Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd i Hørsholm Kommune 2014-2016 Side 1/1 Kontaktperson Hanne Vig Flyger Sundhedskoordinator Direkte tlf. 29232346 Vinderfoto fra Snapshot2013 konkurrencen i kategorien over 18 år Baggrund Sundhed og trivsel er et fælles anliggende for den enkelte, familie og netværk, lokalsamfundet, kommuner, regioner og stat. Den enkelte borger har ansvar for eget liv og for de valg og handlinger, som skaber sundhed og trivsel. Mens staten sætter de overordnede rammer for sundheden, er det et kommunalt ansvar at sikre sunde rammer og tilbud i lokalområdet, der fremmer sundhed og forebygger sygdom.
Hørsholm Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som giver alle borgere muligheden for at trives og leve et sundt og aktivt liv. Sundhed skal derfor være en naturlig del af Hørsholm borgernes hverdag uanset alder. Data fra Sundhedsprofilen, 2010 viser, at alkohol er en af de risikofaktorer, det er særlig relevant og udfordrende at forholde sig til for at fremme sundheden i Hørsholm Kommune (Sundhedsprofilen, 2010 ). Derfor er det fra politisk side besluttet, at indsatser for at fremme en sund alkoholkultur er et af tre prioriterede fokusområder i den sundhedspolitiske handleplan: Her ser vi sundheden i Hørsholm Kommune, som danner baggrund for den alkoholpolitiske handleplan og de indsatser og mål, der her er defineret. Side 2/2 Udover at forebygge uhensigtsmæssigt alkoholforbrug, er det også et kommunalt ansvar at tilbyde rådgivning og behandling til borgere med et risikabelt forbrug og afhængighed af alkohol. I handleplanen er indsatser mht. forebyggelse, tidlig indsats og behandling for forskellige målgrupper, der er iværksat og planlagt for perioden 2014-2016 beskrevet. Handleplanen skal betragtes som et dynamisk redskab, som fortløbende vil blive tilrettet og politisk forelagt. I marts 2014 publiceres Sundhedsprofilen for 2013, der kan give en indikation af, om vi er på rette vej og om der skal iværksættes yderligere indsatser på alkoholområdet. Alkoholadfærd - en sundhedsmæssig udfordring Der drikkes for meget i Hørsholm. Næsten hver tredje voksen har et forbrug, der på kort eller lidt længere sigt er farligt for helbredet. Mere end 1300 børn i Hørsholm vokser op i familier, hvor der drikkes for meget. Det har betydning for børnenes trivsel. Rigtig mange borgere har familie, venner eller arbejdskolleger med alkoholproblemer tæt inde på livet og kender til, hvor ødelæggende et storforbrug kan være for alle, der berøres. Vi læser jævnligt i den lokale presse om spritbilister. Kommunen møder borgere med alkoholproblemer i jobcentret, i socialforvaltningen, hjemmeplejen og ældreområdet. Mange indlæggelser blandt ældre på grund af fald hænger sammen alkohol.
De praktiserende læger møder mange borgere, der drikker meget. Mange har dårlig hjerte, sukkersyge, cancer eller andre kroniske sygdomme, og de sygdomme er vanskelige at behandle, når der er alkohol inde i billedet. Lægerne taler ikke meget med patienterne om disse sammenhænge måske fordi det er et tabuområde. Alkohol er et tabuemne. Mange vil sige, at kommunen ikke skal komme med hævede pegefingre eller moralske formaninger. Men det er et kommunalt ansvar at skabe rammer, der fremmer en sund alkoholkultur og faktisk er der mere end trefjerdedele af borgerne i Hørsholm, der ønsker forbud mod alkohol i sportshaller og idrætsklubber. (Jf. data fra sundhedsprofilen nedenfor). Side 3/3 I sundhedsprofilen opgøres personer med risikabel alkoholadfærd, som personer, der har mindst én af følgende typer alkoholadfærd: Storforbrug personen har et ugentligt alkoholforbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd Rusdrikkeri personen drikker mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed mindst én gang om ugen Tegn på alkoholafhængighed personen klassificeres på baggrund af en række spørgsmål (CAGEC-klassifikation). Alkoholadfærd i Hørsholm ifølge sundhedsprofilen 29 % har risikabel alkoholadfærd 32 % m. risikabel alkoholadfærd ønsker at nedsætte forbruget 23 % med risikabel alkoholadfærd bor sammen med børn 7 % med risikabel alkoholadfærd har fået rådgivning af deres læge 77 % ønsker alkoholforbud i sportshaller/ idrætsklubber Der er væsentligt flere mænd end kvinder med risikabel alkoholadfærd i Hørsholm Kommune. Risikabel alkoholadfærd er derudover mest udbredt blandt de 16-24-årige og borgere over 45 år. Der er en tendens til, at risikabel alkoholadfærd er mere udbredt blandt borgere med en lang videregående uddannelse sammenlignet med borgere med en kortere uddannelse. Det er meget almindelig at skyde på de helt unge, når det gælder alkohol, og danske unge drikker rigtig meget og alt for meget. Det
gør de også i Hørsholm. Noget tyder på at det er ved at ændre sig. Skolelægens undersøgelser af 9.- 10.- klasser viser, at de drikker mindre og mange starter senere med at drikke. Alkoholforbruget har betydning for den kommunale økonomi i forbindelse med medfinansiering af sygehuse og almen praksis, overførselsindkomster, hjemmepleje og omsorg og hjælpeforanstaltninger for børn og unge. For Hørsholm Kommune kan alkoholforbruget betyde en merudgift på formentlig omkring 35 mio. kroner ifølge Sundhedsstyrelsen. Side 4/4 Målgrupper og handlinger på alkoholområdet Fremme af en sund alkoholkultur er hele kommunens ansvar på tværs af politikområder. De rammer og betingelser, der er med til at skabe sunde vaner, fordeler sig på mange forskellige områder. Med denne handleplan lægges der op til at tænke sund alkoholkultur ind på tværs af centrene og på tværs af de politiske udvalg. De anbefalede indsatser skal således implementeres som en del af de eksisterende kerneydelser og politikker i kommunen, frem for alene at blive en indsats i teamet for sundhedsfremme og forebyggelse. De definerede målgrupper og indsatser i den alkoholpolitiske handleplan er et resultat af den tværgående proces med implementering af forebyggelsespakkerne og et resultat af prioriteringerne i budgetforliget 2013-2016. Der er tale om indsatser, der dels allerede er i gang sat og indsatser, som er prioriteret i budgetforliget samt forslag fra de enkelte fagudvalg i den indledende implementeringsproces. Indsatser og tilbud for de enkelte målgrupper er defineret i den alkoholpolitiske handleplan. Forebyggelsesindsatser Det overordnede mål er at skabe rammer, der motiverer til en sund og positiv alkoholkultur og formidle viden om alkohols skadelige effekter og anbefalinger for alkoholindtag. Der ligger et stort forebyggelsespotentiale i at opkvalificere de medarbejdere, som har den daglige tætte kontakt til borgerne, fx med kompetencer vedrørende tidlig opsporing/screening af risikabel alkoholadfærd, samt videreformidling af information om kommunale forebyggelses- og behandlingstilbud. Dermed skabes forudsætninger for at understøtte kommunens arbejde med at tænke sundhed ind i alle politikker og på alle områder
Hørsholm Kommune understøtter implementering af screening og tidlig opsporing. Medarbejdere på tværs af kommunen kompetenceudvikles og screeningsværktøjet implementeres. Hørsholm Kommune har fået tilskud fra Satspuljen til et tværfagligt samarbejde omkring matchgruppe 2 borgere med særlig fokus på psykisk mistrivsel og alkoholproblemstillinger. Projektet har indsatser i forhold til borgernes psykiske trivsel, arbejdsmarkedsparathed og handlemuligheder i forhold til sundhed (herunder særligt alkoholforbrug). Målet er at styrke samarbejdet på tværs af kommunens områder. Indsatsen er forankret i Center for Arbejdsmarked og i Sundhedscentret. Side 5/5 Hørsholm Kommune sætter løbende fokus på nationale kampagner og videreformidling af disse. Målet er at skabe debat om alkoholkultur og formidle vide. Hørsholm sætter alkoholkulturen i Nordsjælland i perspektiv i et tværkommunalt samarbejde om den nationale informationskampagne. Kampagnen gennemføres i samarbejde med Fredensborg, Helsingør, Gribskov og Allerød kommuner. Hørsholm Kommune vil involvere unge i kommunikationen af en sund alkoholkultur med det overordnede mål, at unge undgår et uhensigtsmæssigt og tidligt forbrug af alkohol og involveres i at skabe rammer, der understøtter en sund alkoholkultur. Der sættes fokus på et misbrugstema i gymnasierne, der omhandler både alkohol, rygning og stoffer. Der etableres samarbejdssnitflader på tværs med særligt fokus på at involvere unge og arbejde med rollemodeller. De unge inddrages i at udvikle alternative festmuligheder, rammer for udskænkning og holdningsændringer til at drikke sig fuld. Hørsholm Kommune vil gennem skolerne sikre en høj debutalder for alkohol og udviklingen monitoreres systematisk. Der spørges systematisk til alkoholdebut og forbrug ved udskolingsundersøgelsen i 9. klasse. Informationerne bruges til Sundhedsprofilen for børn og unge - herunder alkoholvaner.
Indsatser ved risikabel alkoholadfærd Det overordnede mål er tidligt at opspore en uhensigtsmæssig brug af alkohol hos borgere og tilbyde forebyggelsesinitiativer og tilbud om behandling ved uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol. Som det fremgår af data fra Sundhedsprofilen for 2010 er der mange borgere i Hørsholm Kommune med et for stort alkoholforbrug, og som ikke er i behandling for deres problem. Måske handler det om, at de faktisk ikke oplever at have et problem, der kan/skal gøres noget ved. Side 6/6 Det er ikke god politik at tillade dette, og derfor skal vi forsøge at påvirke udviklingen i en anden retning gennem vores kommunale medarbejdere, som har en stor kontakt med mange borgere. Det er et kommunalt ansvar at forsøge at påvirke folkesundheden i den rigtige retning og skabe mere lige vilkår for befolkningen, som også skal være parat til at tage et ansvar selv. Gennem vores professionelle funktioner i Hørsholm Kommune kan vi medvirke til en tidlig indsats. Det vil sige, at vi kan være opsøgende i forhold til børn og unge som lever i familier med rusmiddel problemer. Når vores medarbejdere i tilbud til børn og unge er klædt på til at spotte problemer, så er de også i stand til at handle på dem, og på den måde kan vi arbejde med forebyggelse frem for en meget sværere indsats, som en eventuel anbringelse medfører. Vores kommunale medarbejdere i Jobcentret, i ældrepleje og på vores kommunale botilbud vil have en funktion i forhold til voksne borgere med rusmiddelproblemer, herunder alkohol. Det er her, vi som kommunal myndighed har en stor mulighed for at tilbyde vores borgere samtale om f.eks. alkoholforbruget i dagligdagen og støtte dem i at ændre adfærd, hvis den er uhensigtsmæssig. En forudsætning for at kunne yde denne form for forebyggende borgerassistance er, at vi er undervist i identificering og intervention og er klædt på til at tage den svære samtale, til at reagere på signaler samt til at støtte en adfærdsændring, enten det handler om behandling eller rådgivning. Vi skal have kendskab til de forskellige kommunale muligheder for at støtte den enkelte borger, men også til hvorledes vi som f.eks. botilbud kan udarbejde en alkoholpolitik, der understøtter en sund alkoholkultur. Borgere, der
modtager kommunale ydelser, har behov for professionel støtte, så den skal vi også kunne give i en forebyggelsesoptik. Alkoholrådgivning og behandling Det overordnede mål er, at Hørsholm Kommune fortsætter og videreudvikler det gode tværfaglige samarbejde med henblik på at iværksætte en tidlig og forebyggende indsats, der er målrettet den enkelte borger og dennes familie med alkoholproblemer. Side 7/7 I Hørsholm Kommune modtager et stort antal mennesker professionel rådgivning og relevant behandling ved et skadeligt alkoholforbrug, men som tallene viser, er der behov for at flere borgere får den relevante støtte. Hørsholm Kommune har meget fokus på løbende kompetenceudvikling på flere niveauer blandt andet omkring tidlig opsporing og motiverende samtaler. Endvidere har vi en målsætning om at tage afsæt i et tværkommunalt samarbejde for at sikre en helhedsorienteret indsat for den enkelte borger og dennes familie i form af vejledning, rådgivning og information, hvilket er en forudsætning for at kunne træffe et aktivt valg om støtte. Hørsholm Kommune tilrettelægger på tværs af centrene forskellige aktiviteter, som f.eks. projekter målrettet den enkelte borger, tilbud til børn og unge, der vokser op i misbrugsfamilier samt udveksler erfaringer, nye metoder og ny viden, så det kan komme borgerne til gode. I dette samarbejde kan inddrages andre leverandører Primo 2013 er der ansat en sygeplejerske med kompetencer indenfor psykiatri og alkohol. Finansiering af indsatser på alkoholområdet De definerede indsatser i denne handleplan tager udgangspunkt i budgetaftalerne 2013-16 og 2014-2017. Handleplanen skal betragtes som et dynamisk redskab som fortløbende vil blive tilrettet og politisk forelagt, hvis der skal prioriteres ændringer i indsatserne. Sundhedsudvalget har i 2012 afsat 100.000 kr. og 2013 afsat 50.000 kr. til tværkommunal alkoholkampagne, som er gennemført i samarbejde med Fredensborg, Helsingør, Allerød og Gribskov Kommuner.
Der er i 2013 afsat 350.000 kr. til sygeplejerske med speciale indenfor psykiatri og alkohol, der skal sikre en særlig indsats for borgere, hvor misbrug er en del af hverdagen. Der er i budgetaftalen for 2014-2017 afsat 150.000 kr. til tidlig opsporing af risikabel alkoholadfærd i 2014. Midlerne afsættes til kompetenceudvikling af frontpersonale (pædagoger, lærere, hjemmehjælpere, socialrådgivere mv.). Indsatsen skal i 2014 evalueres Sundhedsudvalget med henblik på en vurdering af, om der til budget 2015 skal fremsættes et budgetønske om at videreføre initiativet. Side 8/8 Hørsholm Kommune har som en af 6 kommuner fået Satspuljemidler til det 3-årige projekt (2013-2016): Mening, sammenhæng og trivsel sunde veje mod jobbet tidlig opsporing og indsats mod skadeligt alkoholforbrug hos arbejdsledige i matchgruppe 2, som er i risiko for at fjerne sig fra arbejdsmarkedet. Det samlede budget er på 2.049.900 kr. heraf udgør 668.400 kr. egenfinansiering og 1.381.500 kr. er tilskud fra Satspuljen. Alkoholinterventionen og behandling er en del af kerneydelsen og den daglige drift i Center for Børn og Voksne. Vinderfoto fra Snapshot2013 konkurrencen i kategorien under 18 år
ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN 2014-2016 - Fokus på målgrupper og indsatser Målgruppe Forebyggelse Tidlig indsats Rådgivning og behandling Voksne kompetenceudvikling af frontperso- samtaler om alkohol korte rådgivende Tæt samarbejde på tværs om motivation for alkoholbehandling nale så de kan Nordsjællands Misbrugscenter kortlæg- opspore og gribe ger borgerens samlede situation, hvor ind, når de møder borgere med alkoholproblemer i sole og helbredsmæs- misbrug, psykosociasige forhold afdækkecialforvaltningen, jobcentret, sund- Ældre Arbejdsledige Alle målgrupper hedsplejen, skoler og daginstitutioner, hjemmepleje og henvise til relevante tilbud andetsteds i kommunen samarbejde med de praktiserende læger om en øget rådgivningsindsats i almen praksis samarbejde mellem alkoholbehandlingen, den sociale og beskæftigelsesmæssige indsats og familiebehandlingen og sundhedstilbud Screening og tidlig indsats Løbende fokus på nationale informationskampagner, samarbejde tværkommunalt korte rådgivende samtaler om alkohol korte rådgivende samtaler om alkohol Indsats ved styrket sygeplejefaglighed (alkohol og psykiatri) Tilbud om ambulant, dag- og døgnbehandling med udgangspunkt i den udarbejdede behandlingsplan Tæt samarbejde på tværs om at sikre en helhedsorienteret indsats (behandling, bolig, beskæftigelse) Side 9/9 Unge Samarbejde med gymnasium med særligt fokus på at involvere unge og Antabusbehandling hos egen læge Nordsjællands mis-
Børn i familier med misbrug arbejde med rollemodeller om undervisning om alkohol og normer for brug af alkohol ved fester og lignende samarbejde med skoler, forældrebestyrelser og gymnasier. Formålet skal være at udskyde alkoholdebut og mindske forbruget af alkohol og at informere børn og forældre om de belastninger, som børn lever med, når der drikkes for meget derhjemme. brugscenter Nordsjællands Misbrugscenter kortlægning omfatter også ægtefælle og pårørende Misbrugscenter kortlægning omfatter også børn Side 10/10 Pårørende i øvrigt Tilbud om pårørende samtaler i Nordsjællands Misbrugscenter