NOTAT. Skadesvirkning ved forbrænding af forskellige brændsler. Notat januar 2012

Transkript

1 Skadesvirkning ved forbrænding af forskellige brændsler Notat januar 2012 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf Fax

2 DGC-notat 1/16 Skadesvirkning ved forbrænding af forskellige brændsler Torben Kvist, DGC Januar 2012

3 DGC-notat 2/16 Indhold Indledning og baggrund... 3 Resume og konklusion... 3 Metode og baggrundsdata... 4 Emissionsfaktorer... 4 Omkostninger for forskellige stoffer... 5 Resultater... 8 Sammenligning af biogas og naturgas i motorer... 8 Fjernvarmekedler fyret med hhv. træ halm og naturgas... 9 Perspektivering Hvilke skadelige effekter er mindst ubehagelige Betydning af hvor brændsler anvendes Betydning af valg af data Sammenligning med tidligere undersøgelse Referencer Bilag A: Omregning af emissionsfaktorer for biomasse... 15

4 DGC-notat 3/16 Indledning og baggrund I efteråret 2011 publicerede Centre for Energy, Environment and Health (CEEH) en rapport /6/, der konkluderede, at omkostningen, der vil være forbundet med at omlægge den danske energiforsyning til at være fossilfrit vil være betydeligt lavere end forudset af Klimakommissionen. Det skyldes, at der i Klimakommissionens beregninger ikke er taget højde for de sundhedsrelaterede omkostninger ved forbrænding af fossile brændsler. Klimakommissionen foreslår, at de fossile brændsler erstattes af vedvarende kilder som vind og biomasse. Omkostningerne, der er relateret til overgangen til en fossilfri energiforsyning er dog meget afhængig af hvordan omlægningen sker. Dvs. af hvilke energikilder, der anvendes i overgangsperioden. Derfor har DGC udført beregninger, der sammenholder sundhedsrelaterede omkostninger og omkostninger som følge af klimaeffekter ved forbrænding af forskellige biomasser og naturgas. Resultaterne er beskrevet i nærværende notat. Resume og konklusion Der er udført beregninger, der sammenholder sundhedsrelaterede omkostninger og omkostninger som følge af klimaeffekter ved forbrænding af forskellige biomasser og naturgas. Beregningerne er baseret på emissionsopgørelser fra DMU og sundhedsrelaterede skadesvirkninger publiceret af Centre for Energy, Environment and Health (CEEH). Til beregning af omkostninger som følge af klimaeffekt er anvendt forventede CO 2 -kvotepriser for hhv og 2030 udgivet af Energistyrelsen. Der har på det seneste været en del debat om i hvilken grad biomasse som f.eks. træ anvendt til energiformål kan betragtes som CO2-neutral, men i dette arbejde er biomasse regnet som CO 2 -neutral. Der er bl.a. udført beregninger af den samlede eksterne omkostning (både klima- og sundhedseffekter), der er forbundet med forbrænding af hhv. halm, træ og naturgas i kedler på varmeværker. De eksterne omkostninger ved anvendelse af træ som brændsel er stort set som for naturgas, mens omkostningen ved anvendelse af halm medfører signifikant højere eksterne

5 DGC-notat 4/16 omkostninger. Ved anvendelse en CO 2 -kvotepris for 2011 på 113 kr./ton fås at de beregnede eksterne omkostninger er 20 % højere ved anvendelse af træ i forhold til naturgas. Ved anvendelse en CO 2 -kvotepris for 2030 på 257 kr./ton fås i stedet, at de beregnede eksterne omkostninger er 30 % lavere ved anvendelse at træ i forhold til naturgas. Tilsvarende resultater er opnået ved sammenligning af anvendelse af biogas og naturgas som brændsel i gasmotorbaserede kraftvarmeanlæg. Beregningerne indikerer at skaderne forårsaget af halm og træ primært skyldes SO 2 - og NO x -emission. Disse stoffer resulterer i negative sundhedseffekter, der rammer regionalt. De negative effekter af anvendelse af naturgas resulterer primært i klimaeffekter, der rammer globalt. Denne forskel bevirker, at når der prioriteres mellem biomasse og naturgas sker der en implicit prioritering mellem regionale sundhedseffekter og globale klimaeffekter. Denne forskel i skadesvirkninger, vil betyde en reduktion i den samlede skadesvirkning ved anvendelse af den samme brændselsblanding, hvis biomassen primært anvendes på store kedler med røggasrensning og naturgas anvendes på de mindre anlæg i stedet for biomasse. Metode og baggrundsdata Denne analyse begrænser sig til at undersøge emissionsdata for rent fjernvarmeproducerende kedler (ingen el-produktion) med mindre end 50 MW indfyret effekt samt miljøbelastningen fra motorbaserede kraftvarmeanlæg fyret med hhv. biogas og naturgas. De brændselstyper, der indgår i analysen for kedler er træ, halm og naturgas. Træ og halm er valgt, da de hyppigt anvendes på fjernvarmeproducerende kedler. Desuden er miljøbelastningen vurderet for gasmotorer fyret med hhv. naturgas og biogas. Det skal understreges, at det ikke muligt at sammenligne resultater for emissioner fra varmeproducerende kedler med resultaterne for motorer. Det skyldes, at de to anlægstyper leverer forskellige produkter (hhv. varme og kraftvarme) og derfor ikke kan erstatte hinanden. Emissionsfaktorer Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) samler og offentliggør hvor store emissionerne er for forskellige forbrændingsteknologier fyret med forskelli-

6 DGC-notat 5/16 ge brændsler. Der er tale om aggregerede data og de er derfor udtryk for gennemsnitlige emissionsværdier. Emissionsdata er opdelt efter anlægstyper og brændsel. Emissionsfaktorerne, som disse emissionsdata kaldes, er angivet som gram emitteret stof pr. indfyret GJ brændsel. De anvendte emissionsfaktorer for kedler og gasmotorer er vist i hhv. Tabel 1og Tabel 2 Tabel 1. Emissionsfaktorer for fjernvarmeproducerende kedler med indfyret effekt lavere end 50 MW. Data for 2010 fra /1/. Enhed: g/gj SO 2 NO x NMVOC CH 4 CO CO 2 N 2 O PM 2.5 Træ , Halm , Naturgas 0, , ,1 0,1 Tabel 2. Emissionsfaktorer for motorbaserede kraftvarmeværker. Data for 2010 fra /1/. Enhed: g/gj SO 2 NO x NMVOC CH 4 CO CO 2 N 2 O PM 2.5 Naturgas 0, ,58 0,161 Biogas 19, ,6 0,206 I dette arbejde regnes træ, halm og biogas som CO 2 neutral. Det betyder at når klimaeffekt beregnes for disse brændsler sættes emissionsfaktoren for CO 2 til nul i stedet for de værdier der er angivet i Tabel 1og Tabel 2. Omkostninger for forskellige stoffer De forskellige stoffer, der er angivet i Tabel 1 og Tabel 2, har alle en vis skadelig virkning på omgivelserne. Der er dog stor forskel på, hvor skadelige de forskellige stoffer er. Skadesvirkningerne er desuden afhængige af hvor emissionen sker. F.eks. er det stor forskel på om NO x -emission sker fra biler i byer, hvor mange mennesker bliver direkte eksponeret eller om emission sker fra en høj skorsten placeret et sted, hvor personeksponeringen er beskeden. Modsat har emission af drivhusgasser som CO 2, lattergas (N 2 O) og metan (CH 4 ) samme betydning på både lokalt, regional og globalt plan. I den nyligt offentliggjorte rapport CEEH's beregninger af helbredsomkostninger fra luftforurening i klimakommissionens scenarier /6/ anvendes data for øgede sundhedsomkostninger som følge af emissioner fra bl.a. forbrændingsprocesser. Disse omkostninger kaldes også eksternaliteter eller

7 DGC-notat 6/16 eksterne omkostninger. De anvendte data stammer fra en baggrundsrapport fra samme sted /3/. Tabel 3. Samfundsøkonomiske omkostninger ved udledning af CO, SO 2, NO x og PM 2.5 fra forskellige typer emissionskilder. Fra /3/. Kr./kg CO SO 2 NO x PM 2,5 Kraftværker 0, Individuel varme 0, Industri forbr. 0, Vejtransport 0, Der findes også andre referencer, der angiver de sundhedsrelaterede eksterne omkostninger. DMU rapporten Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner /7/ angiver ligeledes den type data. Det er disse data, der anvendes af Energistyrelsen, som udgiver en publikation med forudsætninger, der kan anvendes ved samfundsøkonomiske analyser på energiområdet /2/. Disse data er angivet i Tabel 4. Tabel 4. Samfundsøkonomiske omkostninger ved udledning af SO 2, NO x og PM 2.5 fra stationære anlæg. Fra /2/. Kr./kg SO 2 NO x PM 2,5 Land By DGC har sammen med blandt andre DMU gennemført et projekt omkring vurdering af skadesomkostninger som følge af emissioner fra naturgasfyrede motorer på kraftvarmeværker. I dette projekt blev der bestemt omkostninger for de enkelte emissionskomponenter. Omkostningerne varierer afhængig af placering af værket. Omkostning til NO x varierede mellem 125 og 190 kr./kg emitteret. Omkostning som følge af CO var ca. 0,007 kr./kg emitteret /4/. Da SO 2 og partikelemissionerne er lave for naturgasforbrænding, blev omkostningerne til disse ikke vurderet i dette arbejde. Omkostninger til NO x fra motorer fundet i dette projekt er højere end det der er angivet i de to andre nævnte kilder. Alle ovenstående priser er fremkommet ved anvendelse af samme modelværktøj, EVA. EVA er en forkortelse for Economic Valuation of Air pollution. Det er et modelsystem, udviklet ved DMU, som kan foretage en inte-

8 DGC-notat 7/16 greret opgørelse af de eksterne omkostninger ved luftforureningen baseret på atmosfæriske modellering suppleret med OML. Beregningen består af fire trin: atmosfærisk modellering af årsmiddelværdier for koncentrationsbidragene fra emissioner opgørelse af eksponering ud fra GIS-data over befolkningens placering; dette baseret på CPR-data med tilhørende aldersfordeling, opgørelse af sundhedseffekter; dette baseret på dosisresponssammenhænge for eksponering og tilhørende statistiske forventninger til frekvensen for morbiditet 1 og mortalitet 2, værdisætning, der er baseret på enhedsværdier for de enkelte sundhedseffektslutpunkter (eksempelvis pr. mistet leveår, pr. sygedage mv.) De fundne priser gælder for de specifikke kilder beregningerne er foretaget for og skal derfor benyttes med forsigtighed. De forskelle, der er mellem data angivet i Tabel 3 og Tabel 4, skyldes formentlig, at der er regnet på forskellige kilder. I /4/, hvor der rapporteres kr./kg NO x, er der desuden anvendt en anden dosis respons-funktion for NO x end der i de to andre kilder. Decentrale kraftvarmeanlæg ligger oftest i udkanten af mindre byer og anlæggene har mere til fælles med anlæg til industriel forbrænding end med større kraftværker /5/. Derfor anvendes data for industriel forbrænding angivet i Tabel 3 til beskrivelse af skadesomkostningerne. De omkostninger, der er nævnt i ovenstående dækker kun de sundshedsrelaterede omkostninger. Effekt på miljø og klima er ikke inkluderet i de data, der er angivet i Tabel 3 og Tabel 4. Klimaeffekt medtages i det følgende. Det gøres ved at anvende en CO 2 - kvotepris på 113 kr./ton gældende for 2011 og en kvotepris på 257 kr./ton i Disse værdier er angivet i Energistyrelsens publikation Forudsætninger for Samfundsøkonomiske analyser på energiområdet /2/. Desuden er 1 Morbiditet er forholdet mellem antallet af sygdomstilfælde og størrelsen af den befolkning, hvori de optræder 2 Mortalitet er dødshyppighed i en befolkning

9 DGC-notat 8/16 der regnet med at CH 4 er N 2 O er hhv. 21 og 310 gange kraftigere drivhusgasser end CO 2. Resultater Sammenligning af biogas og naturgas i motorer På baggrund af ovenstående data er der lavet en sammenligning af skadesvirkninger som følge af emissioner fra motorbaserede kraftvarmeanlæg fyret med hhv. biogas og naturgas. Ifølge DMU er emissionsfaktorerne for gasmotorer fyret med disse brændsler som angivet i Tabel 2. Skadevirkningerne for de enkelte emitterede stoffer er antaget at være som for Industriel forbrænding angivet i Tabel 3. Emissionen af drivhusgasser fra naturgas er naturligvis betydeligt højere for naturgasfyrede motorer end for biogasmotorer da biogas, som tidligere nævnt, regnes CO 2 -neutral. Den lavere klimaeffekt som følge heraf opvejes dog højere emissioner af NO x og SO 2 fra biogasfyrede motorer, se Figur 1. Det betyder, at de samlede skadesomkostninger (de sundhedsrelaterede og klimarelaterede) som følge af emissioner er stort set ens, hvad enten der fyret med biogas eller naturgas i motorer på de decentrale kraftvarmeværker. Den klimaeffekt, der er vist i Figur 1 for biogas, skyldes emission af CH 4 og N 2 O. CO 2 kvotepris 2011 =113 kr./ton CO 2 kvotepris 2030 =257 kr./ton Figur 1. Eksterne omkostninger som følge af emissioner fra gasmotorer fyret med hhv. biogas og naturgas. Omkostninger fra de enkelte stoffer er som angivet for Industriel forbrænding i Tabel 3. Som tidligere nævnt angiver forskellige kilder forskellige skadevirkninger af de forskellige emitterede stoffer. Anvendes data fra /4/ bliver de samlede eksterne omkostninger relativt højere for biogas, mens det modsatte er tilfældet ved anvendelse af data fra /2/. Det rokker dog ikke ved, at det kan konkluderes, at den samlede skadesvirkning er stort set ens ved anvendelse af de to brændstoffer og at klimapåvirkningen er størst ved anvendelse af

10 DGC-notat 9/16 naturgas, mens den negative helbredseffekt er størst ved anvendelse af biogas som brændstof. Fjernvarmekedler fyret med hhv. træ, halm og naturgas Med de emissioner, der er angivet i Tabel 1, og emissionsrelaterede omkostninger, der er vist for Industriel forbrænding i Tabel 3 fås, at den samlede eksterne omkostning, der er forbundet med forbrænding af hhv. halm, træ og naturgas i kedler på varmeværker er som vist i Figur 2. Heraf fremgår det, at på trods af at de to biobrændsler er regnet som CO 2 -neutrale er de eksterne omkostninger ved anvendelse af træ som brændsel stort set som for naturgas, mens omkostningen ved anvendelse af halm medfører signifikant højere eksterne omkostninger. Det skyldes primært at halm som brændsel indeholder betydeligt mere svovl end træ. Svovl frigøres ved forbrænding som SO 2. Ved anvendelse en CO 2 -kvote for 2011 på 113 kr./ton fås, at de beregnede eksterne omkostninger er 20 % højere ved anvendelse at træ i forhold til naturgas. Ved anvendelse en CO 2 -kvotepris for 2030 på 257 kr./ton fås i stedet at de beregnede eksterne omkostninger er 30 % lavere ved anvendelse at træ i forhold til naturgas. CO 2 kvotepris 2011 =113 kr./ton

11 DGC-notat 10/16 CO 2 kvotepris 2030 =257 kr./ton Figur 2. Eksterne omkostninger som følge af emissioner fra fjernvarme kedler fyret med hhv. træ, halm og naturgas. Omkostninger fra de enkelte stoffer er som angivet for Industriel varme i Tabel 3. Vist for CO 2 -pris for 2011 og som Energistyrens forventer CO 2 -kvoteprisen i Figuren viser desuden at de eksterne omkostninger pga. biomasserne primært skyldes NO x og SO 2, der resulterer i regionale sundhedseffekter, mens naturgasanvendelse resulterer i klima-effekter, kun i mindre grad resulterer i negative sundhedseffekter. Perspektivering Hvilke skadelige effekter er mindst ubehagelige Beregningerne indikerer som nævnt at skaderne forårsaget af halm og træ primært skyldes SO 2 - og NO x -emission. Disse stoffer resulterer i negative sundhedseffekter, der rammer regionalt. De negative effekter af anvendelse af naturgas resulterer primært i klimaeffekter, der rammer globalt. Denne forskel bevirker, at når der prioriteres mellem biomasse og naturgas sker der en implicit prioritering mellem regionale sundhedseffekter og globale klimaeffekter. Betydning af hvor brændsler anvendes På mindre anlæg, som er behandlet her, vil det ikke være rentabelt/nødvendigt at installere røggasrensning for at reducere emissionen af disse stoffer. Det kan det til gengæld være på større anlæg som f.eks. Amagerværkets blok 1, der er udstyret med både NO x - og svovlrensning og som er fyret med biomasse alene. Hvis man flytter biomassen til store anlæg med røggasrensning, vil der kunne opnås en betydelig reduceret emission. Af det grønne regnskab 2010 for Amagerværket fremgår det, at SO 2 -emissionen var 8,9

12 DGC-notat 11/16 mg/m 3 og NO x var 94,8 mg/m 3 i gennemsnit i 2010 for blok 1, der var fyret med 58 % træ- og 42 % halmpiller. Disse emissioner svarer til 3 g SO 2 pr. GJ og 33 g NO x pr. GJ. De tilsvarende emissionsfaktorer for en tilsvarende blanding af halm og træ anvendt i industrikedler er 69 g SO 2 pr. GJ og 90 g NO x pr. GJ. Dvs. SO 2 emissionen kan reduceres til ca. 5 % og NO x emissionen til ca. 35 % af emissionen for samme brændsel på små anlæg. I stedet kunne man anvende naturgas på de decentrale anlæg. Anvendelse af naturgas resulterer i lave SO 2 og NO x emissioner på de små anlæg og emissionen af klimagasser, er stort set uafhængig af, hvor naturgassen anvendes. Det vil betyde en reduktion i den samlede skadesvirkning ved anvendelse af den samme brændselsblanding, hvis biomassen primært anvendes på store kedler med røggasrensning og naturgas anvendes på de mindre kedler i stedet for biomasse. Betydning af valg af data Som tidligere vist, angives der forskellige værdier for de sundhedsrelaterede omkostninger (angivet som kr. pr. kg emitteret stof) som følge af emissioner fra forbrændingsprocesser. For at vurdere indflydelsen af dette, er der fortaget beregninger som de der er vist Figur 2, hvor der er taget udgangspunkt i forskellige referencer for sundhedsomkostninger. Resultatet er vist i Figur 3. Hver af de fire viste figurer repræsenterer forskellige data for sundhedsrelaterede omkostninger. Ved anvendelse af data fra /1/ fås stort set samme resultat som vist i Figur 2. Da omkostningerne relateret til NO x -emissioner er angivet til at være betydeligt højere i /4/ end i /1/og /3/ bliver de beregnede eksterne omkostninger relateret til NO x -emissioner højere for alle tre brændsler. Da NO x -emissionen er højere for de biomassefyrede anlæg end for naturgasfyrede anlæg, påvirkes de samlede eksterne omkostninger for biomassefyrede anlæg relativt mest ved at anvende en højere en NO x - omkostning. Den overordnede konklusion er den samme som nævnt ovenfor, nemlig at de samlede eksterne omkostninger til sundheds- og klimaeffekter er sammenlignelig for naturgas og træ mens omkostningerne er betydeligt højere for halmfyrede anlæg.

13 DGC-notat 12/16 By (> indbyggere), ref. /1/ Land, ref. /1/ CEEH no. 3, forbrænding, ref. /3/ DMU/DGC ref. /4/ Figur 3. Eksterne omkostninger som følge af emissioner fra fjernvarme kedler fyret med hhv. træ, halm og naturgas. Omkostninger beregnet ved anvendelse af forskellige kilder. CO 2 -kvotepris er sat til 113 kr./ton. Sammenligning med tidligere undersøgelse I forhold til den første undersøgelse, hvor DGC sammenlignede skadesvirkningen fra forbrænding af træ, halm og naturgas i fjernvarmekedler, klarer naturgas sig en smule dårligere end halm og træ. Forudsætningerne for CO 2 - emission er uændrede i forhold forrige undersøgelse. SO 2 -emissionen for de undersøgte brændsler er uændrede mens NO x -emissionen er reduceret for alle tre brændsler dog mest for træ og halm, se Figur 4.

14 DGC-notat 13/16 Figur 4. Udvikling i emissionsfaktorer for SO 2 og NO x ved forbrænding af træ, halm og naturgas på fjernvarmekedler mindre end 50 MW. I den første opgørelse blev der regnet med en CO2 pris på 120 kr./ton og her er der regnet med 113 og 257 kr./ton for hhv. år 2011 og år 2030, der er de beløb Energistyrelsen angiver som forudsætning ved udførelse af samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Desuden er værdisætning af helbredsskader som følge af emissioner også ændret sig betydeligt siden DGCs første undersøgelse, se Tabel 5. Tabel 5. Udvikling i værdisætning af skader som følge af forskellige emissioner. Kr./kg SO 2 NO x PM 2,5 Land By Land By Ref. /2/ Industriel forbrænding 2010 Ref. /3/

15 DGC-notat 14/16 Referencer /1/ rnet_januar2011_ghg.htm /2/ Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Energistyrelsen. April /3/ J. Brandt et al., 2011: Assessment of Health-Cost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA Model System, CEEH Scientific Report No 3, Centre for Energy, Environment and Health Report series, March 2011, pp /4/ Lise M. Frohn et al. Environmental optimisation of natural gas fired engines - calculation of health externalities /5/ Personlig kommunikation med Jørgen Brandt, DMU /6/ K. Karlsson et al., 2011: CEEH s beregning af sundhedsomkostninger fra luftforurening i Klimakommissionens fremtidsforløb, CEEH Scientific Report No 10, Centre for Energy, Environment and Health Report series, november 2011, pp /7/ Andersen, M.S. 2010: Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 33 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 783 /8/ /9/ Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. BEK nr 808 af 25/09/2003. /10/ Gaur, S., T. Reed An atlas of thermal data for biomass and other fuels. NREL/TB , UC Category: 1310, DE , National Renewable laboratory, Golden Colorado, USA.

16 DGC-notat 15/16 Bilag A: Omregning af emissionsfaktorer for biomasse Som nævnt i hovedrapporten, fremgår det af det grønne regnskab for 2010 for Amagerværket at SO 2 emissionen var 8,9 mg/m 3 og NO x var 94,8 mg/m 3 i gennemsnit i 2010 for blok 1, der er fyret med træ- og halmpiller. I 2010 udgjorde halmpiller 42 % og træpiller 58 %. For at kunne sammenholde disse emissioner med de emissionsfaktorer som DMU offentliggør (med enheden g/gj) er emissionerne fra Amagerværket omregnet til samme enhed. Dette er beskrevet i dette bilag. Hollandske ECN publicerer en database med kemiske sammensætning af forskellige biomasser /8/. Se Tabel A1. Tabel A1. Sammensætning af halm og træ. Træ Halm Blanding kg/kg (tør askefri) C 50,7 49,8 50,3 H 6,1 5,6 5,9 O 42,9 42,6 42,8 Aske 0,4 5,9 2,7 Det betyder, at der kan opstilles en overordnet reaktionsligning for forbrænding af biomasse på formen C x H y O z + k(o 2 +3,76N 2 ) xco 2 + y/2 H 2 O + ( -1)kO 2 + k3,76n 2 Hvor x = 1, y = 1,41, z = 0,64, k = 1,32 og er luftoverskudstallet. I det grønne regnskab er der ikke angivet en referenceiltprocent for de angivne emissioner, men det antages at den er som angivet i bekendtgørelse af store fyr /9/, hvilket er 6 % O 2 for faste brændsler. Der er desuden antaget et fugtindhold i brændslet på 8 % (masse), da der er tale træ- og halmpiller. Ud fra ovenstående data og reaktionsligning er den molmæssige røggassammensætning bestemt og ved 6 % ilt i tør røggas svarer det til Den øvre brændværdi for biomassen kan beregnes til 19,7 MJ/kg (tør) /10/, hvilket svarer til en nedre brændværdi på ca. 18,2 MJ/kg (tør). Med denne brændværdi og et iltindhold i tør røggas på 6 % kan det beregnes at der ved

17 DGC-notat 16/16 forbrænding dannes 356 m 3 tør røggas pr. GJ biomasse, der indfyres. Det betyder at en SO 2 emission på 8,9 mg/m 3 og en NO x -emission på 94,8 mg/m 3 og en brændselsfordeling på 58 % træ- og 42 % halmpiller svarer til 3 g SO 2 pr. GJ og 34 g NO x pr. GJ.