BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?"

Transkript

1 NOTAT 54a BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte i notatet. Der indgår også en analyse af studiejobbets betydning for den studerendes frafaldsprocent Metode I analysen kategoriseres de studerendes arbejdsmarkedsaktivitet i tre: 1) modtager kun SU under studiet, 2) modtager SU og har et studiejob og 3) har kun et studiejob. For at kunne identificere effekten af at arbejde under sit studie på frafald og gennemførelsestid er vi nødsaget til at håndtere endogenitetsproblemet som beskrevet i Beffy (2013). Problemet er, at beslutningen om at arbejde eller ej under studiet kan være relateret til uobserverbare faktorer som også kan have betydning for den studerendes tilknytning til studiet og længden af dennes studietid. En studerende som arbejder under studiet kan f.eks. have en højere eller lavere motivation for det at læse, hvilket vi ikke kan observere i data. I dette tilfælde vil OLS-estimatet af arbejde være bias. Dette kan løses ved at opstille et to-ligningssystem. I den første ligning estimerer vi sandsynligheden for, at den studerende ikke gennemfører sit studie på normeret tid ved en probit-model. I denne ligning indgår studiejob som to dummy-variable, hvor den ene markerer, om den studerende har modtaget SU og arbejdet, mens den anden indikerer, om den studerende har afmeldt SU og kun arbejdet. gruppen til disse er dermed de studerende, som ikke har arbejdet og modtaget SU. I den anden ligning estimerer vi den studerendes valg af studiejob ved en ordered probit-model, hvor udfaldsvariablen har tre-niveauer: intet studiejob (0), studiejob samt modtager SU (1) og studiejob uden SU (2). Det er denne ligning, som skal forsøge at korrigere for den uobserverbare motivationseffekt. Forklarende variable I ligningen for gennemførelse af studie på mere end normeret tid er modelleret ved følgende ligning: overtid = β 0 + β 1 job med SU + β 2 job uden SU + β 3 mand + β 4 indvandrer + β 5 udrejs + β 6 ægtefælles indkomst + β 7 antal børn + β 8 aldersforskel ved studiestart + β 9 indlagt under studietid + β 10 psykiatrisk diagnose + β 11 handikap + β 12 karakterer fra gymnasiet + β 13 brugt SU før studiet + β 14 familiens indkomst + β 15 familiens højeste uddannelse + β 16 universitet + β 17 studiestart + β 18 fagområde + β 19 bopæl Interessen i denne ligning er de to variable som indikerer studiejob med og uden SU ved siden af. Denne opdeling er lavet, da afmeldelse af SU kan indikere en større tilbøjelighed til arbejde og mindre motivation i forhold til SU. Afmeldelsen af SU kan også skyldes, at den studerende har opbrugt SU. Derfor medtager vi også i modellen SU modtaget før uddannelsens start. Dermed er det muligt at finde betydningen af studiejob i forhold til, om den studerende gennemfører sit studie på mere end normeret tid målt ved udfaldsvariablen overtid, der antager værdien 1, hvis den studerende bruger mere end normeret tid på at færdiggøre sin uddannelse. Yderligere i modellen medtager vi personspecifikke karakteristika i form af køn, etnicitet, ægtefælles indkomst under studietiden, antal børn, aldersforskel ved studiestart, antal dage indlagt på sygehus, psykisk lidelse og handikap. Køn og etnicitet er medtaget for at kontrollere for adfærd, som kan skyldes disse karakteristika. Ligeledes har vi medtaget, om den studerende har været bortrejst under studiet, da dette også kan være med til at forklare, om den studerende bliver forsinket. Ægtefælles indkomst er medtaget for at se

2 nærmere på om den studerende er gift samt om den studerende har mulighed for at indhente økonomisk støtte fra en eventuel ægtefælle. Af samme grund har vi også medtaget forældrenes indkomst under studiet for at kontrollere for eventuel økonomisk støtte herfra. Antal børn er medtaget, da dette betyder en yderligere forsørgerpligt for den studerende. Aldersforskel i forhold til gennemsnittet er med for at opfange eventuelle effekter i forhold til om den studerende er ældre eller yngre end gennemsnittet. Antal dage indlagt på sygehus samt psykisk diagnose og handikap er medtaget for at kontrollere for den studerendes sygdomshistorik. I modellen forsøges det at inddrage den studerendes faglige evner i form af opnået karakterer fra den adgangsgivende uddannelse samt forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Forældrene er i denne analyse givet ved den/de voksne som personen boede hos ved 15-årsalderen. Udover disse variable kontrollerer vi også for, hvilket universitet den studerende har sin afsluttede uddannelse fra, år for studiestart, fagområde samt, hvor i landet den studerende er bosat. I den anden ligning, hvor vi forsøger at tage hånd om problemet med den studerendes motivation, anvender vi en ordered probit, der kan tage højde for de tidligere tre niveauer som udfaldsvariablen studiejob er givet ved. Ligningen er opstillet på følgende måde: studiejob = δ 0 + δ 1 mand + δ 2 indvandrer + δ 3 udrejs + δ 4 ægtefælles indkomst + δ 5 antal børn + δ 6 psykiatrisk diagnose + δ 7 handikap + δ 8 aldersforskel ved studiestart + δ 9 brugt SU før studiet + δ 10 familiens indkomst + δ 11 familiens indkomst arbejdsløshedsprocent + δ 12 arbejdsløshedsprocent + δ 13 studiestart + δ 14 fagområde + δ 15 bopæl + δ 16 universitet I forhold til hovedligningen, hvor sandsynligheden for at bruge over normeret tid på uddannelsen, ses det, at mange af de samme variable indgår i denne ligning. Køn og etnicitet er igen medtaget for at kontrollere for adfærdsforskelle i disse grupper. Det om den studerende har været ude af landet under uddannelsen er medtaget, da dette kan betyde, at den studerende er mere tilbøjelig til at søge studiejob. Ægtefælles og familiens indkomst er medtaget for at tage højde for andre finansieringsmuligheder end et studiejob. Antal børn er medtaget for at tage højde for en eventuel forsørgerpligt, der kan betyde at man er mere tilbøjelig til at arbejde for at øge sin indkomst. Ligeledes er der her medtaget, om den studerende har en psykose eller et handikap, hvilket kan betyde en større tilbøjelighed til at fravælge et studiejob. Aldersforskel ved studiestart er medtaget for at kontrollere for adfærdsforskelle, som kan skyldes alder. Det kunne tænkes, at en studerende som var ældre end gennemsnittet ville være mere studieorienteret, da personen er bagud aldersmæssigt i forhold til sine medstuderende. Yderligere medtager vi SU modtaget før det afsluttede studie. Dette er medtaget, da en studerende som har opbrugt sin SU før eller tidligt under uddannelsen, må forventes at have en større tilbøjelighed til at vælge et studiejob for at kunne betale sine leveomkostninger. Arbejdsløshedsprocenten for årige er medtaget for at indikere situationen på arbejdsmarkedet, dermed inddrager modellen også efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft uden den store erhvervserfaring. Dette vil have betydning for de studerende som især søger mod de ufaglærte jobs. Interaktionen med familiens indkomst er foretaget for at medtage adfærdsforskelle mellem studerende som kommer fra ressourcestærke og -svage hjem. Ligeledes kontrollerer vi for året for studiestart, fagområde, universitet og, hvor i landet personen bor, igen ved landsdel. Hvem har vi med? Udgangspunktet for dannelsen af grundpopulationen til analysen er elevregistret, hvor vi medtager alle færdiguddannede bachelorer og kandidater i perioden Grunden til, at vi begrænser populationen til påbegyndelse og afslutning i denne periode er, at elevregistret samkøres med registret for beskæftigelse for lønmodtagere. Dermed er det muligt at begrænse arbejdsmarkedsaktivitet til den, som ligger inden for start- og slutdatoen for uddannelsen. En yderlig begrænsning af populationen sker, når vi inddrager oplysninger om personens familietilknytning som 15-årig. Studiejob og frafald Udover betydningen af studiejob i forhold til om den studerende bliver forsinket, kan det også have betydning for om den studerende gennemfører uddannelsen. Det kunne tænkes, at en yderst demotiveret stude-

3 rende vil have større tilbøjelighed, hvis personen gennem sit studiejob får en positiv oplevelse på arbejdsmarkedet. I tabel B.1 er vist frafaldsprocenter efter niveauerne af studiejob, fordelt på om der er tale om frafald fra bachelor- eller kandidatuddannelse. Tabel B.1: Studiejob og frafald, pct. Bachelor Kandidat Gennemført Afbrudt Gennemført Afbrudt SU SU og studiejob Studiejob Kilde: Egne beregninger på registerdata Som det fremgår af tabellen ses det, at det højeste frafald på bacheloren er blandt de studerende som kun under studiet kun har modtaget SU. Her afbryder 67 pct. deres uddannelse. Størrelsen af frafaldet skal for denne gruppe ses i lyset af, at der ikke tages højde for, hvor lang tid de studerende har været i gang med uddannelsen. Dermed vil denne gruppe indeholde studerende, der har været så kort tid på uddannelsen, at de ikke har nået at stille deres arbejdskraft til rådighed på arbejdsmarkedet. Den laveste frafaldsandel på bacheloren finder vi blandt de studerende som kombinerer uddannelse og arbejde, hvor 34 pct. falder fra. På kandidaten ses det samme mønster som på bacheloren, hvor studerende kun med SU har den højeste frafaldsprocent, mens de studerende med både SU og studiejob har den laveste på 14 pct. Ved at benytte samme model som vi brugte til at finde betydningen af studiejob blandt færdiguddannet bachelorer og kandidater i forhold til at bruge længere tid på studiet end normeret tid kan vi finde betydningen af studiejob i forhold til at falde fra sit studie. I tabel B.2 er vist effekten af om den studerende under sit studie har haft studiejob og SU i forhold til at Tabel B.2: Betydningen af studiejob for frafald Bachelor Job med SU Job uden SU -0,23* 0,0056 0,01 0,0100 Kandidat -0,23* 0,0430-0,31* 0,0813 Bemærkning: Stjerne indikere signifikans på 5 pct., tallene i kursiv er standardafvigelsen gruppen er de studerende som ikke har haft studiejob Tabellen viser de marginale effekter ved gennemsnittet for de forklarende variable Tids-, universitets-, fagområdes- og landsdelsdummies er inkluderet i modellen I tabellen ses det, at i forhold til frafaldssandsynligheden vil det at have et studiejob i de fleste tilfælde betyde en stærkere tilknytning til uddannelsen. Vi finder, at de studerende som arbejder, men ikke nok til at miste SU en, har en lavere sandsynlighed for at falde fra, end de studerende som kun modtager SU. Sandsynligheden mindskes med 23 procentpoint for bachelorerne. Derimod ser vi, at det kun at have et studiejob ikke er signifikant. For kandidaterne ser vi derimod, at studie-job i begge tilfælde vil mindske den studerendes sandsynlighed for at falde fra. Studiejob og SU betyder et fald i frafaldssandsynligheden på 23 procentpoint, mens kun studiejob i en periode under kandidaten vil betyde et fald på 31 procentpoint.

4 Resultater fra gennemførelsestid og valg af studietid Tabel B.3: Estimater fra den samled gennemførelsesmodel med korrektionsligning Bachelor Kandidat Model for gennemførelsestid Job med SU Job uden SU Mand Nydansker Udvandring under studiet Ægtefælles indkomst Antal børn Aldersforskel ved studiestart Indlagt under studiet Psykiatrisk diagnose Handikap Karakterer fra gymnasiet Brugt SU før studiet Familiens indkomst Familiens højeste uddannelse Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Universitet KU ITU -0,45* 0,1625-0,23 0,3089 0,02 0,0167 0,23* 0,0326 0,30* 0,0404 0,01* 0,0045 0,39* 0,0360-0,02* 0,0050 0,03* 0,0044 0,28* 0,0299-0,00 0,1754-0,04* 0,0040-0,03* 0,0024-0,00 0,0048-0,09* 0,0323-0,05 0,0438-0,00 0,0316 0,05 0,0328-1,03* 0,1047-0,61 0,4436-0,80 0,8389-0,16* 0,0208-0,11* 0,0396 0,52* 0,0654 * 0,0030 0,27* 0,0283-0,05* 0,0087 0,04* 0,0091 0,05 0,0434 0,08 0,2593-0,03* 0,0048-0,05* 0,0176 0,01* 0,0056-0,07* 0,0338-0,08 0,0470 0,02 0,0331 0,02 0,0350 0,79* 0,0993

5 CBS DTU RUC AAU AU SDU -0,90* 0,0444 0,49* 0,0607-0,46* 0,0375-1,14* 0,0631-0,49* 0,0373-0,17* 0,0329 0,06 0,0341 0,89* 0,1002 0,28* 0,0467-1,51* 0,1786-0,28* 0,0685-0,23* 0,0547 Startår for uddannelsesstart ,05* 0,0210 0,04 0, Fagområde -0,14* 0,0227-1,14* 0,0528 0,0396-0,19* 0,0683-0,98* 0,1626 Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik Humanistisk og teologisk -0,36* 0,1222 0,76* 0,1517 Jordbrug, natur og miljø Kunstnerisk Naturvidenskab Pædagogisk Samfundsvidenskab -0,68* 0,1356 0,25 0,1468-0,05 0,1227-0,82* 0,1527-0,72* 0,1235-0,03 0,1046 1,05* 0,2164 0,43* 0,1169 1,50* 0,2087 0,71* 0,1555 Sundhedsvidenskab -0,05 0,1229-0,25* 0,0929

6 Teknisk videnskab -0,54* 0,1302-0,34* 0,0994 Bopæl, landsdel Bornholm København Fyn Nordjylland Nordsjælland Sydjylland Vest- og Sydsjælland Vestjylland Østjylland Østsjælland Konstant Model for graden af studiejob Mand Nydansker Udvandring under studiet Ægtefælles indkomst Antal børn Psykiatrisk diagnose Handikap Aldersforskel ved studiestart Brugt SU før studiet Familiens indkomst 0,29* 0,1349 0,15 0,1370 0,14 0,1380 0,21 0,1360 0,1364 0,10 0,1368 0,01 0,1389 0,13 0,1362 0,20 0,1394 0,80* 0,2593-0,15* 0,0183-0,14* 0,0381 0,07 0,0398 0,01 0,0066-0,36* 0,0519-0,38* 0,0395-1,00* 0,2105 0,07* 0,0074-0,00 0,0025 0,00 0,0286 0,30 0,6519 0,03 0,6466-0,17 0,6447 0,16 0,6488 0,13 0,6481 0,17 0,6532 0,06 0,6524 0,34 0,6507 0,16 0,6518 1,63 0,9313 0,03 0,0149 0,02 0,0358 0,03 0,0309 0,01* 0,0029-0,27* 0,0405-0,22* 0,0428-0,79* 0,2351 0,09* 0,0133-0,09* 0,0127 0,0220

7 Arbejdsløshedsprocent Familiens indkomst*arbejdsløshedsprocent KU ITU CBS DTU RUC AAU AU SDU Universitet 1,69 6,8882 0,10 0,4445-0,08 0,1197-0,00 0,0295-0,06 0,0634-0,17* 0,0348-0,40* 0,0439-0,26* 0,0343-0,10* 0,0369-1,45 5,4960 0,38 0,3595-0,03 0,0583-0,00 0,0263 0,06 0,0423-0,06 0,0351-0,34* 0,0668-0,23* 0,0513-0,03 0,0472 Startår for uddannelsesstart ,13* 0,0441-0,16* 0, Fagområde -0,28* 0,0714-0,37* 0,0848-0,29* 0,0500-0,44* 0,0618-0,68* 0,0861 Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik Humanistisk og teologisk 0,06 0,1252 0,45* 0,0967 Jordbrug, natur og miljø Kunstnerisk Naturvidenskab Pædagogisk -0,22 0,1386 0,07 0,1658-0,11 0,1264 0,05 0,1505 0,10 0,0868 0,40* 0,1682 0,28* 0,0855 0,41* 0,1018

8 Samfundsvidenskab 0,14 0,1248 0,52* 0,1020 Sundhedsvidenskab 0,09 0,1259 0,12 0,0771 Teknisk videnskab -0,05 0,1306 0,06 0,0785 Bornholm København Fyn Nordjylland Nordsjælland Sydjylland Vest- og Sydsjælland Vestjylland Østjylland Østsjælland /cut1 /cut2 Covarians Bopæl, landsdel Bemærkning: Stjerne indikerer signifikans på 5 pct. Tallene i kursiv er standardafvigelsen 0,37 0,1896 0,13 0,1563 0,27 0,1634 0,25 0,1883 0,09 0,1606 0,06 0,1490 0,17 0,1859 0,22 0,1659 0,30 0,1912-1,73* 0,5134 2,18* 0,5057 0,52* 0,0943 0,66 0,4107 0,33 0,4044 0,28 0,4038 0,37 0,4107 0,32 0,4058 0,44 0,4096 0,57 0,4134 0,49 0,4062 0,48 0,4128-2,48* 0,7044 0,44 0,5327 0,74* 0,2734

9 Gennemsnitsværdier anvendt til beregning af marginale effekter for gennemførelsestid og valg af studietid Tabel B.4: Gennemsnitsværdier til marginale effekter Bachelor Kandidat Model for gennemførelsestid Job med SU 0,90 0,71 Job uden SU 0,03 0,21 Mand 0,45 0,45 Nydansker 0,06 0,05 Udvandring under studiet 0,04 0,05 Ægtefælles indkomst 0,31 1,19 Antal børn 0,04 0,16 Aldersforskel ved studiestart -0,80-1,47 Indlagt under studiet 0,47 0,64 Psykiatrisk diagnose 0,07 0,07 Handikap 0,00 0,00 Karakterer fra gymnasiet 7,68 7,36 Brugt SU før studiet 2,18 11,79 Familiens indkomst 13,22 13,12 Familiens højeste uddannelse Ufaglært 0,08 0,09 Faglært 0,26 0,27 KVU 0,06 0,05 MVU 0,34 0,34 LVU 0,27 0,25 Universitet KU 0,26 0,27 ITU 0,01 0,02 CBS 0,12 0,12 DTU 0,03 0,06 RUC 0,08 0,06 AAU 0,13 0,13 AU 0,25 0,26 SDU 0,12 0,09 Startår for uddannelsesstart ,23 0, ,26 0, ,28 0, ,23 0, ,12 Fagområde Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik 0,00 0,01

10 Humanistisk og teologisk 0,26 0,19 Jordbrug, natur og miljø 0,02 0,02 Kunstnerisk 0,01 0,00 Naturvidenskab 0,12 0,12 Pædagogisk 0,01 0,04 Samfundsvidenskab 0,40 0,39 Sundhedsvidenskab 0,10 0,09 Teknisk videnskab 0,08 0,14 Bopæl, landsdel Bornholm 0,00 0,00 København 0,29 0,49 Fyn 0,08 0,07 Nordjylland 0,11 0,12 Nordsjælland 0,08 0,02 Sydjylland 0,10 0,03 Vest- og Sydsjælland 0,06 0,01 Vestjylland 0,06 0,01 Østjylland 0,18 0,24 Østsjælland 0,04 0,01 Arbejdsløshedsprocent 0,06 0,06

11 Resultater frafald og valg af studietid Tabel B.5: Estimater fra frafaldsmodellen med korrektionsligning Model for gennemførelsestid Job med SU Job uden SU Mand Nydansker Udvandring under studiet Ægtefælles indkomst Antal børn Aldersforskel ved studiestart Indlagt under studiet Psykiatrisk diagnose Handikap Karakterer fra gymnasiet Brugt SU før studiet Familiens indkomst Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Familiens højeste uddannelse Universitet Bachelor Kandidat -0,64* 0,0159 0,04 0,0281 0,07* 0,0108 0,09* 0,0203-0,02* 0,0032-0,05* 0,0231-0,68* 0,0366 0,02* 0,0028 0,00 0,0014 0,43* 0,0178 0,53* 0,0806-0,09* 0,0025-0,03* 0,0014-0,03* 0,0029-0,04 0,0199-0,06* 0,0276-0,10* 0,0199-0,14* 0,0210-1,22* 0,2884-1,68* 0,5151 0,04* 0,0181 0,16* 0,0372 * 0,0028-0,12* 0,0296-0,04 0,0379 0,08* 0,0111 0,00 0,0022 0,21* 0,0313 0,33* 0,1661-0,04* 0,0040-0,03* 0,0084 * 0,0041-0,00 0,0307 0,0442 0,0303 0,01 0,0323

12 KU ITU CBS DTU RUC AAU AU SDU -0,58* 0,0708-0,11* 0,0197-0,05 0,0383-0,33* 0,0233-0,18* 0,0241 0,07* 0,0198 0,00 0,0214-0,06 0,0606 0,18* 0,0317-0,31* 0,0577 0,34* 0,0345 0,03 0,0506 0,08 0,0430 0,29* 0,0500 Startår for uddannelsesstart ,04* 0,0150-0,06 0, Fagområde 0,05* 0,0148 0,24* 0,0149 0,0310 0,02 0,0369 0,30* 0,0418 Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik Humanistisk og teologisk 0,07 0,0873 0,66* 0,1260 Jordbrug, natur og miljø Kunstnerisk Naturvidenskab Pædagogisk Samfundsvidenskab -0,20* 0,0953 0,00 0,1053 0,11 0,0877-0,12 0,1067-0,14 0,0873 0,10 0,1287 0,97* 0,1728 0,38* 0,1194 0,97* 0,1441 0,35* 0,1237

13 Sundhedsvidenskab -0,50* 0,0892-0,37* 0,1189 Teknisk videnskab -0,02 0,0904 0,26* 0,1181 Bornholm København Fyn Nordjylland Nordsjælland Sydjylland Vest- og Sydsjælland Vestjylland Østjylland Østsjælland Konstant Mand Nydansker Udvandring under studiet Ægtefælles indkomst Antal børn Psykiatrisk diagnose Handikap Aldersforskel ved studiestart Bopæl, landsdel 0,12 0,0913 0,06 0,0931 0,02 0,0931 0,07 0,0925 0,01 0,0927 0,20* 0,0930-0,05 0,0941 0,00 0,0925 0,15 0,0946 1,12* 0,1335 Model for graden af studiejob -0,15* 0,0109-0,15* 0,0225 0,02* 0,0041-0,23* 0,0323 0,12* 0,0289-0,36* 0,0210-0,93* 0,0928 0,04* 0,0036 1,41* 0,6270 1,20 0,6237 1,08 0,6214 1,39* 0,6259 1,38* 0,6260 1,56* 0,6310 1,30* 0,6295 1,16 0,6237 1,31* 0,6267-0,97 0,6679 0,04* 0,0139 0,02 0,0319 0,02* 0,0027-0,20* 0,0245 0,01 0,0283-0,30* 0,0361-0,96* 0,1996 0,09* 0,0076

14 Brugt SU før studiet Familiens indkomst Arbejdsløshedsprocent Familiens indkomst*arbejdsløshedsprocent KU ITU CBS DTU RUC AAU AU SDU Universitet 0,01* 0,0016 0,00 0,0174-1,83 4,2121 0,24 0,2700 0,05 0,0780 0,01 0,0187 0,01 0,0406-0,10* 0,0213-0,27* 0,0243-0,20* 0,0200-0,12* 0,0225-0,08* 0,0075 0,0181 0,28 4,3851 0,29 0,2895 0,08 0,0529 0,02 0,0234 0,16* 0,0407-0,08* 0,0290-0,18* 0,0409-0,15* 0,0359 0,01 0,0405 Startår for uddannelsesstart ,13* 0,0280-0,16* 0, Fagområde -0,23* 0,0455-0,34* 0,0541-0,30* 0,0449-0,44* 0,0534-0,69* 0,0699 Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik Humanistisk og teologisk -0,08 0,0846 0,32* 0,0723 Jordbrug, natur og miljø Kunstnerisk -0,22* 0,0931-0,03 0,1062 0,07 0,0788 0,34* 0,1276

15 Naturvidenskab Pædagogisk Samfundsvidenskab -0,21* 0,0853-0,07 0,1005 0,0845 0,23* 0,0712 0,45* 0,0839 0,45* 0,0756 Sundhedsvidenskab 0,0853 0,09 0,0688 Teknisk videnskab -0,17* 0,0878 0,0714 Bornholm København Fyn Nordjylland Nordsjælland Sydjylland Vest- og Sydsjælland Vestjylland Østjylland Østsjælland /cut1 /cut2 Covarians Bopæl, landsdel 0,05 0,1288-0,08 0,1091-0,04 0,1132-0,02 0,1280-0,11 0,1117-0,19 0,1047-0,09 0,1266-0,02 0,1149-0,05 0,1299-1,70* 0,3145 1,28* 0,3145 0,00 0,0000 Bemærkning: Stjerne indikerer signifikans på 5 pct. Tallene i kursiv er standardafvigelsen 0,98* 0,4153 0,66 0,4089 0,56 0,4076 0,74 0,4141 0,71 0,4106 0,84* 0,4140 0,90* 0,4173 0,79 0,4105 0,79 0,4157-1,86* 0,5302 0,87 0,5015 0,74* 0,1588

16 Gennemsnitsværdier anvendt til beregning af marginale effekter for frafald og valg af studietid Tabel B.6: Gennemsnit til marginael effekter Bachelor Kandidat Model for gennemførelsestid Job med SU 0,84 0,69 Job uden SU 0,05 0,23 Mand 0,47 0,45 Nydansker 0,07 0,05 Udvandring under studiet 0,31 1,19 Ægtefælles indkomst 0,04 0,17 Antal børn 0,03 0,05 Aldersforskel ved studiestart -0,65-1,29 Indlagt under studiet 0,49 0,65 Psykiatrisk diagnose 0,09 0,08 Handikap 0,00 0,00 Karakterer fra gymnasiet 7,36 7,24 Brugt SU før studiet 2,14 11,77 Familiens indkomst 13,12 13,08 Familiens højeste uddannelse Ufaglært 0,09 0,09 Faglært 0,27 0,27 KVU 0,06 0,05 MVU 0,33 0,34 LVU 0,25 0,25 Universitet KU 0,27 0,26 ITU 0,01 0,02 CBS 0,11 0,12 DTU 0,03 0,05 RUC 0,07 0,07 AAU 0,13 0,13 AU 0,26 0,26 SDU 0,13 0,09 Startår for uddannelsesstart ,22 0, ,25 0, ,27 0, ,25 0, ,13 Fagområde Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik 0,00 0,01

17 Humanistisk og teologisk 0,28 0,21 Jordbrug, natur og miljø 0,02 0,02 Kunstnerisk 0,01 0,00 Naturvidenskab 0,14 0,11 Pædagogisk 0,01 0,05 Samfundsvidenskab 0,38 0,39 Sundhedsvidenskab 0,08 0,08 Teknisk videnskab 0,08 0,14 Bopæl, landsdel Bornholm 0,00 0,00 København 0,30 0,49 Fyn 0,08 0,07 Nordjylland 0,11 0,11 Nordsjælland 0,08 0,02 Sydjylland 0,10 0,03 Vest- og Sydsjælland 0,06 0,01 Vestjylland 0,06 0,01 Østjylland 0,18 0,23 Østsjælland 0,04 0,01 Arbejdsløshedsprocent 0,06 0,06 Baggrundstabeller til den deskriptive del Tabel B.7: Baggrundstal til tabel 1 SU SU og studiejob Studiejob Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Bachelor Kandidat

18 Tabel B.8: Baggrundstal til tabel 2 SU SU og studiejob Studiejob Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total KU ITU CBS DTU RUC AAU AU SDU Tabel B.9: Bagrundstal til tabel 3 SU SU og studiejob Studiejob Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Kunstnerisk Naturvidenskab Pædagogisk Fødevarer, Bioog laboratorieteknik Humanistisk og teologisk Jordbrug, natur og miljø Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab

19 Tabel 10: Gennemførelsestid og indkomst fordelt efter forældres uddannelse SU SU og studiejob Studiejob Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Ufaglært Faglært KVU MVU LVU For yderligere information kontakt: Stilling Navn Mob: +45 tlf. nr.

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Beskæftigelsesindikator

Beskæftigelsesindikator for Akademikernes arbejdsmarked Der bliver flere akademikere på arbejdsmarkedet, og beskæftigelsen vokser. Det gælder også, når der ses på en række forskellige inddelinger af demografiske parametre og

Læs mere

Indledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen,

Indledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen, Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende Den 29. maj 2018 Sag.nr. Dok.nr. jc/jc Af Chefanalytiker Jan Christensen, jc@ac.dk Analysen afdækker sammenhængen mellem forældres uddannelsesmæssige

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Omfang og konsekvenser af studiejobs

Omfang og konsekvenser af studiejobs Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Nyuddannede akademikeres veje ind på arbejdsmarkedet

Nyuddannede akademikeres veje ind på arbejdsmarkedet Nyuddannede akademikeres veje ind på arbejdsmarkedet Den 11. maj 2018 JC/jc@ac.dk Beskæftigelsesmulighederne for dimittender er stærkt præget af konjunkturerne. Den vanskeligste periode var første halvdel

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

De stressede studerende

De stressede studerende Side 1 af 9 De stressede studerende STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Ni ud af ti studerende har været stressede i løbet af det sidste semester... 3 2. Mere end

Læs mere

Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse

Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse er en del af projektet Hvad

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

MORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland?

MORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland? MORGENSALON Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Finsk kultur, mentalitet og national identitet ved Lars Hovbakke

Læs mere

De studerendes studiekultur

De studerendes studiekultur Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud

Læs mere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere 1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund

Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser

Læs mere

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,

Læs mere

Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder :

Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder : AC - Sekretariatet Den 25. august 2010 MO Dataark om studieadfærd 1. Universitetsbacheloruddannelser Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder 2005-2010: 2005

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv.

12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv. Måneder over normeret NOTAT 49 16.10.2015 AKADEMIKERNES BØRN BRUGER LÆNGST TID PÅ UNIVERSITETET Studerende med højtuddannede forældre bruger længere tid på deres studier end andre studerende. Deres kulturelle

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik

ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Kemi og Matematik, har du retskrav på at blive optaget

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt?

Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt? BAGGRUNDSNOTAT Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt? I dette notat beskrives datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere, hvorvidt der er sammenhænge

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Afviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011

Afviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011 Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser Martin Junge Rasmus Højbjerg Jacobsen Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser 8. juli 2011 Forfattere: Martin Junge, Seniorrådgiver,

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk

ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Virksomhedsstudier og Dansk, har du

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

ADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier

ADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier ADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse

Læs mere

Hurtigt i job som dimittend

Hurtigt i job som dimittend Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

ADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering

ADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering ADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik og Matematik, har

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser

Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Januar 2009-1 - Dokumentation i forbindelse med kriterium 4 og 6 Universiteterne skal i dokumentationsrapporterne

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

ADGANGSKRAV for Fysik og Kemi

ADGANGSKRAV for Fysik og Kemi ADGANGSKRAV for Fysik og Kemi CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik

Læs mere

Er vejen bestemt på forhånd? Bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg

Er vejen bestemt på forhånd? Bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg Er vejen bestemt på forhånd? Bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg Er vejen bestemt på forhånd? bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg er en del af projektet Hvad driver unges

Læs mere

ADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier

ADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier ADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kommunikation og Internationale

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch

Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch I perioden 8-1 er der lukket mere end folkeskoler i Danmark. Hvordan man håndterer en skolelukning, afhænger i høj grad af ens sociale og geografiske

Læs mere

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

ADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi

ADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi ADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Datalogi

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 600 649 721 735 1,94% 22,50% Københavns omegn 1.746 1.460 1.614 1.621 0,43% -7,16% Nordsjælland 2.709 2.444 2.645 2.683 1,44% -0,96% Bornholm

Læs mere

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 542 610 649 721 11,09% 33,03% Københavns omegn 1.543 1.402 1.460 1.614 10,55% 4,60% Nordsjælland 2.499 2.379 2.444 2.645 8,22% 5,84% Bornholm

Læs mere

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 565 594 572 584 2,10% 3,36% Københavns omegn 1.509 1.487 1.463 1.414-3,35% -6,30% Nordsjælland 2.474 2.631 2.505 2.375-5,19% -4,00% Bornholm

Læs mere

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 539 584 610 649 6,39% 20,41% Københavns omegn 1.512 1.414 1.402 1.460 4,14% -3,44% Nordsjælland 2.420 2.375 2.379 2.444 2,73% 0,99% Bornholm

Læs mere

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 649 681 699 693-0,86% 6,78% Københavns omegn 1.460 1.423 1.423 1.498 5,27% 2,60% Nordsjælland 2.444 2.425 2.392 2.417 1,05% -1,10% Bornholm

Læs mere

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 721 699 693 752 8,51% 4,30% Københavns omegn 1.614 1.423 1.498 1.597 6,61% -1,05% Nordsjælland 2.645 2.392 2.417 2.545 5,30% -3,78% Bornholm

Læs mere

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 808 784 784 779-0,64% -3,59% Københavns omegn 1.649 1.685 1.677 1.677 0,00% 1,70% Nordsjælland 2.797 2.721 2.741 2.784 1,57% -0,46% Bornholm

Læs mere

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 730 779 734 695-5,31% -4,79% Københavns omegn 1.502 1.677 1.534 1.555 1,37% 3,53% Nordsjælland 2.665 2.784 2.672 2.678 0,22% 0,49% Bornholm

Læs mere

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 749 752 784 784 0,00% 4,67% Københavns omegn 1.612 1.597 1.685 1.677-0,47% 4,03% Nordsjælland 2.736 2.545 2.721 2.741 0,74% 0,18% Bornholm

Læs mere

ADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie

ADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie ADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Politik og administration

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi

ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig

Læs mere

REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED

REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED BILAGSRAPPORT EGMONT FONDEN NOVEMBER 2018 INDLEDNING Præsentation af baggrund, metode og identifikation af unge med ordblindhed Baggrund Egmont Fondens årstema

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik

Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har

Læs mere

ADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Dansk

ADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Dansk ADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Dansk ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Filosofi & Videnskabsteori og Dansk, har

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

ErhvervsPhD - statistik

ErhvervsPhD - statistik ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-217... 2 Godkendte projekter 22-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april 218 Kontakt

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere