Taxinævnet i Region Hovedstaden Referat fra møde i kontaktudvalget den 30. maj 2016 Deltagere: John Lindbom - Dantaxi Palle Christensen Taxa 4x35 Bo Weye Hansen Chaufførernes Fagforening/3F Jesper Bernth Chaufførernes Fagforening/3F Jens Jørgen Nygaard Formand for Taxinævnet Jannich Petersen Taxinævnet (suppleant for Thomas Bak Anne Sofie Lauritzen Taxinævnets sekretariat Helle Odgaard Taxinævnets sekretariat Afbud: Lars Christiansen 4x48 TaxiNord Dagsorden Claus Rubæk Jørgensen 4x27 Amager-Øbro Taxi Jesper Würtzen Taxinævnets forretningsudvalg Thomas Bak Taxinævnets forretningsudvalg (orlov) 1. Meddelelser Jens Jørgen Nygaard orienterede om at nævnets sekretariat sender 30. maj 2016/HO post digitalt til alle chauffører og vognmænd. Det har ført til nogle kedelige sager, fordi vognmændene ikke læser deres post. Han opfordrede bestillingskontorerne til at være behjælpelige med at huske vognmændene på at få læst deres post og/eller opfordre vognmændene til at give deres revisorer eller advokater bemyndigelse til at læse deres post. Vognmændene modtager post fra nævnet via deres CVR-nr. i e-boks og chaufførerne via deres CPR.nr. e- boks/borger.dk J.nr.: 00.00.00-A00-7-16 Taxinævnet i Region Hovedstaden Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg www.taxinaevn.dk Telefon: 3821 2750 Mandag-torsdag 09.00-12.00 Ekspeditionstider: Mandag og torsdag 09.00-17.00 Tirsdag, onsdag fredag 09.00-13.00 E-mail: taxi@frederiksberg.dk Sikkerpost: Taxinævnet i Region Hovedstaden Jens Jørgen Nygaard oplyste, at Beretningen for 2015 er genfremsendt, da der havde indsneget sig en trykfejl på side 4. (omsætningen på en chaufførbetjent vogn i 2015). 2. Gensidig orientering om ny taxilov John Lindbom oplyste, at branchen (DTR, BTI og 3F) sammen med Danske Busvognmænd, DI og Dansk Erhverv har været til møde med de trafikpolitiske ordførere og ministeren den 12. maj 2016. Det forventes, at der afholdes endnu et møde, inden sommerferien. Palle Christensen mente ikke, at der med nævnets forslag om et 2 strenget system vil være nogle taxier tilbage i Købehavn. Det forhold, at en Uberbil ikke må tage gadeture, bliver hurtigt
løst ved, at kunden scanner QR koden på bilen, hvorefter det er en bestilt tur. Reglen om, at kun taxier må tage gadeture, vil derfor hurtigt blive udhulet. Branchen går ind for en universaltilladelse. Der skal være ens regler for alle. Og alle biler skal udstyres med et kasseapparat i bilen, således at der sikres lige konkurrencevilkår for alle, og at det sikres, at alle betaler skat af indtjeningen. 3. Antallet af taxitilladelser, herunder orientering om det foreløbige resultat af tidsundersøgelsen Jens Jørgen Nygaard forklarede, at nævnet som et fast punkt på junimødet drøfter antallet af taxier, og at det derfor også drøftes med branchen forud for nævnsmødet. Mødet i kontaktudvalget ligger lidt tidligere end det plejer. Sekretariatet har derfor endnu ikke modtaget indberetninger af ture (for perioden 1. januar 25. maj) fra alle bestillingskontorerne. Anne Sofie Lauritzen oplyste, at sekretariatet er meget tilfreds med de bidrag til ventetidsundersøgelsen, som er modtaget fra bestillingskontorerne. Resultatet af den foreløbige ventetidsundersøgelse er ikke i sig selv interessant endnu, da det er første år den laves, og der derfor ikke er et sammenligningsgrundlag (bilag vedlagt dagsorden) Branchen var enige i at afvente den nye taxilov, før det vurderes, om der skal opslås ledige taxitilladelser. Både John Lindbom og Palle Christensen bemærkede, at det må forventes, at der i den kommende tid vil blive tilbageleveret en del taxitilladelser fra vognmænd, der har store skattemæssige restancer. Vognmændene er insolvente og lever på lånt tid, indtil SKAT igen begynder at agere. 4. Orientering om endetalstatistikken Anne Sofie Lauritzen oplyste, at sekretariatet havde modtaget en masse fejlbehæftede skemaer særligt var der fejl i total kilometertallet fra et af bestillingskontorerne. Bestillingskontoret kunne ikke rette fejlene for vognmændene, hvorfor sekretariatet havde måtte sende skemaerne tilbage til de respektive vognmænd og bede dem rette fejlene. Det var der nogle, der havde gjort, men sekretariatet havde stadig modtaget mange fejlbehæftede skemaer. De skemaer hvor fejlene var åbenlyse (fx en måned hvor total km var på over 100.000 km, mens de øvrige måneder lå på omkring 10.000 total km.) havde sekretariatet været nødt til at lade udgå af statistikken for ikke at ødelægge den samlede statistik. Som orienteret om på januar mødet er det uvist, om/hvordan sekretariatet kan fortsætte med at lave statistikken, idet sekretariatets it-fagprogram er bygget op omkring Access 2007, og Microsoft stopper for opdateringen af den version af Access fra 2017. 2
Anne Sofie Lauritzen spurgte, hvorvidt bestillingskontorerne fremadrettede kan være behjælpelige med at indsamle relevant date på vegne af vognmændene (svarende til den data der i dag indsamles til brug for endetalstatistikken se det vedlagte bilag). De tilstedeværende bestillingskontorer svarede bekræftende, at det vil de være i stand til fremadrettet at levere. Det skal afklares med de øvrige bestillingskontorer, hvorvidt de også fremadrettet kan være behjælpelig med at indsamle den relevante data på vegne af vognmændene. Endvidere skal det afklares, hvordan det sikres, at de vognmænd, som bestillingskontorerne indsamler data fra udgør et repræsentativt udsnit. Det skal ligeledes afklares, om perioden, hvori der indsamles data, skal forlænges til et helt kalenderår fremfor som i dag blot et halvt år. 5. Den nye vægtopdatering af taxiindekset fra Danmarks Statistik Bo Weye Hansen mente, at den nye vægtopdatering fra Danmarks Statistik fortsat er forkert for så vidt angår brændstofprisen. Bo Weye Hansen fandt, at indekset for diesel fra forbrugerprisindekset bør anvendes til beregning af brændstofprisen fremfor listeprisen. Han fandt endvidere, at 31 regnskab er for tyndt et grundlag at basere den nye vægtopdatering på, når henses til, at der er 1098 vognmænd, ligesom han fortsat fandt, at løndelen er forkert. Når man har et værktøj som taxiindekset, skal det også være så præcist som muligt. Endelig finder Bo Weye Hansen det problematisk, at DTR er medejer af taxiindekset. Indekset bør alene være betalt af det offentlige - enten Trafik- og Byggestyrelsen eller Taxinævnet. Palle Christensen syntes for så vidt angår løndelen, at Bo Weye Hansens præmis grundlæggende er forkert. Det skyldes, at 50/50-aflønning reelt er dyrere end ATAX-overenskomsten. John Lindbom bemærkede, at DTR har været med helt fra starten, og at det derfor var naturligt, at de fortsat var medejer. Anne Sofie Lauritzen oplyste, at hun har taget kontakt til Danmarks Statistik vedrørende fastsættelse af brændstofprisen og bedt dem undersøge, hvad der er mest korrekt at anvende. Referenten bemærker: Danmarks Statistik har efterfølgende oplyst, at de er enige i kritikken. Sekretariatet har orienteret branchen herom ved mail af 30. maj 2016. 3
6. Orientering om status på tildeling af de 70 tilladelser til chauffører Jens Jørgen Nygaard orienterede om, at sekretariatet havde modtaget i alt 361 ansøgninger til de 70 ledige tilladelser. Det har været en stor mundfuld for sekretariatet at behandle ansøgningerne, idet hver enkelt ansøger har skullet vurderes i henhold til pointsystemet.. Anne Sofie Lauritzen oplyste, at sekretariatet er næsten færdig med top 70-listen og dermed også næsten klar til at begynde at uddele tilladelserne. Der er dog et par udeståender med ansøgere, der har søgt som handicappede (15). Disse ansøgninger skal forbi jobcentrene i de respektive ansøgeres kommuner, inden sekretariatet kan beregne deres anciennitet. (Der stilles ikke de samme indtjeningskrav til handicappede ansøgere som til ikke-handicappede ansøgere). Sekretariatet afventer stadig nogle jobcentre. Da ansøgerne som handicappede har fortrinsret, hvis de er mindst ligeså kvalificerede som de øvrige ansøgere, kan der derfor ske nogle forskydninger på top 70-listen. I forhold til top 70-listen, så tegner der sig et billede af ansøgere, som - har anciennitet på ca.17,5 år eller mere - slet ingen eller meget få klager, lufthavnsrapporter e. lign. og hvis der er forhold, så er det af ældre dato. - Ikke er registret på Uberlisten - ingen skattemæssig restancer har eller forhold på straffeattesten af betydning. 7. Orientering om status på den digitale førerkortprøve Anne Sofie Lauritzen orienterede om, at sekretariatet sidste efterår gik i gang med at få udviklet en ny førerkortprøve. Den bliver digital og vil blive afholdt i hold á 6 personer. Prøven vil blive afholdt i sekretariatet. Den nye førerkortprøve består ligesom den nuværende prøve af 3 dele: - Del 1: sprogkundskab (synonym ordtest) - Del 2: geografikundskab (finde by og vælge rute) - Del 3: lokalkendskab (seværdigheder og adresser) Sekretariatet havde håbet at kunne tage den nye førerkortprøve i brug før sommerferien. Imidlertid viste den første test af førerkortprøven, hvor der deltog elever fra Dekra og taxichauffører, at der var nogle ting, som der skulle rettes op på. Sekretariatet forventer at kunne tage prøven i brug efter sommerferien. Der vil blive lagt information om den nye førerkortprøve på nævnets hjemmeside. 4
8. Spærring af førerkort Bo Weye Hansen er bekymret for den måde, hvorpå bestillingskontorerne praktiserer lukning af førerkort. Bestillingskontorerne bør i det mindste orientere chaufføren, inden de lukker et kort. Bestillingskontorerne blander sig i et ansættelsesforhold. 9. Eventuelt Fagretslige sager Bo Weye Hansen har indsendt et skema over hvilke fagretslige sager Chaufførernes Fagforening/3F pt. har mod taxivognmænd i Region Hovedstaden. Sagerne er ikke afgjort, og mange bliver afgjort ved forlig. Han vil løbende opdatere listen og orientere Taxinævnet herom (listen vedlagt) Takst for ture kørt fra Københavns Lufthavn John Lindbom opfordrede nævnet til igen at overveje, om ture fra lufthavnen kunne betragtes som bestilte ture. Han oplyste, at det koster 12.000 kr. om året pr. bil, hvis taxien er betjent med 2 chauffører om dagen. Jesper Bernth oplyste, at han havde kendskab til, at nogle chauffører bliver trukket i løn for hver tur i lufthavnene og andre skal ligge 5 kr. til vognmanden for hver tur. Begge dele er ulovlige. Helle Odgaard 5