Notat. Der ansøges således midler til: Etableringen af en hjerneskadekoordinatorfunktion og et hjerneskade
|
|
|
- Patrick Kim Nørgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden Favrskov Kommune søger hermed om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Midlerne skal bidrage til at løfte den kommunale indsats på området. Konkret ønskes der etableret en hjerneskadekoordinatorfunktion samt et hjerneskadeteam. Hertil kommer udviklingen af model for rehabilitering i borgernes eget hjem og nærmiljø. Postadresse: Favrskov Kommune Social og Sundhed Sekretariatet Skovvej Hinnerup Tlf [email protected] Der ansøges således midler til: - Etablering af hjerneskadekoordinatorfunktion og hjerneskadeteam - Udvikling af model for rehabilitering i borgernes eget hjem og nærmiljø 1. Indledning Favrskov Kommune ønsker ved etablering af en hjerneskadekoordinatorfunktion og hjerneskadeteam at optimere indsatsen af rehabiliteringsforløbet, for voksne med erhvervet hjerneskade, samt optimere koordineringen og reducere kompleksiteten af rehabiliteringsforløbene. Etableringen af en hjerneskadekoordinatorfunktion og et hjerneskade team er i tråd med anbefalingerne både i MTV undersøgelsen (Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering)og forløbsprogrammet for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Favrskov Kommune forventer, at rehabiliteringen af voksne med erhvervet hjerneskade har en gavnlig effekt ved at foregå i borgerens egne vante rammer. Tidligere undersøgelser bekræfter denne forventning om, at overførselsværdien ved rehabilitering i eget hjem er langt højere 1. Hjerneskadekoordinatoren og hjerneskadeteamet skal derfor have fokus på rehabilitering i eget hjem, på arbejdspladsen m.v. dog under hensyntagen til den enkelte borgers kompetencer og specifikke behov. I Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade beskrives rehabiliteringsforløbet af voksne med erhvervet hjerneskade i fire faser. De fire faser fremgår af nedenstående figur 1. Fase I er den akutte behandling, fase II er rehabilitering under indlæggelse, fase III er rehabilitering efter udskrivelse, mens fase IV er den stabile vedligeholdende fase. 11. august 2011 Sagsbehandler: Trine Funder Tlf [email protected] Personlig henvendelse: Favrskov Kommune Social og Sundhed Sekretariatet Sagsnr Dokument nr Cpr.-/CVR-nr./Ejd.nr. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2011: Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Hjerneskadekoordinatoren og hjerneskadeteamet i Favrskov Kommune skal have funktioner i overgang C og fase III (IV), jf. figur 1. 1 Blandt andet Rehabilitering i hjemmet når livet skal leves på ændrede vilkår. Hjerneskadecenter Nordsjælland Frederiksborg Amt,
2 Overgang C. Udskrivning fra sygehus. Visitationen laver første afdækning af borgernes problemstillinger samt behov for træning / støtte. Fase III. Rehabilitering efter udskrivelse. Situation a) Borgeren udskrives til eget hjem med hjemmepleje. Der udarbejdes en plan for hvilke tiltag, der skal iværksættes samt en evalueringsplan for udviklingen. Situation b) Borgeren udskrives til eget hjem med hjemmepleje, der superviseres i forhold til borgerens problemstillinger. Der udarbejdes en plan i samarbejde med superviseren for hvilke tiltag, der skal iværksættes, samt en evalueringsplan for udviklingen. Situation c) Borgeren udskrives til tilbud om et midlertidigt trænings- / rehabiliteringsophold, hvor fokus kan være afdækning af behov for støtte/ pleje, træning af funktionsniveau, overvågning af respiration, observation og iværksættelse af individuelplan. 2. Formål Formålet med etableringen af en hjerneskadekoordinatorfunktion og et hjerneskadeteam er først og fremmest at udvikle koordinationen af rehabiliteringsindsatsen på tværs af fag, faglige tilbud og forvaltninger samt at styrke kommunikationen både internt i Favrskov Kommune og eksternt i forhold til Favrskov Kommunes samarbejdspartnere og ikke mindst i forhold til den skadede borger og de pårørende. Hertil kommer, at det er målet, at hjerneskadeteamet skal udvikle (og fremadrettet anvende) en model for rehabilitering i borgernes eget hjem og nærmiljø. Ligeledes er det målet, at relevante faglige medarbejdere i Favrskov Kommune, via hjerneskadeteamet, skal kompetenceudvikles og dermed opnå yderligere neurofaglige kompetencer. 3. Målgruppebeskrivelse Målgruppen for hjerneskadekoordinatoren og hjerneskadeteamet er alle borgere i Favrskov Kommune med en erhvervet hjerneskade. Modellen for rehabilitering i eget hjem og nærmiljø henvender sig til de borgere med en erhvervet hjerneskade, hvor - hjerneskaden er af en moderat til svær grad. - den skadede borger kan profitere af rehabiliteringen i hjemmet, på arbejdspladsen m.v. Det forventes, at ca. 20 borgere pr. år vil være i målgruppen for rehabilitering i eget hjem og nærmiljø. 4. Hjerneskadekoordinatorfunktionen og hjerneskadeteamet 2 Hjerneskadekoordinator Hjerneskadekoordinatoren er borgerens og Favrskov Kommunes samarbejdspartneres kontakt i kommunen. Opgaven for hjerneskadekoordinatoren er at skabe sammenhængende forløb og være medvirkende til at samarbejde og varetage den overordnede koordinering på tværs af ydelser, indsatser, forvaltninger, sektorer og aktører for derved at kunne guide borgeren gennem et velkoordineret rehabiliteringsforløb. 2 Beskrivelserne af hjerneskadekoordinatorfunktionen og hjerneskadeteamet er i overensstemmelse med beskrivelsen i den politiske sundhedsaftale, mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen, om voksne med erhvervet hjerneskade. 2
3 Hjerneskadekoordinatoren har ikke beslutningskompetence men skal i stedet få myndighedsområderne til at bidrage med hver deres kompetencer og træffe hver deres afgørelser ud fra den fælles planlægning, som hjerneskadekoordinatoren skal medvirke til finder sted. Hjerneskadeteam Hjerneskadekoordinatoren udøver sit arbejde via et hjerneskadeteam. Hjerneskadeteamet er sammensat af hjerneskadekoordinatoren, repræsentanter fra forskellige myndighedsområder og udførerområder i Favrskov Kommune, eksterne samarbejdspartner fra Tagdækkervej 3 samt Hammel Neurocenter 4. Eksempler på f.eks. Tagdækkervejs kompetencer i forhold til et hjerneskadeteam kan ses i bilag 1. Hjerneskadeteamet skal sikre sammenhæng og kvalitet i rehabiliteringen via en hurtig identifikation af borgerens behov og en styrket koordinering af indsatsen, hvor den går på tværs af faggrupper, sektorer og lovgivning. Det er væsentligt for hjerneskadeteamet, at det tilrettelægger en rehabiliteringsindsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker, mål og ressourcer. Der er tæt sammenhæng mellem hjerneskadekoordinatoren og hjerneskadeteamet, og begge er afgørende for, at borgerne får tilbudt velkoordinerede rehabiliteringsforløb af høj faglig kvalitet. Hjerneskadekoordinatoren er således tovholder for patienten og hjerneskadeteamet, og hjerneskadeteamet kan som følge af sin brede faglige sammensætning anbefale hvilke tilbud herunder rehabilitering i eget hjem, der er relevante for den enkelte borger. Rehabilitering i eget hjem og nærmiljø Rehabiliteringen i eget hjem og nærmiljø skal foregå med eksperter og kompetencer både fra Favrskov Kommune, Tagdækkervej og Hammel Neurocenter. Der bliver således tale om en teambaseret tilgang i forhold til rehabilitering af borgeren i eget hjem og nærmiljø. Teamtilgangen er valgt på baggrund af MTV undersøgelsen. MTV undersøgelsen viser blandt andet, at rehabiliteringen bliver en succes når den er teambaseret. Samtidig viser MTV undersøgelsen, at de hospitalsbaserede tilgange i neurorehabiliteringen med brug af multidisciplinære teams med fordel kan overføres til andre sektorer f.eks. hjemmetræning i kommunerne. Rehabilitering i eget hjem og nærmiljø skal bygge på principperne bag ADL træning. ADL står for Almindelig Daglig Livsførelse eller for Aktiviteter i Daglig Livet og dækker over de praktiske færdigheder, der er nødvendige for at klare hverdagsaktiviteter så som personlig hygiejne, påklædning, madlavning, spisning, rengøring m.m. Hverdagens aktiviteter både i hjemmet og i nærmiljøet, f.eks. på arbejdspladsen, bliver således udgangspunkt for træningen med den hjerneskadede borger. Det betyder, at ADL træningen foregår i naturlige sammenhænge og har til formål at gøre den hjerneskadede så aktiv og selvhjulpen som muligt i alle daglige gøremål. Hjerneskadekoordinatoren og Hjerneskadeteamet skal med udgangspunkt i ovenstående udvikle en model for samarbejde / teambaseret tilgang ved rehabilitering af borgere i eget hjem og nærmiljø. Modellen skal samtidig fremme transfer af neurofaglig viden og know how på alle niveauer i rehabiliteringsforløbet. 3 Tagdækkervej er et socialt tilbud under Region Midtjylland, som er målrettet borgere med erhvervet eller senhjerneskade og deraf følgende fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser. 4 Regionshospitalet Hammel Neurocenter er et højtspecialiseret neurorehabiliteringshospital, som siden 2000 har haft ansvaret for rehabilitering af patienter med pådraget hjerneskade fra hele Vestdanmark. 3
4 Dokumentation Etableringen af en hjerneskadekoordinator og et hjerneskadeteam samt udviklingen af model for Rehabilitering i eget hjem er i overensstemmelse med Favrskov Kommunes tilgang på Handicap- og Psykiatri Området, hvor visionen er, at borgeren skal være Mest muligt i eget liv Dette betyder, at indsatsen overfor borgere med funktionsnedsættelse eller psykiske lidelser i Favrskov Kommune bygger på samarbejde, fleksibilitet og individuelt tilpassede tilbud. Indsatserne skal sigte på inklusion og medborgerskab og grundlæggende respekt for den enkelte borger og dennes ønsker og muligheder. Initiativerne, der er beskrevet i denne ansøgning, vil således blive et tillæg til den eksisterende indsats på Handicap- og Psykiatri Området i Favrskov Kommune. Det er derfor også hensigten, at initiativerne skal gøres permanente i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune vil midtvejs i projektperioden og igen i 2014 gennemføre en kvalitativ evaluering af effekten af etableringen af en hjerneskadekoordinatorfunktion samt et hjerneskadeteam, herunder hvorvidt der er større sammenhæng og kvalitet i rehabiliteringen og en styrket koordinering af indsatsen. Hertil kommer en evaluering af modellen Rehabilitering i eget hjem, herunder effekten af rehabilitering i eget hjem, på arbejdspladsen m.v. Budget Drift af hjerneskadeteam 2012, 2013 og Lønudgifter - Favrskov Kommune - Udgifter til bistand fra hhv. Hammel Neurocenter og Tagdækkervej - Hammel Neurocenter - Tagdækkervej - Kørselsudgifter I alt pr. år I alt perioden Hjerneskadekoordinator 2012, 2013 og 2014 Delvis finansiering - Favrskov Kommune, pr. år I alt perioden Projektmidler, pr. år I alt perioden Uddannelsesaktiviteter 2012, 2013 og Uddannelse Hammel Neurocenter - Supervision Tagdækkervej I alt pr. år I alt perioden Evaluering af projektet og sekretariatsbistand I alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Forløbet i 2011 vil hovedsagligt være forberedelse og planlægning. Aktiviteterne i denne fase finansieres af henholdsvis Favrskov kommune, Tagdækkervej og Hammel Neurocenter. 4
5 Bilag 1 Eksempler på Tagdækkervejs kompetencer og deltagelse i forhold til et hjerneskadeteam og rehabilitering i eget hjem og nærmiljø. 1. Koordineret visitation: a. Deltagelse i koordineret visitation og forløbssikring ved enstrenget visitation i hjerneskadeteam. 2. Fælles kvalitetssikring af borgeres forløb: a. Samarbejde om kvalitetssikring af borgerens forløb i forbindelse med: i. Dataindsamling ii. Udredning af funktionsniveau og sociale ressourcer og barrierer (ICF) iii. Udarbejdelse af strategier og mål for indsatsen med udgangspunkt i COPM, for at sikre borgerinddragelse iv. Forløbsbeskrivelse (sikring af anvendelse af evidensbaserede metoder med udgangspunkt i MTV-undersøgelse) v. Dokumentation (fx status på mål og effekt af strategier) vi. Evaluering og justering af strategier og mål 3. Tagdækkervejs rolle i indsatsen: a. Tagdækkervej kan tilbyde introduktion til, hvor neuropædagogisk intervention kan gøre en forskel i arbejdet med borgere, der har følger efter en hjerneskade b. Fokus på det menneskesyn vi møder borgerne med, og hvordan det påvirker relationen herunder fokus på hvordan neuropædagogisk intervention påvirker relationen i en positiv retning og hjælper til bedre at forstå de udfordringer borgeren står i efter en hjerneskade c. Tagdækkervej kan endvidere tilbyde bistand og supervision til udarbejdelse af strategier ud fra konkrete cases, hvor medarbejderne omkring en konkret borger har behov for sparring d. Sidemandsoplæring i forhold til medarbejdere, som arbejder med borgere med kognitive problemstillinger, der fx har behov for støtte til struktur, overblik og planlægning i hjemmet. Kan forgå som sparring ud fra en konkret case eller i borgerens hjem e. Konsulent til udførelse af opgaver hos borgere med særlige problemstillinger: Tagdækkervej kan i kortere eller længere perioder tilbyde at udføre opgaver hos borgere, hvor der som en del af vedligeholdelsen af funktionsniveauet kræves særlige kompetencer for udførelse af opgaven. Fx ADL, FOTT eller stimulation af minimalt bevidste i opvågningsfasen 5
6 Bilag 2 Beskrivelse af relevant case, hvor rehabiliteringen kunne have foregået i eget hjem og nærmiljø. Ung kvinde der efter en skade på hjernen har problemer med indsigt i egen formåen, planlægning, struktur, overblik, initiativ, udholdenhed og socialt samspil med andre. Ved indskrivningen på Tagdækkervej var målet: Hjælp til selvstændiggørelse i egen bolig. Udredning og plan udarbejdet i starten af forløbet: Afdækning af hverdagens opgaver, samt normer og værdier hun vægter. Fx hvor ofte skulle der gøres rent, ville/kunne hun selv lave mad eller skulle det være præfabrikeret, hvordan disponeres tiden så hun ikke blev udtrættet. Sammen med kvinden blev udarbejdet en plan i form af et dag-/ugeskema med opgaverne, samt strategier for hvornår og hvordan hun skulle støttes i opgaverne. Metodevalg: COPM, ICF, AMPS, individuel plan Støtte til at agere hensigtsmæssigt i socialt samspil. Hvad er etisk i orden - kan man fx gå til fælles morgenmad med sparsom påklædning og strithår, og hvad kan man spørge andre mennesker om eller fortælle om i større forsamlinger. Sammen med kvinden blev udarbejdet strategier for, hvordan hun kunne støttes i socialt samvær både i forhold til kommunikation, fremtoning og konfliktløsning. Metodevalg: COPM, Neuropædagogik, jeg-støttende samtaler, adfærdskorrektion ved overindlæring og AI, individuel plan. Evaluering af udholdenhed, hvor længe kan hun koncentrerer sig om en opgave uden det påvirkede hendes kognitive funktionsniveau. Sammen med kvinden blev der evalueret på de opgaver, der var skrevet i ugeskemaet. Opgavemængde og indhold blev løbende tilpasset hendes udvikling. Metodevalg: AMPS, evalueringssamtaler og status på individuel plan Planen udbygges med et praktikforløb senere i forløbet: De første 4 uger følger et personale fra rehabiliteringen kvinden i praktikken. Der udarbejdes strategier til de udfordringer hun møder i praktikken. Metodevalg: COPM, AMPS, neuropædagogik, jeg-støttende samtaler, AI og individuel handleplan Efter de første 4 uger tilknyttes en mentor fra praktikstedet, forsat med mulighed støtte og opfølgning fra rehabiliteringen. Metodevalg: COPM, AMPS, neuropædagogik, jeg-støttende samtaler, AI og individuel handleplan Der evalueres løbende på kvindens personlige ressourcer, for at sikre at der er overskud til de praktiske opgaver hjemme samtidig med praktikken. Metodevalg: COPM, AMPS, neuropædagogik, jeg-støttende samtaler, AI og individuel handleplan 6
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau
Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade
Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Hjerne- og Talehuset Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Velkommen til Hjerne- og Talehuset
Ansøgning. Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade
Ansøgning Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Ege Lau Frandsen D 4646 4655 E [email protected] Dato: 7. februar 2012 J.nr.: 11/14975 Styrket genoptræning og rehabilitering
Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Fagprofil social- og sundhedshjælper.
Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Nye veje hjerneskaderehabiliteringen i Jammerbugten Revideret projekt beskrivelse
Nye veje hjerneskaderehabiliteringen i Jammerbugten Revideret projekt beskrivelse Sundhedsafdelingen Februar 2012 Nye veje - hjerneskaderehabiliteringen i Jammerbugten Revideret projekt beskrivelse I forlængelse
Daghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven.
Daghusene Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven. Daghusene er ikke et blivende sted, men et tilbud i en planlagt periode. Der er fælles
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Genoptræning og vedligeholdende træning
Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning - Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget
Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb
Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb Susanne Wulff Svendsen professor, overlæge, ph.d. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Universitetsklinik
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns
XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Kvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold
Kvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Lovgrundlag Formål 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,
Rammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner
3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104
Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104 Introduktion Greve Kommune bevilger aktivitets- og samværstilbud. Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud
Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand
Kvalitetsstandard Serviceloven 85 Socialpædagogisk bistand Godkendt i Byrådet den 22. november 2011 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Kvalitetsstandard for Korttidscenter. Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik
Kvalitetsstandard for Korttidscenter Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik Definitioner Hvad består et Korttidscenter af? Korttidsplads: Et døgntilbud, hvor der kan tilbydes en målrettet specifik
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 15 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2016 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau
Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér
Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Præsentation Rehabilitering Neuropædagogisk screening Teknologi 1 Forekomst af demens sygdomme Prognose for antal demente i Danmark 2014-2040: 2014-83.830
Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 [email protected] www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Et værdigt liv med demens
Handleplan for Tønder Kommunes demenspolitik i Psykiatri og handicap Gældende for 2016 og 2017 Et værdigt liv med demens Udarbejdet efterår 2015 Indsats Handlinger Ansvarlig Tidlig opsporing og koordineret
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Når livsvilkår ændres og nye behov opstår
Når livsvilkår ændres og nye behov opstår National konference 17. juni 2015 Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Nordjylland v. Sophia Anderson og Dorthe P. Jørgensen, ergoterapeut
Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103
Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103 Introduktion Greve Kommune bevilger tilbud om beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse beskriver
Kvalitetsstandarder for Social pædagogisk støtte
Kvalitetsstandarder for Social pædagogisk støtte 85 i lov om social service Center for Social og Sundhed Tiltrådt af Social og Sundhedsudvalget 5. september Side1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 1. Støtte
Kalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Hjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G
Hjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen LISE BONDE OG SUSAN MITTAG E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G Hjerneskadecenteret BOMI
Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Vejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010
Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg
Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen
Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Scan koden med din smartphone og find mere information Når du vælger Greve Kommune som leverandør til den ydelse du har fået visiteret, vil du blive tilknyttet
Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.
Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Indledning. I Randers Kommune arbejdes der allerede på nuværende tidspunkt med rehabilitering på flere fronter.
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Praktisk hjælp til indkøb
Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse
Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25. november 2015 Servicelovens 103 Lovgrundlag Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Den koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson
Den koordinerende indsatsplan Informationspjece til fagperson Tovholder Fagpersonen er tovholder på forløbet med en koordinerende indsatsplan og sikrer i samarbejde med borger, pårørende og relevante fagprofessionelle,
Strategi for Mad og Måltider, Odense Kommune
Strategi for Mad og Måltider, Odense Kommune Strategien for Mad & Måltider har gjort, at Odense Kommune er gået fra kompenserende hjælp til rehabilitering. Fra vi gør det for borgeren til vi gør det sammen
Målbeskrivelse for klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Holstebro Kommune Januar 2009
Målbeskrivelse for klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Holstebro Kommune Januar 2009 Klinisk undervisning Holstebro Kommune 1 1. Det kliniske undervisningssteds ergoterapeutiske grundlag
Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice
Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning Voksenservice 1 2 1. Overordnede rammer 1.1 Formål med lovgivningen 1.2 Hvem kan modtage ydelsen Vedligeholdende træning At afhjælpe væsentlige følger af fysiske
Beskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Indsatskatalog, bostøtte
Administration Ydelsen tildeles borgere, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte. Det er kendetegnende for borgere,
Kvalitetsstandard for aflastning
Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
1. Hospitalsenheden Vest
1. Hospitalsenheden Vest 1.1. Geriatrisk Team 1.2. Palliativt Team 1.3. KOL- team og iltsygeplejerske 1.4. Mobil Bioanalytiker 1.5. Peritonal dialyse 1.6. Hjemmehæmodialyse 1.7. Gerontopsykiatrisk Team
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE
Hjerneskadesamrådet. Revideret referat fra Hjerneskadesamrådets møde den 8. marts 2012. Kære alle
Regionshuset Viborg Hjerneskadesamrådet Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 [email protected] www.rm.dk Revideret referat fra Hjerneskadesamrådets møde den 8. marts
Implementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune. Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens
Implementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens Erhvervet hjerneskade Horsens Kommunes indsatser Fysioterapi Ergoterapi Specialrådgivning
Esbjerg Døgnrehabilitering. Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det?
Esbjerg Døgnrehabilitering Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det? Baggrund for etablering af projekt Esbjerg Døgnrehabilitering Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb
Social og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud
18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål
Gældende fra maj 2016. Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune
Gældende fra maj 2016 Genoptræning Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Vi er glade for at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Nørholm Kollegiet, Allingevej 6, 7400 Herning Afdeling A2
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Nørholm Kollegiet, Allingevej 6, 7400 Herning Afdeling A2 Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 18 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning Serviceloven 86 stk. 2 2016 Indledning Fredensborg Kommune yder vedligeholdelsestræning* til kommunens pensionister.
Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform
Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform Indhold Formål:...2 Organisatorisk forankring:...2 Projektstyring:...2 Økonomi...2 Særlige afsatte puljemidler...2 Eksterne aktiviteter:...3
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
