Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken Nørholm Kollegiet, Allingevej 6, 7400 Herning Afdeling A2 Lægges i Praktikkartoteket som vedhæftet fil af den ansvarlige praktikinstitution! 3. Praktikperiode (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer x x Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3)
Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: 1 3 2 Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Uddannelsesmål Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. a. Det forventes, at den studerende sætter sig grundigt ind i de problemstillinger, som er karakteriserende for hver enkelt beboer. Derudfra bidrager til pædagogisk praksis og refleksioner omkring den enkelte beboer med overblik og helhedsforståelse. b. Den studerende skal tage udgangspunkt i de behov, den enkelte beboer har for støtte og med udgangspunkt i beboerens udvikling og trivsel lave opgave/projekt i forhold til de overordnede mål fra ministeriet, institutionen samt de mål den studerende i samarbejde med vejlederen har opstillet for praktikperioden. c. I opgaven skal den studerende gøre rede for den daglige praksis samt grundlaget for, at den daglige praksis er mest hensigtsmæssig med udgangspunkt i den enkelte beboers behov. Den studerende skal derudover i den daglige pædagogiske praksis udvise reflekterende evner og kunne give udtryk for egne handleforslag til pædagogisk praksis. d. Den studerende skal igennem relevant litteratur udvise kritisk forståelse for afdelingens pædagogiske praksis koblet med diverse teorier omkring målgruppen, samt redegøre for egne refleksioner og analyser af praksis. Den studerende skal kunne anvende udfærdigede metoder samt kunne udtænke egne metoder. e. Den studerende skal kunne udvise selvstændighed og faglig personlighed i den pædagogiske praksis samt i sine refleksioner. Den studerende skal vise sig bevidst om professionens rolle i brugergruppen samt i samfundet generelt.
Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder a. Det forventes, at den studerende i 3. praktikperiode indgår i daglig pædagogisk praksis samt i refleksion og udvikling på samme niveau som det faste personale dog tages der højde for manglende erfaringsgrundlag. b. Det forventes af den studerende, at han/hun altid kan gøres rede for egen pædagogisk praksis, samt at den studerende kan arbejde pædagogisk målrettet med helhedsforståelse for den enkelte bruger. c. Det forventes af den studerende, at han/hun reflekterer over egne og andres metoder og pædagogiske praksis. Dette ud fra en teoretisk baggrundsviden omkring faget generelt samt ud fra den opsamlede viden vedrørende dette specifikke felt. d. Den studerende skal vise, at hun/han reflekterer i sin praksis omkring magt/omsorg Formynderi/omsorg samt de mange etiske spørgsmål og dilemmaer han/hun vil blive konfronteret med i arbejdet. (se også under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. a. Afdelingen består af udviklingshæmmede voksne. Nogle domfældte, andre med risiko for kriminel adfærd men uden dom. Arbejdet består i at støtte den enkelte beboer med udgangspunkt i den pågældendes behov. Støtten kan bestå i basale hverdagsaktiviteter indkøb, madlavning, rengøring, økonomi, lægebesøg, aktivering mm. Desuden kan
b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og - identitet. b. støtten bestå i udvikling af sociale færdigheder samt hjælp til selverkendelse, adfærdsregulering mm..metoderne/handleformerne tager udgangspunkt i systemisk tankegang, respekt for den enkeltes livskvalitet, samt nøje indsigt i den enkeltes baggrund og forudsætninger for udvikling, således at krav og forventninger til den enkelte beboer er relevante. c. Faglige kernebegreber består hovedsagligt i systemisk tankegang og handleform, kommunikation med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger herfor, nøje skemalægning på den enkeltes behov for støtte og handleplanlægning ud fra dette. Statusbeskrivelser med fokus på den enkeltes udvikling og trivsel. d. Den studerende skal via litteratur samt deltagelse i info-forløb og vejledning, skabe sig indblik i feltets samfundsmæssige udvikling, ændringer på generelle menneskesyn og metoder indenfor domfældte udviklingshæmmede. e. Den studerende skal vise en erkendelse af egen rolle som fagperson indenfor feltet domfældte udviklingshæmmede samt kunne gøre rede for dette i både daglig praksis og i større samfundsmæssigt perspektiv. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. f. I arbejdet på afdelingen vil der forekomme en del tværfagligt samarbejde herunder med sagsbehandlere, læger, psykologer, retspsykiatrien samt andet sundhedspersonale, personale fra beskæftigelsesfelter, værger mm. Det forventes af den studerende at indgå i dette samarbejde på selvstændig vis f.eks. statusmøde og få nøje indsigt i vigtigheden heraf, for at tage udgangspunkt i den systemiske tankegang og den enkelte beboers behov..
Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerende skal være bevidst om de problematikker, der kan forekomme på institutionen og være indstillet på at søge råd og vejledning i vanskelige situationer. Den studerende skal have en vis form for psykisk robusthed og kunne rumme beboernes adfærd. Den studerende skal være loyal overfor afdelingens politikker herunder f.eks. afdelingens seksualpolitik, hvor der blandt andet findes retningslinjer for personalets påklædning på institutionen. Den studerende skal deltage i ugentlige personalemøder, kollegial supervision hver 14. dag, arrangementer, temadage, ud af huset dage, stop op dage mm. Andet: Den studerendes arbejdsplan: Tilrettelægges efter hensyntagen til afdelingens behov. Der forekommer dag og aftenvagt samt vagter i weekender og på helligdage. Vagterne er normalt af otte timers varighed. Angivelse af relevant litteratur: - aktuelle artikler på NDU s hjemmeside - udviklingspsykologi for normalområdet bl.a. Erikson, Bowlby (En sikker base), Daniel Stern, Dion Sommer. - Charmør og tyran ( Bog ISBN nr. 87-16121473 - Psykopater (Bog) - Børn og unge med tilknytningsforstyrrelser (Bog ISBN nr. 87-90969)
Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Der gives vejledning igennem et introkursus af tre dages varighed for både nye studerende og nye faste medarbejdere hvor den studerende vil blive sat grundigt ind i institutionens kultur, pædagogik, politikker, brugergruppe, servicelovens relevante paragraffer i forhold til institutionen, institutionens rolle i samfundet samt organisation og ledelse. Der gives i løbet af praktikperioden tre gange fælles vejledning for institutionens studerende. Der gives i praktikperioden individuel vejledning af vejleder ca. to gange månedligt af en til to timers varighed samt i særlige tilfælde ydes der ekstra vejledning i forhold til den studerendes behov. I tilfælde af bekymringer/problemer i praktikforløbet, vil den studerende først og fremmest blive informeret af vejleder samt afdelingsleder. Herefter vil den studerendes studievejleder på seminariet blive underrettet med henblik på et opklarende møde hurtigst muligt. MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, a. Det forventes af den studerende at han/hun sætter sig nøje ind i den enkelte beboers forudsætninger for udvikling og viser evne til refleksion over egne og andres handlemåder og metoder. b. Den studerende skal via journallæsning på beboere samt
institutionelle og samfundsmæssige vilkår. relevant litteratur vise forståelse for forudsætningerne, der findes for den enkelte beboer samt samfundets forudsætninger for støtte til beboeren. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. c. Beboerne på afdelingen er alle i mere eller mindre grad udviklingshæmmede og har på forskellige planer brug for støtte i deres liv. Det er personalets opgave at yde det optimale pædagogiske arbejde for den enkelte for at fremme udvikling, livskvalitet og trivsel via nøje indsigt i den enkelte beboers forudsætninger. d) Inklusion og eksklusion. d. I forhold til den beboergruppe der har hjemme på afdelingen, er det væsentligt at have nøje kendskab til hver enkelt beboer, så beboeren kan skærmes for unødige stresssituationer. Det kan ligeledes være væsentligt at skærme andre for en beboer hvilket vil sige, at der kan være risiko for personskade og andet kriminalitet omkring beboere på afdelingen. Da flere af beboerne er domfældte samt afdelingen rummer varetægtssurogat, er det ofte statsadvokaten som sætter rammer for skærmningen. Det kan ofte være nødvendigt med støtte til sociale tilknytninger og aktiviteter både i og udenfor institutionen. Personalet forsøger så vidt som det er muligt at inddrage beboere i aktiviteter i og uden for institutionen med udgangspunkt i den enkelte beboers behov og forudsætning for at deltage. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. e. Da en del af beboerne har lidt af markant omsorgssvigt tidligere i deres barndom og voksenliv, er relationsarbejdet en nødvendig udfordring på afdelingen. Der kræves ofte støtte til samvær med familie,
venner, kærester mm. Det er på afdelingen nødvendigt at være konstant reflekterende i forhold til magt/omsorg. At personalet er bevidst om egen rolle i beboernes liv det etiske aspekt i at være personale, men også i visse tilfælde af beboere betragtet som primær omsorgsperson. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. f. Der forefindes en del samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere herunder bl.a. Læger, retspsykiatrien, domstole, sagsbehandlere, personale fra aktiveringsværksteder mm. Derudover kræves det ofte, at personalet støtter den enkelte beboer i kontakten til pårørende. Det er overordnet i institutionen væsentligt med god kontakt til pårørende. Samarbejdet med beboerne består af kontaktpersonstruktur. Der bliver på afdelingen arbejdet i teams med to eller tre beboere som primære ansvarsområder. Det er kontaktpersonernes ansvar at skrive status samt på hjemmedage at støtte beboerne i det som er nødvendigt for at dagligdagen gøres så nemt som muligt. I dagligdagen har alle i personalegruppen ansvaret for den enkelte beboers trivsel men det er kontaktteamet som tager sig af ændringer og kontakt til pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere. Dette samarbejde forventes den studerende at indgå i på lige fod med det øvrige personale med hensyntagen til kontaktpersonstrukturen. g. Det er meget individuelt for beboerne, hvorledes mulighederne er for aktiviteter. Der findes på afdelingen ingen beboere som direkte fysisk er nedsat i deres funktionsevne. Der kan være skærpelser i forhold til
domme omkring udgang fra afdelingen ligeledes skal der tages nøje hensyn til den enkelte, i forhold til de krav der i forbindelse med aktiviteten stilles til beboeren. h) Brugerinddragelse og rettigheder. h. Med hensyntagen til hver enkelt beboers behov for støtte er personalet på afdelingen bevidste om det væsentlige i at have indflydelse på eget liv. Så vidt som det er muligt, inddrages beboerne i deres status og får dermed mulighed for at få indflydelse på deres fremtid. I dagligdagen vægtes det, at beboerne har medbestemmelse og personalet er bevidste om, at beboerne har hjemme på afdelingen det er et hjem. Via ugentlige beboermøder får alle mulighed for at give deres meninger til kende i forhold til afdelingen og institutionen som helhed. Beboerne inddrages i aktiviteter, hvor de indgår i udvalg med beboere fra andre afdelinger samt personale. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. i. Der arbejdes ud fra servicelovens relevante paragraffer samt de særparagraffer, der forefindes indenfor feltet domfældte udviklingshæmmede, den overordnede målsætning fra regionen samt institutionens egne målsætninger, som har udgangspunkt i de førnævnte det forventes at den studerende sætter sig grundigt ind i disse paragraffer og målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. j. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. k. Med udgangspunkt i, at alle beboere på afdelingen taler og hører indenfor normalområdet, skal der hos hver enkelt tages hensyn til, på hvilket plan kommunikationen kan foregå. Det er væsentligt at tale
respektfuldt og på et plan så beboeren forstår og har mulighed for at besvare og tage stilling til samtaleemnet. Der findes på afdelingen ingen alternative kommunikationsformer.