Side 1 af 17 1. Baggrund I august 2016 lancerede Attendo et aktieopsparingsprogram, Attendo+, med det formål at opmuntre flere medarbejdere til at blive aktionærer i Attendo. Et bredt delejerskab blandt medarbejdere har længe været en vigtig del af Attendos kultur, idet vi mener, at det øger følelsen af delagtighed. Tilbuddet om at deltage i aktieopsparingsprogrammet Attendo+ er et personalegode for de medarbejdere, der er berettigede til at deltage, og indebærer, at disse medarbejdere kan vælge at spare en vis sum af den beskattede løn op for at købe Attendoaktier ("opsparingsaktier"). De medarbejdere, der stadig er ansat efter tre år, og som desuden har beholdt deres opsparingsaktier, får ved programmets slutning en gratis tildeling af ekstra Attendoaktier. Målet er, at aktieopsparingsprogrammet skal blive et årligt tilbagevendende program med start i september hvert år. Dette dokument er oprettet for at besvare spørgsmål, såsom: Hvad er et aktieopsparingsprogram? Hvorfor har Attendo indført et aktieopsparingsprogram? Hvordan fungerer aktieopsparingsprogrammet Attendo+? Hvem kan deltage? Hvad skal jeg gøre for at deltage? Hvad indebærer det i praksis for deltagere at deltage? Nedenstående angives spørgsmål inden for kategorierne Formål og Fordele, Risici ved aktieopsparing, Deltagelse, Afslutning og Salg, Skat, Afgifter samt øvrige spørgsmål. Hvis du har nogen spørgsmål omkring, hvordan Computershares portal fungerer, så kontakt supporten på: E-mail: attendo@computershare.com eller Telefonnummer: +34 938 004 104 Computershares hjemmeside (Attendo+ webportal): www.computershare.com/attendo Hvis du mener, at noget bør tydeliggøres i disse FAQ, eller at der mangler et vigtigt spørgsmål, send da gerne en E-mail til attendoplus@attendo.com.
Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Spørgsmål og svar om Attendo+... 3 2.1. Formål og fordele... 3 2.2. Risici ved at spare i Attendo+... 3 2.3. Tidsplan... 4 2.4. Deltagelse... 5 2.5. Afslutning og salg...11 2.6. Skat...12 2.7. Selvangivelse...13 2.8. Gebyrer...14 2.9. Øvrigt...15 3. Kontakt...17
Side 3 af 17 2. Spørgsmål og svar om Attendo+ 2.1. Formål og fordele Hvad er et aktieopsparingsprogram? Et aktieopsparingsprogram er et personalegode for de medarbejdere, der vælger at deltage, hvor opsparing i Attendiaktier medfører en gratis tildeling af ekstra Attendoaktier efter tre år, hvis man lever op til visse forudbestemte betingelser. Opsparingen trækkes fra din beskattede løn (nettoløn) og går ubeskåret til køb af Attendoaktier. Hvorfor tilbyder Attendo et aktieopsparingsprogram til sine medarbejdere? Et bredt delejerskab blandt medarbejdere er en vigtig del af Attendos kultur, idet det skaber en øget følelse af delagtighed. At være delejer bidrager til en tydeligere kobling mellem den enkelte medarbejders individuelle indsats og hvordan det går for Attendo som helhed. Hvis vi alle arbejder mod det samme mål og forsøger at gøre en forskel for vores brugere hver dag, vil vores anstrengelser få en positiv indvirkning på Attendo og i det lange løb også på aktiekursen. Formålet med aktieopsparingsprogrammet er derfor at skabe yderligere engagement i Attendo, hvor flere skal føle sig inspireret til at være med til at udvikle Attendo på langt sigt. For at opmuntre til øget aktieejerskab har Attendo derfor valgt at tilbyde dig som medarbejder en fordel, hvis du vælger at blive delejer af Attendo. Hvad er fordelen ved at investere i aktieopsparingsprogrammet? Hvis du beholder de aktier, du har købt i opsparingsåret og stadig er medarbejder hos Attendo tre år efter, at du investerede i aktieopsparingsprogrammet, giver Attendo dig gratis en forudbestemt mængde aktier hele aktier eller dele af aktier for hver aktie, du selv har investeret i. De aktier, du får af Attendo, kaldes for matchningsaktier. 2.2. Risici ved at spare i Attendo+ Hvilke risici er der ved aktieopsparing? Opsparing i aktier indebærer altid, at du tager en økonomisk risiko. Disse aktier kan både stige og falde i værdi. Går det godt, kan du opnå en større fortjeneste end ved opsparing i banken, men du kan også miste dele af eller hele din opsparing, hvis det går dårligt. I
Side 4 af 17 perioder er det sandsynligt, at dine aktier falder i værdi. Historisk set har aktieopsparing været en god forretning, hvis man investerer i flere forskellige aktier og beholder dem tilstrækkeligt længe. Kan jeg forvente mig et positivt udfald af min investering? Den vurdering må du selv foretage. Det er dit eget valg at deltage i aktieopsparingsprogrammet, og hvis du tror på et negativt udfald, er det bedre at lade være. Værdien af aktierne kan gå op eller ned fra det tidspunkt, hvor du får tildelt matchningsaktier og/eller sælger de aktier, du er indehaver af. Hvis du beholder dine aktier til matchningstidspunktet, får du tildelt ekstra aktier uden ekstra omkostninger, hvilket mindsker risikoen for, at din opsparing går dårligt. Aktieopsparingsprogrammet er et mere risikofyldt alternativ til at have pengene stående på en opsparingskonto i banken. Hvis alt går godt, vil du opnå en god betaling for, at du tog risikoen, men der ingen garanti for, at du vil tjene store summer penge på din opsparing. Får jeg kompensation for eventuelle tab, hvis aktiekursen falder? Nej. Præcis som når du investerer i aktier på børsen, er det dig, der tager risikoen, der er forbundet med din opsparing. Attendo kompenserer dig ikke ved en eventuel værdiforringelse af aktierne. Du bør kun investere penge, som du har råd til at undvære. 2.3. Tidsplan På hvilke tidspunkter sker de forskellige ting i aktieopsparingsprogrammet? I august 2016 åbner registreringen for deltagelse i programmet. Her bestemmer du som medarbejder, hvor meget du vil spare. Det valgte opsparingsbeløb trækkes fra din løn månedsvis fra og med september 2016 og i de efterfølgende 12 måneder frem til og med august 2017. Opsparingsbeløbet investeres kvartalsvis i Attendoaktier, som vises på tidslinjen nedenfor ved, at Attendoaktier opkøbes på Stockholmsbørsen til den kurs, der er gældende på det pågældende tidspunkt. Hvis du stadig er medarbejder og har beholdt dine aktier i tre år (fra investeringstidspunktet), tildeles der matchningsaktier fire gange.
Side 5 af 17 2.4. Deltagelse Hvem kan deltage i aktieopsparingsprogrammet? Alle medarbejdere, der har været ansat hos Attendo og har arbejdet sammenhængende i mindst 6 måneder, kan deltage i programmet. Aktieopsparingen forudsætter, at der findes en nettoløn at trække penge fra. Det betyder, at for eksempel honorarlønnede eller medarbejdere, der arbejder i kortere perioder end 6 måneders sammenhængende tid, ikke kan deltage i aktieopsparingsprogrammet. Hvis du har en tidsbegrænset ansættelse, bør du nøje overveje deltagelse i aktieopsparingsprogrammet, idet tildeling kræver, at du vel programmets slutning stadig er medarbejder hos Attendo. Hvad skal jeg gøre for at deltage, hvis jeg har beskyttet identitet? Hvis du har beskyttet identitet og vil deltage i Attendo+, skal du udfylde en blanket, hvor du godkender, at Attendo deler visse personlige oplysninger med Computershare. Visse oplysninger skal tilgå vores administrator, for at de kan leve op til de lovkrav, der er relateret til foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Hvad skal jeg gøre for at deltage, hvis jeg af og til har insiderinformation? Hvis du har insiderinformation (oplysninger, som har indvirkning på aktien, men som endnu ikke er kommunikeret ud på markedet), skal du ved registrering til Attendo+ underskrive en biaftale til Attendo+ deltageraftale. Via biaftalen forpligter du dig til ikke at ændre dit opsparingsbeløb i løbet af opsparingsåret. Personer med insiderinformation er i henhold til
Side 6 af 17 loven forhindret i at udføre transaktioner med Attendoaktier i perioder, hvor de befinder sig på en logbog, der er oprettet af Attendo. Dette gælder også aktier i Attendo+. Hvor meget af min løn må jeg afstå til aktieopsparing per år? Det afhænger af, hvilken medarbejderkategori du tilhører. Aktieopsparingsprogrammet er opdelt i fire kategorier: Top 60, Chefer og specialister, Læger og sygeplejersker samt Medarbejdere: - Top 60 kan højst investere 100.000 kr./år. - Chefer og specialister kan højst investere 24.000 kr./år. - Læger og sygeplejersker kan højst investere 12.000 kr./år. - Øvrige medarbejdere kan højst investere 6.000 kr./år. Stillinger, der kan ligestilles med en læge eller sygeplejerske, er inkluderet i denne kategori. Disse omfatter blandt andet distriktssygeplejerske, familierådgiver, psykolog, tandplejer og tandtekniker. Hvis du er usikker på, hvilken medarbejderkategori du tilhører, kan du se dit maksimale opsparingsbeløb, hvis du logger ind på Computershares hjemmeside. Bemærk venligst, at antallet af matchningsaktier i Attendo+ er fast. Dette medfører, at det ved høj deltagelse kan medføre, at det valgte opsparingsbeløb korrigeres ned. Findes der en nedre grænse for opsparingsbeløbet? Ja. Salg eller flytning fra Computershares konto medfører en afgift. For at hele dit fremtidige afkast ikke skal blive "spist op" af afgifter ved salg eller flytning af dine aktier, bør du spare mindst 5.000 kr./år op, hvilket svarer til 417 kr./måned. Hvor købes aktierne? Opsparingsbeløbet trækkes fra lønnen månedsvis og samles hos Computershare, der køber aktier på børsen kvartalsvis. Det betyder, at der findes fire investeringstidspunkter pr. opsparingsår, hvor din opsparing investeres i aktier. Computershare køber aktier for hele dit opsparingsbeløb. Hvis pengene ikke går helt op med aktieværdierne, får du tildelt en del af en aktie, du kan altså fx eje 23,45 aktier. Hvis der er risiko for, at købet af aktier vil påvirke aktiekursen, spredes købet ud over nogle dage for at modvirke en eventuel kurspåvirkning. Investeringstidspunkterne er planlagt
Side 7 af 17 sådan, ar de ikke falder sammen med Attendos års- eller kvartalsregnskaber, hvor der gælder særlige regler for misse medarbejdere. Hvad er matchningsaktier? Matchningsaktier er aktier, som virksomheden tildeler dig gratis på matchningstidspunktet, der falder tre år efter investeringstidspunktet, forudsat at du stadig er medarbejder hos Attendo. Matchningsaktier tildeles fire gange om året svarende til de fire tidspunkter, hvor der blev købt aktier. Hvor mange matchningsaktier får jeg? Matchningen afhænger af, hvilken medarbejderkategori du tilhører. - Top 60 får en matchningsaktie per opsparingsaktie. - Chefer og specialister får en matchningsaktie per to opsparingsaktier. - Læger og sygeplejersker samt medarbejdere får en matchningsaktie per tre opsparingsaktier. Eksempel: Du arbejder som SoSu-assistent og har investeret 6.000 kr. i opsparingsaktier i løbet af 2016/ 2017. Hvis vi antager, at dette beløb svarer til cirka 90 Attendoaktier, kan du i 2020 få 30 matchningsaktier, hvis værdi afhænger af kursen på matchningstidspunktet. En forudsætning for dette er, at du stadig er medarbejder i 2020 og har beholdt dine opsparingsaktier i tre år. Husk, at værdien af aktierne kan variere, og at det ikke er en tredjedel af dit investerede beløb, som du får i matchningsaktier, men en tredjedel af det antal aktier, du har sparet op. Er matchningsaktierne afhængige af Attendos resultat, eller tildeles de, uanset hvordan det går for virksomheden? Matchningsaktierne tildeles uanset virksomhedens resultat. Hvornår får jeg matchningsaktier? Hvis du registrerer dig til aktieopsparingsprogrammet i august 2016, trækkes aktieopsparingen fra lønnen i september, oktober og november, hvorefter der købes aktier for første gang i december 2016. Matchningsaktier indsættes på din aktieopsparingskonto kvartalsvis fra og med december 2019, hvor de første matchningsaktier tildeles.
Side 8 af 17 Hvordan tildeles matchningsaktier? Matchningsaktierne indsættes på den konto, der tildeles dig hos Computershare, efter at du har registreret dig. Behøver jeg gøre noget i forbindelse med matchningen? Du behøver ikke at gøre noget i forbindelse med matchningen. Efter matchningen kan du vælge at: Beholde dine aktier på kontoen hos Computershare, forudsat at du stadig deltager i fremtidige aktieopsparingeprogrammer. Sælge dine aktier. Så skal du have en kontantkonto (en bankkonto, hvor pengene kan indsættes) registreret hos Computershare. Kontrollér, at du har det. Det er vigtigt at tænke på, hvilke aktier du sælger, så du ikke sælger de aktier, der ligger til grund for matchning ved en senere lejlighed. Flytte dine aktier fra Computershare til en anden forvalter, fx den bank, du bruger privat. Det er vigtigt at tænke på, hvilke aktier du flytter, så du ikke flytter de aktier, der ligger til grund for matchning ved en senere lejlighed. Frem til og med den sidste matchning for aktieopsparingsprogrammet fort 2016, dvs. i september 2020, er det sandsynligvis det mest fordelagtige at beholde alle dine aktier hos Computershare og derefter sælge eller flytte dine aktier, fordi minimumafgiften opkræves pr. salg eller flytning. Hvad sker der med aktieopsparingen, hvis jeg har forældre-/studieorlov eller af anden grund er ledig? I løbet af opsparingsåret skal der være en beskattet løn, som opsparingsbeløbet kan trækkes fra hver måned. Hvis du har registreret, at du skal deltage i aktieopsparingen, men er fraværende i dele af opsparingsåret, trækkes aktieopsparingen kun af den faktiske lønudbetaling, som du får. Hvis du ikke får udbetalt nogen løn, eller hvis lønnen ikke er nok til opsparingen, trækkes dit opsparingsbeløb heller ikke. Bemærk, at du ikke kan foretage større afsætninger i forskellige måneder for at kompensere for oversprungne måneder det beløb, du har bestemt, skal være det samme hver måned. Tænk på, at deltagelse i programmet ikke kan blive lønsomt for dig, hvis du sparer mindre end 5.000 kr./år.
Side 9 af 17 I år 2 og 3 påvirkes din opsparing eller retten til at matchningsaktier ikke af eventuel arbejdsledighed eller andet godkendt fravær. Betingelsen for at få del i matchningsaktier er, at du stadig er medarbejder tre år efter det år, hvor du sparede i aktieopsparingsprogrammet. Hvad sker der med aktieopsparingen, hvis jeg afslutter min ansættelse? Det afhænger af, hvorfor du afslutter din ansættelse. - Hvis du vælger at sige op, før du har haft aktierne i tre år, får du ingen matchningsaktier. Det samme gælder, hvis du bliver sagt op af Attendo af anden grund end arbejdsmangel eller sygdom. - Hvis du bliver sagt op på grund af arbejdsmangel/sygdom eller går på pension, før du har haft aktierne i tre år, får du matchningsaktier for hele kvalifikationsperioden en gang i forbindelse med afslutningen af din ansættelse. Når din ansættelse afsluttes, skal du flytte eller sælge dine aktier inden for 90 dage efter afsluttet tjeneste, ellers vil Computershare sælge aktierne for dig. - Hvis du arbejder i en entreprisevirksomhed, og entreprisen overgår til en anden udfører, før du har opsparet aktierne i 3 år, får du matchningsaktier for hele kvalifikationsperioden en gang i forbindelse med afslutningen af din ansættelse. Når din ansættelse afsluttes, skal du flytte eller sælge dine aktier inden fr 90 dage efter afsluttet tjeneste, ellers vil Computershare sælge aktierne for dig. Kan jeg beholde aktierne hos Computershare efter, at jeg har sagt op, er blevet opsagt eller har valgt ikke at deltage i flere aktieopsparingsprogrammer? Hvis du siger op eller bliver opsagt af anden grund end mangel på arbejde eller sygdom, skal du sælge eller flytte dine aktier inden for 60 dage efter afsluttet arbejde, ellers vil Computershare sælge aktierne for dig. Hvis du ikke vil sælge dine aktier til gældende aktiekurs, skal du flytte aktierne, før Computershare sælger dine aktier for dig. På samme måde skal du sælge eller flytte dine aktier inden for 90 dage fra den dag, hvor du ikke længere deltager i noget aktieopsparingsprogram, selv om du stadig er ansat. Modtager du matchningsaktier og stadig deltager i efterfølgende programmer, behøver du altså ikke sælge eller flytte dine aktier, før du har modtaget dine sidste matchningsaktier.
Side 10 af 17 Kan jeg holde en pause i aktieopsparingen? Du kan ikke holde pause i aktieopsparingen i løbet af opsparingsåret, men du kan afslutte din aktieopsparing, når du vil. Tænk dog på, at deltagelse i programmet ikke kan blive lønsomt for dig, hvis du sparer mindre end 5.000 kr./år. For at opsparingsbeløbet ikke skal trækkes fra din månedsløn, skal du logge ind på Computershares hjemmeside og afslutte din opsparing senest den sidste bankdag i måneden inden, du ønsker, at opsparingen skal ophøre. Hvis du vælger at afslutte din aktieopsparing i løbet af et igangværende opsparingsår, får du matchningsaktier for de opsparingsaktier, du har nået at investere i, forudsat at du beholder dem i tre år og stadig er medarbejder i Attendo. Hvis du har afsluttet din aktieopsparing, kan du først registrere dig til en ny aktieopsparing ved tilmeldingsperioden for næste aktieopsparingsprogram. Hvis du vil afslutte din opsparing, gør du det på Computershares hjemmeside. Hvad skal jeg gøre for at påbegynde aktieopsparingen? Du vil få et brev sendt til din hjemadresse med oplysninger om, hvad du skal gøre for at deltage i Attendo+. Du kan registrere dig til deltagelse mellem den 8. august - 31. august 2016 ved at følge de instruktioner, der står i brevet. Jeg har ikke mine indlogningsoplysninger til Computershare. Hvordan får jeg dem? Kontakt Computershares support (telefonnummer: +34 938 004 104) og bed om dit SRNnummer, som du behøver første gang, du logger ind på deres hjemmeside. Første gang du logger ind på Computershares hjemmeside, er adgangskoden din fødselsdato i formatet DDMMÅÅ (fx 190470). Hvilke oplysninger kan jeg tilføje/ændre på Computershares hjemmeside? Du kan selv ændre dine kontaktoplysninger såsom hjemadresse og telefonnummer. Endvidere kan du registrere det bankkontonummer, du skal angive for at kunne sælge dine aktier og få dine penge udbetalt. Hvis du vil flytte dine aktier til et andet depot, kan du registrere depotinformationerne. Hvis du vil afslutte din opsparing, gør du det på Computershares hjemmeside.
Side 11 af 17 2.5. Afslutning og salg Kan jeg sælge aktierne, når jeg vil? Ja, selvfølgelig, de aktier, du har sparet op til, er dine, og du kan gøre med dem, hvad du vil. Men husk, at kravet for at få matchningsaktier er, at du både stadig er medarbejder hos Attendo, og at du har beholdt alle dine opsparingsaktier i tre år. Sælger du dem før tiden. mister du retten til matchningsaktier. Aktier, som du har solgt, kan du ikke købe tilbage inden for rammerne for Attendo+. Afgifter til salg og flytning af aktier kan ses på Computershares hjemmeside og betales af medarbejderen. Hvordan sælger jeg aktierne? Aktierne sælges via Computershares hjemmmeside. Tænk på at matchningsaktierne kun tildeles efter tre års besiddelse og ansættelse. Afgifter til salg og flytning af aktier kan ses på Computershares hjemmeside og betales af medarbejderen. Kan aktierne flyttes til min egen værdipapirkonto eller depot? Ja, igen kan du gøre, som du vil, med dine aktier. Men husk, at du kun får tildelt matchningsaktier, hvis du beholder alle de aktier, du har købt i løbet af opsparingsåret, hos Computershare. Du kan således ikke købe aktier via programmet og flytte dem til en anden konto før matchningstidspunktet, så får du ingen matchningsaktier. Afgifter til salg og flytning af aktier kan ses på Computershares hjemmeside og betales af medarbejderen. Kan jeg overføre mine aktier til en dansk investeringsopsparingskonto? Ja, men så udløser man skat på gevinsten, så aktierne får en ny indgangsværdi. Værdipapirer, der placeres på investeringskonto, skal altid have en aktuel indgangsværdi (= markedsværdien) på det tidspunkt, hvor de indsættes på kontoen. Du skal dog først flytte aktierne til dit private depot, og derfra kan du så flytte aktierne til din investeringskonto. Hvis du flytter dine opsparingsaktier til en investeringsopsparingskonto før matchningstidspunktet, mister du retten til matchningsaktier. Afgifter til salg og flytning af aktier kan ses på Computershares hjemmeside og betales af medarbejderen. Kan jeg overdrage aktier til en kollega? Nej. Aktierne er personlige og koblet til din egen ansættelse og løn hos Attendo.
Side 12 af 17 2.6. Skat Hvilken indvirkning har det på skatten at deltage i aktieopsparingsprogrammet? De skattemæssige virkninger af at deltage i Attendo+ afhænger af skattelovgivningen i det enkelte land. Nedenstående findes en oversigt, der gælder for de fleste lande, men eftersom det er generelle oplysninger, kan det ske, at ikke alt sammen passer på dig. - Når du sælger dine opsparingsaktier, vil gevinsten blive beskattet som kapitalindkomst. Eventuelt tab (kapitaltab) skal modregnes mod andre kapitalindkomster. - Tildeling af matchningsaktier er et løn-personalegode, som beskattes på præcis samme måde som din løn, dvs. med normal indkomstbeskatning. - Efter tildeling (matchningstidspunktet) beskattes værdiændringen mellem matchningen og salget, som indkomst af kapital. - Udbytte beskattes som indkomst af kapital. Det er vigtigt, at du kender indholdet af de love og regler omkring beskatning, der gælder for dig. Hvis du er usikker på de skattemæssige konsekvenser af at deltage i aktieopsparingsprogrammet, kan det være en god idé at tale med Skat eller søge rådgivning hos en uafhængig skatterådgiver. Du skal selv betale eventuelle omkostninger til dette. Hvordan håndteres skat på udbytte? Din opsparingsaktier og tildelte matchningsaktier giver dig ret til udbytte. Udbytte vil blive genivesteret i Attendoaktier, som kort tid efter udbyttetidspunktet er tilgængelige på din konto hos Computershare. Disse aktier giver ingen ret til matchningsaktier og kan derfor sælges eller flyttes. Skat på udbytte håndteres i overensstemmelse med den skattelovgivning, der gælder i de enkelte lande. Hvordan beregnes personalegoder? Tildeling af matchningsaktier er et løn-personalegode. Værdien af personalegoder beregnes ved, at det antal matchningsaktier, du får, multipliceres med børskursen (lukkekurs), dagen før aktierne bliver tilgængelige hos Computershare. Hvornår trækkes der skat fra lønnen for værdien af personalegodet? Skatten trækkes af den månedsløn, der udbetales efter hvert matchningstidspunkt, dvs. i december, marts, juni og september. Hvis det ikke kan lade sig gøre at trække skat, hvis du
Side 13 af 17 fx har studieorlov eller er blevet pensioneret, vil skatten blive reguleret som restskat i forbindelse med selvangivelsen, hvis du ikke har foretaget en supplerende indbetaling til Skat. 2.7. Selvangivelse Får jeg en bekræftelse, når aktierne købes og sælges? Du får en bekræftelse, hver gang der købes aktier. Du får også en bekræftelse, når du sælger og flytter aktier, samt når du får tildelt matchningsaktier. Hvor finder jeg oplysninger om anskaffelsesværdien for mine opsparingshenholdsvis matchningsaktier? Du får en afregningsnota ved hvert køb henholdsvis hver matchning, hvor anskaffelsesværdien fremgår. Afregningsnotaen skal du gemme til fremtidig selvangivelse, når du sælger dine aktier. Hvordan skal jeg selvangive det, når jeg har fået tildelt matchningsaktier, eller når jeg har solgt aktier? Hvordan du skal selvangive afhænger af lovgivningen i det land, hvor du bor, samt hvilke andre aktieforretninger, du har gennemført i årets løb. Det er således svært for Attendo at give nogen generelle instruktioner. Nogle termer at holde styr på under udfyldelse af selvangivelsen er: - Omkostningsbeløb Det beløb, du har købt aktier for. Dette kan enten regnes ud via skabelonmetoden eller gennemsnitsmetoden. For at beregne omkostningsbeløbet efter gennemsnitsmetoden skal du bruge anskaffelsesværdien for aktierne ved hvert køb. - Salgsbeløb Det samlede beløb, du har solgt aktier for. Har du spørgsmål om beskatning, hvordan du udfylder selvangivelsen, foretager ekstra skatteindbetalinger etc., kan du henvende dig til Skat (www.skat.dk) per telefon eller via tastselv.
Side 14 af 17 2.8. Gebyrer Hvilke gebyrer pålægges under opsparingen? Der pålægges ingen gebyrer for dig i opsparingsperioden. Attendo står for de omkostninger, der opstår i forbindelse med køb af opsparingsaktier (såkaldt kurtage) samt omkostninger til administration af aktieopsparingsprogrammet. Der findes dog gebyrer ved udbetaling af aktieudbytte samt ved salg eller flytning af aktier. Hvilke gebyrer pålægges, når man køber aktier for aktieudbyttet? Ved køb af aktier for aktieudbytte tages der en afgift på 0,25 % af udbyttebeløbet fra Computershares side. Gebyret trækkes fra udbyttebeløbet, før der investeres i nye aktier. Hvilke gebyrer pålægges, når man sælger eller flytter aktierne? Ved salg/flytning af aktier tages der et gebyr, som deltageren betaler. Ved flytning af aktier til egen værdipapirkonto eller eget depot tages der et gebyr på 500 kr. pr. flytning. Omkostning til salg af aktier inklusive elektronisk overføring til bankkonto er 0,4 % af salgsbeløbet, dvs. aktiernes værdi, men minimum 200 kr. For eksempler, se separat dokument på Attendos hjemmeside. Sammenfatning af gebyrer, som deltageren betaler Navn på gebyr Gebyr for geninvestering af aktieudbytte Salg af aktier Flytning af aktier Størrelse af gebyr 0,25 % af aktieudbyttets bruttoværdi 0,40 % af salgsbeløbet (200 kr. minimum pr. salg) 500 kr. pr. flytning
Side 15 af 17 2.9. Øvrigt Hvad er en aktie? En aktie repræsenterer en ejerandel i en virksomhed. En aktie giver ejeren ret til at stemme ved selskabets generalforsamlinger og at få andel i virksomhedens gevinst i form af eventuelt aktieudbytte. Ejerne kontrollerer virksomheden via bestyrelsen, som vælges af ejerne ved den årlige generalforsamling. En aktie er en investering i virksomheden. Aktionærerne står nederst på prioritetslisten for tilbagebetaling, hvis virksomheden skulle træde i likvidation eller gå konkurs. Dette gør aktier mere risikofyldte end andre investeringer. Fordelen ved aktier er, at de normalt giver højere afkast end for eksempel opsparing via bank eller obligationer (cirka som et lån til virksomheden) i det lange løb. Aktier kan gå både op og ned i værdi af forskellige grunde. Der er altid risiko for at miste dele af investeringen, hvis virksomheden går dårligere, end markedet har forventet. Hvordan bestemmes eventuelt udbytte af aktierne? Hvis virksomheden giver overskud, kan generalforsamlingen, der holdes om foråret, beslutte, at en del af det overskud skal uddeles til aktionærerne. Hvis generalforsamlingen beslutter, at udbytte skal udbetales, vil du, lige som alle andre aktionærer, få udbetalt udbytte af dine aktier. Det er kun dine opsparingsaktier og tildelte matchningsaktier, der giver dig udbytte. Udbytte betales automatisk ind på din opsparingskonto hos Computershare og bruges til at købe flere aktier. Aktier, der købes i forbindelse med udbytte, matches ikke af Attendo efter 3 år. Aktieudbytte kan ikke udbetales direkte i kontanter. Hvis du vil sælge de aktier, du har fået via geninvestering af udbytte, kan du gøre det. Der findes dog gebyrer ved salg, som du bør tage hensyn til, før du beslutter dig til at sælge aktierne. Hvornår kommer aktieudbyttet? Hvis generalforsamlingen beslutter, at der skal udbetales udbytte, vil det normalt blive udbetalt fem dage efter gennemførelse af generalforsamlingen. Normalt gennemføres generalforsamlingen i april eller maj måned hvert år.
Side 16 af 17 Hvordan kan jeg følge aktiernes udvikling? Log ind på din konto hos Computershare, så ser du, hvor meget dine aktier er værd for øjeblikket. Udbytte og matchningsaktier vil blive specificeret på din konto. Hvordan fungerer køb i Norge, Danmark og Finland, som har en anden valuta? Når du som medarbejder i Finland, Danmark eller Norge deltager i aktieopsparingsprogrammet, vælger du opsparingsbeløb i den lokale valuta, som derefter veksles til svenske kroner før aktiekøbet. Attendo fastsætter en vekselkurs før tilmeldingsperioden, som afgør hvor meget du kan spare i din lokale valuta. Ved hver opsparing veksles dit opsparingsbeløb i lokal valuta til svenske kroner til den vekselkurs, der gælder på det pågældende tidspunkt. Det er opsparingsbeløbet i svenske kroner, dvs. efter omregning, der afgør hvor mange aktier, du køber, og dermed hvor mange matchningsaktier der vil blive tildelt dig efter tre år. Opsparingen i din lokale valuta vil altså påvirkes af valutakurssvingninger, når den veksles til svenske kroner op til køb af aktier og ved salg af aktier. Hvis din lokale valuta styrkes i forhold til den svenske krone i løbet af opsparingsåret, kan din månedlige aktieopsparing overstige det maksimale investeringsbeløb for din medarbejderkategori. Hvis dette skulle ske, er det kun aktier op til maksimalt investeringsbeløb for din stillingskategori, der tildeles matchningsaktier. Eksempel: Du investerer 50 euro om måneden, hvilket i det første investeringskvartal af aktieopsparingen svarer til 450 SEK/måned ved en valutakurs på 1 EUR = 9 SEK. Hvis euroen styrkes i forhold til kronen i løbet af opsparingsåret, så euroen er 10 SEK værd i andet investeringskvartal, 11 SEK i tredje investeringskvartal og 12 SEK per euro i fjerde investeringskvartal, betyder det, at din månedlige opsparing i SEK i gennemsnit svarer til 525 kr./måned (6300 kr./år). Hvis du tilhører den stillingskategorigruppe, som maksimalt må spare 6000 kr/år op, så har du overskredet dit maksimale investeringsbeløb med 300 kr., og det er kun aktier op til 6000 kr./år, der giver dig ret til matchningsaktier. De aktier, der købes for det overskydende beløb dvs. 300 kr., giver således ingen ret til matchningsaktier og vil ikke være låste i kvalifikationsperioden. Du kan altså sælge disse uden at gå glip af nogen matchningsaktier, hvis du ønsker det.
Side 17 af 17 Hvorfor tildeles der ikke matchningsaktier i lokal valuta? Attendo er noteret på Stockholmsbørsen, hvor virksomhedens aktier handles i SEK. Antallet af købte opsparingsaktier, som er afgørende for antallet af matchningsaktier, er derfor afhængigt af SEK-kursen. Hverken opsparingsaktier eller matchningsaktier kan håndteres i en anden valuta end SEK. Hvorfor er det maksimale investeringsbeløb fastsat i SEK? Attendo er noteret på Stockholmsbørsen, hvor virksomhedens aktier handles i SEK. Antallet af købte opsparingsaktier, som er afgørende for antallet af matchningsaktier, er derfor afhængigt af SEK-kursen. Hverken opsparingsaktier eller matchningsaktier kan håndteres i en anden valuta end SEK. Hvor finder jeg flere finansielle informationer om Attendo for at kunne danne mig et bedre billede af aktien? Attendos årsregnskab og årsberetning samt anden finansiel information, findes under Investor Relations på www.attendo.com. 3. Kontakt Hvis du har nogen spørgsmål omkring, hvordan Computershares hjemmeside (www.computershare.com/attendo) fungerer, så kontakt supporten på: E-mail: attendo@computershare.com eller Telefonnummer: +34 938 004 104 Hvis du mener, at noget bør tydeliggøres i disse FAQ, eller at der mangler et vigtigt spørgsmål, send da gerne en E-mail til attendoplus@attendo.com.