KLIMAFORANDRINGERNES INDFLYDELSE PÅ RISIKOVURDERING AF LOSSEPLADSER

Relaterede dokumenter
Lossepladser og overfladevand

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Klimaforandringernes indflydelse på risikovurdering af lossepladser

Regulering af Storå i Holstebro.

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

HYDROLOGI Generelt og i Danmark. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

FOR LIDT VAND OG FOR MEGET:

VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

Hvis du vil teste en idé

Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund.

Ansøgning Per Aarsleff A/S har d. 23. februar 2016 søgt om tilladelse til grundvandssænkning og udledning af grundvand på åben mark.

Rigkærshydrologi. EnviNa-Kursus, Randers Naturcenter 27. november 2014 Ole Munch Johansen

Vejledende princip for risikovurdering af drikkevandsressourcen. Jens Aabling Miljøstyrelsen, Jord og Affald

Større grundvandssænkninger i forbindelse med bygge og anlægsarbejde

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

OMRÅDEKLASSIFICERING I FAXE KOMMUNE

NYT BOLIGOMRÅDE VED HØVELTSVANGSVEJ - VURDERING AF OVERSVØMMELSESRISIKO

Manipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild

Kortlægning af biogas- og forbehandlingskapacitet til organisk affald fra husholdninger og servicevirksomheder

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

VVM screening af virksomheden og afgørelse om VVMpligt

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Vejledning til ledelsestilsyn

Undersøgelser af udsivning til åer fra gamle lossepladser

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

Lossepladser og vandressourcer

Kommunale forskelle i brug af ADHD-medicin

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

Ændring af forslag til Lokalplan Område ved Arnold Nielsens Boulevard/Bibliotekvej til erhvervs- og offentlige formål

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Intro - Std.Arb. Version:

Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5.

Forslag til. Kommuneplantillæg nr Frederikssund Kommuneplan Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats

Rugtved Fælled Vandværk I/S, Fæbrovej 5, 9330 Dronninglund, formand Poul Erik Pedersen, Kringelhedevej 44, 9300 Sæby,

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds

NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Transkript:

KLIMAFORANDRINGERNES INDFLYDELSE PÅ RISIKOVURDERING AF LOSSEPLADSER Redaktion: Niels Døssing, Orbicon; Rolf Johnsen, Region Midtjylland Anne T. Sonne, DTU Miljø; Trine Korsgaard, Region Syddanmark Øvrige deltagere i workshop: Jens Aabling, Miljøstyrelsen; Susanne Nørgaard Marcussen, Kolding Kommune; Tom Birch Hansen, Jes Pedersen, Region Midtjylland; Jørn K. Pedersen, Jørgen F. Christensen, Region Syddanmark; Hans Jørgen Henriksen, GEUS; Jacob Birk Jensen, Niras; Nina Tuxen, Orbicon Desuden kommenteret af: Tommy Bøg Nielsen, Stella Dalby Agger, Region Sjælland; Peter Wiberg, DCE

Klimaforandringernes indflydelse risikovurdering af lossepladser Baggrund, formål og ramme Screening af klimaforandringernes indflydelse Betydende elementer og processer Relevante eksisterende data og metoder Cases Perspektivering

Baggrund Klimaforandringerne kan få betydning for robustheden af vores risikovurderinger. Det skyldes at klimaforandringerne kan ændre på spredningen af forurening fra lossepladser Bedste bud på klimaforandringer i Danmark For Danmark betyder det, at vi i fremtiden vil få et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. De vigtigste forventede ændringer er: Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Generelt får vi dermed flere ekstremer. Mildere vintre. Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Varmere somre. Højere vandstand. Der forventes en generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark. Mere vind. Større skydække.

Baggrund København 31. august 2014 Resultater fra bl.a. CLIWAT viser at effekten kan være meget forskellig afhængig af de lokale forhold Borris 6. september 2014

Baggrund: Konsekvenser for det hydrologiske system Klimaændringer giver store regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold. Der forventes betydelige stigninger i grundvandsspejlet på mere end ½ meter i store dele af landet, Øgede ekstreme afstrømninger for fx en 100 års hændelse i mange vandløb med deraf følgende risiko for oversvømmelse og øget erosion. De største ændringer i maksimumafstrømningen forventes i Sydøstdanmark Der er væsentlige usikkerheder i spil. De store usikkerheder er den primære grund til anvendelse af ENSEMBLE-modeller, idet usikkerheden reduceres, jo flere modeller der indgår. Fokus i kommunernes klimatilpasningsplaner er perioden frem til 2050, da udviklingen herefter er for usikker.

Formål På et overordnet niveau at udpege de elementer, der er betydende for en vurdering af klimaforandringernes påvirkning af forureningsspredningen fra lossepladser. At beskrive og udpege de data og metoder der kan benyttes til en screening af, om klimaforandringerne vil have en væsentlig betydning for risikovurderingen. At give en vurdering af hvordan klimaforandringerne vil påvirke forureningsspredningen fra hovedprojektets to feltlokaliteter.

Forudsætninger og ramme for projektet Forudsætninger Klimaforandringernes effekt vurderes i forhold til vandløb, da disse er den altovervejende overfladevandsreceptor for udvaskning fra lossepladser (75-80 %). Ved vurdering af klimaforandringerne tages der afsæt i de retningslinjer der er givet i statens vejledning til klimatilpasningsplaner.det vil blandt andet sige, at klima forandringerne beskrives ved A1B-scenariet for perioden 2021-2050. Det forudsættes at der alene arbejdes med klimaforandringer i en maksimal afstand fra overfladevand, der er lig det faneestimat som er foreslået i lossepladsprojektet og som bliver anvendt i Miljøstyrelsens screeningsværktøj, dvs. maksimalt 180 m. Ramme Èn-dags workshop med deltagelse af en række fagpersoner med forberedte faglige oplæg Udbyttet af workshoppen er suppleret med en gennemgang af relevant litteratur anvist af workshoppens deltagere. Sammenskrivning af opsamlingsnotat foretaget af Orbicon. Opsamlingsnotat kommenteret af workshoppens deltagere og Region Sjælland samt DCE.

Screening af klimaforandringernes indflydelse 1. Konceptuel model og hydrogeologisk setting for lokalitet 2. Valg af relevant(e) lossepladstypologi(er) A-F 3. Identifikation af relevante elementer for fremtidig risikovurdering 4. Indhentning af data for betydende elementer 5. Vurdering af fremtidig risiko

Fra konceptuel model til valg af typologi Typologi E Typologi F Typologi Beskrivelse En losseplads på et engareal i et udsivningsområde til et vandløb En losseplads i moræneler tæt ved et vandløb (typisk på en skråning) Formål med typologi: At systematisere generelle træk ved lossepladser i forhold til indretning og placering i en hydrogeologisk kontekst med fokus på vandløb.

Betydende elementer og processer 4 betydende medier for transport i og omkring en losseplads mod grundvand og overfladevand: Umættet transport Grundvandstransport Overfladeafstrømning/intern afstrømning af perkolat Drænafstrømning 1. Konceptuel model og hydrogeologisk setting for lokalitet 2. Valg af relevant(e) lossepladstypologi(er) A-F 3. Identifikation af relevante elementer for fremtidig risikovurdering 4. Indhentning af data for betydende elementer 5. Vurdering af fremtidig risiko iht. Miljøstyrelsen (2014a; 2014c)

Betydende elementer og processer

Oversigt betydende elementer og de vigtigste data Data Element/proces Relevante typologier Geologiske kort Grundvandskort Nedbørskort Vandføringsdata t Oversvømmelseskor Drænkort Lokale data Ændret udvaskning A B C D F X X Stigende grundvandsspejl B C D E F X X X Øget opfugtning af tørre lommer i affald A B C D E F X X X X X Ændrede redoxforhold A C D X X Ændret slutreceptor A B E X Ændret afdræning A D E F X X X Ændrede strømningshastigheder i grundvandet A C D X Større overfladevandsafstrømning A D E F X X X X Oversvømmelse af det forurenede areal A B D F X X X X X Bredere og større vandløb D E X X X Øget erosion E F X X X Ændret medianminimumsvandføring A E F X Ændrede temperaturforhold Alle Menneskabte tiltag Alle X X

Relevante eksisterende data og metoder Geologiske kort Grundvandskort Nedbørskort Vandføringsdata Oversvømmelseskort Drænkort Lokale data

1. Konceptuel model og hydrogeologisk setting for lokalitet Vurdering af fremtidig risiko 2. Valg af relevant(e) lossepladstypologi(er) A-F 3. Identifikation af relevante elementer for fremtidig risikovurdering 4. Indhentning af data for betydende elementer 5. Vurdering af fremtidig risiko iht. Miljøstyrelsen (2014a; 2014c) Er udgivet Udgives snart

Cases: Lilleskovvej Losseplads, Fyn Mågevej Losseplads, Vestjylland Lilleskovvej Mågevej Areal (m 2 ) 23.250 25.000 Geologi Primært ler og tørv Sand/silt m. vekslende lag af ler Vandspejl i fyld (m) 0,5-1 0,5-1 Påvist forurening af terrænnært GV Perkolat + + Specifikke organiske stoffer + - Vandløb Afstand (m) 0-5 Ca. 20 Vandløb Lille Mellemstor Vandføring (m 3 /s) 0,001-0,09 * 0,68-1,65 **

Lilleskovvej Losseplads, Fyn Typologi F: Engareal på moræneler

Lilleskovvej Losseplads, Fyn Betydende elementer Øget opfugtning af tørre lommer i affald Ændret afdræning Øget opfugtning af den tørre del af affaldet, kan betyde, at en større affaldsmængde aktiveres Flere dræn kan komme i spil Større overfladevandsafstrømning Øget erosion Ændret medianminimumsvandføring Mindre fortynding af forureningsfluxen fra lossepladsen. Data Hydrogeologiske forhold Vandføring og vandstand Bedre viden om dræn ej det muligt?

Mågevej Losseplads, Vestjylland Typologi E: Engareal i et udsivningsområde

Mågevej Losseplads, Vestjylland Betydende elementer Stigende grundvandsspejl Hvis grundvandet stiger, kan det ændre på trykgradienten (hvis ikke vandløbskoten stiger tilsvarende), og således kan der evt. opstå flere indsivningszoner. Øget opfugtning af tørre lommer i affald Øget opfugtning af den tørre del af affaldet, kan betyde, at en større affaldsmængde aktiveres Større overfladevandsafstrømning Øget erosion Data Hydrogeologiske forhold Lokale oplysninger til forudsigelse af fremtidig grundvandsstand Vandføring og vandstand

Perspektivering

Perspektivering Behov for et screeningsværktøj, som kan give overblik over hvilke sager, hvor klimaforandringer kan have afgørende betydning for risikovurderingen, således at problematikken kan finde sit rette leje i regionernes sagsflow.

Tak for opmærksomheden Udgivet i går!