Nr. 52 marts 2009 årgang 12. Skolebladet. Gårslev Skole



Relaterede dokumenter
Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

mandag d. 19.marts kl , hvor vi vil have en kop kaffe på kanden. Vi håber, at mange af jer har tid og lyst til at kigge forbi.

Forældreinformation Voerladegård Skole september 2012

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

MØDEINDKALDELSE. Skolebestyrelsesmøde. Børn og Unge - Uddannelse og Læring - Højen Skole. 19.august Personalerummet

Aktiviteter med beboerne

Formandens beretning 2012/2013

UGEBREV nr. 79 uge 26

God sommer til alle på Bakkelandet

JUNI-NYT FRA KUNDBY SKOLE

Vibeke skriver. Vibeke Gaden

Årsberetning for skolebestyrelsen ved Gårslev skole

Skolebladet Gårslev Skole

Så står sommerferien for døren. Nu skal tiden nydes sammen med jeres familier og

Årshjulet: Ekstra frugt eller bær? Kaffepauser: Håndbolddag og Kom ud af Pomfritten :

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper

Nr. 53 maj 2009 årgang 12. Skolebladet. Gårslev Skole

Skolebladet Gårslev Skole

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

SFOen på Højvangskolen

KUNST I BØRNEHØJDE PÅ VVFF

Kære forældre og elever

Nyhedsbrev Juni Børnehuset Ringen

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

NYT August Velkommen tilbage fra sommerferie.

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.

Indskoling og SFO. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y og SFO

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Månedsinformation. Skole og SFO

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Månedsinformation. Skole og SFO

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Velkommen - Forældre til forældre

Nyt fra Herskind Børnehus uge

Sølvgades Skole. Trivsel

Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre

BØRNEHAVE OG VUGGESTUE.

Nr. 51 jan 2009 årgang 12. Skolebladet. Gårslev Skole. Nissen har pyntet Lissis kontor á la Gertrud Sand...

Indholdsfortegnelse. Blæksprutten

Stensnæsskolen. Juli Skoleåret Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Hilsen fra redaktionen

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

INFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer

Tlf. nummer Åbningstider Fremmødekontrol Morgenmad Skoletasker Garderober... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Blad marts Nyt fra kontoret:

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Forældrekaffe på tirsdag fra

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Nr. 54 Oktober 2009 årgang 13. Skolebladet. Gårslev Skole

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Dagene blev afsluttet med det store cykelringridning. Det var slet ikke så nemt at holde balancen på cyklen, med en lanse i hånden og så ramme den

Nyhedsbrev september - oktober 2018

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Velkommen til Rundhøjskolen

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: 14. oktober 2016

Frørup Marts Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Et nyt Børne- og Familiehus. Vi vendte efter en lang og dejlig sommerferie tilbage til et nyt hus med flere børn og færre voksne - det lyder da

Nyhedsbrev nr. 4, 2014 Tybjerg Privatskole

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

UGEBREV nr. 39 uge 26 Årgang 8

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen

Aktiviteter i juni måned Læs under årgangene, der er mange aktiviteter ud af huset i denne måned.

Årsberetning for skolebestyrelsen ved Gårslev skole

Karneval i Aalborg Øst

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Klar parat SFO start 2014

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Børnehuset flytter ud i det blå

Egelundskolens SFO. Velkomstfolder skoleåret

HUSK. Nyt fra Herskind Børnehus uge Fælles Nyt Herskind Børnehus

OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet

Årsberetning for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave 2012

Nyhedsbrev marts 2016

Velkommen til Kongevejens Skole

NYHEDSBREV FRA ESPE SKOLE & BØRNEHAVE September 2018

Vallekilde-Hørve Friskole.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø

Månedsblad fra Børnebiksen Juni 2011.

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Juni 2012 ~ side 1

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole.

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

UGEBREV nr. 58 uge 02

Månedsinformation. Skole og SFO

Transkript:

Skolebladet Gårslev Skole

2

Indholdsfortegnelse Redaktion... side 4 Nyt fra skolelederen... side 5 Skolebestyrelsen... side 8 Svalebo... side 13 Førskolegruppen... side 18 Kristina og Anja i Klubben... side 21 Fastelavn... side 22 IT - nyt... side 23 Aktivitetskalenderen på Skoleporten.. side 27 3

Redaktion Mogens Hansen, lærer Skolebestyrelsen - Helle Fogt Andersen Elevrådet Lærere og elever Indlæg til bladet E-mail : skolebladet.gaarslev@skolekom.dk Billeder: bilag til e-mail Deadline : 26-5 Telefontavle Lissi Hauser, skoleinspektør 7586 8082 Skolebestyrelsen pr 1.04.08 Forældrevalgte Ulla S. Kristjansen (formand) tlf. nr. 7595 9216 Vibeke Therkelsen tlf. nr 7586 8862 Malene S. Nielsen tlf. nr 2852 9060 Helle Fogt Andersen tlf. nr. 7586 2459 Astrid Van Der Meijden tlf. nr. 7640 0611 Paul R. Johansen tlf. nr. 7586 2516 Hans Christian Clemmensen tlf. nr. 7586 8705 Elevrepræsentanter Josefine fra 6.a Rasmus fra 5.a Medarbejderrepræsentanter Bente Weibel Ellen Marie Sørensen E-mail : gaarslevskole@vejle.dk Hjemmeside : www.gaarslevskole.dk 4

Nyt fra skolelederen Morgenerne er blevet lysere, og solen kigger nu oftere ind til os i løbet af dagen. Foråret er så småt på vej. Det er rigtigt ærgerligt, at det er for vådt til at løbe rundt på de store græsarealer det er ellers lige nu, man har lyst til at løbe ud i frikvartererne og spille bold, men vi må have tålmodighed lidt endnu Vores jord er meget leret, så med bare få børn på græsarealerne forvandles det hele til en stor mudderpøl og ødelægger græsset, så det ikke er til at genetablere og børnene bliver gennemblødte og beskidte af mudder. Sådan burde det ikke være på en skole, men det er desværre vores vilkår! Jeg vil gerne sige tak for den store deltagelse ved skolefesten. Vi synes i personalegruppen, at det var en rigtig god aften, og det så ud til, at alle hyggede sig rigtig meget. Der blev danset meget mere end året før, og det var skønt at opleve børnenes begejstring! De små kunne næsten ikke vente med at komme i gang med fællesdansene, og de store var fantastiske til at danse og synge og holde liv i festen hele aftenen. Tusinde tak til 6. årgang for en super god skolekomedie - og tak til 1. årgang, som opførte sig som om, de aldrig havde bestilt andet end at stå på en scene. Jeg tror, vi var mange, der var stolte enten som forældre eller som personale Forældreintra Tillykke til 1B, som er den første klasse, hvor alle forældre er logget på Forældreintra. Vi håber, at de sidste snart følger trop. Efterhånden er flere klasser rigtig godt på vej. Personale D. 23. februar gik Louise A. Sommer på barselsorlov, og i hendes sted har vi ansat Anita Damgaard, som har engelsk i 3B og resten af sine timer i Værkstedsklassen. Et stort VELKOMMEN til Anita, som præsenterer sig andetsteds i skolebladet. I Svalebo er der også kommet nye folk til de bliver nævnt i Vivis indlæg fra Svalebo. I Klubben er der også startet nyt personale. Kim præsenterer dem andetsteds i skolebladet. Under alle omstændigheder vil jeg gerne byde alle velkommen til Gårslev Skole. 5

Førskolebørn Et stort VELKOMMEN til alle førskolebørnene, som startede d. 1. marts. De voksne har længe forberedt sig på, at I skulle starte, og jeg håber, at I alle har fået en god start på Gårslev Skole. Vi kan godt mærke, at der er kommet mere liv i huset, og det er en fornøjelse at se, hvordan mange allerede bevæger sig hjemmevant rundt på skolen. Jeg ved, at det for forældrene kan være svært at gå fra børnehave til skole, idet man skal give lidt mere slip på sit barn og ikke får helt så mange informationer som tidligere. Men børnene vokser af at blive mere selvstændige og opleve, at de rent faktisk kan mere, end både de selv og forældrene tror, så lad dem endelig blive store de skal nok vokse med udfordringerne! Trafik ved skolen Med førskolebørnene er der endnu mere trafik ved skolen om morgenen. Det skaber farlige situationer for børnene, så jeg har valgt at sætte skolebestyrelsens sidste skrivelse vedr. trafik i bladet igen. Vi mener det alvorligt, at alt for mange børn bliver kørt i skole, så overvej, om det virkelig er nødvendigt og lad dem få den motion, de har så godt af, og den gode oplevelse af at kunne gå i skole selv, hvis det overhovedet er muligt! Elevplaner Det er snart tid for skole-hjemsamtaler og elevplaner igen. For lærerne og skolepædagogerne er det et kæmpe arbejde at skrive elevplaner, så jeg håber, I får nogle gode og konstruktive samtaler med udgangspunkt i elevplanerne. Når samtalerne er overstået, og aftalerne skrevet ind i elevplanerne, bliver de synlige i Forældreintra, så I kan gå ind og se jeres eget barns elevplan efterfølgende. Fra næste skoleår bliver elevplanerne udleveret i efteråret, så man kan følge op på aftalerne til foråret. Det synes vi er mere hensigtsmæssigt. Helhedsskolen Vi har i indeværende skoleår nedsat et udvalg, som skulle arbejde med udvikling af helhedsskolen. Det arbejde er nu ved at være afsluttet, og vi håber, at det giver lærerne og pædagogerne i helhedsskolen et godt 6

udgangspunkt for samarbejdet. Vi har især arbejdet med lærerens og pædagogens rolle i helhedsskolen at få afstemt kompetencer og forventninger til hinanden. Derudover har vi defineret, hvordan vi på Gårslev Skole lever op til målene for helhedsskolen i Vejle Kommune. Et spændende arbejde, som forhåbentlig fører til en endnu bedre helhedsskole for jeres børn. Skoleårets planlægning Jesper og jeg er i fuld gang med skoleårets planlægning. Der er rigtig meget, som skal planlægges allerede nu, og lærernormeringen skal helst falde på plads i løbet af næste uge det lyder utroligt, at vi allerede skal bruge så meget tid på det nu, men sådan er vilkårene i den danske folkeskole. Det er jo også lidt spændende at skulle have det hele til at gå op, så det giver mange gode udfordringer. Med de små klasser, vi har på skolen næste skoleår, og de besparelser, vi udsættes for, må vi erkende, at vi har nogle særlige udfordringer at forholde os til, men det kan ikke hjælpe at sætte sig ned og opgive det hele vi må bare få det bedste ud af det, men ærgerligt er det, at vi slet ikke kan alt det, vi gerne vil. Vi kan dog glæde os over, at der med få børn i klasserne er meget mere tid til den enkelte, end der er i klasser med næsten dobbelt så mange elever. Alt tyder på, at elevtallet stiger de kommende år, så det ser vi med forventning frem til Dette var alt for denne gang. Husk at kontakte os, hvis I har spørgsmål eller kommentarer til noget af det, der foregår på skolen. Mange hilsner fra Lissi Hauser 7

Årets første skolebestyrelsesmøde Så er skolebestyrelsesarbejdet skudt godt i gang igen i det nye år. Det første møde blev afholdt den 22. januar. Som altid startede repræsentanterne fra elevrådet med at fortælle om deres arbejde siden sidst. Der er nu opsat postkasser i alle klasserne. I postkasserne kan man lægge sedler, hvor man beskriver problemstillinger, der kan være svære at tale om. Klasselærerne tømmer postkasserne regelmæssigt. På mødet drøftede vi, at klasselærerne skal lave en informationskampagne om postkassernes funktion, så alle børnene er klar over, hvordan de bruges. Postkasserne er led i Trivselsudvalgets arbejde. På mødet blev skolebestyrelsens aften med kontaktforældrene i begyndelsen af januar evalueret. Emnet for aftenen med kontaktforældrene var trivsel. Forældrene og skolebestyrelsesrepræsentanterne blev inddelt i 3 grupper efter en fælles introduktion. Hver gruppe udarbejdede et oplæg vedrørende trivsel. Skolebestyrelsen nedsætter et udvalg, der samler op på aftenens materiale og kommer med forslag til, hvad der skal arbejdes videre med. Desuden talte man om, at der eventuelt kan oprettes en gruppe, der hedder kontaktforældre på forældreintra. I kan allerede nu begynde at glæde jer til de spændende tiltag, der er i spil for at fremme alles trivsel på vores skole. Som noget nyt er vi begyndt til hvert skolebestyrelsesmøde at have et punkt, der hedder temadrøftelse. Emnerne til temadrøftelse har skolebestyrelsen valgt ud fra, hvad vi synes er interessant at arbejde med fremadrettet. Denne aften var temaet kostpolitik. Det er i Vejle kommune besluttet, at samtlige skoler i indeværende skoleår skal udarbejde en kostpolitik. Da kostpolitik er et omfattende emne besluttede man med det samme at nedsætte et udvalgt bestående af forældre-, elev- og ledelsesrepræsentanter. Herefter lavede man brainstorm, hvor der kom en række interessante emner op. Hvad gør man for eksempel ved fejring af fødselsdage i klasserne? Skal man fortsætte med slik og kage, eller skal der findes alternativer som for eksempel samlet uddeling en gang om måneden på klassen, hvor man undgår de usunde madvarer? Er der god nok tid til at spise madpakker eller skal vi ændre noget her? 8

Skal der være madpakkepolitik? Bør børnene undervises løbende i kost og motion? Hvordan sikrer man, at der eventuelt indlægges daglig motion i undervisningen? Skal vi have en repræsentant fra forvaltningens sundhedsteam ud for at undervise os i, hvordan vi konkret kan arbejde videre med kostpolitik? Som i kan se, havde vi mange spændende emner oppe at vende. Udvalget vil nu tage fat på det videre arbejde, og i vil løbende blive orienteret om nye tiltag. Vi drøftede også skolens økonomi på mødet. Viceskoleleder Jesper Sørensen fremlagde årsopgørelsen for 2008, budgettet for 2009 samt investeringsønsker for 2009. Der blev nedsat et udvalg bestående af Jesper Sørensen og to forældrerepræsentanter, der arbejder videre med de konkrete investeringsønsker for 2009. Det sidste store punkt på mødet omhandlede drøftelse af en sikker skolevej. En repræsentant fra trafikudvalget fremlagde, hvor langt udvalget er nået med sit arbejde. Det lader til, at de ændringer man fra skolebestyrelsen ønsker for at forbedre trafikforholdene på skolevejen har lange udsigter, da man i Vejle kommunen har lukket pengekassen i for denne slags ønsker for resten af dette skoleår. Vi diskuterede desuden, hvilke præmisser vi i udvalget fremover skal arbejde ud fra: forbud eller accept. Det er ikke vores indtryk, at det indslag i skolebladet, hvor vi understregede, at forældre ikke må køre op ad skolebakken om morgenen, har haft nogen væsentlig effekt. Det er selvfølgelig rigtigt ærgeligt, da det jo er i vore alles interesse, at ungerne kommer sikkert i skole. Og hvis forældrene var mere opmærksomme på at lade børnene gå til og fra skole, ville børnene automatisk få indbygget en smule daglig motion og frisk luft. Man besluttede at bede bussen med specialbørn om at sætte børnene af ude ved vejen i stedet for i den gamle skolegård for at gøre området mere sikkert for de bløde trafikanter, der færdes i skolegården om morgenen. I øvrigt arbejder udvalget videre med problematikken. På skolebestyrelsens vegne Astrid van der Meijden 9

Nyt fra skolebestyrelsen efter møde den 4. Marts 2009 Elevrådet: Der er to fra elevrådet der har deltaget i et fælles elevrådsmøde i Vejle Kommune. Der er et sådan møde hver 3. Måned. Det mødet omhandlede var bl.a. hvordan man taler i store forsamlinger, hvordan man bruger sit kropssprog og hvordan skolen bliver et bedre sted at være. Louise er på barsel, så derfor har Jesper Sørensen overtaget rollen som støtte for elevrådet. Af kommende opgaver i elevrådet er emner som mobning, legeplads, kost og klubben. Kontaktforældremøde: Der er afholdt et møde med kontaktforældrene. Deres input er sammenskrevet, og der vil blive lavet en prioritering m. h. t. emner der arbejdes videre med indenfor temaet TRIVSEL. Nye medlemmer i skolebestyrelsen: Der udarbejdes en køreplan, således at nye medlemmer føler sig godt modtaget og kommer hurtigt ind i arbejdet. Økonomi: Diskussion om vores lejrskoler. Vi afholder i alt 3 lejrskoler fra 1. - 6. Klasse. Der diskuteres nye muligheder og der diskuteres udbytte og økonomi. Der vil fra skolens side komme et princip omhandlende lejrskoler og ekskursioner generelt. Elevfravær: I dette skoleår er der 53 elever ud af vores 202, der har været fraværende en uge eller mere. Vi henstiller fra skolebestyrelsens side til, at ferier så vidt muligt ligges i skoleferier. Skolen er vigtig for barnet, og vi tænker det kan få negative konsekvenser for barnet ikke at være i skole i længere tid. Det kan være svært for eleven at indhente pensum der er gennemgået i ferieperioden, og det kan give problemer i. f. t. gruppearbejder der foregår over tid. Der vil fra skolens side komme et oplæg i Skolebladet omhandlende emnet. Fastelavnsfest i hallen: Skolebestyrelsen deltog i arrangementet, som var godt besøgt af børn og voksne. På skolebestyrelsen vegne Vibeke Therkelsen 10

Sikker skolevej et fælles ansvar I skolebestyrelsen arbejder vi med at forbedre trafikforholdene for skolebørnene. Vi har nedsat et trafikudvalg. Dette udvalg gør igennem dialog med kommunen opmærksom på, hvilke ændringer vi mener, er nødvendige for på sigt at sikre børnenes skolevej optimalt. Nogle af forslagene til kommunen vedrører anlæggelse af et fortov i forbindelse med skolebakken andre drejer sig om at få anlagt flere parkeringspladser. Desuden er vi med til at sætte fokus på de farligste steder i byen og gør politikerne opmærksomme på, hvad vi anser for nødvendige trafikforbedringer. I skolebestyrelsen vil vi gerne være visionære. Vi mener, at man på denne måde opnår de bedste resultater. Samtidig er vi bekendte med, at den økonomiske situation i Vejle kommune i øjeblikket er meget trængt. Det betyder desværre, at de trafikforbedringer vi ønsker, kan have lange udsigter. Det er i vores fælles interesse, at børnene kommer sikkert til og fra skole. Hver morgen opleves der flere steder et mindre trafikkaos og indimellem opstår der farlige situationer. Da vi nu går de mørke tider i møde, vil vi gerne opfordre til, at vi ved fælles hjælp gør skolevejen så sikker for børnene som mulig. Det bedste er, hvis børnene går eller cykler i skole. Hvis man bor så langt væk fra skolen, at man kører børnene, henstiller vi til, at man parkerer ved Brugsen eller ved Sognegården, og så lader børnene gå det sidste stykke vej. I den gamle skolegård ved klubben opfordrer vi til, at man undgår aflæsning. Det er i orden at parkere der, hvis man gerne vil deltage i morgensang. 11

Parkeringspladsen ved skolebakken er kun beregnet til skolens personale. Forældre må derfor ikke køre op ad skolebakken om morgenen. Hvis dette overholdes, kan man både undgå en del trafik på skolebakken og undgå bakkende biler på personaleparkeringspladsen, hvor børnene går forbi i en lind strøm og kan være svære at få øje på, når man bakker ud. Indtil nu har der ikke været nogen alvorlige ulykker i morgentrafikken i Gårslev. Lad os sammen sørge for, at det bliver ved med at være sådan. På skolebestyrelsens vegne Astrid van der Meijden 12

Nyt fra Svalebo Vi ser mange tegn på forår, så vi ser frem til bedre vejr, så vi igen kan bruge de grønne områder omkring skolen, som børnene savner meget. Førskolebørnene er nu startet, der startede i alt 32 nye børn 1. marts. Vi syntes starten er gået godt, det er en tid hvor både børn, forældre og personale lærere hinanden at kende. Der går nok lidt tid endnu, inden vi får ansigter og navne på alle både børn og forældre. Her i starten får børnene mange nye indtryk, og de skal lærere nye regler, som kan være svært at holde styr på. I uge 6 sendte jeg invitation ud til alle førskolebørns forældre, inviterede til informationsmøde den 17. februar. Jeg er blevet bekendt med, at ikke alle har modtaget invitationen, jeg beklager meget at posten har svigtet. Hvis der er spørgsmål er I velkommen til at henvende jer til mig. Afsked: Den 27. februar afholdte vi afskedsfest for 2.A og 2.B, de afholdte afskedsfest i Vinding Legelandet, læs andet sted i bladet. Vi siger tak til forældre for et godt forældresamarbejde, og ønsker børnene lykke videre i livet. Personale nyt: Førskole: Den 1. marts 2009 ansatte vi to nye pædagoger Dorte og Rikke, og en pædagog medhjælper Nikolaj, de vil være førskolebørnenes kontaktpersoner. De vil hovedsagelig være ved førskolebørnene, men vil i eftermiddagstimerne tage del i det daglige arbejde både ved SFO børnene og førskolebørnene. Vi har haft mulighed for at ansætte Dorte og Rikke 14 dage før, hvor de har fungeret som sygevikar både i Svalebo og i skolen, samt kunne gøre klar til modtagelsen af førskolebørnene. Læs førskolepersonalets præsentation andet sted i bladet. Pia gik på barsel den 16. februar 2009, og Karina Wulff er ansat som barselsvikar både i 0.A og i Svalebo. Læs Karinas præsentation andet sted i bladet. Maria skulle vende tilbage efter barsel den 23. februar 2009, Maria måtte desværre sygemelde sig, så hun vender ikke tilbage, men går direkte ind i en ny barsel. Som skrevet i sidste blad er vi så heldige, at Helle gerne vil fortsætte i 13

Marias nye barsels periode. Det er vi super glade for. Altså vil Helle fortsætte i 1.A, og i Svalebo i en ny barselsperiode. Information i Svalebo: I lille aula er der 3 opslagstavler og en nyheds Weibordtavle: Rød tavle (tavlen ved taskereol). Det er tavlen med faste opslag, sidste nyt fra kommunen og Svalebo (adm.). Blå tavle (til venstre for basislokalet): Her hænger førskolebørnenes info., bl.a. månedsplan, aktivitetsplan m.v. Rød tavle (til højre for basislokalet): Her hænger SFO børnenes info. Venstre side: Her er SFO orientering Højre side: Her læses om daglige aktivitets tilbud i tekst og billeder. Weitbordtavle: Skrives lidt om dagen. Skolebladet: Sidste nyt orientering, vil blive opdateret hver måned i skolebladet, der udkommer ikke nyhedsbreve, da vi i Svalebo benytter Skolebladet. Gårslev Skoles hjemmesiden: På hjemmesiden kan man under fritidsdelen, og dernæst under SFO1 Svalebo, kan der læses mere om os. F.eks. vor folder, aktivitetsplan, aktivitetstemaer m.v. Denne er pt. ikke opdateret. Sedler med hjem: Børnene får sedler med hjem ved f. eks. : Turer ud af huset, længere væk end Gårslev. Arrangementer med tilmeldinger. Når der er skoleferier vedr. fremmøde. Skolepædagogerne indkalder til samtaler i samarbejde med lærerne 2 gange i et skoleår. Ved her og nu meddelelser. Mål og indholdsbeskrivelse: I Svalebo er vi ved at afslutte 1. etape af processen. Vi startede processen i september 2008, men det er en proces, vi skal arbejde videre med. Så 2. etape af processen, arbejder vi videre på i april, maj og juni 14

på vore personalemøderne, her vil vi planlægger det videre forløb og næste skoleår. Påskeferie 2009: Da der er skoleferie i uge 15 p.g.a. påsken, udsender vi i uge 11 en ferieseddel til alle både SFO børn og førskolebørn. Sedlen skal afleveres udfyldt senest den 16. marts, så vi kan få lavet en arbejdsplan for personalet. Sommerferien 2009: Sommerferie pasning for Førskolebørnene: Sommerferielukning for førskolebørnene er uge 30. Tiden for aflevering af feriesedler til pasning i uge 30, skal afleveres senest den 6. marts 2009. Dernæst tager vi et overblik over pasningen i Svalebo og i Børkop områdets skoler. Hvis det viser sig, at der er få børn, kan det være pasningen flyttes til Danhavensskole SFO. Dette overblik har vi 1. april. Vi vil i Svalebo yderlig udsende en ferieseddel efter påske, som skal give os overblikket over fremmødetiden for uge ferien, som ikke er lukkeuger, som vi skal bruge til planlægning af personalets arbejdsplan i Svalebo p.g.a. skoleferie. Sommerferiepasning for SFO børn, læs andet sted i dette blad. Venlig hilsen Vivi Stoffregen Jensen Svalebo 15

Sommerferielukning 2009 for SFO børnene i klubben og Svalebo. Svalebo og klubben har ferielukket i uge 28 + 29 +3 0. Sommerferie pasning for SFO børn (fra 0. 3. klasse): VIGTIG! Vedr. uge 28 + 29 + 30: Tiden for aflevering af feriesedler til køb af nød pasning er udløbet den 1. marts. Feriesedlerne bliver nu indberettet til Vejle kommune. De børn der er tilmeldt en feriepasning i ovenstående periode, vil få en seddel sendt ud, hvorpå vi skal havde oplyst fremmøde i de tilkøbte uger p.g.a. arbejdsplans tilrettelæggelse. Pasningen vil være i Svalebo, som er udset som feriepasningssted i Vejle Øst sammen med Damhavens Skole. Hvis der er få børn i uge 30, kan feriepasningen flyttes fra Svalebo til Damhavens skoles SFO. Da det kun er uge 30, ovenstående kan komme på tale er fordi, at det er lukke uge for førskolebørnene. Vedr. uge 27 + 31 + 32: Vi vil i Svalebo og klubben yderlig udsende en ferieseddel efter påske, som skal give os overblikket over fremmødetiden for uge 27 + 31 + 32, som ikke er lukkeuger, men hvor der er feriearbejdsplan i Svalebo p.g.a. skoleferie. Venlig hilsen Vivi Stoffregen Jensen Ledende pædagog 16

Afskedsfest Svalebo lægger stor vægt på at der bliver holdt fest for alle de børn der flytter til klubben. Derfor valgte vi at arrangere en afskedsfest for de to anden klasser. Den 27. februar, som var den sidste dag i Svalebo, kørte vi til Legeland efter skoletiden. Afskedsfesten varede ca. 3 timer og det blev til en rigtig hyggelig dag. Efter en times leg blev der spisetid og det var børnene glade for da de forskellige aktiviteter havde vækket appetitten. Bordene blev pænt dækket, der blev serveret tre forskellige sandwich med saftevand og derefter fik børnene chokoladekage til dessert. Efter måltidet var der igen energi til resten af festen. Som afskedsgave fik hvert barn en pakke med et fællesbillede der var blevet taget ugen før. Sammen med billedet lå der et pænt takkebrev til børnene og deres familier for et godt samarbejde. Alt i alt var det en rigtigt hyggelig og god afslutning for alle. 17

Nyansat personale til førskolegruppen I forbindelse med opstarten af førskolegruppe er der fra skolens side pr. 01/03 til 31/07 ansat 3 nye medarbejdere, 2 pædagoger og en pædagogmedhjælper. Disse vil have deres daglige gang i førskolegruppen, hvor de skal være med til at give de nye førskolebørn en så god start på skoletilværelsen som muligt. Ligeledes vil de indgå på lige fod med det nuværende personale i Svalebo i eftermiddagstimerne og i ferier. Hver især har de en forskellig baggrund, hvilket forhåbentligt vil være med til at give såvel nye, som gamle børn, mange gode oplevelser. Vi håber I vil tage godt imod dem og byde dem hjerteligt velkommen! Nikolaj Bøjlesen Jeg er en 20 år og bor i Fredericia. I sommers afsluttede jeg gymnasiet, og efterfølgende har jeg valgt at tage et af de meget omtalte sabbatår, inden jeg forhåbentligt igen stikker næsen i bøgerne. Dette er første gang, at jeg arbejder med børn, men ser dette som en spændende udfordring, hvor jeg har meget at bidrage med, men hvor jeg også forventer at få mange gode oplevelser til gengæld. I min fritid er jeg et menneske, som har mange forskellige interesser, især nyder jeg at være fysisk aktiv, men også kultur og en god bog fanger nemt min interesse. Jeg ser meget frem til en spændende tid i førskolegruppen, med både børn og forældre! Rikke Hvid Jeg er 25 år og bor i Vejle med min kæreste Thomas. D. 30.1.2009 blev jeg færdig uddannet pædagog på University college Lillebælt, i Jelling. Jeg er oprindelig fra Børkop, men flyttede til Vejle da jeg skulle studere. Under min uddannelse har jeg været i praktik, i Broa- 18

ger børnehave, Center for ferie og aflastning i Vinding, og vuggestuen Solstrålen på Nørremarken. Min fritid nyder jeg med min familie og venner, lange gå ture i naturen og så jeg holder meget af musik og drama. Jeg glæder mig utrolig meget til et godt samarbejde, med både kollegaer, børn og forældre. Dorte Clausen Jeg er 26 år og bor i Vejle sammen med min kæreste. Jeg er nyudannet pædagog fra Højvang seminariet i København, men er oprindeligt fra Strib på Fyn. Jeg har tidligere arbejdet med denne aldersgruppe, både inden udannelsen og under min første og anden praktik. Jeg glæder mig til at starte op, og ser frem til nogle spændende og lærerige måneder med jeres børn. Min fritid bruger jeg sammen med venner, familie og så holder jeg meget af motion. Jeg elsker at rejse, så både før og under min uddannelse har jeg være heldig at have mulighed for dette bl.a. Indien, Canada, Thailand, New Zealand og Australien. Kære alle Jeg hedder Karina Møller Wulff, og har været så heldig at blive ansat i helhedsskolen hos jer, som vikar for Pia i 0. A og i Svalebo. Jeg afsluttede min uddannelse som pædagog i januar fra Jelling. Jeg har den fordel, at jeg kender mange af ansigterne fra Gårslev, fordi jeg har haft en praktikplads i børnehaven Møllehuset. Så de børn jeg har i 0. Klasse, kan jeg genkende fra den tid. Og kommer selv oprindeligt fra trekantsområdet, nærmere betegnet Smidstrup/Skærup. 19

Jeg runder snart de 25 år, jeg bor i Vejle sammen med min kæreste Michael som har eget firma. Min fritid bruger jeg mest på at træne, passe svigerfamiliens hund, og i og med jeg bor lidt fra centrum, går jeg ofte ture ind til byen, og elsker at være sammen med vennerne og familien. Jeg ser frem til et samarbejde med jer, og til at lære jer alle bedre at kende. Og håber jeg får et dejligt og lærerigt år. På gensyn! Hej Jeg hedder Anita Damgaard, bor i Vejle, sammen med min yngste søn på 17 år. Jeg er ny lærer i værkstedsklassen, samt i engelsk i 3.B. Jeg starter den 23. februar 2009.. Jeg har en bred erfaring med børn og unge, som har det svært. Det er både følelsesmæssigt, socialt og rent fagligt. Jeg har arbejdet en del år på opholdssteder og døgninstitutioner, og sidst har jeg været lærer i en specialafd. på Løsning skole. Jeg er meget humørfyldt og bruger det konstruktivt i min hverdag, for når vi har det godt i det vi befinder os i, så går læring så meget nemmere. Jeg er meget kreativ og bruger det gerne i min undervisning Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang på Gårslev skole, så vi ses. Venlig hilsen Anita Damgaard 20

Hej Jeg hedder Kristina, og jeg skal arbejde her i fritidsklubben indtil sommerferien. Jeg er 21 år og bor i Vejle sammen med min kæreste Rasmus. Jeg synes det er super sjovt at male og tegne, spille bold, synge og danse og spille playstation - især Guitar Hero, for det er jeg knald god til! Udover Rasmus og jeg bor der også fire slanger i vores lejlighed. Det er Rasmus der passer dem, men jeg holder dem også nogen gange og har dem ude. Det er kvælerslanger, men de er ikke farlige. Jeg glæder mig meget til, at lære jer alle at kende og have nogle hyggelige timer Måske er der nogen, der skal have bank i Guitar Hero? hvis I tør? 1. marts. Jeg hedder Anja og er 21 år. Jeg bor i en lille lejlighed i Vejle sammen med min kæreste Christian. Jeg skal følge "glidende overgang" indtil sommerferien, som jeg virkelig er glad for at være en del af. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde jer alle sammen og få nogle fede oplevelser og timer med alle ungerne/teenagerne. Jeg har arbejdet i vuggestue og børnehave, så derfor er det fedt for mig, at få erfaringer med "klubverdenen", inden jeg starter på pædagoguddannelsen til august. Jeg ser frem til nogle sjove måneder!!! Hilsen Anja 21

Fastelavn er mit navn. Søndag den 22. februar blev der holdt fastelavn for alle, som havde tid og lyst i Gårslevhallen. Der kom rigtig mange børn og voksne, som var udklædte. Efter alle havde slået katten af tønden, og vi havde fået kåret kattekonger og dronningerne, var der traditionen tro salg af fastelavnsboller, kaffe samt andet mundgodt til børnene. Der var rift om de gode fastelavnsboller og efter 20 min. var alle vores fastelavnsboller solgte. Mens forældre og bedsteforældre fik sig en lille forfriskning, boltrede de udklædte børn sig på de 2 hoppepuder, som var opstillet til selve lejligheden. Vi havde en rigtig god og hyggelig dag og glæder os allerede til næste års fastelavn. 22

Lidt om forældreintra, IT-integration, filtransport mellem skole og hjem..mm I 6.klasse har vi fx over nogle uger arbejdet med emnet Australien i natur og teknik.. Teksten har eleverne især skulle finde på Internettet på denne adresse www.forskerland.dk, som er et internetbaseret undervisningsmateriale, som skolen betaler for. Adgangen til disse sider styres af elevernes Uni-login. Vi prøver at få dem til at huske dette login udenad, ellers kan de få en papirkopi af deres ID-kort med hjem. Opgaven skulle besvares med et blad/en bog/en folder opbygget ligesom skolebladet. (A5-format) Når eleverne vælger at lave deres produkt på PC opstår der helt sikkert et ønske om at kunne arbejde videre med opgaven derhjemme. Her støder vi så på nogle vanskeligheder, som vi løser på flg måde : 1. Vælg Word eller Publisher 2. Huske at gemme i den version, man har derhjemme 3. Send til dig selv (og evt læreren) i enten elevintra eller på skolekom (ved store filer) 4. Elevintra max 0,5MB (500kb) 5. Skolekom max 10MB Da Publisher er et mini-layout program og meget brugervenligt bør man foretrække dette, hvis det er muligt, dvs hvis man har en version af dette program derhjemme. Det er desværre lidt dyrt at købe. Skolen har således ikke råd til at købe en licens så alle kan få det med hjem. Når alle disse vanskeligheder er overstået kommer alle fordelene. Eleverne har lært at lave et digitalt produkt - et blad. På forældreintra kan forældrene i klassen se alle elevernes forskellige besvarelser og gode ideer. En evaluering er jo vigtig hver gang. På de næste sider er der et eksempel fra et sådant blad med lidt personligt layout og tekst der ikke nødvendigvis er kopieret fra nettet.. Timerne, hvor der arbejdes på denne måde sluttes altid af med : 1. Gem på X-drev 2. Luk filen 3. Send til dig selv 4. Udskriv (evt.) 5. Gem evt på USB USB-stik er tilladt, men ikke godt nok. Det er ustabilt. De virker ikke altid, man glemmer dem, osv MH 23

Simon J Til jer der ikke kender Simon, så var han en af mine bedste venner, men for næsten 1 år siden tog han til Australien fordi hans far havde fået arbejde dernede. Så jeg har ikke set ham i 9 måneder. På turen derned skulle de holde en pause i Indien og derefter videre. Pausen i Indien har jeg ikke fået så meget at vide om, men det meste af det der kommer efter ved jeg noget om. I starten var det hele lidt katastrofalt de boede på et hotel uden internet mens de ventede på deres møbler - Det varede heldigvis heller ikke så længe. Den dag hvor de så endelig kom til deres hus blev de overraskede de havde swimmingpool, tennis bane og et stort, fedt hus. De havde selvfølgelig set billeder af det, men prøv at tænk nu havde de et temmelig godt hus. De første dage gik med at pakke ud, og det bedste af alt var at Simon`s, far`s arbejde betalte alt både hus skole alt det som det kostede at komme derned. De første dage i skole var svære. Simon skulle til at gå i 7. i stedet for 6. Marcus kunne ikke tale engelsk og det kunne William for den sags skyld heller ikke. Simon har 3 små brødre ældst Emil derefter William og rosinen i pølseenden Marcus. Hvorfor havde børnene det svært? Simon: vi havde ikke lært hvordan man sagde + og - i engelsk Emil: han kunne ikke sproget så godt William: kunne ikke andet engelsk ind yes og no Marcus: - - En af de første dage oppe i skolen havde Marcus skulle på toilettet og skyndte sig ud, men inden han kom for godt i gang stoppede hans lærer ham og sagde at det var pige toilettet og at han ikke måtte gå derud på engelsk men Marcus spillede bare smart og sagde bestemt NO! og læren blev ved med at prøve at forklarer ham det. Det lykkedes til allersidst at få ham overbevist. Simon fik hurtigt nogle venner dernede en af dem havde 8 forskellige instrumenter han kunne spille på, og han havde 7 guitarer, en af dem var en Gibson, som normalt koster 20-30 tusinde kroner i Danmark. Ting som biler i Australien er meget billigere ind i Danmark. Simon så en bil der normalt koster 1 million i Danmark brugt, til 200.000 kroner i Australien også brugt. 24