Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds
|
|
- Karina Juhl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse af at anlægge cykelfelter i signalregulerede kryds samt resultaterne fra studier af eneuheld i kryds med motorcyklister, knallertkørere og cyklister, der skrider ud på afmærkninger ved svingning. Indledning Dette paper beskriver den sikkerhedsmæssige effekt af at anlægge cykelfelter i signalregulerede kryds. Cykelfelter i kryds har været anvendt til bekæmpelse af cykel- og knallertuheld. Idéen med cykelfelter er at stimulere bilister og motorcyklister til at se mere efter cyklister og knallertkørere. Cykelfelterne skal også medvirke til at separere trafikarterne fra hinanden i krydset. Eksempelvis adskiller afmærkningen ligeudkørende bilister og cyklister, og cykelfeltet medvirker måske også til, at højresvingende bilister i mindre grad spærrer for ligeudkørende cyklister i krydset. Cykelfelternes sikkerhedsmæssige virkning måles som forskellen mellem antallet af uheld, der faktisk er sket, efter cykelfelterne blev anlagt, og antallet af uheld der ville være sket, hvis cykelfelterne ikke var blevet anlagt. Et virkeligt uheldstal for en given periode efter anlæg af cykelfelter sammenlignes altså med et tænkt uheldstal for samme periode. Det tænkte uheldstal kaldes det forventede, mens det virkelige uheldstal kaldes det observerede. I uheldsundersøgelsen er uheldsudviklingen på landsplan - måned for måned - i signalregulerede T-kryds og firebenede kryds brugt som kontrolgruppe. På grund af utilstrækkelige oplysninger om trafikmængderne i krydsene indgår trafikudviklingen ikke i beregningen af det forventede uheldstal. Undersøgelsen er gennemført ved en statistisk standardmetode (Vejdirektoratet, 1981). 47 kryds indgår i før/efter-uheldsundersøgelsen. I de 47 kryds er der anlagt ét eller flere cykelfelter i perioden Figur 1 viser de fire typer af cykelfelter, der indgår i undersøgelsen. I 32 af de 47 kryds er der anlagt andre foranstaltninger udover cykelfelter f.eks. cykelsti, heller mv. For at forbedre datagrundlaget er der anvendt før- og efterperioder af forskellige længder, dog er før- og efterperioden hver højest 5 år. Grundlaget for undersøgelsen er politiregistrerede uheld inkl. ekstrauheld i de 47 kryds. I alt indgår 248 uheld i vurderingen af trafiksikkerheden, heraf 143 personskadeuheld. Uheldene er opdelt i to hovedgrupper. Cykel- og knallertuheld er uheld, der er sket i krydset med mindst én cyklist eller knallertkører, der med sit kørselsmønster kunne benytte et cykelfelt i efterperioden. Øvrige uheld er resten af krydsuheldene fra de kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Uheldene fordeler sig på de to hovedgrupper med 84 øvrige uheld og 164 cykel- og knallertuheld, heraf 137 cykeluheld og 28 knallert-uheld. Uheldene er sket i 39 af de 47 kryds. Før- og efterperioden er i gennemsnit henholdsvis 4½ år og 2½ år.
2 Figur 1. De fire typer af cykelfelter i før/efter-uheldsundersøgelsen. Eneuheld med motorcyklister, knallertkørere og cyklister i kryds er undersøgt, da der har været formodning om, at cykelfelter måske bliver glatte i f.eks. regnvejr og giver anledning til udskridning ved svingning. Eneuheld i kryds er undersøgt ved at gennemlæse uheldstekster fra alle politiregistrerede uheld med motorcyklister, knallertkørere og cyklister, der forekom i perioden I alt er uheldsteksterne fra 738 eneuheld i kryds gennemlæst, heraf 269 cykeluheld, 294 knallertuheld og 175 motorcykeluheld. Hvis trafikantens kørsel tilsyneladende er blevet påvirket af afmærkningens overflade i krydset, er uheldet undersøgt nærmere. Metoden medfører visse begrænsninger, idet den forholdsvis korte uheldstekst oftest kun medtager de væsentligste eller ingen af de faktorer, der kan have været årsag til uheldet.
3 Cykelfelter i signalregulerede kryds Tabel 1 angiver før/efter-uheldsundersøgelsens hovedresultater. Antallet af cykeluheld er faldet signifikant med ca. 36%, efter cykelfelterne er blevet anlagt. Faldet i cykeluheld har medført et tendensielt fald i antal skadede cyklister på ca. 32%. De resterende cykeluheld er blevet mindre alvorlige. Antallet af alvorlige skader, der dækker over dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister, er faldet signifikant med ca. 57%. Antallet af knallertuheld er for få til, at der kan påvises ændringer i antallet af uheld og personskader. Det begrænsede antal knallertuheld tillader ikke megen fortolkning, men umiddelbart ser det ifølge tabel 1 ud til, at cykelfelter ikke har betydelige sikkerhedsmæssige effekter for knallertkørere. Hovedresultater Forventet Observeret Virkning Pct. ændring Cykel Uheld Signifikant Fald - 36% Personskader Tendens Fald (- 32%) Alvorlige skader Signifikant Fald - 57% Lette skader Ændring ikke påvist - Knallert Uheld 7 9 Ændring ikke påvist - Personskader 5 5 Ændring ikke påvist - Alvorlige skader 2 1 Ændring ikke påvist - Lette skader 3 4 Ændring ikke påvist - Øvrige Uheld Ændring ikke påvist - Personskader 10 9 Ændring ikke påvist - Alvorlige skader 6 6 Ændring ikke påvist - Lette skader 4 3 Ændring ikke påvist - Noter: Signifikant: Forskellen på de to uheldstal anses for sikker. Sandsynligheden for, at forskellen skyldes tilfældige variationer, er under 5%. Tendens: Forskellen på de to uheldstal anses for at være sandsynlig, men lidt usikker. Sandsynligheden for, at forskellen skyldes tilfældige variationer, er 5-10%. Svag tendens: Forskellen på de to uheldstal anses for at være mulig, men noget usikker. Sandsynligheden for, at forskellen skyldes tilfældige variationer, er 10-15%. Ændring ikke påvist: Forskellen på de to uheldstal er sandsynligvis et udslag af tilfældige variationer og den tillægges ikke betydning. Resultatet kan skyldes, at enten har anlæg af cykelfelter ikke påvirket uheldstallet, eller talgrundlaget er for lille til, at virkningen kan påvises. Alvorlige skader: Dræbte og alvorligt tilskadekomne. Tabel 1. Cykel- og knallertuheld, der er sket i krydset med mindst én cyklist eller knallertkører, der med sit kørselsmønster kunne benytte et cykelfelt i efterperioden, samt øvrige uheld i kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. For øvrige uheld kan der ikke påvises ændringer i antallet af uheld og personskader, dog sker der en beskeden stigning i antallet af uheld, men denne er for lille til at kunne påvises statistisk. Samlet slår effekterne med hensyn til personskader for cyklister fuldt ud igennem i de kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Således er der opnået en
4 samlet reduktion på ca. 28% i antallet af personskader, hvilket dog ikke er signifikant. På baggrund af uheldenes fordeling over tid kan det konkluderes, at cykelfeltets virkning ikke aftager med tiden, hvis det vedligeholdes. Langtidsvirkningen af anlæg af cykelfelter er tilsyneladende den samme som virkningen på kort sigt. Dette skal ses på baggrund af en gennemsnitlig efterperiode på 2½ år. Cykeluheld Knallertuheld Alle uheld * Alle kryds Alle kryds Kryds kun cykelfelt Antal kryds med stigning i uheldstal let Antal kryds med uændret uheldstal Antal kryds med fald i uheldstallet Tabel 2. Antal kryds med stigende, uændret eller faldende uheldstal som følge af etablering af cykelfelter. * Alle uheld i kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Tabel 2 viser, at i halvdelen af krydsene er uheldstallet faldet for cyklisterne. Kun i 21% af krydsene stiger antallet af cykeluheld. I fire af de ti kryds, hvor antallet af cykeluheld stiger, er der samtidig med cykelfeltet anlagt cykelsti. Resultaterne fra en dansk undersøgelse viser, at antallet af cykeluheld forøges i signalregulerede kryds ved anlæg af cykelstier (Vejdirektoratet, 1985). Kun i to af de ti kryds er der ikke anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Antallet af kryds med henholdsvis stigning og fald i uheldstallet er ca. det samme for knallertkørere. Antallet af kryds med henholdsvis stigning og fald i uheldstallet er også nogenlunde det samme, når alle uheld betragtes i kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Der forekommer et tendensielt fald i antal uheld i hovedsituation 1 (uheld mellem ligeudkørende med samme kurs). Dette tyder på, at de ligeudkørende bilister, cyklister og knallertkørere i højere grad ved, hvor de skal køre inde i krydset, når der findes et cykelfelt i krydset. Det er specielt i større kryds med over indkørende motorkøretøjer pr. døgn, at bilister, cyklister og knallertkørere i førperioden havde svært ved at finde deres plads. Problemet kan tilsyneladende løses ved anlæg af cykelfelter. Overraskende viser tallene, at anlæg af cykelfelter ingen effekt har på antallet af 312-uheld (uheld ved højresving ind foran medkørende). 312-uheldene bliver dog mindre alvorlige. Antallet af alvorlige skader falder fra forventet fem til observeret to, mens antallet af lette skader stiger fra forventet én til observeret seks. Der er en svag tendens til, at anlæg af cykelfelter reducerer antallet af 410-uheld (uheld ved venstresving ind foran modkørende) med ca. en tredjedel. Antallet af alvorlige skader i forbindelse med 410-uheld falder fra forventet 12 til observeret seks, altså en reduktion på ca. 50%, mens antallet af lette skader falder fra forventet syv til observeret fem.
5 Sammenlignes den sikkerhedsmæssige effekt af henholdsvis blå og de tre andre typer af cykelfelter er de blå de bedste, især fordi antallet af alvorlige skader falder med ca. 69% med blå cykelfelter, mens de andre cykelfelter kun medfører et beskedent fald på ca. 9%. Generelt er den sikkerhedsmæssige effekt bedre med blå cykelfelter end de andre cykelfelttyper. Med et sparsomt uheldsmateriale for de andre cykelfelttyper er det ikke til at sige, hvor stor den sikkerhedsmæssige effekt er af henholdsvis hele, halve og kvarte cykelfelter. Eneuheld ved udskridning på afmærkninger i kryds Det er undersøgt i hvilket omfang afmærkninger såsom fodgængerfelter, cykelfelter, spærreflader mv. har været medvirkende til, at motorcyklister, knallertkørere og cyklister er skredet ud i forbindelse med svingning i kryds. Samlet tyder gennemlæsningen af uheldsteksterne på, at afmærkninger meget sjældent er den direkte årsag til opståen af eneuheld i kryds. Ud af 738 uheld er 2 uheld måske opstået på grund af afmærkningernes overflade. I begge tilfælde er det fodgængerfeltet, der er nævnt, og uheldene er sket i vådt føre. Cykelfelter er slet ikke nævnt i forbindelse med eneuheld. Der er derfor ingen umiddelbar grund til at tro, at anlæg af cykelfelter vil øge antallet af uheld, hvor motorcykler, knallerter og cykler vælter som følge af udskridning på cykelfeltet. Politiet registrerer under 5% af eneuheldene (UlykkesAnalyseGruppen, 1995). Blandt de mange eneuheld politiet ikke registrerer, kan der være cyklister mv., der skrider ud på cykelfelter, især da de juridiske aspekter ved disse uheld er forholdsvis uinteressante for politiet. Sammenfatning og konklusion I paperet er resultaterne fra en før/efter-uheldsundersøgelse af anlæg af cykelfelter i signalregulerede kryds beskrevet. Derudover findes resultater af gennemlæsning af uheldstekster fra eneuheld i kryds med to-hjulede køretøjer. Målet med paperet har været at belyse den sikkerhedsmæssige effekt ved at anlægge cykelfelter i signalregulerede kryds og undersøge risikoen for eneuheld i forbindelse med udskridning på afmærkninger i kryds. På baggrund af undersøgelsen kan følgende konkluderes: Anlæg af cykelfelter medfører en væsentlig forbedring af cyklisters sikkerhed. Antallet af cykeluheld, der er sket i krydset med mindst én cyklist, der med sit kørselsmønster kunne benytte et cykelfelt i efterperioden, falder signifikant med ca. 36%. Der er en svag tendens til et fald i personskader, mens alvorlige skader falder signifikant med ca. 57%. 137 cykeluheld er studeret. I alt 28 knallertuheld er studeret. Dette antal er for lille til, at der påvises ændringer i uheldstallet. Samlet ændrer antallet af uheld for alle trafikanter sig ikke i de kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Reduktionen i personskader for cyklister slår dog igennem, således er en samlet reduktion på ca. 28% i personskader opnået. Denne reduktion er dog ikke signifikant. 134 uheld er studeret i kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter.
6 En sammenligning af de enkelte cykelfelttyper viser, at de blå cykelfelter har den bedste sikkerhedsmæssige effekt. For cykelfelter, der er afmærket ved 30 cm brede stiplede hvide striber, kan ikke påvises ændringer i antallet af uheld og personskader. Anlæg af cykelfelter øger tilsyneladende ikke antallet af eneuheld, hvor motorcykler, knallerter og cykler vælter som følge af udskridning på cykelfeltet. 738 eneuheld er studeret. På baggrund af resultaterne kan det konkluderes, at specielt blå cykelfelter er en effektiv foranstaltning til reduktion af cykeluheld. Anlæg af cykelfelter har tilsyneladende størst effekt i store firebenede kryds og i T-krydsenes primær retning. Samtidig er blå cykelfelter en billig løsning på trafiksikkerhedsproblemer. Dette skrives vel vidende, at blå cykelfelter ofte kritiseres for at forringe vejens æstetiske værdi. Litteratur Vejdirektoratet (1981): Sikkerhedsmæssig effekt - vejledning for vejbestyrelser, Sekretariatet for Sikkerhedsfremmende Vejforanstaltninger. Vejdirektoratet (1985): Cykelstier i byer - den sikkerhedsmæssige effekt, Sekretariatet for Sikkerhedsfremmende Vejforanstaltninger. UlykkesAnalyseGruppen (1995): Ulykker 1994, Odense Universitetshospital.
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August
Læs mereEffekter af overkørsler og blå cykelfelter
Før-og-efter evaluering af trafiksikkerheden ved anlæg af overkørsler i vigepligtsregulerede kryds og blå cykelfelter i signalregulerede kryds i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken
Læs meretemaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010
temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606400 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 Ulykker i Signalregulerede kryds
Læs mereHastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten
Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;
Læs mereOdense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds
Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3
Læs mereUheldsstatistik
Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København
Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange
Læs mereTrafikuheld. Året 2006
Trafikuheld Året 006 Juni 007 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 3 Postboks 908 0 København K Tlf.: 744 3333 Fax.: 335 6335 Notat: Trafikuheld Året 006 Dato: 8. juni 007 Forfatter: Stig R. Hemdorff Udgiver:
Læs mereUDKAST Analyse af færdselsuheld 2006-2010
UDKAST Analyse af færdselsuheld 2006-2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Analyse af færdselsuheld 2006-2010 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Resume...5 3 Deninitioner og afgrænsninger...6
Læs mereVejdirektoratet Niels. Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Fax.: 33 15 63 35
Sikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister Notat nr. 63 1999 Vejdirektoratet Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Fax.: 33 15 63 35 Notat: Sikkerhedseffekter
Læs mereSikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister
Sikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister Af Søren Underlien Jensen, Vejdirektoratet Indledning I 1991-93 anlagde Vejdirektoratet sammen med flere kommuner en række nye udformninger og afmærkninger
Læs mereSikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI
UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister
Læs mereOverblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune
Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereResumé... 4. Indledning... 6. Uheld i analyseperioden 2010-2014... 7. Fokusområde 1: For høj hastighed... 14. Fokusområde 2: Spiritus...
Uheldsanalyse 2010-2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Indledning... 6 Uheld i analyseperioden 2010-2014... 7 Fokusområde 1: For høj hastighed... 14 Fokusområde 2: Spiritus... 15 Fokusområde 3: Uopmærksomhed...
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering
40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mere8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
Læs mereTEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009
TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2
Læs mereTrafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAfstandsmærker på motorveje. april 2011
Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling 5 2.1 Analysestrækninger 5 2.2 Dataindsamling 5 2.3 Databehandling 6
Læs mereCykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt
Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Forfattere: Niels Agerholm, hyttel-agerholm@stofanet.dk Sofie Caspersen, scas01@plan.aau.dk Harry Lahrmann,
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereBløde trafikanter udenfor signalregulering
Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereKøbenhavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Trafik og Plan, Trafikafvikling
Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Trafik og Plan, Trafikafvikling Tlf.: 33 66 35 90, Fax: 33 66 71 31, E-mail: helar@btf.kk.dk NOTAT DATO : 8. oktober 2004 TIL : Vejdirektoratet
Læs mereDobbeltrettede cykelstier
Dobbeltrettede cykelstier Vurdering af krav til stibredde Thomas Skallebæk Buch Søren Underlien Jensen Maj 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund Dette notat er udarbejdet
Læs mereTrafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier Thomas Skallebæk Buch, Trafitec
Trafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier Thomas Skallebæk Buch, Trafitec Overblik Baggrund Datagrundlag Metode Modeller Baggrund Vejkryds med dobbeltrettede cykelstier Supplement til speciale
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs merei den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.
Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.
Læs mereNotat. 20. februar 2014. Baggrundsnotat om taxi i busbaner. Opsummering
Notat Sagsnummer Sagsbehandler JEG Direkte +45 36 13 16 78 Fax - jeg@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 20. februar 2014 Baggrundsnotat om taxi i busbaner Opsummering Taxikørsel i
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og Miljøplan Detailanalyse af uheldsbelastede lokaliteter Baggrundsnotat 22. januar 2013 STS/IF/MKK
UDKAST Køge Kommune Trafik- og Miljøplan Detailanalyse af uheldsbelastede lokaliteter Baggrundsnotat 22. januar 2013 STS/IF/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Analyse... 4 2.1 Strækning Københavnsvej...
Læs mereTrafikuheld på Frederiksberg 2007
Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister
Læs mereSikre skoleveje. Introduktion. Kommunernes indsats. Søren Underlien Jensen, civilingeniør, Atkins Danmark Camilla Hviid Hummer, civilingeniør
Sikre skoleveje Af Søren Underlien Jensen, civilingeniør, Atkins Danmark Camilla Hviid Hummer, civilingeniør Omkring 80% af de danske kommuner udførte særlige indsatser med hensyn til skolebørns transport
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereTitel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere:
Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994 Udgivelsesår: 1994 Forfattere: Lene Herrstedt (projektleder) Michael Aakjer Nielsen Lárus Agústsson Karen Marie Lei Else Jørgensen N.O. Jørgensen Oplag:
Læs mereCykelstiers trafiksikkerhed
Cykelstiers trafiksikkerhed en før-efterundersøgelse af 46 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Denne artikel beskriver en undersøgelse af den sikkerhedsmæssige effekt af nye cykelstier i byer. Undersøgelsen
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereTrafikuheld på Frederiksberg
Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 4 Uheldssituation generelt 6 Personskader og trafikanttyper 7 Unge
Læs mereRisiko i trafikken 2007-2010. Allan Steen Hansen Carsten Jensen
Risiko i trafikken 2007-2010 Allan Steen Hansen Carsten Jensen Marts 2012 Risiko i trafikken 2007-2010 Allan Steen Hansen Carsten Jensen Marts 2012 Risiko i trafikken 2007-2010 Rapport 4, 2012 Marts 2012
Læs mereMan kan dog også straffes ved kørsel med en promille under 0,5, hvis man kører usikkert.
Den lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t indenfor tættere bebygget område 80 km/t udenfor tættere bebygget område 80 km/t motortrafikvej 130 km/t motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål er med
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereBilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Anlæg 27-07-2015 Bilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar. Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt Indre By Lokaludvalg
Læs mereUndgå højresvingsulykker. Vej- og trafiktekniske tiltag i signalregulerede kryds
Undgå højresvingsulykker Vej- og trafiktekniske tiltag i signalregulerede kryds Undgå højresvingsulykker Forebyg ulykkerne mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister i signalregulerede
Læs mereFærdselsuheld 2009. Road traffic accidents
FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten
Læs mereSmalle cykelbaner ved lyskryds
Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Juni 2010 Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Metode... 7
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereUDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009
UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereCITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3
VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereFærdselsuheld 2004. Road traffic accidents
Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00
Læs mereMere sikker på cykel i Randers
Mere sikker på cykel i Randers Før-og-efter uheldsevaluering Notat 5 2002 Søren Underlien Jensen Mere sikker på cykel i Randers Før-og-efter uheldsevaluering Notat 5 2002 Søren Underlien Jensen ere sikker
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereTRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs merePædagogisk personale i grundskolen
Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere
Læs mereNotat. Bilag 2. Vedr. indsigelse - dagligvarebutik på Linien 2
Notat Bilag 2 Vedr. indsigelse - dagligvarebutik på Linien 2 COWI s vurdering af ture til og fra dagligvarebutikken er baseret på erfaringstal fra etablering af lignende dagligvarebutikker og er CO- WI
Læs mereSikkerhedsstyrelsens fyrværkeristatistik 2006/07. Dette notat tegner et samlet billede af skader med fyrværkeri med specielt fokus på nytåret.
oktober 27 J. nr. 441-33-3 Sikkerhedsstyrelsens fyrværkeristatistik 26/7 Dette notat tegner et samlet billede af skader med fyrværkeri med specielt fokus på nytåret. Ved nytåret 26/7 blev der totalt i
Læs mereI e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.
Dato 17. juni 2014 Dokument 13/23814 Side Etablering af en ny udvidet overkørsel I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej
Læs mereEffekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler.
Effekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler. I forbindelse med udbygningen af Motorring 3 forventes anlægsarbejderne at medføre en omlejring af trafik til bl.a. (se figur 1). For
Læs mereDanmarks samlede resultater i PISA 2006
s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs mereLad mormor køre bilen
7 Lad mormor køre bilen Marlene Rishøj Kjær Forskningsresultater har gentagne gange peget på, at ældre ikke er mere trafikfarlige end andre aldersgrupper, og nye tal for DTU Transport viser samstemmende,
Læs mereVæsentligt fald i aktiveringsomfanget i 2015
Aktiveringsgrad Januar 216 Væsentligt fald i aktiveringsomfanget i 215 Aktiveringsgraden er faldet væsentligt mellem 214 og 215. Der er sket betydelige regelændringer som følge af beskæftigelsesreformen
Læs mereVejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 12 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner i byområder Rapport nr. 5 Dato: 1996 Forfatter:
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mere1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte
1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereRef. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf
Ref. MSL/- 28.07.2016 Advokateksamen Juni 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der
Læs mereHastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK
Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereUheld ved jernbaneoverkørsler
Udvikling og opdeling på sikringsform Søren Underlien Jensen Marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning... 3 1. Indledning... 5 1.1 Uheldsudtræk... 5 1.2 Organisering
Læs mereKonverteringsundersøgelse 2011 og 2012
Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereKonfliktteknikstudier
Konfliktteknikstudier Før- og efter evaluering af to Københavnske bykryds Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson August 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Konfliktteknikstudier
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af
Læs mereRevisorbranchens Ekspertpanel: Skat
Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens ekspertpanel om revisors syn
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereData for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007
Data for juni 2007 06. september 2007 Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Indhold 2 Personaleforbrug Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, grundløn, tillæg, genetillæg, pension
Læs mereUlykkesanalyse maj 2017
Ulykkesanalyse maj 17 Dataene i analysen er trukket fra Vejdirektoratets database, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Politiet får ikke kendskab til alle trafikuheld. Sammenligninger mellem
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereSikre rundkørsler. Søren Underlien Jensen. Indlægget er baseret på to projekter:
Søren Underlien Jensen Sikre rundkørsler Indlægget er baseret på to projekter: Cyklisters sikkerhed i rundkørsler finansieret af Cykelpuljen - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mere