Klaus Bertelsen, skoleleder, Lyngåskolen og Lyngåkollegiet, Århus Kommune. Vi bygger skibet, mens vi sejler Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for udviklingshæmmede i Århus Kommune Lov om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal ikke erstatte allerede etablerede tilbud for unge med særlige behov, men nuværende tilbud kan indgå som elementer i de unges uddannelsesplaner. Lovens krav er, at der skal iværksættes individuelt sammensatte forløb. Lyngåskolen er en af de tidligere amtslige specialskoler for unge og voksne, nu Århus Kommune, der har taget den store udfordring op at tilbyde tilrettelæggelsen af en ungdomsuddannelse for den enkelte unge. Lyngåskolen og Lyngåkollegiet er organiseret under driftsområdet for voksenhandicap under Social- og Beskæftigelsesforvaltningen i Århus Kommune og udgør et dynamisk ungdomsmiljø for udviklingshæmmede med både daglig undervisning og kostskole. Århus Kommune har med inspiration fra Århus Amts prisbelønnede virksomhedsmodel indarbejdet begreberne effekt, ydelser, organisering og ressourcer som strukturerende principper for byrådsindstillinger, projektbeskrivelser og formidling af Socialforvaltningens virksomhed i det hele taget. Virksomhedsmodellen tager sit udgangspunkt i effekten for den enkelte borger. Effekt Lyngåskolens pædagogiske personale har siden 2004 undervist og forestået praktisk-pædagogiske aktiviteter, som på næsten alle områder svarer til ungdomsuddannelsens krav til indhold 9
10 og omfang. Med snart fire års erfaring kan vi konstatere effekt på en række områder: Lærernes faglighed er med udgangspunkt i skolens overordnede undervisningsplans fokus på de mange intelligenser blevet skærpet på at afdække og udvikle elevens stærke sider. Lærere og pædagoger har udviklet deres faglighed i kraft af tværgående efteruddannelsesforløb med deltagelse af Stensagerskolen, Frydenlundskolen og Rådgivning og Specialpædagogik. Pædagogernes faglighed har bl.a. betydet en styrkelse af elevernes praktiske færdigheder, f.eks. mere selvstændighed i forbindelse med buskørsel med lokale og regionale busruter, mere fokus på elevernes sociale kompetencer og forbedring af elevernes personlige hygiejne. Et mere smidigt samarbejde mellem skole og værksteder i forbindelse med praktikforløb og den endelige overgang fra skole til beskæftigelse. Overgangen fra skole til værksted forløber mindre problematisk i kraft af en mere omfattende prak tikdel i skoleforløbet. Med skolens strategi for social inklusion via ekstern beskæftigelse forventer vi, at ungdomsuddannelsen understøtter, at Uddannelsen skal bidrage til at styrke overgangen fra børn- og ungeområdet til voksenhandicap-området, under forudsætning af, at ansatte og sagsbehandlere sætter eleven i centrum. mindst to elever ud af en årgang på mellem 10 og 20 elever får beskæftigelse på det offentlige og/eller private arbejdsmarked med støtte fra den lovfæstede mentorordning eller at de samme elever som en del af deres individuelle uddannelsesplan i hvert fald har et eller flere afklarende eksterne praktikforløb. Den fremadrettede effekt af den nye ungdomsuddannelse kan allerede nu beskrives således: Eleven og forældrene skal opleve, at uddannelsesplanen bliver sammensat ud fra elevens realistiske ønsker og behov, og at der sker en nøgtern afstemning af gensidige forventninger. Uddannelsen skal bidrage til at styrke overgangen fra børn- og ungeområdet til voksenhandicapområdet, under forudsætning af, at ansatte og sagsbehandlere sætter eleven i centrum. At endnu flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. At 16-24-årige på værkstederne får tilbud om at påbegynde ungdomsuddannelsen. At Lyngåkollegiet understøtter lovens bogstav om bl.a. boundervisning og i det hele taget giver eleverne muligheden for at indgå i et forpligtende ungdomsmiljø i samspil med skolen og andre leverandører i uddannelsesplanen.
Ydelser Uddannelsen indgår som led i regeringens strategi om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. De foreløbige beregninger tyder på, at målgruppen i Århus Kommune er omkring 60 unge pr. ungdomsårgang. Der stilles store krav til visitationen, og visitationsgrundlaget skal kvalificeres ved anvendelse af kendte værktøjer som bl.a. Pædagogisk AfdækningsSystem (PAS) og arbejdsevnemetoden, som Lyngåskolen har tilpasset målgruppen af udviklingshæmmede og sent udviklede. På Lyngåskolen arbejder speciallærere og pædagoger i dialog med Lyngåkollegiets pædagoger med at nå uddannelsens mål i samarbejde med de beskyttede værksteder og inkluderende arbejdspladser i nærmiljøet som f.eks. Social- og Sundhedsskolens kantine, Bilka Centrallager, Guldmann A/S og Caritas, et nærliggende plejehjem med vaskeri og centralkøkken. Lyngåskolen har fra 1. årgang indarbejdet interne praktikforløb i skolens kantinekøkken og på pedellens udehold, og på Lyngåkollegiet bor foreløbig fem elever i skolegruppen, som følger undervisningen på 2. årgang. Desuden skal Lyngåskolen udvikle sit uddannelseskoncept med henblik på at kunne tilbyde kortere modulforløb, der fleksibelt kan indgå i udformingen af den individuelle uddannelsesplan. Organisering Ungdomsuddannelsen skal ikke erstatte allerede etablerede tilbud, og eksisterende tilbud kan med fordel indgå i et samlet uddannelsesforløb. Lovens krav om individuelt sammensatte forløb betyder, at der ikke skal bygges nye skoler. De nuværende tilbud fortsætter med den kendte finansiering og vil indgå som elementer i de unges uddannelsesplaner. UU-vejlederne har med lovgivningen fået til opgave at indstille til den 3-årige uddannelse. Opgaven er således defineret inden for Afdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. UU-vejlederne kender nogle af de unge, mens andre unge udelukkende er kendt af specialrådgivere og fagkonsulenter i kraft af deres veldefinerede Samtidig kan man se denne organisering som udtryk for den afspecialisering, som finder sted i kølvandet på kommunalreformen, og som er bekymrende set i lyset af den høje faglighed, det er lykkedes at nå i dag. handicap. UU-vejledernes opgave er at indstille og tilrettelægge den individuelle uddannelsesplan, og det er en løbende udfordring. Loven beskriver en på alle måder sammensat uddannelse, som på nogle områder minder om principperne i Den frie ungdomsuddannelse, og derfor har Århus Kommune valgt at fastholde den fleksibilitet i udbuddene, som man ser i dag. Som skoleleder på Lyngåskolen og Lyngåkollegiet kunne jeg muligvis have ønsket en monopolisering af uddannelsen i vores favør, men uddannelsen skal i stedet sammensættes af en lang række forskelligartede aktiviteter, delelementer og udbydere. Det er lovens 11
Man risikerer samtidig den afspecialisering, som var og er et af kommunalreformens væsentligste kritikpunkter i et handicappolitisk perspektiv: bogstav, og det efterlever vi. Samtidig kan man se denne organisering som udtryk for den afspecialisering, som finder sted i kølvandet på kommunalreformen, og som er bekymrende set i lyset af den høje faglighed, det er lykkedes at nå i dag. Vi skal ikke bygge flere mure til endnu flere elever, men vi skal være med til at tilrettelægge individuelle forløb, hvor hvert element giver mening for den enkelte elev. I en række kommuner ser jeg en tendens til igen at samle alle handicapgrupper på en skole, som tilbyder den 3-årige ungdomsuddannelse til alle uanset handicappets art og natur. Der er uden tvivl et økonomisk rationale forbundet derved, men man risikerer samtidig den afspecialisering, som var og er et af kommunalreformens væsentligste kritikpunkter i et handicappolitisk perspektiv: Hvordan opretholder man i mindre kommuner den særlige faglighed, som undervisning af henholdsvis udviklingshæmmede, autister og ADHDere kræver? Den nye ungdomsuddannnelses intentioner bliver ikke understøttet af én centralskole, hvor man blander æbler og pærer. Vi skal fortsætte med at være den stiveste kost i den skolegård, hvor vi hver især fejer bedst! På Lyngåskolen er det udviklingshæmmede og sent udviklede elever. På Langagerskolen er det elever med autisme og ADHD. Kommunens øvrige offentlige og halvoffentlige tilbud inden for ungdomsuddannelsen repræsenterer også særlige specialer, som i langt højere grad skal indgå i uddannelsesplanen. Her ser vi for vores målgruppe en række stærke aktører på området som f.eks. oplysningsforbundene, Facet, Parat-til-start, Sansestormerne, produktionsskolerne og PGU i Syddjurs Kommune. Den nye ungdomsuddannelse afspejler også en accellererende markedsgørelse, og vi bevæger os som skole nu ud på et marked, som er styret af udbud og efterspørgsel, kvalitet og pris, bedst og billigst. Den modificerede BUM-model i Århus Kommune har givet og giver en fortsat en række meget komplekse udfordringer og er meget lidt anvendelig, fordi bestillerne endnu ikke kender deres rolle og kompetence og kender den vare, der skal/kan bestilles. Ressourcer Århus Kommune må forvente at modtage ca. 4 mo. kr af de til lovgivningen afsatte midler på landsplan. Der arbejdes med en gennemsnitspris på kr. 160.900 pr. elev, hvilket åbner for ca. 20-25 forløb. Såvidt de centrale økonomiske forudsætninger, som vi ikke har nogen indflydelse på. Til gengæld oplever vi nu en nysgerrighed fra botilbud, forældre og fagkonsulenter i familier, børn og unge og voksenhandicap på uddannelsens nye muligheder: Betyder det, at mit barn med mul- 12
tiple funktionsnedsættelser kan gå på Lyngåskolen i en periode? Svaret er ja; under forudsætning af, at skolen får tilført de samme ressourcer, som barnet har fået i grundskolen. Det kan være en støttepædagog. Det kan være en merbevilling til ansættelse af en pædagogmedhjælper, som giver pleje og omsorg, for at eleven kan modtage den daglige undervisning. Det kan være indretning af flere handicaptoiletter på skolen. Det kan være efteruddannelse af lærere og pædagoger til at kunne undervise elever med multiple funktionsnedsættelser. Det kan være ombygning af skolen for at kunne gennemføre en differentieret undervisning, således at vi heller ikke blandt den meget brede gruppe af udviklingshæmmede blander pærer og æbler og lander på laveste fællesnævner. Det kan være indkøb af STUen repræsenterer en af de største udfordringer for specialskolerne i mands minde. nye bærbare pc er med tilhørende programmel, som giver os mulighed for at undervise elever uden sprog. Det kan være ansættelse af flere speciallærere til at varetage denne særlige form for undervisning. Og/eller videreuddannelse af såvel lærere som pædagoger. STUen repræsenterer en af de største udfordringer for specialskolerne i mands minde, hvor de mest tilpasningsorienterede skoler overlever. Det vil sige de skoler, som er i stand til at bygge et sødygtigt skib for hver eneste elev med udgangspunkt i uddannelsesplanen og den individuelle undervisningsplan. De skoler vil kunne sikre eleven den mest målrettede og udbytterige uddannelse, som fører frem mod meningsfuld beskæftigelse, social inklusion og medborgerskab. n 13
Udsnit af vægmaleri på ungdomsuddannelsens fælleslokaler, Special undervis nings centret, Ege dam men 14