Patientinformation Dialyseadgangsvej Tunneleret hæmodialysekateter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center
Indhold Indledning Hvorfor skal du have et tunneleret dialysekateter? Billede af tunneleret dialysekateter hos en patient Anlæggelse af tunneleret dialysekateter Forholdsregler Nyttige informationer Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 8
Indledning Dette lille hæfte indeholder en kort information om en adgangsvej til hæmodialyse -tunneleret hæmodialysekateter i daglig tale kaldet tunneleret kateter eller tunneleret dialysekateter. Hæftet er ment som et supplement til den mundtlige information, som sygeplejerskerne på Hæmodialyseafdelingen, M13 eller i nyremedicinsk ambulatorium vil give dig. Tunneleret dialysekateter er en mere holdbar løsning end et akut dialysekateter og nemmere at skjule for omgivelserne. Hæftet indeholder en orientering om tunneleret dialysekateter, og hvad du skal være opmærksom på i det daglige samt i de tilfælde, hvor der opstår problemer. Permanent dialysekateter 2
Hvorfor et permanent dialysekateter? Hvis nyrernes funktion af en eller anden årsag er blevet så dårlig, at det er nødvendigt at rense blodet for affaldsstoffer ved hjælp af hæmodialyse, skal der anlægges en adgangsvej til blodbanen. Der kan være fire årsager til, at du skal have anlagt et tunneleret dialysekateter: blodet tilbage til kroppen igen. Kateteret lægges ind i en stor blodåre ved kravebenet og føres via en tunnel i huden ud på brystkassen. Uden på huden vil der være 2 korte slanger, som bruges som tilkobling til dialyseslangerne. Se billede næste side. Billede af en patient med tunneleret dialysekateter. At du har akut behov for dialyse på grund af pludselig nedsat nyrefunktion At din permanente adgangsvej ( AV fistel eller graft) ikke fungerer længere. At det ikke er muligt at lave en anden adgangsvej. At du skal have en stabil adgangsvej indtil din AV fistel eller graft bliver klar til brug Hvad er et tunneleret dialysekateter? Et tunneleret dialysekateter er et todelt rør lavet af silikone. Det ene rør bruges til at føre blodet fra kroppen til dialyse filteret, og det andet rør fører 3
Patient med permanent dialysekateter 4
Anlæggelse af et permanent dialysekateter Anlægges vanligvis i lokalbedøvelse - af karkirurgerne på sygehusene i Fredicia eller Kolding. Anlæggelsen kræver ikke indlæggelse, men blot observation et par timer efter. Man må indtage et mindre måltid inden anlæggelsen. Før anlæggelsen tages der blodprøver for at kontrollere at blødningstal og salte i blodet er i normalniveau. På anlæggelsesdagen møder du på det planlagte tidspunkt. Der kan bestilles transport ved behov herfor. Selve anlæggelsen tager ca. ½ - 1 time. Det tunnelerede kateter kan bruges til dialyse umiddelbart efter, men vi anbefaler først brug efter 1 døgn på grund af blødningsrisiko. Desuden sikres korrekt placering ved røntgen kontrol under anlæggelse. Kateteret syes fast ved kravebenet og til huden på brystkassen, så det ikke forskubber sig eller glider ud. Trådene ved halsroden kan fjernes efter 14 dage og trådene på brystkassen efter 1 måned. På det tidspunkt er kateteret vokset fast til huden. Forbinding ved et tunneleret dialysekateter. Det tunnelerede dialysekateter skal den første måned være dækket af en steril forbinding for at undgå betændelse. Ved hver dialyse skiftes forbindingen. Derefter anbefales der, at indstiksted og kateteret lades uden forbinding. Efter en måned må der tages brusebad uden at tildække kateteret. 5
Forholdsregler Hvad kan du gøre for at undgå infektion og andre komplikationer? Indenfor den første måned: Behold altid forbindingen på. Undgå at forbindingen bliver fugtig f.eks. ved brusebad. Hvis dette alligevel sker, skal forbindingen skiftes til en tør. Ved bad kan forbindingen dækkes med badeplaster, stomipose eller lignende. Undgå at forbindingen bliver snavset, f.eks. ved havearbejde eller lignende. Kontakt afdelingen hvis det bløder omkring kateteret og læg gaze hen over. Kontakt afdeling ved utilpashed, feber, smerter og rødme ved kateter samt op ad halsen Kontakt afdeling hvis klemmerne på kateteret ikke er lukkede, eller hvis propperne i enden på kateter benene mangler Kontakt afdeling hvis du kommer til at rykke voldsomt i kateter 6
Forholdsregler Efter den første måned: Efter den første måned bør brug af forbinding undgås med mindre indstiksted er rødt og væsker. Undgå at benytte svømmehal eller bade i havet. Hvis du ønsker dette, skal der tages specielle forholdsregler. Tal med en sygeplejerske eller læge om dette Klemmerne på kateteret skal altid være lukkede og propperne på enderne skal være skruet på. Hvis det bløder omkring kateteret, læg gaze hen over og kontakt straks afdelingen. Du må aldrig bruge saks og/eller skarpe genstande ved forbindingen, da klip i kateteret kan medføre en farlig situation. Vær opmærksom på utilpashed, feber, hævelse, rødme af huden, smerter eller sivning af væske fra indstikstedet i huden. Dette kan være tegn på betændelse Patient med rødme ved indstiksted 7
Nyttige informationer Du skal kontakte afdelingen straks hvis... Du får tegn på infektion ved kateteret Du bliver utilpas med andre symptomer Det bløder fra eller ved kateteret Du har fået et voldsomt ryk i kateteret eller det er gledet lidt ud Armen eller hånden hæver Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at ringe. Sygehus Sønderjylland Sønderborg M59/M60 - hæmodialyseafdelingen 74182560 Åbningstid: mandag til fredag kl. 07.00-21.24 lørdag kl. 07.00-14.24 søndag kl. 14.00-21.24 Udenfor åbningstiden kan vagthavende medicinsk læge kontaktes via informationen: 74182500 eller M13 nefrologisk afdeling: 74182113 8
Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsensvej 15, 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 15 15 www.sygehussonderjylland.dk regionsyddanmark.dk ID 15130. Udarb. af Vivi A. og Bente K. M59/M60. Godk. af Connie Hansen, Revideres juli 2014