Fællesskab før forskelle - fagbevægelsen fremover Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, FOA Køge, Kobæk Strand 22.01.2016
3 konstateringer Fagbevægelsens relative elendighed Den relative elendighed kan forklares Der kan gøres noget ved den! 2
DK - organisering 1995 2000 2005 2010 2013 1995 2013 Hovedorganisation ----------------------------------- i tusinder-------------------- ------------- ----%- --- LO 1.208 1.167 1.142 917 895-313 -26 FTF 332 350 361 358 349 AC 132 150 163 185 199 Lederne 75 80 76 83 94 Gule 53 68 94 173 229 Øvrige uden for HO erne 62 55 57 49 54 17 5 67 51 19 25 176 332-8 -13 I alt 1.862 1.870 1.893 1765 1820-42 -2 Uorganiserede 685 744 747 109 16 875 794 Lønmodtagere og ledige 2.547 2.614 2.640 67 3 2.676 2.614 Organisationsgraden i % 73 72 72 66 70-3
Fagforeningsproblemer (objektive): Faldende medlemstal Gule fagforeninger vinder frem Forgubbet medlemsskare Mister ressourcer og deltagelse Den danske model ikke sikret (arbejdsgiverne?) Øget retliggørelse fra EU-niveauet presser aftalevejen Det politiske system har sat parterne på sidelinjen 4
Fagforeningsproblemer (indre) Ingen ny analyse af omverdenen Ingen strategisk fornyelse: defensive positioner Accept af det umådelige mådehold? Accept af fejlagtig krisediagnose: landets konkurrenceevne? 5
Det korte sigt Velfærdsstaten ifølge medier og politikere
Det økonomiske uføre - problemerne Stort konkurrenceevne-problem Stor udlandsgæld Demografi-bomben: for mange gamle fremover Flere på offentlig forsørgelse Stort hul i statskassen: ingen penge Verdens højeste skattetryk 7
Fakta: Økonomiske nøgleindikatorer Betalingsbalanceoverskud rekordstort Konkurrenceevnen ikke dårlig Aktiekursernes himmelflugt Offentligt budgetunderskud væk Virksomhedernes opsparing: 170 mia. kr. Privat opsparing: 820 mia. kr. 8
Betalingsbalanceoverskud DK 9
10
Demografiproblemet iflg. DØR
Ældrebrøk 2010 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.
Ældrebrøk 2050 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.
Pensionskasse- eventyr venter Formue på 3.700 mia. Hastigt voksende Statens officielle nettogæld ca. nul, men Skjult formue: Udskudt skat ca. 1.600 mia. Danske stat blandt de rigeste stater i verden Nuværende voksnes gave til børn og børnebørn Mindsker fremtidens ældreudgifter radikalt
Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse 15-64 år 950.000 900.000 850.000 800.000 750.000 700.000 650.000 600.000 550.000 500.000 200 4 200 5 200 6 200 7 200 8 200 9 201 0 201 1 201 2 201 3 15 201 4 Antal fuldtidspersoner 882. 837. 770. 726. 697. 756. 794. 785. 777. 761. 679.
Hvad laver dem, der ikke laver noget? på barselsorlov 51.000 i fleksjob 55.000 jobrotation 5.000 ansat med løntilskud 13.000 virksomhedspraktik 18.000 nyttejob 1.000 revalideringsydelse 2.000 ressourceforløb 4.000 førtidspension 224.000 Og de fleste af resten står til rådighed!!! 16
Offentligt underskud Danmark 2011 100 mia. Prognose 2010: minus på godt Reelt KUN minus på 34,5 mia. kr = 1,8 pct. BNP
Offentligt overskud Danmark 2014 34,6 mia. kr. (= overskud i forhold til BNP)
Skøn for 2015: offentlige finanser Finansministeriet (Claus Hjort Frederiksen), August 2015: underskud på 56 mia. kr. = oplæg til trepartsforhandlinger? 20
Hvad med de erhvervsaktive? Betaler de ikke verdens højeste skatter? Mangler der ikke incitamenter til at ville yde en ekstra indsats? Og vil de dygtigste ikke flytte til udlandet? 21
OECD. Taxing Wages. 2011
Hvad gik galt med det danske økonomiske mirakel og hvorfor blev det ikke opdaget? Liberalisering af kreditpolitikken Ødelæggende vækst i privat gældsætning Ødelæggende boligboble Skatte- og finanspolitikken burde køle ned, men kastede benzin på bålet Mislykkede kriseindgreb
Politik-fejl I Forkert krisediagnose: konkurrenceevne-problem Korrekt krisediagnose: Konsolideringskrise efter boligboble - virksomheder konsoliderer - forbrugerne konsoliderer - bankerne konsoliderer 25
Politik-fejl II Regeringen forværrede krisen - mobiliserer krisebevidsthed - reformer øger økonomisk usikkerhed (dagpengereform, efterlønsreform, førtidsreform, kontanthjælpsreform m.m.) Politikreformer øger arbejdsudbud overser korttidsproblemer - reducerer offentlige udgifter - laver kontraktive politikker - svækker fagbevægelsen og OK-systemet 26
Velfærdsstaten - på langt sigt
Udbredte opfattelser i dag Folk vil helst være i egen båd (fra 1. maj til mig, mig, mig ) Fagforeninger bliver overflødiggjort af folks ønsker om øget individualisering De kollektive fællesreguleringers tid er snart omme Pengene ligger bedst i borgernes lommer Velfærdsstaten er blevet for dyr og dårlig
Arbejdsliv og politik set i lønmodtagerperspektiv III CARMA-undersøgelser 30
APL-undersøgelser 1992 (1993): APL I - LO-medlemmer 2002 (2007): APL II - alle lønmodtagere 2014 (2014/2015): APL III - alle lønmodtagere
APL-undersøgelsen 2014 Spørgeskemaundersøgelse 2014 7.047 skemaer - 2.826 besvarelser fra lønmodtagere (16-66 år) Alle lønmodtagerkategorier med Opdeling på hovedgrupper: LO FTF AC Lederne Ideologisk alternative (GULE) Udenfor HO Uorganiserede
APL III - temaer Fagforenings-arenaen Arbejdsplads-arenaen Kollektiv organisering og regulering Velfærdsstats-arenaen
Ubetinget støtte er steget 10 procentpoint siden 2002 Fagforeningens nødvendighed Tabel 4.1 Fagforeningers nødvendighed, efter hovedområder (%) Fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser Helt Delvis Hverken enig Delvis Helt N enig enig eller uenig uenig uenig LO 61 27 9 2 2 948 FTF 57 32 8 3 1 506 AC 46 37 12 4 2 341 Lederne 24 39 19 15 3 117 Uden hovedorganisation 42 25 21 11 2 57 Alternative 33 36 21 7 4 230 Ikke-medlemmer 23 31 26 10 10 509 I alt 47 31 14 5 3 2708
Fagforeningens nødvendighed Fagforeningers nødvendighed, efter hovedområder 92, 02, 14 (% af helt/delvis enig) Hvordan stiller du dig til følgende: Fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser 1992 2002 2014 LO 87 74 88 FTF. 81 89 AC. 67 83 Ikke-medlemmer. 38 55
Fagforeninger er nødvendige unges svar 21-30 årige Helt enig Delvis enig Hverken/ eller Delvis uenig Helt uenig 2002 32 37 18 10 4 Medlem Ikkemedlem 2014 47 35 10 5 2 2002 16 26 25 14 19 2014 29 31 29 7 4
Begrundelser for medlemsskab Tabel 4.2 Begrundelser for medlemskab af fagforeningen (%) Hvorfor er du medlem af en fagforening? Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Fordi jeg synes, at man bør være medlem af en fagforening 58 20 11 4 6 2194 For at være solidarisk med mine arbejdskammerater/kolleger 38 20 18 8 15 2167 For at få mine interesser varetaget 59 24 11 3 3 2186 For at kunne stå i en arbejdsløshedskasse 50 16 13 4 17 2184 Fordi det er et krav på min arbejdsplads 12 7 21 8 53 2168 N
Begrundelser for medlemsskab Fordi jeg synes, man bør være medlem: steget 12 % siden 2002 (LO 65 %, FTF 77 %) For at være solidarisk med kolleger: steget 9 % siden 2002 For at få mine interesser varetaget: steget 8 % siden 2002 For at stå i en arbejdsløshedskasse: uændret siden 2002
Fagforening Fagforeningen nødvendig som institution (8 ud af 10) Højeste tilslutning i LO og FTF Stærkeste opslutning nogensinde Begrundelser for medlemskab forener kollektive og individuelle interesser Unge har ikke ideologisk distance til fagforeninger: positiv opinionsbalance steget med 40 % siden 2002
Hvad mener du bør være fagforeningens vigtigste opgaver? 1. Forbedre arbejdsmiljøet 2. Arbejde for lærlinge- og praktikpladser 3. Forbedre uddannelses-, efteruddannelses- og omskolingsmuligheder 4. Sikring af størst mulig løn for medlemmerne 5. Udligne lønforskelle mellem mænd og kvinder 6. Arbejde mod social dumping 7. Arbejde for større tryghed i ansættelsen 8. Bekæmpe arbejdsløsheden 9. Forbedre pensionsordninger 10. Yde personlig bistand til medlemmerne 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 LO 86 88 86 85 80 84 83 81 84 77 FTF 88 72 83 84 78 74 80 70 84 84 AC 86 72 84 73 74 77 68 75 71 85 Lederne 76 94 80 57 71 80 71 82 75 80 Udenfor HO 84 76 76 66 70 82 72 77 76 81 Alternative 82 86 77 73 73 79 76 77 71 73 Ikkemedlemmer 77 81 74 64 68 69 70 70 60 66 I alt 84 81 81 77 75 78 77 76 77 77 2
Fagforeningers indflydelse Tabel 4.6 Fagforeningernes samfundsindflydelse, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Fagforeningerne har for lidt indflydelse på samfundsudviklingen i dag Fagforeningen har for lidt at sige overfor arbejdsgiverne Fagbevægelsen ville stå stærkere, hvis hovedorganisationerne (LO, FTF og AC) arbejdede tættere sammen For lidt indflydelse på samfundsudviklingen For lidt at sige overfor arbejdsgiverne Samarbejde mellem hovedorganisationer LO 53 53 61 FTF 46 52 52 AC 34 34 45 Lederne 25 20 55 Udenfor HO 38 47 49 Alternative 40 35 52 Ikke-medlemmer 27 28 44 I alt 41 43 53
Fagforeningernes indflydelse - vurdering LO: For lidt indflydelse på samfundsudviklingen: steget 14 pp. (2002) LO: For lidt at sige over for arbejdsgiverne: steget 12 pp. (2002) Udtrykker kritik af de resultater, som de faglige organisationer opnår
Fagforeningsvirket Fagforeningen som organisation møder forskellig vurdering og kritik Fagforeningernes opgaver ikke dårligt prioriteret p.t. Fagforeningerne har for lidt indflydelse i arbejdsliv og politik Lidt faldende faglig deltagelse
Ledelsens syn på medarbejderne? Nej: afvigere, kreative og gode individer
Arbejdsplads og ledelse Tabel 1.1 Ledelsespolitikker, efter hovedområder (% af i høj grad) Kan man sige om ledelsen på din arbejdsplads: Fastholder retten til at lede og fordele arbejdet Sørger for, at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder Forstår at bruge medarbejdernes evner og faglige kvalifikationer Sætter effektiviteten foran alle andre hensyn Ledelses- retten Udviklingsmulighedefikationemålsætninger Faglige kvali- Effektivitets- LO 57 30 45 36 FTF 58 35 50 35 AC 60 44 54 32 Lederne 58 42 53 28 Udenfor HO 69 47 58 35 Alternative 53 32 47 37 Ikke-medlem 58 46 57 35 I alt 58 37 50 35 Udenfor HO er faglige organisationer udenfor hovedorganisationerne f.eks. Dansk Journalistforbund og Business Danmark.
Øget arbejdsmængde Hvilken udvikling er der sket på din arbejdsplads de seneste år? - Der er en øget arbejdsmængde, uden at vi bliver flere ansatte Helt Enig Delvis Enig Hverken eller Delvis uenig Helt Uenig LO Offentlig 53 28 11 5 4 LO Privat 29 28 22 10 10 FTF Offentlig 51 33 8 5 3 FTF Privat 46 29 14 5 6 I alt 44 29 14 7 6
Dokumentationskrav Hvilken udvikling er der sket på din arbejdsplads de seneste år? - Der er indført flere dokumentationskrav Helt Enig Delvis Enig Hverken eller Delvis uenig Helt Uenig LO Offentlig 63 15 14 4 4 LO Privat 33 22 23 8 15 FTF Offentlig 63 19 11 4 3 FTF Privat 50 23 14 5 9 I alt 51 19 16 6 8
Øget arbejdsmængde - forbund Hvilken udvikling er der sket på din arbejdsplads de seneste år? Der er en øget arbejdsmængde, uden at vi er blevet flere ansatte Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig DSR DLF BUPL FOA 51 29 11 3 6 46 37 9 6 2 58 29 9 4 0 59 26 8 4 3 Alle lønmodtagere 37 30 17 8 7 48
Dokumentationskrav Hvilken udvikling er der sket på din arbejdsplads de seneste år? - Der er indført flere dokumentationskrav Helt Enig Delvis Enig Hverken eller Delvis uenig Helt Uenig LO Offentlig 63 15 14 4 4 LO Privat 33 22 23 8 15 FTF Offentlig 63 19 11 4 3 FTF Privat 50 23 14 5 9 I alt 51 19 16 6 8
Arbejdsmiljø - Forbundsfordeling Hvordan vil du karakterisere dit arbejdsmiljø? Jeg må ofte arbejde under stærkt tidspres Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig DSR 22 44 16 8 10 DLF 14 40 18 18 9 BUPL 10 38 17 18 17 FOA 25 30 14 16 15 Alle lønmodtagere 18 34 19 17 14 50
51
Selvstændighed i jobbet Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig i årerne fremover? Den enkelte lønmodtager skal have mere selvstændighed i jobbet Helt Enig Delvis Enig Hverken eller Delvis uenig Helt Uenig LO Offentlig 25 36 35 4 1 LO Privat 15 36 44 3 1 FTF Offentlig 15 35 46 4 0 FTF Privat 11 33 48 6 2 I alt 18 36 42 4 1
Arbejdsplads og ledelse * Fastholder retten til at lede og fordele arbejdet steget 10 procentpoint siden 2002 * Forskellige modsætningsfulde ledelsespolitikker * Offentligt ansatte har mærket opstrammede ledelsespolitikker, vilde dokumentationskrav og dårligere normeringer stærkere end privatansatte. * Offentligt ansatte har stærkt ønske om øget selvstændighed i arbejdet
Fremtidsudsigter Tabel 1.4 Fremtiden på arbejdsmarkedet (% af helt/delvis enig) Hvilke tanker gør du dig om din fremtid på arbejdsmarkedet?: Jeg er bange for at blive arbejdsløs (1) Jeg er bange for, at mine kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked (2) 1 2 LO 41 36 FTF 32 27 AC 28 21 Lederne 28 22 Udenfor HO 41 37 Alternative 41 35 Ikke-medlem 33 28 I alt 36 30
Arbejdspladsen Ledelsesretten udøves meget forskelligt. Folk behandles uens LO-medlemmer og de gule føler sig mest udsatte og frygter mest for fremtiden på arbejdsmarkedet Tryghed en grundværdi for lønmodtagerne Godt samarbejde på arbejdspladsen mellem individer og grupper Ingen udbredt konkurrencementalitet
Den danske model? (Resultater fra en Google billedsøgning) Fremtid for fælles regulering mellem fagforeninger og arbejdsgivere?
Den danske models reguleringsformer Ledelsesmodel (Septemberforligets 4) Individmodel (individuelle kontrakter) Samarbejdsmodel (SU-/MED-/MIO-system) Aftalemodel (kollektive aftaler) Lovgivningsmodel (politiske reguleringer) I DK ligger hovedvægten her er det særlige ved den danske model EU-model (europæiske bestemmelser)
Aftalemodellen (OK) - tilslutning Tabel 3.1 Regulering ved overenskomstsystemet, efter hovedområder (%) Løn og ansættelsesvilkår bør reguleres gennem overenskomster indgået af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig LO 56 25 14 3 3 FTF 63 26 8 2 1 AC 41 33 13 7 7 Lederne 19 28 19 14 20 Udenfor HO 28 28 21 14 9 Alternative 30 25 26 10 10 Ikke-medlemmer 26 25 25 10 15 I alt 46 26 16 6 7
Almengørelse Tabel 3.2 Regulering ved almengørelse, efter hovedområder (%) Myndighederne bør hjælpe til at sikre, at aftalte overenskomster udbredes til ikkeoverenskomstdækkede arbejdspladser Helt Delvis Hverken enig Delvis Helt N enig enig eller uenig uenig uenig LO 24 21 31 8 15 904 FTF 23 24 31 9 14 487 AC 22 26 28 10 14 329 Lederne 12 24 23 12 29 114 Udenfor HO 7 20 27 20 26 55 Alternative 22 19 35 9 14 223 Ikke-medlemmer 18 18 33 10 21 472 I alt 22 22 31 9 17 2584
Almengørelse - fordeling 44 % helt eller delvis enig i, at almengørelse bør udbredes (samlet er 26 % imod) 45 % af LO-medlemmerne er enige 47 % af FTF-medlemmerne er enige Bekæmpelse af social dumping en vigtig delbegrundelse
Mindsteløn? Tabel 3.3 Regulering ved lovfastsat minimumsløn, efter hovedområder (%) Folketinget bør ved lov vedtage en minimumsløn for hele arbejdsmarkedet Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig LO 31 20 25 8 17 FTF 29 20 28 7 16 AC 26 26 20 12 17 Lederne 26 21 18 13 22 Udenfor HO 18 27 26 15 15 Alternative 36 19 23 5 18 Ikke-medlemmer 31 22 22 9 15 I alt 30 21 24 9 16
Konfliktretten Tabel 3.6 Strejke- og konfliktretten, efter hovedområder (%) Retten til at etablere strejker og sympatikonflikter skal bevares som middel til at indgå overenskomster Helt Delvis Hverken enig Delvis Helt N Enig Enig eller uenig uenig uenig LO 43 22 26 4 5 923 FTF 42 25 21 7 5 507 AC 38 28 21 7 6 337 Lederne 18 26 22 14 20 115 Udenfor HO 36 16 29 9 11 56 Alternative 20 22 30 13 15 227 Ikke-medlemmer 23 20 32 12 13 499 I alt 35 23 26 8 8 2664
Viden om aftaleforhold og alder Kollektiv Privat Kombination Ingen aftale Ved ikke 21-30 år, medlem 40 20 13 9 17 21-30 år, ikke-medlem 30 16 13 8 33 31-40 år, medlem 52 16 16 7 8 31-40 år, ikke-medlem 27 27 11 15 20 41-50 år, medlem 50 17 16 11 6 41-50 år, ikke-medlem 40 28 7 17 7 51-60 år, medlem 57 15 17 6 5 51-60 år, ikke-medlem 32 31 14 16 7 61- år, medlem 57 16 17 7 4 61- år, ikke-medlem 37 30 3 20 10 Total 49 18 15 9 8
Kollektiv organisering Aftaleregulering vigtigste reguleringsform (stærkt opbakning bag OK-modellen) Almengørelse og mindsteløn kan supplere aftalemodel Løn et kollektivt aftaleprodukt (ikke et lokalt anliggende) * Unge mangler information og erfaring
Velfærdssikringer - velfærdsstat Tabel 5.1 Universelle velfærdssikringer, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvad mener du om følgende: 1. Det offentlige sundhedssystem skal udbygges, så ventelister undgås (1) 2. Sundhedsvæsenet bør primært drives af det offentlige (2) 3. Brugerbetaling bør indføres ved besøg hos lægen (3) 4. Folkepensionen skal forbedres, så de ældre får bedre levevilkår (4) 1 2 3 4 N LO 91 74 19 80 933 FTF 86 77 23 68 502 AC 78 82 34 52 337 Lederne 87 59 39 72 115 Udenfor HO 84 68 32 67 56 Alternative 94 62 31 80 232 Ikke-medlemmer 84 58 30 63 505 I alt 87 71 26 71 2680
Sikring ved arbejdsløshed Tabel 5.2 Offentlig sikring ved arbejdsløshed, efter hovedområder (%) Hvordan synes du, at det offentlige sikre dig ved arbejdsløshed 1. Meget godt 2. Godt 3. Hverken godt 4. Dårligt 5. Meget dårligt Forskel i andel, der svarer 4 eller 5 fra N sikret sikret eller dårligt sikret sikret sikret 2002 til 2014 LO 6 27 36 21 9 +11 933 FTF 8 34 36 17 5 + 9 504 AC 8 42 32 16 2-5 341 Lederne 5 31 36 22 5 +1 116 Udenfor HO 9 35 39 14 4. 57 Alternative 7 22 41 20 10 +9 232 Ikke-medlemmer 11 29 36 16 7-3 514 I alt 8 31 36 19 7 +6 2697
Dagpengesystem Tabel 5.3 Holdninger til arbejdsløshedsdagpenge, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvad mener du om arbejdsløshedspengene? Det skal gøres nemmere at få dagpenge Arbejdsløshedsdagpengene er for lave Der er for meget kontrol med dagpengene De arbejdsløse skal yde en samfundsindsats, mens de modtager dagpenge LO 48 47 39 53 930 FTF 35 31 28 66 503 AC 32 27 37 54 336 Lederne 31 36 21 73 115 Udenfor HO 39 36 39 55 56 Alternative 46 35 39 61 231 Ikke-medlemmer 30 27 27 67 507 Ledige 57 48 52 37 107 I alt 39 37 34 60 2678 N
Samfundsudviklingen 5.5 Holdninger til samfundets indretning, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig i årene fremover? Solidaritet skal udbredes; lønmodtagerne skal stå sammen Demokratiet skal udbredes til flere områder af samfundet Den sociale retfærdighed skal øges: forskellene mellem rig og fattig skal nedbringes Markedsmekanismerne skal udbredes også indenfor den offentlige sektor LO 67 61 62 41 903 FTF 56 59 54 30 499 AC 43 56 48 33 331 Lederne 24 51 32 58 114 Udenfor HO 40 59 39 35 56 Alternative 47 52 49 44 229 Ikke-medlemmer 41 53 44 44 491 I alt 52 58 52 39 2641 N
Samfundsudviklingen Solidariteten skal udbredes: 52 % helt eller delvis enig LO: + 6 procentpoint siden 2002 FFT: + 6 procentpoint siden 2002 AC: + 10 procentpoint siden 2002 gule : + 13 procentpoint siden 2002 Den sociale retfærdighed skal øges: 52 % helt eller delvis enig AC: + 14 procentpoint siden 2002 Markedsmekanismer skal udbredes: 39 % helt eller delvis enig LO: minus 6 procentpoint siden 2002 FTF: minus 9 procentpoint siden 2002 AC: minus 11 procentpoint siden 2002
Solidariteten skal udbredes - unge ) Helt enig Delvis enig Hverken /eller Delvis uenig Helt uenig Medlem 2002 15 29 37 14 5 2014 20 29 42 6 3 Ikkemedlem 2002 12 17 42 19 11 2014 21 28 45 5 1 70
Politik og velfærd Kollektive velfærdsarrangementer skal styrkes Solidaritet i vækst siden 2002 Demokratiet skal udbredes Faldende tilslutning til brug af brugerbetaling opgør med NPM LO- og FTF-medlemmerne ligger også tæt op ad hinanden i synet på velfærdsstaten
Samlet hovedpejling APL III Lønmodtagere er ikke blevet individualister: Kollektivitet og solidaritet i vækst Tilslutning til reguleringsmodellen (aftalesystemet) Fagforeningerne meget nødvendige. Men de skal have større indflydelse i arbejdsliv og politik Fællesskabs-værdier skal sættes i højsædet Unge er solidariske - mangler information og kontakt Stadig delinger, hvad angår værdier og politisk holdning Neo-liberale løsningsmodeller afvises i velfærdsstaten
På vej mod fjerne horisonter? 73
Det afhænger af jer! 74
Stop grædekoneriet! Fagforeningerne stadig med opbakning, faglig og politisk indflydelse Men I må blive bedre til - at hvæsse viljen - at bruge evner til * at læse udviklinger * at opbygge viden * analysere omverdensbetingelser * rekruttere og mobilisere, også de unge * udnytte indflydelsesmuligheder * forandre institutioner 75
Magtformer Strukturel magt Organisatorisk magt Institutionel magt Kommunikativ magt 76
Brug af magtressourcer Fortællinger Forståelser Forklaringer II Medlemmer Midler Demokrati Intern solidaritet III I Netværk Alliancer IV 77
78