Grundfos-koncernen og Poul Due Jensen s Fond

ÅRSRAPPORT 2008 Grundfos-koncernen og Poul Due Jensen s Fond

hoved- og nøgletal Beløb i DKK mio. Resultatopgørelse 2008 2007 2006 2005 2004 Nettoomsætning 19.019 16.814 15.376 13.422 12.153 Primært resultat 1.333 1.610 1.534 1.353 1.328 Resultat før renter og skat (EBIT) 1.269 1.490 1.503 1.297 1.281 Resultat af finansielle poster (310) (117) (24) (43) (49) Resultat før skat 959 1.373 1.479 1.254 1.232 Koncernens resultat efter skat 569 860 923 807 794 Årets resultat (ekskl. minoriteter) 479 736 796 701 690 Balance Aktiver Immaterielle anlægsaktiver 1.237 1.300 1.090 993 676 Materielle anlægsaktiver 6.198 5.655 5.043 4.700 4.347 Finansielle anlægsaktiver 741 710 582 567 590 Omsætningsaktiver 9.498 9.055 8.366 6.906 6.185 Aktiver i alt 17.674 16.720 15.081 13.166 11.798 Passiver Egenkapital 7.691 7.422 6.939 5.994 5.150 Minoritetsinteresser 1.113 1.070 996 856 735 Hensatte forpligtelser 1.312 1.320 1.212 1.036 911 Langfristede gældsforpligtelser 2.038 1.669 1.456 1.526 1.665 Kortfristede gældsforpligtelser 5.520 5.239 4.478 3.754 3.337 Passiver i alt 17.674 16.720 15.081 13.166 11.798 Antal medarbejdere ultimo 17.901 16.457 14.782 13.369 12.586 Anlægsinvesteringer, materielle 1.464 1.459 1.119 1.009 1.000 Udviklingsomkostninger, inkl. aktiverede 995 801 680 590 543 Rentebærende nettogæld 2.155 1.436 823 843 1.015 Resultat før skat i pct. af nettoomsætningen 5,0 % 8,2 % 9,6 % 9,3 % 10,1 % Egenkapitalens forrentning 6,6 % 10,5 % 12,5 % 12,7 % 14,2 % Soliditet 49,8 % 50,8 % 52,6 % 52,0 % 49,9 % Definition af nøgletal Egenkapitalens forrentning: Soliditet: Koncernens resultat i pct. af gennemsnitlig egenkapital inkl. minoritetsinteresser. Egenkapital inkl. minoritetsinteresser ultimo i pct. af samlede aktiver.

NETTOOMSÆTNING % årlig vækstrate RESULTAT FØR SKAT % årlig nettoomsætning DKK mio. 20.000 DKK mio. 1.500 15.000 14,6 13,1 1.200 900 10.000 9,0 10,4 9,4 600 10,1 9,3 9,6 5.000 300 8,2 5,0 0 12.153 13.422 15.376 16.814 19.019 2004 2005 2006 2007 2008 0 1.232 1.254 1.479 1.373 959 2004 2005 2006 2007 2008 EGENKAPITAL OG MINORITETSINTERESSER Egenkapitalens forrentning UDVIKLINGSOMKOSTNINGER % af nettoomsætningen DKK mio. 10.000 DKK mio. 1000 8.000 800 5,2 4,8 6.000 600 4.000 2.000 14,2 12,7 12,5 10,5 6,6 400 200 4,5 4,4 4,4 0 5.885 6.850 7.935 8.492 8.804 0 543 590 680 801 995 2004 2005 2006 2007 2008 2004 2005 2006 2007 2008 ANLÆGSINVESTERINGER, MATERIELLE DKK mio. 1.500 ANTAL MEDARBEJDERE Antal 20.000 1.200 15.000 900 10.000 600 300 5.000 0 1.000 1.009 1.119 1.459 1.464 0 12.586 13.369 14.782 16.457 17.901 2004 2005 2006 2007 2008 2004 2005 2006 2007 2008

UnIverSIty Of SOUtHern Denmark, the faculty Of engineering Established in 2006 by a merger between Odense Engineering College and the University of Southern Denmark. In brief The Faculty of Engineering at the University of Southern Denmark educates engineers who deliver innovative, research-based, and application-oriented solutions to technical and management related challenges. In addition, The Faculty of Engineering is a sought after choice for in-service and supplementary education in both private companies and public authorities. The activities of the faculty are continuously strengthened by a close interaction with the business community, universities, and other partners around education and research. Today, the faculty offers seven Master of Engineering educations, eleven Bachelor of Engineering educations, one access course, three Diploma degrees and a Masters degree. Find out more at www.sdu.dk/tek Why we have chosen to provide a team for Grundfos Challenge For the Faculty of Engineering, Grundfos Challenge is a welcome initiative, characterised by a high degree of professionalism. The initiative is fully in line with the University of Southern Denmark s objective of entering into a continuous and dynamic cooperation with the business community. Especially because such a cooperation involves a mutual exchange of knowledge, experience and technology. Grundfos Challenge will definitely be an instructive experience, for our students, who will develop their insight into a variety of aspects of working as an engineer. At the same time, the Faculty of Engineering looks forward to increasing the outside world s positive impression of its educations and the associated close relationship with the business community through its participation. Grundfos ChallenGe / WHO IS WHO 39 milepæle 2008 19. februar Grundfos åbner ny fabrik i San Luis Potosi, Mexico. 3. marts Grundfos løfter sløret for Innovation Intent. 7. marts Grundfos mere end pumper, en historisk fortælling om Grundfos, skrevet af Olav Ballisager, udkommer. 11. marts ALPHA2-cirkulationspumpe vinder Energy+-prisen i to kategorier. 30. marts Danske studerende udfordres i Grundfos Challenge. 13. maj Fejring af 40-års-dagen for Grundfos åbning af det første fleksværksted. August Etablering af elektronikfabrikken i Wahlstedt, Tyskland. 9. september Grundfos køber jord til ny fabrik i Serbien. 13. september Grundfos modtager hæderspriser for engagement i EXPO-udstillingerne. 30. september Grundfos-prisen 2008 uddeles til professor Anne Strunge Meyer, Institut for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet. 15. oktober Grundfos BioBooster sælger første spildevandsanlæg til udlandet, Hoogesteger BV, Holland. 23. oktober Grundfos står i spidsen for klimakonference i Beijing. 21. november Grundfos Rusland modtager Hans Kongelige Højhed Prins Henriks æresmedalje. 11. december Grundfos køber pumpevirksomheden Yeomans Chicago Corporation.

indledning 5 Forord BERETNING 9 Økonomi 9 Pumpemarkedet 12 Produkter og teknologier 15 Indkøb, produktion og logistik 15 Organisation og lederskab 18 Corporate Social Responsibility 22 Grundfos New Business 25 Fremtiden 26 Poul Due Jensen s Fond 2008 LEDELSES- og selskabsstruktur 30 Ledelsesstruktur 31 Selskabsstruktur 32 Koncernbestyrelse og -direktion ØKONOMISKE FORHOLD 36 Regnskabsberetning 39 Finansielle oplysninger 40 Anvendt regnskabspraksis 45 Ledelsespåtegning 46 Den uafhængige revisors påtegning 47 Resultatopgørelse 48 Balance 50 Egenkapitalopgørelse 51 Pengestrømsopgørelse 52 Noter til regnskab 60 Resultatopgørelse for Poul Due Jensen s Fond 61 Balance for Poul Due Jensen s Fond 62 Egenkapitalopgørelse for Poul Due Jensen s Fond 63 Noter til regnskab for Poul Due Jensen s Fond 65 Resultatopgørelse i euro 66 Selskabsoversigt 67 Ejerskabsstruktur 68 Grundfos kort fortalt 71 Historiske milepæle for Grundfos-koncernen ÅRSRAPPORT 2008 3

F o rord 2008 blev et usædvanligt år for Grundfos-koncernen. Væksten i salget er indfriet, og positionen som en af verdens absolut førende inden for højteknologiske pumper og pumpesystemer er ganske vist uanfægtet. Men forretningsbetingelserne over året har været svingende og på det seneste turbulente. Omsætningen er i 2008 steget med DKK 2,2 mia. til i alt DKK 19,0 mia., hvilket svarer til en fremgang på 13,1 pct. Omsætningsvæksten var størst i første halvdel af året og klart svagere i årets sidste måneder. Årets resultat før skat er på DKK 959 mio., hvilket er noget lavere end i 2007, hvor resultatet før skat udgjorde godt DKK 1,4 mia. Den lavere indtjening skyldes dels udefra kommende forhold med stærkt svingende efterspørgsel over året og faldende kurser på de udenlandske hovedvalutaer. Desuden har den bratte opbremsning i verdensøkonomien gjort det nødvendigt at omstille og tilpasse visse aktiviteter inden for et kort tidsrum. Væksten i salget har været synlig på alle områder. Fx kan nævnes Rusland med 25 pct., Kina med 22 pct., Indien med 16 pct., 13 pct. på det tyske marked, hvor især energirigtige cirkulationspumper har vundet indpas, og endelig er den organiske vækst på 12 pct. i USA også tilfredsstillende. Men Grundfos må konstatere, at festen nu er slut. Vi indretter os efter en verden, der befinder sig i en alvorlig recession, og hvor det værste måske endnu ikke er set. Vi lancerede i 2008 et Innovation Intent, der satte nye og udfordrende mål op for hele organisationen. Grundfos vil yde et bidrag, så befolkningstilvækst, urbanisering og den deraf øgede efterspørgsel efter bedre boligkomfort og renere vand ikke betyder unødvendig rovdrift på naturens ressourcer. Vi øger fokus på forretningsudviklingen, og vi har klargjort en effektiv globalisering ved at styrke Research & Development-organisationen i Kina. Desuden er større salgsregioner med fokus på cross-border-kompetencedeling etableret, heriblandt en såkaldt STAR-region med fokus på verdens vækstmarkeder og -økonomier. Grundfos har sat sig for at fokusere yderligere på kundernes behov. Det betyder et større partnerskab og et skarpere blik for deres behov nu og fremover. Produktionen er også yderligere globaliseret. Sidste år etableredes ny fabrik i San Luis Potosi i Mexico, en spildevandsfabrik i Suzhou, Kina, og et nyt fabriksbyggeri i Serbien er planlagt. Grundfos vision for de kommende år er fortsat at udvikle sig i retning af større bæredygtighed på alle forretningsområder. Det gælder fra design af bæredygtige produkter med lavest mulig livscyklus-omkostning til en stadig faldende CO 2 - belastning pr. produceret og solgt enhed. Vi satser stærkt og målbevidst på, at Grundfos forbliver førende på cleantechpumpeløsninger til grønne og energirigtige bygninger, og på, at Grundfos bliver en af verdens førende på innovative systemløsninger, der forsyner verdens voksende befolkning med kvalitetsvand til en konkurrencedygtig pris. I slutningen af året mærkedes finanskrisens negative effekter. Og udsigterne for 2009 er naturligvis påvirket af den nuværende finansielle og økonomiske krise verden over. I lyset af den generelle usikkerhed, som finanskrisen har medført, er det påkrævet at fokusere yderligere på styring af omkostningsudvikling, driftskapital og investeringsniveau, så vi kommer helskindet ud af krisen. Det kræver hårdt arbejde. Grundfos insisterer dog på at se mulighederne og ikke kun at fokusere på begrænsningerne. Blandt andet sætter vi kræfter ind på nye markeder, hvor der er stort vækstpotentiale for energi- og miljørigtige produkter. Mange steder er der politisk vedtaget store vækstpakker, der kan medføre investeringer i infrastrukturprojekter som spildevandsanlæg og vandforsyning. Her kan Grundfos spille en stor rolle med renere og mere energivenlige produkter. Denne overordnede vision stemmer overens med klimadagsordenen, der er sat for 2009 i anledning af FN s klimakonference i København i december. Verdens politiske ledere skal finde holdbare svar på klimaudfordringerne, og det sker bedst i samarbejde med engagerede borgere, organisationer og virksomheder. Grundfos ser frem til at medvirke og holder fast i målsætningen om at tilbyde de mest bæredygtige og energivenlige løsninger. Det vil vi gøre ved at involvere kunder, leverandører, samarbejdspartnere og vores cirka 18.000 medarbejdere. Uden dem skabes ingen varige, bæredygtige resultater. Vi ser frem til udfordringerne i 2009 og takker for indsatsen og samarbejdet i 2008. Niels Due Jensen Koncernbestyrelsesformand Carsten Bjerg Koncernchef ÅRSRAPPORT 2008 5

B E R E T N I N G

Ø ko n omi Vækst i omsætning Grundfos-koncernens omsætning steg i 2008 med DKK 2,2 mia. eller 13 pct. til DKK 19,0 mia. Stigningen i omsætning er lidt over den budgetterede stigning på cirka 9 pct. og er dermed tilfredsstillende. Væksten i omsætning har været relativt konstant i løbet af året, dog med en svagere vækst i årets sidste måneder. For 2008 som helhed udgør den organiske vækst 12 pct. mod 10 pct. i 2007. Tilkøbt vækst har i 2008 udgjort knap 3 pct. mod knap 1 pct. i 2007. Udviklingen i valutakurserne har i lighed med 2007 påvirket omsætningen negativt med knap 2 pct. Det er især kursudviklingen i US dollars og andre valutaer, hvis udvikling relaterer sig til US dollars, som har været markante. Selv om kursen på US dollars ved udgangen af 2008 lå 4 pct. højere end ved årets begyndelse, har kursen i gennemsnit ligget cirka 7 pct. lavere i 2008 end i 2007. Årets resultat før skat udgør DKK 959 mio., svarende til 5,0 pct. af omsætningen. Dette er et noget lavere niveau end i 2007, hvor resultat før skat udgjorde DKK 1,4 mia. eller 8,2 pct. af omsætningen. Selv om en væsentlig del af den lavere indtjening kan tilskrives udefra kommende forhold, kan resultatet ikke betegnes som tilfredsstillende. Den lavere indtjening skyldes primært fald i flere af koncernens væsentlige salgsvalutaer samt stigninger i priserne på væsentlige råvarer, såsom kobber, aluminium, rustfrit stål og støbegods. Priserne på råvarer er ganske vist faldet betydeligt i løbet af efteråret, men samlet set er påvirkningen på resultatet for 2008 dog negativ. Herudover er indsatsen øget på en række områder blandt andet inden for produktudvikling og produktion. Også koncernens finansielle poster har påvirket årets resultat før skat negativt sammenlignet med 2007. Renteudgifter på lån er øget med cirka DKK 100 mio., dels som følge af et øget finansieringsbehov, dels som følge af, at rentesatserne generelt har været højere i 2008 end i 2007. Endelig har der i 2008 været kursfald på koncernens beholdning af aktier på cirka DKK 100 mio. mod et beskedent kursfald i 2007. Koncernens samlede udviklingsomkostninger, inklusive aktiverede udviklingsprojekter, beløb sig samlet til DKK 995 mio. Det svarer til 5,2 pct. af omsætningen, hvilket er lidt højere end niveauet i 2007 på 4,8 pct. Anlægsinvesteringerne i 2008 udgjorde DKK 1,5 mia. i 2008, hvilket er samme niveau som 2007. Det høje aktivitetsniveau gennem året har resulteret i, at yderligere cirka DKK 600 mio. er bundet i driftskapital, idet såvel varelagre som kundetilgodehavender er forøget. Kombineret med relativt høje anlægsinvesteringer har dette medført en forøgelse af koncernens rentebærende nettogæld på cirka DKK 700 mio. til DKK 2,2 mia. ved udgangen af 2008. Gælden er dog fortsat på et relativt lavt niveau i forhold til koncernens størrelse. Dette kommer også til udtryk ved, at soliditetsgraden fortsat er på et højt niveau 49,8 pct. mod 50,8 pct. i 2007. Grundfos er fortsat en solid virksomhed, som trods finanskrisen står godt rustet til de kommende års udfordringer. I lyset af den generelle usikkerhed, som finanskrisen har medført, har vi dog fundet det påkrævet at fokusere yderligere på styring af omkostningsudvikling, driftskapital og investeringsniveau. P umpemarkedet Vækst på alle områder Stort set alle geografiske forretningsområder og -enheder præsterede i 2008 tocifrede vækstrater, mens Grundfoskoncernen som helhed realiserede en vækst på 13 pct. Salgsresultatet må derfor betegnes som yderst tilfredsstillende og betragtes som et udtryk for, at vores overordnede strategier med globalisering og differentiering i fokus er virkningsfulde. Konklusionen er, at vi i 2008 har konsolideret vores position som verdens førende pumpeproducent. BERETNING 9

På den geografiske dimension realiserede koncernen flotte vækstrater i Central- og Østeuropa alene i Rusland var væksten på 25 pct. I Tyskland nåede væksten op på 13 pct. ikke mindst takket være salgsstrategien for energirigtige cirkulationspumper, der har vist sig at være meget slagkraftig. Den fulgte strategi i Nordamerika, som kombinerer organisk markedsudvikling med strategiske opkøb, gav bonus med en bemærkelsesværdig vækst på hele 12 pct. i et marked, som mest har været kendetegnet ved en stærk negativ påvirkning fra den finansielle krise. Et andet vækstlokomotiv i Grundfos-koncernen har været de asiatiske og mellemøstlige markeder med Indien og Kina i front de har præsteret vækstrater på henholdsvis 16 pct. og 22 pct. Med hensyn til Kina afspejler salgsresultatet dette markeds enorme potentiale som en stærk platform for Grundfos-koncernens yderligere markante satsning på det. Vi betragter nu både organisatorisk og strukturelt Kina som vores andet hjemmemarked. Koncernen tog i 2008 yderligere skridt til en endnu stærkere position på de nye markeder i Østeuropa og Centralasien således åbnede Grundfos Centralasien med hovedsæde i Kasakhstan i maj 2008. Ligeledes traf vi beslutning om åbning af salgsselskab i Vietnam. Det eneste marked, hvor koncernen har oplevet en regulær tilbagegang, er Japan, hvor recessionen har resulteret i, at koncernen for første gang i mange år har realiseret en negativ vækst. Stærkt stigende interesse for energieffektivitet Vurderes salget på de globale forretningsområder, kan det konstateres, at disse ligeledes har levet op til forventningerne. Koncernen har inden for Building Services, som defineres som pumper og pumpesystemer til store og mindre bygninger, realiseret en 20 pct.-vækst. I år 2008 steg salget af energi-effektive cirkulationspumper markant med Tyskland som foregangslandet, hvor der vises stor interesse for energibesparende pumper. På den store internationale messe Mostra Convegno i Italien i 2008 var Grundfos ALPHA2 den store vinder af Energy+ Award -en udstedt af EU-kommissionens Intelligent Energy Europe -program. Grundfos ALPHA2 vandt i ikke mindre end to kategorier for at være den mest energi-effektive cirkulationspumpe i Europa. Et af Grundfos fokusområder er at etablere sig i markedet for varmesystemer baseret på vedvarende energikilder. På det europæiske marked blev nye cirkulationspumper optimeret til solvarmeanlæg lanceret, og i 2008 havde koncernen stor succes på det amerikanske marked for jordvarmesystemer. I 2008 konsoliderede og udbyggede Grundfos sin førende position over for verdens mest kendte producenter af oliefyr og gaskedler i form af et endnu tættere samarbejde inden for grøn energi. Hastighedsregulering med frekvensomformere af pumpesystemer i kommercielle bygninger er et eksempel på, hvordan allerede tilgængelige teknologier udgør et stort potentiale i bestræbelserne på at realisere ambitiøse mål for CO 2 -reduktion. I 2008 introducerede Grundfos en udvidelse af vores succesfulde TPE In-line-serie med integrerede frekvensomformere og bus-kommunikation. Ikke mindst efter tilkøbet af Peerless har Grundfos et meget bredt og dybt udbud til kommercielle og større bygninger, inklusive systemer til brandbekæmpelse. Det gør Grundfos til en af de mest komplette leverandører af pumper til aircondition, opvarmning, fjernvarme og -køling samt vandforsyning i kommercielle bygninger. Derfor har Grundfos haft et succesfuldt år på området, selv om den globale finanskrise i 2008 har haft en kraftig indflydelse på markedet for kommercielle bygninger. Fokuseret indsats i industrien I markedet for pumper og pumpesystemer til industriel anvendelse har koncernen realiseret en tilfredsstillende vækst på 7 pct. I 2008 gennemførte Grundfos en fokusering af indsatsen i forhold til maskinindustrien. Specielt i Asien, hvor Grundfos har en ledende position i markedet over for store kunder, blev det første Machinery Industry Business Centre etableret. Yderligere centre vil blive etableret på de europæiske og amerikanske markeder. Et andet fokusområde inden for industriområdet har været marinesektoren, hvor en målrettet indsats med et stærkt produkttilbud blev lanceret i første fase i Kina og Korea. BERETNING 11

Koncernen fortsatte sin målrettede introduktion af nye industrielle produkter ikke mindst elektronisk regulerede pumper med de største tiltag inden for CR-området samt lancering af nye normmotorer og E-motorer, der udvidede effektområdet op til 22 kw. Flere produkter til spildevand og vandforsyning I markedet for pumper og pumpesystemer til spildevand har koncernen haft en god organisk vækst på 14 pct. Set i lyset af klimadebatten har der været stor fokus på forretningsudvikling inden for energioptimering i den offentlige infrastruktur. Grundfos foretog i 2008 ny opdeling af Water Utility-markedet, der synliggør og sætter fokus på differentiering af forretningsmodeller og forsyningskæden til dette marked. Strategien er fortsat at styrke positionen såvel gennem organisk vækst som udvalgte tilkøb og/eller partnerskaber. Det sker dels gennem introduktion af nye Grundfosudviklede produkter som SL-spildevandspumpen, der anvendes til transport af spildevand og råvand. Og dels ved at tilbyde markedet kontrol og overvågningsautomatik konkret gennem dedikeret spildevandsstyring og GRM (Grundfos remote monitoring). Dertil kommer målrettede og strategiske opkøb således blev det koreanske firma Keum Jung Industrial Co. i begyndelsen af 2008 købt for at styrke koncernens position på det attraktive spildevandsmarked i Asien. Mod slutningen af året gennemførte koncernen aftale om endelig overtagelse af Yeomans Chicago Corporation i USA, som giver Grundfos adgang til det meget store spildevandsmarked i Nordamerika. Derfor kan Grundfos i dag sammenlagt tilbyde et meget dybt og veludbygget produktprogram til det globale spildevandsmarked. P rodu k t e r og t e k n o lo g i e r Globalisering og kompetenceudvikling Når en virksomheds bidrag til verden med dertil hørende miljøbelastning skal gøres op, er det summen af alle de produkter og ydelser, virksomheden har bragt på markedet i sin levetid. Derfor er det centralt for Grundfos, at vores vision om at påvirke verdens bæredygtighed afspejler sig positivt direkte i produktprogrammet samt i udviklingen og opbygningen af kompetencer. Forudsætningen for at leve op til denne ambition er, at Grundfos besidder kompetencer og processer i verdensklasse samt opretholder et netværk til forskningsinstitutioner og virksomheder, så visionerne faktisk kan omsættes til handling. Grundfos tror på, at en global R & D (Research 12

& Development)-netværksorganisation er bedst til at leve op til disse forudsætninger. Med Grundfos stærke kulturelle og værdimæssige udgangspunkt har erfaringerne fra 2008 styrket troen på, at dette er muligt at etablere. I 2008 blev der således for første gang afholdt fælles teknologi- og innovationsplanlægning for samtlige R & D-enheder, og de enkelte enheder begynder at opbygge globale relationer, så netværket er i stand til at løse opgaver med koordinering fra Danmark. Samtidig har revitaliseringen af Grundfos Matrix-organisation, som er gennemført i 2008, betydet etablering af en samlet global D & E (Development & Engineering)-funktion, der sammen med den globale R & T (Research & Technology) nu giver Grundfos mulighed for yderligere synergier i vidensudvikling, porteføljestyring og globalisering. De kulturelle aspekter i denne globale R & D-organisation er helt afgørende for et resultatorienteret globalt samarbejde, og trenden er, at R&D-managere i Grundfos flytter fokus fra tekniske discipliner til kulturelle aspekter. Det betyder blandt andet, at man i højere grad delegerer de tekniske og kompetencemæssige aspekter til de professionelle netværk samt til faglige seniorer og chefer. Overvågning i fokus I Grundfos produktudvikling er der en klar tendens til, at det ikke er tilstrækkeligt at fokusere på pumpen som produkt Grundfos vil mere med det, der frembringes, end flytte vand. Vi vil gøre en positiv forskel både for kunden og miljøet. Det forudsætter en holistisk produktbetragtning, hvor de systemer og sammenhænge, produkterne indgår i, totaloptimeres. Og det forudsætter, at der etableres løbende monitorering af, om systemet leverer den ønskede effektivitet og driftssikkerhed, samt at vores produkter fungerer optimalt sammen med andre produkter, kunden har tilsluttet sit system. Konsekvensen af dette er, at Grundfos har udviklet en række metoder og teknikker til overvågning af systemets tilstand og sågar til forudsigelse af uønskede hændelser eller gradvis forringelse af ydeevnen som følge af slid eller forskellige udefra kommende faktorer. Eftersom Grundfos behersker de fleste relevante tekniske kompetencer, har det været muligt at udvikle metoder til at overvåge pumpens drift og helbredstilstand ved at sammenligne målte elektriske parametre under driften med de teoretiske parametre, som pumpens processor til stadighed beregner. En analyse af afvigelser mellem disse to værdier gør det muligt for pumpens ekspert-system at konkludere, om den er syg, og hvad den i givet fald fejler. Herved åbner der sig helt nye muligheder for at minimere energiforbrug og forebygge bekostelige, farlige eller miljøskadelige systemnedbrud. I 2008 er CR-monitor et eksempel på et produkt skræddersyet til den slags systemog tilstandsovervågning. BERETNING 13

At Grundfos ikke blot ser pumpen som et isoleret produkt fremgår blandt andet af, at vi har gennemført en lang række 3D-strømningsberegninger på konkrete rensningsanlæg både i Europa og Kina. Dermed kan vi bedre rådgive kunderne om den optimale placering af de pumper og omrørere, som Grundfos leverer. Gevinsten i elforbrug og effektivitet af spildevandsrensningen kan være overraskende stor, idet industristandarden hidtil har været at placere pumper og omrørere baseret på erfaring og forsøg. Nye partnerskaber etableres Selv om Grundfos råder over de fleste relevante tekniske kompetencer, er det af vital betydning at opretholde et kontaktnet udadtil. Derfor foretages der løbende en afvejning af, om vi skal udvikle selv eller i samarbejde med partnere, eller om vi skal købe komponenter og delsystemer hos eksterne leverandører. I dag foregår udvikling af effektelektronik i nært samarbejde med verdens førende halvleder-virksomheder det var ikke relevant i de tidlige 90 ere, idet Grundfos var global pioner på området. I dag er effektelektronik langt mere udbredt, og samarbejdet er en god arbejdsdeling, som begge parter opfatter som win-win. Grundfos tidlige satsning på at minimere energiforbruget blandt andet ved at udvikle effektelektronik og sensorer rammer præcis plet i forhold til verdens aktuelle udfordringer. Besparelser i energiforbrug er ligefrem blevet betegnet som the fifth fuel, og for at fortsætte denne trend er der yderligere opbygget kompetencer og produkter inden for trådløs teknologi og sensorer. Elektronik sælger Som et resultat af, at tidens trend harmonerer godt med Grundfos værdier og teknologier, er andelen af elektroniske energibesparende Grundfos-produkter vokset hurtigere end forventet i forhold til det samlede salg. Et produkt, som integrerer de nævnte teknologier, er HMnormmotoren med frekvensomformer, som nu dækker området op til 22kW. Andre er ALPHA2-cirkulationspumpen med den nye, adaptive regulering, som salgsmæssigt har oversteget forventningerne, samt CUE-frekvensreguleringen af motorer. Udover den konstante fokusering på mere miljøvenlige modeller af vores hovedprodukter har 2008 også budt på produktfrigivelser, der hjælper kunden med at løse applikationsmæssige udfordringer, eller produkter, der gør det muligt for en bredere kundekreds at anvende Grundfosprodukter. Det gælder fx frigivelser af en SE DN100-spildevandspumpe og flere rustfri varianter. Den overordnede vision for Grundfos R&D er, at den globale R&D-organisation opbygger et højt kompetenceniveau via et globalt netværkssamarbejde. Ved at inddrage universiteter og relevante underleverandører er det muligt for Grundfos at frembringe produkter, som bygger på den højeste viden og den højeste kvalitet, men samtidigt er realistisk prismæssigt, så produkterne faktisk kommer ud på markederne og gør en forskel. Dette er drivkraften og motivationen i den globale udviklingsorganisation. Dette er ikke mindst interessant inden for solenergi, hvor moderne solvarmeanlæg typisk inkluderer to Grundfossensorer. Det er klart, at Grundfos interesserer sig for at udvikle yderligere teknologi og produkter, som kan bidrage til at bringe solvarme-industrien op på et niveau, hvor potentialerne virkelig udnyttes. Typisk benytter denne sektor sig af en ny kombination af komponenter, kendt fra traditionelle varmeanlæg, og dermed frigøres kun en del af det virkelige potentiale i solenergi. Det vil Grundfos gøre noget ved, og som et eksempel introducerede vi i 2008 en Solar PM-cirkulationspumpe. 14

I n d kø b, produ k t i o n og lo g i st i k globaliseringen fortsætter Grundfos søger løbende at opnå tættere kontakt til kunderne. Det gælder også i produktionen, så igen i 2008 har vi haft den glæde at kunne indvie nye fabrikker rundt om i verden, herunder blandt andet en nybygget fabrik i Mexico samt en fabrik i Kina specifikt til spildevandsprodukter. Endnu en ny produktionsfabrik er på vej. I efteråret 2008 valgte Grundfos at investere i land i Serbien, hvor vi forventer, at vores næste produktionsfabrik vil blive anlagt. At valget faldt på Serbien skyldes blandt andet, at landet er godt placeret i forhold til Rusland og andre vækstmarkeder. Koncernen råder i dag over produktionsselskaber i følgende lande: Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Indien, Italien, Kina, Korea, Mexico, Rusland, Schweiz, Singapore, Storbritannien, Taiwan, Tyskland, Ungarn og USA. Herudover findes et stort antal lokale montager rundt om i verden. Efter i mange år at have etableret produktion rundt om i verden, har vi opnået en stor erfaring på dette område. Som et resultat af det, kunne vi i 2008 for første gang og med succes etablere elektronik-produktion i vores produktionsselskab i Tyskland. For indkøbsområdet har der efter flere år med markante prisstigninger på råvarer i 2008 været en mere stabil prisudvikling på en række indkøbskategorier. Årets fokusering på globalisering har blandt andet resulteret i, at der er etableret globale netværk samt internationale indkøbskontorer i henholdsvis Thailand og Kina. Et andet fokusområde har været lagerbeholdning et område, som i 2009 fortsat vil have høj prioritet. Da flere af forsyningskæderne er blevet udfordret, er der i årets løb blevet investeret i kapacitetsudvidelser. Og da der er en stigende tendens til, at mere og mere produktion går til projektrelateret salg, er der i årets løb blevet arbejdet med at ændre og forbedre processerne i forhold til denne udvikling. Fælles for produktionsselskaberne rundt om i verden er, at der igennem året er blevet arbejdet med udvikling af medarbejderne samt organisationerne som helhed ved hjælp af en videre udbredelse og forankring af Business Excellence-tankegangen, herunder blandt andet specifikt arbejdet omkring strategiske score-kort. Udvalgte områder har gennemført pilotprojekter, hvor opsamling af erfaringer vil indgå i det videre arbejde i 2009. Samtidig fokuseres der på en styrkelse af best practice i produktionen ved hjælp af Grundfos Shop Floor Excellence-program. Et program, der har sit udspring i arbejdet med Lean i produktionsselskaberne. De bedste produktionsteknikker samt erfaringsdeling og læring selskaberne imellem skal være med til at gøre Grundfos produktion endnu bedre, og vi ser frem til at følge udviklingen og se resultaterne også i de kommende år. O rga n i sat i o n og lederskab De globale forandringer sker i disse år med stor hast og redefinerer den kontekst, Grundfos opererer i. En vigtig global trend, som allerede har præget udviklingen i nogle år, er bevægelsen fra industri-paradigmet ind i et nyt paradigme, hvor værdiskabelsen er drevet af viden. Hertil kommer, at vi skal kunne håndtere forskellige generationer af medarbejdere, der med hver deres baggrund, kultur og behov arbejder sammen i stadigt mere komplekse konstellationer. Samtidig har vi med vores Innovation Intent hævet overliggeren og sat et højt ambitionsniveau for Grundfos udvikling frem mod 2025. Det indebærer, at vi opfinder nye løsninger til nye markeder ved hjælp af nye kompetencer. Alt dette sætter nye krav til måden at lede på og måden at relatere til hinanden. Hvordan vi klarer denne udfordring, ser vi som en nøglefaktor for fremtidig succes, og det er noget, som optager os meget i forhold til de initiativer, vi iværksætter i disse år. BERETNING 15

Ny koncernstrategi-proces 2008 blev indledt med lanceringen af vores nye Innovation Intent og introduktion af en ny koncernstrategi-proces. Hvor Innovation Intent sætter retningen for vores langsigtede innovation frem mod 2025, sætter koncernstrategien retningen for de kommende 5 år. Den nye koncernstrategi-proces har fokus på at sætte retning fra toppen, men med stor involvering fra de strategiske enheder i koncernen for at sikre ejerskab til strategien og alignment på tværs af de enkelte enheder. I juni 2008 blev det første resultat af denne proces, den nye koncernstrategi, godkendt i Grundfos bestyrelse. Et stort fokus er nu og i årene, der kommer, at styrke evnen til at eksekvere og omsætte strategien til handling og resultater i hele organisationen. Revitalisering af matrix-organisationen Globalisering og markedsorientering er centrale temaer i den nye koncernstrategi. For at understøtte denne udvikling, blev der i starten af 2008 lanceret en ny og revitaliseret matrix-organisation med fokus på kunder, teknologisk lederskab, kortere udviklingstid og enkelhed. En ny global Development & Engineering-funktion blev etableret, segmenterne blev markedsrettet, og en ny Group Sales-funktion så dagens lys. For at sikre helhed og ejerskab i forhold til koncernstrategien blev et Extended Group Management team etableret med deltagelse af direktører fra forskellige funktioner i matricen. Som svar på koncernstrategiens særlige fokus på Kina blev Grundfos i Kina styrket og sat op som en selvstændig, hel organisation uden for matrix-organisationen. Ny global People & Strategy-funktion Strategier bliver kun til virkelighed gennem motiverede og passionerede medarbejdere. Dette er baggrunden for People & Strategy, en helt ny global koncernfunktion, som er etableret i Grundfos i 2008. Funktionen skal koble strategiudvikling sammen med udvikling af mennesker på globalt plan. Vi skal sikre, at vores strategi giver retning og mening for alle, så vi som et samlet hold skaber nye, fantastiske og bæredygtige resultater. Og vi skal sikre, at vi samtidig holder fast i Grundfos distinkte identitet, givet af vores kultur og værdier, selvom vi vokser hastigt og bliver mere og mere globale. Vi har i årets løb taget de første skridt hen imod en ny netværks- og relationsbaseret organisering, hvor vi opererer via forskellige netværk, samlet omkring strategiske projekter. Vi vil involvere mennesker fra alle dele af organisationen, når nye løsninger skal udvikles og implementeres. Et omfattende og dynamisk netværk er den rette måde at kommunikere, vedligeholde og styrke værdierne og kulturen i vores virksomhed. Talentudvikling Et meget stort indsatsområde i 2008 har været at udvikle en helt ny strategi for udvikling af talenter i Grundfos. Vi ønsker at være en virksomhed, hvor også de allerbedste elsker at udfolde sig både top-talentfulde ledere, specialister og innovatører. I oktober 2008 gennemførte vi en stor global Talent Management workshop i København. De fysiske rammer var Copenhagen Business School, og deltagerne var udvalgte Grundfos-ledere og -medarbejdere fra hele verden samt en forsker og flere top-studerende fra CBS. Formålet var på meget kort tid at udvikle første bølge af de initiativer, som skal bære den nye Talent Management-strategi igennem i Grundfos det, vi i Grundfos kalder Talent Management Engine ver. 1. Fokus var at komme op med innovative løsninger, som var umiddelbar klar til implementering. Vejen er nu banet, og vi vil i 2009 tage det første store skridt i forhold til at realisere modellen, som blev udviklet på workshoppen. Vores fokus på talentudvikling sker ikke på bekostning af de mange. Også i 2008 har vi vundet priser som bedste arbejdsplads, og Grundfos i Danmark blev sammen med Grundfos i Tyskland nr. 8 på Great Place to Work Institute s liste over de 100 bedste store arbejdspladser i Europa. Ledelse af innovation Som et af de første skridt frem mod realiseringen af vores Innovation Intent har vi defineret tre innovationsplatforme, som hver især retter sig mod et specifikt behov i markedet. På disse platforme skal vi skabe svaret på disse markedsdrevne behov, og det vil kræve radikal innovation. BERETNING 17

I 2008 har vi taget det første skridt frem mod etablering af en governance-model, som skal sikre, at vi i vores kerneorganisation også mestrer radikal innovation samtidig med, at vi fortsat er blandt de bedste til inkrementel innovation. Vi har som et led i et program på DTU og Stanford University udviklet vores eget Breakthrough Innovation System, som vil blive implementeret i løbet af 2009 og de kommende år. Træning af den globale organisation Grundfos Corporate Academy The Poul Due Jensen Academy har fokus på at træne den globale organisation i de globale kompetencer, som er nødvendige for, at Grundfos kan implementere sine strategier. Samtidigt spiller akademiet en vigtig rolle i forhold til at være bærer af Grundfos-værdierne og at lave vidensdeling på tværs af grænser. Også i 2008 har vi haft et meget højt aktivitetsniveau, hvor cirka 1300 af koncernens medarbejdere har været gennem forskellige kursusforløb af typisk fire dages varighed primært inden for teknik, salg og ledelse. Hertil kommer en række træningsaktiviteter rundt om i verden, ligesom vores fokus på udvikling af e-learning-programmer er intensiveret. Vi har i 2008 også lagt grunden for den videre udvikling af akademiet og har defineret tre fremtidige læringsspor, som skal danne rygraden for det fremtidige udbud af programmer. Det drejer sig om videreudvikling af vores salgsspor, et spor for ledelse og talentudvikling samt et helt nyt spor, som dækker kompetenceudvikling inden for produktion og supply chain. For at understøtte koncernens globaliseringsaktiviteter arbejder vi målrettet på at udbygge og udvikle det globale trænings-netværk i Grundfos, som fremadrettet vil bestå af to niveauer dels det globale akademi med fysiske lokationer på udvalgte hovedkontinenter og lokale satellitter certificeret af The Poul Due Jensen Academy. Og dels et globalt træner- community, hvor alle træningsenheder i Grundfos kan være medlem og sammen være med til at løfte det generelle træningsniveau og udvikle nye kompetencer inden for læring og træning i Grundfos. CO R PORAT E SOCIAL R E S PONSI B I L I T Y CSR integreres i forretningsstrategien I den globale verden er samfund og virksomheder uløseligt forbundne. Derfor mener vi, at vores succes handler om at skabe værdi både for Grundfos og for samfundet. For os er CSR en integreret del af vores forretningsstrategi. Forretning og bæredygtighed hænger sammen i alle led i vores værdikæde. Grundfos kerneværdier er siden 2002 suppleret med principperne i FN s Global Compact og udgør samlet fundamentet for Grundfos helhedsorienterede tilgang til CSR. Vi definerer CSR som den måde, vi integrerer sociale og miljømæssige hensyn i driften af vores forretning på og i vores interaktion med vores interessenter på frivillig basis. Grundfos tradition for social ansvarlighed rækker helt tilbage til virksomhedens start, men verden har ændret sig, og vi ønsker stadig at være på forkant, når det drejer sig om CSR. Derfor har Grundfos i 2008 vedtaget en strategi for de næste fire års arbejde med CSR. Vores strategiske temaer fokuserer på: Excellent CSR performance Klima Dialog med vores interessenter Velfunderet forretningsetik Adgang til vand for de fattigste I 2009 tager vi for alvor fat på at implementere strategien i koncernen. Globale klimaforandringer Verden står over for store udfordringer i forhold til ændringer i klimaet og global opvarmning. Grundfos har den teknologi og viden, der skal til for at gøre en forskel og for at være en del af løsningen, specielt i forhold til en reduktion af det globale energiforbrug. 18

I 2008 har vi forberedt vores bidrag til FN s klimatopmøde, der finder sted i december 2009 i København. Vi kalder initiativet Future Now, fordi vi mener, at der ikke er tid til at udsætte konkrete handlinger. Vi skal handle nu. Future Now har til formål at oplyse om den brede vifte af teknologier, der kan hjælpe med at reducere menneskets negative påvirkning af miljøet. Gennem en række aktiviteter vil vi gerne vise omverdenen, hvordan vi stræber efter at fremstille produkter, som kan give et væsentligt bidrag i forhold til rensning af spildevand, vandforsyning og reduktion af CO 2 -udledning. Orden i eget hus I vores indsats for miljøet har Grundfos ikke kun et eksternt fokus. Vi har også i 2008 ønsket at udvise ansvarligt lederskab ved at reducere vores energiforbrug og CO 2 -udledning både relateret til vores drift og til vores produkter. I 2008 har vi igangsat et omfattende såkaldt Footprintprojekt, der handler om at minimere Grundfos negative påvirkning eller fodaftryk på klimaet. Med projektet udpeger vi de væsentligste kilder til vores egen CO 2 -udledning, og dermed får vi et solidt grundlag for at prioritere indsatsen. På baggrund af en grundig kortlægning af emissions-kilderne i vores værdikæde, vil vi fastlægge helt konkrete reduktionsmål for vores selskaber. Footprint-projektet vil også omfatte vores produkter således, at vi både forholder os til at reducere den CO 2 -udledning, vores produktionsaktiviteter medfører, og den CO 2 - udledning vores produkter medfører i deres levetid hos forbrugeren. Der vil både blive arbejdet med at reducere energiforbruget samt set på muligheder for at overgå til CO 2 -neutrale energiformer. Med de miljøudfordringer, som ligger lige foran os, mener vi, at ansvaret for vores miljø skal gennemsyre alt, hvad vi gør også når vi bygger og vedligeholder egne matrikler. 2008 blev derfor året, hvor Grundfos lancerede sin politik for bæredygtigt byggeri. Grundfos-fabrikken i Fresno i solskinsstaten Californien har netop installeret solpaneler, som vil gøre fabrikken delvis uafhængig af andre energikilder. Grundfos-fabrikken i Fresno kan derved kalde sig verdens største pumpefabrik, som bliver opvarmet af solens stråler. Gennem 2008 har vi gjort en målrettet indsats for yderligere at systematisere og organisere vores globale miljøarbejde. Et helt grundlæggende krav er, at vores selskaber har miljøledelsessystemer og arbejdsmiljøledelsessystemer. Vi har yderligere styrket vores interne globale miljønetværk, så vi sikrer, at alle vores selskaber deler viden og god praksis. Vi har i 2008 fortsat arbejdet intensivt med EU s nye kemikalielovgivning REACH for at sikre, at vi til enhver tid lever op til kravene. Adgang til vand for de fattigste Vand er mange steder i verden en knap ressource, som resulterer i dårlig levestandard. I samarbejde med UN, NGO er og regeringer har Grundfos i adskillige år været partner i bæredygtige sociale og miljømæssige udviklingsprocesser i mange af verdens fattigste områder. Vi har projekter i blandt andet Thailand, Kirgisistan, Uganda, Sydafrika, Brasilien og Indien. Vi kalder det inclusive business. Vi har siden 2002 installeret omkring 50.000 bæredygtige SQFlex-pumpeløsninger, hvoraf en tredjedel bidrager til at sikre vandforsyning i udviklingslande. SQFlex drives enten af vindenergi, solenergi eller en kombination, og derfor kan den installeres i fjerntliggende områder, hvor der ikke er adgang til elektricitet. Denne solide erfaring og viden har i 2008 resulteret i lanceringen af et nyt forretningsinitiativ, nemlig Grundfos LIFELINK. Formålet med LIFELINK er at fremskaffe rent drikkevand til millioner af verdens fattigste på en bæredygtig måde ved at udvikle, producere, sælge og servicere automatiske vandsystemer, som drives af solpaneler. LIFELINK bygger på en unik forretningsmodel, hvor Grundfos samarbejder med bank- og telesektoren. Telesektoren stiller infrastruktur til rådighed, så beboerne via deres mobiltelefoner kan betale for vandet. Banken finansierer vandsystemet, mens Grundfos LIFELINK producerer, sælger og servicerer disse. Beboerne vil over en årrække, via deres vandforbrug, afdrage deres lån til banken samt betale for løbende vedligeholdelse og servicering af deres vandsystem. BERETNING 19

Grundfos har gennem sin globale indsats for at give adgang til vand også i 2008 bidraget væsentligt til opfyldelsen af UN Millennium Goals. Øget adgang til vand har påviseligt været med til at udrydde fattigdom og sult, reducere børnedødelighed, højne sundhedstilstanden, forbedre børns adgang til skole, sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling samt opbygge nye udviklingspartnerskaber. Udsatte grupper på arbejdsmarkedet I 2008 fyldte fleksværkstedet i det danske produktionsselskab 40 år, og selskabet har netop udgivet bogen Få hånd på praksis, der er en guide til, hvordan man bedst integrerer svage grupper i virksomheder. Det danske selskab har i 2008 fortsat haft fokus på særligt udsatte grupper og har samlet set gennemført over 100 forløb, hvor samtlige deltagere har oplevet et kompetenceløft. Vi har i 2008 igangsat et nyt projekt for unge med få kompetencer, som har meget ringe erfaring med et arbejdsliv. Formålet er, at deltagerne får en normal hverdag med tilknytning til arbejdsmarkedet. I Danmark såvel som andre steder i verden er Grundfos blevet rollemodel for, hvordan man integrerer udsatte grupper på virksomheder. Grundfos i Kina er med til at sætte høje standarder i et samfund, hvor det er nyskabende at ansatte medarbejdere med nedsat funktionsevne. Selskabet har i de seneste par år haft en stigning i ansættelse af udsatte grupper. Den globale målsætning om, at 3 pct. af det samlede medarbejderantal skal være medarbejdere med nedsat arbejdsevne, er også opnået i 2008. Undtagelsen er de helt særlige tilfælde, hvor et selskab lige er startet op eller har udvidet markant. Korruptionsbekæmpelse De fleste større aftaleparter stiller således i dag krav om dokumentation for implementeringen af politikker og processer, der understøtter bekæmpelsen af korruption. Da effektiv bekæmpelse af korruption har afgørende betydning for Grundfos, ønsker vi til fulde at leve op til disse krav og forventninger på samme måde, som vi selv stiller krav til vores samarbejdspartnere. Vi arbejder fortsat med vores Code of Conduct, der underskrives af alle ledere. Vi indarbejder standardklausuler i vores direktørkontrakter, og vi uddanner alle vores Finance Managers samt medlemmer af vores Etiske Komité. Etisk Komité har nu fungeret i to år. Også i 2008 fik Etisk Komité kvalificerede indberetninger. Vi kan med tilfredshed konkludere, at ingen af disse indberetninger handler om forsøg på korruption. Grundfos er i hastig vækst, og det stiller øgede krav til vores interne sikringssystemer. Derfor udbygger Grundfos i 2009 indsatsen på dette område med en nyoprettet, global Compliance and Audit -funktion og et internationalt hold af interne controllere, der vil overvåge det interne kontrolmiljø i Grundfos. Ansvarlig leverandørstyring Grundfos handler ud fra et princip om ansvarlig leverandørstyring. Vi stiller krav til, at såvel eksisterende som nye leverandører er i stand til at efterleve de grundlæggende principper i UN Global Compact. Disse principper har yderligere dannet grundlag for, at vi i 2008 har færdiggjort en Supplier Code of Conduct, som vil blive udbredt i løbet af 2009. Formålet er, at vi i endnu højere grad kan hjælpe vores leverandører til at tage et etisk og socialt medansvar. Grundfos har i løbet af 2008 gennemført en række målrettede CSR audits hos leverandører af materialer, som indgår direkte i produktionen af færdige pumper. Formålet er i samarbejde med leverandørerne at identificere potentielle indsatsområder, som kan være med til at styrke leverandørens ansvarlighed ud fra et CSRrelateret perspektiv, samt at igangsætte forbedrende handlinger. Der er i løbet af 2008 gennemført audits hos leverandører i Polen, Kina og Italien. Hos ingen af dem blev der identificeret overtrædelser af hverken lovgivning eller UN Global Compact, der har krævet øjeblikkelige sanktioner. Grundfos kan dog bidrage til forbedringer blandt andet ved løbende at dele erfaringer inden for opretholdelse og forbedring af sikkerhedsprocedurer samt ved aktivt at inspirere til nye, energibesparende projekter på leverandørsiden. Grundfos vision for koncernindkøb i 2009 er yderligere at styrke proceduren for screening af den samlede leverandørportefølje for bedre at kunne identificere, hvor øget opmærksomhed kan være hensigtsmæssig. Derudover er ønsket at udvikle værktøjer, som kan være med til at udvikle og styrke den CSR-relaterede dialog mellem Grundfos og vores leverandører. 20

BERETNING 21

Vi søger indflydelse Grundfos tilstræber at påtage sig et ansvar som aktiv dialogpartner i den globale samfundsdebat. Vi har derfor i 2008 bidraget aktivt og haft medindflydelse på den politiske dagsorden med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Grundfos har flere gange i årets løb markeret sig i den offentlige debat for at fremme en bredere vifte af grønne lovkrav. Grundfos er som medlem af blandt andet The World Business Council for Sustainable Development, Copenhagen Climate Council og Dansk Industri med til at påvirke det politiske liv forud for FN s klimakonference i København. Vi bidrog også i 2008 i dialogen om, hvorledes verdens førende virksomheder kan bidrage til, at vi får skabt en slagkraftig klimatraktat. Grundfos har også i 2008 spillet en afgørende rolle som formand for Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, der blandt andet har bidraget til udarbejdelsen af den danske regerings handlingsplan for CSR, der blev vedtaget i 2008. Donationer og Poul Due Jensen s Fond Grundfos støtter de samfund, hvor vi befinder os, og bidrager blandt andet gennem forskellige former for velgørenhed og donationer. Grundfos primære ejer, Poul Due Jensen s Fond, har i løbet af året ydet økonomisk støtte til en række velgørende formål inden for forskning, design og innovation, miljø og natur samt social ansvarlighed. Fonden er derved med til at understrege Grundfos sociale medansvar. I 2008 donerede Poul Due Jensen s Fond DKK 10.749.000. Også i koncernens selskaber prioriteres velgørenhed og donationer. Aktiviteterne har hovedsageligt rettet sig mod at støtte udsatte børn, fremme uddannelse og yde hjælp til katastrofer. G r u n d f o s n ew busi n e s s Cleantech-virksomheder under udvikling Grundfos New Business A/S mission er at udvikle nye forretningsområder, som med tiden kan tilføje såvel vigtige forretningsmuligheder som relevante kompetencer, teknologier og markedstilgange til Grundfos kerneforretning. Det er Grundfos New Business A/S vision, at nye forretningsprojekter bliver tilføjet, og at disse nye forretningsaktiviteter med tiden vil bidrage væsentligt og positivt både til Grundfos overordnede forretningsresultater og til Grundfos ry som en ansvarlig, innovativ og bæredygtig virksomhed. Der har i 2008 været fokus på udviklingen af seks selskaber, som alle driver forretning inden for cleantech-området. Grundfos Sensor A/S udvikler, producerer og markedsfører unikke sensorer til måling af tryk, differentialtryk og volumenstrøm i aggressive medier. Produktets kompakte karakter, dets fleksibilitet og konkurrencedygtige pris gør det velegnet til mange formål, hvor præcis måling til forbedret kontrol og styring tidligere kun var en drøm. Sensorerne medvirker til at spare energi, vand og andre værdifulde ressourcer for vores jord. Sensorerne markedsføres i en række industrier, og salget i 2008 viste en meget positiv udvikling. Grundfos NoNOx A/S udvikler, producerer og markedsfører systemer til reduktion af NOx i dieselmotorer, først og fremmest inden for automobilindustrien. Doseringsteknologien er blevet yderligere udviklet og er tæt på at være færdigudviklet. 2009 vil således blive brugt til validering 22

og forberedelse til produktion. I 2008 blev der vundet adskillige nye kundekontrakter, og der er blevet sikret en væsentlig volumen til lancering i 2010. Grundfos NoNOx har i stigende grad udviklet såvel produkter som markeder i løbet af året. En række nye aftaler er blevet indgået globalt, og der er sket en betydelig vækst i kundegrundlaget. Forretningen havde et godt år med salgsvolumen over budget. Den europæiske del af forretningen udvikledes godt hele året igennem, og desuden leverede Grundfos NoNOx et stort antal pumper til Beijing i forbindelse med De Olympiske Lege. Grundfos NoNOx har en god position på det kinesiske marked. Forecastet for 2009 er under indflydelse af de negative økonomiske vinde, som forventes at have stor indflydelse på salget af lastbiler i 2009. Grundfos BioBooster A/S har udviklet et nyt unikt koncept til behandling af spildevand; kompakt, modulopbygget, industrialiseret og mobilt. Konceptet gør det muligt at behandle spildevand decentralt ved kilden og derved hjælpe til med at spare værdifulde lokale vandressourcer. Der indløb adskillige ordrer i 2008; den mest betydningsfulde kom fra det norske farmaceutiske selskab Pronova BioPharmas nye fabrik i Kalundborg, Danmark. Det langsigtede mål for Grundfos BioBooster er at muliggøre spildevandsbehandling ved kilden, hvad enten det drejer sig om produktionsvirksomheder, landsbyer og forstæder eller kommercielle bygninger. I 2008 skete der et gennembrud i salget af Infarms NH4+løsning til ammoniakreduktion og ligeledes i udviklingen af Infarms komplette gyllebehandlingsløsning Smellfighter. Det langsigtede mål for Infarm er at omdanne et spildprodukt, gylle, til nyttige komponenter såsom gødning, rent vand og energiprodukter. Microrefinery A/S er i øjeblikket en udviklingsaktivitet. Når spildevand behandles, fx i et BioBooster-anlæg, opstår et nyt spildprodukt; slam. Ofte indeholder slammet betragtelige mængder af organisk materiale. Microrefinery udvikler et system, der kan konvertere det organiske indhold i slammet til nyttig biodiesel og andre energikomponenter, mens der ud fra det vandige indhold skabes rent vand og et koncentrat af de resterende mineraler. På den måde omdannes spildstof til værdistof. Grundfos Lifelink A/S blev oprettet i 2008. Medens de andre New Business-enheder opstod på grundlag af unikke teknologier, er Grundfos Lifelink baseret på en unik forretningsmodel, der anvender og kombinerer en række kendte, moderne teknologier som fx telekommunikation og solenergi kombineret med mikrofinansiering på en bæredygtig måde. I 2008 har der været fokus på oprettelsen af driftssteder og etablering af en række partnerskaber i Kenya. Lifelink har som formål at skaffe forsyningssikkert vand på en bæredygtig måde til millioner af fattige mennesker i hele verden. Infarm A/S udvikler, producerer og markedsfører løsninger til gyllehåndtering i landbrugsindustrien og på svinefarme. Infarms løsning kan reducere ammoniakfordampningen og lugtgenerne og skille gylle i håndterbare komponenter og derved spare miljøet for både overgødskning og lugtgener. BERETNING 23

F r e mt i d e n Forventninger til 2009 2009 og årene fremover bliver meget anderledes end tidligere års opsving og vækst i verden. Den globale finanskrise vil trække spor, og alle må indstille sig på turbulens og tage sine forholdsregler. Grundfos er sund og solidt forankret. Vi vil fortsætte innovationen og udvikle nye løsninger, der gavner vores nuværende og kommende kunder. Vi vil bruge vores soliditet og innovationsevne til at komme med nye ideer og løsninger, der matcher en grønnere fremtids behov. Men vi vil på samme tid konsolidere os. Det er der behov for i denne situation, hvor verden befinder sig i en alvorlig recession. Finanskrisen er over os, og det er svært at sætte ambitiøse mål om omsætning og indtjening i en så turbulent tid, der hersker netop nu. Dens uforudsigelighed og foranderlighed er ikke set før i nyere tid. Grundfos forventer, at omsætningen og indtjeningen for 2009 kommer til at ligge noget under 2008. Der skal udvises omkostningsbevidsthed, omstillingsevne og fleksibilitet i alle led af vores virksomhed. Det er forudsætningen for, at vi kan komme styrket ud af krisen. Vi vil bruge krisen til at opsøge nye områder, hvor vores produkter kan skabe grønne resultater og være økonomisk attraktive. Det bliver hårdt arbejde. Fortsat fokus på klimaet Grundfos vil stadig være stærkt engageret i klimadiskussionen. Verdens ansvarlige politikere og virksomhedsledere står over for andre og lige så presserende og tyngende udfordringer. Ingen kan tillade sig at være ligeglade i dag, for det bliver vores børn og børnebørn, der betaler prisen for vores uløste klimaproblemer i morgen. Hele verden er i en fase, hvor politikerne har særlige kort på hånden. Når der skydes penge ind i den globale økonomi, så bør det gøres med et klart klimavenligt sigte. Meget af den eksisterende teknologi kan gøre forskellen allerede nu. Energibesparelser, renere energi, bedre bygninger, vandteknologi og meget andet kan komme i spil, og Grundfos vil insistere på handling og engagement fra os selv og fra andre. Grundfos har udviklet og leverer en række løsninger på disse udfordringer. Vi vil derfor præge både den internationale og nationale politiske proces, så der skabes rentable markeder for en mere bæredygtig, miljøansvarlig og energivenlig teknologi flere steder i verden. Langsigtede mål Grundfos langsigtede mål er intakte. Vores Innovation Intent, som vi lancerede i 2008, sigter efter at skabe flere og nye løsninger på nogle af fremtidens behov. Vi vil fortsat arbejde på nye teknologiske platforme med henblik på at skabe forretning også på andre områder end pumper, og vi vil specialisere os på bæredygtige løsninger for byggeriet. Endelig stræber vi efter at være en foretrukket arbejdsgiver for de dygtigste medarbejdere. Her og nu skal markedet heldigvis ikke tales helt op fra bunden, for pumper er nu og fremover stadig den oplagte måde at transportere vand og andre væsker. Grundfos vil dog fortsat satse på cleantech i alle dets afskygninger. Vi skal være en endnu grønnere virksomhed, hvor bæredygtighed er i højsædet. Finanskrise eller ej, verdens befolkning vil vokse, og det samme vil efterspørgslen efter ordentligt vand til fattige egne, øget boligkomfort og en energieffektiv industri. Vi vil tilbyde vores bæredygtige løsninger for at imødekomme kravene. Og vi vil fortsat være frontløbere med en ny, innovativ og bæredygtig teknologi, der kan give flere og mere varierede løsninger til kunderne og klodens behov. Fremtiden er nu. BERETNING 25

Pou l Du e J e n s e n s Fon d 2008 velgørenhed og videnskab højt på dagsordenen Grundfos primære ejer, Poul Due Jensen s Fond, har i løbet af året ydet økonomisk støtte til en række velgørende formål. For at understrege tilknytningen til Grundfos er det blevet praksis også at kalde Poul Due Jensen s Fond for Grundfos-Fonden. I 2008 konkretiserede bestyrelsen for fonden fire områder, hvortil der kan gives donationer. A. Forskning Støtte til forskning, der er af faglig interesse for Grundfos, og som fremmer højteknologisk forskning i Danmark. B. Design og innovation Støtte til fremme af dansk design og innovation. C. Miljø og natur Støtte til bæredygtig og ressourcefremmende virksomhed. D. Social ansvarlighed Støtte til udsatte børn og familier og støtte til konfliktforskning og integration. Med forankring i Danmark er Grundfos-Fonden koncernens største bidragyder til formål, der ikke er direkte forretningsorienterede. I 2008 blev der med fondens donationer sat ekstra fokus på forskning. Fælles for flere af forskningsengagementerne er, at de beskæftiger sig med kulturmøder. Hvordan sikrer vi bedre integration? Hvordan bliver kulturel diversitet til fremme og ikke en hindring i forretnings- og kulturlivet? I samarbejde med afdelingen for International Business Economics på Aalborg Universitet er et femårigt forsknings- og udviklingssamarbejde til styrkelse af interkulturel ledelse kommet godt i gang. Projektet involverer en Grundfos-professor på cirka halv tid, to ph.d.-projekter og en række fælles seminarer, konferencer m.v. I løbet af 2009 afsluttes et flerårigt samarbejde med tænketanken CEPOS. Det centrale projekt er Bedre integration af indvandrere, og ud over forskning bliver der afholdt konferencer og seminarer med emner som sammenhængskraft og diskrimination, uddannelse af indvandrere m.v. Overrækkelsen af Grundfos-prisen er blevet en tradition i Grundfos og er med til at understrege koncernens store medansvar for den naturvidenskabelige forskning. I 2008 blev prisen tildelt professor Anne Strunge Meyer på Danmarks Tekniske Universitet. Folkekirkens Nødhjælp, Mødrehjælpen, BROEN, Den Sociale Retshjælp og Frelsens Hær er eksempler på organisationer, der har modtaget en håndsrækning fra Grundfos-Fonden. Grundfos-prisen blev givet som anerkendelse af professor Anne Strunge Meyers store forskningsmæssige indsats inden for udvikling af nye produkter og processer ved brug af naturens enzymer og under samtidig udnyttelse af plantemateriale, som ellers ikke udnyttes. Lars Lydholm, informationschef i Frelsens Hær, sagde: Tro og hudfarve vil aldrig indgå som kriterium for hjælp hos Frelsens Hær. Det er ikke alle, der er enige med os i den fortolkning, men det er hjerteblod for Frelsens Hær. Tak, fordi I bemærkede og støttede op om dette budskab om ikke-diskrimination. 26

poul due jensen s fond G r u n D f o s - f o n D e n Oversigt donationer i 2008 (beløb i DKK 1.000) Folkekirkens Nødhjælp 175 Institut Skt. Joseph 250 Naturvidenskabernes Hus (rate) 7.500 BROEN, Horsens, hjælpearbejde for udsatte børn 75 Den Sociale Retshjælp 50 Landsforeningen for Autisme 46 Grundfos-prisen 1.000 Aalborg Universitet (rate) 605 Børn og Unge i Voldsramte Familier 150 Metropolis (migrationsprojekt) 100 Dansk Design Center 150 AMID (integration) 50 Water & Food Award 200 Villa Sonja Community 123 Det Økologiske Inspirationshus 75 Mødrehjælpen 100 Frelsens Hær 100 I alt 10.749 Grundfos-Fonden er en central donor i forbindelse med opførelsen af Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro. Villa Sonja Community i Nicaragua. ÅRSRAPPORT 2008 27

LEDELS E S- og sels k a b s ST R U K TU R

L e d e ls e s st r u k tu r Bestyrelsen for Poul Due Jensen s Fond Bestyrelsesformand Lars Kolind Bestyrelsesmedlem Poul Due Jensen Bestyrelsesmedlem Ingermarie Due Nielsen Bestyrelsesmedlem Thomas Lund Næstformand Niels Due Jensen Bestyrelsesmedlem Estrid Due Hesselholt Bestyrelsesmedlem Niels Christian Nielsen Bestyrelsesmedlem Christine Bosse Danmark Poul Due Jensen s Fond Schweiz Grundfos Holding AG Danmark Grundfos Management A/S Koncernbestyrelse Grundfos Management A/S Koncern- bestyrelsesformand Niels Due Jensen Næstformand DirektØr Lars Kolind Bestyrelsesmedlem Professor Niels Christian Nielsen Bestyrelsesmedlem DirektØr Thomas Lund Bestyrelsesmedlem Koncernchef Christine Bosse 30

S e ls k a b s st r u k tu r Koncerndirektion Grundfos Management A/S Koncernchef Carsten Bjerg Koncerndirektør Carlo Prola Koncerndirektør SØren Ø. SØrensen Koncerndirektør Lars Aagaard Koncerndirektør Heine Dalsgaard Business Development Salg Produktion Koncernfunktioner Development & Engineering Research & Technology Building Services Industry Water Utility HVAC OEM (heating, ventilating and air-conditioning. Original equipment manufacturer) New Business Vesteuropa Øst- og Centraleuropa Nordamerika Asien/Pacific Kina STAR (Vækstmarkeder) Brasilien Danmark Finland Frankrig Indien Italien Kina Korea Mexico Rusland Schweiz Singapore Storbritannien Taiwan Tyskland Ungarn USA Økonomi Finans IT Juridisk afdeling People & Strategy Kommunikation Produktion Logistik Indkøb Kvalitet Miljø Ejendomsfunktion Salg og marketing CSR LEDELSESSTRUKTUR 31

Ko n c e r n b e st yr e ls e og -di r e k t i o n Koncerndirektør Carlo Prola, Grundfos Koncerndirektør Heine Dalsgaard, Grundfos Professor Niels Christian Nielsen, CBS Koncerndirektør Søren Ø. Sørensen, Grundfos Koncerndirektør Lars Aagaard, Grundfos Koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen, Grundfos Direktør Thomas Lund, Dansk Teknologi Bestyrelsesformand Lars Kolind, Poul Due Jensen s Fond Koncernchef Carsten Bjerg, Grundfos Koncernchef Christine Bosse, TrygVesta 32

ØKO N OMISKE FORHOLD

R e g n s k a b s b e r e t n i n g ResultatopgØrelse Koncernens nettoomsætning udgjorde i 2008 DKK 19,0 mia. mod DKK 16,8 mia. i 2007, hvilket er en stigning på 13,1 pct. Omkostningerne til produktion, forskning og udvikling samt salg og administration er imidlertid steget mere end nettoomsætningen, nemlig 16,3 pct. Det primære resultat er således reduceret fra DKK 1,6 mia. i 2007 til DKK 1,3 mia. svarende til 17,2 pct. Andre driftsposter udgør i 2008 en omkostning på DKK 64 mio. mod DKK 118 mio. i 2007. Reduktionen skyldes lavere omkostninger til koncernens medarbejderaktieordning, idet der i modsætning til 2007 ikke blev udbudt aktier til favørkurs til koncernens medarbejdere i 2008. Finansieringsomkostninger udviser en markant stigning fra DKK 117 mio. i 2007 til DKK 310 mio. i 2008. Stigningen skyldes dels negativt aktieafkast (DKK -111 mio. i 2008 mod DKK 0 mio. i 2007), dels højere rentesatser og øget finansieringsbehov. Koncernens resultat før skat udgør herefter DKK 959 mio. i 2008 mod DKK 1.373 mio. i 2007. Ud over de i resultatopgørelsen udgiftsførte udviklingsomkostninger på DKK 872 mio. (2007: DKK 629 mio.) er der aktiveret DKK 123 mio. (2007: DKK 172 mio.) vedrørende udviklingsprojekter under udførelse. De samlede udviklingsomkostninger udgør således 5,2 pct. af nettoomsætningen i 2008 mod 4,8 pct. i 2007. Resultatet før skat opgjort i procent af nettoomsætningen udgjorde i 2008 5,0 pct., hvilket er en reduktion fra 8,2 pct. i 2007. Koncernens resultat (efter skat) udgør DKK 569 mio. mod DKK 860 mio. i 2007 en reduktion på 34 pct. Koncernens effektive skatteprocent udgør 41 pct. i 2008 mod 37 pct. i 2007. Denne ændring skyldes primært ikkefradragsberettigede tab på aktier samt underskud i udenlandske dattervirksomheder. Balance Koncernens balancesum er i 2008 øget med 6 pct. og udgør ved udgangen af året DKK 17.674 mio. (2007: DKK 16.720 mio.). Stigningen er således mindre end stigningen i nettoomsætningen på 13,1 pct. Anlægsaktiver er øget med DKK 511 mio. (7 pct.). Der er i 2008 foretaget investeringer i materielle anlægsaktiver på DKK 1.464 mio. (2007: DKK 1.459 mio.). Omsætningsaktiverne er øget med 5 pct. De væsentligste poster, varebeholdninger og tilgodehavender, er steget med henholdsvis DKK 323 mio. og DKK 305 mio. Målt i procent er stigningerne henholdsvis 9 pct. og 7 pct. (2007: 17 pct. og 6 pct.). Som følge af det høje investeringsniveau, forøgelse af driftskapitalen samt det lavere resultat efter skat DKK 569 mio. (2007: DKK 860 mio.) er koncernens rentebærende nettogæld i 2008 øget til DKK 2.155 mio. (2007: DKK 1.436 mio.). Soliditetsgraden opgjort inkl. minoritetsinteresser er i forhold til 2007 reduceret fra 50,8 pct. til 49,8 pct. Soliditetsgraden er i lighed med tidligere år påvirket af, at der i overensstemmelse med koncernens politik opretholdes en beholdning af likvide midler og værdipapirer, der på statusdagen udgør cirka DKK 1,8 mia. (2007: DKK 2,0 mia.). Såfremt denne beholdning var anvendt til nedbringelse af gæld, ville soliditetsgraden være 55,4 pct. mod 57,5 pct. sidste år. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser en likviditetstilgang fra drift på DKK 892 mio. mod DKK 1.218 mio. i 2007. Reduktionen på DKK 326 mio. skyldes primært nedgangen i koncernens resultat på DKK 291 mio. Der er i 2008 anvendt DKK 1.661 mio. (2007: DKK 1.857 mio.) på investeringsaktivitet, heraf DKK 1.464 mio. (2007: DKK 1.459 mio.) til køb af materielle anlægsaktiver samt DKK 85 mio. (2007: DKK 218 mio.) til køb af virksomheder. Pengestrømme fra investeringsaktivitet overstiger således pengestrømme fra driftsaktivitet med DKK 769 mio. (2007: DKK 639 mio.). Koncernens praksis om at selvfinansiere årets anlægsinvesteringer har således ikke været opfyldt i 2008. Regnskab for Poul Due Jensen s Fond Fondens regnskab for 2008, der i lighed med 2007 indregner resultatandel og værdi af aktiebesiddelsen i Grundfos Holding AG efter indre værdis metode, udviser et resultat på DKK 490 mio. mod DKK 750 mio. i 2007. Fondens egenkapital udgør ved udgangen af 2008 DKK 7.691 mio. mod DKK 7.422 mio. ved udgangen af 2007. 36

38

F i n a n s i e l l e oplys n i n g e r Resultat og egenkapital påvirkes af en række finansielle risici som konsekvens af Grundfos-koncernens internationale aktiviteter. Koncernens finansielle risici styres centralt i koncernens finansselskab. Valutarisici i de operative selskaber afdækkes som hovedregel via finansselskabet, der ligeledes forestår styringen af såvel rente- som likviditetsrisici, samt en væsentlig del af den eksterne afdækning af koncernens finansielle positioner. Anvendelse af finansielle instrumenter er fastlagt i instrukser fra bestyrelse og direktion. Likviditetsrisiko Koncernens likviditetsreserve består ved udgangen af 2008 af likvide beholdninger, DKK 788 mio. (2007: DKK 894 mio.), værdipapirer, DKK 1.000 mio. (2007: DKK 1.060 mio.), samt uudnyttede trækningsrettigheder i pengeinstitutter. Værdipapirbeholdningen består af obligationer, DKK 855 mio. (2007: DKK 836 mio.) og aktier, DKK 145 mio. (2007: DKK 224 mio.). Koncernens nettorentebærende gæld blev i 2008 forøget med DKK 719 mio. (2007: DKK 613 mio.) til DKK 2.155 mio. (2007: DKK 1.436 mio.). Den samlede rentebærende gæld udgør DKK 3.943 mio. ved udgangen af 2008 (2007: DKK 3.390 mio.). Heraf er 51 pct. langfristet gæld (2007: 49 pct.). Renterisiko Koncernens renterisiko knytter sig primært til obligationer og lån. Obligationsbeholdningen på i alt DKK 855 mio. (2007: DKK 836 mio.) har en renterisiko, udtrykt ved en stigning i renteniveauet på et procentpoint, på cirka DKK 24 mio. (2007: Cirka DKK 32 mio.). Af koncernens samlede låneoptagelse består 67 pct. (2007: 63 pct.) af fastforrentede lån. For at begrænse koncernens renteeksponering er der fastlagt generelle retningslinjer for koncernens låneoptagelse samt anvendelsen af renteinstrumenter. Anlægsaktiver af betydende størrelse skal således overvejende finansieres med fastforrentede lån. Endvidere tilstræbes, at en 2 pct. rentestigning på koncernselskabernes variabelt forrentede lån maksimalt må kunne påvirke selskabets budgetterede resultat for det kommende år negativt med 10 pct. Afledte finansielle instrumenter til nedbringelse af renterisiko udgjorde på statusdagen DKK 2.195 mio. (2007: DKK 1.781 mio.). Valutarisiko Det er koncernens politik, at lån i koncernens driftsselskaber hovedsageligt optages i lokal valuta. Således reduceres valutakursrisikoen på koncernens balance til nettoaktiverne. Lån optages i anden valuta, hvor det er hensigtsmæssigt, og omlægges efterfølgende til den ønskede valuta ved anvendelse af finansielle instrumenter. Valutaterminskontrakter i forbindelse med omlægning af lånevaluta udgør på statusdagen DKK 877 mio. (2007: DKK 1.062 mio.). Koncernens lån pr. 31. december er sammensat af følgende valutaer: 2008 2007 EUR 44 % 43 % DKK 28 % 22 % CNY 6 % 0 % USD 3 % 13 % GBP 3 % 5 % Andre 16 % 17 % Valutakurssikringen af koncernens budgetterede varestrømme er koncentreret om koncernens produktionsselskaber. De vigtigste valutaer består af euro, US dollars, engelske pund, japanske yen og ungarske forinter. Valutaterminskontrakter og valutaoptioner til nedbringelse af valutarisikoen vedrørende varestrømme udgør ved udgangen af 2008 DKK 4.451 mio. (2007: DKK 2.791 mio.). I sikringen af balanceposter på statusdagen er heraf medtaget kontrakter på DKK 275 mio. (2007: DKK 178 mio.). Koncernens politik omfatter årlige maksimale tabsrammer for spekulation, som er ubetydelige i forhold til koncernens resultat og balance. Kreditrisiko Den maksimale kreditrisiko består af de i balancen opførte poster vedrørende koncernens tilgodehavender fra salg, værdipapirer samt indeståender i pengeinstitutter. Koncernens tilgodehavender fra salg er fordelt på et stort antal kunder og anses derfor ikke for at udgøre nogen usædvanlig risiko. Ved valg af finansielle samarbejdspartnere, som har høj kredit-rating, reduceres kreditrisikoen på likvide beholdninger i pengeinstitutter samt valutaterminskontrakter og andre afledte finansielle instrumenter. ØKONOMISKE FORHOLD 39

A n v e n dt r e g n s k a b s p r a ks i s G r u n d f o s-ko n c e r n e n Årsrapporten og koncernårsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for store klasse C-virksomheder og danske regnskabsvejledninger. Den anvendte regnskabspraksis er uændret for såvel årsrapport som koncernårsrapport i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser for hver enkelt regnskabspost som beskrevet nedenfor. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabs-mæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Konsolidering Koncernårsrapporten omfatter Poul Due Jensen s Fond (moderfond) og de virksomheder (dattervirksomheder), hvori moderfonden direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af stemmerettighederne eller på anden måde har bestemmende indflydelse. Virksomheder, hvori koncernen ejer mellem 20 pct. og 50 pct. af stemmerettighederne uden at have bestemmende indflydelse, betragtes som associerede. Koncernårsrapporten udarbejdes som et sammendrag af regnskaber for moderfonden og de enkelte dattervirksomheder. Der foretages eliminering af koncerninterne indtægter og udgifter, aktiebesiddelser, mellemværender og udbytter samt urealiserede interne fortjenester og tab. De regnskaber, der anvendes til brug for konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis. Nyerhvervede dattervirksomheder indregnes i resultatopgørelsen fra overtagelsestidspunktet. Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificerede aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Der hensættes til besluttede og offentliggjorte omstruktureringer i den erhvervede virksomhed i forbindelse med købet. Positive forskelsbeløb indregnes som koncern-goodwill i købsåret. Et eventuelt negativt forskelsbeløb (badwill) opføres under hensættelser og indtægtsføres systematisk over en årrække, dog maksimalt 20 år. Minoritetsinteresser I koncernårsrapporten indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 100 pct. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat og egenkapital reguleres årligt og opføres som særskilte poster i resultatopgørelse og balance. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen. Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter balancedagens kurs. Såvel realiserede som urealiserede kursreguleringer medtages i resultatopgørelsen. 40

R e s u ltato p g Ø r e ls e n Resultatopgørelse for udenlandske dattervirksomheder omregnes til danske kroner efter de enkelte måneders gennemsnitskurs. Balancen for udenlandske dattervirksomheder omregnes til balancedagens kurs. Kursreguleringer af dattervirksomhedernes nettoaktiver ved regnskabsårets begyndelse indregnes direkte på egenkapitalen. Det samme gælder kursdifferencer opstået som følge af omregning af resultatopgørelsen fra de enkelte måneders gennemsnitskurs til balancedagens kurs. Dattervirksomheder beliggende i lande med høj inflation er reguleret for at eliminere effekten af inflationen. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld. Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der sikrer dagsværdien af indregnede aktiver eller forpligtelser, indregnes i resultatopgørelsen i samme post som ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der sikrer fremtidige aktiver eller forpligtelser, indregnes direkte på egenkapitalen. Indtægter og omkostninger vedrørende sådanne sikringstransaktioner overføres fra egenkapitalen ved realisation af det sikrede og indregnes i samme regnskabspost som det sikrede. For afledte finansielle instrumenter, der ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen. Offentlige tilskud Tilskud til forskning og udvikling indtægtsføres i resultatopgørelsen under udviklingsomkostninger, således at de modsvarer de omkostninger, de kompenserer for. Tilskud til anskaffelse af aktiver og til udviklingsprojekter, der aktiveres, modregnes i kostprisen på de aktiver, der ydes tilskud til. Nettoomsætning Nettoomsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætningen måles eksklusiv moms, afgifter, returvarer og rabatter, der er direkte forbundet med salget. Igangværende projekter for fremmed regning indregnes i nettoomsætningen efter produktionskriteriet, således at nettoomsætningen svarer til salgsværdien af det i regnskabsåret udførte arbejde. Produktionsomkostninger Produktionsomkostninger omfatter omkostninger, herunder afskrivninger, løn og gager, der er afholdt for at opnå årets nettoomsætning. Forsknings- og udviklingsomkostninger Forsknings- og udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, herunder gager og afskrivninger, der kan henføres til koncernens forsknings- og udviklingsaktiviteter. Forskningsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen i det år, hvori de afholdes. Udviklingsomkostninger, der afholdes til vedligeholdelse og optimering af eksisterende produkter eller produktionsprocesser udgiftsføres. Omkostninger til udvikling af nye produkter indregnes i resultatopgørelsen, med mindre kriterierne for indregning i balancen er opfyldt for det enkelte udviklingsprojekt. Salgs- og distributionsomkostninger Salgs- og distributionsomkostninger omfatter omkostninger vedrørende salg og distribution af koncernens produkter, herunder gager til salgspersonale, reklame- og udstillingsomkostninger, afskrivninger m.v. Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til det administrative personale, ledelsen, koncernomkostninger m.v., herunder gager og afskrivninger. ØKONOMISKE FORHOLD 41

Afskrivning koncern-goodwill Da afskrivninger på koncern-goodwill ikke på en retvisende måde kan fordeles på funktioner vises, disse som en særskilt linje i resultatopgørelsen. Andre driftsposter Andre driftsposter omfatter indtægter og omkostninger af sekundær karakter i forhold til koncernens aktivitet, herunder blandt andet resultatet vedrørende afledte finansielle instrumenter, der ikke er indgået i sikringsøjemed, samt hensættelse vedrørende tilbagekøbsforpligtelse af medarbejderaktier. Resultatandel, associerede virksomheder Koncernens andel af resultater efter skat i associerede virksomheder indregnes i resultatopgørelsen efter indre værdis metode. Indtægter af finansielle anlægsaktiver Denne post omfatter udover udbytte- og renteafkast beregnet kursgevinst eller kurstab på investeringen. Finansielle poster Finansielle poster omfatter renteindtægter og renteudgifter samt såvel realiserede som urealiserede kurstab og kursgevinster af værdipapirer samt kursregulering af finansielle poster i fremmed valuta. Skat af årets resultat I resultatopgørelsen indregnes den forventede skat af årets skattepligtige indkomster i de enkelte selskaber reguleret for årets forskydning i den afsatte udskudte skat. Den del af skatteudgiften, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen, indregnes dog på egenkapitalen. Alle danske dattervirksomheder er sambeskattede. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud). Kuponskatter vedrørende hjemtagelse af udbytter fra udenlandske dattervirksomheder udgiftsføres i det år, udbyttet vedrører. Ændringer i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. Ba l a n c e n Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter, patenter og licenser Udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, lønninger og gager samt afskrivninger, der direkte og indirekte kan henføres til selskabets udviklingsaktiviteter, og som opfylder kriterierne for indregning i balancen. Udviklingsprojekter vedrørende produkter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende det pågældende produkt, indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen, når omkostningerne afholdes. Aktiverede udviklingsprojekter måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger eller til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere. Aktiverede udviklingsprojekter afskrives lineært efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis fem til ti år. Øvrige immaterielle anlægsaktiver Øvrige immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger eller genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere. Afskrivninger på immaterielle anlægsaktiver foretages lineært over den forventede økonomiske levetid, der på baggrund af individuel vurdering er fastsat således: Koncern-goodwill... op til 20 år Øvrige immaterielle anlægsaktiver...op til 5 år Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger måles til kostpris med tillæg af opskrivninger og med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der er senest foretaget opskrivning af ejendomme pr. 1.4.1982. Der afskrives ikke på grunde. Tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivnin- 42

ger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Egenfremstillede anlægsaktiver måles til kostpris inkl. en andel af indirekte produktionsomkostninger. Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over aktivernes forventede teknisk-økonomiske levetid til den forventede restværdi. Større aktivers levetid fastsættes individuelt, mens levetiden for øvrige aktiver fastsættes for grupper af ensartede aktiver. De forventede levetider er: Bygninger...20-40 år Tekniske anlæg og maskiner...3-10 år Andre anlæg...3-10 år Såfremt værdien af den forventede fremtidige indtjening ved benyttelse af aktivet er lavere end bogført værdi, nedskrives der til genindvindingsværdi. Finansielt leasede aktiver aktiveres og afskrives lineært over de leasede aktivers levetid. Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i associerede virksomheder måles i balancen efter indre værdis metode til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes egenkapital med tillæg af goodwill. Børsnoterede obligationer måles til amortiseret kostpris. Børsnoterede aktier måles til dagsværdi. Ikke børsnoterede aktier måles til vurderet dagsværdi og, hvor en sådan værdi ikke findes, til kostpris. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris opgjort efter FIFOprincippet eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Kostprisen for handelsvarer, råmaterialer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsesprisen med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostprisen for fremstillede færdigvarer samt varer under fremstilling omfatter omkostninger til råmaterialer, hjælpematerialer og direkte løn samt indirekte produktionsomkostninger. Der foretages nedskrivning på ukurante varer, herunder langsomt omsættelige varer. Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der skal afholdes for at effektuere salget. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris med nedskrivning til imødegåelse af risiko for tab opgjort efter en individuel vurdering. Tabsrisici for mindre tilgodehavender vurderes på baggrund af en aldersopdeling. Igangværende projekter for fremmed regning måles til salgsværdien af den på balancetidspunktet udførte del af kontrakterne. Værdipapirer, der er omsætningsaktiver Værdipapirer omfatter obligationer og aktier, som måles til dagsværdi. Såvel realiserede som urealiserede kurstab samt realiserede og urealiserede kursgevinster medtages i resultatopgørelsen under finansielle poster. Indgåede REPO-forretninger indregnes som lån med sikkerhed i obligationsbeholdning. Udbytte Foreslået udbytte til minoritetsaktionærer, som forventes udbetalt for året, er indregnet i passivposten minoritetsinteresser. Udskudt skat Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem de regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. I forbindelse med konsolideringen beregnes der udskudt skat på de eliminerede urealiserede interne avancer. Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen, såfremt det er sandsynligt, at de inden for en kortere tidsperiode vil reducere skattebetalingerne. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med udgangspunkt i lovgivningen på balancedagen vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Hensatte forpligtelser Pensionsforpligtelser Koncernen har indgået pensionsaftaler med en væsentlig andel af koncernens medarbejdere. For den største del af medarbejderne er der tale om bidragsbaserede ordninger, mens der for medarbejdere i enkelte selskaber er indgået ydelsesbaserede ordninger. ØKONOMISKE FORHOLD 43

I de bidragsbaserede ordninger indbetaler koncernen løbende bidrag til uafhængige pensionsselskaber. Koncernen har ingen forpligtelse til at betale yderligere. Ydelsesbaserede ordninger, som er organiseret i selvstændige pensionsfonde, anvendes navnlig af koncernens engelske selskaber. Disse ordninger er kendetegnet ved, at medarbejderne har ret til en bestemt årlig ydelse i forbindelse med pensionering (fx en andel af medarbejderens slutløn). Sådanne pensionsforpligtelser opgøres for koncernen ved en aktuarmæssig tilbagediskontering af pensionsforpligtelser til nutidsværdi, som beregnes på grundlag af forudsætninger om den fremtidige udvikling i blandt andet rente, inflation, dødelighed og invaliditet. Den aktuarmæssigt beregnede nutidsværdi med fradrag af aktiver tilknyttet ordningen indregnes i balancen under hensatte pensionsforpligtelser. Aktuarmæssige gevinster og tab, der opstår som følge af ændrede forudsætninger i beregningen af pensionsforpligtelsen eller i opgørelsen af de til pensionsordningen knyttede aktiver, indregnes i resultatopgørelsen. Aktuarmæssige gevinster eller tab, som overstiger det højeste af enten 10 pct. af den beregnede pensionsforpligtelse eller 10 pct. af dagsværdien af pensionsfondenes aktiver, amortiseres over medarbejdernes forventede resterende arbejdsliv i koncernen. Aktuarmæssige gevinster og tab under 10 pct.-grænsen indregnes ikke i årsrapporten, men medregnes i de fremadrettede aktuarberegninger (korridormetoden). Der hensættes over ansættelsesperioden til dækning af øvrige mindre pensionsforpligtelser af ydelsesbaseret karakter, der påhviler koncernen. Andre hensatte forpligtelser Hensættelse til dækning af garantiforpligtelser indregnes på baggrund af tidligere års erfaringsgrundlag vedrørende reklamationer inden for garantiperioden. Der indregnes hensættelse til dækning af den forpligtelse, som koncernen har til at tilbagekøbe medarbejderaktier. Den hensatte forpligtelse måles på baggrund af forventningerne til aktiekursens udvikling under hensyntagen til koncernens langsigtede resultatudvikling, forpligtelsens aktualitet og dagsværdien af aktierne. Finansielle gældsforpligtelser Prioritetsgæld og bankgæld m.v. måles ved låneoptagelsen til det modtagne nettoprovenu efter fradrag af låneomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes de finansielle gældsforpligtelser til amortiseret kostpris. I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restforpligtelse på finansielle leasing-kontrakter. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, anden gæld m.v., måles til amortiseret kostpris. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i årets resultat og viser pengestrømme fra drift, investeringer og finansiering samt koncernens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme fra driften opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapitalen samt betalt selskabsskat. Pengestrømme fra investeringer omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver, herunder køb og salg af virksomheder. Pengestrømme fra finansiering omfatter optagelse af og afdrag på langfristede gældsforpligtelser, kortfristet bankgæld samt betaling af udbytte. Likvider omfatter likvide beholdninger og værdipapirer med ubetydelig kursrisiko. Moderfon d e n Indtægter af kapitalandele i dattervirksomheder I moderfondens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de tilknyttede virksomheders resultat efter eliminering af interne avancer. Andre driftsposter Andre driftsposter omfatter indtægter og omkostninger af sekundær karakter, herunder blandt andet avance ved salg af aktier og hensættelse vedrørende tilbagekøbsforpligtelse af medarbejderaktier. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Kapitalandele i tilknyttede virksomheder måles efter indre værdis metode til den forholdsmæssigt ejede andel af virksomhedernes indre værdi. Nettoopskrivning af kapitalandele i tilknyttede virksomheder overføres under egenkapitalen til reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger anskaffelsesværdien. 44

L e d e ls e s påt e g n i n g Bestyrelsen har behandlet og godkendt årsrapporten for 2008 for Poul Due Jensen s Fond. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. Det er bestyrelsens opfattelse, at den anvendte regnskabspraksis er hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderfondens aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat og pengestrømme. Bjerringbro, den 23. marts 2009 Bestyrelsen Poul Due Jensen s Fond Lars Kolind Formand Niels Due Jensen Næstformand Niels Christian Nielsen Bestyrelsesmedlem Poul Due Jensen Bestyrelsesmedlem Thomas Lund Bestyrelsesmedlem Estrid Due Hesselholt Bestyrelsesmedlem Christine Bosse Bestyrelsesmedlem Ingermarie Due Nielsen Bestyrelsesmedlem ØKONOMISKE FORHOLD 45

D e n ua f h æ n g i g e r ev i s o r s påt e g n i n g Til Poul Due Jensen s Fond Vi har revideret årsrapporten for Poul Due Jensen s Fond for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for såvel koncernen som moderfonden samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderfondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af koncernens og moderfondens aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. Århus, den 23. marts 2009 DELOITTE Statsautoriseret Revisionsaktieselskab H.P. Møller Christiansen, statsautoriseret revisor Lars Østergaard Gye, statsautoriseret revisor 46

R e s u ltato p g ø r e ls e 1. JANUAR-31. DECEMBER 2008 Beløb i DKK 1.000 Note 2008 2007 Nettoomsætning 1 19.019.464 16.814.358 Produktionsomkostninger 2, 3 (12.055.379) (10.430.511) Forsknings- og udviklingsomkostninger 2, 3 (872.059) (628.807) Bruttoresultat 6.092.026 5.755.040 Salgs- og distributionsomkostninger 2, 3 (3.223.727) (2.776.489) Administrationsomkostninger 2, 3 (1.446.526) (1.290.518) Afskrivning koncern-goodwill (88.422) (78.431) Primært resultat 1.333.351 1.609.602 Andre driftsposter (63.932) (118.035) Resultatandel, associerede virksomheder (16) (1.239) Indtægter af finansielle anlægsaktiver 20.976 20.993 Finansieringsomkostninger, netto 4 (331.461) (138.477) Resultat før skat 958.918 1.372.844 Skat af årets resultat 5 (390.391) (513.148) Koncernens resultat efter skat 568.527 859.696 Minoritetsaktionærernes andel af resultat i dattervirksomheder (89.666) (123.341) Årets resultat 478.861 736.355 ØKONOMISKE FORHOLD 47

Ba l a n c e pr. 31. december 2008 Beløb i DKK 1.000 Aktiver Anlægsaktiver Note 2008 2007 Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter 315.255 186.608 Koncern-goodwill 754.391 841.829 Øvrige immaterielle anlægsaktiver 37.757 32.017 Udviklingsprojekter under udførelse 129.383 239.832 6 1.236.786 1.300.286 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger 2.670.213 2.577.237 Tekniske anlæg og maskiner 2.267.731 2.010.087 Andre anlæg 519.826 469.859 Materielle anlægsaktiver under udførelse 740.768 597.867 7 6.198.538 5.655.050 Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i associerede virksomheder 0 0 Værdipapirer 650.671 630.714 Andre tilgodehavender 89.873 79.089 7 740.544 709.803 Anlægsaktiver i alt 8.175.868 7.665.139 Omsætningsaktiver Varebeholdninger 8 3.758.113 3.434.786 Tilgodehavender Vare- og vekseldebitorer 3.577.046 3.271.281 Udskudte skatteaktiver 9 113.438 91.125 Andre tilgodehavender 700.473 674.420 Periodeafgrænsningsposter 211.393 260.230 4.602.350 4.297.056 Værdipapirer 349.442 429.019 Likvide beholdninger 788.227 893.817 Omsætningsaktiver i alt 9.498.132 9.054.678 Aktiver i alt 17.674.000 16.719.817 48

Beløb i DKK 1.000 Passiver Note 2008 2007 Egenkapital Grundkapital 505.000 505.000 Overført resultat 7.186.179 6.916.713 7.691.179 7.421.713 Minoritetsinteresser (hovedsageligt grundlæggerens familie) 1.113.301 1.069.823 Hensatte forpligtelser Garantiforpligtelser 10 132.304 120.483 Tilbagekøbsforpligtelse medarbejderaktier 10 498.522 502.449 Pensionsforpligtelser 10 252.521 289.485 Andre hensatte forpligtelser 10 222.372 220.161 Udskudt skat 9 206.364 187.390 1.312.083 1.319.968 Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld 1.073.720 893.392 Bankgæld 926.145 742.229 Øvrige pengekreditorer 26.590 33.552 Selskabsskat 11.523 0 11 2.037.978 1.669.173 Kortfristede gældsforpligtelser Kassekreditter og lån 1.916.871 1.720.745 Leverandørgæld 1.680.385 1.798.674 Gæld til associerede virksomheder 116 228 Selskabsskat 118.376 96.255 Anden gæld 1.765.413 1.582.146 Periodeafgrænsningsposter 38.298 41.092 5.519.459 5.239.140 Passiver i alt 17.674.000 16.719.817 Finansielle instrumenter 12 Revisionshonorar 13 Nærtstående parter 14 Sikkerhedsstillelser, eventualforpligtelser m.v. 15 ØKONOMISKE FORHOLD 49

E g e n k a p i ta lo p g ø r e ls e 1. JANUAR-31. DECEMBER 2008 Beløb i DKK 1.000 Grundkapital Overført resultat Egenkapital i alt Egenkapital primo 2007 505.000 6.434.264 6.939.264 Årets resultat 736.355 736.355 Valutakursregulering, dattervirksomheder m.v. (113.271) (113.271) Forskydning i minoritetsinteresser 6.341 6.341 Værdiregulering af sikringsinstrumenter, primo (391.795) (391.795) Værdiregulering af sikringsinstrumenter, ultimo 178.745 178.745 Skat af egenkapitalposter 66.074 66.074 Egenkapital ultimo 2007 505.000 6.916.713 7.421.713 Årets resultat 478.861 478.861 Valutakursregulering, dattervirksomheder m.v. (61.115) (61.115) Forskydning i minoritetsinteresser 5.584 5.584 Værdiregulering af sikringsinstrumenter, primo (178.745) (178.745) Værdiregulering af sikringsinstrumenter, ultimo (27.101) (27.101) Skat af egenkapitalposter 51.982 51.982 Egenkapital ultimo 2008 505.000 7.186.179 7.691.179 50

P e n g e st rømsopgørels e 1. JANUAR-31. DECEMBER 2008 Beløb i DKK 1.000 Note 2008 2007 Koncernens resultat efter skat 568.527 859.696 Tilbageførsel af poster uden likviditetseffekt 16 1.721.499 1.550.202 Ændringer i driftskapital 17 (632.657) (563.538) Pengestrømme fra drift før finansielle poster 1.657.369 1.846.360 Indtægter af finansielle anlægsaktiver 20.976 20.993 Finansieringsomkostninger, netto (331.461) (138.477) Pengestrømme fra ordinær drift 1.346.884 1.728.876 Betalt selskabsskat (454.443) (511.220) Pengestrømme fra driftsaktivitet 892.441 1.217.656 Køb af virksomheder 18 (84.549) (217.924) Køb af materielle anlægsaktiver (1.463.913) (1.459.131) Salg af materielle anlægsaktiver 49.553 67.562 Køb af immaterielle anlægsaktiver (135.842) (182.535) Køb og salg af værdipapirer (26.237) (64.909) Pengestrømme fra investeringsaktivitet (1.660.988) (1.856.937) Forskydning i langfristede gældsforpligtelser 363.401 208.906 Forskydning i kortfristede gældsforpligtelser 182.981 357.222 Betalt udbytte (9.758) (7.281) Urealiseret valutakursregulering 42.771 67.851 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 579.395 626.698 Ændring i likvider (189.152) (12.583) Likvide midler inkl. værdipapirer primo 19 1.326.821 1.335.419 Likvide midler inkl. værdipapirer, der er omsætningsaktiver, ultimo 20 1.137.669 1.322.836 ØKONOMISKE FORHOLD 51

N ot e r t i l r e g n s k a b pr. 31. december 2008 Beløb i DKK 1.000 note 1 Nettoomsætning 2008 2007 Europa 12.687.517 11.434.529 Nord- og Sydamerika 2.267.563 1.795.569 Østasien 3.027.815 2.841.558 Mellemøsten/Afrika 1.036.569 742.702 Nettoomsætning 19.019.464 16.814.358 Grundfos-koncernen har alene aktiviteter inden for segmentet fremstilling og salg af pumper og viser derfor kun nettoomsætningen opdelt på geografiske markeder. note 2 Personaleomkostninger 2008 2007 Koncernens samlede vederlag til medarbejdere og bestyrelse 4.440.482 3.973.448 Pensioner 334.888 287.609 Sociale bidrag 512.606 437.062 5.287.976 4.698.119 Personaleomkostninger indregnes således: Produktionsomkostninger 2.594.928 2.399.834 Forsknings- og udviklingsomkostninger 512.230 424.430 Salgs- og distributionsomkostninger 1.445.854 1.250.352 Administrationsomkostninger 734.964 623.503 5.287.976 4.698.119 I årets personaleomkostninger er indeholdt bestyrelseshonorarer til fondsbestyrelsen med 6.227 2.859 Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte 17.482 15.749 Antal ansatte ultimo 17.901 16.457 52

Beløb i DKK 1.000 note 3 Af- og nedskrivninger 2008 2007 Afskrivninger, immaterielle anlægsaktiver 204.433 132.648 Afskrivninger, materielle anlægsaktiver 841.389 746.491 1.045.822 879.139 Af- og nedskrivninger indregnes således: Produktionsomkostninger 729.347 610.748 Forsknings- og udviklingsomkostninger 77.071 64.197 Salgs- og distributionsomkostninger 72.954 60.768 Administrationsomkostninger 78.028 64.995 Koncern-goodwill 88.422 78.431 note 4 Finansieringsomkostninger, netto 1.045.822 879.139 Kursregulering m.v. fra obligationer (16.332) (2.551) Kursregulering m.v. fra aktier (110.637) (283) Øvrige finansieringsomkostninger (316.984) (201.480) Finansieringsomkostninger i alt (443.953) (204.314) Finansieringsindtægter fra obligationer 8.829 8.267 Øvrige finansieringsindtægter 103.663 57.570 Finansieringsindtægter i alt 112.492 65.837 Finansieringsomkostninger, netto (331.461) (138.477) note 5 Skat af årets resultat Aktuel skat 345.827 437.227 Udskudt skat 37.251 66.366 Regulering af udskudt skat pga. ændret skatteprocent 0 (17.095) Regulering tidligere år 7.313 26.650 Skat af årets resultat 390.391 513.148 Afstemning af årets skatteprocent: Dansk skatteprocent 25 % 25 % Afvigelse i udenlandske selskabers skat i forhold til dansk skatteprocent 3 % 5 % Ikke skattepligtige indtægter og ikke fradragsberettigede omkostninger 6 % 2 % Ikke fradragsberettigede goodwill-afskrivninger 2 % 1 % Reduktion af skattesatser 0 (1 %) Andet, herunder regulering tidligere år 2 % 5 % Ikke indregnede skattemæssige underskud 3 % 0 Årets skatteprocent 41 % 37 % ØKONOMISKE FORHOLD 53

Beløb i DKK 1.000 note 6 Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udv. projekter Koncerngoodwill Øvr. imm. anlægsaktiver Udv. projekter u. udførelse Kostpris Primo 261.710 1.184.143 119.913 239.832 Tilkøb/frasalg aktiviteter 4.702 Valutakursregulering (5.941) (2.250) Årets tilgang 192.308 18.773 18.654 122.519 Årets afgang (47.403) (8.298) (232.968) Ultimo 454.018 1.149.572 132.721 129.383 Akk. afskrivninger Primo 75.102 342.314 87.896 0 Valutakursregulering (402) (1.655) Årets af- og nedskr. 63.661 88.422 11.690 40.660 Afskr. på årets afgang (35.153) (2.967) (40.660) Ultimo 138.763 395.181 94.964 0 Bogført værdi 31.12.08 315.255 754.391 37.757 129.383 Bogført værdi 31.12.07 186.608 841.829 32.017 239.832 note 7 Materielle og finansielle anlægsaktiver Tekn. anlæg og mask. Andre anlæg Matr. anlæg u. udførelse Assoc. virks. Grunde og bygninger Værdipapirer Andre tilgodeh. Kostpris Primo 3.894.571 6.669.161 1.303.278 597.867 15.300 635.941 80.559 Tilkøb/frasalg aktiviteter 24.491 27.031 5.130 3.360 2.913 2.511 Valutakursregulering (110.654) (332.382) (33.318) (8.018) 524 (934) Årets tilgang 256.928 827.267 232.159 604.197 127.977 9.641 Årets afgang (15.754) (165.871) (143.755) (456.638) (104.635) Ultimo 4.049.582 7.025.206 1.363.494 740.768 15.300 662.720 91.777 Opskrivninger Primo 21.845 Ultimo 21.845 54

Beløb i DKK 1.000 note 7 (fortsat) Tekn. anlæg og mask. Andre anlæg Matr. anlæg u. udførelse Assoc. virks. Grunde og bygninger Værdipapirer Andre tilgodeh. Akk. afskrivninger Primo 1.339.179 4.659.074 833.419 0 15.300 5.227 1.470 Tilkøb/frasalg aktiviteter 3.366 26.683 3.636 Valutakursregulering (72.026) (321.265) (35.271) 76 434 Årets af- og nedskr. 141.701 537.446 162.242 16 6.746 Afskr. på årets afgang (11.006) (144.463) (120.358) Overført til hensættelse vedr. ass. virksomhed (16) Ultimo 1.401.214 4.757.475 843.668 0 15.300 12.049 1.904 Bogført værdi 31.12.08 2.670.213 2.267.731 519.826 740.768 0 650.671 89.873 Bogført værdi 31.12.07 2.577.237 2.010.087 469.859 597.867 0 630.714 79.089 Kontantværdien for fast ejendom i Danmark andrager ved seneste vurdering DKK 888 mio. (bogført værdi: DKK 585 mio.). Bogført værdi af aktiverede leasede anlæg pr. 31. december 2008 udgør DKK 18 mio. (2007: DKK 36 mio.). Kursværdi af værdipapirer pr. 31. december 2008 udgør DKK 610 mio. (2007: DKK 604 mio.). note 8 Varebeholdninger 2008 2007 Råmaterialer og hjælpematerialer 1.797.151 1.577.337 Varer under fremstilling 675.383 636.878 Fremstillede færdigvarer og handelsvarer 1.285.579 1.220.571 Varebeholdninger 3.758.113 3.434.786 note 9 Udskudt skat/udskudte skatteaktiver Den udskudte skat fordeler sig således: Anlægsaktiver 272.391 263.198 Omsætningsaktiver (109.310) (71.810) Hensatte forpligtelser (61.202) (89.617) Gæld (12.469) (8.117) Underskud (8.470) (9.231) Andet 11.986 11.842 92.926 96.265 Ovenstående er indregnet i balancen således: Udskudte skatteaktiver 113.438 91.125 Udskudt skat (passiv) 206.364 187.390 ØKONOMISKE FORHOLD 55

Beløb i DKK 1.000 note 10 Andre hensatte forpligtelser Garantiforpligtelser Tilbagekøbsforpl. medarbejderaktier Pensionsforpligtelser Andre forpligtelser Primo 2008 120.483 502.449 289.485 220.161 Kursreguleringer (1.522) 0 (23.877) (2.765) Tilkøb af virksomheder 208 0 0 0 Forbrugte hensættelser i året (8.488) (67.886) (22.323) (32.826) Tilbageførte hensættelser (3.855) 0 (19.642) (22.651) Årets hensættelser 25.478 63.959 28.878 60.453 Ultimo 2008 132.304 498.522 252.521 222.372 Sædvanlig garanti på solgte produkter omfatter en periode på 24 måneder. Tilbagekøbsforpligtelse vedrørende medarbejderaktier bliver i al væsentlighed først aktuel, når båndlæggelsesperioden for de pågældende aktier udløber. Båndlæggelsen udløber som følger: Frigivet før 2009 68.084 2009 133.276 2010 83.368 2011 84.168 2013 129.626 Tilbagekøbsforpligtelsen opgjort til dagsværdi udgør DKK 470 mio. (2007: DKK 574 mio.). Ikke indregnede aktuarmæssige tab vedrørende pensionsforpligtelser udgør DKK 71 mio. (2007: DKK 28 mio.). note 11 Langfristede gældsforpligtelser 2008 2007 Forfaldstidspunkt efter mere end ét år, men mindre end fem år: Prioritetsgæld 246.199 230.567 Bankgæld 926.145 741.252 Øvrige pengekreditorer 26.590 33.552 Selskabsskat 11.523 0 Forfaldstidspunkt efter mere end fem år: Prioritetsgæld 827.521 662.825 Bankgæld 0 977 56

Beløb i DKK 1.000 note 11 (fortsat) Valuta- og rentefordeling pr. 31. december 2008: Valuta Rente Beløb i DKK mio. EUR 4,3 % 1.218 DKK 4,7 % 531 CNY 3,8 % 148 GBP 6,3 % 59 Øvrige 4,6 % 70 I alt 2.026 note 12 Finansielle instrumenter I sikringsøjemed har koncernen indgået valuta- og optionskontrakter, som pr. statusdagen kan opdeles i følgende hovedposter (DKK mio.): Volumen Udskudt resultatføring EUR 2.113 (13) USD 1.355 28 GBP 453 73 AUD 145 23 Øvrige 110 (6) I alt 4.176 105 Kurssikringshorisonten pr. 31.12.2008 for de enkelte valutaer er op til ét år. Rente-swaps indgået i sikringsøjemed med en volumen på DKK 2.195 mio. (2007: DKK 1.781 mio.) udviser et tab på DKK 7 mio. (2007: Gevinst på DKK 1 mio.). Råvarekontrakter (nikkel, kobber og aluminium) indgået i sikringsøjemed udviser et tab på DKK 101 mio. (2007: Gevinst på DKK 149 mio.). Elkontrakter indgået i sikringsøjemed udviser et tab på DKK 20 mio. (2007: DKK 0 mio.) note 13 Revisionshonorar 2008 2007 Honorar til Deloitte for revision 15.125 12.549 Honorar til Deloitte for andre ydelser 14.996 11.537 ØKONOMISKE FORHOLD 57

Beløb i DKK 1.000 note 14 Nærtstående parter Nærtstående parter omfatter bestyrelsen i Poul Due Jensen s Fond samt selskaber, hvori disse personer har bestemmende indflydelse. Koncernen har haft almindelig samhandel med DUBA-B8 A/S, hvori bestyrelsesmedlem Niels Due Jensen har bestemmende indflydelse. Koncernens køb fra DUBA-B8 A/S udgjorde i 2008 DKK 12 mio. Koncernen har endvidere modtaget DKK 4 mio. i husleje fra DUBA-B8 A/S. Til nogle af bestyrelsesmedlemmerne er der udbetalt arbejdsvederlag, som indgår i personaleomkostninger i note 2. Der har ikke herudover været transaktioner mellem minoritetsaktionærerne og Grundfos-koncernen ud over udlodning af udbytte samt udbetaling af gage og bestyrelseshonorar. note 15 Sikkerhedsstillelser, eventualforpligtelser m.v. Koncernen har pantsat ejendomme til en bogført værdi af DKK 480 mio. og driftsmidler til en bogført værdi af DKK 837 mio., i alt DKK 1.317 mio. til sikkerhed for lån, der pr. statusdagen har en restgæld på DKK 1.018 mio. 2008 2007 Operationelle leasing-kontrakter og lejeforpligtelser for de kommende år andrager i alt 303.804 304.744 Der føres ikke retssager, og der er ikke rejst andre krav mod koncernen, som efter koncernledelsens opfattelse kan få særlig indflydelse på koncernens økonomiske stilling. Koncernen har ikke væsentlige kontraktlige forpligtelser til erhvervelse af aktiver. note 16 Tilbageførsel af poster uden likviditetseffekt 2008 2007 Afskrivninger 1.045.822 879.139 Garantiforpligtelser og andre hensættelser (25.215) 39.192 Resultatandel, associerede virksomheder 16 1.239 Indtægter af andre værdipapirer og kapitalandele, der er anlægsaktiver (20.976) (20.993) Finansieringsomkostninger, netto 331.461 138.477 Skat af årets resultat 390.391 513.148 Tilbageførsel af poster uden likviditetseffekt 1.721.499 1.550.202 58

Beløb i DKK 1.000 note 17 Ændringer i driftskapital 2008 2007 Ændring i varebeholdninger (288.269) (399.021) Ændring i tilgodehavender (343.547) (334.644) Ændring i leverandører m.v. 37.721 263.154 Urealiseret valutakursregulering (38.562) (93.027) Ændringer i driftskapital (632.657) (563.538) note 18 Køb af virksomheder Anlægsaktiver (41.974) (105.367) Varebeholdninger (35.058) (104.775) Tilgodehavender (34.727) (113.319) Likvide beholdninger (10.091) (6.187) Hensatte forpligtelser 3.083 79.050 Langfristede gældsforpligtelser 5.404 1.365 Kortfristede gældsforpligtelser 37.496 190.433 Nettoaktiver (75.867) (58.800) Koncern-goodwill (18.773) (165.311) Kostpris (94.640) (224.111) Heraf likvide beholdninger 10.091 6.187 Kontant kostpris (84.549) (217.924) note 19 Likvide midler primo Likvide beholdninger 1.322.836 1.367.274 Urealiseret valutakursregulering 3.985 (31.855) Likvide midler primo 1.326.821 1.335.419 note 20 Likvide midler ultimo Værdipapirer 349.442 429.019 Likvide beholdninger 788.227 893.817 Likvide midler ultimo 1.137.669 1.322.836 ØKONOMISKE FORHOLD 59

R e s u ltato p g Ø r e ls e for pou l du e j e n s e n s fon d 1. JANUAR-31. DECEMBER 2008 Beløb i DKK 1.000 Note 2008 2007 Administrationsomkostninger 1 (2.913) (2.169) Indtægter af kapitalandele i dattervirksomheder 540.311 710.658 Avance, salg af aktier 586 223.174 Hensættelse, tilbagekøb af medarbejderaktier (63.932 (173.661) Finansieringsindtægter 2 19.103 12.811 Finansieringsomkostninger 3 (2.903) (3.284) Resultat før skat 490.252 767.529 Skat af årets resultat 4 (542) (17.574) Årets resultat 489.710 749.955 Forslag til resultatdisponering Uddelinger 10.849 13.600 Overført til reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 517.963 688.675 Overført resultat (39.102) 47.680 489.710 749.955 60

Ba l a n c e for pou l du e j e n s e n s fon d Beløb i DKK 1.000 Aktiver Anlægsaktiver Note 2008 2007 Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 7.798.848 7.489.780 Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder 50.068 54.624 Værdipapirer 70 70 Anlægsaktiver i alt 5 7.848.986 7.544.474 Omsætningsaktiver Tilgodehavender Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 362.002 408.814 Andre tilgodehavender 39.507 25.951 401.509 434.765 Likvide beholdninger 771 9.859 Omsætningsaktiver i alt 402.280 444.624 Aktiver i alt 8.251.266 7.989.098 Passiver Egenkapital Grundkapital 505.000 505.000 Nettoopskrivning efter indre værdis metode 7.162.850 6.854.282 Rådighedskapital 23.329 62.431 7.691.179 7.421.713 Hensatte forpligtelser Tilbagekøbsforpligtelse medarbejderaktier 498.522 502.449 Udskudt skat 2.015 2.559 500.537 505.008 Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld 6 50.068 54.624 50.068 54.624 Kortfristede gældsforpligtelser Kassekreditter og lån 4.556 4.354 Gæld til tilknyttede virksomheder 2.461 1.530 Anden gæld 2.465 1.869 9.482 7.753 Passiver i alt 8.251.266 7.989.098 ØKONOMISKE FORHOLD 61

E g e n k a p i ta lo p g Ø r e ls e for pou l du e j e n s e n s fon d 1. JANUAR-31. DECEMBER 2008 Beløb i DKK 1.000 Reserve indre værdis metode Grundkapital Rådighedskapital Egenkapital i alt Egenkapital primo 2007 505.000 6.419.513 14.751 6.939.264 Årets resultat 688.675 47.680 736.355 Valutakursregulering, dattervirksomheder m.v. (113.271) (113.271) Forskydning i minoritetsinteresser 6.341 6.341 Værdiregulering af sikringsinstrumenter, primo (391.795) (391.795) Værdiregulering af sikringsinstrumenter, ultimo 178.745 178.745 Skat af egenkapitalposter 66.074 66.074 Egenkapital ultimo 2007 505.000 6.854.282 62.431 7.421.713 Årets resultat 517.963 (39.102) 478.861 Valutakursregulering, dattervirksomheder m.v. (61.115) (61.115) Forskydning i minoritetsinteresser 5.584 5.584 Værdiregulering af sikringsinstrumenter, primo (178.745) (178.745) Værdiregulering af sikringsinstrumenter, ultimo (27.101) (27.101) Skat af egenkapitalposter 51.982 51.982 Egenkapital ultimo 2008 505.000 7.162.850 23.329 7.691.179 62

N ot e r t i l r e g n s k a b for pou l du e j e n s e n s fon d Beløb i DKK 1.000 note 1 Administrationsomkostninger 2008 2007 Herunder er medtaget: Bestyrelseshonorar 950 600 Honorar til Deloitte for revision 36 30 Honorar til Deloitte for andre ydelser 97 92 note 2 Finansieringsindtægter Heraf udgør finansieringsindtægter fra tilknyttede virksomheder i alt DKK 18.673 t. mod DKK 12.484 t. i 2007. note 3 Finansieringsomkostninger Heraf udgør finansieringsomkostninger til tilknyttede virksomheder i alt DKK 0 t. mod DKK 35 t. i 2007. note 4 Skat af årets resultat 2008 2007 Aktuel skat 1.086 15.015 Udskudt skat (544) 2.559 Skat af årets resultat 542 17.574 ØKONOMISKE FORHOLD 63

N ot e r t i l r e g n s k a b for pou l du e j e n s e n s fon d Beløb i DKK 1.000 note 5 Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder Værdipapirer Kostpris Primo 539.484 54.624 70 Tilgang 500 Afgang (4.556) Ultimo 539.984 50.068 70 Værdireguleringer Primo 6.950.296 0 0 Årets resultat 540.311 Modtaget udbytte (22.348) Valutakursregulering (61.115) Øvrige reguleringer (148.280) Ultimo 7.258.864 0 0 Bogført værdi 31.12.08 7.798.848 50.068 70 Bogført værdi 31.12.07 7.489.780 54.624 70 I den bogførte værdi af kapitalandele i tilknyttede virksomheder indgår goodwill med DKK 61.568 t. mod DKK 66.309 t. i 2007. note 6 Langfristede gældsforpligtelser 2008 2007 Beløb, som forfalder efter mere end fem års forløb: Prioritetsgæld 29.628 35.091 64

R e s u ltato p g Ø r e ls e i eu ro 1. JANUAR-31. DECEMBER 2008 Beløb i EUR 1.000 2008 2007 Nettoomsætning 2.550.309 2.256.817 Produktionsomkostninger (1.616.499) (1.399.979) Forsknings- og udviklingsomkostninger (116.934) (84.398) Bruttoresultat 816.876 772.440 Salgs- og distributionsomkostninger (432.268) (372.659) Administrationsomkostninger (193.964) (173.213) Afskrivning koncern-goodwill (11.856) (10.527) Primært resultat 178.788 216.041 Andre driftsposter (8.573) (15.843) Resultatandel, associerede virksomheder (2) (166) Indtægter af finansielle anlægsaktiver 2.813 2.818 Finansieringsomkostninger, netto (44.445) (18.586) Resultat før skat 128.581 184.264 Skat af årets resultat (52.347) (68.875) Koncernens resultat efter skat 76.234 115.389 Minoritetsaktionærernes andel af resultat i dattervirksomheder (12.023) (16.555) Årets resultat 64.211 98.834 ØKONOMISKE FORHOLD 65

S e ls k a b s ov e r s i gt Danmark Poul Due Jensen s Fond Schweiz grundfos insurance management ag Schweiz grundfos holding ag Danmark grundfos management a/s Danmark grundfos finance a/s Argentina, Bombas Grundfos de Argentina S.A. Australien, Alldos Oceania Pty. Ltd. Australien, Grundfos Pumps Pty. Ltd. Belgien, N.V. Grundfos Bellux S.A. Brasilien, Mark Grundfos Ltda. Bulgarien, Grundfos Bulgaria EOOD Canada, Grundfos Canada Inc. Chile, Bombas Grundfos Chile Limitada Danmark, GCV PU 1 A/S Danmark, GNH 2009 A/S Danmark, Grundfos A/S Danmark, Grundfos BioBooster A/S Danmark, Grundfos DK A/S Danmark, Grundfos Holding Danmark A/S Danmark, Grundfos Lifelink A/S Danmark, Grundfos Microrefinery A/S Danmark, Grundfos New Business A/S Danmark, Grundfos NoNOx A/S Danmark, Grundfos Sensor A/S Danmark, Infarm A/S Danmark, Sintex A/S England, Alldos Ltd. England, DAB Pumps Limited England, Grundfos Euro Pump Services Ltd. England, Grundfos Manufacturing Ltd. England, Grundfos Pumps Ltd. England, Proton Water Services Limited England, Watermill Products Ltd. Estland, Grundfos Pumps Eesti OÜ Filippinerne, Grundfos Pumps (Philippines) Inc. Finland, OY Grundfos Environment Finland AB Finland, OY Grundfos Pumput AB Forenede Arabiske Emirater, Grundfos Gulf Distribution FZE Frankrig, Grundfos NoNOx SAS Frankrig, Pompes Grundfos Distribution S.A. Frankrig, Pompes Grundfos S.A. Grækenland, Grundfos Hellas A.E.B.E. Holland, Biral Pompen B.V. Holland, DAB Pumps B.V. Holland, Grundfos Distribution Service B. V. Holland, Grundfos Nederland B.V. Holland, Grundfos Waterdam B.V. Indien, Grundfos Pumps India Private Limited Indonesien, PT Grundfos Pompa Irland, Grundfos (Ireland) Ltd. Italien, Alma Pumps spa. Italien, DAB Real Estate S.R.L. Italien, DWT DAB Group Italien, DWT Finance Srl. Italien, Grundfos Pompe Italia S.r.l. Italien, Grundfos Submersible Motors Srl. Italien, Leader Pumps Group S.p.A. Italien, WACS System SRL Japan, Grundfos Pumps K.K. Kazakhstan, Grundfos Kazakhstan LLP Kina, Alldos Water Technology Co. Ltd. Kina, DAB Pumps (Qingdao) Co. Ltd. Kina, Hong Kong, Austrian and Continental Engineers Limited Kina, Grundfos Pumps (Shanghai) Co. Ltd. Kina, Grundfos Pumps (Hong Kong) Limited Kina, Grundfos Pumps (Suzhou) Co. Ltd. Kina, Grundfos Pumps (Wuxi) Ltd. Korea, Chung Suk Co. Ltd. Korea, Grundfos Pumps Korea Ltd. Korea, Keum Jung International Co. Ltd. Letland, Grundfos Pumps Latvia Ltd. Lithauen, UAB Grundfos Pumps Luxemborg, Badrin Investment SA 66

Malaysia, Grundfos Pumps SDN. BHD Mexico, Bombas Grundfos de Mexico Manufacturing S.A. de C.V. Mexico, Bombas Grundfos de Mexico S.A. de C.V. Mexico, Grundfos Mexico Servicios S.A. de C.V. Mexico, Peerless Pump Mexico S.A. de C.V. New Zealand, Grundfos Pumps NZ Ltd. Norge, Grundfos Pumper A/S Polen, Grundfos Pompy Sp.Z.o.o. Portugal, Bombas Grundfos (Portugal) S.A. Rumænien, Grundfos Pompe Romania S.R.L. Rusland, Grundfos Istra LLC Rusland, OOO DAB Pumps Rusland, OOO Grundfos Schweiz, Alldos International AG Schweiz, Arnold AG Schweiz, Biral AG Schweiz, Grundfos Handels AG Schweiz, Grundfos Pumpen AG Schweiz, Hilge-Pumpen AG Singapore, Grundfos (Singapore) Pte. Ltd. Spanien, Bombas Grundfos España S.A.U. Spanien, DAB Pumps Iberica S.L. Sverige, Grundfos AB Sverige, Wåge AB Sydafrika, Alldos (Pty) Ltd. Sydafrika, Brisan Turbo (Pty.) Ltd. Sydafrika, Grundfos Pty. Ltd. Taiwan, Grundfos Handels AG, Taiwan Branch Taiwan, Grundfos Pumps (Taiwan) Ltd. Thailand, Grundfos (Thailand) Ltd. Thailand, Grundfos Holding Co. Ltd. Tjekkiet, Grundfos s.r.o. Tyskland, Alldos Eichler GmbH Tyskland, Biral GmbH Tyskland, DAB Pumpen Deutschland GmbH Tyskland, Deutsche Vortex GmbH & Co. KG Tyskland, Europump GmbH Tyskland, Grundfos GmbH Tyskland, Grundfos Pumpenfabrik GmbH Tyskland, Hilge GmbH & Co. KG Tyrkiet, Grundfos Pompa Sanyi ve Ticaret Ltd. Sti. Ukraine, TOV Grundfos Ukraine LLC Ungarn, Grundfos Hungária Kft. Ungarn, Grundfos Hungary Manufacturing Ltd. USA, Grundfos CBS Inc. USA, Grundfos Pumps Corporation USA., Grundfos Pumps Manufacturing Corporation USA, Grundfos US Holding Corporation USA, Leader Pumps Inc. USA, Peerless Pump Company USA, Yeomans Chicago Corporation Østrig, Grundfos Pumpen Vertrieb Ges.m.b.H. Ej e r s k a b s st r u k tu r Poul Due Jensen s Fond med hjemsted i Bjerringbro, Danmark, er moderselskab i Grundfos-koncernen. Poul Due Jensen s Fond ejer 84,9 pct. af kapitalen i Grundfos Holding AG, Schweiz, mens grundlæggerens familie ejer 12,1 pct., og medarbejderne ejer 3,0 pct. Grundfos Holding AG, Schweiz, ejer direkte eller indirekte hele aktiekapitalen i dattervirksomhederne, dog undtaget: Grundfos Pumps Pty. Ltd., Australien 70 pct. PT Grundfos Pompa, Indonesien 98 pct. Grundfos (Thailand) Ltd., Thailand 74 pct. Philipp Hilge International GmbH & Co. KG, Tyskland 94 pct. Keum Jung International Co. Ltd. 53 pct. Associerede virksomheder: Bjerringbro Savværk Holding A/S, Danmark 30 pct. ØKONOMISKE FORHOLD 67

G r u n d f o s ko rt forta lt Vand giver liv til mennesker, dyr og planter og er en nødvendighed for, at industrien kan producere. Vand gør stor nytte til opvarmning og afkøling af bygninger og til at lede affaldsstoffer væk. Overalt, hvor vand er eftertragtet eller skal skaffes af vejen, spiller Grundfos en central rolle. Vores sortiment af effektive og driftsikre pumpeløsninger udvides løbende. Omfattende knowhow samt intensiv forskning og produktudvikling gør det muligt for os at frembringe nye, trend-sættende produkter, der imødekommer voksende krav fra kunderne og omverdenen om bedre energiøkonomi og mindre påvirkning af miljøet. Foruden pumper og pumpesystemer udvikler, producerer og sælger Grundfos energiøkonomiske elektromotorer og avanceret elektronik. Med elektronik indbygget bliver pumperne intelligente de kan selv vurdere det aktuelle behov for vand og afpasse deres ydelse derefter. Det resulterer i et væsentligt reduceret energiforbrug. Vi har desuden udviklet en række banebrydende teknologier i et bæredygtigt perspektiv. Det er blandt andet Grundfos NoNOx til at mindske luftforureningen fra tunge dieselbiler. Grundfos BioBooster, der renser industrispildevand effektivt ved kilden. Grundfos LifeLink, en solcelledreven vandbehandlingsenhed til drikkevand i de fattigste egne af verden. Grundfos Microrefinery, der skal skabe værdifuld energi i form af diesel ud af slam. Medarbejderne med deres viden og engagement er den vigtigste ressource i Grundfos-koncernen. Derfor har det høj prioritet at videreuddanne medarbejderne og skabe et udfordrende miljø, der fremmer udviklingen af nye produkter med nytteværdi og kvalitet for kunderne. Koncernens globale udbredelse er kundernes sikkerhed for vedvarende og nem adgang til pumper, reservedele og service. For at øge leveringssikkerheden og forbedre mulighederne for at imødekomme lokale krav til pumpeløsningerne udvikles koncernen løbende gennem decentralisering af produktionen, etablering af nye salgs- og serviceselskaber samt opbygning af regionale forskningsog udviklingsenheder. Som en global og ansvarlig virksomhed lægger Grundfos stor vægt på at være i harmoni med sine omgivelser. Overalt i verden bestræber vi os på at skabe og styrke bæredygtige relationer til såvel medarbejdere og samarbejdspartnere som de samfund, virksomheden fungerer i. Grundfos-koncernen ejes af Poul Due Jensen s Fond, hvis primære formål er at udbygge og videreudvikle koncernen. Geninvestering af egne indtjente midler bevarer Grundfos-koncernen som en uafhængig virksomhed. Yderligere oplysninger om Grundfos findes på vores internetadresse: http://www.grundfos.com. Kvaliteten i alle faser af vores produkters tilblivelse kan styres effektivt, fordi vi har en høj grad af egenproduktion. Kontrollen over produktionen sikrer også høj produktivitet, et godt arbejdsmiljø og minimal påvirkning af miljøet. 68

70

historiske milepæle for grundfos-koncernen 1945 Poul Due Jensen stifter Grundfos. 1959 Lanceringen af den første cirkulationspumpe starter en helt ny æra. 1960 Med etableringen af en pumpefabrik i Tyskland åbner Grundfos for første gang et selskab uden for Danmark. 1961 Med en årlig produktion på 34.000 pumper får Poul Due Jensen opfyldt sin vision om masseproduktion. 1975 Poul Due Jensen overdrager sit ejerskab i Grundfos-koncernen til Poul Due Jensen s Fond. 1977 Poul Due Jensen dør, og Niels Due Jensen overtager posten som bestyrelsesformand. 1980 Første koncerndirektion med Niels Due Jensen som koncernchef. 1990 Grundfos indvier sit Teknologicenter, hvor der forskes i nye materialer og processer samt konstrueres og fremstilles nye maskiner og værktøjer. 1994 Grundfos indvier sit Udviklingscenter. 2001 The Poul Due Jensen Academy indvies. Dermed får koncernens store investeringer i produktudvikling og branding en helhjertet opbakning i form af investering i uddannelse i blandt andet salg/marketing og service. 2003 Niels Due Jensen overdrager posten som koncernchef til Jens Jørgen Madsen. 2005 Grundfos præsenterer verdens første A-mærkede cirkulationspumpe ALPHA Pro samt verdens første B-mærkede standardcirkulationspumpe. 2007 Carsten Bjerg udnævnes til koncernchef.

årsrapport 2008 Being responsible is our foundation Thinking ahead makes it possible Innovation is the essence Hovedkontor DK-8850 Bjerringbro Danmark Tlf.: +45 87 50 14 00 Email: info@grundfos.com Grundfos CVR nr.: 83 64 88 13 Yderligere information: www.grundfos.com