Det HumSkabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Italian Language and Culture The 2007 Curriculum.



Relaterede dokumenter
Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Italiensk Sprog og Kultur

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studerende, der indskrives på et tilvalg i Filmhistorie pr. 1. september 2007 eller senere, skal studere

Spansk sprog og kultur,

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Italiensk sprog og kultur,

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister ordningen

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Godkendt 18. juni 2007 Justeret 13. maj 2008 og 2012 Rettet 2011

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i italiensk sprog og kultur 2019

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997

Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen

Studieordning for det gymnasierettede kandidattilvalg i Italiensk sprog og kultur, 2008-ordningen

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

Studieordning for det gymnasierettede kandidattilvalg i Tysk, 2012-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i tysk sprog og kultur ordningen

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2010 Rettet 2013

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i. Kinastudier

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Tysk 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T. September 2000

tysk sprog og kultur

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Literature and Culture The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I T A L I E N S K. September 1997

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Medieval Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2015 Rettet 2015

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999

Faculty of Humanities Curriculum for the elective studies in Persian language and literature The 2007 Curriculum

Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Hebrew The 2007 Curriculum

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P A N S K. Februar 1997

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Tyrkisk 2005-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

Tilvalgsstudieordning i Lingvistik Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Linguistics The 2007 Curriculum

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Pensumbestemmelser for. Arabisk

Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

The study Committee for Nordic Studies and Linguistics Faculty of Humanities University of Copenhagen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i fransk sprog og kultur ordningen

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in English The 2007 Curriculum. Justeret Adjusted Rettet 2014.

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister ordningen

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I T Y S K. September 1998

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Historie 2007-ordningen

Revideret August 2009

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Danskfagligt projektorienteret

Studieordning for Uddannelsen til Underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge 2008-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for kandidatsidefaget i Film- og Medievidenskab, 2008-ordningen

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Moderne Europastudier,

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i. Tysk, 2012-ordningen. Revideret 2013 Rettet 2014

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Transkript:

Det HumSkabelon for Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Italiensk Sprog og Kultur 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Italian Language and Culture The 2007 Curriculum Justeret 2008 Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Committee for English, Germanic and Romance Studies Faculty of Humanities University of Copenhagen

Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Tilvalgsstudiet på BA-niveau i Italiensk Sprog og Kultur, 2007-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for tilvalgsstudiet i Italiensk Sprog og Kultur under Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2007 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende, der indskrives på et tilvalg i Italiensk Sprog og Kultur ved det Humanistiske Fakultet pr. 1. september 2007 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Tilvalgsstudiet i Italiensk Sprog og Kultur er normeret til 45 ECTS-point. Et eller flere af modulerne kan dog også læses som enkeltstående tilvalg. Det gymnasierettede bachelortilvalg, der giver adgang til det gymnasierettede kandidattilvalg i Italiensk består af modul 1, 2 og 3. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Tilvalgsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS-point hvoraf 135 ECTS-point er grundfag (med mulighed for propædeutik på 30 ECTS-point). Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Studerende, der er indskrevet til grundfag i Italiensk, kan ikke læse tilvalg efter denne ordning. 1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Indskrivning til tilvalg følger Fakultetets retningslinjer. 2

Det Humanistiske Fakultets bacheloruddannelser er tilrettelagt således at den studerende har bestået 120 ECTS-point af bachelorgrundfaget, samt eventuel propædeutik førend BA-tilvalget påbegyndes. Det er en forudsætning, at den studerende har bestået førsteårsprøven inden tilvalget påbegyndes. 1.6 Faglig profil 1.6.1 Formål og kompetenceprofil Efter gennemført tilvalgsstudium i Italiensk Sprog og Kultur skal den studerende have opnået en kompetence i italiensk sprog og kultur, herunder litteratur (især inden for det 20. århundredes område), der kan indgå i eller supplere den studerendes grunduddannelse, således at vedkommende bliver i stand til at anvende sine primære fagkundskaber på italienske genstandsområder (sprog, litteratur og civilisation). Herudover giver tilvalgsstudiet i Italiensk Sprog og Kultur adgang til det gymnasierettede kandidattilvalg i Italiensk. 1.6.2 Kompetencemål Tilvalgsstudiet har to overordnede faglige kompetencemål, der søges opnået i et parallelt og vekselvirkende forløb: den studerende skal erhverve sig en grundlæggende viden inden for fagets centrale genstandsområder, italiensk sprog, civilisation og litteratur den studerende skal kunne forstå talt og skrevet italiensk og kommunikere både mundtligt og skriftligt på korrekt italiensk i en veldisponeret og situationstilpasset form. Desuden to vigtige, mere generelle mål: den studerende skal udvikle en forståelse for sammenhænge mellem genstandsområderne sprog, kultur/litteratur og samfund og opnå indsigt i de faktorer, der konstituerer sproglig, kulturel og samfundsmæssig forandring den studerende skal kunne relatere den opnåede sproglige og kulturelle indsigt til danske forhold i en sammenlignende sprog- og kulturforståelse. Vedr. sproglige kompetencer kan den studerende endvidere redegøre for italiensk udtale, morfologi og syntaks med inddragelse af forskelle til dansk beskrive væsentlige sproglige og situationsbetingede forskelle mellem italienske og danske tekster foretage en sprogligt korrekt og indholdsmæssigt dækkende oversættelse af moderne italienske tekster til dansk og af danske tekster til italiensk. Vedr. kulturhistoriske og litterære kompetencer kan den studerende forstå de historisk betingede kulturelle identiteter i Italien, især efter 1900 redegøre for hovedtræk af italiensk historie, kultur og samfundsforhold, herunder specifikt film og medier analysere litterære værker på originalsproget, identificere og diskutere deres form og tematik Den studerende opnår desuden i løbet af studiet nogle vigtige, alment humanistisk-akademiske kompetencer og praktiske arbejdskompetencer, og kan ved afslutningen: 3

anvende generelle videnskabelige metoder og teorier inden for sprogfagets centrale genstandsområder og placere faglige problemstillinger i et større videnskabshistorisk perspektiv definere og afgrænse en problemstilling og strukturere et større stofområde indgå i og arbejde konstruktivt i grupper formidle faglige erkendelser og arbejdsresultater i en hensigtsmæssig form under hensyntagen til publikums og kommunikationskanalens art 1.7 Læsning af tekster på fremmedsprog Tekstgrundlaget vil være italienske tekster. Desuden læses tekster på andre fremmedsprog, især engelsk. 1.8 Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser (af moderne, vestlige tekststykker) og aflevering af hjemmeopgaver svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. 1.9 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og projekt skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog, skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. 1.10 Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 1.11 Syge- og omprøve Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes med en anden prøveform end den ordinære prøve. 1.12 Øvrige bemærkninger Studerende, der frit sammensætter deres tilvalg, skal selv drage omsorg for at deres BA-uddannelse lever op til eksamensbekendtgørelsens krav om at højst 1/3 af uddannelsen (15 ECTS-point af tilvalget) må være bedømt med bestået/ikke-bestået, og at mindst 1/3 (15 ECTS-point af tilvalget) skal være bedømt med ekstern censur. 4

1.13 Overgangsregler Efter den 31. august 2010 kan der ikke længere aflægges eksaminer på bacheloruddannelser under 1995-bekendtgørelsen, herunder tilvalg. Studerende, der ønsker faglig kompetence med henblik på at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen, og som har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger for gymnasierettet tilvalg i Italiensk, kan i henhold til Studienævnets retningslinier overføre disse prøver til studiet under denne studieordning. Prøver aflagt efter 1998-studieordningen for gymnasierettede tilvalg ækvivalerer med 2007-studieordningen for tilvalget i Italiensk Sprog og Kultur som anført nedenfor: 1998-ordning Propædeutik Fonetik Grammatik I Mundtlig sprogfærdighed I Tekstanalyse Oversættelse italiensk-dansk Civilisation 2007-ordning Meritoverføres til Propædeutik Giver pensumreduktion på de 100 normalsider fonetik i Modul I, Basissprog, og de fonetiske spørgsmål udgår af eksamensopgaven i Basissprog Giver pensumreduktion på de 200 normalsider grammatik i Modul I, Basissprog, og de grammatiske spørgsmål udgår af eksamensopgaven i Basissprog Meritoverføres til det obligatoriske mundtlige oplæg i Modul I, Basissprog Meritoverføres til Tekst-, film- og medieanalyse I og II Meritoverføres til oversættelsesdelen i eksamen i Modul 1, Basissprog, samt den obligatoriske oversættelse italiensk-dansk i Modul 3, Sprog og kommunikation Giver pensumreduktion på 400 normalsider i civilisationsdelen i Modul III: Civilisation, litteratur og medier efter 1900 5

Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Tilvalgsstudiet i Italiensk Sprog og Kultur består af følgende fagelementer: Modul 0: Propædeutik (Grundkursus i italiensk) Propædeutik (Grundkursus i italiensk) (Fagelementkode 46310050) Introductory language course Antal ECTS-point: 30. Prøveform: Bunden mundtlig prøve med forberedelse og bunden skriftlig prøve på universitetet. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Modul I: Basissprog og tekst-, film- og medieanalyse Basissprog (fagelementkode 46311001) Basic language Antal ECTS-point: 10. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet. Censur: Prøven er intern uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Tekst-, film- og medieanalyse I (fagelementkode 46311002) Text, film and media analysis I Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Deltagelse i praktiske øvelser. Censur: Prøven er intern uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. Modul II: Sprog og kommunikation Sprog og kommunikation (fagelementkode 46311003) Language and communication Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Bunden mundtlig prøve på italiensk og dansk. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Modul III: Det moderne Italien. Civilisation, litteratur og medier Civilisation, litteratur og medier efter 1900 (fagelementkode 46311004) Post-1900 civilisation literature and media Antal ECTS-point: 10. Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelse: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Tekst-, film- og medieanalyse II (fagelementkode 46311005) Text, film and media analysis II Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 6

2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer Studieordningen beskriver det anbefalede studieforløb, der sikrer en studieprogression og forløbsmæssig sammenhæng med grundfaget. Det er en forudsætning for at indstille sig til prøven i Sprog og Kommunikation, at prøven i Basissprog er bestået. Det er en forudsætning for at indstille sig til prøven i Tekst-, film- og medieanalyse II, at prøven i Tekst- film- og medieanalyse I er bestået. For at blive indskrevet på det gymnasierettede kandidattilvalg i Italiensk, som giver faglig kompetence med henblik på at kunne opnå undervisningskompetence på de gymnasiale uddannelser, skal den studerende vælge modul I, II og III. 2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul 0: Propædeutik (Grundkursus i italiensk) Introductory language course Propædeutik (Grundkursus i italiensk) (Fagelementkode 46310050) 30 ECTS-point Kompetencemål: Efter at have gennemført modulet kan den studerende: Forstå, tale, skrive, læse og oversætte italiensk på et niveau svarende til gymnasiets A-niveau. Den studerende har desuden kendskab til grammatisk analyse, og er blevet introduceret til temaer i italiensk moderne kultur og samfundsforhold Kurset forbereder til italienskstudiet og introducerer til fagets områder. Undervisnings- og arbejdsformer: Intensivt sprogkursus. Fortrinsvis holdundervisning med skriftlige og mundtlige oplæg. Faglige mål: Eksaminanden kan forstå talt og skrevet italiensk, der ikke er forbundet med særlige vanskeligheder oversætte en lettere tekst til dansk og besvare grammatiske spørgsmål i tilknytning hertil tale og skrive et enkelt italiensk. Pensum: Der opgives et fællespensum på 50 normalsider moderne italiensk prosa, fordelt på mindst fire forskellige tekster, + en italiensk film. Prøveform: Prøven er sammensat af to dele: I. En bunden mundtlig prøve med forberedelse II. En bunden skriftlig prøve på universitetet. I. Mundtlig, bunden prøve med forberedelse: Prøven består i, at eksaminanden til forberedelsestiden får forelagt to af eksaminator valgte tekster skrevet efter 1945, hvoraf den ene (højst 2500 typeenheder) er opgivet af eksaminanden og den anden (højst 1500 typeenheder) ikke opgivet af eksaminanden. På grundlag af den opgivne tekst prøves der i 7

udtalefærdighed og mundtlig sprogfærdighed ved oplæsning og samtale på italiensk om teksten. På grundlag af den ulæste tekst prøves der i grammatik samt i oversættelse til dansk af en til forberedelsestiden nærmere angivet passage. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Både den mundtlige og den skriftlige del skal bestås med mindst 02 i karakter i samme eksamenstermin. Hvis dette ikke er tilfældet, er prøven ikke bestået og skal tages om i sin helhed. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 30 min. inkl. censur, og der gives 30 minutters forberedelse. Hjælpemidler: I forberedelseslokalet fremlægges de ordbøger, grammatikker og andre håndbøger, som eksaminanden har brugt i undervisningen. Til forberedelsen må eksaminanden medtage egne tekster og notater. Til selve prøven må den studerende kun støtte sig til de udleverede tekster samt til notater foretaget i forberedelsestiden. II. Skriftlig, bunden prøve på universitetet under tilsyn: Prøven består i, at eksaminanden får udleveret en tekst, evt. suppleret med billedmateriale, skrevet efter 1945 (højst 2500 typeenheder) på moderne italiensk, samt en tekst på dansk (højst 1000 typeenheder). Begge tekster vælges af eksaminator uden for det opgivne pensum. På baggrund af den italienske tekst prøves der i skriftlig udtryksfærdighed ved besvarelse af spørgsmål med tilknytning til teksten. På baggrund af den danske tekst prøves der i oversættelse fra dansk til italiensk af en nærmere angivet passage. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Både den mundtlige og den skriftlige del skal bestås med mindst 02 i karakter i samme eksamenstermin. Hvis dette ikke er tilfældet, er prøven ikke bestået og skal omgøres i sin helhed. Gruppeprøvebestemmelse: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer fire timer. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler i form af bøger eller noter. 8

Modul I: Basissprog og Tekst-, film- og medieanalyse Basic language and Text, film and media analysis Kompetencemål: Efter at have gennemført modulet kan den studerende redegøre for grundlæggende begreber inden for italiensk grammatik, fonetik og tekst-, filmog medieanalyse anvende disse begreber ved analyse af italienske og danske tekster anvende ovennævnte viden ved mundtlig og skriftlig kommunikation på italiensk. Basissprog (fagelementkode 46311001) 10 ECTS-point Basic language Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, som kan inddrage gruppearbejde og mundtlige oplæg. Faglige mål: Eksaminanden kan anvende et elementært lingvistisk begrebsapparat redegøre for grundlæggende regler inden for italiensk grammatik og fonetik beherske et ordforråd svarende til almindelig dagligdags sprogbrug oversætte en lettere tekst fra italiensk til dansk. Pensum: Der opgives 100 normalsider inden for fonetik og 200 normalsider inden for grammatik. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet i form af oversættelse til dansk af en italiensk tekst på højst 1200 typeenheder og besvarelse af 10 punktspørgsmål i grammatik og fonetik. Det er en forudsætning, at den studerende har deltaget i praktiske øvelser, dokumenteret ved ét mundtligt godkendt oplæg på dansk på ca. 10 minutter om et emne inden for italiensk grammatik og ét mundtligt oplæg på italiensk på ca. 10 minutter om et emne inden for italiensk kulturhistorie, samt ved at der foreligger en godkendt hjemmeopgave i fri skriftlig fremstilling på italiensk (omfang 3 normalsider), ligeledes inden for italiensk kulturhistorie. Emnerne udleveres af læreren mindst en uge før afleveringen/fremlæggelsen. Omfang: 2 timer. Censur: Prøven er intern uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Tekst-, film- og medieanalyse I (fagelementkode 46311002) 5 ECTS-point Text, film and media analysis I Undervisnings- og arbejdsformer: Vekslen mellem forelæsninger og holdundervisning med praktiske øvelser. 9

Faglige mål: Eksaminanden kan redegøre for grundbegreberne inden for tekst-, film- og medieanalyse (fx tekstbegreb, kommunikationssituation, genrekonventioner, fiktion-fakta) anvende disse i beskrivelsen af indhold, struktur og stilistiske virkemidler i en given italiensk tekst/film, herunder identificere og karakterisere genremæssige og teksttypologiske konventioner. Pensum: Der opgives et fælles pensum på min. 6 kortere italienske tekster/tekstuddrag (skrevet efter 1900) og 3 italienske film/filmuddrag (produceret efter 1940), dækkende forskellige genrer og typer (narrative tekster, drama, lyrik, sagprosa; fiktion, dokumentar, reportage). Teksterne må ikke frembyde specielle sproglige eller filmtekniske vanskeligheder. Desuden opgives 300 normalsider inden for tekst-, film- og medieanalyse. Prøveform: Deltagelse i praktiske øvelser dokumenteret ved ét mundtligt oplæg på ca. 10 minutter og to skriftlige hjemmeopgaver (omfang 6-8 normalsider), der afvikles i forbindelse med kurset og godkendes af læreren. Opgaverne aftales med læreren mindst en uge for afleveringen/fremlæggelsen. Gruppeprøvebestemmelser: Mindst to af de tre obligatoriske øvelser, det mundtlige oplæg og én af de skriftlige opgaver, aflægges individuelt. Den tredje øvelse kan aflægges i gruppe med individuel bedømmelse. Den enkeltes bidrag skal fremgå klart af opgavebesvarelsen. Censur: Prøven er intern uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. Modul II: Sprog og kommunikation Language and communication Sprog og kommunikation (fagelementkode 46311003) 15 ECTS-point Language and communication Kompetencemål: Efter at have gennemført fagelementet kan den studerende: redegøre for og diskutere grammatiske problemstillinger inden for italiensk og kontrastivt i forhold til dansk identificere registerbetinget sprogvariation forstå og anvende forskellige registre (formelt vs. uformelt) i mundtlig og skriftlig kommunikation på italiensk oversætte og resumere indholdet af mundtlige eller skriftlige tekster omhandlende moderne samfundsforhold og kulturdebat diskutere emner af ovenstående typer på italiensk, skriftligt og mundtligt. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning. 10

Faglige mål: Eksaminanden kan forstå talt og skrevet italiensk godt udtrykke sig på nogenlunde korrekt italiensk, såvel grammatisk som leksikalsk, og med en udtale, der i det store og hele følger en af de regionale varianter i standarditaliensk i henseende til enkeltlyd og intonation udtrykke sig forståeligt på italiensk og formulere sammenhængende meninger om emner, der ikke frembyder vanskeligheder af fagspecifik art anvende grammatikkens grundbegreber anvende den nødvendige terminologi og teori inden for sætningsanalyse, morfologi og syntaks, med inddragelse af spørgsmål om stilproblemer og registerbetinget sprogvariation samt kontrastive overvejelser vedrørende italiensk sprog i forhold til dansk. Pensum: Der opgives 500 normalsider fra grammatiske fremstillinger af italiensk sprog efter aftale med eksaminator. Prøveform: Bunden mundtlig prøve på italiensk og dansk med forberedelse, under forudsætning af 3 godkendte opgaver. Prøven består i, at den studerende til forberedelsestiden får forelagt en af eksaminator valgt prosatekst på italiensk vedrørende moderne samfundsforhold og/eller kulturdebat (højst 1200 typeenheder). Der prøves i oplæsning på italiensk af en kort tekstpassage, resumé på italiensk af teksten, efterfulgt af diskussion omkring emnet (bunden dialog). Der prøves endvidere i grammatik, herunder også spørgsmål vedrørende tekstens stilniveau og italiensk kontrastivt i forhold til dansk. For at kunne indstille sig til prøven, skal den studerende have holdt et mundtligt oplæg på ca. 20 minutter med redegørelse for forskellige fremstillinger af et grammatisk emne samt afleveret tre godkendte skriftlige opgaver (en oversættelse til italiensk (max 1 normalside), en oversættelse til dansk (max 1 normalside) og en fri skriftlig fremstilling på italiensk (max 2 normalsider)). Opgaverne stilles af læreren mindst en uge inden afleveringsfristen. Omfang: 30 minutter inkl. votering. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Den italienske og den danske del af prøven vægtes i bedømmelsen med hver 50 %. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: Italiensk-italienske ordbøger. Særlige bestemmelser: Det er en forudsætning for at indstille sig til prøven i Sprog og kommunikation, at prøven i fagelementet Basissprog fra Modul I er bestået. 11

Modul III: Det moderne Italien. Civilisation, litteratur og medier. Modern Italy. Civilisation, literature and media. Kompetencemål: Efter at have gennemført modulet kan den studerende i hovedtræk forstå det moderne Italiens komplekse identiteter inden for civilisation, litteratur og medier i samspil med den europæiske og globale udvikling redegøre for hovedlinier i disse forløb, samt for de væsentligste institutionelle strukturer og deres aktører identificere og diskutere forskellige litterære og ikke-litterære tekstgenrer og skelne mellem massemediernes nye udtryksformer karakterisere og fortolke italienske tekster med inddragelse af tekstanalytiske begreber og den æstetiske forms betydning relatere analyser og problemstillinger til relevant kontekst. Civilisation, litteratur og medier efter 1900 (fagelementkode 46311004) 10 ECTS-point Post-1900 civilisation, literature and media Undervisnings- og arbejdsformer: I fagelementet studeres områderne civilisation/historie, litteratur og film/medier. Der veksles mellem forelæsninger og holdundervisning, filmforevisning, mv., med aktiv deltagelse af de studerende i form af mundtlige oplæg og gruppearbejde. Faglige mål: Eksaminanden kan redegøre for det moderne Italiens historie fra optakten til 1. verdenskrig, over fascismen, republikken efter 1945 og frem til i dag redegøre for de moderne økonomiske, politiske og kulturelle institutioners tilblivelse og indbyrdes relationer (virksomheder, partier, forlag, medier mm.) også anskuet i en international sammenhæng forklare de væsentligste kulturelle og litterære strømninger fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag redegøre for centrale kulturelle og litterære tekster (herunder film). Pensum: Til prøven opgiver underviseren et fælles pensum på 800 normalsider tekst, 400 normalsider inden for civilisation og 400 normalsider inden for litteratur. Af disse skal mindst 400 være primærtekster på italiensk. Af de resterende 400 normalsider kan op til 200 være på andre sprog end italiensk. Derudover opgives film- og TV-materiale, i et omfang, beregnet til 200 normalsider. Prøveform: Bunden mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Den studerende forelægges ét eller flere spørgsmål med én tilknyttet tekst (omfang 2-4 normalsider) inden for det opgivne pensum. For at indstille sig til prøven skal den studerende have afleveret mindst to godkendte, begrebsafklarende essays (5-6 normalsider), ét i civilisation og ét i litteratur. Omfang: 30 minutter, inklusive censur. Forberedelse: 30 minutter. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelse: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 12

Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Tekst-, film- og medieanalyse II (fagelementkode 46311005) 5 ECTS-point Text, film and media analysis II Undervisnings- og arbejdsformer: Vekslen mellem forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende i form af mundtlige oplæg, skriveøvelser og gruppearbejde. Faglige mål: Eksaminanden kan give en systematisk, sammenhængende og argumenterende beskrivelse af tematik, struktur og brug af stilistiske virkemidler i en italiensk tekst/film, der gennem en vekselvirkning mellem iagttagelse og refleksion når frem til en samlet vurdering/fortolkning af teksten/filmen anvende tekst-, film- og medieanalytiske begreber og metoder (fx inden for genreteori, retorik, narratologi, kildekritik) præcist, hensigtsmæssigt og reflekteret i forhold til den specifikke tekst/film relatere analysen til den historiske/litterære kontekst. Pensum: Pensum fra fagelement 2: Tekst-, film- og medieanalyse I forudsættes. Der opgives yderligere min. 6 kortere tekster/tekstuddrag (skrevet efter 1900) og min. 3 film/filmuddrag (produceret efter 1940) dækkende forskellige genrer og typer. Teksterne må ikke frembyde specielle sproglige/filmtekniske vanskeligheder. Desuden opgives 400 normalsider (her af min. 100 normalsider på italiensk) inden for tekst-, film- og medieanalyse. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave, der kan affattes på dansk eller italiensk efter den studerendes valg. 7 dage før afleveringsfristen udleveres eksamensopgaven, der består af tre i undervisningen ikke gennemgåede tekster/tekstuddrag (skrevet efter 1900, omfang: 8-10 normalsider) eller film/filmuddrag (produceret efter 1940, omfang max. 45 minutter, idet der ved filmuddrag udleveres hele filmen, med præcis angivelse af hvilket uddrag analysen skal behandle). To af de fire tekstgenrer (lyrik, narrativ, drama, sagprosa) og én filmgenre (fakta eller fiktion) skal være repræsenteret. Den studerende vælger én af disse tekster/film som grundlag for sin hjemmeopgave. For at kunne indstille sig til prøven skal den studerende have holdt et mundtligt oplæg på ca. 15 minutter med diskussion af begrebsapparat. Emnet udleveres af læreren mindst en uge før fremlæggelsen. Omfang: 8 normalsider. Den studerende har 7 dage til rådighed til hjemmeopgaven. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Særlige bestemmelser: Det er en forudsætning for at indstille sig til prøven i Tekst-, film- og medieanalyse II, at prøven i Tekst-, film- og medieanalyse I er bestået. 13

Godkendelse Godkendt af Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, København d. 11.1. 2007. Justeret og godkendt af Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk d. 13. august 2008. Godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 10. december 2008. Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef 14