Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde Fravær pr ansat i Dagsværk

Transkript

1 Louise Kryspin Sørensen Maj 2011 Langtidssygefravær i 2007 og 2009 Langtidssygefraværet (over 28 dage) opgjort i dagsværk er faldet med 15,4 % fra 2007 til Faldet i langtidssygefraværet er sket både i kommuner og regioner, men mest markant i kommunerne med 24 %. Sygefraværet er ikke jævnt fordelt. De 20 % mest syge af sygeplejerskerne tegner sig for 89,6 % af det samlede sygefravær i kommunerne og 86,4 % af det samlede sygefravær i regionerne. Sygefraværet blandt sygeplejersker er således meget ulige fordelt, hvilket bør afspejle sig i de initiativer der bliver sat i søen på arbejdspladserne for at nedbringe sygefraværet. Langtidssygefravær i 2009 Det fælleskommunale løndatakontor opgør årligt fraværet i kommuner og regioner. Dette notat omhandler omfanget af langtidssygefravær blandt sygeplejersker i kommuner og regioner i 2009, samt udviklingen fra 2007 til I beregningerne indgår kun afsluttet sygefravær, da vi skal kende sygeperiodens længde. Derfor er det gennemsnitlige sygefravær i dette notat ikke sammenlignelige med DSR s øvrige notater om sygefravær for samme år fuldtidsbeskæftigede ud af (86 %) basissygeplejersker og specialsygeplejersker i regionerne eller kommunerne er registreret med fravær i Deres fravær er angivet i tabel 1 fordelt over fraværets periodelængde. I bilaget ses en mere detaljeret opgørelser af fraværet over flere periodelængder. Der har i alt været fraværsperioder i 2009, hvoraf 98 % af perioderne ( ) er under 29 dages varighed. I disse tal indgår ikke uafsluttet fravær, jf. tabel 1. Fraværet over 28 dage udgør 36 % af det totale fravær opgjort i kalenderdage og 28 % af det totale fravær opgjort i dagsværk. Set i forhold til antal perioder, udgør langtidsfravær 2 %, da der er meget færre sygdomsperioder forbundet med langtidssygefravær, end ved kortere fravær. Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009 Periodelængde Fravær pr ansat i Kalenderdage Fravær pr ansat i Dagsværk Antal perioder pr. ansat Antal dage pr. periode Antal fraværsperioder Korttidsfravær (<=28 dage) 9,2 64 % 8,4 72 % 3,2 98 % 2, Langtidsfravær (>28 dage) 5,0 36 % 3,3 28 % 0,1 2 % 65, I alt 14,3 100 % 11,7 100 % 3, % 4, I alt indgår sygeplejersker, i KL (Stilling: 19025, 19013, 22201) og i DR (Stilling: 22201) med og uden fravær (population=alle i statistikken). I tabellen indgår ikke uafsluttet fravær. NOTAT Langtidssygefravær i 2007 og 2009.docx

2 Udvikling i langtidssygefravær i 2007 og 2009 Langtidssygefraværet (over 28 dage) opgjort i dagsværk er faldet med 15,4 % fra 2007 til I 2007 havde basis og specialsygeplejersker i gennemsnit 3,9 sygedagsværk over 28 dage i 2007, hvilket var faldet til 3,3 dagsværk over 28 dage i Derimod er der sket en stigning i sygefraværet under 29 dage på 5,0 % fra 2007 til Sygefraværet er større i regionerne end i kommunerne i både 2007 og Det er kun i regionerne at sygefraværet er steget fra Denne stigning dækker over en stærkere stigning for sygefravær under 29 dage (3,5 %) og et fald i langtidsfraværet (3,0 %), jf. tabel 2. Derimod er sygefraværet faldet i kommunerne i samme periode. Også her dækker udviklingen over en stigning i sygefravær under 29 dage i kommunerne på 8,1 % og et stort fald i langtidsfravær på 24,0 %. Tabel 2. Udvikling i sygeplejerskers sygefraværsdagsværk fordelt på perioder og sektor Udvikling fra Sygedagsværk i alt 11,9 11,7-1,7 % Under 29 dage 8,0 8,4 5,0 % 29+ dage 3,9 3,3-15,4 % Regionerne i alt 11,9 12,1 1,7 % Under 29 dage 8,6 8,9 3,5 % 29+ dage 3,3 3,2-3,0 % Kommunerne i alt 11,2 10,5-6,2 % Under 29 dage 6,2 6,7 8,1 % 29+ dage 5,0 3,8-24,0 % Note: Fuldtidsbeskæftigede basis og specialsygeplejersker i regionerne og kommuner ( i 2009 og i 2007) indgår i statistikken. Sygefravær blandt sygeplejersker er ulige fordelt Som vist er langtidssygefraværet blandt sygeplejersker faldende fra , især på det kommunale område. Et andet vigtigt aspekt af sygefraværet blandt sygeplejersker er, hvordan dette er fordelt mellem sygeplejerskerne. I figur 2 er sygefraværet blandt basis- og specialsygeplejersker ansat i regionerne og kommunerne illustreret ved hjælp af Lorenzkurver. Den sorte diagonale linje illustrerer hvordan en total lige fordeling af sygefravær blandt en gruppe ansatte ville se ud. Dvs. hvis 10 % af de ansatte tegnede sig for 10 % af fraværet, 20 procent tegnede sig for 20 % af fraværet osv. Den blå og den orange linje (Lorenz-kurverne) illustrerer hvordan sygefraværet reelt fordeler sig blandt sygeplejerskerne ansat i henholdsvis regionerne og kommunerne. I regionerne viser den blå linje i figur 2 bl.a., at de 20 % mindst syge blandt sygeplejerskerne samlet set tegner sig for 1,1 % af det samlede sygefravær i gruppen af basis- og specialsygeplejersker ansat i regionerne. Videre ses det, at de 50 % mindst syge blandt sygeplejerskerne samlet set tegner sig for 5,4 % af det samlede sygefravær i gruppen af basissygeplejersker ansat i regionerne. Modsat tegner de 5 % mest syge blandt DSR Analyse Side 2 af 5

3 sygeplejerskerne sig for 66,1 % af det samlede sygefravær i gruppen af basissygeplejersker ansat i regionerne. I kommunerne er sygefraværet også meget spredt. Således viser den orange linje at de 80 % mindst syge af sygeplejerskerne tegner sig for 10,4 % af det samlede sygefravær, mens de 18,2 % mest syge tegner sig for 90 % af det samlede sygefravær. Videre tegner de 5 % mest syge basissygeplejersker i kommunerne sig for 70,4 % af det samlede sygefravær blandt basissygeplejerskerne i kommunerne. Figur 1. Fordeling af sygefravær blandt basis og specialsygeplejersker i kommuner og regioner, Lige fordeling Kommuner Regioner Note: Fuldtidsbeskæftigede basis og specialsygeplejersker i regionerne og kommuner ( i 2009 og i 2009) indgår i statistikken. Sygefraværet blandt sygeplejersker er således meget ulige fordelt, hvilket bør afspejle sig i de initiativer der bliver sat i søen på arbejdspladserne for at nedbringe sygefraværet. For en stor gruppe af sygeplejerskerne er der ikke behov for særlige tiltag til nedbringelse af sygefravær, da de tegner sig for en så begrænset del, at det formentlig ikke er muligt at nedbringe sygefraværet yderligere. Der var således knap 6000 sygeplejersker i regioner og kommuner, der intet sygefravær havde i Modsat er der også en gruppe, der tegner sig for en meget stor del af det samlede sygefravær. Derfor vil det være mest oplagt, at målrette initiativer til nedbringelse af sygefravær på arbejdspladsen specifikt mod denne gruppe af medarbejdere, hvor det giver mening. DSR Analyse Side 3 af 5

4 Metode I notatet indgår kun sygeplejersker med afsluttet sygefravær. Dvs uafsluttet fravær er ikke inkluderet. Derved stemmer tallene ikke overens med tal om sygefravær i de øvrige notater om det totale omfang af sygefravær. Sygeplejersker er defineret som basis- og specialsygeplejersker, da basis og specialsygeplejersker ikke kan defferentieres i regionerne. Der er anvendt følgende stillingskoder i udtrækkene: KL: og samt regionerne: Data er trukket fra FLD s databank (LOPAKS). I LOPAKS opgøres fraværet som følgende - antal kalenderdage pr. helårsansat - antal dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget - antal fraværsperioder pr. helårsansat I opgørelserne indgår alle ansatte, helårs eller fuldtidsbeskæftigede uanset om de har haft fravær eller ej. Kalenderdage. Antal kalenderdage pr. helårsansat beregnes som: antal kalenderdage i fravær i alt/antal helårsansatte i alt. Beregningen forudsætter, at de enkelte ansættelsesforhold omregnes til antal helårsansatte. En helårsansat defineres som et ansættelsesforhold, der uanset beskæftigelsesgrad (en deltids- og en fuldtidsansat tæller lige meget) udgør et kalenderår. Dagsværk. Antal dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget beregnes som: antal dagsværk i fravær i alt/antal fuldtidsbeskæftigede i alt Beregningen forudsætter en opgørelse af antal fuldtidsbeskæftigede. En fuldtidsbeskæftiget defineres som en helårsansat med beskæftigelsesgraden 1000 (svarende til 37 timer om ugen). Antal fraværsdagsværk = antal timer divideret med 7,4. Perioder. Antal fraværsperioder pr. helårsansat beregnes som: antal fraværsperioder afsluttet i året/antal helårsansatte i alt. Fraværsperioderne opgøres uden hensyn til, om den fraværende er hel- eller deltidsansat. Graden af fravær opgøres som: - fraværets omfang, - fraværsprocenten fraværets omfang beregnes ved forholdet: antal kalenderdage i fravær i alt/antal mulige kalenderdage i året i alt Nævneren beregnes som: 365 * antal helårsansatte i alt, hvor 365 er antal kalenderdage i året, hvis året ikke er skudår. fraværsprocenten beregnes ved forholdet: antal dagsværk i fravær i alt/antal mulige dagsværk i året i alt Nævneren beregnes som : 228 * antal fuldtidsbeskæftigede, hvor 228 er antallet af arbejdsdage i året Der er væsentlig forskel på de to metoders beregninger og resultater af graden af fravær, idet den ene bygger på kalenderdage og helårsansatte og den anden på dagsværk og fuldtidsbeskæftigede. Denne forskel er vigtigt at holde sig for øje ikke mindst ved eventuelle sammenligninger af tabeller, som bygger på hver sin metode. Da et antal mulige kalenderdage generelt er forholdsvis større end antal mulige dagsværk, vil graden af fravær være størst målt som fraværsprocent. DSR Analyse Side 4 af 5

5 Stillingskoder anvendt i FLD Kommuner 2007 (januar til marts 2007 derefter som 2008) Basis ;19025;19026;19027;22201*);22508;22509;22510;22511;2 2526;22531;22601; 19025; ;22201 Sundhedsplejerske ;19013;19028;19029;22512;22525;22611; *) skal med i den kommunale opgørelse, da strukturreformen ikke blev implementeret med det samme. En del af de overflyttede sygeplejersker blev ikke også overflyttet til korrekte lønklasser med det samme. Husk at fjerne markeringen i regioner under område, når der køres tabeller. Regioner Basis og specialister 22201; 22267; ; 22201; DSR Analyse Side 5 af 5