ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012.



Relaterede dokumenter
Tekster: Es 60,18-22, Åb 7,1-12, Matt 5,1-12

Salmer: / Læsninger: 2. Mosebog 12: Korinterbrev 10: Matthæusevangeliet 26:17-30.

KONFIRMAND-ORD

Sognepræst Eva Tøjner Götke Prædiken Anden Påskedag: Emmaus. Påskedag og i dag: anden påskedag er en hjertestarter.

Victor, Sofia og alle de andre

2.søndag efter II. Sct. Pauls kirke 10. april 2016 kl Salmer: 2/434/219/482//662/439/458/675

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690

Prædiken til pinsedag 2014 kl

2.påskedag.B Johs 20,1-18 Salmer: Dagen efter dagen er omtankens dag. Den jublende glæde fra i går, -påskedag, -hvor

Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, ,292 (alterg.), 298

denne fortællingernes

6. søndag efter trinitatis, 2016

8. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 7, Vis os da din vej, du Himmelens Herre, og giv os mod til at gå den!

Ritual for velsignelse af forlovede

Bøn: Vor Gud og Far Lad Åndens nærvær vise os et sted at høre til. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 28,1-8

for, at vi også i dag hører dagens tekst som et glædeligt budskab om Guds uforanderlige godhed.

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

Prædiken til Alle Helgen Søndag

7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod

Bøn: Vor Gud og Far Kom til os med håb og tro, når håbløsheden truer vores liv. Amen

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1

EN ÅNDELIG REVOLUTION

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Salmer: 749 I østen Nat, søvn Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain Kain v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Fredag d. 2. januar 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 712: Vær velkommen, Herrens år

24.s.e.trin. I 2015 Strellev 9.00, Ølgod Kulturdagsgudstjeneste

Hvordan skal vi opstå fra de døde? Ordet og Israel, 2013 nr3, s.13-17

#26 Dåbens betydning

Konfirmationsprædiken: Store bededag

Hurup 2. påskedag, 227, 218, 238, 249, 227,9?- 234

Jeg være vil, O Jesus mild, Hvor du mig helst vil have; Jeg lukker ind I sjæl og sind Dig, Herre min, Med al din nådegave

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

tre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.

Du kan leve i sejer JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Prædiken til pinsedag, Joh 14, tekstrække

#4 Guds ultimative opofrelse for dig

18.s.e.trin. I med tema: Hænder Særgudstjeneste i Strellev 4. oktober

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. søndag efter påske II Salmer: 234, 730, 787, 292, 241, 247, 52

#15 Satan i bero tusindårsriget

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

4. søndag efter påske 3. maj 2015

6 s e På ske. 1.juni Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Prædiken tl 2. s. e. påske, Jægersborg kirke Herren er min hyrde, mig skal intet fates

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, , 408

forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

1.2 Gud er. Check-in. Introduktion til denne Lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

Hvad ønsker I af Guds kirke? En forberedelse på barnedåb Skt. Laurentii katolske Kirke, Roskilde

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

I kirken. Salmetest Hvilke salmer har du sunget?

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus kom til. området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple:»hvem siger folk, at

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / , s.e.trin 26. oktober 2014 Dom kl Joh 1.

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Prædiken til Alle Helgen 2014.

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG, VOR FRUE KIRKE, 13. MAJ 2013

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

Bruger Side Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 18. søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 22,34-46.

Vi må ikke opgive for vi har en opgave

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24, Salmer:

Påskedag den27. marts 2016 kl i Skelager Kirke.

1. søndag i advent 2015, den 29. november 2015 Vor Frue kirke kl. 14. Musikgudstjeneste.

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Bibelmaraton 20, 3. december 2013 Salme: Fælleslæsning: Tilbageblik og intro til ny læsning. Spørgsmål Fadervor. Velsignelse.

Identitet og autenticitet

5. søndag efter påske. Joh 16, 23b-32

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Pinsedag 24. maj 2015

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Gud er ødsel, han ødsler liv på dig og mig, og dit svar til den gave skal være, at du ødsler med.

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke Salmer: Trefoldighedssalme // v Genfødt

Tekster: 3. mos , Gal , Luk

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

#17 Hvorfor Gud tillader lidelse

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Langfredag Alting var uafvendeligt, smerten måtte bæres, for der var ingen panodiler at tage. Tiden måtte være så lang,

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Du, Herre Krist, min frelser est til dig jeg håber ene.

Pinsedag 4. juni 2017

Transkript:

ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012. Salmer: 26 - (Musik) - 571 / 277-192, 7-787. Læsninger: Esajas Bog 49:8-11. Johannes Åbenbaring 21:1-7. Matthæusevangeliet 5:13-16 (Saligprisningerne). Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres, siger Jesus. Han er gået op i bjergene. Han og disciplene har slået sig ned. Han taler særligt til dem. Da Jesus først trådte frem og begyndte at prædike for mennesker, sagde han: Himmeriget er kommet nær. Det var det allerførste vi hørte: I ser mig, I hører mig, jeg er hos jer, og når I ser mig og hører mig, og jeg er hos jer, er Himmeriget kommet nær. Himmeriget er ganske tæt ved jer. Men hvordan kommer vi ind i Himmeriget? Hvordan kommer vi ind under Guds magt og Guds barmhjertighed? Hvordan bliver tæt ved til ind i og ind under? Det er det Jesus taler til disciplene om. Det er det han nu taler om til os. Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Hvad vil det sige? Her er jeg nødt til at forklare lidt: Vi ved hvad det vil sige at være fattig. Men at være fattig i ånden? Hvad betyder det? Vi skal huske at ånd er kraft. Da Jesus skal forklare Nikodemus hvad det vil sige at blive født af Ånd, siger han: Vinden blæser hvorhen den vil. Vind er i den græske tekst det samme ord som ånd. Så Jesus siger: Ånden blæser hvorhen den vil. Ånd er kraft, og ånd kan være som en sagte susen, men ånd kan også være som en storm. Ånden driver. Ånden bevæger. Ånden virker. Guds Ånd er Guds drivende og bevægende og virkende kraft. Når vi er fattige, så mangler vi det der er nødvendigt for at leve som mennesker i denne verden. Når vi er fattige i ånden, så mangler vi det der er nødvendigt for at leve med Gud og hos Gud og for Gud. Så er vi ikke dem vi er bestemt til at være. Så er vi ikke sande mennesker. Derfor lover Jesus os salighed. Gud kommer med sin kraft og sin salighed til det menneske hvis kraft er brudt, det menneske der har mistet sin sandhed, det

menneske der ikke kan blive menneske uden at det netop får givet Guds Ånd. Gud kommer til det menneske der er fattigt i ånden. I forhold til Gud er vores fattigdom det samme som vores rigdom. Ikke bare talen til disciplene på bjerget i Galilæa, men alt det Jesus siger, handler om at vi der ikke har noget at give, får liv og salighed givet af Gud. Det handler om at Gud heler mennesket, ja, at uden Gud kan mennesket slet ikke blive helt. Der begynder at aftegne sig et billede af mennesket - af os mennesker - som er helt anderledes end det vores tid lærer os og indprenter os. Vi hylder det selvberoende menneske. Det menneske der er sig selv ved sig selv. Men både Den Gamle Pagts og Den Nye Pagts skrifter siger noget andet. Gud taler sit ord gennem fortællinger og profeternes og ord og de gamles lovprisninger og bønner, og når Gud således taler sit ord til os, så er det noget andet end tidens stemme vi hører: Gud, du er min Gud, jeg søger dig, min sjæl tørster efter dig, min krop længes efter dig i det tørre, udpinte, vandløse land, siger Salmisten. Gud er den vi ikke kan leve uden. Uden Gud er vi ikke levende mennesker. Uden Gud vandsmægter og dør vi. (Og omvendt: Hvis vi holder noget eller nogen for Gud som vi sagtens kan leve uden - og leve sandt - så kan det ikke være Gud der er tale om!) Og et andet sted: Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig en ny fast ånd! Uden Gud har jeg ikke virkelig hjerte. Uden Gud har jeg ikke ånd og kraft der kan holde sandheden og kærligheden i live i mig. Vi er afhængige. Vi er ufuldstændige. Ikke bare ufuldkomne, men ufuldstændige. Vi er så at sige livløse. Uden Gud. Med Gud er vi hele. Vi er levende. Vi får hjerte og ånd. Vi kan leve dette liv i denne verden som Guds mennesker. Vi har håb - levende håb, håb der har sine stærke grunde - håb om at Gud også vi bevare os og fuldende sit liv med os i hans evige salighed. Netop Guds evige salighed, for uden Gud er der ingen salighed, men kun mørke og tomhed. Vi bekender at vi tror på Gud og på det evige liv. Men tro på Gud og på det evige liv er mere end tro. Også den Onde selv tror på Gud. Tro er ikke ord og begreber og det rigtige medlemskort. Tro er at række ud og tage imod Gud og det Gud giver os.

Hvad giver Gud os? Gud giver os liv. Gud giver os til hinanden. Gud giver os mennesker og dyr og fugle og træer og alle slags vækster. Gud giver os frost og sol og bjerge og dale og have og floder. Gud giver os det nyttige og det unyttige. Gud giver os leg og skaberevne. Gud giver os skønhed. Gud giver os denne verden og en anden verden. Det synlige og det usynlige. Gud giver os sin himmel og sine engle og sine helgener og sit lys og sin herlighed. Gud giver os nyt og nyt og nyt. Se, jeg gør alting nyt! Gud giver os mere end vi har ord for. Mere end vi kan forestille os. Gud giver os sig selv så vi bliver hele og sande og salige. På Alle Helgens Dag mindes vi vore døde. Vi kommer til kirken med tanker og minder om mennesker der havde særlig plads og særlig betydning i vores liv. Mennesker vi har haft liv og stunder sammen med. Mennesker hvis godhed og kærlighed vi har levet af. Mennesker vi fik givet, og som vi kun kan sige tak for: Forældre. En ægtefælle. Et barn. Et familiemedlem. En ven og fortrolig. Måske også mennesker vi ikke blev forsonet med. Mennesker vi gjorde ondt, eller som gjorde os ondt. Der er sorg og savn og vemod i vore tanker og minder. Det kan være kærlighedens sorg. Men det kan også være sorgen over det der blev brudt og aldrig helet. Over det ufærdige og uforløste. Der er bedrifter, og der er skibbrud. Sådan er vores skrøbelige liv med hinanden. Også på den måde er vi til syvende sidst kun fattige tiggere - som Luther helt sandt skrev kort før sin død. Liv som vi fik givet. Liv som vi fik det levet. Mennesker der har været her for en tid. Alt det som har fyldt i vores tilværelse, og som nu er minder og historie. Sådan er det på jorden. Salige er de som sørger, for de skal trøstes, siger Jesus. Jamen, hvordan? Sorgen og savnet kan ingen tage fra os. Heller ikke Gud. Alt det uforløste og ufærdige kan ikke fuldendes og gøres godt. Heller ikke Gud kan ændre det der blev gjort og det der blev forsømt. Hvad kan Gud da gøre? Igen: Gud kan give sig selv til os. Gud kan drage os ind i Himmeriget. Os der sørger. Os der hungrer og tørster efter retfærdigheden. Os der er fattige i ånden. Netop os der sørger og hungrer og tørster og er fattige i ånden. Netop os vil Gud med sin salighed gøre til hele og sande mennesker. For det der er umuligt for os, er muligt for Gud.

Det er evangelisten Matthæus der gengiver Jesu ord til disciplene på bjerget, og til sidst i sit evangelium beretter Matthæus - ligesom de andre evangelister - om korsfæstelsen på Golgata. Dér hører vi at Jesus til sidst på korset råber med høj røst og opgiver ånden. Jesus bliver altså selv til allersidst den fattige i ånden. Han tager vores gudsforladthed og fattigdom på sig. I sin uendelige rigdom bliver han den uendelig fattige. Han bliver fattig for at gøre os rige. Han dør og bliver lagt i graven. Han bliver lagt på de dødes sted, dér hvor der ikke mere er liv og håb, men på tredjedagen erfarer kvinder at han ikke mere er i graven. Han er opstået fra de døde. Det er det der skal siges på denne dag og på alle andre dage: Ved ham og i ham og hans opstandelse fra de døde, ved og i den korsfæstede og opstandne Kristus, og ikke ved nogen eller noget andet, har vi fået givet troen på evigt liv hos Gud. Han er det eneste håb for vore døde og for os. Tænk på at alle må have været overbevist om - og med god grund overbevist om! - at da Jesus blevet dømt og henrettet og var lagt i graven, var alt forbi. De der dømte ham og ville hans død, må have regnet med at de nu ikke behøvede at bekymre sig mere om ham, og at han snart ville være glemt. Og der var ingen grund til at forestille sig at det skulle blive anderledes. Og de der var hans disciple, og alle de der havde sat deres lid til ham, må have ment at nu blev det alligevel ikke som de havde håbet. Der kom alligevel ikke nogen ny tid. Der kom alligevel ikke til at ske noget stort. Det med Himmeriget var alligevel ikke sandt. De havde ikke andet at gøre end at vende tilbage til det de kom fra, og igen tage fat hvor de slap. Der var ikke noget at tro på. Der var ikke noget håb. Der var kun livets korthed og skrøbelighed. Der var kun det samme og det samme og det samme. Indtil det utænkelige og umulige skete. Indtil Gud gjorde alting nyt. Indtil Jesus Kristi opstandelse fra de døde. Han og han alene er svaret på al vores sorg og alle vore spørgsmål. Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Vi er de fattige i ånden. Kristus er Guds salighed i går og i dag og til evig tid. For os og vore døde. Amen.