Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og



Relaterede dokumenter
Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

I Sundhedsaftalen indgår, at der skal udvikles et differentieringsredskab til vurdering af samarbejdsniveau.

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Implementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune. Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens

Når livsvilkår ændres og nye behov opstår

Vejledning til ledelsestilsyn

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?

Seminar 2016 Genoptræningsplaner og visitation

Telemedicinsk træning og vejledning for patienter med svær KOL

Potentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

Kvalitativt multiplecasestudie. funktionsevne hos AMD-patienter

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

3. november Notat vedr. kommunale akutfunktioner

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Notat. Der ansøges således midler til: Etableringen af en hjerneskadekoordinatorfunktion og et hjerneskade

Resultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade

Spørgsmål angående rehabilitering, senfølger, opfølgende kontroller og sammenhængende

Kl til på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup

Fra evidens til anbefalinger

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Har du erfaringer med intensiv indsats?

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

MMSE skalaen Demensforskning med relevans for hverdagen Lundbecks satellitsymposium

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne

DANSK APOPLEKSIREGISTER

Viden, dokumentation og effekt i rehabilitering - udfordringer i samspillet mellem praksis og viden

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Patientinddragelse Patient Ekspert Panel, 1 års fødselsdag Sydvestjysk Sygehus, den 29. marts

Referat Erfaringsforum Vestdanmark

Hjerneskadesamrådet. Revideret referat fra Hjerneskadesamrådets møde den 8. marts Kære alle

Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup

SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS

Ansøgning. Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Hjernetræthed håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G

Nationale kliniske retningslinjer

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,

Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd

Patientrapporterede data på kræftområdet

Transkript:

Hvordan monitorerer vi så det kan bruges? Tværgående klinisk perspektiv på monitorering et samarbejdsprojekt mellem sygehuse og kommuner i Region Midtjylland Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og 1 www.regionmidtjylland.dk Sektion for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet.

Arbejdsgruppe vedr. fastlæggelse af fælles redskaber til vurdering af funktionsevnen hos patienter med apopleksi (Januar 2014) Formål: Arbejdsgruppen skal pege på et lille batteri af redskaber til vurdering af funktionsevnen hos patienter med apopleksi, som kan anvendes i region og kommuner.

Formål med at monitorere - et fagligt perspektiv Stratificering Hvilket behov har patienten/borgeren Sker der en ændring over tid Effekt Har interventionen betydning - for fru Hansen En hjerneskade giver ikke de samme symptomer for alle, derfor skal vi ikke monitorerre ændring for alle men (grov) stratificering kan være nyttig information i et rehabiliteringsforløb 9 minutter betyder forsimpling!!

Standardiserede redskaber i behandling af apopleksi Det er god klinisk praksis at monitorere de væsentlige områder i apopleksibehandling ( Evidence-Based Review of Stroke Rehabilitation mm) Ingen konsensus om hvilke redskaber der skal bruges til at monitorere de væsentlige områder (National clinical guideline for stroke, London:Royal College of Physicians, 2012, Salter, Baker og mange andre)

Monitoreres funktionsevne systematisk? Undersøgelse i de 3 vestdanske regioner 26 regionale behandlingssteder (svar fra 84,6%) 52 kommuner (svar fra 90,4%) Langt størstedelen (>85%) anvender standardiserede redskaber til dokumentation af funktionsevne 89 forskellige standardiserede redskaber >45 uautoriserede/stærkt modificerede

Arbejdsgruppe vedr. fastlæggelse af fælles redskaber til vurdering af funktionsevnen hos patienter med apopleksi (Januar 2014) Formål: Arbejdsgruppen skal pege på et lille batteri af redskaber til vurdering af funktionsevnen hos patienter med apopleksi, som kan anvendes i region og kommuner.

Arbejdsgruppens udvalgte områder Gang Kognition Dysfagi Ændring over tid Stratificering Stratificering

Kvalitet af testredskaber - hvad siger litteraturen? Systematisk litteratursøgning (Apopleksi og [Gang eller Kognition]) Kvaliteten af redskaber vurderes iht COSMINstandarder GANG: 22 redskaber vurderet KOGNITION: 63 redskaber vurderet

Gangtest, APO, RegMidt Formål: Beskrivelse af status samt ændring af gangfunktion. For at sikre et sammenhængende patientforløb Vurdering af hastighed, at komme omkring samt udholdenhed Anbefalede Testredskaber: 10 meter gangtest Timed Up and Go 6 min gangtest

Gangtest, APO, RegMidt 2 Redskaberne skal benyttes i alle faser af rehabiliteringen, særligt ved overgange i rehabiliteringsforløb ved udarbejdelse af afsluttende status eller GOP De samme test anvendes i kommunen ved afslutning af forløb og påbegyndelse af nye forløb Resultatet tydeliggøres i kommunale notater Data bliver tilgængelige og kan benyttes ved genindlæggelse

Det kognitive område

Kognition Nedsat opmærksomhed Svigtende sygdomserkendelse Neglekt Rum-retnings-problemer Apraksi Manglende initiativ Sprogforstyrrelser Forstyrrelser af synsopfattelsen Ved apopleksi rammes flere domæner ofte samtidig (netdoktor)

Screening for kognitiv funktion > 80 % har ændret kognition efter apopleksi Hos hovedparten sker spontan bedring ingen grund til at screene de første 4 uger efter apopleksi Every patient seen after a stroke should be considered to have at least some cognitive losses in the early phase. Routine screening should be undertaken to identify the patient s broad level of functioning, using simple standardised measures (National clinical guideline for stroke. London:Royal College of Physicians, 2012)

Kognitiv funktion, APO, RegMidt 1 Formål: Grov screening for kognitiv funktionsevnenedsættelse. Anvendes sammen med neurofaglig vurdering. Sikre, at evt. kognitiv funktionsnedsættelse opdages. Anbefalede Testredskaber: MoCA samtidig med en almen vurdering af patientens kognitive funktionsevne

Kognitiv funktion, APO, RegMidt 2 Hvornår skal redskabet benyttes Ved 3 måneders kontrol Konsekevens Hvis MoCa < 26 eller almen vurdering giver mistanke om kognitive problemer henvises til yderligere udredning eller behandling

National arbejdsgruppe vedr. udvælgelse af testbatteri til vurdering af funktionsevne, hjerneskadeområdet Styregruppe Der nedsættes en styregruppe under ledelse af Dansk Selskab for Neurorehabilitering, deltagelse af repræsentanter fra Danske Regioner, KL og relevante faglige selskaber og netværk. Sundhedsstyrelsen deltager i styregruppen som observatør.

National arbejdsgruppe vedr. udvælgelse af testbatteri til vurdering af funktionsevne, hjerneskadeområdet Temagrupper specialister og generalister fra forskellige sektorer skal indstille få redskaber til vurdering af funktionsevne der dækker det udvalgte område Områder: Gang, kommunikation, kognition (det mentale område), synkebesvær, muskelstyrke og en eller flere arbejdsgrupper, der skal belyse vurdering af almindelig daglig livsførelse (ADL) Projektledelse Merete Stubkjær Christensen, Helle Mousing, Camilla Biering Lundquist og Thomas Maribo

Tak for opmærksomheden thomas.maribo@stab.rm.dk CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland Sektion for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet