Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus kom til. området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple:»hvem siger folk, at

Transkript

1 5. søndag efter trinitatis 2016 Prædiken af Kristine S. Hestbech Tema: Er vi mennesker skabt til ufejlbarlighed? Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple:»hvem siger folk, at Menneskesønnen er?«de svarede:»nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.«så spurgte han dem:»men I, hvem siger I, at jeg er?«simon Peter svarede:»du er Kristus, den levende Guds søn.«og Jesus sagde til ham:»salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus. Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og 1

2 sagde:»gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!«men Jesus vendte sig om og sagde til Peter:»Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«da sagde Jesus til sine disciple:»hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?«matt 16,13-26 Salmer: 307, 27 H.S., 724 Historien om munkeklostret i; Under overfladen side 160 hvor munkene i et hensygnende kloster pludseligt begynder at se på hinanden som potentielle Kristus`er og derigennem ændrer syn på hinanden. Hvem har magt til at løse og binde? Dømme og tilgive? Åbne og lukke vejen til Gud? 2

3 Ja, hvem har nøglerne til Himmerigets port? Det har Matthæus, som den eneste af de 4 evangelister, spurgt sig selv om her, og svaret er ret bemærkelsesværdigt. For Matthæus lader Jesus overdrage nøglemagten til fiskeren Simon, efter Jesus har givet ham navnet Peter, der betyder klippe. Jesus overdrager altså magten til at træffe beslutninger der har bindende virkninger i Himlen til et menneske. Det er herfra at alle vittighederne om Skt. Peter ved Himmerigets port stammer fra. For Jesus gør Peter til en instans ved siden af sig selv og Gud som den der kan dømme og tilgive 3

4 og dermed enten spærre eller åbne ens vej til frelsen. Og det er jo tankevækkende hvis det er sandt for så ligger magten ikke længere hos Vorherre, men på ét enkelt menneskes skuldre. Det er herfra at den katolske kirke finder sin embedsforståelse omkring paven som er direkte efterkommer af disciplen Peter og derfor sidder inde med den samme nøglemagt og myndighed. Men det skurrer i ørerne, ikke? At nogen som helst menneskelig magt skulle have autoritet til at fælde dom over andres frelse endsige være ufejlbarlig som paven også er, uanset om han hedder Johannes Paul eller Ratzinger eller Frans. Det kalder virkeligt på et oprør. 4

5 Og oprøret kom da også fra Luther, der sagde at det aldrig kan blive en menneskelig afgørelse, men altid må være op til Gud at dømme os. Frelsen går ikke igennem kirken men igennem din tro. Og troen er mellem dig og Vorherre. Ikke gennem kirken og mig, som præst eller paven. Derfor er den katolske og den lutherske kirke meget langt fra hinanden stadigvæk, fordi katolikkerne har deres Peter i paven hvor vi kun har vores tro. Men Peter har vi stadigvæk - og hvorfor skulle han have de nøgler? 5

6 Jeg trækker ofte Peter frem for han er min yndlingsdiscipel, fordi han gjorde alt med hjerte og kærlighed han var altid all in men det gik som regel i skuddermudder for ham. Peter, som ikke rigtigt var den store klippe, andet end da hans tro glippede på vej ud på vandet til Jesus og Peter sank. Sank som en tung sten. Der gav tilnavnet mening. Men ellers var han ikke meget klippe. Han både misforstod, som da han oppe på bjerget i et syn ser Jesus og Moses og den gammeltestamentlige Elias og bare får lyst til at blive der, 6

7 sådan som man kan ønske der er øjeblikke i ens liv der måtte vare ved, eller da Peter svigter 3 gange under Jesu forhør fra Herodes til Pilatus. Svigter det kæreste han har, som måske er ganske uundgåeligt i kærligheden, hvis man er i den længe nok. Og så i dag hvor Peter kommer med så fin en bekendelse, og alligevel igen ser at alt det gode han vil, smuldrer og bliver til noget andet. Hvordan den katolske kirke kan bruge ham som forbillede på ufejlbarlighed er mig en gåde!!! Men hvis nu vi går ind på Matthæus nøglefortælling her, kunne man så ikke forestille sig 7

8 at det netop var Peter, den fejlbarlige, der skulle have de nøgler for at vi kan se, at nøglemagt det er noget vi alle har. For vi har hele tiden mulighed for, - via den måde vi er på, at åbne eller lukke Himmerigets port for andre. Sådan som munkene gjorde i min historie, da de ændrede syn på hinanden fordi hver og en af dem kunne være Messias. De var stadigt lige inkompetente og utålelige men forstod at de alle besad en værdi, en guddommelig kurs, om man vil. Den som aldrig falder på aktiemarkedet. -- 8

9 Peter er en vigtig person i tiden, synes jeg, fordi han på mange måder er alt det, vi ikke ønsker at være og alligevel er. Utro, svigtende OG elskende og hengivne. Peter viser skyggesiden, som vi helst undgår, men jo bærer. Hvis man går ind på det, så giver nøglemagtsbilledet mening som et næstekærlighedsbillede som er vigtigt for os som mennesker, ja, men også som europæere at huske på. Historien om munkene kunne jo være historien om Europa. Der er stærke lande og der er svage, skrøbelige og sårbare lande. 9

10 Og at storheden i det europæiske fællesskab ikke ligger i ufejlbarligheden hos de enkelte lande, men i netop vores skrøbelighed og dermed afhængighed af hinanden. Tænk, hvis der ligger en dyb hemmelighed i rabbinerens gave? At begynde med at behandle hinanden med forståelse, kærlighed og respekt er jo en af nøglerne til et levende fællesskab. Både imellem os som mennesker, men også imellem os som nationer i et forenet og fredeligt Europa. Som kristne protestanter har vi stort ansvar. Ansvar for, i næstekærlighed, at bruge nøglemagten viist. Og at bære de lidt kringlede ord fra Jesus om 1 0

11 at den der vinder sit liv, mister det. At hver gang vi lukker os om selv og vinder det vi synes er vigtige for os selv, så mister vi helheden, fællesskabet, de andre. Det er en sort tid lige nu. Med megen egoisme og angst. Men oppe i Norge er et fjeld begyndt at bevæge sig. 9 mm i døgnet. Vi må ikke give op. 1 1