EVALUERING AF FAST- HOLDELSESTASKFORCE ANALYSE AF EFFEKT (BI- LAG TIL MIDTVEJSEVALU- ERING)

Dokumenttype Notat Dato 6. marts 2015 EVALUERING AF FAST- HOLDELSESTASKFORCE ANALYSE AF EFFEKT (BI- LAG TIL MIDTVEJSEVALU- ERING) Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 1 1. OM ANALYSEN Rambøll har gennemført en statistisk analyse af, hvilken effekt FastholdelsesTaskforcen har på elevernes samlede frafald og frafald uden omvalg. 2. DATAGRUNDLAG Analysen bygger på følgende data: 1) Udtræk fra EASY erhvervsskolernes administrative system 2) Registerdata fra Danmarks Statistik. Oplysninger fra EASY Styrelsen for It og Læring (STIL) har stillet data fra EASY til rådighed for Rambøll. Data indeholder to udtræk. Det første udtræk indeholder forløbsdata for de elever, der påbegyndte et af de identificerede indsatshold i perioden mellem 01/01/2014 og 01/01/2015. Det andet udtræk dækker over samtlige elever, der påbegyndte et grundforløb på en erhvervsskole i perioden 01/07/2012 til 01/10/2014. Her er der tale om elever, der både har deltaget og ikke-deltaget i indsatsen. Begge dataudtrækket gør det muligt at følge gennemførelsen af grundforløbene til og med 31. januar 2015. Databasen indeholder en række oplysninger om alle grundforløb på erhvervsskoler: - Startdato - Indgang - Status for uddannelsesforløbet (gennemført eller afbrudt) - Årsagen til afbrydelse. Registerdata fra Danmarks Statistik Til analysen er der indhentet oplysninger fra en række registre fra Danmarks Statistik. Disse data anvendes til at opstille baggrundsvariable både for elever, indsatsgruppen og sammenligningsgruppen. Følgende registre indgår i datagrundlaget: Tabel 1: Oversigt over anvendte registre fra Danmarks Statistik Register Befolkningsregistret Grundskolekarakterer Elevregistret DREAM Kriminalstatistik afgørelser Uddannelse Indkomster Indhold Alder, køn, herkomst, oprindelsesland Karakterer fra folkeskolens afgangsprøve Oplysninger om elevens uddannelsesforløb Oplysninger om forældres uddannelsesforløb har eleven en forælder, der har taget en erhvervsuddannelse Oplysninger om forsørgelse (modtagelse af ydelser) Dømt for kriminalitet Højeste fuldførte uddannelse (forældre) Bruttoindkomst, lønindkomst, socioøkonomisk status (forældre) 2.1 Anvendte definitioner og afgrænsninger 2.1.1 Definition af frafald Data fra EASY indeholder oplysninger om, hvorvidt en elev har afbrudt uddannelsesforløbet eller gennemført uddannelsesforløbet (eller stadig er i gang ved afskæringstidspunktet d. 31. januar 2015). Data indeholder endvidere en oplysning om, hvad årsagen til afbrydelsen er.

analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 2 En udfordring ved i EASY-data er, at skolerne ikke har ens praksis i forhold til registrering af afgangsårsag. Størstedelen af skolerne registrerer således kun en (den seneste) afgangsårsag for samtlige forløb inden for en given indgang per elev. Dette medfører, at elever, som har påbegyndt samme grundforløb (indgang) på samme erhvervsskole flere gange, kun indeholder afgangsårsagsoplysninger for det seneste forløb. Hvis f.eks. det seneste forløb er gennemført, registreres samtlige tidligere afbrudte forsøg også som gennemført. Dette problem løses ved følgende tiltag: hvis et forløb er efterfulgt af et nyt forløb med samme afgangsårsag (gennemført) inden for samme skole og indgang, ændres afgangsårsagen til Udmeldt (fortsætter uddannelsen på samme skole efter mere end 14 dage). øvrige afgangsårsager (afbrud) rettes ikke. Denne korrigerede afgangsårsag danner sammen med start- og slutdato grundlaget for dannelsen af den første udfaldsvariabel samlet frafald. Samlet frafald defineres som alle uddannelsesforløb, som afsluttes inden for de første tre måneder og ikke ender med en korrigeret afgangsårsag gennemført. Overordnet er vi interesseret i at skele mellem egentligt frafald, hvor eleven falder helt fra, og omvalg til en anden uddannelse. Pga. ovenstående udfordring med data er det ikke muligt at opgøre omvalg direkte ud fra koderne for afgangsårsag. Da vi har oplysninger om alle elevens forløb, kan vi dog ved hjælp af dette se på, om eleven går i gang med et andet uddannelsesforløb inden for et kort tidsrum efter afbrydelsen. Vi kan dermed kategorisere det samlede frafald til enten at være omvalg eller frafald, som ikke skyldes omvalg. Dette gøres ved, at vi følger eleverne 90 dage efter den afbrudte uddannelse, og hvis de inden for disse 90 dage starter på et nyt uddannelsesforløb, er der tale om omvalg. Denne definition er således næsten ens med definitionen for afbrud uden omvalg i Undervisningsministeriets forløbsstatistik på erhvervsuddannelsesområdet. Den eneste forskel er, at vores mål følger elverene op til tre måneder efter deres afbrud, mens forløbsstatistikken anvender en opfølgningsperiode på op til seks måneder 1. Der er dog en række begrænsninger ved at anvende dette mål for frafald uden omvalg: - Der er udelukkende tale om omvalg til et grundforløb på erhvervsskoler ikke til andre uddannelser. - Vi skal følge eleverne i op til tre måneder efter afbrydelsen (som kan ske inden for tre måneder efter opstart) og har dermed behov for seks måneders data i alt fra påbegyndelsestidspunktet. Dette medfører, at det grundforløb, som påbegyndes fra og med juli 2014 og afbrydes inden for de første tre måneder, ikke kan følges op på i hele perioden (statistisk kaldes disse forløb censurerede), således at vi ikke har et sikkert kendskab til deres omvalgsstatus. Opdelingen på hhv. omvalg og frafald, der ikke er omvalg, vil derfor give et mindre konsistent mål end ved at se på det samlede frafald. I analysen har vi derfor set på både det samlede frafald og frafald, som ikke er omvalg (betegnes frafald uden omvalg ). 2.1.2 Afgrænsninger af forløb Registrering af grundforløbselever i erhvervsskolernes database (EASY) er primært beregnet til administrativt brug. Anvendelse til analytisk brug kræver derfor en indledende datarensning og -afgrænsning. Den første udfordring i EASY er, at en person kan have flere registrerede forløb (hold), som enten er helt eller delvist overlapper i tid. Den første del af den gennemførte datarensningen består 1 Dehn, K. (11. januar 2013). Spørgsmål og svar. UNI C Statistik & Analyse. Hentet fra: http://www.admsys.unic.dk/~/media/admsys/easy%20a/dokumenter/skrivelser%20fra%20mbu/statistik/faq.pdf

analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 3 derfor i håndtering af disse dubletter og overlappende aktiviteter. Boks 1 giver en detaljeret og kronologisk gennemgang af de foretagne trin og prioriteringer i datarensningen. Da samtlige datatrin er foretaget konsistent for indsats- og sammenligningsgruppen, vurderes det ikke, at datarensningen kan medføre en betydelig bias i forhold til de estimere indsatseffekter. Boks 1: Detaljeret beskrivelse af den trinvise håndtering af overlappende forløb 1. Sortering af dubletter på hhv. start- og slutdato inden for sammen skole: 1. forløb 2. forløb Hvis to forløb har samme start- eller slutdato, vælges det længste forløb. Hvis mindst et af forløbene er på et indsatshold, beholdes: den tidligste dato for første seminar for indsatshold den højeste af andel lærere, som har deltaget i seminaret 2. Sortering af dubletter på start- og slutdato på tværs af skoler: 1. forløb skole 1 2. forløb skole 2 Mellem 200-300 par af forløb er helt ens ift. start- og slutdato, men er registreret på to forskellige skoler. I ca. 87 pct. af tilfældene er der tale om dobbeltregistrering af forløb på Aarhus TECH og VIA College. I disse tilfælde prioriteres følgende forløb: forløb på indsatsskoler og indsatshold forløb på tekniske skoler frem for professionshøjskoler Hvis de begge forløb er på samme indgang og mindst et af forløbene er på et indsatshold, beholdes: den tidligste dato for første seminar for indsatshold den højeste af andel lærere, som har deltaget i seminaret 3. Et forløb ligger fuldstændigt inden for et andet: 1. forløb 2. forløb Hvis et forløb starter efter og slutter før det forudgående forløb, beholdes det længste forløb. Hvis begge forløb er inden for samme skole og indgang og mindst et af forløbene er på et indsatshold, beholdes: den tidligste dato for første seminar for indsatshold beholdes den højeste af andel lærere, som har deltaget seminaret 4. Delvist overlap mellem forløb: 1. forløb 2. forløb Hvis et nyt forløb starter, før det seneste forløb er afsluttet (men slutter efter), lægges de enten sammen eller afgrænses på baggrund følgende kriterier: Hvis begge forløb er inden for samme skole og indgang, lægges de to forløb sammen. Hvis mindst et af disse forløb er på et indsatshold, beholdes: den tidligste dato for første seminar for indsatshold den højeste af andel lærere, som har deltaget seminaret Hvis forløbene er knyttet til forskellige skoler eller indgange, afgrænses det senest påbegyndte forløb, således at: startdato sættes til slutdato for det forhenværende forløb plus 1 dag markeres begge forløb som hhv. før og efter omvalg

analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 4 5. Ingen overlap mellem forløb 1. forløb 2. forløb Hvis to efterfølgende forløb ikke overlapper med hinanden, beregnes intervallet mellem de to forløb: Interval Hvis intervallet er op til 14 dage, og begge forløb er inden for samme indgang og skole, lægges de sammen således at der beholdes: den tidligste startdato og seneste slutdato den tidligste dato for første seminar for indsatshold den højeste af andel lærere, som har deltaget seminaret Hvis intervallet er op til 90 dage, og eller forløb er knyttet til forskellige indgange og/eller skoler, eller hvis begge forløb er inden for samme indgang og skole, men med et interval mellem 15 og 90 dage: markeres begge forløb som hhv. før og/efter omvalg med pause. Uddannelsesforløb, som starter inden for 14 dage efter et afbrudt forløb på samme indgang, men en anden skole, fjernes fra analysepopulationen. Dette skyldes, at de to forløb betragtes som et skoleskift, hvori det efterfølgende forløb ikke udgør et selvstændig uddannelsesforløb, men blot en fortsættelse af det første. Alle uddannelsesforløb, som starter fra og med oktober 2014 fjernes fra analysepopulationen. Afgrænsningen foretages for at sikre, at samtlige tilbageværende uddannelsesforløb kan følges i mindst 90 dage fra påbegyndelsestidspunktet. Afgrænsningen foretages praktisk kun for indsatseleverne, da uddannelsesforløbene i sammenligningsgruppe påbegyndes senest i september 2014. 2.1.3 Definition af indsatsen Eleverne i indsatsgruppen er identificeret ved hjælp af holdnumre i EASY. Holdnumre for samtlige nyoprettede hold i 2014 med undervisere, som har deltaget i kompetenceudviklingen, er indsamlet fra de 14 deltagende skoler. For hver af disse hold er også indsamlet antal undervisere, som har hhv. deltaget og ikke-deltaget i kompetenceudviklingen, samt dato for det første seminar for underviserne. For at sikre at eleverne modtager en betydelig og sammenlige indsats, indgår kun elever, som påbegynder deres uddannelse efter den første seminardato, og som går på et hold, hvor mindst halvdelen af underviserne har deltaget i kompetenceudviklingen. Øvrige hold, som ikke opfylder disse kriterier, udelades fra indsatspopulationen. Som følge af kritteriet for andel af lærere, som deltager i kompetenceudviklingen, udelades Slagteriskolen i Roskilde helt fra indsatspopulationen i midtvejsevalueringen. For at undersøge forskellen i effekten af implementeringstiden fra undervisernes opstart på kompetenceudviklingen (første seminar), til indsatsen udrulles på skolerne, skelnes der i subanalyserne mellem elever, hvis undervisere har påbegyndt kompetenceudviklingen 0 til 3 mdr. og mere end 3 mdr., før elevens opstart på grundforløbet. 2.1.4 Definition af skole/indgang Det har i analysen ikke været muligt at skelne mellem forskellige geografiske afdelinger inden for de samme erhvervsskoler, da denne information ikke har været tilgængelig i det modtagne udtræk fra EASY-databasen. Når der i det følgende tales om skoleniveau, er det dermed den administrative enhed og ikke den geografiske enhed, der tales om. Vi ser dog på de enkelte indgange på skolerne, hvilket i nogle tilfælde vil adskille geografiske enheder.

analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 5 Alle grundforløb på de danske erhvervsskoler differentieres på 12 forskellige indgange, som angiver uddannelsesretning eller -specialisering. På enkelte indgange differentieres grundforløbene yderligere på et speciale, f.eks. på tømrere og malere på indgangen Bygge og anlæg. Det tilgængelige dataudtræk muliggør ikke at skelne mellem disse specialer. Mens specialerne potentielt varierer på både uddannelseskrav og -længde, forventes variationen inden for den samme indgang at være betydeligt lavere end variationen på tværs indgangene. Indgangene Krop og stil, Medieproduktion, Bygnings- og brugerservice udelades hele fra analysen, da de ikke er repræsenteret i indsatsgruppen. De resterende indgange, som indgår i analyser, er Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Dyr, planter og natur, Mad til mennesker, Merkantil, Produktion og udvikling, Strøm, styring og it, Sundhed, omsorg og pædagogik og Transport og logistik. 2.2 Beskrivelse af det anvendte datagrundlag I dette afsnit ser vi lidt nærmere på, hvordan vores population af elever på grundforløb ser ud i forhold til skoler, indgange og baggrundsforhold. 2.2.1 Elever der indgår i analysen Vi har overordnet fire grupper af elever: Elever, der går på deltagende skoler i indsatsperioden og før indsatsperioden, og elever, der går på ikke-deltagende skoler i indsatsperioden og før indsatsperioden. Tabel 2 illustrerer anvendte indsats- og kontrolgrupper afgrænset i forhold til periode og skolens/indgangens deltagelse i indsatsen. Tabel 2: Indsatsgruppe og sammenligningsgrupper Deltagende skoler Indsatsperiode (2014) Før indsatsperioden (2012-2013) 1a: Elever på deltagende hold 1b: Elever på ikke-deltagende hold 2a: Elever på indgange, som deltager i indsatsen i 2014 2b: Elever på indgange, som ikke deltager i 2014 Ikke-deltagende skoler 3: Elever på ikke-deltagende skoler 4: Elever på ikke-deltagende skoler Gruppe 1a består af elever på grundforløbshold, som modtager indsatsen, og betegnes derfor "indsatsgruppen". Gruppe 1b består af elever på grundforløbshold på deltagende skoler, som dog ikke modtager indsatsen, da deres undervisere ikke deltager i FastholdelsesTaskforcens kompetenceudvikling. Dog kan det ikke udelukkes, at der er sket en "afsmitning" på holdets undervisere og dermed på eleverne. Derfor ekskluderes gruppe 1b fra analysen. De øvrige fire grupper betegnes "sammenlignings- eller kontrolgrupper" og anvendes på forskelligvis i analysen (uddybes nedenfor). Grupperne 2a og 2b udgøres begge af elever, som påbegynder deres uddannelse på de deltagende skoler før indsatsens start. Forskellen på de to grupper er, at gruppe 2a består af elever på indgange, som efterfølgende påbegyndte indsatsen, mens gruppe 2b består af elever på indgange, som ikke deltager i den efterfølgende indsats. Inddragelsen af gruppe 2a er et forsøg på statistisk at fastholde indgangsspecifikke faktorer som f.eks. underviserkompetencer. Gruppe 2b inddrages for at medvirke til at give oplysninger om skolespecifikke forhold for de deltagende skoler. Endelig består gruppe 3 og 4 af elever på skoler, som i 2014 ikke deltog i indsatsen. Eleverne i gruppe 3 startede på grundforløbet i 2014, mens elever i gruppe 4 startede på grundforløbet i 2012 eller 2013. Tabel 3 viser, hvor mange elever der er i hver gruppe fordelt på de ni indgange, som indgår i analysen. Det ses, at der er tale om relativt store populationer, hvilket betyder, at vi har et godt datamæssigt grundlag for at foretage vores analyser. Dog er der meget få elever (21) fra merkantil i indsatsgruppen, som ellers en den største indgang inden for kontrolgrupperne.

analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 6 Tabel 3: Antal elever i indsatsgruppe og sammenligningsgrupper opdelt på indgang, 2013-2014 Indgang 1a 2a 2b 3 4 Bil, fly og andre transportmidler 219 1.646 423 3.417 6.300 Bygge og anlæg 641 2.758 2.029 6.801 10.770 Dyr, planter og natur 109 334-3.676 6.373 Mad til mennesker 231 664 1.473 5.939 10.493 Merkantil 21 231 2.342 18.864 34.610 Produktion og udvikling 73 350 1.369 3.405 5.641 Strøm, styring og it 168 716 2.509 4.571 7.421 Sundhed, omsorg og pædagogik 777 3.229 954 4.342 7.273 Transport og logistik 198 419 616 1.057 1.726 Tabel 4 viser en lang række baggrundsvariable for hhv. indsatsgruppen (1a) og de fire anvendte kontrolgrupper (2a, 2b, 3 og 4). Tabellen viser, at elevsammensætningen i kontrolgrupperne på de deltagende skoler (2a og 2b) i højere grad ligner sammensætning af indsatsgruppen end kontrolgrupperne på de ikke-deltagende skoler (3 og 4). Tabellen indikerer derimod ikke, at kontrolgruppen i 2a (dvs. deltagende indgange i 2013) i højere grad end kontrolgruppen i 2a (dvs. indgange, som ikke deltager i indsatsen i 2014) er repræsentativ for indsatsgruppen. Tabel 4: Sammenligning gennemsnitsværdierne af de forklarende variable for indsatsgruppen (1a) og de anvendte kontrolgrupper (2a, 2b, 3 og 4) 1a 2a 2b 3 4 Kvinder (pct.) 34,6 34,9 33,3 44,4 44,4 Under 18 (pct.) 39,2 36,4 30,2 31,6 33,3 Alder (år) 20,2 20,7 21,6 21,4 21,3 Ikke-vest (pct.) 13,2 19,0 10,7 12,2 12,6 Ukendt far (pct.) 7,2 10,5 6,0 7,1 7,2 Ukendt mor (pct.) 4,1 7,9 3,0 4,5 4,5 Fars beskæftigelse (ref. Beskæftiget) - Ledig (pct.) 4,0 4,3 4,4 4,0 4,3 - Udenfor arbejdsstyrken (pct.) 22,1 21,1 21,5 21,4 20,7 - Ukendt (pct.) 13,7 17,2 14,2 14,4 14,9 Mors beskæftigelse (ref. Beskæftiget) - Ledig (pct.) 3,7 5,4 5,4 4,9 5,2 - Udenfor arbejdsstyrken (pct.) 30,2 28,2 28,4 27,6 26,4 - Ukendt (pct.) 7,3 10,6 7,2 8,2 8,4 Forældres gns. indkomst (1000 kr.) 281,7 269,0 276,7 287,1 283,2 Fars højst fuldførte uddannelse (ref. Ingen erhvervsgivende) - Erhvervs og KVU (pct.) 50,8 46,3 49,9 49,9 48,4 - MVU og LVU (pct.) 3,3 3,5 3,2 4,1 3,8 Mors højst fuldførte uddannelse (ref. Ingen erhvervsgivende) - Erhvervs og KVU (pct.) 54,4 49,4 54,1 53,0 51,5 - MVU og LVU (pct.) 7,5 7,0 6,8 8,3 8,2 Far fuldført erhvervsuddannelse (pct.) 49,7 45,5 49,2 48,9 47,5 Mor fuldført erhvervsuddannelse (pct.) 53,7 48,8 53,0 51,9 50,5 Dømt (pct.) 17,5 14,5 11,7 14,4 10,5 Fuldført 10. klasse (pct.) 42,6 37,1 36,4 43,2 41,9 Gennemsnits karakterer (12 skala) 2,5 2,4 2,7 2,7 2,7 - karakterer utilgængelige (pct.) 19,9 24,0 24,3 20,9 22,6 Tidligere fuldført grundforløb (pct.) 21,1 20,5 29,1 24,0 24,1 Tidligere afbrudt (andet) grundforløb (pct.) 31,6 29,8 31,4 28,5 26,7 Tidligere afbrudt (samme) grundforløb (pct.) 20,6 20,7 22,6 30,1 25,4 Antal observationer 2437 6041 7037 52072 54238 2.2.2 Variationer i frafald indgange og skoler Indsatsen foregår typisk på udvalgte indgange på skolen. Der er stor forskel på elevgrundlaget på de forskellige indgange, og dermed på hvilken risiko for frafald eleverne har. Som eksempel

analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 7 på dette viser Tabel 5 forskellen på elever på indgang Bygge og anlæg og indgang Strøm, styring og it i 2013. Tabel 5: Eksempel på forskelle i elever på to indgange, 2013 Bygge og anlæg Strøm, styrring og IT Samlet frafald (pct.) 33,9 26,7 Frafald uden omvalg (pct.) 22,1 17,1 Kvinder (pct.) 15,3 4,8 Under 18 (pct.) 35,6 34,1 Alder (år) 20,5 21,4 Ikke-vest (pct.) 10,9 11,0 Ukendt far (pct.) 5,9 6,0 Ukendt mor (pct.) 2,9 3,3 Fars beskæftigelse (ref. Beskæftiget) - Ledig (pct.) 4,8 4,0 - Udenfor arbejdsstyrken (pct.) 21,6 18,9 - Ukendt (pct.) 14,2 13,1 Mors beskæftigelse (ref. Beskæftiget) - Ledig (pct.) 5,3 4,8 - Udenfor arbejdsstyrken (pct.) 27,2 24,1 - Ukendt (pct.) 6,6 6,9 Forældres gns. indkomst (1.000 kr.) 285,0 299,3 Fars højst fuldførte uddannelse (ref. Ingen erhvervsgivende) - Erhvervs og KVU (pct.) 49,6 51,4 - MVU og LVU (pct.) 4,3 4,4 Mors højst fuldførte uddannelse (ref. Ingen erhvervsgivende) - Erhvervs og KVU (pct.) 51,9 53,9 - MVU og LVU (pct.) 9,7 10,0 Far fuldført erhvervsuddannelse (pct.) 48,8 50,3 Mor fuldført erhvervsuddannelse (pct.) 50,8 52,5 Dømt (pct.) 18,0 8,6 Fra offentlig forsørgelse (pct.) 25,2 26,1 Fra kontanthjælp mm. (pct.) 19,0 15,9 Fuldført 10. klasse (pct.) 35,0 41,5 Gennemsnits karakterer (12-skala) 2,5 2,9 - karakterer utilgængelige (pct.) 24,2 19,8 Tidligere fuldført grundforløb (pct.) 24,3 27,7 Tidligere afbrudt (andet) grundforløb (pct.) 33,3 26,8 Tidligere afbrudt (samme) grundforløb (pct.) 23,7 18,8 Uddannelsesstart (jan-juli) (pct.) 36,0 35,7 Der er ligeledes stor forskel på de forskellige skolers elevgrundlag også inden for samme indgang. Tabel 6 viser, hvordan eleverne ser ud inden for indgangen Bygge og anlæg på hhv. Rybners tekniske skole og Københavns Tekniske Skole. Tabel 6: Eksempel på forskelle på elever mellem to skoler for Bygge og anlæg, 2013 Rybners Tekniske Skole Københavns Tekniske Skole Samlet frafald (pct.) 30,2 36,4 Frafald uden omvalg (pct.) 20,9 25,5 Kvinder (pct.) 18,8 17,6 Under 18 (pct.) 47,6 28,2 Alder (år) 19,1 21,4 Ikke-vest (pct.) 6,3 17,8 Ukendt far (pct.) 1,4 8,1 Ukendt mor (pct.) 0,8 4,5 Fars beskæftigelse (ref. Beskæftiget) - Ledig (pct.) 4,9 5,6 - Udenfor arbejdsstyrken (pct.) 20,9 20,9 - Ukendt (pct.) 9,2 16,5

analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 8 Mors beskæftigelse (ref. Beskæftiget) Rybners Tekniske Skole Københavns Tekniske Skole - Ledig (pct.) 4,9 5,2 - Udenfor arbejdsstyrken (pct.) 25,0 23,2 - Ukendt (pct.) 4,6 8,3 Forældres gns. indkomst (1.000 kr.) 289,8 308,3 Fars højst fuldførte uddannelse (ref. Ingen erhvervsgivende) - Erhvervs og KVU (pct.) 60,6 38,6 - MVU og LVU (pct.) 1,4 10,1 Mors højst fuldførte uddannelse (ref. Ingen erhvervsgivende) - Erhvervs og KVU (pct.) 56,3 40,2 - MVU og LVU (pct.) 7,6 18,6 Far fuldført erhvervsuddannelse (pct.) 60,1 37,7 Mor fuldført erhvervsuddannelse (pct.) 56,3 39,2 Dømt (pct.) 16,6 18,4 Fra offentlig forsørgelse (pct.) 17,9 25,0 Fra kontanthjælp mm. (pct.) 15,5 18,6 Fuldført 10. klasse (pct.) 41,3 37,5 Gennemsnits karakterer (12-skala) 2,4 2,9 - karakterer utilgængelige (pct.) 24,5 26,0 Tidligere fuldført grundforløb (pct.) 15,2 21,2 Tidligere afbrudt (andet) grundforløb (pct.) 31,5 29,9 Tidligere afbrudt (samme) grundforløb (pct.) 31,8 23,4 Uddannelsesstart (jan-juli) (pct.) 34,8 42,8 Der er i alt 13 skoler (ekskl. Slagteriskolen i Roskilde), der deltager i indsatsen, og 73 skoler, der ikke-deltager i indsatsen. Skolerne har forskelligt udbud af indgange, hvilket påvirker elevgrundlaget. Ligeledes har skolerne qua deres geografiske placering forskelligt elevgrundlag også når man sammenligner inden for samme indgang. Skolens elevgrundlag har stor indflydelse på frafaldet på skolen, og der er dermed en væsentlig variation mellem de forskellige skolers frafaldsprocent. Tabel 7 viser frafaldet på samtlige skoler og indgange i 2013. Tabel 7: Frafald (inkl. omvalg) pr. skole og indgang, 2013 Institution BFT BA MM PU SSI TL M DPN SOP Asmildkloster Landbrugsskole - - - - - - - 10,4 - Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole - - - - - - - - 8,6 Business College Syd - - - - - - 19,1 - - Bygholm Landbrugsskole - - - - - - - 21,6 - Campus Bornholm - 22,2 26,5-17,6-12,4 - - Campus Vejle - - - - - - 9,0 - - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falster 31,2 40,9 35,7 41,0 35,3 50,6 16,6 39,3 47,3 CPH WEST - Uddannelsescenter København V. - - - 15,3 37,5-19,1-15,3 Dalum Landbrugsskole - - - - - - - 19,4 - Den jydske Haandværkerskole - 20,3-33,3 8,7 - - - - Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole - - - - - - - - 16,2 Erhvervsgymnasiet Grindsted - - - - - - 8,9 - - Erhvervsskolen Nordsjælland 17,9 36,6 29,7 24,0 12,2 18,9 18,2 - - Erhvervsskolerne Aars 14,4-11,1 - - - 7,1 - - EUC Lillebælt 37,1 - - 51,3 26,5 53,8 - - - EUC NORD 34,4 30,4 23,2 30,6 16,5-13,5 - - EUC Nordvest 20,0 30,0 22,0 19,8 17,3-9,4 22,9 - EUC Nordvestsjælland 26,4 24,6-37,0 20,2-15,6-28,9 EUC Sjælland 34,9 39,7-40,9 43,9 45,9 - - 43,1 EUC Syd 28,9 28,8 32,4 28,4 28,8 37,5 - - 36,8 Frederikshavn Handelsskole - - - - - - 16,9 - - Gråsten Landbrugsskole - - - - - - - 14,5 - Haderslev Handelsskole - - - - - - 16,0 - - Handelsgymnasiet Ribe - - - - - - 20,0 - -

analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 9 Institution BFT BA MM PU SSI TL M DPN SOP Handelsgymnasiet Vestfyn - - - - - - 20,9 - - Handelsskolen Silkeborg - - - - - - 16,8 - - HANSENBERG 28,5 34,6 28,7 31,5 28,0 49,6-26,3 23,8 Herningsholm Erhvervsskole 22,9 24,9-25,8 18,6-31,4-29,5 Hotel- og Restaurantskolen - - 30,0 - - - - - - IBC International Business College - - - - - - 10,2 - - Jordbrugets Uddannelsescenter Århus - - - - - - - 20,2 - Kalø Økologisk Landbrugsskole - - - - - - - 12,2 - Kold College - - 28,8 - - - - 13,9 - København Nord - - - - - - 10,9 - - Københavns Tekniske Skole - 36,4-31,0 33,5 - - - - Københavns Universitet - Skovskolen og SKT K - - - - - - - - 25,5 Køge Handelsskole - - - - - - 18,4 - - Learnmark Horsens 15,1 29,3-23,5 - - 9,0 - - Lemvig Gymnasium, STX, HTX og HG - - - - - - 10,1 - - Mercantec 19,2 18,8 21,3 16,3 22,2-10,1 - - Niels Brock - Copenhagen Business College - - - - - - 18,4 - - Nordjyllands Landbrugsskole - - - - - - - 10,8 - Randers Social- og Sundhedsskole - - - - - - - - 16,1 Roskilde Handelsskole - - - - - - 22,6 - - Roskilde Tekniske Skole 27,3 31,8-37,4 27,2 - - 28,9 - Rybners 28,5 30,2 36,6 34,1 21,9 26,8 15,7 - - Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddan. 28,9 36,0 22,1 26,9 26,0 19,0 22,5 36,7 - Skanderborg-Odder Center for uddannelse - - - - - - 14,6 - - Skive Handelsskole - - - - - - 12,6 - - Skive Tekniske Skole 26,4 31,6-29,1 30,6 - - - - SKT - Skolen for Klinikass., Tandpl., Kl. Tand. - - - - - - - - 20,9 Slagteriskolen, Uddannelsescenter i Roskilde - - 25,1 - - - - - - Social & Sundhedsskolen, Herning - - - - - - - - 16,8 Social- og Sundhedsskolen Fyn - - - - - - - - 11,7 Social- og Sundhedsskolen Syd - - - - - - - - 35,5 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg - - - - - - - - 11,1 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg - - - - - - - - 11,2 Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Vib. - - - - - - - - 14,2 Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Ho. - - - - - - - - 16,4 SOPU København & Nordsjælland - - - - - - - - 15,9 SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses C. - - - - - - - - 15,8 SOSU Nord - - - - - - - - 20,3 SOSU Nykøbing F. - - - - - - - - 14,9 SOSU Sjælland - - - - - - - - 19,8 Svendborg Erhvervsskole 27,2 39,8 26,7 40,3 36,9-10,5 - - Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 15,3 27,3 24,0 24,8 20,9 22,3 - - 19,4 Tech College Aalborg 17,3 27,4 32,3 24,5 29,2 - - 33,7 30,6 Teknisk Erhvervsskole Center 27,4 40,6-29,6 26,7 40,9 - - - Teknisk Skole Silkeborg 35,8 34,2 24,2 - - - - - - Tietgen Skolen - - - - - - 12,1 - - Tradium 18,8 54,3-37,0 28,1 30,7 12,7 - - Tønder Handelsgymnasium & Handelsskole - - - - - - 12,7 - - Uddannelsescenter Holstebro 12,0 22,0 23,0 26,9 20,8-7,7 25,6 - Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern 8,7-19,2 26,8 - - 10,3 - - Varde Handelsskole - - - - - - 11,7 - - Vejen Business College - - - - - - 15,0 - - Viden Djurs - - - 35,6 - - 10,5 - - ZBC Zealand Business College 27,5-29,7 39,6 35,4-13,6 - - Aalborg Handelsskole - - - - - - 15,2 - - Århus Købmandsskole - - - - - - 13,9 - - AARHUS TECH 25,6 35,3 27,3 16,8 22,1 23,2 - - 23,8 Anm.: BFL Bil, fly og andre transportmidler; BA Bygge og anlæg; MM Mad til mennesker; PU Produktion og udvikling; SSI Strøm, styring og IT; TL Transport og logistik; M Merkantil; DPN Dyr, planter og natur; SOP Sundhed, omsorg

Antal skoler analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 10 Institution BFT BA MM PU SSI TL M DPN SOP og pædagogik. Kun frafald for skoleindgange med mindst 50 elever er præsenteret i tabellen. Det er dog ikke hele forskellen i skolernes frafaldsprocent, der kan forklares af elevgrundlaget. For at vise dette har vi lavet en statistisk analyse af det forventede frafald pr. skole givet skolens elevsammensætning og indgange. Det vil sige, at vi kontrollerer for den del af skolens frafald, som skyldes elevsammensætning og hvilke indgange, skolen har. Efter denne kontrol er der stadig en væsentlig variation mellem skolerne tilbage. Denne variation må altså til dels skyldes specifikke forhold ved skolen. For at illustrere denne forskel har vi taget en statistisk gennemsnitlig elev og set på hvilken sandsynlighed for frafald denne elev ville have for frafald på forskellige skoler i 2013. Figur 1 viser, at alt efter hvilken skole eleven gik på, ville eleven have fra omkring 5 pct. sandsynlighed for frafald og op til over 30 pct. sandsynlighed for frafald. En del af denne variation er netop den skolespecifikke påvirkning af frafaldet. Figur 1: Beregnet skolespecifik forventet frafald kontrolleret for baggrundsvariable, logistisk regression af samlet frafald over elev-, forældre-, indgangs- og skolevariable, påbegyndte grundforløb i 2013 8 Ikke-deltagende skoler Deltagende skoler 6 4 2 0 10 20 30 Forventet frafald (pct.) Den forskel i forventet frafald mellem skoler, som ikke kan forklares af den observerbare elevsammensætning, kan potentielt skyldes fordelingen af ikke-observerbare elevforhold som motivation, indstilling til uddannelse og arbejde, fysisk og mental sundhed mm.. Men store dele af denne forskel kan også tilskrives skolespecifikke forhold som lærere, studiemiljø, ressourcer og regionale forhold. 2.2.3 Variationer i frafald over tid Tabel 8 viser frafaldet på de analyserede skoler over tre halvår. Tabellen viser, hvordan frafaldet på den samme skole varierer fra et år til et andet. Ændringerne i frafald over år kan blandt andet skyldes ændringer i elevsammensætningen på den enkelte skole, men påvirkes også i høj grad af ændringerne i omverdenforhold, f.eks. landsdækkende forhold som den økonomiske konjektur og lokale forhold som beskæftigelsesmuligheden for hhv. den regionale efterspørgsel for ufaglært og faglært arbejdskraft. Ligeledes vil ændringer på de enkelte skoler spille ind. Tabel 8 viser desuden, at der er en forskel i frafaldsniveauet for elever på vinter- og sommeropstart inden for den samme skole og år. Forklaringen på dette kan være, at elever på vinteropstart er forskellige i forhold til elever på den ordinære opstart i august eller at nogle indgange kun tilbydes i august. Endvidere vil vinteropstarten typisk være meget mindre, hvilket resulterer i færre oprettede hold med potentielt mindre elevopdeling. Tabel 8: Frafald over skole og tid, 2. efterår 2012 efterår 2013 (før indsats) Skole 2012 E 2013 F 2013 E Asmildkloster Landbrugsskole 8,8-10,0 Business College Syd 23,8 25,3 16,5