Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s m 2 /kg 1 Overfladebehandling Grunding og maling Hulrum Type "Kompakt" 2 0 mm Vindspærre Type Gips 9 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,4 GPa s m 2 /kg Fugtkapacitet 3 Lav Isolering Type Rockwool A-batts 240 mm Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Dampspærre Type PE-folie 0, mm Vanddampdiffusionsmodstand 375 Gpa s m 2 /kg Placering På den kolde side af gipsplade mellem de to lag isolering Gipsplade Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Isolering Type Rockwool A-batts 45 mm Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Indvendig beklædning Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Byggeri og Sundhed Ernst Jan de Place Hansen December 09 Journal nr. 721-018 Nummerering Bemærkninger Identifikation i forhold til tidligere forsøgsrunder, ref. [2] N3A (nordvendt) S3A (sydvendt) Klink: 1 x 22 mm gran, høvlet på tre sider Planker til facadebeklædning blev grundet på savværket og blev efter opsætning malet med GORI 99 dækkende 1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af. 2: Elementet er ikke helt kompakt, idet der vil være isolerede, vandretløbende hulrum bag den klinklagte facadebeklædning. 3: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område.
Snittegning og foto Side 2 af 8 Ude Dampspærre Inde Figur 1. Facadeelement 11, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Klink var udført med 30 mm overlæg. Fugt- og temperaturfølere er markeret med rødt. Følerne var placeret 0 mm fra elementets nederste kant. Der var placeret en føler såvel i selve facadebeklædningen, samt i det "hulrum" der fremkom mellem den klinklagte facadebeklædning og vindspærren. Figur 2. Facadeelement 11 set udefra, november 09, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt facade (tv.) og sydvendt facade (th.). Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 05. I efteråret 08 blev dampspærren perforeret ved at skære 4 stykker ud svarende til 2,5 % af dampspærrens samlede areal. Formålet var at simulere forhold i praksis, hvor der hyppigt sker perforering af dampspærren, eller hvor dampspærren ikke er helt lufttæt ved kanterne. Se også [1]. Fugtmålinger Facadeelement 11 fugtindhold i de forskellige lag Figur 3 og 4 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element 11 i den nordvendte og den sydvendte facade, 0 mm fra elementets nederste kant.
Fugtindhold v ægt % Side 3 af 8 Kompakt, klink Element 11, Nord Figur 3. Fugtindhold (vægt-%) i element 11. Nordvendt facade. I facadebeklædning (klink, sort), i "hulrum" bag facadebeklædning (lys orange), bag vindspærre (lys violet) og i konstruktionstræ (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. "Kompakt" element. Modifikation af dampspærren i efteråret 08. Fugtindhold v ægt % Kompakt, klink Element 11, Sy d Figur 4. Fugtindhold (vægt-%) i element 11. Sydvendt facade. I facacadebeklædning (klink, sort), i "hulrum" bag facadebeklædning (lys orange), bag vindspærre (lys violet) og i konstruktionstræ (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. "Kompakt" element. Modifikation af dampspærren i efteråret 08. På nordsiden sås et aftagende fugtindhold i "hulrummet "bag facadebeklædningen, i hvert fald over de første 3 vintre. Der kunne ikke ses en lignende udvikling de andre steder i elementet. Med den første vinter som undtagelse var fugtindholdet i hele perioden højest i facadebeklædningen. På sydsiden blev det højeste fugtindhold målt i "hulrummet" bag facadebekldæningen og i facadebeklædningen. Det var ikke overraskende, da "hulrummet" (eller hulrummene, da der er ét bag hvert bræt i den klinklagte beklædning) nærmest kunne betragtes som en integreret del af facadebeklædningen. I konstruktionstræet måltes kun i en enkelt vinter fugtindhold der var mærkbart større end 12 vægt-% og aldrig over vægt-%. Sammenlignes nord og syd var niveauet for fugtindhold nogenlunde ens, dog var det i "hulrummet" bag facadebeklædningen mærkbart større mod nord end mod syd, men man kan kunne forestille sig, at placeringen af føleren i dette tilfælde har større betydning for måleresultatet end i elementer
med et regulært hulrum bag facadebeklædningen. Den primære forskel på nord og syd lå i varigheden af perioderne med et fugtindhold over 12 vægt- %. Side 4 af 8 Sammenligning af elementer ventileret, uventileret, kompakt I figur 5 og 6 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element 1, 4 og 11 i den nordvendte og sydvendte facade. Figur 7 og 8 viser på samme vis fugtindholdet på den varme side af vindspærren. Fugtindhold [vægt-%] Klink som facadebeklædning Nord i facadebeklædning Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Klink som facadebeklædning. Element 1 (sort, ventileret), element 4 (rød, uventileret) og element 11 (blå, "kompakt"), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtindhold [vægt-%] Klink som facadebeklædning Sy d, i facadebeklædning Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Klink som facadebeklædning. Element 1 (sort, ventileret), element 4 (rød, uventileret) og element 11 (blå, "kompakt"), 0 mm fra elementets nederste kant. Element 1 og 4 var opbygget på samme måde som element 11, dog havde element 1 ventilation af hulrummet bag facadebeklædningen, mens element 4 var uden ventilation af hulrummet. I element 11 var facadebeklædning og vindspærre i direkte kontakt ("kompakt"), hvis man fraregner de isolerede
hulrum der opstod mellem vindspærre og facadebeklædning pga. at facadebeklædningen var klinklagt. I alle elementer blev dampspærren modificeret i efteråret 08, som beskrevet for element 11 ovenfor. Side 5 af 8 Fugtindhold [vægt-%] Klink som facadebeklædning Nord, bag vindspærre Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Klink som facadebeklædning. Element 1 (sort, ventileret), element 4 (rød, uventileret) og element 11 (blå, "kompakt"), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtindhold [vægt-%] Klink som facadebeklædning Sy d, bag v indspærre Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Klink som facadebeklædning. Element 1 (sort, ventileret), element 4 (rød, uventileret) og element 11 (blå, "kompakt"), 0 mm fra elementets nederste kant. Der var stort set ikke forskel på fugtindholdet i facadebeklædningen i det ventilerede, det uventilerede og det "kompakte" element på nordsiden (figur 5), mens det uventilerede element skiller sig ud på sydsiden (figur 6). På nordsiden sås et aftagende fugtindhold gennem de tre første vintre i det ventilerede og det uventilerede element, hvorefter det stabiliseres. En tilsvarende udvikling kunne ikke observeres for det kompakte element. På sydsiden sås ingen udvikling. Sammenlignes fugtindholdet bag vindspærren var det på nordsiden størst i det kompakte element (figur 7), mens det på sydsiden var det ventilerede (figur 8). I begge tilfælde var fugtindholdet lavest i det uventilerede element.
Sammenlignes nord og syd var fugtindholdet både i det kompakte element og det uventilerede element størst på nordsiden. På sydsiden var fugtindholdet lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen, mens forskellen var ret lille på nordsiden. Side 6 af 8 Sammenligning af elementer tæthed af facadebeklædning I figur 9 til 12 sammenlignes fugtindholdet i element 11, 12 og 13, der alle var mere eller mindre kompakte elementer. Element 11 havde klink som facadebeklædning, element 12 havde én-på-to, og element 13 havde lodret panel, dvs. forskellen lå i facadebeklædningens tæthed. Kun element 13 var helt uden hulrum bag facadebeklædningen, mens element 11 og 12 havde små, isolerede, uventilerede hulrum pga. facadebeklædningens opbygning. Dampspærren i element 11 blev modificeret i efteråret 08, jf. ovenfor. Fugtindhold v ægt % Kompakt, tæthed af facadebeklædning Nord i facadebeklædning Figur 9. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. "Kompakte" elementer med forskellig facadebeklædning. Element 11 (sort, klink), element 12 (grøn, en-på-to) og element 13 (blå, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtføler i element 13 virker upålidelig. Fugtindhold v ægt % Kompakt, tæthed af facadebeklædning Sy d, i facadebeklædning Figur. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. "Kompakte" elementer med forskellig facadebeklædning. Element 11 (sort, klink), element 12 (grøn, en-på-to) og element 13 (blå, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant.
Fugtindhold v ægt % Side 7 af 8 Kompakt, tæthed af facadebeklædning Nord, bag v indspærre Figur 11. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. "Kompakte" elementer med forskellig facadebeklædning. Element 11 (sort, klink), element 12 (grøn, en-på-to) og element 13 (blå, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtindhold v ægt % Kompakt, tæthed af facadebeklædning Sy d, bag v indspærre Figur 12. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. "Kompakte" elementer med forskellig facadebeklædning. Element 11 (sort, klink), element 12 (grøn, en-på-to) og element 13 (blå, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. På nordsiden var fugtindholdet i facadebeklædningen højest i elementet med den tætteste facadebeklædning (panel, nr. 13) og lavest i den med den mest åbne beklædning (klink, nr. 11) (figur 9), men det målte fugtindhold i element 13 var så højt, at man kunne tvivle på følerens pålidelighed. På sydsiden var fugtindholdet gennemgående højest i elementet med en-på-to beklædning (figur ). På nordsiden var fugtindholdet bag vindspærren højest i elementet med panel som beklædning, mens der ikke var forskel på sydsiden (figur 11 og 12). Fugtindholdet var lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen og lavere i sydvendte elementer end i nordvendte, især bag vindspærren. Generelt var fugtindholdet ikke kritisk.
Skimmelsvampevækst Side 8 af 8 Figur 13 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset (M-index) i sydfacaden henhold til [2]. I nordfacaden sås ingen værdier for M-index større end 0. 6 M-index 5 4 3 2 1 0 Figur 13. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 11. Sydvendt facade. I facadebeklædning (sort), og i "hulrum" bag denne (lys orange). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. I overensstemmelse med figur 4 viser figur 13, at der ikke kunne forventes skimmelsvampevækst i element 11. Inspektion af facadeelementer sker i forbindelse med at fugtforsøgshuset pilles fra hinanden i løbet af eller 11. Litteratur [1] Hansen, E. J. de Place () Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen, København. Lokaliseret 03 på: http://www.skovognatur.dk/nr/rdonlyres/28acba1d-3e2e-48f7-83a6-ebb08bfab445/2934/slutrapportfugtitraefacaderii.pdf [2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33, pp.475-485.