Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet konflikt overfor akademikere, men akademikere kan blive indirekte påvirket eksempelvis hvis man er kollega til en person, der er direkte omfattet af konflikten, eller hvis man har børn, hvis lærere er omfattet af konflikten. Den 12. marts 2013 Sagsnr. S-2013-263 Dok.nr. D-2013-5270 tih/bef Dette notat har til formål at danne et overblik over Omfanget af konflikten Tidspunktet for konflikten Hvad det indebærer at være omfattet af en lockout/boykot Hvordan man forholder sig, hvis ens børn er omfattet af konflikten Hvordan man forholder sig til det arbejde, som kollegaer, der er omfattet af en konflikt, normalt varetager Konflikt er varslet overfor hvilke grupper? For en række undervisergrupper er der varslet lockout og boykot med virkning fra 1. april 2013. Det drejer sig om: Det statslige område: Følgende overenskomstansatte medlemmer af organisationer, der er tilsluttet LC og CO10: Lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler Lærere ved SOSU-skoler Lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv. Lærere ved produktionsskoler Lærere ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning Lærere og børnehaveklasseledere ved Dansk Røde Kors Asylafdeling Forsvarets civile faglærere Fængselslærere Undervisningsassistenter og faglærere ved skolerne for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT). Det kommunale område: Overenskomstansatte medlemmer af organisationer, der er tilsluttet LC og ansat i/ved Folkeskolen Specialundervisning for voksne Ungdomsskolen Sprogcentre KL har undtaget følgende grupper: Ansatte ved selvstændige folkeskoler for specialundervisning for børn
Ansatte ved selvstændige observations- og heldagsskoler Ansatte ved døgninstitutioner med intern skole Ansatte beskæftiget med specialundervisning af voksne ved selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne. Side 2 af 5 Syge, hjemsendte lønmodtagere og medlemmer, der har planlagt at afholde ferie, er konfliktramte under samme betingelser som andre ansatte, hvis deres ansættelsesforhold bestod umiddelbart før konflikten. Hvis ferien er påbegyndt inden konfliktens start, afholdes ferien dog som planlagt. Der er ikke varslet konflikt overfor medlemmer af organisationer, der er tilsluttet AC. Tjenestemænd, tjenestemandslignende ansatte og uorganiserede (ikkemedlemmer) er ikke omfattet af konflikten. Hvad er lockout og boykot? Lockout Lockout svarer til strejke, bare med modsat fortegn, idet lockout iværksættes på arbejdsgiverens foranledning. Lockout vil sige, at alle eller grupper af medlemmer organiseret i den/de pågældende organisation(er) udelukkes fra arbejdet på nærmere angivne tjenestesteder. Boykot En boykot betyder, at arbejdsgiveren afviser at ansætte personer, som er medlem af en bestemt faglig organisation. Hvad indebærer det at være lockoutet? Den væsentligste følge af en lockout (og strejke) er, at de ansættelsesforhold, der er omfattet af konflikten, i princippet anses for ophørt fra det tidspunkt, hvor konflikten begynder. Der er tale om et egentlig arbejdsophør på samme måde, som hvis ansættelsesforholdet var opsagt af anden grund. Medlemmet stiller ikke længere sin arbejdskraft til rådighed, og modydelsen i form af løn udbetales ikke. I stedet vil medlemmer eventuelt kunne få konfliktunderstøttelse fra sin faglige organisation. I henhold til de fleste, hvis ikke alle, hovedaftaler gælder en såkaldt fortrædigelsesklausul, som dels betyder, at medarbejderne efter konfliktens ophør uden unødigt ophold skal genoptage arbejdet på de tjenestesteder, hvor de var ansat, dels at de konfliktberørte medarbejdere efter konfliktens ophør har krav på at indtræde i de samme arbejdsmæssige funktioner som før konflikten. Medlemmer, der udebliver uden lovlig grund efter konfliktens ophør, kan bortvises. Denne fortrædigelsesklausul er ensbetydende med, at ansættelsesforholdet i praksis suspenderes i konfliktperioden med den følge, at der eksempelvis ikke skal udstedes et nyt ansættelsesbrev til den enkelte medarbejder, når arbejdet skal genoptages efter konfliktens ophør.
Når en lovlig varslet konflikt er iværksat, virker konflikten med andre ord afbrydende for ansættelsesforholdet i den periode, konflikten varer, med deraf følgende konsekvenser for ansættelsesforholdet. Side 3 af 5 Ved konfliktens ikrafttræden skal medlemmerne omfattet af konflikten forlade arbejdspladsen og må ikke befinde sig på denne, så længe konflikten varer. Medlemmer på tjenesterejse skal afbryde denne og returnere med første trafikforbindelse efter, at konflikten er trådt i kraft. Medlemmer, der ikke respekterer arbejdsstandsningen eller undlader at følge pålæg fra organisationerne under konflikten, kan forvente at blive sanktioneret, herunder eventuelt ekskluderet, i henhold til den enkelte organisations vedtægter. Konfliktramt arbejde Under konflikten skal overenskomstansatte medlemmer, der ikke er omfattet af konflikten, fortsætte deres sædvanlige arbejde, men kan ikke pålægges at udføre et andet slags arbejde - og mere arbejde - end det, de er antaget til og sædvanligvis udfører. Dette gælder også selv om de kollegaer, der ikke er omfattet af konflikten, efter deres uddannelse og kvalifikationer fagligt set godt ville kunne bestride det konfliktramte arbejde. Grænsen mellem hvad der er hhv. normalt arbejde og konfliktramt arbejde kan være meget vanskelig at trække i praksis, og retspraksis herom er meget sparsom, men der kan nævnes en voldgiftskendelse, hvorefter pædagoger under en af pædagogmedhjælperne lovlig iværksat konflikt var forpligtede til at udføre det samme arbejde som hidtil, selvom dette arbejde sædvanligvis også udførtes af medhjælperne. Pædagogerne fandtes imidlertid ikke at have pligt til at forøge arbejdsintensiteten. Hvis akademikere pålægges arbejde, som de mener, er konfliktramt arbejde, bør de rette henvendelse til den AC-organisation, som de er medlem af. Vægring mod at påtage sig konfliktramt arbejde er lovlig, når der er tale om en lovlig konflikt, og vægringen kan ske uden varsel. Medlemmerne må heller ikke påtage sig konfliktramt arbejde, der af arbejdsgiveren søges overflyttet fra et andet arbejdsområde ved omstrukturering, personalerokeringer eller lignende. For tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte er udgangspunktet, at de kun er forpligtet til at udføre det arbejde, der ligger inden for deres normale arbejdsområde, men også at de ikke er forpligtet til at påtage sig at udføre konfliktramt arbejde. De konfliktramte faglige organisationer vil via deres tillidsrepræsentanter typisk henstille til, at andre organiserede (dvs. medlemmer af andre faglige organisationer) og uorganiserede ikke udfører konfliktramt arbejde.
Lærerne er i konflikt og børnene skal passes Som nævnt i indledningen kan akademikere blive indirekte påvirket, hvis de har skolesøgende børn, hvis lærere er omfattet af konflikten. Side 4 af 5 På folkeskolens område har kommunalbestyrelsen ansvar for det fornødne tilsyn med eleverne. Eleverne er omfattet af tilsynspligten også under en konflikt. Ved fornødent tilsyn forstås tilsyn med en indhold og et omfang, der findes nødvendigt og tilstrækkeligt ud fra en vurdering af de konkrete forhold. Tilsynspligten omfatter hele den skemalagte undervisningstid mv. og dermed også den del af skoletiden, hvor der ikke er nogen undervisning f.eks. som følge af aflysning af timer. Den enkelte skole kan dog komme i en situation, hvor der ikke er personale nok til at gennemføre tilsynet, og i den situation kan skole være nødsaget til at sende børnene hjem. Hvis akademikere har behov for ekstraordinær frihed med eller uden løn pga. konflikten, eksempelvis til pasning af børn, skal denne aftales med ledelsen. Eller sagt på en anden måde: Det forhold, at der er en lovlig varslet arbejdsmarkedskonflikt, indebærer ikke i sig selv, at dem, der ikke er direkte omfattet af konflikten, har lov til at være fraværende fra sit arbejde uden konkret aftale herom med ledelsen, selv om fraværet skyldes konflikten. Hvornår og hvor længe er der konflikt? Konflikten er varslet til at træde i kraft mandag den 1. april 2013. I skrivende stund er der forhandlinger i forligsinstitutionen, og forligsmanden kan vælge at udsætte konflikten. I første omgang kan forligsmanden udsætte konflikten i op til 2 uger, således at den udsatte konflikt tidligst kan iværksættes på femtedagen efter, at forligsmanden har erklæret forhandlingerne for afsluttede uden resultat. Hvis forligsmanden når til den konklusion, at en forsat mægling ikke har udsigt til at skabe grundlag for et mæglingsforslag, der har mulighed for at blive vedtaget, skal forligsmanden, inden mæglingen opgives, tilkalde forligsinstitutionens øvrige forligsmænd og rådføre sig med dem om, hvorvidt arbejdsstandsningen skal kræves udsat. Det kan ske i tilfælde, hvor den truende arbejdsstandsning vil ramme livsvigtige samfundsinstitutioner eller samfundsfunktioner, eller hvor forligsmanden anser arbejdsstandsningen for i øvrigt at have vidtrækkende samfundsmæssig betydning. Hvis forligsmændene bliver enige om udsættelse, kan arbejdsstandsning kræves udsat i indtil 2 uger. Hvis man ikke kan skabe et grundlag for et mæglingsforslag, erklærer forligsmanden forhandlingerne for definitivt afsluttet. Herefter er Finansministeriet og KL berettiget til at iværksætte den udsatte lockout og boykot på 5. dagen efter forligsmandens erklæring eller senest på 5. dagen efter udløbet af 2 ugers perioden. Hvis forligsmanden fremsætter et mæglingsforslag, udsættes konflikten i den periode, hvor der tages stilling til forslaget. Forligsmanden vil typisk i forbindelse bestemme, at den varslede konflikt tidligst kan iværk-
sættes 5 dage efter, at parterne har meddelt forligsmanden, om mæglingsforslaget er vedtaget eller forkastet. Side 5 af 5 Lockouten og boykotten bringes til ophør, når parterne opnår enighed om et forlig, et af forligsinstitutionen udarbejdet mæglingsforslag vedtages, eller når der gribes ind ved lovgivning. Ved lovgivningsmæssig indgriben kan der eksempelvis være tale om, at et forkastet mæglingsforslag ophøjes til lov, eller at de overenskomster og aftaler, der udløb den 31. marts 2013, forlænges ved lov.