Til Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 199 til 222 3. april 213 CFN/CGS Fra 199-212 er emissionen af forsurende gasser (SO 2 og NO x ) fra den danske elsektor faldet betydeligt. Dette notat omhandler som sådan hele perioden fra 199 til 222 men fokuserer dog primært på udviklingen over de seneste 8 år, hvor emissionen af svovldioxid (SO 2 ) og nitrogenoxider (NO x ) er faldet med henholdsvis 61 % og 52 %. Udviklingen i emissionen af SO 2 er beskrevet i afsnit 1, mens emissionen af NO x er beskrevet i afsnit 2. Dok. 126824/13, Sag 12/1967 1/7
1. Udvikling i emissionen af SO 2 fra 199-222 Udledningen af SO 2 fra den danske el- og kraftvarmeproduktion for 199-222 er vist i Figur 1. 2 1 ton 15 1 5 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 21 212 214 216 218 22 222 Anlæg > 25MW Anlæg < 25MW Kvote Figur 1 Udledning af SO 2 i Danmark, historisk og prognose frem mod 222 Den faktiske SO 2-emission er faldet med ca. 97 % i perioden 199 til 212. Faldet i SO 2-emissionen siden 199 skyldes mindre anvendelse af kul, stigende anvendelse af naturgas, idriftsættelse af afsvovlingsanlæg på de centrale kraftværker og affaldsfyrede anlæg samt anvendelsen af brændsler med lavere svovlindhold. Efter 1999 skyldes faldet højere rensningsgrad på afsvovlingsanlæg og mindre drift på anlæg uden afsvovlingsanlæg som følge af svovlafgiften, der trådte i kraft i 2. Efter indførelsen af svovlafgiften har SO 2-kvoten ikke haft praktisk betydning for reguleringen af SO 2-udledningen for anlæg større end 25 MW el. Dok. 126824/13, Sag 12/1967 2/7
Udledning af SO 2 fra dansk el og kraftvarme 25-212 Figur 2 illustrerer udviklingen i emissionen af SO 2 fra den danske elsektor i perioden 25-212. Den øverste figur angiver den absolutte udledning i ton, mens den nederste figur angiver den specifikke udledning per kwh el for anlæg 25 MW el og anlæg > 25 MW el. 12. ton SO 2 GWh el 1.6 1. 1.4 1.2 8. 1. 6. 8 4. 6 4 2. 2 25 26 27 28 29 21 211 212 Øvrige anlæg > 25 MW Værker Gr. 1 El fra værker Gr. 1 25 g SO 2 /MWh 2 15 1 5 25 26 27 28 29 21 211 212 Anlæg > 25 MW Note: Anlæg Gr. 1 omfatter 4 ældre kraftværksblokke uden afsvovlingsanlæg (Asnæsværkets Blok 2 og 4, Stigsnæsværket Blok 1 og Fynsværket Blok 3). Figur 2 SO 2 -emissionen fra produktionen af el og kraftvarme i Danmark Hovedkonklusionerne fra ovenstående figurer er opsummeret i det følgende: Efterhånden som hovedparten af de kulfyrede anlæg over 25 MW el er blevet udstyret med effektive miljøanlæg til fjernelse af SO 2 fra røggassen, har driftstimerne for de resterende kulfyrede værker uden afsvovlingsanlæg stor betydning for elsektorens samlede SO 2 -udledning. Dette er illustreret i Figur 2 vha. data for udvalgte anlæg uden afsvovlingsanlæg (Anlæg Gr. 1). I årene 25-21 bidrog disse anlæg med op til 59 % af SO 2 -udledningen fra de større anlæg (> 25 MW el ). Elproduktionen fra disse anlæg udgjorde i samme periode under 5 % af den samlede elproduktion fra de større anlæg. Dok. 126824/13, Sag 12/1967 3/7
Asnæsværkets Blok 2 har i slutningen af 29 fået etableret et anlæg til fjernelse af SO 2. Sammenholdt med, at både Asnæsværkets Blok 4, Stigsnæsværkets Blok 1 og Fynsværket Blok 3 er taget ud af normal drift i den beskrevne periode, ses der en lav emission af SO 2 fra disse anlæg efter 29. Høje markedspriser i tørår har historisk set medført store stigninger i SO 2 - emissionen fra den danske elsektor som følge af øget produktion på anlæg uden svovlrensning. Da alle større anlæg i dag er udstyret med afsvovlingsanlæg, forventes der ikke længere at forekomme de store årlige udsving i SO 2 - emissionen fra den danske elsektor. SO 2 -udledningen fra anlæg 25 MW el er domineret af enkelte større industrianlæg og kraftvarmeværker baseret på affald og biomasse. I perioden 25-212 er der sket et mindre fald i SO 2 -udledningen fra disse anlæg, hvilket primært kan forklares ved en reduktionsindsats på de affaldsfyrede værker. Elproduktionen fra anlæg 25 MW el er domineret af naturgasfyrede anlæg, der er kendetegnet ved en lav SO 2 -udledning som følge af et lavt indhold af svovl i brændslet. Et fald i produktionen fra de naturgasfyrede værker efter overgangen til markedsvilkår har derfor bevirket en stigende tendens i emissionen per kwh el for de mindre anlæg. Særligt har udviklingen i de seneste år medført, at SO 2 - udledningen per kwh el fra og med 29 var højest for anlæg 25 MW el. Dok. 126824/13, Sag 12/1967 4/7
2. Udvikling i emissionen af NO x fra 199-222 Den faktiske NO x -udledning er faldet med ca. 84 % i perioden 199 til 212. Faldet i NO x -udledningen skyldes i overvejende grad indførelsen af NO x - reducerende tiltag (lav-no x -brændere og deno x -anlæg) på de centrale kraftværker. Brændselsomlægninger bidrager kun i begrænset omfang til reduktionen af NO x. Overholdelsen af det årlige kvoteloft for NO x er blevet relateret til den udvekslingskorrigerede NO x -emission for anlæg større end 25 MW el. Udviklingen i NO x -udledningen er derfor beskrevet med udgangspunkt i den udvekslingskorrigerede NO x -emission, som vist i Figur 3 for perioden 199-222. 14 1 ton 12 1 8 6 4 2 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 21 212 214 216 218 22 222 Anlæg > 25 MW Anlæg < 25 MW Kvote Figur 3 Udledning af NO x i Danmark, historisk og prognose frem mod 222 Kvoteordningen har i perioden 23-27 stillet store krav til de omfattede producenter om at begrænse deres NO x -udledning. Fra og med 28 havde kvoteordningen ikke længere betydning for emissionen af NO x fra de større anlæg. Indførelsen af NO x -afgiften pr. 1. januar 21 har givet øget incitament til at begrænse udledningen af NO x yderligere fra de større anlæg. Afgiften på udledning af NO x stiger pr. juli 212 til 25 kr./kg. og det ventes, at udledningen derfor sænkes yderligere. Udviklingen i NO x -emissionen fra anlæg 25 MW el følger udviklingen i produktionen fra decentrale kraftvarmeværker. Særligt er der sket en nedjustering af emissionsfaktorerne for flere decentrale anlægstyper som følge af skærpede emissionsgrænseværdier gældende for 26. Dok. 126824/13, Sag 12/1967 5/7
Udledning af NO x fra dansk el og kraftvarme 25-212 Figur 4 illustrerer udviklingen i emissionen af NO x fra den danske elsektor i perioden 25-212. Den øverste figur angiver den absolutte udledning i ton, mens den nederste figur angiver den specifikke udledning per kwh el for anlæg 25 MW el og anlæg > 25 MW el. 5. ton NO x GWh el 14. 4. 12. 1. 3. 8. 2. 6. 4. 1. 2. 25 26 27 28 29 21 211 212 Øvrige anlæg > 25 MW Værker Gr. 2 El fra værker Gr. 2 1.25 g NO x /MWh 1. 75 5 25 25 26 27 28 29 21 211 212 Anlæg > 25 MW Note: Anlæg Gr. 2 omfatter Asnæsværket Blok 5, Studstrupværket Blok 3 og 4, Esbjergværket og Fynsværket Blok 7, der alle har fået deno x-anlæg i perioden 25-21. Figur 4 NO x -emissionen fra produktionen af el og kraftvarme i Danmark Hovedkonklusionerne fra ovenstående figurer er opsummeret i det følgende: Den gennemsnitlige NO x -udledning for anlæg > 25 MW el er reduceret fra 997 g/mwh i 25 til 32 g/mwh i 212. Faldet skyldes fortrinsvist etablering af deno x -anlæg på en række større kulfyrede kraftværker - benævnt Gr. 2 anlæg i Figur 4. Selvom elproduktionen fra de pågældende anlæg var nogenlunde ens i årene 25 og 21 har forbedret røggasrensning medført et fald i NO x - udledningen på 87 % over samme periode. Fra 21 til 212 faldt emissionen yderligere med ca. 1. ton fra anlæg > 25 MW el som følge af en generel nedgang i elproduktionen fra de pågældende anlæg. Dok. 126824/13, Sag 12/1967 6/7
Med virkning fra den 1. januar 21 blev der indført en NO x -afgift gældende for alle anlæg i Danmark. Afgiftssystemet forventes primært at give incitament til at reducere NO x -udledningen for de værker, der foretager kontinuerlige NO x - målinger og dermed har mulighed for at dokumentere deres reduktionsindsats - dvs. anlæg større end 25 MW el og affaldsfyrede anlæg. Det vurderes derfor, at NO x -afgiften har været en medvirkende årsag til den lave NO x -udledning for anlæg større end 25 MW el efter 21. For de øvrige anlæg, hvor NO x - udledningen bliver opgjort på baggrund af standardfaktorer, påvirker NO x - afgiften derimod ikke emissionsopgørelsen efter 21. Udledningen af NO x fra anlæg 25 MW el har ligeledes haft en nedadgående tendens fra 25 til 212. Faldet skyldes dels et fald i den decentrale produktion efter overgangen til markedsvilkår og dels en nedjustering af emissionsfaktorerne for flere typer anlæg. Særligt er den væsentligste årsag til det store fald i emissionsniveauet fra 28 til 21 en betydelig reduktion i emissionsfaktorerne for gasturbiner og anlæg baseret på biogas. Reduktionen i NO x - udledningen fra anlæg 25 MW el har dog ikke haft samme omfang som tilfældet ved de større anlæg. De mindre anlæg udgjorde således 47 % af den samlede NO x -udledning i 212, mens el- og varmeproduktionen fra anlæg > 25 MW el var henholdsvis 4,2 og 1,8 gange større. Dok. 126824/13, Sag 12/1967 7/7