7. Figur 9. Etablering af fundament til en vindmølle. Først rømmes ca. 20-30 cm jordlag af og jorden lægges langs vejene i projektområdet, dog således at 3-arealer ikke berøres. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles, for til sidst af få pålagt ca. 10 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Den afrømmede jord anvendes til sidst til udjævning af vejens rabatter. Eventuel overskudsjord fra vejene kan anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vurderes at vare ca. 1 uge, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler på adgangsvejen mens arbejdet udføres. Stabilgrus til vejene er beregnet til ca. 70 vognlæs, mens mængden af bundsikringsmateriale vil afhænge af jordbundsforholdene og de eksisterende vejes nuværende bæreevne. Nedknuste fundamenter fra de 16 møller som skrottes i forbindelse med dette projekt forventes at kunne indgå som bundsikringsmateriale i vejene. Hvis bygherren vælger at nedrive dele af den eksisterende ejendom, der forudsættes nedlagt som beboelse, kan disse bygningsdele ligeledes anvendes som bundsikring i vejene. Forud for etablering af vejadgang til området skal der fremsendes og godkendes et vejprojekt af Varde Kommune. Støbning af fundamenter Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet. Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne og evt. overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal anvendes ca. 70-80 læs beton til hver af de 4 møllers fundamenter. Levering og opsætning af møllerne Mølletårne, møllehatte og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver placering som muligt. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobil-kraner, som, i løbet af ca. 2 uger, monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Disse midlertidige parkeringer vil dog ikke ske på en sådan måde, at de forhindrer færdsel til og fra områdets beboelser. Krandelene leveres på ca. 18 lastvognlæs. Det forventes, at ca. 25 lastvognstræk kan levere komponenterne til de 4 møller. 20

Kabelarbejder Møllerne forbindes til elnettet med kabler, dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet. I dette projekt tilsluttes transformerstationen øst for Horne og kabeltracéets placering fremgår af figur 8. (se endvidere kapitel 6.4) Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle. 2.4. Aktiviteter i driftsfasen Indkøringsperioden I indkøringsperioden er der behov for skærpet tilsyn. Ligeledes er der behov for at optimere møllernes drift, når de har kørt i en periode med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde være behov for at anvende større kraner i forbindelse med denne optimering. Daglig drift Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr og der vil kun i særlige situationer være behov for at besøge møllerne. Ud over almindelig service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for, at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til møllen. Større skader repareres mest effektivt på jorden eller på værksted f.eks. defekt generator, beskadiget gear eller ødelagte vinger. 2.5. Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen. Sikkerhed i forbindelse med drift Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for, at alt forløber som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af en vindmølle. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie og sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i møllehatten. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk - og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Isdannelser på møllevingerne kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er dog ikke sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger, kan ramme beboelser eller biler. Dels er afstanden cirka 600 meter til nærmeste beboelser eller til offentlige veje, dels falder is lodret ned fra vingerne i forbindelse med møllens opstart, hvor vingerne drejer langsomt rundt. 2.6. Reetablering af areal Demontering af møller Når driften af vindmøllerne indstilles, er ejeren af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtiget til fuldstændig at fjerne alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som fastsættes i lokalplanen. Det forventes, at alle veje, som ikke bruges til markdriften, og de tilbageblevne arbejdsarealer ved hver mølleplacering, fjernes når vindmøllerne er fjernet. Ligeledes forventes det, at møllefundamenterne fjernes - mindst til en meter under terræn - hvorefter arealerne reetableres til landbrugsformål eller andet relevant formål. Møller og transformatorer kan nedtages og skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialet fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid på 20-30 år og udviklingen indenfor genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt kan langt den overvejende del af vindmøllernes komponenter indgå i genbrugssystemer efter endt brug og der forskes i, at opnå en 100 % genanvendelse af alle mølledele. De mindst 16 eksisterende møller, som nedtages i forbindelse med gennemførelse af dette mølleprojekt forventes at kunne nedtages uden væsentlige gener for de omkringboende. Møllerne vil blive nedtaget med kran og kørt til opbevaring for senere at blive brugt som reservedele til andre møller. Arealerne vil blive reetableret efter fjernelse af fundamenter i henhold til krav stillet i forbindelse med oprindelig byggetilladelse. Nedknuste fundamenter kan evt. anvendes som vejfyld i nye adgangsveje. 21

3. PÅVIRKNING AF LAND- SKABET 3.1. Landskabet Landskabets dannelse Området omkring Ovnbøl ligger i et morænelandskab fra næstsidste istid. Området benævnes Varde Bakkeø eller Ølgod Bakkeø. Kendetegnende ved bakkeøerne er, at de har væsentligt mere afrundede landskabstræk end for tilsvarende bakkeøer, der også har været dækket af is i den sidste istid. Mølleområdet ligger tæt på kanten af bakkeøens sydøstlige afgrænsning. Sydøst for området, mellem Varde/Ølgod Bakkeø og Esbjerg Bakkeø ligger Varde Å og Holme Å, der sammen løber ud i Ho Bugt og derfra ud i Vesterhavet. Syd for Ovnbøl ligger Kirkeby Bæk, der via Rejsby Å ligeledes løber ud i Vesterhavet vest for Esbjerg. Landskabsform Landskabet omkring mølleområdet er forholdvis fladt. Den østlige del af mølleområdet, omkring mølle 1, er beliggende lidt lavere - omkring kote 20, mens den vestlige del omkring mølle 4 ligger omkring kote 26. Nord for området og mod sydvest ved Mejls bliver terrænnet en smule mere kuperet med bakker på 33-37 meter over havet og dale ned til ca. 13-17 meter over havet, mens terrænnet falder jævnt mod sydøst ned mod Sig og Varde ådal. I området omkring Ovnbøl og Mejls begrænses udsynet af mange læhegn og mindre beplantninger, og kun få steder opleves de store vidder på bakkeøen. På strækningen mellem Varde og Tarm tværs gennem bakkeøens centrale del er der dog flere steder rimelige udsigtsforhold. I de kystnære områder omkring Ho Bugt vil mølleområdet kun ses i yderst begrænset om- Figur 10. Landskabskort over Varde-området med mølleområdet markeret med rød cirkel i den sydlige del af Varde/Ølgod Bakkeø. (Per Smed) 22

Det nye mølleområde Værdifuldt landskabsområde Værdifuldt kystlandskab Eksisterende vindmølle fang og kun fra forhøjninger i det flade terræn. Det skyldes dels den forholdsvis store afstand til møllerne, dels bakkeøens begrænsede højde. Møllerne vil dog være synlige fra områderne i Varde Ådal tæt ved åens udløb i Ho Bugt, da ådalen stort set ikke indeholder højere bevoksning og bakkeøerne på begge sider af å- dalen fremstår markante. Selv de små, eksisterende møller ved Mejls og ved Blaksmark er synlige herfra i klart vejr. I den hidtidige planlægning er store dele af bakkeøens sydøstlige skråning og områderne omkring ådalene karakteriseret som værende værdifuldt landskabsområde, mens områderne omkring Ho Bugt og Varde Å s vestlige del er udpeget som værdifulde kystlandskaber. Som det fremgår af kortene, figur 11 og 12, så er området, hvor de planlagte møller skal opstilles, omfattet af - eller beliggende på kanten af landskabsudpegningen. Det samme er i øvrigt gældende for alle de 16 møller, som nedtages i forbindelse med dette projekts gennemførelse. Mejls møllerne Værdifuldt landskabsområde Figur 11. Landskabelige interesser ved Ovnbøl og Mejls. Møllerne opstilles i værdifuldt landskabsområde, men samtidig fjernes 3 eksisterende møller ved Mejls indenfor samme område. Figur 12. Værdifuldt landskabsområde i den østlige del af Varde Kommune vist sammen med eksisterende vindmøller, hvoraf mindst 16 nedtages - her vist med rød cirkel. 23

De fire store møller ved Ovnbøl vil kunne ses langt omkring og de vil uden tvivl sætte deres præg på landskabet. Møllerækken følger det naturlige terræn og møllerne vurderes ikke at udviske landskabets særlige karakter og oplevelsesværdi. Fjernelse af de 16 mindre møller, hvor 5 af dem står tæt ved kysten i Ho Bugt, vurderes desuden at være en gevinst for landskabsinteresserne. Det må derfor antages, at mølleprojektets visuelle fremtoning forbedres og dets påvirkning af landskabsområderne minimeres til gavn for landskabsværdierne flere steder i kommunen. Beplantning I og omkring mølleområdet findes en del beplantning. Der findes mindre engarealer, som er præget af naturlig, selvsået beplantning, og der findes desuden en del læbælter. Cirka 1,5 km mod nordvest ligger Mejls Nordre Plantager, og ca. 500 meter syd for området ligger ligeledes en mindre plantage. Figur 13 giver et godt indtryk af områdets mindre plantager, de mange læbælter og de små bevoksninger rundt om mølleområdet. Bebyggelse Den nærmeste samlede bebyggelse er landsbyen Mejls, der ligger ca 1,5 km sydvest for møllerækken. Landsbyen er afgrænset i kommuneplanen og gengivet på figur 15. Der er spredte bebyggelser i udkanten af landsbyen i retning mod mølleområdet, men disse bebyggelser opfattes som bebyggelse i det åbne land. Der findes en nyere udstykning i byens østlige del. Byzonen i Sig ligger knap 3 km sydøst for mølleområdet, mens den nærmeste byzone mod nord udgøres af Horne ca. 3 km fra mølleområdet. Disse to landsbyer samt byzonen i Tistrup, der ligger nordøst for mølleområdet er gengivet på figur 14. Den nærmeste større by er Varde. Der er ca. 6 km til Vardes nordlige, og dermed nærmest beliggende bykvarterer. Midt i det nye mølleområde, umiddelbart sydvest for møllerækken ligger en ejendom, som forudsættes nedlagt som beboelse i forbindelse med at mølleprojektet gennemføres. Der er derfor indgået aftale med ejeren af ejendommen om nedlæggelse af beboelsen, således at mølleprojektet kan gennemføres. Der er i øvrigt spredt bebyggelse omkring det meste af mølleområdet. Alle øvrige nabobeboelser ligger således, at gældende krav kan overholdes. Figur 13. Læhegn og mindre bevoksninger i nærområdet omkring møllerne. Figur 14. De nærmest beliggede byzoneområder fra Kommuneplan 2010-2022. Figur 15. Landsbyen Mejls vist med detaljeret kommuneplanramme. 24

Infrastruktur Rute 11, der går fra Tønder til bl. a. Varde og videre til Tarm, passerer ca. 1,3 km vest for mølleområdet. Rute 12, der går fra Esbjerg via Varde og Tistrup mod bl.a. Herning, passerer ca. 3,2 km sydøst for mølleområdet. Cirka 3,5 km. øst for mølleområdet ligger jernbanen fra Esbjerg til Ringkøbing. Der er station i både Sig og Tistrup. Øst for vindmølleområdet, i en afstand af ca. 1,7 km, ligger et eksisterende højspændingstracé med 150 kv-luftledninger. Yderligere ca. 500 meter mod øst ligger en naturgas-fordelingsledning, og ca. 2 km. syd for mølleområdet ligger en olietransmissionsledning. Møller Der findes ca. 120 møller i Varde Kommune. De 71 møller er større end 450 kw, de har en samlet installeret effekt på ca. 57 MW og de producerer godt 100 mio. kwh pr. år. Der findes desuden 49 møller under 450 kw og heraf vurderes de 9 møller at være husstandsmøller, som ikke forventes fjernet i forbindelse med den igangværende skrotningsordning. De 49 møller har en installeret effekt på ca. 6,5 MW, og de producerer tilsammen godt 11 mio. kwh pr. år, hvilket svarer til knap 1/3 af produktionen fra de 4 nye møller ved Ovnbøl. Af disse 49 mindre møller fjernes mindst 16 i forbindelse med dette Ovnbøl-projekt. Disse 16 møller har en installeret effekt på 2,5 MW og producerer ca. 5 mio. kwh pr. år. Der findes et eksisterende mølleområde med 3 mindre møller indenfor en afstand på ca. 2 km fra projektområdet. Disse 3 møller, der står vest for Mejls, fjernes i forbindelse med gennemførelse af mølleprojektet ved Ovnbøl. Der står desuden 3 mindre møller ved Blaksmark ca. 3,2 km fra mølleområdet. Disse møller fjernes ikke i forbindelse med dette mølleprojekt. Syd for Blaksmark-møllerne står yderligere 2 mindre møller tæt ved Vardes nordlige byområde. Disse møller fjernes heller ikke i forbindelse med dette mølleprojekt. Vest for Horne står desuden en mindre husstandsmølle som heller ikke fjernes. Der er reserveret plads til opstilling af op til 3 møller på minimum 1,8 MW i et nyt vindmølleprojekt ved Blaksmark. Dette nye mølleområde ligger ca. 3,5 km fra Ovnbøl-projektet i sydvestlig retning. Der bliver ikke saneret eksisterende møller i forbindelse med det nye Blaksmarkprojekt. Nyt Ovnbølprojekt Nyt Blaksmarkprojekt Møller over 450 kw Møller under 450 kw Figur 16. Infrastruktur. Figur 17. Eksisterende møller i området omkring det nye vindmølleområde. 25

3.2. Kulturlandskabet Fredede fortidsminder På baggrund af Miljøministeriets database, som anvendes som baggrund for vindmølleplanlægning, fremgår det, at der ikke findes gravhøje eller andre fortidsminder i eller omkring projektområdet. Det vil sige, at i områderne, hvor møllefundamenter og adgangsveje skal etableres, forventes det ikke, at der vil forekomme arkæologisk interessante forekomster, der i henhold til Museumsloven vil skulle udgraves inden de ødelægges ved anlægsarbejder. Disse oplysninger sammenholdt med de topografiske forhold på stedet gør, at der erfaringsmæssigt vil være lille risiko for, at støde på hidtil ikke kendte jordfaste fortidsminder på det aktuelle areal. Det anbefales dog, at der foretages en prøvegravning af de arealer og tracéer, som berøres af vindmøllebyggeriet, forud for anlægsarbejdets opstart med henblik på at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste fortidsminder. Der henvises i øvrigt til oplysningerne om bestemmelserne i Museumsloven kapitel 1.4. Der findes en del gravhøje og en jættestue i området omkring Mejls. Jættestuen blev udgravet i 1901 og var en af datidens bedst dokumenterede udgravninger. Den er senere blevet restaureret og fremtræder i dag, som da den blev bygget for ca. 5000 år siden. Med en afstand på ca. 500 meter til den nærmeste gravhøj, berøres fortidsminderne ikke, hverken af møllefundamenter, arbejdsarealer eller adgangsveje. Mejls Jættestue Mølleområdet Figur 18-19. Beskyttede gravhøje og - diger nær mølleområdet. Øverst det historiske kort og nederst samme udsnit i et nutidigt kort fra Kommuneplan 2010-2022. 26

Diger Der er ingen beskyttede diger i projektområdet, hverken ved møllerne eller ved adgangsvejene. Nærmeste beskyttede dige ligger ca. 1,1 km sydvest for de nye møller eller ca. 350 m øst for den skitserede adgangsvej ved Gl. Præstevej. På figur 18-19 ses områdets beskyttede diger. Kirker Der findes få kirker i området omkring Ovnbøl og Mejls. Omkring projektområdet findes 2 kirker indenfor en afstand af ca. 3,5 km og yderligere 2 kirker indenfor ca. 8 km afstand fra mølleområdet. Thorstrup Kirke ligger ca. 3 km sydøst for mølleområdet. Kirken ligger midt i den spredte bebyggelse, som udgør landsbyen. Omkring kirken er der høj beplantning og fra kirkens arealer er der kun begrænset udsigt i alle retninger, især i retning mod mølleområdet. Der er ikke foretaget visualiseringer fra kirken og dens omgivelser, da der ikke vurderes at være nogen væsentlig påvirkning. De nye møller vurderes ikke at påvirke oplevelsen af kirken i samspil med landskabet. Mølleområdet Figur 20. Områdets kirker: Thorstrup Kirke, Horne Kirke, Tistrup Kirke og Hodde Kirke er de nærmest beliggende kirker. Figur 21. Thorstrup Kirke som ligger lidt nord for Sig. 27

Horne Kirke ligger ca. 3,5 km fra mølleområdet. Kirken ligger i landsbyen, med begrænset udsigt. Selv om mølleområdet kan være synlig fra dele af kirkens område, specielt i vinterhalvåret, så vurderes genevirkningen at være yderst begrænset. Figur 22. Horne Kirke Tistrup Kirke ligger nordøst for mølleområdet og kirken er placeret i den nordlige del af byen og dermed længst væk fra mølleområdet. De nye møller vurderes ikke at påvirke oplevelsen af kirken i samspil med landskabet. Figur 23. Tistrup Kirke Hodde Kirke ligger ca. 8 km fra mølleområdet. Kirken ligger i udkanten af byområdet, med god udsigt over landskabet i flere retninger. På grund af den forholdsvis store afstand mellem mølleområdet og kirken, vurderes der ikke at være betydelige visuelle gener forbundet med mølleprojektets realisering. Figur 24. Hodde Kirke De nye møller vurderes ikke at påvirke oplevelsen af kirkerne i samspil med landskabet, og der vurderes derfor ikke at være begrundelse for yderligere undersøgelser af disse kirker og mølleområdets påvirkning af disse. I den hidtidige planlægning er der indtegnet områder omkring nogle kirker for at sikre kirkeomgivelserne. Disse områder er vist i figur 25. Alle 4 nævnte kirker har en sådan udpeget kirkeomgivelse. Der er forsøgt udarbejdet visualiseringer fra de udpegede områder, hvor kirkerne skulle kunne ses sammen med mølleområdet, men det har været næsten umuligt at finde egnede fotopunkter. Nord for Horne forhindrer beplantning omkring byen og den spredte bebyggelse, at kirken kan ses, og sydøst for Thorstrup er der ligeledes meget beplantning og store terrænforskelle. Nordøst for Tistrup skjuler beplantning kirken og øst for Hodde udgør de terrænmæssige forskelle forhindringen, og samtidig er afstanden til mølleområdet så stor, at den visuelle påvirkning minimeres. Kulturmiljøer I Kommuneplan 2010-2022 for Varde Kommune har Byrådet formuleret tre mål for kulturmiljøer i kommunen. Byrådet i Varde Kommune ønsker at bevare kommunens mange værdifulde kulturmiljøer, landskaber og bevaringsværdige bygninger. Byrådet i Varde Kommune ønsker at værne om historien og kontinuiteten i landskabet, samtidig med at der skal være mulighed for udvikling og forandring, hvor også nutiden og fremtiden kan sætte præg på landskabet. Byrådet i Varde Kommune ønsker, at udviklingen bør ske i respekt for de kulturhistoriske værdier. 28

Der findes ikke udpegede kulturmiljøer i selve projektområdet, men adgangsvejen til møllerne går gennem den nordlige del af landsbyen Mejls, som er udpeget som kulturmiljø i Kommuneplan 2010-2022. Af retningslinjer i Kommuneplan 2010-2022 fremgår, at: 8.1 Afgrænsede og udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal friholdes for byggeri, anlæg mv., som ikke er forenelige med de kulturhistoriske interesser. Bevaringsværdige kulturmiljøer fremgår af kommuneplanens kortdel. 8.2 Også uden for de udpegede områder skal der lægges vægt på at sikre kulturhistoriske værdier ved byggeri, anlægsarbejde og andre ændringer. Møllerne i det nye mølleområde vil være synlige fra Mejls. Landsbyen har en langstrakt, forholdsvis åben karakter og især i den nordlige del af landsbyen er der åbninger i bebyggelsen og i beplantningen, som gør det muligt at se en eller flere møller. På samme måde er også de eksisterende vindmøller vest for Mejls synlige fra begrænsede dele af landsbyen i dag, og ved projektets gennemførelse fjernes disse møller. De eksisterende møller er små, men står blot 500 meter fra landsbyen, mens de nye, store møller står ca. 1 km fra landsbyen. Den knap 10 år gamle udstykning i den østlige del af Mejls er ikke indeholdt i det udpegede kulturmiljø. Det vurderes, at vindmøllerne ikke vil påvirke kulturmiljøet i Mejls i væsentligt omfang - dog vurderes det at især trafikken i byggefasen kan forstyrre oplevelsen af kulturmiljøet i et vist omfang. Desuden findes udpegede kulturmiljøer i forbindelse med gamle vandmølle-anlæg, men afstanden fra disse anlæg og til vindmølleområdet er så stor, at de bevaringsværdige værdier ikke vurderes at blive påvirket. Det samme gør sig gældende for kulturmiljøerne omkring Varde Å, Karlsgårde Sø, Nørholm Hede og området omkring Hodde. Det vurderes, at vindmølleprojektet ikke vil påvirke de bevaringsværdige kulturmiljøer væsentligt, og at udnyttelsen af vindkraften fint kan harmonere med bevarelse og formidling af områdernes kulturarv. Mølleområdet Mølleområdet Figur 25. Kirkeomgivelser vist med røde afgrænsninger og kirkebyggelinjer vist med gul cirkel. Figur 26. Forslag til kulturmiljø ved Mejls og udpegede kulturmiljøer i området omkring det nye mølleområde. 29

3.3. Visuelle forhold Landskabsopdeling i afstandszoner Landskabet opdeles i denne rapport i 3 forskellige afstandszoner. Den ene afstandszone er nærzonen, som omfatter området omkring selve mølleområdet i en afstand af ca. 3 km og dermed bebyggelserne rundt om mølleplaceringerne. I nærzonen opleves møllerne som markante og vil fra flere områder være dominerende. Møllerne er væsentligt større end andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker, herunder kirker, industribygninger og højspændingsledninger. De mange læhegn og beplantninger i området medvirker til, at møllerne ikke er synlige overalt. (Figur 27) 5 1 Den anden afstandszone er mellemzonen, som omfatter områder indenfor ca. 3-8 km fra mølleområdet. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre synlige. Området i mellemzonen er flere steder meget kuperet og der er flere plantager, som slører eller helt skjuler møllerne. Fra de områder, hvor møllerne er synlige, vil de dog fremtræde markante, men landskabets generelt store skala indenfor denne zone vil få selv store møller til at fremstå acceptabelt. Samspillet med andre mølleområder vil have stor betydning, ligesom antallet - og størrelsen af læhegn og anden beplantning vil have væsentlig betydning for, om møllerne kan ses og for hvor store de vil virke. (Se figur 28) Den sidste afstandszone er fjernzonen, som omfatter arealerne mere end 8 km fra mølleområdet. I fjernzonen opleves møllerne mest mar- 2 4 3 Figur 27. Visualiseringspunkter i nærzonen. 30

6 7 8 kant i klart og solrigt vejr. De vil især være synlige set fra åbne områder uden større beplantning. Når landskaber med møller betragtes i klart vejr - især i direkte medlys - kan især store møller ses over meget store afstande. Derfor kan det forventes, at møllerne i Ovnbøl er synlige på store afstande, hvis betragteren befinder sig på åbne arealer eller på de højeste punkter i landskabet. Det vil under specielle forhold være muligt at se møllerne endnu længere væk, men det forudsætter meget god sigtbarhed og stor kontrastvirkning mod baggrunden (himlen). Det vil på de store afstande være meget svært at skelne de enkelte mølleområder fra hinanden. Der findes enkelte visualiseringer af de nye møller set fra mere end 8 km afstand. (Se figur 29) Andre vindmøller i området Der findes kun møllegrupper med små møller nær projektområdet. Den ene ligger ved Mejls sydvest for mølleområdet og indeholder 3 møller opstillet i trekant-system. Disse møller fjernes i forbindelse med gennemførelsen af dette mølleprojekt ved Ovnbøl og de vil derfor være fjernet på visualiseringerne på de følgende sider. Det andet mølleområde ligger ved Blaksmark og består også af 3 mindre møller. Disse står på en lige linje med ens indbyrdes afstand, og de vil ikke blive fjernet i forbindelse med dette mølleprojekt. Der er en enkeltstående husstandsmølle nord for mølleområdet og den vil ikke udgøre nogen visuel gene for projektet. Fra vejene i området, vil der enkelte steder kunne ses flere grupper af møller samtidigt. Især fra områderne vest for Blaksmark og fra områderne ved Ho Bugt og den vestlige del af Varde Ådal. 17 18 15 14 13 16 12 Figur 28. Visualiseringspunkter i mellemzonen. 11 9 10 31

Der planlægges i øjeblikket for et tilsvarende mølleprojekt umiddelbart syd for de nævnte Blaksmark-møller vest for Ovnbøl-projektet. Dette projekt er visualiseret sammen med Ovnbøl-projektet, da den indbyrdes afstand mellem de to projekter er mindre end 28 gange møllernes totalhøjde. Ovnbøl-projektets projektforslag har møller på 141 meter i totalhøjde, hvilket resulterer i konsekvensafstand på 3948 meter og da den indbyrdes afstand er ca. 3500 meter 23 22 21 Figur 29. Visualiseringspunkter i fjernzonen. skal disse vurderinger foretages. Der er udarbejdet flere visualiseringer, som viser mølleområdernes samspil. Visualiseringer Der er udarbejdet 23 visualiseringer. Visualiseringspunkterne er valgt i forbindelse med besigtigelse af området. Mølleområdets synlighed er vurderet fra alle vejstrækninger i nær- og mellemzonen, samt fra overordnede veje i 19 20 fjernzonen. Derefter er billedmaterialet sorteret, således at den valgte billedserie beskriver møllernes synlighed fra de omkringliggende byområder, fra udsigtspunkter i landskabet, samt møllernes samspil med andre mølleområder. I nærzonen (afstande under 3 km) er der lavet 5 visualiseringer, og i mellemzonen (afstande mellem 3 og 8 km) er der lavet 12 visualiseringer. Fra fjernzonen (afstande over 8 km) er der taget 5 billeder. En samlet oversigt over placering af fotopunkter og afstandszoner fremgår af figur 27, 28 og 29. Visualiseringerne af projektforslaget er gengivet sammen med det tilhørende foto af de eksisterende forhold på de efterfølgende sider. De eksisterende forhold gengiver den virkelighed, der eksisterede i sommeren/efteråret 2009. Der er foretaget visualisering af det nye Blaksmark-projekt og det nye Ovnbøl-projekt set sammen. Til det formål er der udvalgt 5 visualiseringspunkter. Det nye Blaksmark-projekt er visualiseret med Siemens 2,3 MW-møller med 80 meter tårnhøjde og 101 meter rotordiameter, hvilket svarer til den største mølletype i det påtænkte projekt. I det nye Blaksmark-projekt arbejdes desuden med mindre mølletyper, men da totalhøjden kun varierer 6 meter, mellem 125 meter og 131 meter, vurderes møllerne på 131 meter at give et retvisende billede til brug ved sammenligningen. Visualiseringsmetode I denne VVM-redegørelse er der anvendt digitalkamera med 50 mm fast brændvidde. Det valgte objektiv betegnes som et normalobjektiv, der gengiver virkeligheden, som den opleves set med det menneskelige øje. Den optimale betragtningsafstand for billederne i denne 32

VVM-redegørelse er ca. 36 cm. Enkelte billeder i nærområdet er optaget med vidvinkel, hvilket fremgår af billedteksten under hvert enkelt billede. Ved alle fotopunkter findes der et koordinatsæt opmålt med GPS. Nøjagtigheden er ca. +/- 5 meter. Billederne er efterfølgende behandlet i programmet WindPRO, hvor de nye møller er vist, som de vil se ud i landskabet i forhold til beplantning og bygninger, som i visse tilfælde skjuler dele af møllerne. Projektforslaget er visualiseret med 4 vindmøller med en navhøjde på 90 meter og en rotordiameter på 101 meter, og der er ikke udarbejdet alternativ i dette projekt. Gennemgang af fotostandpunkterne Nærzonen (<3 km): Billede 1 er taget ved Ovnbøl Billede 2 er taget i nordlig del af Mejls Billede 3 er taget syd for Mejls Billede 4 er taget ved Blaksmark Billede 5 er taget fra Rute 11 Mellemzonen (3-8 km): Billede 6 er taget fra Rute 11 Billede 7 er taget nord for Horne Billede 8 er taget fra Tistrup Billede 9 er taget fra Sig Billede 10 er taget syd for Sig Billede 11 er taget på Rute 12 ved Rute11 Billede 12 er taget i Varde-nord Billede 13 er taget på Rute 11 Billede 14 er taget på Rute 11 Billede 15 er taget øst for Tinghøj Billede 16 er taget syd for Tinghøj Billede 17 er taget nordøst for Orten Billede 18 er taget syd for Orten Fjernzonen (>8 km): Billede 19 er taget nord for Tistrup Billede 20 er taget nord for Nordenskov Billede 21 er taget fra Rute 181 ved Varde Billede 22 er taget fra Rute 463 ved Varde Å Billede 23 er taget ved Ho Bugt 33

34 Fotopunkt 1 fra Gl. Præstevej i Ovnbøl 28 mm vidvinkel

Fotopunkt 1 fra Gl. Præstevej i Ovnbøl 0,9-1,6 km. fra møllerne. 28 mm vidvinkel Møllerne vil være synlige fra Gl. Præstevej, der forløber tæt forbi mølleområdet. De enkelte bebyggelser og læbælter vil dog helt eller delvist skjule møllerne på en del af strækningen. Møllerne vil virke store og være dominerende fra dette område, men den præcise opstillingsform vurderes at give et harmonisk udseende. 35

36 Fotopunkt 2 fra den nordlige del af landsbyen Mejls 28 mm vidvinkel

Fotopunkt 2 fra den nordlige del af landsbyen Mejls ca. 1,5-1,6 km. fra møllerne. 28 mm vidvinkel Møllerne vurderes kun i yderst begrænset omfang at være synlige fra Mejls centrale byområde, men fra hullerne i bebyggelsen i den nordlige del af landsbyen vil møllerne være delvis synlige. Beplantningen skjuler dog dele af møllerne og minimerer møllernes dominans. 37

38 Fotopunkt 3 fra området syd for Mejls. 28 mm vidvinkel

Fotopunkt 3 fra området syd for Mejls ca. 2,1 til 2,5 km fra møllerne. 28 mm vidvinkel Møllerne opleves som markante fra områderne syd for Mejls. Selv om en væsentlig del af møllerne skjules af beplantning i den østlige del af byen og af ejendomme langs vejen, vil de kunne ses på flere strækninger på Mejlsvej. 39

40 Fotopunkt 4 fra Ringkøbingvej ved Blaksmarkvej med de tre eksisterende 150 kw Mejls-møller midt i billedet.

Fotopunkt 4 fra Ringkøbingvej ved Blaksmarkvej ca. 2,9-3 km fra møllerne. De nye møller ses tydeligt bag bakken, men de virker væsenligt mindre dominerende end de 3 eksisterende Mejls-møller, selv om der er stor forskel på størrelsen. Erstatning af Mejls-møllerne vurderes at være både landskabsforbedrende og mere trafiksikkert. 41

42 Fotopunkt 5 fra Rute 11 vest for mølleområdet

Fotopunkt 5 fra Rute 11 vest for mølleområdet i en afstand af ca. 1,5-2,3 km fra møllerne. De nye møller ses tydeligt fra de fleste positioner, når mølleområdet passeres ad Rute 11. Møllerne vurderes dog ikke at genere trafikanterne på vejen, da afstanden til møllerne er mere end 1,5 km. Den præcise opstillingsform giver et harmonisk helhedsindtryk. 43

De tre Mejlsmøller 44 Fotopunkt 6 fra Rute 11 syd for Hindsig, hvor Mejls-møllerne begynder at kunne skimtes.

Fotopunkt 6 fra Rute 11 syd for Hindsig ca. 3,2-4,1 km fra møllerne. De nye møller ses tydeligt fra flere positioner på Rute 11 nord for mølleområdet. Møllerne vurderes dog ikke at genere trafikanterne på vejen, og igen virker den præcise opstillingsform harmonisk og scalamæssigt fint tilpasset. 45

46 Fotopunkt 7 fra området nord for Horne

Fotopunkt 7 fra området nord for Horne ca. 4,7-5,2 km fra møllerne. Nord for Horne vil møllerne være synlige over byen, hvilket kirken ikke er. Der vil være ganske få steder, hvor møllerne vil være synlige fra vejene, da bebyggelser, beplantning omkring disse og de mange læbælter minimerer udsynet. Oplevelsen af kirken i samspil med landskabet vurderes ikke at blive væsentligt påvirket. 47

48 Fotopunkt 8 fra nordvestlig del af Tistrup. Eksisterende forhold uden nye møller vist.

Fotopunkt 8 fra nordvestlig del af Tistrup ca. 6,1-6,3 km fra møllerne ved Ovnbøl. Vest for Tistrup er der et større åbent område, hvor de nye møller ved Ovnbøl kan skimtes over beplantningen. På grund af den forholdsvis store afstand til mølleområdet, vurderes møllerne ikke at påvirke byen og de nærmeste omgivelser på nogen måde. 49

50 Fotopunkt 8 med Ovnbøl-projektet vist bag beplantningen som side 49 og Blaksmark-projektet vist ubeskåret.

Området ved Tistrup vil være et af de områder, hvor det teoretisk (ud fra synlighedsanalysen) vil være muligt at se det nye Ovnbøl-projekt sammen med det nye Blaksmark-projekt. Beplantningen og den forholdsvis store afstand forhindrer dog at Blaksmark-projektet kan ses. For at illustrere, hvor store de nye Blaksmark-møller er, så er de vist uden radering, da de ellers ville forsvinde bag træerne. Samspillet mellem mølleområderne vurderes derfor som u- problematisk fra dette område. 51

De tre Mejlsmøller 52 Fotopunkt 9 fra nordvestlige del af Sig, hvor Mejls-møllerne kan skimtes til venstre

Fotopunkt 9 fra nordvestlige del af Sig ca. 3,4-4,3 km fra møllerne, der vises uden radering. I Sig ved byens Stadion er der frit udsyn i retning mod mølleområdet, men beplantningen vil stort set skjule møllerne. På grund af den forholdsvis store afstand til mølleområdet, vurderes møllerne ikke at påvirke byen og de nærmeste omgivelser væsentligt. 53

De tre Mejlsmøller 54 Fotopunkt 10 på Rute 12 umiddelbart sydvest for Sig med de tre Mejls-møller til venstre.

Fotopunkt 10 på Rute 12 umiddelbart sydvest for Sig ca. 3,5-4,4 km fra møllerne Ovnbøl-møllerne vil være synlige fra området omkring Sig og dermed også fra flere strækninger på Rute 12. Møllerne vil være større end andre landskabselementer, men de vurderes umiddelbart ikke at være væsentligt dominerende, da de står i et stort, åbent landskab, som vurderes at kunne indeholde store møller. Møllernes opstillingsform vurderes at være tilpasset landskabets skala. 55

56 Fotopunkt 11 fra Rute 12 ved Rosengårdvej.

Fotopunkt 11 fra Rute 12 ved Rosengårdvej. Afstanden til møllerne er ca. 5,3-5,9 km. På strækningen mellem Varde og Ølgod kan møllerne ses flere steder. Møllerne virker ikke væsentligt større end andre landskabselementer. Møllerne vurderes at være harmoniske og tilpasset landskabet og møllerne vurderes derfor ikke at påvirke de trafikale forhold. 57

58 Fotopunkt 12 fra Vardes nordlige byudviklingsområde, hvor 2 små møller ses bag beplantningen.

Fotopunkt 12 fra Vardes nordlige byudviklingsområde ca. 6,2-6,5 km fra de nye møller, der vises ubeskåret. I Vardes nordlige byudviklingsområde ses de to eksisterende møller, som ikke forventes nedtaget. De nye møllers vingespidser vurderes at være synlige mellem beplantningen. De nye møller vurderes dog ikke at påvirke landskabet væsentligt. 59

60 Fotopunkt 13 fra Rute 11 sydvest for Mejls, hvor de tre Mejls-møller ses til venstre.

Fotopunkt 13 fra Rute 11 sydvest for Mejls ca. 3,3-3,5 km fra mølleområdet. De nye møller ved Ovnbøl kan ses fra flere punkter på landevejen, men møllerne vil virke tilbagetrukket og meget lidt dominerende. Møllernes rolige omdrejningshastighed i forhold til de gamle møller vil givetvis være positivt. Den sydøstligste nye mølle er ikke synlig på billedet. 61

62 Fotopunkt 14 fra Rute 11 sydvest for Mejls, hvor en af de tre Mejls-møller er synlig helt til venstre.

Fotopunkt 14 fra Rute 11 sydvest for Mejls og tæt på fotopunkt 13 ca. 3,2-3,3 km fra møllerne. Endnu et punkt fra Rute 11, men hvor alle 4 møller er synlige samtidig. Mølleområdet vil ikke på nogen måde virke dominerende. Møllernes præcise opstillingsform vil derimod medvirke til at skabe en mølleopstilling, der fremstår harmonisk i landskabet. 63

64 Fotopunkt 15 på Stilbjergvej øst for Tinghøj. Mejls-møllerne ses midt i billedet.

Fotopunkt 15 på Stilbjergvej øst for Tinghøj ca. 4,4-4,6 km fra mølleområdet. Fra området omkring Tinghøj vil de nye møller ved Ovnbøl virke en anelse større end de eksisterende møller ved Mejls. De nye møllers præcise opstillingsform virker mere harmonisk end de gamle møllers trekantopstilling. Projektet vurderes ikke at påvirke Tinghøj væsentligt. 65

66 Fotopunkt 16 fra den sydlige del af Tinghøj med Mejls-møllerne midt i billedet

Fotopunkt 16 fra den sydlige del af Tinghøj ca. 5,2 km fra møllerne. Fra området syd for Tinghøj vil de nye møller ved Ovnbøl virke væsenligt større end de eksisterende møller ved Mejls. Terræn og beplantning skjuler store dele af møllerne og den eksisterende hvide silo dominerer landskabet i dag. De nye møller vurderes derfor ikke at virke dominerende i landskabet. Projektet vurderes ikke at påvirke Tinghøj i væsentlig grad. 67

68 Fotopunkt 17 fra den nordøstlige del af Orten. Blaksmark- og Mejls-møllerne ses midt i billedet.

Fotopunkt 17 fra den nordøstlige del af Orten ca. 5,9-6,3 km fra møllerne. Fra Orten ses Blaksmark-møllerne sammen med de nye møller ved Ovnbøl. Fra dette punkt vil de ses mere eller mindre oven i hinanden. Der er dog forskel på størrelsen af de to møllegrupper. Især opleves rotordiameteren og -hastigheden væsentlig forskellig og dermed vurderes de to områder at fremstå som adskilte møllegrupper. 69

70 Fotopunkt 17 med nye og gamle Blaksmark-møller i forgrunden og Ovnbøl-projektet i baggrunden.

Fotopunkt 17 med nye og gamle Blaksmark-møller samt Mejls-møllerne uden Ovnbøl-møllerne. Billededet på side 70 viser, at Ovnbøl-projektet og det nye Blaksmark-projekt adskiller sig klart fra hinanden, hvilket også er gældende for de to Blaksmark-områder og Mejls-møllerne vist på side 71. Det vurderes, at Blaksmark- og Ovnbølprojektet burde kunne etableres samtidigt, da forskellen vurderes at være markant. 71

72 Fotopunkt 18 fra området syd for Orten. Både de eksisterende møller ved Blaksmark og Mejls er synlige.

Fotopunkt 18 fra området syd for Orten ca. 6,5-6,8 km fra Ovnbøl-mølleområdet. Fra Orten ses Blaksmark-møllerne sammen med de nye møller ved Ovnbøl. Fra dette punkt vil der være et vist sammenfald med Blaksmark-møllerne. Der er dog forskel på størrelsen af de to møllegrupper. Især opleves rotordiameteren og -hastigheden væsentlig forskellig og dermed vurderes de to områder at fremstå som adskilte møllegrupper. 73

74 Fotopunkt 18 med nye og gamle Blaksmark-møller i forgrunden og Ovnbøl-projektet i baggrunden.

Fotopunkt 18 med nye og gamle Blaksmark-møller samt Mejls-møllerne uden Ovnbøl-møllerne. Billedet på side 74 viser, at Ovnbøl-projektet og det nye Blaksmark-projekt adskiller sig klart fra hinanden. Dette er også gældende for de to Blaksmarkområder vist på side 75. Det vurderes, at Blaksmark- og Ovnbøl-projektet burde kunne etableres samtidigt. 75

Tistrup Kirke 76 Fotopunkt 19 fra Rute 12 syd for Gårde

Ovnbøl-møllerne Fotopunkt 19 fra Rute 12 syd for Gårde ca. 9,8 km fra møllerne. Fra Rute 12 vil møllerne ved Ovnbøl kun være synlige i yderst begrænset omfang. På dette sted syd for Gårde, vil møllerne ikke kunne ses, da beplantningen skjuler alle 4 møller. Møllerne er dog vist uden radering for at vise, hvor de står. Møllerne vil ikke påvirke området på nogen måde. 77

78 Fotopunkt 20 fra den nordlige del af Nordenskov, hvor Mejls-møllerne ses til venstre for sendemasten.

Fotopunkt 20 fra den nordlige del af Nordenskov ca. 10-10,9 km fra møllerne. Fra Nordenskov er der vid udsigt over landskabet og Ovnbølmøllerne vil fremstå markant trods den forholdsvis store afstand. Møllerne vil virke større end andre landskabselementer på nær antennen, og de vil virke dominerende og påvirke en del af landskabsoplevelsen i vestlig retning fra Nordenskov. 79

80 Fotopunkt 21 fra Nymindegabvej ved Hyllerslev Plantage, hvor Mejls-møllerne ses i midten af billedet.

Fotopunkt 21 fra Nymindegabvej ved Hyllerslev Plantage ca. 7,5-7,7 km fra møllerne. De nye møllers størrelse virker harmonisk i forhold til landskabet og det vurderes derfor ikke, at møllerne vil påvirke landskabet væsentligt. 81

82 Fotopunkt 21 med nyt Blaksmark mølleprojekt i forgrunden og Ovnbøl-projektet i baggrunden.

Fotopunkt 21 med Blaksmark-mølleprojekt i forgrunden og Mejls-møllerne i baggrunden. Umiddelbart adskiller de to nye mølleprojekter sig størrelsesmæssigt fra hinanden. Det samme vil være tilfældet for det nye Blaksmark-projekt i forhold til Mejls-møllerne. Det vurderes, at Blaksmark- og Ovnbøl-projektet burde kunne etableres samtidigt, ligesom der ikke vurderes at være problemer med at gennemføre Blaksmark-projektet alene. 83

84 Fotopunkt 22 fra Rute 463 ved Varde Å. Mejls-møllerne kan skimtes midt i billedet i fint vejr.

Fotopunkt 22 fra Rute 463 ved Varde Å ca. 16,8-17 km fra møllerne i Ovnbøl. De nye møllers størrelse virker harmonisk i forhold til landskabet og de to eksisterende møller til venstre, som ikke nedtages med dette projekt. På grund af tilpasningen til landskabet vurderes de nye Ovnbøl-møller ikke at ville medføre en væsentlig eller forstyrrende effekt. De nye møller ved Ovnbøl vil primært være synlige i klart vejr, og kun i begrænset omfang af forbipasserende. 85

86 Fotopunkt 22 med mølleprojekterne ved Blaksmark og Ovnbøl set sammen. Mejls-møllerne er fjernet.

Fotopunkt 22 med det nye mølleprojekt ved Blaksmark uden Ovnbøl-projektet De to nye mølleområder vurderes ikke at adskille sig klart fra hinanden og fra det eksisterende mølleområde med to møller ved Janderup. Det vurderes, at for at bemærke sammenfaldet, skal det være klart vejr, og der skal stoppes op. Forbipasserende på strækningen vil formentlig ikke opleve sammenfaldet. Møllernes størrelse er generelt harmonisk i forhold til landskabets store skala, og begge mølleprojekter vurderes at kunne etableres uden væsentlige landskabelige konsekvenser. 87

88 Fotopunkt 23 med de 3 + 2 eksisterende sanerings-møller ved Ho Bugt

Fotopunkt 23 viser området efter sanering af de 5 eksisterende møller. Billedet viser de nye Ovnbølmøller, der dog skjules bag bebyggelse og beplantning. Møllerne er vist ubeskåret for at vise deres placering og størrelse. Sanering af de eksisterende 5 møller ved Ho Bugt medfører en visuel forbedring i dette værdifulde natur- og landskabsområde. 89

90

3.4. Samlet vurdering af landskabelig påvirkning Møllerne i dette projekt vurderes at fremstå harmoniske i forhold til det omgivende landskab og dets skala. Enkelte steder - især i nærområdet - virker møllerne skalamæssigt noget større end landskab, bygninger og beplantning. Det er i øvrigt et generelt fænomen, som ikke kun forekommer i dette projekt. I dette tilfælde, hvor terrænet i nærzoner er forholdsvis fladt med mange læbælter, vil møllerne ofte være helt eller næsten skjult, hvilket markant minimerer møllernes landskabelige dominans. I nærzonen vil de eksisterende møller ved Mejls enkelte steder virke mere dominerende end de nye møller ved Ovnbøl og sanering af disse gamle møller ved Mejls vurderes at være en gevinst for landskabet omkring Mejls. Også i mellemzonen vurderes møllerne ved Ovnbøl at fremstå harmoniske med det let opfattelige opstillingsmønster og den præcise opstillingsform. Møllerne vil dog ikke være markant synlige i mellemzonen, da området er kendetegnet ved at være forholdsvis fladt og have mange læbælter. Fra de få åbne områder, som findes på den centrale del af bakkeøen, vurderes møllerne ved Ovnbøl at fremstå i skalamæssig overensstemmelse med landskabet. I fjernzonen vil møllerne ved Ovnbøl især være synlige fra de flade kystområder ved Ho Bugt, men den forholdsvis store afstand fra disse områder til møllerne vurderes at minimere møllernes synlighed, således at de kun ses i klart, solrigt vejr og primært i medlys. Møllernes lysegrå farve og den rolige omdrejningshastighed vil få dem til at virke mindre dominerende og de vil dermed ikke påvirke landskabet og oplevelsen heraf væsentligt. Derimod vil især sanering af de 5 møller ved Ho Bugt skabe væsentlige landskabelige forbedringer. Også mange af de øvrige saneringsmøller, der er knyttet til dette projekt, vil, når de saneres, forbedre de landskabelige værdier i de områder, hvor de i dag er opstillet. Projektet vurderes ikke at påvirke hverken nyere eller ældre kulturhistoriske elementer, herunder oplevelsen af områdets kirker og deres omgivelser. Der er kun få eksisterende møller tæt ved det nye mølleområde ved Ovnbøl, og de eksisterende møllegrupper samt de enkeltstående møller kan kun i forholdsvis få tilfælde ses i sammenhæng. Samspillet med de eksisterende møller ved Blaksmark er blevet vurderet, og det kan konkluderes, at der kun i et meget begrænset område omkring landsbyen Orten vil kunne skabes tvivl om, hvorvidt Ovnbøl-projektet adskiller sig fra det eksisterende mølleområde ved Blaksmark. Mølleområdet ved Ovnbøl adskiller sig som et selvstændigt anlæg i forhold til de øvrige omkringliggende mølleområder. Især på grund af de nye møllers præcise opstillingsform, deres større totalhøjde, deres anderledes proportioner og deres roligere omdrejningshastighed, vil de nye møller ved Ovnbøl opleves som et selvstændigt mølleområde. Møllerne i dette projekt er desuden visualiseret sammen med et andet planlagt projekt beliggende ved Blaksmark. Fra langt de fleste lokaliteter vurderes de to mølleområder klart at adskille sig fra hinanden, og det vurderes, at der ikke skabes væsentlige landskabelige konflikter ved at realisere begge projekter. Møllerne i visualiseringerne er opstillet efter terrænkoter, som er justeret mest muligt for at tilnærme, at møllernes nav ligger på en ret linje. Møllerne er desuden opstillet på en ret linje med ens indbyrdes afstand. Det vurderes, at disse forhold vil være en medvirkende årsag til at give mølleområdet et ensartet og harmonisk udseende, og dermed være med til at binde møllerne i gruppen sammen og samtidig i højere grad adskille gruppen fra andre møllegrupper i området. Møllernes lysafmærkning med fast, rødt lys vurderes ikke at få væsentlig landskabelig betydning, dels fordi lyskilderne er afskærmet i nedadgående retning og dermed ikke ses så tydeligt i nærzonen, dels fordi lyskilden er så svag, at den ikke ses over store afstande. 0-alternativet, hvor de nye møller ikke rejses, vil selvfølgelig ikke påvirke selve mølleområdet ved Ovnbøl på nogen måde, men de mindst 16 eksisterende møller, der er spredt over det meste af Varde Kommune, vil ikke blive fjernet de næste 10-15 år. 91

4. FORHOLD VED NABOER 4.1. Afstand og visuelle forhold Det er normalt kendetegnende for beboelser omkring et mølleområde, at de nærmeste naboer får den største støjpåvirkning. Naboerne henholdsvis øst og vest for møllerne påvirkes mest af skyggekast, mens naboer nord for et mølleområde oplever de største visuelle gener, idet boligerne typisk er orienteret mod syd. Dette er generelle betragtninger, som der altid er lokale afvigelser fra. I dette konkrete tilfælde er disse generelle betragtninger dog rimeligt dækkende, men for at underbygge teorien er der beskrevet naboforhold for enkelte naboer rundt om projektområdet med de 4 nye møller. Det tidligere vindmøllecirkulære stillede krav om særlig belysning af gener for naboer nærmere end 500 meter fra nye møller. Cirkulæret er siden blevet ændret, og denne bestemmelse er udgået, da der kun sjældent vil blive sat møller op, hvor afstanden til nærmeste nabo er under 500 meter. Dels er møllerne så høje, at fire gange møllens totalhøjde - som er mindstekravet - i de fleste tilfælde vil være mere end 500 meter, dels vil støj- og især skyggekastgener ofte være så store, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, at placere nye møller væsentligt nærmere nabobeboelser end 500 m. I området ved Ovnbøl ligger der ca. 10 beboelser indenfor en radius af 1 km rundt om mølleplaceringerne. Ingen af disse ligger nærmere møllerne end 500 meter, da afstandskravet for projektforslaget er 564 meter, svarende til fire gange møllens totalhøjde. Afstanden fra møllerne til den nærmeste beboelse er 614 meter. Der foretages en kort gennemgang af de nærmeste naboer og møllernes påvirkning af disse. I forbindelse med vurdering af værditabsspørgsmål, vil Wind1 A/S foretage en detaljeret visualisering af møllernes udseende fra de nabobeboelser, som ligger indenfor 6 x møllernes totalhøjde (Se figur 31). Visualiseringerne vil blive forelagt naboerne. Figur 30. Mindsteafstand på 564 m fra møller til beboelser for projektforslagets 141 m høje møller. 92

Området svarende til 6 x møllernes totalhøjde angiver hvilke ejendomme, som er berettiget til at søge erstatning for værditab uden at skulle betale et gebyr på 4000 kr. K A J I E H Nedlæggelse af eksisterende bolig F Figur 31. Udvalgte naboers placering med bogstavangivelse som i støj- og skyggekastberegningerne, samt 6 x totalhøjde (se i øvrigt afsnit side 12). 93

A F I Figur 32. Nabo A - Gl. Præstevej 55 Figur 34. Nabo F - Gl. Præstevej 41. Figur 36. Nabo I - Gl. Landevej 19 (og 21). E H J Figur 33. Nabo E - Gl. Præstevej 37 Figur 35. Nabo H- Bjerggårdevej 19. Figur 37. Nabo J - Gl. Landevej 30. 94

Udvalgte nabobeskrivelser K Figur 38. Nabo k - Gl. Landevej 40 (og 41). Nabo A, E, F, H, I, J og K ligger som vist på kortet (figur 31), samt på de efterfølgende figurer 32-38. Nabo A er en landbrugsejendom og ligger ca. 634 meter nord for mølleområdet. Beboelsen er orienteret mod vest, men alle møllerne vil kunne ses fra husets sydvendte gavlvinduer. Fra haven, der ligger syd og vest for stuehuset, vil møllerne også være synlige, selv om der er beplantning omkring haven. Nabo E ligger umiddelbart øst for mølleområdet i en afstand af 824 meter fra nærmeste mølle. Stuehuset er orienteret mod syd-sydøst og dermed i retning væk fra mølleområdet. Samtidig er driftsbygningerne beliggende mellem stuehuset og mølleområdet, hvilket formindsker udsynet til og dermed de visuelle gener fra møllerne. Møllerne vil dog være synlige i en stor del af haven selvom beplantningen rundt om haven vil kunne sløre udsigten til mølleområdet væsentligt i store dele af året. Nabo F ligger sydøst for mølleområdet ca. 614 meter fra nærmeste mølle. Mølleområdet ses direkte op langs møllerækken og møllerne vil alene af den grund virke mindre dominerende. Husets facade er orienteret mod syd og dermed i retning væk fra møllerne. Det vurderes, at møllerne ikke vil være markante og meget synlige set fra huset, da driftsbygningerne ligger mellem beboelsen og mølleområdet. Fra haven vurderes møllerne dog at være synlige, selvom der er større beplantning i haven mellem huset og mølleområdet, hvilket især i sommerhalvåret vil være med til at sløre udsigten til mølleområdet. Nabo H ligger 800 meter sydvest for møllerækken. Huset er orienteret mod syd og dermed ikke direkte i retning mod mølleområdet. Fra østgavlen, fra haven vest for huset og fra store dele af gårdspladsen vurderes mølleområdet at være markant synligt over driftsbygningerne. Der er kun begrænset beplantning omkring ejendommen - især i retning mod mølleområdet, og den vil ikke kunne sløre udsigten til møllerne. Nabo I ligger ca. 937 meter vest for møllerækken. Huset er orienteret mod vest og til dels øst og dermed også i retning mod mølleområdet. Fra østfacaden, fra haven syd for huset og fra indkørslen vurderes mølleområdet at være meget synligt. Der er kun begrænset beplantning omkring ejendommen, og det vil ikke kunne sløre udsigten til møllerne. Sammen med nabo I ligger endnu et beboelseshus, som dog er orienteret mod syd og dermed ikke i retning af mølleområdet. Fra husets østgavl og fra hele gårdspladsen vil mølleområdet være synligt. Haven er meget åben og de fleste træer er fældet, og den nye beplantning kan endnu ikke udgøre effektiv afskærmning mod mølleområdet. Nabo J ligger ca. 761 meter vest for møllerækken. Huset er orienteret mod syd og dermed ikke direkte i retning mod mølleområdet. Fra østgavlen, fra haven syd og øst for huset og fra dele af gårdspladsen vurderes mølleområdet at være synligt. Der er beplantning omkring ejendommen, og den vil kunne sløre udsigten til møllerne i en del af året. Nabo K ligger ca. 752 meter nordvest for møllerækken. Huset er orienteret mod syd og dermed ikke direkte i retning mod mølleområdet, men dog således, at møllerne vil være synlige fra husets sydvendte vinduer. Fra østgavlen, fra haven syd og øst for huset og fra dele af gårdspladsen vurderes mølleområdet at være synligt, men da møllerne ses fra enden af rækken vil de ikke virke for dominerende. Der er beplantning omkring ejendommen, og den vil delvist kunne sløre udsigten til møllerne i en del af året. Samme sted, blot på modsatte side af vejen, ligger endnu en ejendom. Stuehuset er ligeledes orienteret mod syd og beplantningen i haven yder ikke meget visuel afskærmning mod mølleområdet. Møllerne vurderes derfor at være synlige fra ejendommen, men da møllerne ses fra enden af rækken vil de ikke virke dominerende. 95

4.2. Støjberegninger Støjniveau Lydens styrke måles i decibel - forkortet db. Ved måling af lydens styrke bruges en særlig metode, som efterligner det menneskelige øres følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes måleenheden db(a). En stigning på 3 db(a) svarer til en fordobling og en dæmpning på 3 db(a) svarer til en halvering af lydstyrken. Mennesker opfatter dog en ændring på 8-10 db(a) som en fordobling eller en halvering. Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold (vindens retning, hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske forhold. Beregninger Der er foretaget beregning af støjen ved naboerne rundt om projektområdet. Beregningerne er udført efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsen med programmet WindPro 2.6 (Decibel). Støjudbredelsen fremgår af kortet på figur 39, hvor de enkelte naboer er markeret, og hvor støjpåvirkningen af området er vist som ovale figurer med forskellige farver. De beregnede støjværdier ved de enkelte naboer fremgår af oversigtsskemaet figur 42. Støjberegninger fra WindPro er desuden gengivet i bilag 1. Vindmøllerne i projektet har mulighed for at få justeret kildestøjen. De enkelte møller kan justeres individuelt, men en nedjustering af kildestøjen medfører, at møllen producerer mindre strøm. Der er foretaget beregninger med en maksimal kildestøj for de 4 møller på de angivne placeringer og det har vist sig, at projektforslagets møller ikke skal støjreduceres for at Figur 39. Kort over støjudbredelse i projektforslaget ved vindhastighed på 8 meter pr. sekund. 96

overholde gældende regler. Som det fremgår af kortet og af det uddybende bilag 1 bagerst i rapporten, er kildestøjen for alle 4 møller i projektforslaget (Siemens 3,0 MW) fastsat til max. 107 / 105 db(a) ved henholdsvis 8 og 6 meter pr. sek. Da møllerne endnu ikke er færdigudviklede, vil møllernes kildestøj blive justeret løbende af fabrikanten i takt med udvikling og afprøvning af nye komponenter. Det kan derfor blive nødvendigt, at foretage en fornyet beregning af støjpåvirkningen af nabobeboelserne i forbindelse med den endelige godkendelse af projektet. Projektets støjberegninger viser på nuværende tidspunkt, at den beregnede støj ved nærmeste naboer overholder gældende regler. Kommunen kan i særlige tilfælde kræve, at der foretages støjmåling, når møllerne er sat i drift. Hvis en eventuel efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllerne støjdæmpes eller driften indstilles. Vurdering af støjforhold Som det fremgår af kortet og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo gengivet i bilag 1, vil ingen nabobeboelse i det åbne land blive udsat for mere end henholdsvis 44 og 42 db(a) og ingen byzonearealer eller samlet bebyggelse blive udsat for mere end henholdsvis 39 og 37 db(a). Hermed er lovkravene overholdt. I projektforslaget vil den nabobeboelse, som udsættes for størst støjpåvirkning i det åbne land blive påført en støj svarende til 43,6 / 41,6 db(a), hvor den maksimalt må være 44 / 42 db(a). Støjbidraget ved den samlede bebyggelse i Mejls er beregnet til 35,5 / 33,5 db(a), hvor de skærpede lovkrav ved denne type bebyggelse er på 39 / 37 db(a). Som det fremgår af den skematiske oversigt over støjpåvirkningen af de nærmeste naboer, vil 3 MW-møllerne generelt påvirke nabobeboelserne væsentligt mindre end gældende grænseværdier, når der ses bort fra en enkelt nabobeboelse (nabo A). Der vil kunne anvendes andre mølletyper, blot kildestøjen ikke overskrider 107 / 105 db(a) for vindhastighed på henholdsvis 8 og 6 meter pr. sekund. 4.3. Skyggekast Indledning En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet, når solen skinner. Det sker, at denne skygge rammer beboelser, og skyggen vil opleves som blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal. Der vil derfor være tre forhold, som afgør, om der dannes generende skygger. For det første skal solen skinne for, at der kan dannes skygger, og der vil således ikke opstå skyggekast i overskyet vejr. For det andet skal det blæse. Hvis der er vindstille eller vindhastigheder under 3 meter pr. sekund kører møllens vinger ikke rundt og der dannes ikke skyggekast fra roterende møllevinger, som giver anledning til gener. For det tredje er vindretningen afgørende for mængden af skyggekast. Hvis vindens retning og solretningen er ens giver møllen maksimalt skyggekast, mens der stort set ikke dannes skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen. Alle disse tre forhold indgår, sammen med en række andre tekniske forhold, i de beregninger, som beskrives i det efterfølgende. Der vil ydermere være konkrete lokale forhold, som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast ved nabobeboelser. Placering af bygninger og beplantning samt terrænmæssige forhold kan bevirke, at skyggekast minimeres eller slet ikke opstår ved bestemte beboelser. Lovgivning Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekastforhold, men Miljøministeriet anbefaler, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer og det værst tænkelige. Forskellen mellem de to opgørelser er, at den ene tager højde for, at skyggekast kun opstår, når solen skinner, samtidig med at det blæser og at vindretningen er sådan, at møllens rotor danner skygger, mens den anden udregner det teoretisk mulige. Derfor er reel skyggetid eller forventede værdier en del lavere end det værst tænkelige, men til gengæld burde det svare til de faktiske værdier, som en nabo vil blive udsat for i gennemsnit over en årrække. Beregninger Skyggekast er beregnet med programmet WindPRO 2.6 (Shadow). Skyggekastberegningen er gengivet på kort i dette kapitel (se figur 40). På kortene er vist de områder, som påføres skyggekast og farverne angiver, i hvilken afstand fra mølleområdet, der er et vist antal timers skyggekast. Den røde "amøbe-form" angiver afgrænsningen af området, hvor indenfor der kan forventes mere end 10 timers skyggekast pr. år. På tilsvarende vis angives med grøn farve områder med mere end 5 timers skyggekast. Den yderste sorte farve afgrænser områ- 97

det, hvor skyggekast teoretisk set kan forekomme, forudsat at der ikke medregnes skyggekast ved solhøjder under 3 0 i forhold til horisonten. Der er foretaget beregning af skyggekast ved alle nabobeboelser med den såkaldte "drivhustilstand", som er en facilitet i WindPro. Denne metode tillader beregning af skyggekast fra alle retninger samtidigt i modsætning til retningsbestemt beregning, som også anvendes. Drivhustilstanden vil teoretisk set resultere i en lidt højere beregnet værdi for skyggekast. Oversigtsskemaet figur 42 og bilag 2 indeholder skyggekastberegningerne. For hver enkel nabobeboelse er der herudover foretaget supplerende beregninger, hvor det er fastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kan forekomme. Det er muligt at udskrive en meget præcis optegnelse over, hvornår på dagen og hvornår på året skyggekast vil kunne indtræffe på en given ejendom under forudsætning af, at betingelserne som nævnt tidligere er opfyldt. Resultatet heraf er gengivet i grafisk form for de nærmeste naboer i figur 41a-f. Mulige foranstaltninger Der er udviklet et program, som kan stoppe en mølle på de tidspunkter, hvor skyggekastgenerne ved bestemte nabobeboelser er størst. Programmet anvendes primært i de tilfælde, hvor projektets beregninger viser, at det fastsatte maksimale antal skyggekasttimer (10 timer pr. år) ikke kan overholdes ved alle nabobeboelser. Det forventes ikke, at der skal anvendes "skygge-stop" i dette projekt. Figur 40. Kort over udbredelse af skyggekast. Linierne viser skygge i timer pr. år beregnet som reel værdi. Rød angiver 10 timer pr. år, grøn angiver 5 timer pr. år og sort angiver 0 timer pr. år. 98

Figur 41a. Skyggekast ved nabo A. Figur 41d. Skyggekast ved nabo H. Figur 41g. Skyggekast ved nabo K. Figur 41b. Skyggekast ved nabo E. Figur 41e. Skyggekast ved nabo I. Figur 41h. Skyggekast ved nabo D. Figur 41c. Skyggekast ved nabo F. Figur 41f. Skyggekast ved nabo J. Figur 41a-h. Skyggekastberegning ved de nærmeste nabobeboelser vist i kalender-form, således at tidspunktet for skyggekast kan aflæses ved hver nabobeboelse. (Se også bilag 2) 99

Vurdering af skyggekastforhold Projektforslagets vindmøller vil give anledning til et reelt skyggekast på 9 timer 22 minutter pr. år ved den af de omkringliggende beboelser, som udsættes for den største påvirkning (nabo I) og henholdsvis 8 timer 50 minutter og 7 timer 56 minutter ved nabo H og nabo J. Det fremgår af skyggekastberegningen, som er gengivet i sin helhed i bilag 2, at skyggekastet ved nabo I mod vest kan forekomme tidlig morgen i sommerhalvåret, mens skyggekast ved f. Nabo Hovedforslag 4 stk. 3,0 MW-møller Støj db(a) ved 6 m/s Maks. 42 db(a) eks. nabo G mod syd ikke vil forekomme. Nabo A mod nord kan forvente af få skyggekast i november til februar mellem kl. 13 og 16, mens nabo F mod sydøst vil få skyggekast sent om aftenen omkring midsommer. Da den vejledende grænseværdi for skyggekast er overholdt for projektforslaget, vurderes andre, mindre mølletyper at kunne anvendes uden at øge generne for de omkringliggende beboere. db(a) ved 8 m/s Maks. 44 db(a) Skygge timer pr. år Maks. 10 timer pr år Nabo A 41,6 43,6 4:33 Nabo B 37,7 39,7 3:41 Nabo C 37,5 39,5 4:24 Nabo D 38,4 40,4 5:40 Nabo E 37,5 39,5 6:41 Nabo F 39,9 41,9 4:58 Nabo G 36,1 38,1 0:00 Nabo H 40,2 42,2 8:50 Nabo I 37,1 39,1 9:22 Nabo J 38,6 40,6 7:56 Nabo K 38,3 40,3 4:08 Nabo L 36,8 38,8 2:41 Nabo M 36,8 38,8 1:11 Nabo N 36,9 38,9 1:51 Mejls By O 33,5 35,5 0:00 Figur 42. Støj- og skyggekastberegningen i skemaform 4.4 Samlet vurdering af naboforhold Ved en samlet vurdering af mølleprojektets nabopåvirkning primært med hensyn til afstand mellem beboelser og møller, støjpåvirkning af nabobeboelser og skyggekastgener ligeledes for nabobeboelser samt visuelle forhold, fremstår projektet fornuftigt og realistisk. Hvis Siemens 3,0 MW-møllen bliver klar til levering indenfor dette projekts tidsramme, og kildestøjen ikke overstiger 107 / 105 db(a) ved den endeligt typegodkendte mølle, så er denne mølletype mulig at anvende i dette projekt. Nabo F er den nabobeboelse, som ligger nærmest de nye møller, men beboelsen er orienteret i retning væk fra møllerne. Nabo A er den ejendom, som får den største støjpåvirkning, mens møllernes visuelle påvirkning, især indendøre, vurderes til at være minimal på grund af husets orintering mod øst og vest, og med mølleområdet placeret mod syd. Nabo I vest for møllerækken er den nabobeboelse, som bliver udsat for mest skyggekast, mens afstanden til møllerne er væsentlig større end for nabo A og F, hvilket også medfører et væsentligt lavere støjniveau. Skyggekastet vurderes at falde på et mindre kritisk tidspunkt, da det vil finde sted i sommerhalvåret fra ca. kl. 6.00 til kl. 8.00. Nabo I ligger med østfacaden mod vejen og direkte i retning mod mølleområdet, og der er ikke skærmende beplantning af nogen art. Den visuelle påvirkning af beboelsen vurderes derfor at være væsentlig. Også nabo H og J bliver udsat for en del skyggekast, ligeledes tidlig morgen i sommerhalvåret, men beboelserne vender i begge tilfælde ikke i retning af møllerne, hvorfor den visuelle påvirkning vurderes som minimal. 100

5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 5.1. Luftforurening og klima Indledning Vindmølleprojektet har i sin helhed en positiv klimapåvirkning. Vedvarende energi, hvoraf vindenergi er en meget væsentlig faktor, kommer til at spille en vigtig rolle i opfyldelsen af de næste årtiers klimamål. Der er mange gode argumenter for at udnytte de rigelige vindressourcer ikke kun i Danmark, men overalt på kloden. I takt med, at vindenergiproduktion bliver mere og mere økonomisk rentabel, vil mølleprojekterne skyde op mange steder til gavn for klimaet på kloden. Opstilling af vindmøller fører til en øget produktion af vedvarende energi uden udledning af drivhusgasser. Elektricitet produceret af vindmøller fortrænger el produceret på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende anvendes kul, olie, naturgas og i mindre omfang biobrændsel. Politisk er det både nationalt og internationalt et mål at mindske luftforureningen, herunder udledningen af kuldioxid (CO2). Den største CO2 frembringelse kommer fra energiproduktion. Ud over CO2, der primært bidrager til global opvarmning, fokuseres der desuden på svovldioxid (SO2) der bidrager til forsuring af nedbøren og på kvælstof-ilter (NOx). Opstilling af vindmøller medvirker bl.a. til at Danmark kan opfylde sine forpligtigelser i forbindelse med Kyotoklimaaftalen og leve op til de nye klimamål, EU har fastsat i januar 2008. Når reduktionen af de nævnte forureningstyper opgøres, anvendes omregningstal fra Energinet.dk, samt produktionsberegninger for vindmøllerne udarbejdet dels på baggrund af fabriksoplysninger, dels ud fra landskabsmæssige ruhedsanalyser m.m. i edb-programmet Wind-PRO fra Energi- og Miljødata. I dette projekt er der beregnet en total produktion på ca. 32 mio. kwh pr. år for de 4 planlagte møller. Der nedtages som minimum 16 møller med en installeret effekt på 2,5 MW. Møllerne producerer i snit ca. 5 mio. kwh pr. år og må antages at have en rest-levetid på 10-15 år. Disse møller nedtages og skal derfor modregnes i forhold til produktionen på de nye møller i den tid, hvor de stadig ville kunne producere el. Emissioner til luft g/kwh CO 2 (Kuldioxid drivhusgas) 449 CH 4 (Metan drivhusgas) 0,25 N 2 O (Lattergas drivhusgas) 0,006 Drivhusgasser i alt (CO 2 ækvivalenter) 457 SO 2 (Svovldioxid) 0,09 NO x (kvælstofilter) 0,47 CO (Kulilte) 0,14 NMVOC (Uforbrændte kulilter) 0,06 Partikler 0,02 Restprodukter) Kulflyveaske 18,5 Kulslagge 1,8 Afsvovlingsprodukter 5,5 Slagge (affaldsforbrænding) 7,8 RGA (røggasaffald) 1,2 Bioaske 0,6 Figur 43. Årlig reduktion i udledning af drivhusgasser og affald set i forhold til almindeligt produceret el leveret i Vestdanmark [1]. Det fremgår af Miljødeklaration for el leveret til forbrug i Vestdanmark i 2008, som er anført i Energinet.dk's Miljørapport 2009 [1], at en produceret kwh medfører udledning af 449 g CO2, 0,09 g SO2, 0,47 g NOx og 35,4 g slagger, aske og andet affald. På basis af disse værdier er den positive klimaeffekt af møllerne i projektet beregnet: ca. 287.000 ton CO2, ca. 300 ton NOx, ca. 58 ton SO2 og ca. 22.500 ton slagger, aske og andet affald. En modregning af de eksisterende, mindre møller som nedtages vil resultere i en total-reduktion for projektet, der er ca. 8% mindre. I det efterfølgende er der redegjort for de 4 planlagte vindmøllers positive bidrag til at reducere udledningerne. CO2-udledning Projektforslagets møller vil medføre en reduktion på ca. 287.000 ton CO2 på de 20 år møllerne forventes at producere, i forhold til alm. produceret el leveret til forbrug i Vestdanmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport 2009 [1] angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder 796 g CO2 pr. produceret kwh strøm. Antages de planlagte vindmøller udelukkende at erstatte kul-baseret strømproduktion, opnås en CO2 reduktion på ca. 510.000 ton. Til sammenligning var der en årlig udledning af CO2 i Danmark på ca. 53 mio. ton i 2007 [2]. Heraf fremgår, at der vil ske en reduktion af CO2-udledningen i Danmark på op til 0,5 promille som følge af dette ene mølleprojekt med 4 møller. 101

SO2-udledning Projektforslagets møller medfører en reduktion i udledningen af SO2 på ca. 58 ton over 20 år. Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport 2009 [1] angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder 0,2 g SO2 pr. produceret kwh strøm. Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseret strømproduktion, opnås en reduktion af SO2-udledningen på ca. 130 ton over 20 år. NOx-udledning Møllerne i projektforslaget giver en reduktion i udledningen af NOx på ca. 300 ton over 20 år. Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport 2009 [1] angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder 0,5 g NOx pr. produceret kwh strøm. Slagger og flyveaske Projektforslagets møller reducerer mængderne af slagger, flyveaske og andet affald med ca. 22.500 ton over 20 år. Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport 2009 [1] angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder i alt 57,1 g affald inklusive afsvovlingsprodukter pr. produceret kwh el. Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte kulproduceret strøm, opnås en reduktion på ca. 36.000 ton. 5.2. Ressourcer og affald Efter skrotning af en mølle kan stort set alle dele indgå i genbrugssystemet. Kun glasfiberdele genanvendes ikke i dag, men det forventes, at det bliver muligt i fremtiden, så der indenfor de næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden. Ressourceforbruget til fremstilling af en mølle (med et 90 m tårn) er af fabrikken opgjort til ca. 260 ton jern og stål. Her er energibalancen vigtig når forskellige typer el-produktionsanlæg sammenlignes og vurderes. Energibalancen betegnes som den samlede vurdering af forholdet mellem energiforbrug og energiydelse set over produktets samlede levetid. Vindmøller har en meget flot og positiv energibalance i forhold til andre el-produktionsmetoder. En moderne mølle producerer i sin levetid (20 år) ca. 40-60 gange mere energi, end der medgår til at fremstille den, selvfølgelig afhængig af vindforhold osv. Under normale vindforhold bruger den kun ca. 4-6 måneder til at producere den energi, der medgår til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. I dette projekt anvendes Siemens 3,0 MW møller, som må betegnes som moderne møller. Produktionsberegningerne, der ligger til grund for mølleprojektet, ligger lidt over gennemsnittet for møller opstillet på land. Ud fra disse forhold, vil Energistyrelsens beregning være brugbar i dette projekt, således at projektets energibalance stort set svarer til Energistyrelsens tal, som er nævnt ovenfor. 5.3. Geologi og grundvandsinteresser Der er ikke arealer i mølleprojektområdet, som af Dansk Jordbrugsforskning er klassificeret som lavbund med risiko for okkerudledning. Det nærmeste område ligger 100-200 m nordøst for selve mølleområdet, og er klassificeret som klasse II, hvilket betyder at der er en lille risiko for okkerudledning. Syd for projektet (100-200 m) ligger en okkerklassificering IV, hvilket betyder at der ingen risiko er for okkerudledning. På grund af afstanden vurderes der ikke at være risiko for påvirkning af dette område ved eventuelt behov for grundvandssænkning ved støbning af fundamenter. Blandt andet på den baggrund er der ikke foretaget yderligere undersøgelser i forbindelse med denne VVM-redegørelse. Førend møllerne rejses, vil der blive foretaget jordbundsundersøgelser, som kan indgå i det fremtidige dokumentationsmateriale i Varde Kommune. Grundvand og jordbund Jordbunden i projektområdet består hovedsageligt af lerblandet sandjord og humus jord. Mens ler yder en god beskyttelse, beskytter sand ikke grundvandet ret godt mod forurenende stoffer spildt på jordoverfladen. Figur 44. Vandindvinding i vestjylland. 102

Hver mølle i projektet indeholder i gear mv. ca. 400-600 liter olie. Ved uheld er der en risiko for at en del af denne oliemængde kan havne på jorden. Risikoen anses dog for at være minimal, ligesom et uheld på grund af den automatiske overvågning hurtigt vil blive opdaget, således at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforureninger. Vindmøllen er desuden konstrueret således, at et evt. oliespild vil blive ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Det vurderes derfor ikke, at anlægget vil påvirke grundvandet negativt. Vandindvinding Området, hvor de planlagte møller tænkes opstillet, er registreret med almindelige drikkevandsinteresser i modsætning til områder med særlige - eller med begrænsede drikkevandsinteresser. Det vurderes, at bygning og drift af de planlagte møller ikke vil have negativ virkning på eksisterende vandindvinding. 5.4. Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Det nærmeste EF habitatområde (77): "Nørholm Hede, Nørholm Skov, Varde Å øst for Varde" ligger ca. 3.800 m sydøst for mølleprojektet. Derudover ligger der et Ramsarområde (27): " Vadehavet" og et EF Fuglebeskyttelsesområde (49): "Engarealer ved Ho Bugt" ca. 8.300 m sydvest for Varde. Der ligger således ikke Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder eller Ramsarområder indenfor for en afstand af projektområdet der vurderes at kunne føre til væsentlige påvirkninger fra projektet. Vandløbene i nærområdet til det planlagte vindmølleprojekt afvander alle til EF-habitatområde nr. 77. Det vil sige at eventuel forurening udledt til grøfterne o.lign. i projektområdet, potentielt kan ramme dette internationalt beskyttede naturområde. Derfor vil det blive sikret, under arbejdet med at opstille møller, at der ikke kan ske udledning af olie eller andre forurenende stoffer. Dette vil ske ved etablering af jord-spærring og afbrydelse af evt. dræn fra byggeområdet. Figur 45. Grundvand og drikkevandsinteresser i området omkring mølleprojektet. Beskrivelse af mølleområdet Selve området hvor møllerne tænkes placeret 103

består af opdyrket agerjord på et meget jævnt terræn. Agerjorden er opdelt i store og mellemstore parceller med mange levende hegn. Der er også engpartier og fugtige områder. Nordøst for projektområdet løber en okkerfarvet bæk gennem et fugtigt område. Syd for området ligger små plantager ved Bjerggårde, men ellers er området ganske åbent. Der er små mosepartier, som er tilgroede, og et lille hedeagtigt område med lidt lyng og mose-pors. I områdets sydlige del ligger Grønkærhoved Mose, som er temmelig tilgroet, men i fugtige perioder kan der være lidt vandspejl. Langs mosen er kreaturafgræssede enge med en varieret flora. Mosen afvandes til Ralmbæk som løber mod syd fra området. Fugle i området Der er ikke i denne sammenhæng foretaget egentlige ornitologiske undersøgelser af hverken yngle- eller trækfugle. Der er foretaget observationer af fugle to steder i området d. 24. og 26. september 2009 af en meget erfaren ornitolog. Disse dage blev valgt ud fra planlægningshensyn og det var således ikke muligt at foretage observationer på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt på året. De første observationer er foretaget vest for Hedebo og de andre ved Grønkærhoved Mose. Begge lokaliteter ligger indenfor en omkreds på ca. 2 km fra de planlagte mølleplaceringer. Vest for Hedebo blev der observeret: Musvåge 2, Dobbeltbekkasin 3, Storspove 2, Ringdue 1, Stor flagspætte 1, Sanglærke 1, Landsvale 2, Engpiber 4, Gærdesmutte 1, Sangdrossel 1, Solsort 1, Gransanger 4, Musvit 1, Topmejse 1, Husskade 2, Allike 3, Gråkrage 2, Stær 2, Skovspurv 2, Grønirisk 2, Gråsisken 1, Gulspurv1. Ved Grønkærhoved Mose blev der observeret: Musvåge 1, Tårnfalk 1, Storspove 1, Ringdue 1, Sanglærke 1, Engpiber 43, Hvid vipstjert 1, Gærdesmutte 9, Solsort 2, Gransanger 5, Sumpmejse 1, Husskade 2, Gråkrage 3, Bogfinke 10, Gråsisken 1 og Rørspurv 1. Dansk Ornitologisk Forenings database [3] har ingen registreringer fra området og de nærmeste arealer omkring mølleplaceringerne er ikke kendt for fugleinteresser. De to arter af vadefugle der blev set i området, Dobbeltbekkasin og Storspove eller Stor regnspove røber en vis værdi af de fugtige områder, mens de andre arter er hvad man kan finde på mange andre lokaliteter i Midt-og Vestjylland. Disse observationer tyder ikke på at området er af særlig værdi for fugle. Mølleområdet består af dyrket landbrugsjord og det er ikke sandsynligt, at der vil forekomme betydelige koncentrationer af fugle her. Figur 46. Internationale beskyttelsesområder - Natura 2000: EF fuglebeskyttelsesområde, EF habitatområde og Ramsar-område i Varde Kommune Andre dyr Der blev ikke foretaget egentlige zoologiske undersøgelser og ligesom for fugleobservationerne blev tidspunkterne for observationer bestemt 104

af planlægningen af vindmølleprojektet. Under besigtigelsen i september 2009 blev der i området konstateret en del pattedyr. Rådyr og krondyr vil finde en del af deres føde på de marker, hvor møllerne tænkes opstillet. Olesen [4] redegør for pattedyrs evne til at tilvænne sig forstyrrelser og fremhæver, at hvis forstyrrelsen forekommer med tidsmæssig og geografisk uforudsigelighed eller meget sjældent, kan det ikke forventes at dyr tilvænner sig forstyrrelseskilden. Dermed må det antages, at pattedyr er bedre til at tilvænne sig monotone og regelmæssige støjkilder. Desuden er vindmøller ikke i tidligere undersøgelser rapporteret at forstyrre rådyr eller krondyr under driftsfasen. Dyrene vil dog rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne under anlægsfasen. Observationer af andre dyr indenfor en omkreds på ca. 2 km fra de planlagte mølleplaceringer den 24. og 26. september 2009: Pattedyr: Rådyr 2 (og mange spor), Brud 1, Muldvarpeskud (mange). Skønt der ikke er ret mange tilgængelige undersøgelser af vindmøllers påvirkning af pattedyr tyder flere undersøgelser på at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke påvirkes væsentligt [5, 6 & 7]. Med baggrund i artikel 12 i bilag 4 til EU's Habitatdirektiv skal følgende arter vurderes: Odder, "småflagermus", Markfirben, Stor vandsalamander, Løgfrø, Strandtudse, Spidssnudet frø og Grøn kølleguldsmed. Observationerne af pattedyr viser ingen tegn på særlige arter udover flagermus og det antyder at området ikke er af speciel zoologisk værdi. Odder: Det nærmeste vandløb udspringer ca. 400 m nordøst for den nordligste planlagte mølle og løber i sydøstlig retning nord for de planlagte mølleplaceringer. Odder må forventes at kunne færdes eller leve i og omkring vandløbet, som dog næppe kan antages at være en kernelokalitet for odder. Vindmøllerne forventes ikke at ville forstyrre oddernes adfærd i området. Småflagermus: Der blev foretaget aften- og natlige observationer af flagermus i projektområdet den 24. september 2009. Den pågældende aften blev der observeret to flagermus i området. Tilstedeværelse af flagermus vidner om et område med relativt stor artsrigdom. Det vides ikke om flagermusene er ynglende i området eller om de blot bruger området til at søge efter føde, som hovedsagligt består af insekter. Brunflagermus er den eneste flagermus, der normalt vil forekomme i de planlagte møllers rotorhøjde. Brunflagermus jager ofte højt over mark, skov eller sø i op til 100 meters højde. Derudover er den en migrerende art, dvs. en art med sæsonbevægelse/træk, men dens trækforhold er ukendte [8]. Arten er relativ almindelig i Danmark, og dens bevaringsstatus er overvejende gunstig [8]. Flagermus har større risiko for kollision med vindmøller under migration, end når de jager i lokalområdet [9]. Data fra Europa tyder på, at risikoen for kollision med møller generelt aftager jo længere møllerne står fra skove. Det planlagte vindmølleanlæg, sammenholdt med de møller som fjernes i forbindelse med projektet, vurderes på den baggrund ikke væsentligt at påvirke forekomsten af brunflagermus eller forekomsten af andre flagermusearter. Markfirben: Der er ikke observeret Markfirben i området og der foreligger ingen oplysninger om aktuel forekomst. Strandtudse: Strandtudse er ikke set i området og vurderes ikke at forekomme, da der ikke findes egnede levesteder. Spidssnudet Frø: Spidssnudet Frø yngler med stor sikkerhed i vandhullerne omkring mølleområdet og det kan ikke udelukkes, at den kan forekomme. Birkemus: Birkemus er fundet ca. 3 km vest for mølleområdet og kan måske forekomme i projektområdet. På selve mølleopstillingsstederne er der ikke egnede levesteder for Birkemus. Løgfrø: Løgfrø er ikke registreret i området og der vurderes ikke at være egnede levesteder for dem. Stor vandsalamander: Der er ikke observeret Stor vandsalamander i området og den vurderes ikke at forekomme i området, hvor møllerne planlægges opstillet, da deres generelle levevilkår ikke er opfyldt. Det er dog muligt, at der kan forekomme lille vandsalamander i de mindre søer nord for møllerne og moseområdet sydvest for møllerne, hvilket dog ikke er påvist på stedet. Insekter - der er ikke et fyldestgørende overblik over den aktuelle udbredelse af insekter i området. Det skyldes, at efteråret ikke er det optimale tidspunkt at udføre undersøgelser af insekter. Grøn Kølleguldsmed er ikke registreret i området og der vurderes ikke at være egnede levesteder for dem. Der foreligger ikke oplysninger om andre dyr fra området. Projektområdet rummer ikke biotoper, der kan antages at rumme andre arter, som er opført som særligt beskyttelseskrævende. Flora Området er et udpræget landsbrugsareal og møllerne vil blive placeret på opdyrket agerjord. Der blev i projektområdet observeret følgende planter den 24. og 26. september: Et lille hedeområde 100 x 100m: Mose-pors, Al- 105

mindelig sølvpotentil, Hedelyng, Glat Vejbred, Blåhat, Håret høgurt, smalbladet høgeurt. Ved Grønkærhoved mose blev følgende arter registreret: Fersken-pileurt, Bleg pileurt, Almindelig hønsetarm, Bidende ranunkel, Hyrdetaske, Nyse-røllike, Lugtløs kamille, Horse-tidsel, Almindelig hanekro, Rød svingel og Gul iris. Der er ikke kendskab til eventuel forekomst af beskyttelseskrævende plantearter i selve mølleområdet, og intet taler for, at der skulle gro sådanne i området. Ingen af plantearterne fra Habitatdirektivets bilag IV vurderes at findes i området Fugle og vindmøller - Forstyrrelseseffekt, kollisionsrisiko og klimaforandring Den største gene for fuglelivet vil utvivlsomt være forstyrrelseseffekten fra møllerne. Risikoen for kollisioner under træk eller fuglenes daglige aktivitet må vurderes at være minimal. Denne vurdering er fremkommet i en række undersøgelser af vindmøllers påvirkning af fugle, hvor der ikke er registreret væsentlige konflikter mellem fugle og vindmøller. Ud fra en vurdering af projektområdets placering set sammen med fugles øvrige vilkår på egnen, må det vurderes, at området ikke er en del af en trækkorridor for fugle. Det vides fra flere studier at fugle ofte vil flyve uden om vindmøller, på deres trækbevægelser [10 & 11]. Selv for større mølleparker sat op i områder med et intensivt fugletræk er risikoen for kollision vurderet til at være lille [12]. Rovfugle vurderes at have en lidt højere kollisionsrisiko end andre fuglearter, men projektområdet vurderes ikke at have speciel vigtighed for rovfugle. De påtænkte møller i projektforslaget er af typen Siemens 3,0 MW, som har en rotordiameter på 101 m og en maksimal omdrejningshastighed på 16 o/min. Det vil sige at vingerne bestryger et areal på ca. 0,8 ha og, at vingespidserne ved fuld udnyttelse bevæger sig med ca. 85 m/sek. (ca. 300 km/t). Der er tale om noget større hastigheder end ved møllerne i flere af de nævnte undersøgelser, og kollisionsrisikoen ved disse møller kan derfor være lidt større end de tidligere beskrevne. Nedtagning af minimum 16 ældre møller, der er en del af dette projekt, vil føre til reduceret kollisionsrisiko i de områder, hvor de gamle møller er placeret. Dette må antages at opveje en betydelig del af den kollisionsrisiko de nye møller repræsenterer. Udsnit se figur 48a Klimaforandringer kan føre til ændrede levevilkår for fugle og andre dyr. Opstilling af de nye møller vil, på grund af deres CO2-fortrængende effekt, bidrage til at mildne disse ændringer. Beskyttede naturtyper ( 3-områder) I nærheden af de planlagte mølleplaceringer med tilhørende adgangsvej og elkabeltracé er der registreret flere områder med eng, mose og spredte småsøer, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3, se figur 47-48. Møllerne inklusive fundamenter og arbejdsarealer placeres på åben agermark og der er mere end 50 meter fra samtlige møller til de beskyttede naturtyper. Hverken disse eller fjernere liggende 3 områder antages at blive påvirket af mølleaktiviteterne. Udsnit se figur 48b Figur 47. Beskyttede naturtyper i området ved Ovnbøl. Vejadgang er vist med stiplet rød linje. 106

Adgangsvejen forløber ad eksisterende vej mellem flere beskyttede naturområder. Vejen vil kunne udvides til en bredde, som muliggør kørsel med kran og mølletransporter uden at berøre naturområderne på begge sider af vejen. El-kablet, til betjening af mølleområdet, fremføres fra øst langs en anden eksisterende vej, der ligeledes passerer flere beskyttede naturarealer. Der vurderes at være mellem 8 og 12 meter fri passage til kablet. Kabeltracéen forventes ikke at berøre de på figur 48a og 48b viste beskyttede arealer. (Se desuden kapitel 6.4 for yderligere beskrivelse af kabeltracéen. Figur 48a. Beskyttet natur ved vejadgang sydvest for mølleområdet. Figur 48b. Beskyttet natur ved kabeltracé øst for mølleområdet. Fredninger, reservater og øvrige naturinteresser Der er ingen fredede områder i projektets nærområde [13]. Der er ingen fredede fortidsminder eller beskyttede sten- og jorddiger i området (se også afsnit 3.2). Den fredede plante Plettet Gøgeurt er fundet i området, og af andre sjældnere planter kan nævnes Guldblomme, Liden Soldug og Klokke-Ensian (data fra naturkvalitetsplanens feltregistreringer). Der er ingen angivne biologiske spredningskorridorer nær projektområdet. Eng- og mosearealerne nordøst for mølleområdet indgår ikke i et af naturkvalitetsplanens hovedindsatsområder, men de er i planen dog vurderet som en del af en sekundær B-målsat spredningskorridor. 5.5. Friluftsliv Der findes ikke arealudlæg til fritidsbebyggelser eller fritidsanlæg i nærheden af mølleområdet og mølleområdet forventes derfor ikke at påvirke interesser i forhold til friluftsliv. 5.6. Trafik og trafiksikkerhed Adgangsvejen fra Ringkøbingvej til mølleområdet vil være Mejlsvej og Bjerggårdevej. Vejen passerer nord om Mejls gennem et område, Bjerggårde, med spredt bebyggelse. Adgangsvejen er smal, men dog tilstrækkelig bred til at fremføre de nødvendige køretøjer og mølledele. I forbindelse med kørsel med større køretøjer og special-transporter, kan der ske trafikregulering i nogle ganske få tilfælde og i begrænset tidsrum. Den almindelige kørsel til og fra området i driftsperioden vil ske med almindelige varevogne, hvilket ikke vurderes at udgøre nogen trafiksikkerhedsmæssig risiko. 5.7. Samlet vurdering af miljømæssige forhold Luftforurening og klima De positive effekter ved at der fortrænges forurening fra traditionel el-produktion er væsentlig. Samtidig er dette med til, at Danmark kan leve op til de forpligtelser med hensyn til bl.a. CO2- fortrængning, som EU har pålagt medlemslandene. Ressourcer og affald Møllerne har en meget positiv energibalance, idet de i deres samlede levetid vil producere 40-60 gange så megen energi, som der er medgået til deres fremstilling. Ved skrotning af møllerne vil størstedelen af mølledelene kunne indgå i genbrugssystemet. Geologi og grundvandsinteresser Risikoen for jord- og grundvandsforurening er minimal, og mølleprojektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresser i området. Naturbeskyttelse På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttelses-interesserne kan det konkluderes, at projektet ikke vil have væsentlige genevirkninger for områdets dyre- og planteliv. Ingen af de planlagte møller med tilhørende adgangsveje og vendepladser medfører indgreb i arealer, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Friluftsliv Der er ikke udlagt arealer til fritidsformål i nærheden af mølleområdet. 107

6. ANDRE FORHOLD 6.1. Arealanvendelse Landbrugsinteresser Ifølge eksisterende Regionplan/Landsplandirektiv er området klassificeret som værdifuldt landbrugsområde. I værdifulde landbrugsområder må der kun udlægges areal til ikke-landbrugsmæssige formål, hvis det sikres, at arealforbruget begrænses mest muligt. Adgangsveje samt arbejds- og vendepladser ved vindmøllerne placeres under hensyntagen til den fortsatte landbrugsmæssige drift, og det vil blive sikret i den udarbejdede lokalplan, at vindmøllerne med tilhørende anlæg fjernes ved ophør af vindmølledriften. Der findes mange småbiotoper (levesteder) af varierende karakter og størrelse, som er med til at præge landskabet og bryde et ofte ensartet agerland. Natur- og landskabsinteresserne, der kendetegner området nordøst for Varde, skal varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne land ud fra princippet om flersidig anvendelse, og det planlagte vindmølleanlæg vurderes ikke at være i strid med disse interesser. Byvækstområder Der er ingen planlagte byområder i nærheden af projektområdet og der vil ikke foretages yderligere beskrivelse indenfor dette emne. Planlagte veje Der er ikke planlagt forlægning af de overordnede veje i nærheden af mølleområdet. Den nærmest beliggende, planlagte vejudbygning er etablering af en nordlig omfartsvej omkring Varde fra Sig og til krydset øst for Hyllerslev. Selvom vejen kommer nærmere mølleområdet end den er i dag, vurderes mølleprojektet ikke at påvirke de trafikale forhold på vejen væsentligt. Råstofindvinding Der finder ingen råstofindvinding sted i - eller i nærheden af projektområdet. Det nærmeste råstofinteresseområde er udlagt umiddelbart nordøst for Varde tæt ved Rute 11. Skovrejsning Der er kun mindre skovbeplantninger i landskabet omkring det planlagte vindmølleanlæg, men i Kommuneplan 2010-2022 er der udlagt skovrejsningsområder i et større område nordvest for mølleområdet, men selve mølleområdet er Figur 49. Skovrejsningskort over området omkring mølleprojektet. 108

benævnt øvrigt skovrejsningsområde og det er omkranset af områder, hvor skovrejsning er uønsket. Skovrejsning nær projektområder vil ikke medføre væsentlige gener for vindmølleprojektet i form af nedsat produktion, dels fordi skovvækst sker langsomt og dermed vil møllerne være udtjente, når skovene er vokset store, dels fordi møllerne er høje og generelt ikke generes af beplantning omkring møllerne. Potentielle vådområder Selve mølleområdet er ikke udpeget lavbund, men området nord for møllerækken er et potentielt egnet vådområde, som i fremtiden kan få hævet vandstanden og dermed ændre karakter. Området syd for møllerækken er også et lavbundsområde benævnt øvrigt lavbundsområde. Vindmølleprojektet vurderes ikke at være til hinder for en eventuel fremtidig vandstandshævning i de to omtalte lavbundsområde. Større uforstyrret landskab I den hidtidige planlægning er der udlagt større uforstyrrede landskabsområder og disse er videreført i Kommuneplan 2010-2022 for Varde Kommune. Mølleområdet ved Ovnbøl ligger mere end 8 km fra et sådant område og det kan derfor udelukkes, at møllerne vil påvirke uforstyrrede landskaber. 6.2. Lufttrafik Der er ikke lufthavne eller flyvepladser i nærheden af mølleområdet, men på grund af at møllernes højde er større end 100 meter, er der fremsendt forespørgsel til Statens Luftfartsvæsen om afmærkning af møllerne, og de har svaret, at hver mølle skal markeres med to stk. lavintensivt, faste, røde lys, der er aktiveret konstant. Lyset skal placeres på nacellen og have en effektiv intensitet på mindst 10 Candela. 1 Candela svarer til lyset fra et stearinlys. 10 Candela svarer til en 8,5 W elpære. Lyset skal, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i vandret plan. Lyset vil være afskærmet fra vandret og ned. Det vil medføre, at kun 1-2 Candela af lyset vil blive set under vandret. Lyset vil samtidig aftage med afstanden, således at det er meget svagt i afstande over 2 km. Det vurderes at lysafmærkning af den omtalte type ikke vil give væsentlige gener for de omkringboende samt for mennesker og dyr, som færdes i området. Figur 50. Lavbundsområder vist med prikket blå signatur... 109

6.3. Radiokæder Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter, som opstilles i - eller ganske tæt ved sigtelinjerne mellem sendemasterne. Der vil være forskellige krav til sikkerhedsafstand til sigtelinjen alt efter om punktet befinder sig midt mellem to master eller det befinder sig tæt ved en af masterne. En sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200 meter vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig. Der foreligger ikke oplysninger om overordnede radiokædeforbindelser, som krydser det planlagte vindmølleområde ved Ovnbøl. 6.4. Ledningsoplysninger Der findes ikke naturgasledninger i nærheden af mølleområdet, men der er en eksisterende transmissionsledning ca. 3 km syd for mølleområdet. Øst for mølleområdet passerer et tracé af højspændingsmaster i en afstand af ca. 2,5 km. Syd for mølleområdet - ca. 2 km fra nærmeste mølle - ligger en olietransmissionsledning. Mølleområdet vil ikke på nogen måde skabe konflikt med disse ledningsanlæg. Kabeltracé fra mølleområdet Kabeltracéet, der skal transportere den producerede strøm fra møllerne og til nærmeste transformatorstation, foreslås fremført til 60/10 kv-stationen øst for Horne. Kablet etableres af Syd Energi og fremføres som jordkabel. Fra mølleområdet fremføres kablet mod øst langs eksisterende markvej til Gl. Præstevej, herfra videre over marker i nordvøstlig retning, krydser Thorstrupvej og fortsætter i nordlig retning. Herefter krydses Linding Å og nogle marker inden kablet når transformatorstationen på Hornevej øst for Horne. I den sydlige del af tracéet passerer kablet tæt forbi beskyttede engarealer, Figur 51. Ledningsanlæg i kommunen. Røde linjer er el-ledninger, blå linjer er naturgasledninger og sorte linjer er olietransmissionsledninger. Figur 52. Kabeltracé med kritisk passage af Linding Å. 110

men det vurderes, at kablet kan undgå at berøre disse arealer. I den nordlige del af tracéet passeres Linding Å, som er et beskyttet vandløb med en 150 meter åbeskyttelseslinje. Området omkring åen er desuden fredet og der findes beskyttet natur i form af mindre mose- og engarealer. Der vil være en kritisk strækning på knap 100 meter i forbindelse med passage af fredningen omkring åen. Fredningskendelsen Det er bl.a. formålet med fredningen af Linding Å og åens tilløb at bevare åen og dens tilløb samt det naturligt afgrænsede ålandskab omkring åen i dets nuværende uberørte tilstand. 1. Ændringer af det naturlige løb såsom al regulering og sænkning af vandstanden skal ikke være tilladt. 2. Opstemning udover, hvad der praktiseres i henhold til gældende og hjemlede tilladelser, skal ikke være tilladt. 3. Bortledning eller oppumpning af vand skal ikke måtte finde sted uden fredningsnævnets tilladelse. 4. Al forurening af vandet, herunder også afløb fra brunkulslejer, skal være forbudt. 5. Dambrug skal ikke måtte anlægges ved åen og ikke uden fredningsnævnets tilladelse ved tilløbene, hvilket også skal gælde dambrug, der forsynes med boringsvand og har afløb til åen eller dens tilløb. Helt specifikt må der bl.a. ikke graves i skrænterne. Vandløbsbeskrivelse Bredde 3-6 meter, frisk til jævnstrøm med mange sving og huller,og på lange stryg med lavt, hurtigtstrømmende vand er der grusbund. Kort sagt, er det rigtigt gydevand. Linding Å udgør et vigtigt biotop for udsætning af lakse- og havørredyngel. Linding Å er et af landets få uregulerede vandløb, og allerede i 1965 blev den Foreslået ændring af kabeltracé Udpeget kabel-tracé Figur 54. Linding Å-fredningen Figur 55. Fredning og beskyttede naturtyper omkring krydsningspunktet ved Linding A. 111

sydlige del af ådalen fredet. Fredningen omfatter i alt 106 ha i en bredde af 150 til 300 meter. Fredningen følger som hovedregel den øverste kant af skrænten ned til den snævre ådal. Fiskearter Laks, snæbel (totalfredet), havørred, bækørred, stalling, regnbueørred, gedde, aborre samt ål. Det vurderes, at et projekt for fremføring af kablet som vist på figur 52 kun vil være muligt at gennemføre, hvis fredningen, og dermed naturværdierne sikres tilstrækkeligt. Varde Kommune, Team Natur og Park, har i den forbindelse vurderet, at det kun kan ske ved en styret underboring. En krydsning indenfor fredningen vil formentlig skulle behandles af Fredningsnævnet, - uanset om der anvendes hel eller delvis underboring. Det anbefales, at passagen af å-løbet sker ved underboring og flyttes nogle få hundrede meter mod vest, således at berøring af fredningen undgås. På denne måde vil kun beskyttet natur (mose) og åbeskyttelseslinjen blive berørt, hvilket vurderes at kunne ske uden væsentlige gener for naturværdierne. Som anført i Miljørapporten afkaster Linding Å en beskyttelseslinje på 150 meter på begge sider af åen i medfør af Naturbeskyttelseslovens 16. Uanset om der anvendes styret underboring, eller om kablet nedgraves, kræves der ikke dispensation fra denne bestemmelse, såfremt terrænet retableres til det oprindelige efter kabelnedlægningen. Hvis der som anbefalet ovenfor anvendes styret underboring af hele den udyrkede, 3-beskyttede del af ådalen, kræves der heller ikke dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven. 6.5. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af projektområdet. Nærmeste område ligger syd for Varde og dermed mere end 9 km fra mølleområdet. De store arealer ved Oksbøl ligger mere end 16 km fra mølleområdet. Der vurderes derfor ikke at ske påvirkning af disse områder. Figur 56. Forsvarets arealer i Varde Kommune vist med orange farve. 6.6. Socioøkonomiske forhold Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet, på grund af vindmøllernes påvirkning af omgivelserne. Opstilling og drift af vindmøller er imidlertid reguleret gennem plan- og miljølovgivningen, der fastsætter faste grænseværdier for bl.a. støjpåvirkning af naboer. Der er endvidere vejledende grænseværdier for skyggekast. For yderligere at forebygge væsentlige visuelle gener for nabobeboelser er der fastsat en minimumsafstand mellem naboer og vindmøller. Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side er foretaget en afvejning mellem hensyn til en rationel udnyttelse af vindkraften på den ene side og hensynet til de omkringboende på den anden side. I forbindelse med dette projekt overholdes samtlige lovpligtige og vejledende grænseværdier og afstandskrav til beboelser. Opstillingen af de nye vindmøller ved Ovnbøl vil være omfattet af den nyligt vedtagne Lov om fremme af vedvarende energi, der bl.a. fastsætter retningslinjer for anmeldelse af krav om betaling for værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller, samt retningslinjer for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. Retningslinjerne er nærmere omtalt i kapitel 1.4. 6.7. Mangler ved oplysninger og vurderinger Infralyd og lavfrekvent støj Energistyrelsen har iværksat et forskningsprojekt om lavfrekvent støj fra store vindmøller. I den sammenfattende rapport for den første del af projektet konkluderes, at vindmøller ikke udsender hørbar infralyd (frekvenser under 20 Hz), og at den lavfrekvente støj (20-200 Hz) indendørs ved naboer til store møller ikke forventes at stige i forhold til støjniveauet ved naboer til mindre møller, når minimumsafstanden på 4 gange møllens totalhøjde er overholdt. Anden del af det igangværende forskningsprojekt skal undersøge genevirkningerne af den lavfrekvente vindmøllestøj nærmere. Miljøministeriet har udtalt, at det er opfattelsen, at den nuværende støjbekendtgørelse for vindmøller er fyldestgørende på området. 112

7. SUNDHED OG OVER- VÅGNING 7.1. Indledning Større bygge- og anlægsarbejder påvirker i forskellig grad menneskers sundhed. Folketinget har derfor vedtaget en Lov om miljøvurdering af planer og programmer (bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). Mange kommuner vælger at indarbejde en del af lovens krav om Miljøvurdering i VVM-redegørelserne. Miljøvurderingen omfatter kapitlerne 3-7, samt det "ikke-teknisk resumé". 7.2. Reduktion af emissioner fra kraftværker I kapitel 5.1 i denne rapport beskrives hvilke reduktioner af bl.a. CO2, SO2 og NOx, som opstillingen af de 4 vindmøller ved Ovnbøl vil medføre, hvis vindmøllernes elproduktion erstatter el produceret på eksisterende kraftværker. Det fremgår heraf, at vindmøllerne kan bidrage til en væsentlig reduktion af udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne, hvilket bl.a. vil være til gavn for befolkningens sundhed. Der er foretaget forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved energiproduktion, dvs. omkostninger som ikke betales direkte via elregningen. EU s generaldirektorat for forskning har i 2001 offentliggjort følgende opgørelse over de eksterne omkostninger inkl. drivhuseffekt for el produceret i Danmark: Kul/brunkul Naturgas Biomasse Vind 30-52 øre/kwh 15-22 øre/kwh 7 øre/kwh 0,75 øre/kwh Det fremgår heraf, at elproduktion med vindkraft har de laveste følgeomkostninger, mens et kulkraftværk medfører de største omkostninger. CO2-udledningen har global effekt gennem skader på ozonlaget og deraf følgende klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO2, NOx, partikler mv. har mere lokal og regional skadevirkning for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger. Sundhedsskaderne på mennesker som følge af luftforureningen vurderes at udgøre den største økonomiske belastning, og disse omkostninger betaler den enkelte borger enten direkte som personlige udgifter eller indirekte over skatten til dækning af øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler, invalidepension mv. Videnskabelige og metodemæssige spørgsmål gør det vanskeligt entydigt at fastsætte de samfundsmæssige omkostninger ved luftforureningen fra forskellige typer af kraftværker. Eksempelvis har det stor betydning hvordan merdødelighed i samfundet værdisættes. Emissioner i tætbefolkede byområder medfører endvidere flere skader på folkesundheden end emissioner ude på landet, og kraftværkernes placering i forhold til vindretning og byområder er derfor ikke uden betydning. Hvis der ses på værdien af vindkraft i forhold til hvilken elproduktion, der fortrænges, er der endvidere stor forskel på, om der er tale om fortrængning af produktion på f.eks. et nyt naturgasfyret kraftværk, eller om der er tale om f.eks. et ældre kulfyret værk. DMU har beregnet, at sundhedsomkostningerne i årene 2003-2005 for affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrænding lå på 26-47 øre/kwh, mens sundhedsomkostningerne for det moderne kulfyrede anlæg Amagerværket, som er forsynet med partikelfiltre og svovlrensning, i den samme periode lå på 3-15 øre/kwh. I en anden undersøgelse fra 2006 har DMU foretaget en vurdering af sundhedsomkostningerne ved et gennemsnitligt kraftværk og henholdsvis nye kulkraftværker og gaskraftværker. Nedenstående opgørelse afspejler henholdsvis et lavt og et højt estimat for skadesomkostningerne: Nyt kulkraftværk Nyt gaskraftværk G.snit værker i dag 2-4 øre/kwh 0,25-1 øre/kwh 6-17 øre/kwh 7.3. Støjpåvirkning af nabobeboelser Generende støj kan påvirke menneskers velvære og på længere sigt deres sundhed. Der er fra flere sider peget på, at vedvarende støj over 65 db(a) vil kunne påvirke menneskers sundhed. I kapitel 4.2, samt i bilag 1, er møllernes støjpåvirkning af nabobeboelserne beskrevet. Heraf fremgår, at møllerne i projektforslaget overholder gældende lovkrav og at disse ligger langt under det støjniveau, som menes at påvirke menneskers sundhed. 113

7.4. Skyggekastgener for nabobeboelser Ligesom vedvarende støjpåvirkning kan også vedvarende skyggekastpåvirkning være medvirkende til, at beboere i nærheden af vindmøller føler sig utilpasse. Skyggekast, som falder ind gennem vinduer til beboelsesrum skaber uro og kan stresse beboerne. Modsat støjpåvirkning sker skyggekastpåvirkningen dog i meget begrænsede tidsrum, og det vil ofte være muligt at etablere afværgeforanstaltninger for at undgå væsentlige gener. Det er desuden muligt at fastsætte tidspunkterne i form af datoer og klokkeslet for skyggekastpåvirkning og dermed bliver det muligt at tage sine forholdsregler. Der kan eksempelvis etableres beplantninger, som især i sommerperioden vil virke afskærmende, men der kan også opsættes gardiner til brug i de mest generende perioder. I kapitel 4.3, samt bilag 2, er møllernes skyggekast i forhold til nabobeboelserne beskrevet. Det fremgår heraf, at de vejledende danske regler på området kan overholdes for møllerne beskrevet i dette projekt. 7.5. Overvågningsprogram I forbindelse med VVM-redegørelsen og Miljøvurderingen udarbejdes en række beregninger, som skal beskrive virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret. For at sikre, at disse beregninger, samt forudsætningerne for beregningerne også svarer til virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret, udarbejdes der et overvågningsprogram. I dette overvågningsprogram kan der fastsættes rammer for, hvilke forhold der efterfølgende skal genberegnes og kontrolleres samt hvilke konsekvenser eventuelle afvigelser skal have. I forbindelse med opstilling af møllerne vil det være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af de nærmeste naboer. Kildestøjen fra de aktuelle mølletyper vil kunne ændres som led i den løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten, fra denne rapports offentliggørelse til møllerne forlader fabrikken og skal opsættes i området. Kontrollen kan bestå i at genberegne støjudbredelsen, på baggrund af data fra møllefabrikanten, på det tidspunkt, hvor møllen skal opsættes. Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Dette indebærer, at Byrådet kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllerne sættes i drift og op til 1 gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af eventuelle naboklager over støj, når Byrådet anser dette for at være nødvendigt. Ændrede klimatiske forhold, såsom flere solskinstimer, vil kunne ændre beregningsresultatet for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer indgår som en parameter i EMD's program WindPRO, og programmet opdateres løbende. På baggrund af de beregnede værdier for skyggekast, som ligger under den anbefalede grænseværdi, vurderes det, at der ikke vil være behov for at efterprøve skyggekastberegningerne i forhold til klimatiske ændringer. Skyggekast vil derfor ikke indgå i overvågningsprogrammet. 114

REFERENCELISTE [1] Energinet.dk, 2009: Miljørapport 2009 - med tilhørende baggrundsrappport. www.energinet.dk [2] Energistatistik 2007, Energistyrelsen. [3] Dansk Ornitologisk Forenings database. www.dofbasen.dk [4] Olesen, CR. 1994. Fauna- og friluftsliv. En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser af større pattedyr. Danmarks Miljøundersøgelser. 67 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 126. [5] Hasslinger 2004. Citeret i: Alpine Windharvest An Interreg III B Alpine Space Programme Work Package 9 - Impact on wildlife and plant life Summary March 2005. Büro Trifolium Dominikanerplatz 35, 39100 Bozen, Italy. [6] Manuela de Lucas, Guyonne FE. Janss and Miguel Ferrer 2005. A bird and small mammal BACI and IG design studies in a wind farm in Malpica (Spain). Biodiversity and Conservation, 14: 3289-3303. [7] Walter DW., Leslie DM., Jenks JA. 2006. Response of Rocky Mountain Elk (Cervus elaphus) to Wind-power Development. The American midland naturalist. Vol: 156 (2): 363-375. [8] Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laursen, J.S. (2000): Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatsdirektivet. Indlednde kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus.-danmarks Miljøundersøgelser. 219 s. - faglig rapport fra DMU, nr. 322. [9] http://www.awea.org/faq/sagrillos/ms_bats_030 2.gtml [10] Desholm M. J. Kahlert, I. K. Petersen & I. Clausager. 2001. Base-line investigations of birds in relation to an offshore wind farm at Rødsand: results and conclusions, 2000. NERI Report 2001 Commissioned by SEAS Distribution 2000. [11] Durinck J. & H. Skov. 2006. Undersøgelser af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland Havvindmøllepark. (Study of collision risk for water birds at windmills placed in the sea, Danish with an English summary). Print DHI-Water and Environment, Denmark. 54 pp. [12] Pettersson, J. 2005. The Impact of Offshore Wind Farms on Bird Life in Southern Kalmar Sound, Sweden. A final report based on studies 1999-2003. Lunds Universitet. [13] Harritz, P.H. 2005. Danmarks fredede områder. Politikens Forlag. Generelt er der herudover søgt inspiration i: Vindmøller på land. Drejebog for VVM. 2002. Ringkøbing Amt, Møller og Grønborg A/S, Carl Bro A/S. 115

116 Bilag 1 - Støjberegning for projektforslag (4 stk Siemens 3,0 MW-møller)

Bilag 1 - Støjberegning for projektforslag (4 stk Siemens 3,0 MW-møller) 117

118 Bilag 2 - Skyggekastberegning for projektforslag (4 stk. Siemens 3,0 MW-møller)

Bilag 2 - Skyggekastberegning for projektforslag (4 stk. Siemens 3,0 MW-møller) 119

120 Bilag 2 - Skyggekastberegning for projektforslag (4 stk. Siemens 3,0 MW-møller)

121