STRATEGI 2020 RÅDGIVNING, version 2

STRATEGI 2020 RÅDGIVNING, version 2 Revideret oktober 2014

1. GENERELT OM UDVIKLINGEN... 4 1.1 Eksterne faktorer... 4 1.1.1 CI-udviklingen... 4 1.1.2 Kommunerne og den økonomiske recession... 6 1.1.3 Stigende konkurrence... 6 1.1.4 Den teknologiske udvikling... 7 1.2 Generelt om det specialiserede socialområde:... 7 1.2.1 Etablering af afdelingen Administration, IT og Support... 8 1.2.2 Skærpede krav til dokumentation og effektmåling... 8 1.2.3 Kontorfællesskaber med Tolkebooking... 8 1.3 Tidshorisont for strategiplanens overordnede temaer:... 9 1.3.1 På kort sigt:... 9 1.3.2 På lang sigt:... 10 2. DØVEKONSULENTERNE... 11 2.1 Målgrupper for døvekonsulenterne... 11 2.2 Tilgang af nye unge brugere... 12 2.3 Brugere med mere komplekse funktionsnedsættelser... 13 2.4 Nye rådgivningsområder... 14 2.4.1 Rådgivning til forældre med døve/hørehæmmede/ci-opererede børn... 14 2.4.2 Rådgivning til mennesker med et alvorligt høretab... 15 2.4.3 Rådgivning til hørehæmmede i relation til arbejde og uddannelse... 15 2.4.4 Aftale med Uddannelsesstyrelsen... 16 2.5 Tendens til specialisering de seneste år... 16 2.5.1 Forældrevejledning til døve... 17 2.5.2 Ældrevejledning til døve... 17 2.5.3 Rådgivning til unge under uddannelse... 17 2.5.4 Behov for særlige tilbud til døve i relation til arbejdsmarkedet... 18 2.6 Vidensområder... 18 2.6.1 Familieområdet... 19 2.6.2 Arbejdsmarked og uddannelse... 20 2.6.3 Seniorer... 20 2.6.4 Borgere med særligt behov... 21 2.6.5 Psykiatri... 21 2.6.6 Rådgivning til hørehæmmede og CI-brugere et nyt specialområde... 21 2.7 Samarbejde med brugerorganisationerne... 22 2.8 Sammenfatning af kravene til døvekonsulenterne... 23 2.9 Tidshorisont for strategiplanen... 24 2.9.1 På kort sigt... 24

2.9.2 På længere sigt... 26 3. DØVBLINDEKONSULENTERNE... 27 3.1 Målgrupper for døvblindekonsulenterne... 27 3.1.1 Mennesker med døvblindhed, som er tegnsprogsbrugere... 27 3.1.2 Mennesker med døvblindhed, som er talebrugere... 28 3.1.3 Usher 2 opsporing... 28 3.1.4 Ældre med KAHS (kombineret aldersbetinget høre- og synsnedsættelse)... 29 3.2 Kommuner, der ikke har betalingsaftale... 30 3.3 Udvikling af nye tilbud... 30 3.3.1 Tilbud til døvblinde familier... 31 3.3.2 Undervisning i mobility til tegnsprogsbrugere... 31 3.3.3 Undervisning i alternativ kommunikation... 32 3.4 Kontaktpersonordningen... 32 3.4.1 Undervisning og supervision... 32 3.4.2 Samarbejde med brugerorganisationerne... 33 3.5 Tidshorisont for strategiplan... 34 3.5.1 På kort sigt... 34 3.5.2 På længere sigt... 34 4. FAMILIETEAMET... 35 4.1. Overtagelse af forældrevejledningen:... 35 4.1.1 Finansiering af forældrevejledningen:... 36 4.2. Familiekonsulentordningen:... 36 4.2.1 Sagstilgang fra 2014... 36 4.2.2 Krav om fleksibilitet... 37 4.2.3 Psykolog... 37 4.2.4 Nye tilbud:... 38 4.2.5 Konkurrence... 39 4.2.6. Udfordringer... 39 4.3. Tidshorisont for strategiplanen... 39 4.4. På længere sigt... 40 5. ADMINISTRATION, IT OG SUPPORT... 41 5.1 Administrative opgaver... 41 5.2 Specialiserede arbejdsopgaver... 42 5.3 Ny teknologi og undervisning... 43 5.3.1 Webkommunikation... 44 5.3.2 Videooptagelser til visning on-demand... 45 5.4 Fælles driftsmæssige fordele... 45 5.5. Tidshorisont for strategiplanen for Administration, IT og Support... 45

1. GENERELT OM UDVIKLINGEN Når man skal forsøge at lave en langsigtet strategiplan, er det nødvendigt at se på, både hvilke udviklingstendenser der er på døve- og døvblindeområdet, men også hvordan samfundsudviklingen tegner sig generelt. Der er flere udefra kommende faktorer, som har betydning for CFD og RÅDGIVNING de kommende år, nemlig CI-udviklingen, den økonomiske samfundskrise og desuden markedsgørelsen af den offentlige sektor med deraf følgende stigende konkurrence. I første version af strategiplanen fra 2012 nævnte vi desuden den interne udfordring med et forestående generationsskifte. I konsekvens heraf gennemførtes i efteråret 2013 i RÅDGIV- NING en større strukturændring, hvor der samtidig blev ansat 2 nye faglige ledere og en teamleder. Dermed er generationsskiftet på plads i RÅDGIVNINGs faglige ledelse. Der har traditionelt igennem årene været et tæt samarbejde mellem Tolkebooking og RÅD- GIVNING, og flere steder i landet er der tale om kontorfællesskab med deling af mødelokaler og andre kontorfaciliteter. Den stigende konkurrence og udbudspolitik indenfor tolkeområdet har medfødt en øget usikkerhed omkring fremtiden, som også vil have stor betydning for RÅDGIVNING og vores muligheder for at bevare eksisterende lejemål. Dette skal der også tages højde for i den fremtidige strategi. 1.1 Eksterne faktorer 1.1.1 CI-udviklingen I Danmark startede man med at tilbyde døvfødte børn CI-operationer i 1993 og siden er udviklingen gået meget hurtigt på dette område. Siden omkring år 2000 er børnene blevet opereret før et års alderen, og de har siden 2006 fået tilbudt CI på begge ører. Resultaterne er så fine, at de fleste børn kan lære at udnytte deres hørelse og at kommunikere på dansk. De bliver enkeltintegreret i normalskolerne og vokser derfor op uden tegnsprog. Konsekvensen af denne udvikling er, at samtlige døveskoler i landet nu har betydeligt færre børn end tidligere. Der er på skolerne sket en omstilling fra skoletilbud til konsulenttilbud og STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). GENERELT OM UDVIKLINGEN 4

Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg, CDH (tidligere Aalborgskolen): Siden 2007 er elevtallet faldet med over 60 %. Der var i skoleåret 2012/13 indskrevet 18 elever i skoletilbuddet, heraf kun fem uden tillægshandicaps. For skoleåret 2014/2015 er tallet faldet til 11. Man regnede i 2012 med et fald på 1 elev årligt de kommende år. Faldet er altså blevet større end forventet.de fleste elever på skolen har andre funktionsnedsættelser end døvhed. Langelinieskolens afdeling for børn og unge med høretab i København (tidligere Skolen på Kastelsvej): Siden 2007 er skolens elevtal faldet med mere end 50 % %. Afdelingen havde et elevtal på 33 for skoleåret 2012/2013. For skoleåret 2013/2014 var tallet 31. I Juni 2014 oplyste skolen, at man forventede 26 elever for skoleåret 2014/2105. En meget stor del af eleverne på skolen på Kastelsvej har ifølge det oplyste andre funktionsnedsættelser. På Center for Høretab i Fredericia (tidligere Fredericiaskolen): Elevtallet er her faldet med 40 % siden 2007. Skolen forventede 38 elever indskrevet i skoleåret 2012/2013. En meget stor del af nuværende elever har andre problemer end hørenedsættelsen - enten tillægshandicaps eller adfærdsmæssige problemer. Der var i skoleåret 2011/2012 10 døve elever, som var helt tegnsprogsafhængige. Resten brugte dansk tale eventuelt kombineretmed tegn. For skoleåret 2014/15 er der på døveskolen i Fredericia 37 elever i barneskolen. Nyborgskolen/STU på CDH: Skolens elevtal var i perioden 2007 til 2012 faldet med 70 %. Af samme grund besluttede Region Syddanmark at lukke skolen i Nyborg fra sommeren 2012 og flytte den til Fredericia sammen med døveskolen her, som også hører under Region Syddanmark. Tilbuddet til de børn, som tidligere fik et tilbud i Nyborg, gives nu som et STU forløb og er en del af CDH s tilbud. I skoleåret 2014/15 er der 16 STU elever på CDH. Samarbejde mellem skolerne og døvekonsulenterne: Der har igennem årene været et tæt samarbejde mellem døveskolerne og døvekonsulenterne ifm udskrivning af døve elever. De fleste nye brugere af døvekonsulenternes tilbud er kommet via døveskolerne, først og fremmest Nyborgskolen. Selvom døveskolerne har færre elever end tidligere, er det stadig vigtigt at have et tæt samarbejde med alle døveskolerne for at kunne give et rådgivningstilbud til de elever, som forlader skolerne og skal i gang med en uddannelse eller have et arbejde. Desuden må man også forsøge at etablere et samarbejde med de lokale PPR kontorer med henblik på at synliggøre konsulenternes tilbud for elever med CI i normalsystemet, som måtte have behov for specialrådgivning. GENERELT OM UDVIKLINGEN 5

1.1.2 Kommunerne og den økonomiske recession Den generelle samfundsmæssige krise, som vi har oplevet i Danmark siden 2008 har betydet store budgetmæssige vanskeligheder for landets kommuner. De fleste steder har man i flere år haft den store sparekniv fremme og vi har set, at også handicapområdet er blevet ramt hårdt. Der er i kommunerne skærpet opmærksomhed omkring de ydelser, som stilles til rådighed af eksterne leverandører. Man vil kende det nøjagtige indhold i ydelsen og ønsker i højere grad individuelt fastsatte priser, som er gennemskuelige i stedet for standardydelser/priser, som vi har været vant til. Desuden oplever vi et pres med hensyn til opsigelsesvarsler. Mange kommuner ønsker maksimalt en måneds opsigelse på deres aftaler. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på kommunernes forskellige kulturelle og politiske forskelligheder og tilpasser vores tilbud efter de behov og krav, den enkelte kommune har. Nogle kommuner ønsker fx at have så mange tilbud som muligt i eget regi, andre er mere indstillet på at købe specialiserede ydelser fra eksterne leverandører. Dette stiller store krav til vores fleksibilitet og evne til at samarbejde med de kommunale medarbejdere og afpasse vores tilbud efter deres ønsker. Selvom der nu i 2014 udsendes politiske signaler om, at den værste krise er overstået, er kommunernes økonomi stadig under pres. Der skal hvert år findes besparelser, bl.a. på handicapområdet, hvilket vi tydeligt mærker i RÅDGIVNING, hvor vi jævnligt må redegøre for vores tilbud på møder med kommunale myndigheder, som vil vide præcist hvad de får for pengene. 1.1.3 Stigende konkurrence Den stigende markedsgørelse, som har fundet sted indenfor hele den offentlige sektor de seneste år, har også skærpet konkurrencen betragteligt. Der er kommet mange private udbydere på markedet, herunder enmandsfirmaer, som byder ind på de områder, vi hidtil har anset for vores. Også institutioner indenfor tilgrænsende områder går i konkurrence med os for at overleve. Dette gælder også skolerne, som vi har set byde ind med tilbud om efterværn, mentorordning, hjemmevejledning m.v. Konkurrencen giver anledning til mange overvejelser af etisk karakter omkring samarbejde, åbenhed og også om grænser for, hvor vi selv byder ind på samarbejdspartneres områder. GENERELT OM UDVIKLINGEN 6

Endvidere udsætter konkurrencen os for et fagligt pres. Vi skal i stadig højere grad dokumentere vores indsats og vores faglighed bevise, at man hos Center for Døve får den bedste ydelse til den mest fordelagtige pris. 1.1.4 Den teknologiske udvikling Det går meget stærkt på det IT- teknologiske område for øjeblikket, og det er vigtigt, at vi i RÅDGIVNING er up to date med udviklingen og har mulighed for at anvende de nyeste kommunikationsteknologiske muligheder - både i kontakten med vores brugere og i forbindelse med vores interne samarbejde. Vi er kommet langt de seneste år, hvor vi har fået mulighed for at benytte videotelefoni og SMS i kontakten med borgerne. Vi har også på de fleste kontorer har fået mulighed for at benytte videokonference og/eller Lync/Polycom som en mulighed, der i nogle tilfælde kan erstatte fysiske møder og dermed spare konsulenttimer og transportudgifter. Der skal dog fortsat arbejdes på en bedre implementering og anvendelse af de tilgængelige muligheder indenfor RÅDGIVNING og på at udbygge mulighederne for at benytte Lync og/eller Polycom til ekstern kommunikation, sådan at man kan kommunikere med tegnsprogsbrugerne ved hjælp af webkamera. Det er også vigtigt løbende at følge den teknologiske udvikling tæt, sådan at vi fortsat kan tilbyde borgerne at kommunikere med dem via den nyeste kommunikationsteknologi. I forhold til intern brug af videokonference skal der arbejdes med tilbud om undervisning, hvor ikke alle skal rejse efter tilbuddet, men kan følge med via videokonference. Der skal desuden arbejdes med optagelse af undervisningssekvenser, som kan gemmes og vises on demand. 1.2 Generelt om det specialiserede socialområde: Siden 2012, hvor vi udsendte første version af denne strategiplan, er der sket meget indenfor det specialiserede socialområde. En opfølgning på Kommunalreformen i 2012/2013 resulterede i, at man i begyndelsen af 2014 i statsligt regi iværksatte en kortlægning og en nærmere undersøgelse af alle de objektivt finansierede tilbud om specialrådgivning, herunder døvekonsulentordningen ved CFD. Med virkning fra den 1.7. 2014 blev der foretaget lovændringer, som samlede finansiereingen af alle specialrådgivningstilbud under VISO (den statslige videns- og specialrådgivningsinstitution). GENERELT OM UDVIKLINGEN 7

Eneste undtagelse er døvekonsulentordningen under CFD, som Socialministeriet besluttede at videreføre som en samlet ordning under CFD. Socialministeriet udsendte, med virkning fra 1. juli 2014, en revideret bekendtgørelse om fortsat finansiering af døvekonsulentordningen efter objektive kriterier. Døvekonsulentordningen er dermed det eneste tilbud om specialrådgivning, som stadig betales af kommunerne efter objektive kriterier. 1.2.1 Etablering af afdelingen Administration, IT og Support Ved den strukturændring som blev foretaget i RÅDGIVNING efteråret 2013 blev også etableret en ny afdeling, ADMINISTRATION, IT og SUPPORT, bl.a. med det formål at sætte mere fokus på IKT området og støtte og opkvalificere alle ansatte i brugen af de kommunikationstekniske muligheder. Formålet var desuden at sikre en bedre udnyttelse af de administrative medarbejderes kvalifikationer på landsplan og give mulighed for en vis specialisering i forhold til interesser og kvalifikationer. 1.2.2 Skærpede krav til dokumentation og effektmåling Det blev med VISO s undersøgelser af det specialiserede område tydeligt, at man fra Socialministeriet fremover vil skærpe kravene til evidens, dokumentation og effektmåling på alle områder, som hører under VISO. Dette vil komme til at gælde døvblindekonsulentordningen, som delvist finansieres af VISO. Men vi skal de kommende år være opmærksomme på, at vi indenfor døvekonsulentordningen er fuldt på højde med VISO s tilbud, sådan at vi skal kunne fremlægge den samme type dokumentation, som kræves af VISO s leverandører. 1.2.3 Kontorfællesskaber med Tolkebooking De fleste steder i landet har RÅDGIVNING, som nævnt i indledningen, kontorfællesskab med Tolkebooking. Hvordan Tolkebookings fremtid tegner sig, vil derfor have afgørende betydning for RÅDGIVNING og muligheden for at videreføre de nuværende kontorfaciliteter, hvor huslejeudgiften deles mellem de to områder. I skrivende stund er der indgået aftale om et nyt kontorlejemål i København. Kontoret flytter således 1. februar fra nuværende lokaler på Jagtvej, som deles med Tolkebooking til andet lejemål i Valby. For Tolkebookings vedkommende er det besluttet at der indrettes kontorfaciliteter til dem i tilknytning til hovedadministrationen i Gladsaxe. I Århus er der også sket ændringer for Tolkebooking siden 2012, idet Tolkebooking her er flyttet til mindre kontorlokaler, dog i samme bygning som RÅDGIVNING. GENERELT OM UDVIKLINGEN 8

Det er nødvendigt at se på de to lejemål i Odense og Fredericia inden udgangene af 2015, idet Tolkebooking har overvejelser om en samling af al administration i Fredericia. Det skal derfor overvejes: Om RÅDGIVNING selv kan opretholde nuværende lejemål i Odense eller der skal indgås aftale om mindre kontorlokaler Om Kontoret i Fredericia er stort nok til at rumme både Tolkebooking og RÅDGIVNING på sigt eller der skal søges nye og større lokaler i Fredericia Det skal desuden besluttes, om en samling af RÅDGIVNING i Odense og Fredericia er en fordel, eller om det er klogere fortsat at have lokalkontorer begge steder 1.3 Tidshorisont for strategiplanens overordnede temaer: 1.3.1 På kort sigt: Inden udgangen af 2016 skal der arbejdes med følgende problemstillinger for RÅDGIVNING generelt: Der skal arbejdes mere målrettet med evidens og effektmåling indenfor alle RÅDGIVNINGs faglige områder. Vi skal i højere grad være bevidste om, hvilke indsatse, der virker og have udviklet redskaber til at måle og dokumentere effekten af vores indsatser. Vi skal i gang med brugerundersøgelser, som en del af vores dokumentation. Her skal både borgere og kommunale medarbejdere spørges. Skabeloner til brugerundersøgelser udvikles i et samarbejde med Kompetencecenteret/HR afdelingen på CFD. Inden udgangen af 2016 skal der foreligge en brugerundersøgelse på døveområdet. Der skal udformes en konkret plan for udviklingsmulighederne for webkommunikation med borgere og i forhold til det interne samarbejde i RÅDGIV- NING. Inden udgangen af 2015 skal der lægges en plan for kontorerne i Fredericia og Odense i et samarbejde med Tolkebooking. GENERELT OM UDVIKLINGEN 9

1.3.2 På lang sigt: Der skal arbejdes videre med brugerundersøgelser indenfor samtlige faglige områder i RÅDGIVNING, hvor erfaringerne fra døveområdet indgår. GENERELT OM UDVIKLINGEN 10

2. DØVEKONSULENTERNE Døvekonsulentordningen har altid været det bærende fundament for RÅDGIVNING. De regionale kontorer blev oprindelig oprettet til døvekonsulenterne, som længe var de eneste konsulenter til at betjene både døve og døvblinde tegnsprogsbrugere. Først i begyndelsen af 1990 erne kom døvblindekonsulenterne og familiekonsulenterne til, men stadig er det døvekonsulentordningen, som er den største og mest stabile indtægtskilde for RÅDGIVNING. Døvekonsulentordningen har i foråret 2014 været genstand for en undersøgelse og revurdering af dens finansieringsgrundlag. Resultatet blev en videreførelse af den hidtidige finansiering, jf. BEK nr. 816 af 27.06 2014, som afløste den tidligere bekendtgørelse. Døvekonsulentordninger er derfor fortsat finansieret af landets kommuner efter objektive kriterier, det vil sige udgiften deles i forhold til indbyggertal. 2.1 Målgrupper for døvekonsulenterne Døvekonsulenternes tilbud har primært været rettet mod voksne døve og svært hørehæmmede tegnsprogsbrugere fra afslutningen af skoleforløbet og resten af livet. Det har altid været en kerneydelse for døvekonsulenterne at kunne yde rådgivning til døve borgere direkte på tegnsprog uden brug af tegnsprogstolk. Rådgivningstilbuddet har omfattet hele det sociale spekter med rådgivning om uddannelsesmuligheder, vejledning omkring jobfremskaffelse og jobfastholdelse, familieproblemer, pensionsspørgsmål, og psykiske vanskeligheder. Endelig består arbejdet i at sikre, at den enkelte borger på tegnsprog får mulighed for sammen med en tegnsprogskyndig konsulent at reflektere og forholde sig til egen livssituation i forhold til de forventninger, der stilles fra det omkringliggende samfund. Der er og vil nok i fremtiden være et stort behov for meget individuel rådgivning til døve borgere, som på forskellig vis og med forskellige forudsætninger får behov for differentierede vejledningsforløb. Når vi ser på CI-udviklingen og konsekvenserne for døveskolerne med dalende elevtilgang, må vi forudse, at der på sigt vil være færre unge tegnsprogsbrugere, som efterspørger rådgivning fra døvekonsulenterne. Blandt den gruppe af unge, som er blevet opereret fra år 2000, er der kun få, som ikke profiterer af deres CI, og kun benytter tegnsprog i kommunikationen. De fleste døve børn gennemfører i dag deres skolegang som enkeltintegrerede i normalskolerne og anvender ikke tegnsprog. Der er enkelte elever, som efter en årrække at have været enkeltintegreret overflyttes til en døveskole, men disse er også talebrugere og har ikke lært tegnsprog. GENERELT OM UDVIKLINGEN 11

På døveskolerne i dag er der ganske få elever, som kan betragtes som ægte tegnsprogsbrugere. Der anvendes støttetegn til elever, som har behov for dette, men ikke tegnsprog uden stemme. Der er således de seneste år indenfor børneområdet sket en udviskning af grænserne mellem tegnsprogsbrugere og ikke tegnsprogsbrugere, og der er opstået nye sprogformer, hvor støttetegn anvendes sammen med dansk i varieret omfang. Dette må nødvendigvis give anledning til, at vi indenfor døvekonsulentordningen får en revurdering af, hvem vores tilbud retter sig mod. Vi kan ikke som tidligere alene bruge tegnsproget som målestok, men må i højere grad se på funktionen og behovet for rådgivning. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, om de unge CI-brugere, som er integreret i folkeskolerne, vil efterspørge specialrådgivning fra døvekonsulenterne, eller om de kan klare sig med de almindelige kommunale tilbud. Også her anses funktionen for at være afgørende. I Capacents udredning af tolkeområdet fra april 2009 anslog man, at der først fra 2018 vil ske ændrin-ger i behovet for tegnsprogstolk til uddannelse, det vil sige når de børn, som fra år 2000 blev tidligt opererede, bliver voksne. Døvekonsulentordningen havde ved udgangen af 2013 kontakt med 160 borgere med CI. Der er her tale om en gruppe af døve, som i en sen alder har valgt at lade sig operere og som fortsat i uddannelses- og arbejdssammenhæng har behov for tegnsprog. Gruppen har fået et meget forskelligartet udbytte af CI behandlingen og har derfor fortsat behov for individuel støtte og vejledning. 2.2 Tilgang af nye unge brugere I konsulenternes årsberetninger for perioden 2010 til og med 2013 kan man se, at der har været et glidende fald i antallet af unge under 18 år, som døvekonsulenterne havde kontakt med. Det er små tal - fra 19 i 2010 til 14 i 2013, men tendensen er alligevel færre henvendelser fra unge brugere. Med en lukning af Nyborgskolen og flytning til Center for Høretab i Fredericia har der ikke længere været en automatik i henvisningen fra skoletilbud til rådgivning hos døvekonsulenterne, som vi har været vant til. Man skal dog ikke glemme, at der stadig vil være unge døve/svært hørehæmmede, som har behov for konsulenternes rådgivningstilbud. Dette gælder både de kommende år, hvor de sent opererede skal i gang med uddannelse, men også efter dette tidspunkt, idet man må GENERELT OM UDVIKLINGEN 12

regne med, at en mindre gruppe børn/unge ikke vil profitere optimalt af deres CI. Disse unge vil på grund af kommunikationsproblemer have et behov for specialrådgivning, og det samme vil de kommunale medarbejdere, som kommer i kontakt med dem. Det vil derfor være vigtigt, at der skabes kontakt til disse unge døve med oplysning om muligheder for specialrådgivning, hvor de befinder sig i landet: På døveskolerne i Aalborg, Fredericia og København På centerskolerne i hele landet På efterskolerne, der har tilbud til hørehæmmede På Castberggård Via PPR-kontorerne i kommunerne Via UU-vejlederne i kommunerne Via brugerorganisationerne og forældreforeningerne På alle døvekonsulentkontorerne bør der derfor fremover laves årlige planer for, hvordan man kommer ud til ovennævnte skoler og institutioner med tilbud om rådgivning lokalt. 2.3 Brugere med mere komplekse funktionsnedsættelser Som nævnt tyder alt på, at behovet for specialrådgivning blandt de unge CI-brugere fremover vil være faldende. Den gruppe, som fortsat vil efterspørge specialrådgivning, er primært unge som ikke profiterer tilstrækkeligt af deres CI, og ifølge oplysninger fra døveskolerne, har disse unge ofte andre problemer end hørenedsættelsen. Der kan være tale om både fysiske, psykiske eller sociale problemer. På trods af, at disse unge vil have kommunikationsproblemer, er det ikke sikkert, at de vil være tegnsprogsbrugere. Døvekonsulenterne skal derfor fremover stadig have viden indenfor døveområdet, men også supplere denne viden for at kunne betjene de nye brugergrupper: Døvekonsulenterne skal have viden om CI Have en generel viden om tekniske hjælpemidler Have bred samfundsmæssig viden og kendskab til en stadig mere kompleks lovgivning Beherske både tegnsprog og tegnstøttet kommunikation GENERELT OM UDVIKLINGEN 13

Alt i alt tyder udviklingen på, at vi fremover vil se en gruppe af velfungerende CI-brugere, som vil kunne klare sig med den rådgivning, som kan fås via normalsystemerne. Desuden vil en forholdsmæssig større del af konsulenternes brugere have andre funktionsnedsættelser end høretabet med behov for mere intensiv rådgivning og støtte. Dette stiller øgede krav til fagligheden med særlig viden om andre funktionsnedsættelser, herunder psykiatriske og psykologiske problemer i tilknytning til hørehandicappet. 2.4 Nye rådgivningsområder Med det forventede fald i antallet af tegnsprogsbrugere, må vi forudse, at døvekonsulentordningen vil kunne komme under pres, selvom det medio 2014 blev besluttet at videreføre ordningen som et objektivt finansieret tilbud. Det skal i den sammenhæng understreges, at der vil være et behov for et tilbud om specialrådgivning til døve og svært hørehæmmede i rigtig mange år fremover. For at kunne opretholde et landsdækkende tilbud, kræves en ordning af en vis størrelse. Det må derfor afsøges, om konsulenternes rådgivningstilbud kan anvendes indenfor tilgrænsende områder indenfor både børne- og voksenområdet, hvis der er udækkede behov, hvor døvekonsulenternes ekspertise kan anvendes. 2.4.1 Rådgivning til forældre med døve/hørehæmmede/ci-opererede børn Døveskolerne har hidtil varetaget rådgivningen til forældre med døve børn indtil afslutningen af skoleforløbet. I takt med at døveskolerne indskrænker, skønnes der at opstå et nyt behov for rådgivning, specielt ved overgangen mellem skole og ungdomstilbud, herunder et behov for generel vejledning om høretekniske hjælpemidler i uddannelsessituationer. Der kommer også nu henvendelser fra forældre, som fx. søger hjælp til at få bevilget ophold til deres store børn på et STU tilbud. Generelt skal vi være meget opmærksomme på, hvad der sker på børneområdet i disse år, hvor ændringerne foregår så hurtigt. Der vil hurtigt kunne opstå huller med manglende tilbud om rådgivning, hvor døvekonsulenternes ekspertise vil kunne anvendes på børne- og ungeområdet. Døvekonsulenterne har en stor paratviden om hele det sociale område, herunder om uddannelsesmuligheder og vil kunne løfte denne opgave. GENERELT OM UDVIKLINGEN 14

2.4.2 Rådgivning til mennesker med et alvorligt høretab Døvekonsulenterne oplever allerede nu, at de får henvendelser fra hørehæmmede borgere, som ikke er tegnsprogsbrugere, men som søger rådgivning, fordi der ikke eksisterer et rådgivningstilbud til hørehæmmede, hvor de bor. Der ser således ud til at være et udækket behov for rådgivning flere steder i landet til hørehæmmede voksne, som er dansktalende. Denne gruppe har traditionelt ikke været omfattet af den objektivt finansierede døvekonsulentordning, men døvekonsulenterne besidder en ekspertise, som kan anvendes langt bredere end til gruppen af tegnsprogsbrugere. Vi vil som nævnt i afsnit 2.1. også se, at grænserne mellem tegnsprogsbrugere og ikketegnsprogsbrugere vil blive udvisket de kommende år, hvor de nye CI brugere kommer til. Vi vil se, at vores tidligere brugergrupper vil anvende en bred vifte af kommunikationsformer, spændende fra dansk til forskellige versioner af dansk med støttetegn. Kun få af de nytilkomne CI brugere vil anvende rent tegnsprog. Derfor er det relevant at få drøftet, hvem døvekonsulenternes tilbud skal rettes til fremover er det kun de ægte tegnsprogsbrugere, eller er det også CI-brugere og hørehæmmede, som ikke er dækket ind af kommunernes og regionernes tilbud om rådgivning? 2.4.3 Rådgivning til hørehæmmede i relation til arbejde og uddannelse Siden begyndelsen af 2010 har CFD haft et tilbud om specialrådgivning til gruppen af hørehæmmede i relation til uddannelse og arbejde. Tilbuddet er etableret som indtægtsdækket virksomhed primært rettet mod brugere og kommuner på Sjælland. Det har taget tid at få ordningen løbet i gang i en tid, hvor kommunerne er presset på økonomien, men der ser i skrivende stund ud til at være en stigende efterspørgsel efter tilbuddet. Mange kommunikationscentre/høreinstitutter har vanskelige vilkår disse år, og et behov for specialrådgivning til hørehæmmede - svarende til det tilbud som er på Sjælland - vil hurtigt kunne opstå andre steder i landet. Det er derfor vigtigt at følge udviklingen på høreområdet både i de regionale og kommunale høreinstitutter/kommunikationscentre og desuden klæde konsulenterne på til at kunne påtage sig rådgivning til andre borgere end tegnsprogsbrugere. Jf. afsnittet ovenfor. Det vurderes, at specialrådgivning til hørehæmmede vil kunne varetages på fagligt kvalificeret vis af døvekonsulenterne på de regionale kontorer med fornøden faglig sparring og efteruddannelse. Tegnsproget har tidligere været brugt til at afgrænse konsulenternes tilbud, men med de nye dansktalende brugergrupper, og den deraf afledte udviskning af grænserne mellem tegn- GENERELT OM UDVIKLINGEN 15

sprogsbrugere og dansktalende, vil vi fremover i højere grad skulle se på funktionsniveauet end på kommunikationsformen, når vi afgrænser vores tilbud. Der skal derfor den kommende tid arbejdes med at beskrive afgrænsningen af døvekonsulenternes tilbud, som også nævnt under afsnit 2.1. 2.4.4 Aftale med Uddannelsesstyrelsen Der er i 2011 indgået kontrakt med Uddannelsesstyrelsen om specialrådgivning til hørehæmmede elever på ungdomsuddannelserne. Der forestår imidlertid et stort arbejde med at få gjort skoler og elever opmærksomme på, at tilbuddet eksisterer. Der skal arbejdes på følgende: Kontakt til de kommunale UU-vejledere, som har en vigtig rolle, når eleverne skal videre fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne, jf. vejledningen Kontakt til PPR-kontorerne, som har kendskab til hørehæmmede elever Kontakt til studievejlederne på ungdomsuddannelserne, som er ansvarlige for at søge SPS støtte Information til hørehæmmede elever om muligheden for specialrådgivning eventuelt via brugerorganisationerne Der skal arbejdes på flere fronter for at skabe de nødvendige kontakter: Udarbejdelse af foldere om specialrådgivning på ungdomsuddannelserne Beskrivelser til ydelseskataloget Information på hjemmesiden Breve til uddannelsesstederne Information i brugerorganisationernes blade Møder med brugerorganisationerne med information om tilbud 2.5 Tendens til specialisering de seneste år Døvekonsulenterne har altid været generalister på et meget specialiseret område, det vil sige at de har alle rådgivet indenfor hele det sociale spekter. Det er imidlertid tydeligt, at der indenfor de seneste år er sket en specialisering af rådgivningstilbuddene til døve, idet der er oprettet en række særlige tilbud til fx, ældre døve, til døve forældre og til unge uddannelsessøgende. Spørgsmålet er, om behovet for specialisering vil være stigende i de kommende år, hvor brugergruppen ændrer sig og nye brugere med andre behov kommer til. GENERELT OM UDVIKLINGEN 16

2.5.1 Forældrevejledning til døve Allerede i 1999 oprettede man i et samarbejde mellem Danske Døves Landsforbund (DDL) og CFD et tilbud om Forældrevejledning til Døve for satspuljemidler. Dette tilbud eksisterer stadig, men blev i 2013 overtaget af CFD, RÅDGIVNING, og finansieres nu som en del af døvekonsulenternes tilbud. 2.5.2 Ældrevejledning til døve Ældrevejledning til døve er også et specialiseret tilbud oprettet for satspuljemidler. Projektet varetages nu af DDL og dækker kun dele af landet, idet flere kommuner selv har oprettet et tilbud. På Sjælland varetages ældrevejledningen af CFD. Hvis satspuljetilskuddet til DDL s ældrevejledning ophører og det ikke lykkes at få kommunerne til at betale for ordningen, bør der indledes et samarbejde med DDL om mulighederne for at yde støtte til ældre døve via døvekonsulentordningen, eventuelt kombineret med tilbud om pædagogisk støtte til ældre med særlige behov. Det er dog vigtigt, at ældrevejledningen på Sjælland bevares som et særligt tilbud, idet der specielt i hovedstadsområdet er en stor gruppe ældre med behov for særlig vejledning. 2.5.3 Rådgivning til unge under uddannelse Efter forslag fra DDL oprettede døvekonsulenterne i efteråret 2011 et tilbud om anonym rådgivning til unge døve under uddannelse på Sjælland. Dette tilbud har vist sig at være vanskeligt at fastholde, således har efterspørgslen på individuel, anonym vejledning været forholdsvis lav. Det har i stedet vist sig, at et samarbejde med DDU om afholdelse af temaaftner og weekender på Castberggård i forhold til at være døv studerende, har været succesfuldt. Der bør derfor arbejdes på at fortsætte og udvikle dette samarbejde med DDU. Det bør i den sammenhæng også drøftes, om der kan laves temaer, som retter sig mod uddannelserne inden for det håndværksmæssige område. Der bør også arbejdes på, at de tilbud, der udbydes også er gældende for de studerende, der er bosiddende i Jylland. Der vil, en årrække fremover, være unge døve under uddannelse, som har behov for specialrådgivning, og selvom antallet er faldende, er det vigtigt, at de unge tegnsprogsbrugere får den rådgivning, de har behov for. GENERELT OM UDVIKLINGEN 17

2.5.4 Behov for særlige tilbud til døve i relation til arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden i døvegruppen er steget markant de seneste år, og der skønnes at være et behov for at intensivere rådgivningen til arbejdsløse døve og til de jobcentre, der har ansvaret for dem. Der er behov for: At døvekonsulenterne prioriterer rådgivningen til døve, der er udenfor arbejdsmarkedet højt At døvekonsulenterne er meget synlige i forhold til de kommunale jobcentre At det løbende undersøges, om der er mulighed for at søge projektmidler med henblik på at styrke døvekonsulenternes indsats med arbejdsrelaterede projekter Døvekonsulenterne fik 2012 og 2013 bevilget midler fra satspuljen til at gennemføre et projekt for at skaffe flere døve i arbejde. Projektet er nu afsluttet med meget positive resultater, og de erfaringer, der er gjort, er viderebragt til samtlige døvekonsulenter. Der er nu etableret en specialiseret landsdækkende gruppe af døvekonsulenter, som skal arbejde på at styrke indsatsen indenfor arbejdsmarkedsområdet. Gruppen vil arbejde med at formulere vejledninger til brug blandt de øvrige døvekonsulenter, men også i forhold til at tilbyde de enkelte jobcentre rådgivning og sparring omkring deres døve arbejdsløse borgere. Endelig skal samarbejdet med døve borgere og deres arbejdsgivere styrkes, således at der i tide bliver etableret de kompenserende hjælpemidler, der kan sikre en døv borgers fastholdelse på arbejdspladsen. Målet er, at konsulenterne i et bedst muligt omfang kan være døve borgere behjælpelige med at komme i arbejde, og derudover at der kan ydes højt kvalificeret vejledning til både jobcenter og arbejdsgiver. Tilbuddet skal være lettilgængeligt og synligt. Der er i projektperioden arbejdet med udvikling af metoder, som kan anvendes af døvekonsulenterne fremover for at styrke indsatsen på arbejdsområdet og synliggøre døvekonsulenternes tilbud i forhold til de kommunale jobcentre. 2.6 Vidensområder Da lovgivningen i dag bliver mere og mere fragmenteret og kompliceret, er der behov for at døvekonsulenterne følger særligt med omkring dette. Derfor er der indført en mild specialisering, hvor grupper af døvekonsulenter på tværs af landet arbejder sammen for at udvikle og fastholde viden i forhold til de mangeartede opgaver, der skal løses. Der er derfor fra 2014 etableret specialiserede vidensområder inden for følgende: GENERELT OM UDVIKLINGEN 18

Familieområdet Uddannelsesområdet Arbejdsmarkedsområdet Seniorer Borger med særligt behov Psykiatri Hørehæmmede og CI Hjælpemidler Det er ønsket, at de specialiserede grupper skal: Deltage i udviklings- og projektarbejde internt og/eller eksternt med henblik på at højne kvaliteten af tilbud til døve og andre borgere med et svært høretab Være med til at generere viden om døve og andre mennesker med svært høretab, deres livsbetingelser og kompenserende muligheder Forpligte sig til at dele den særlige specialiserede viden omkring døve og svært hørehæmmede og deres livsbetingelser Udvikle på konsulentrollen og være bevidst om metoder i arbejdet At gruppens medlemmer kan påtage sig en vis del af de sager der rummer deres speciale med henblik på at kvalificere arbejdet. 2.6.1 Familieområdet Familieområdet er kommet til at fylde mere og mere i døvekonsulenternes rådgivning de seneste år. Der er mange familier med ganske komplicerede problemstillinger, hvor både døvekonsulenter og familiekonsulenter er involveret. Ved etablering af et familieteam bestående af familiekonsulenter og forældrevejleder, som har tilknyttet en teamleder, er der nu etableret en familiegruppe. Denne gruppe arbejder tæt sammen med døvekonsulenternes specialiserede gruppe. Hensigten er, at skærpe ekspertisen dels mellem døvekonsulenterne og familiegruppen, men også i forhold til det eksterne samarbejde med døve borgere og kommunerne. Man kan overveje, om arbejdet med familier burde samles hos et færre antal døvekonsulenter med mulighed for et tættere samarbejde med familiekonsulenterne. Man ville hermed kunne sætte mere fokus på at udvikle den faglige ekspertise indenfor området. GENERELT OM UDVIKLINGEN 19

2.6.2 Arbejdsmarked og uddannelse Der er i disse år meget fokus på arbejdsområdet, også i relation til handicappede, og det er her en stor del af de offentlige økonomiske ressourcer lægges. Arbejdsmarkedsområdet har altid været et af døvekonsulenternes kerneområder, men i nogle år har andre arbejdsopgaver presset sig på, ligesom flere aktører har budt ind på området. Rådgivningen til døve arbejdssøgende er imidlertid stadig en af hjørnestenene i døvekonsulenternes arbejde og det er derfor vigtigt, at konsulenterne er meget synlige i forhold til de kommunale jobcentre, sådan at de bliver betragtet som de vigtigste samarbejdspartnere, når det drejer sig om at finde tilbud til døve borgere, som er arbejdssøgende. Det er også vigtigt, at der tages løbende initiativer i form af større eller mindre projekter for at skaffe døve i arbejde. Som nævnt ovenfor har døvekonsulenterne har for 2012 og 2013 fået midler fra Beskæftigelsesministeriets satspulje til at iværksætte et projekt, der har til formål at skaffe jobs til døve, der er udenfor arbejdsmarkedet. I projektet er der lagt vægt på en lokal indsats i et tæt samarbejde med jobcentrene. Dette vurderes at være en rigtig strategi ud fra de positive tilbagemeldinger, der er kommet fra jobcentrene, som selv står meget famlende overfor opgaven med at servicere døve borgere. De er derfor meget interesseret i et tæt samarbejde med døvekonsulenterne. Uddannelsesområdet er ligeledes et af de vigtige kerneområder, og det er selvfølgelig vigtigt at de unge døve tegnsprogsbrugere, som nu er under uddannelse eller som kommer til de kommende år, får den service, som de har behov for. Set i dette lys er samarbejdet med DDL/DDU om uddannelsesvejledning et godt initiativ. Der skal arbejdes på at etablere tilbud til de døve studerende. Herunder er det et ønske at, der tages initiativ til også at etablere tilbud for de unge, der er i gang med en håndværksmæssig uddannelse. Faste aftaler om samarbejde i forhold til afholdelse af fælles temaaftner eller weekender på Castberggård skal styrkes. 2.6.3 Seniorer Ældregruppen vil de kommende år komme til at udgøre en forholdsmæssig større og større andel af tegnsprogsgruppen og af DDL s medlemmer og vil derfor være en meget vigtig brugergruppe for døvekonsulenterne at servicere. Der er tilbud om ældrevejledning på Sjælland. For at videreføre ordningen, er det nødvendigt med en ekstraordinær indsats, hvor tilbuddet dokumenteres og synliggøres i forhold til de GENERELT OM UDVIKLINGEN 20

kommunale myndigheder. Samtidig ønsker DDL fortsat at arbejde for, at tilbuddet om ældrevejledning gøres permanent i resten af landet. Det har været vanskeligt at få kommunerne til at betale for nye tilbud under den økonomiske krise, og vil formentlig være vanskeligt endnu en årrække. Der er derfor behov for et tæt samarbejde mellem DDL og døvekonsulenterne om, hvordan opgaven med rådgivning til ældregruppen kan løses bedst muligt. 2.6.4 Borgere med særligt behov Døvekonsulenterne rådgiver mange borgere med særlige behov, fordi de har andre problemer end hørenedsættelsen. Det drejer sig om et bredt spekter af forskelligartede problemer af psykisk og/ eller social karakter eller en kombination af høretab og andre funktionsnedsættelser. Vi skal derfor forberede os på at kunne yde meget individuel vejledning, afhængigt af den enkelte borgers videns- og funktionsniveau. 2.6.5 Psykiatri Da det er tydeligt, at antallet af døve borgere med psykiske vanskeligheder er stigende, ikke mindst grundet det nu veletablerede og højt specialiserede psykiatriske tilbud for døve i Ballerup. Her er der gennemsnitligt ca. 80 døve borgere i behandling (ca. 47 % af disse er borgere, som kommer fra Jylland). Der skal arbejdes på at fastholde samarbejdet til døveteamet, og der skal fortsat ydes støtte i form af rådgivning til teamet om socialfaglige spørgsmål. Derudover skal vi påtage os en faglig og koordinerende rolle i forhold til at etablere samarbejdet med kommunerne i sager, hvor der skal laves rehabiliteringsplaner. Vi må forvente, at de nye brugere, som kommer til de kommende år ofte vil have kombinerede problemstillinger, som kræver en særlig faglig indsigt. Desuden vil nogle have behov for intensiv støtte i hjemmet. Det kan derfor overvejes, om man skal betragte specialrådgivning til ældre døve og til andre døve med særlige behov som et særligt specialområde, således at rådgivningen samles hos en gruppe af konsulenter, som får mulighed for særlig efteruddannelse og opkvalificering i kommunikation med disse borgere. 2.6.6 Rådgivning til hørehæmmede og CI-brugere et nyt specialområde Rådgivning til svært hørehæmmede, herunder hørehæmmede, som er blevet CI-opereret, fordi hørelsen har været faldende, kan betragtes som et selvstændigt specialområde, som vi bør forsøge at udvide og udbrede til hele landet. GENERELT OM UDVIKLINGEN 21

Der er netop nu, i skrivende stund, et projekt i gang, som bygger på satspuljemidler. Der er tale om et to-årigt projekt, som handler om at udvikle nye rådgivningstilbud til gruppen. Projektets resultat og erfaringer skal anvendes til implementering af tilbuddet i hele landet. Projektet afsluttes ved udgangen af 2014. Døvekonsulenterne oplever en stigende interesse fra andre grupper af CI-brugere, som ikke alle er tegnsprogsbrugere. Her er tale om hørehæmmede/døve voksne, som i deres hverdag er blevet mere bevidste om deres hørehandicap. Det kan være unge uddannelsessøgende, som føler sig marginaliserede i forhold til deres uddannelse, men det kan også være ældre hørehæmmede, som grundet store forandringer og krav på deres arbejdspladser, har vanskeligt ved at leve op til de forventninger, der stilles fra arbejdsgiver. Det vurderes, at denne gruppe har behov for: Målrettet og synlig rådgivning Helhedsorienteret rådgivning, dvs. både til uddannelse, arbejdsmarked og i sociale sammenhænge Behov for tekniske hjælpemidler At tilbuddet henvender sig til alle uanset sprogkode Netværksgrupper og sociale tilbud specielt til unge. Gruppen har behov for viden om hvordan de fungerer høremæssigt og, hvordan de kan tackle overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Samt udveksle erfaringer om hvordan man tilpasser sig. Målgruppen bør nærmere undersøges med henblik på at få et nuanceret billede af gruppen, dens ønsker og behov i forhold til om CFD, RÅDGIVNING kan påtage sig en forpligtigelse til at yde rådgivning til denne gruppe, herunder om døvekonsulenterne har de rette kompetencer til at påtage sig arbejdet, og i givet fald hvilke krav kan der være til opgaven. 2.7 Samarbejde med brugerorganisationerne Det er vigtigt, at der er et tæt og konstruktivt samarbejde mellem CFD s døvekonsulenter og brugerorganisationerne på området om, hvordan man kan yde den bedste service til borgere med et alvorligt høretab. Der har med mellemrum fra DDL været fremført kritik af døvekonsulentordningen, idet der tilsyneladende er en gruppe unge døve, som ikke mener at kunne bruge tilbuddet. Døvekonsulentordningen skal være et tilbud, som kan anvendes af alle døve, uanset funktionsniveau, og det er vigtigt, at der samarbejdes med brugerorganisationerne om, hvordan konsulenternes image kan gøres bedre, sådan at alle kan profitere af ordningen. Det er der- GENERELT OM UDVIKLINGEN 22

for vigtigt, at vi fastholder en god åben og konstruktiv dialog, og vi tilbyder vores samarbejde, der hvor det er muligt. DDL har arbejdet på at sætte fokus på rådgivningen til ældre døve, til døve forældre og til unge uddannelsessøgende. Dette er vigtige områder og vi skal i CFD fortsat samarbejde med DDL om permanentgørelse af disse tilbud, men samtidig stå klar til at samarbejde om alternative muligheder, hvor det ikke lykkes. DDL har netop søgt og fået midler til at undersøge psykisk sårbare døves levevilkår. Døvekonsulenterne skal støtte op om dette initiativ, og gerne deltage aktivt i at udvikle tilbud til denne gruppe i samarbejde med DDL. 2.8 Sammenfatning af kravene til døvekonsulenterne Generelt må målet for døvekonsulenterne være, at der skal eksistere et landsdækkende professionelt beredskab, så længe der er et behov. Dette kræver en ordning af en vis størrelse. Udviklingen på børneområdet betyder, at det skal drøftes og beskrives, om det stadig er relevant at anvende tegnsprog til afgrænsning af målgruppen, eller man i højere grad skal se på funktion og behov. For fortsat at kunne dække borgernes behov for service, er det vigtigt at arbejde for: At kunne dokumentere og tydeliggøre vores arbejde med specialrådgivning til døve tegnsprogbrugere, som er vores kernebrugere At arbejde på at opkvalificere konsulenterne til at kunne dække et bredere felt indenfor høreområdet, både CI-brugere og andre med alvorlige hørenedsættelser At være meget synlige i kommunerne med rådgivnings- og undervisningstilbud Arbejde med beskrivelse af indsatsområder og ydelseskataloger Arbejde med at udvikle de statistiske oplysninger Blive bedre til at skrive og få trykt faglige indlæg og artikler både til hjemmeside og eksternt, fx til brugerorganisationernes blade Samarbejde med kommunikationsafdelingen om profilering bredt At udvise stor fleksibilitet og evne til omstilling for kunne efterkomme varierede og skiftende behov Samarbejde med brugerorganisationerne om dækning af aktuelle behov Iværksætte nye projekter efter behov At udvikle nye tilbud, som kan sælges til kommunerne/jobcentrene på arbejdsmarkedsområdet, fx ressourceprofiler GENERELT OM UDVIKLINGEN 23

På familieområdet, fx tilbud om 50 undersøgelser At udvikle og udbrede tilbud om rådgivning til hørehæmmede i relation til uddannelse og arbejde efter de behov som er i hele landet. At etablere et psykologisk tilbud til Til døve familier Til døve med psykiske og psykologiske problemstillinger At udnytte at vi har en landsdækkende funktion og tilbyde tværgående aktiviteter, som andre ikke har mulighed for Netværksgrupper til døve efter behov på tværs i landet Styrke og udvikle nye tilbud om undervisning til kommuner, uddannelsesinstitutioner m.v. At indgå i et tværfagligt samarbejde med medarbejdere i PSO omkring tilbud om udredning af komplicerede brugere At profilere vores tilbud i forhold til VISO i forhold til både døve og hørehæmmede Det skal understreges, at der kan være lokale forskelle i landet, som er vigtige at tage hensyn til, når indsatsen planlægges. 2.9 Tidshorisont for strategiplanen 2.9.1 På kort sigt Frem til udgangen af 2016 skal der sættes fokus på følgende: Det skal drøftes og beskrives, hvordan vi afgrænser målgrupperne for vores tilbud. Det skal drøftes, hvordan man i hele landet skaber kontakt til de unge brugere fremover, jf. pkt. 2.1.1. Dette må løbende drøftes på konsulenternes landsmøder. Det er vigtigt, at der fastholdes et godt samarbejde mellem STUtilbuddet (tidligere Nyborgskoletilbud) i Fredericia og døvekonsulenterne. Vi skal løbende være i dialog, dels om udvikling af deres tilbud men også som en vigtig samarbejdspartner og koordinator for de døve borgere, som har behov for vores støtte. Tilbuddet om uddannelsesvejledning i København er evalueret og der arbejdes på at udvikle et landsdækkende tilbud, som omfatter temadage/aftner for unge døve studerende, weekend kurser på Castberggård, samt etablere tilbud til unge døve, der er i gang med en håndværksmæssig uddannelse. Her er GENERELT OM UDVIKLINGEN 24

der behov for et netværk og information om det at være døv blandt hørende. Arbejdet skal foregå i et samarbejde med DDU og DDL Der skal tages kontakt til brugerorganisationerne (Decibel, CI-foreningen og Høreforeningen) for at orientere om CFD`S muligheder for at yde konsulentbistand, herunder mulighederne for at rådgive de helt unge/de store børn i forbindelse med overgangen fra skole til ungdomstilbud. Der skal desuden aftales faste samarbejdsmøder med DDL for at fastholde et godt samarbejde om vores kernebrugere, de døve tegnsprogsbrugere. Det skal afdækkes, hvilke rådgivningstilbud der eksisterer på landsplan til hørehæmmede i forbindelse med uddannelse og arbejde. Det skal desuden drøftes internt i RÅDGIVNING, om døvekonsulentordningen kan tilbyde rådgivning, hvor der er udækkede behov, og om rådgivningen kan varetages som en del af den objektivt finansierede døvekonsulentordning, eller ydelsen skal sælges til kommunerne. Der skal inden sommerferien 2015 nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til, hvordan rådgivning til hørehæmmede kan indgå som en del af CFD s tilbud i hele landet. Projekt om støtte til døve udenfor arbejdsmarkedet, som er startet op i slutningen af 2011/begyndelsen af 2012 og nu er afsluttet, blev evalueret ved udgangen af 2013. Det drøftes fortsat, hvorledes indsatsen kan fortsættes af døvekonsulenterne. Der skal løbende arbejdes med synliggørelse og med udvikling af informationsmateriale både elektronisk og på tryk. Der er etableret en gruppe, som inden udgangen af 2014 skal komme med forslag til informationsmateriale. Der skal arbejdes med brug af alle tilgængelige elektroniske kommunikationsmidler både internt og eksternt. Der skal være særligt fokus på mulighederne for at kommunikere med tegnsprogsbrugerne ved hjælp af webcam. Der skal fortsat arbejdes på, at de specialiserede indsatsområder får etableret sig og bliver udviklet, dels gennem en vidensbank, men også materiale til både internt og eksternt brug. Indsatsen på det psykiatriske område skal styrkes, således at flere konsulenter har viden om tilbuddet, men også tilbyder de kommuner, der har psykisk syge borgere en mere systematisk vejledning og støtte i forhold til en rehabiliteringsplan. Det skal tydeliggøres, hvilke tilbud på høreområdet vi kan give til VISO, både hvad angår specialrådgivning og udredning. GENERELT OM UDVIKLINGEN 25

Det skal afklares med PSO om et samarbejde om udredning på høreområdet på sigt kunne være relevant. Der skal arbejdes på at fastholde den nye struktur. Det betyder, at der i høj grad skal bruges ressourcer på at sikre en god og åben dialog blandt døvekonsulenterne. Der skal arbejdes på at skabe fælles faglige netværk i regionerne. Derudover skal der arbejdes på at implementere de fælles konsulentuddannelse grundprincipper. Dette gælder i roller som specialister, men også roller som proceskonsulenter. Indadtil skal kommunikationen blandt konsulenterne dokumenteres og styrkes, dels ved brug af videokonference, Lync, men også gennem fælles information via Intranettet. Der skal arbejdes på at indsamle og dokumentere viden om døves vilkår. Dette kan være i form at informationsbrev om emner, der relaterer til døve i forskellige situationer men også små artikler. 2.9.2 På længere sigt Det skal drøftes om døvekonsulenter fortsat skal kunne rådgive om alt, eller er der et behov for en form for specialisering, jf. 2.4. Der skal samarbejdes med DDL om, hvordan tilbuddene til døve forældre bedst kan organiseres Der skal samarbejdes med DDL om, hvordan tilbud til ældre døve skal være i hele landet Der skal samarbejdes med DDU om tilbud til de unge, der fortsat er i uddannelse. GENERELT OM UDVIKLINGEN 26

3. DØVBLINDEKONSULENTERNE Døvblindekonsulentordningen blev før 2007 finansieret af landets amter. Med kommunalreformen skete der en opsplitning af betalingen, således at staten (VISO) overtog ansvaret for de mest komplicerede og specialiserede sager, mens kommunerne fik ansvaret for de øvrige. I praksis betyder det, at VISO betaler for specialrådgivning til alle borgere, der er døvblindblevne, som følge af sjældne diagnoser, fx. syndromer og/eller benytter sig af alternative kommunikationsformer. Det vil sige de under 65-årige. Kommunerne betaler for rådgivning til ældre med aldersbetingede syns- og hørenedsættelser og til rådgivning i forbindelse med kontaktpersonordningen. Betalingen på døvblindeområdet fordeler sig med 2/5 til VISO og 3/5 til kommunerne, det vil sige et sårbart system set i forhold til kommunernes pressede økonomi. 3.1 Målgrupper for døvblindekonsulenterne Døvblindekonsulenternes målgruppe er en meget heterogen gruppe, som adskiller sig såvel ved de døvblindblevnes kommunikationsform, deres alder og tidspunktet for døvblindhedens indtræden. Gruppen omfatter både voksne døve tegnsprogsbrugere med alvorlige synsproblemer samt voksne talebrugere med dobbelt sansetab, herunder ældre med alvorligt kombineret aldersbetingede høre- og synsnedsættelser (KAHS) Specialiseringsgrupper Den brede målgruppe fordrer, at døvblindekonsulenterne kan tilbyde rådgivning inden for mange forskellige fagområder, og at de er opkvalificeret og opdateret i forhold til den hurtige udvikling, der finder sted inden for nogle af disse fagområder fx.. IKT-hjælpemidler og lovgivning i forhold til arbejdsmarkedet. Det er ikke muligt for hver enkelt konsulent at være ajourført på alle områder. Der er derfor brug for, at konsulenterne vælger nogle faglige områder, hvor de er særligt kvalificerede og har særlig interesse, sådan at deres kompetencer bliver udnyttet bedst muligt og anvendt på tværs af kontorerne i hele landet. Der bør derfor i endnu højere grad arbejdes med specialiserings-/kompetencegrupper, som har fokus på hvert sit faglige område. 3.1.1 Mennesker med døvblindhed, som er tegnsprogsbrugere Udviklingen på CI-området har også konsekvenser for døvblindekonsulentordningen, idet de unge tegnsprogsbrugere traditionelt har haft deres skolegang på døveskolerne og Nyborg- GENERELT OM UDVIKLINGEN 27

skolen og herfra er blevet sluset videre til rådgivning hos døvblindekonsulenterne hos Center for Døvblindhed og Høretab og senere CFD. En del af disse unge vil fremover blive enkeltintegreret i normalskolerne og kontakten skal derfor skabes via andre kanaler end tidligere. Der skal fortsat være kontakt til døveskolerne, men også til: PPR- kontorerne UU-vejlederne Forældreforeninger og brugerorganisationer Socialforvaltningerne Syns- og hørekonsulenterne i regionerne og kommunerne 3.1.2 Mennesker med døvblindhed, som er talebrugere Der er tale om en bred målgruppe bestående af yngre med fx sjældne syndromer, herunder Usher 2, samt en meget stor gruppe af ældre med aldersbetingede høre- og synsnedsættelser. 3.1.3 Usher 2 opsporing Usher 2 opsporingsprojektet, der bl.a. er støttet af Helsefonden, og som blev igangsat august 2013, bør inden sin afslutning i juli 2015 søges forlænget med nye projektmidler. De hidtidige resultater i projektet viser, at det er vigtigt, at vi har fokus på at opspore denne målgruppe for at kunne igangsætte tidlig intervention. Der er tale om et sjældent syndrom, som kun få professionelle kommer i kontakt med. Det betyder almindeligvis, at personer med Usher 2 først sent i forløbet kommer i kontakt med et rådgivningstilbud. Derfor er det vigtigt at gentage informationerne løbende til professionelle. Samtidig bør der fortsat gives informationer i fora, hvor personer med høre- og synsnedsættelser selv er aktive. Der bør desuden løbende være fokus på at udvikle og synliggøre vores tilbud til disse borgere. For at kvalificere vores rådgivning til denne målgruppe bør vi have fokus på de særlige behov, som gruppen har for rådgivning omkring bl.a. arbejde og familie. Hidtidige resultater fra projektet viser også, at der på diagnosetidspunktet efterspørges tilbud om personlig støtte i forhold til en coach eller psykolog. Vi bør overveje, om det på en eller anden måde kan indgå som en del af en samlet ydelse, som døvblindekonsulenterne kan tilbyde. GENERELT OM UDVIKLINGEN 28

3.1.4 Ældre med KAHS (kombineret aldersbetinget høre- og synsnedsættelse) Gruppen af ældre med aldersbetinget kombineret sansetab, KAHS, vurderes ifølge udenlandske undersøgelser at være meget større end tidligere antaget. Skønsmæssigt er der her i Danmark mindst 8.000 ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse. Vi har nu kontakt med ca. 730 af disse., Det er næppe realistisk at forestille sig døvblindekonsulentordningen udvidet til at omfatte en gruppe af den størrelsesorden. Vi skal derfor have for øje, at der er tale om specialrådgivning, rettet mod de borgere, som kommunerne ikke selv har ekspertise til at rådgive. Døvblindekonsulenterne skal kunne tilbyde at udrede omfanget af syns- og hørenedsættelsen og vurdere behovet for hjælpeforanstaltninger. En del sager vil kommunerne selv kunne tage over efterfølgende, således at konsulenternes tilbud om opfølgning især rettes mod gruppen, som har behov for særlige tilbud, fx kontaktperson. Der skal på ældreområdet arbejdes med følgende: OPSPORING at etablere projekter i kommunerne, i lighed med tidligere, med henblik på opsporing af ældre med KAHS at opspore ældre med anden etnisk baggrund end dansk som har et kombineret sansetab (vi har i dag kun kendskab til ganske få) UNDERVISNING at udbyde kurser til forebyggende medarbejdere og ansatte i hjemmeplejen i kommunerne at være meget opsøgende i forhold til kommunerne ved fx at tilbyde information på fyraftensmøder at udvikle og udbyde nye undervisningstilbud om ældre og døvblindhed til: Kommunalt personale Ældre og deres pårørende Plejehjemspersonale GENERELT OM UDVIKLINGEN 29

RÅDGIVNING at tilbyde kontaktperson til de ældre med de største vanskeligheder (der må ikke være tvivl om, at borgerne er døvblinde, hvorfor sagen i tvivlstilfælde bør forelægges for enten det lokale eller landsdækkende konsulentteam, således at afgørelsen træffes af flere fagpersoner i fællesskab) at kvalificere rådgivningen til denne målgruppe ved fortsat at have øje for alle følger af sansetabet, herunder den psykiske trivsel 3.2 Kommuner, der ikke har betalingsaftale Med kommunalreformen fik man et system, som gav kommunerne friheden til at bestemme, om de ønskede at indgå kontrakt med CFD, eller de selv ville påtage sig rådgivningen. Resultatet har været, at en del af specielt de mindre kommuner i Region Nord og Midt har afslået at lave aftaler med CFD om specialrådgivning til døvblinde. Tilbuddene er dermed blevet uensartede på landsplan. Dette gælder specielt på ældreområdet, som er kommunernes betalingsforpligtelse. Der har løbende været arbejdet på at få de manglende kommuner til at indgå betalingsaftaler, men den økonomiske krise har begrænset mulighederne for udvidelser. Døvblindekonsulenterne har hidtil kun tilbudt kurser til de kommuner, som har indgået betalingsaftaler. Det skal afvejes, om døvblindekonsulenterne desuden fremover forsøgsvist skal lave informationskampagner i kommuner uden betalingsaftaler for at få mulighed for at yde specialrådgivning til nye døvblinde borgere og enten få de sidste betalingsaftaler i hus eller for at få kommunerne til at betale i enkeltsager, såfremt de ikke ønsker generelle betalingsaftaler. 3.3 Udvikling af nye tilbud Vi har oplevet og oplever fortsat, at kommunerne er meget pressede økonomisk, og at enkelte af de kommuner, som indgik aftale om specialrådgivning til ældre ved kommunalreformens indførelse efterfølgende har opsagt deres kontrakt. Vi må imødese, at dette vil kunne ske i flere kommuner de kommende år og må derfor forberede os på at udvide vores tilbud på andre områder, hvis vi fortsat skal kunne give de samme tilbud om rådgivning på sigt. Vi skal derfor løbende afsøge alle muligheder for salg af enkelt- GENERELT OM UDVIKLINGEN 30

ydelser og undervisnings- og kursustilbud både rettet mod andre professionelle og mod døvblinde borgere og deres pårørende. FDDB har i mange år haft en drøm om et rehabiliteringscenter a la Eikholt i Norge, hvor døvblinde kunne samles i forbindelse med undervisning og rehabiliteringstilbud af forskellig art. Det er urealistisk at forestille sig et sådant rehabiliteringscenter i Danmark på kortere sigt, men tilbuddene er der behov for. Der bør arbejdes med at udbyde forskellige rehabiliteringskurser i et samarbejde mellem konsulenterne på tværs af landet. Det bør undersøges, om det er muligt at fremskaffe projektmidler til at udvikle og gennemføre et pilotkursus. Tildeling af projektmidler vil betyde, at der kan afsættes flere ressourcer til et rehabiliteringsprojekt, end hvis projektet skal afholdes inden for døvblindekonsulenternes rammer. Målet er, at der kontinuerligt kan udbydes rehabiliteringskurser. 3.3.1 Tilbud til døvblinde familier Der bør fortsat være fokus på at udvikle rådgivnings- og kursustilbud rettet mod døvblinde familier, det vil sige familier, hvor der er et døvblindt familiemedlem. Specialiseringsgruppen, der beskæftiger sig med tilbud til familien, har gennemført et kursus i PREP (kommunikationsmetode) for par, hvor den ene part er døvblind, og der arbejdes på videre tiltag til parrene. Herudover bør der overvejes flg. tilbud til familien: Tilbud til døvblinde familier, hvor hele familien er inddraget Tilbud til børn i familier, hvor den ene forælder er døvblind Tilbud til døvblindes pårørende og øvrige netværk Det bør undersøges, om det er muligt at fremskaffe projektmidler til at udvikle yderligere tilbud til hele familien. 3.3.2 Undervisning i mobility til tegnsprogsbrugere Kun få steder i landet er der et tilbud om mobility undervisning til døvblinde på tegnsprog. Det er derfor relevant at undersøge, om en eller to døvblindekonsulenter på sigt kunne være interesseret i at uddanne sig indenfor dette felt med henblik på salg af ydelsen til kommunerne. GENERELT OM UDVIKLINGEN 31

3.3.3 Undervisning i alternativ kommunikation Der er et stort behov for at udvikle tilbud om undervisning i alternativ kommunikation både til døvblinde og til deres netværk, herunder kontaktpersonerne. Døvblinde efterspørger tilbud om undervisning i blandt andet: haptisk kommunikation til netværk og kontaktpersoner tegnsprog til kontaktpersoner tegnsprog og taktilt tegnsprog til døvblinde, når syn og hørelse reduceres andre alternative kommunikationsformer for talebrugere Da det drejer sig om en forholdsvis lille gruppe og der er tale om meget specialiserede ydelser, er det relevant, at CFD opretter de ønskede tilbud, fx som et samarbejde mellem døvblindekonsulenterne og Kompetencecentret. Det bør overvejes om et sådant tilbud kunne indgå som et led i et rehabiliteringskursus. 3.4 Kontaktpersonordningen Døvblindekonsulenterne havde ved udgangen af 2013 kontakt med 325 borgere med døvblindhed, som har en kontaktpersonordning. Det drejer sig om borgere, hvor kommunen har indgået aftale om betaling for undervisning og supervision til kontaktpersonerne. 3.4.1 Undervisning og supervision Undervisning og supervision til døvblindes kontaktpersoner er en opgave, som fylder meget i døvblindekonsulentordningen. Der er tale om en svær balance, idet døvblindekonsulenterne befinder sig i et krydspres imellem kommunerne, kontaktpersonerne og FDDB, som hver især kan have forskellige interesser. Der skal løbende arbejdes på at forbedre tilbuddene til kontaktpersonerne og på at give ensartede tilbud på landsplan. Dette skal bl.a. ske ved: at der løbende på landsplan er fokus på læringsmål og nye undervisningsmetoder og supervisionstiltag i relation til opkvalificering af nye og erfarne kontaktpersoner at døvblindekonsulenternes individuelle kompetencer udnyttes bedst muligt i forhold til at undervise i emner, hvor man besidder særlig viden. Det kan være relevant, at en døvblindekonsulent, med særlig viden inden for fx alternativ kommunikation, underviser flere steder i landet GENERELT OM UDVIKLINGEN 32

at man i højere grad på landsplan har en fælles drøftelse omkring planlægning af emner til undervisnings- og supervisionsseancer samt temadage at der nedsættes en specialiseringsgruppe af døvblindekonsulenter kaldet undervisningsgruppen med repræsentanter fra hele landet, som skal have fokus på at kvalificere undervisningsmetoder og effektmåling Håndbogen for kontaktpersonordningen, der for nogle år siden blev udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kontaktpersonforeningen, FDDB og CFD bør løbende revideres. Det er vigtigt, at både borgere og kontaktpersoner involveres i arbejdet. Der har fra FDDB s side tidligere været forslag om, at man skilte tingene ad, sådan at det er forskellige konsulenter, som rådgiver de døvblinde borgere og varetager supervisionen af kontaktpersonerne. Der bør løbende være en opmærksomhed på situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at opgaverne foretages af en og samme konsulent. Der kan opstå særligt problematiske situationer, hvor det er bedst, at der er to konsulenter på en sag en der rådgiver borgeren med døvblindhed, og en der rådgiver kontaktpersonen. Socialministeriet afsatte i 2011 en pulje på tre millioner kr. til kontaktpersonernes efteruddannelse. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvordan disse midler skal anvendes, men det er håbet, at CFD involveres i planlægningen af uddannelsestilbuddet, sådan at der bliver en sammenhæng mellem konsulenternes løbende tilbud og de eventuelle nye tilbud, som kan sættes i værk for de afsatte midler. I skrivende stund er Socialstyrelsen netop ved at foretage en kortlægning af de eksisterende undervisnings- og kursustilbud til kontaktpersonerne og har i den forbindelse udsendt et spørgeskema til de aktører, herunder CFD, der varetager undervisning/supervision til kontaktpersonerne. Det er vigtigt at have fokus på døvblindekonsulenternes kompetenceudvikling i forhold til supervision og undervisning og drøfte mulighederne for, i hvilket omfang, der kan og bør tilbydes uddannelse i supervision og formidling. 3.4.2 Samarbejde med brugerorganisationerne Samarbejdet med brugerorganisationerne, især FDDB, Foreningen Danske Døvblinde, skal fortsat prioriteres højt, idet det er vigtigt, at der arbejdes for at få så høj brugertilfredshed som muligt. Det er desuden vigtigt, at der er enighed om strategien, når nye tilbud udbydes, sådan at tilbud udvikles i overensstemmelse med borgernes behov. Den nuværende mødefrekvens med to halvårlige møder med FDDB skal fastholdes, og der skal fortsat være repræsentation af et par døvblindekonsulenter. GENERELT OM UDVIKLINGEN 33

3.5 Tidshorisont for strategiplan 3.5.1 På kort sigt Indenfor de næste tre år skal der sættes fokus på følgende: at drøfte metoder og effektmåling i forhold til undervisning og supervision af kontaktpersonerne at undersøge muligheder for at søge projektmidler til et pilotprojekt med det formål at udvikle og gennemføre et rehabiliteringskursus at det nuværende Usher 2 projekt forlænges. Der skal søges projektmidler gerne i samarbejde med andre organisationer at der fortsat arbejdes med at styrke samarbejdet med kontaktpersonforeningen. Der skal løbende være fokus på revision af kontaktpersonhåndbogen. at beskrive tilbud om undervisning i tegnsprog til døvblinde talebrugere, gerne i samarbejde med Kompetencecentret og eventuelt som led i et rehabiliteringskursus at revurdere vores tilbud om undervisning, rettet mod kommunernes medarbejderes. Der igangsættes et pilotprojekt med informationskampagne i en eller flere kommuner uden betalingsaftale 3.5.2 På længere sigt at der både på kortere og længere sigt skal arbejdes på fortsat at udvikle undervisnings- og supervisionstilbuddet mhp. at opkvalificere kontaktpersonerne at der både på kortere og længere sigt skal arbejdes på at få betalingsaftaler med alle kommuner på de områder, hvor VISO ikke betaler. Der skal på landsplan laves en overordnet plan for, hvordan dette arbejde gribes an at undersøge muligheder for at søge projektmidler til udvikling og afholdelse af kurser for hele den døvblinde familie GENERELT OM UDVIKLINGEN 34

4. FAMILIETEAMET Dette afsnit omhandler de tilbud som omfattes af Familieteamet, som blev oprettet i forbindelse med organisationsændringen i RÅDGIVNING efteråret 2013. Det blev i den forbindelse besluttet at samle familiekonsulentordningen og forældrevejledningen under samme leder for at sikre samarbejdet og koordinationen indenfor det faglige område, som rummer særlige tilbud til døve familier med børn. Dette er helt i tråd med de tanker som blev beskrevet i strategiplanen fra 2012. Da familiearbejdet foregår i tæt samarbejde med døvekonsulenterne, er familieteamet organisatorisk knyttet til døvekonsulenterne. 4.1. Overtagelse af forældrevejledningen: CFD, RÅDGIVNING overtog i 2013 forældrevejledningen for døve fra Danske Døves Landsforbund (DDL), idet det ikke længere var muligt at få satspuljemidler til at fortsætte vejledningen i eget regi. Projektet om forældrevejledning til døve familier med børn blev oprettet allerede i 1999 for satspuljemidler og siden forlænget flere gange. I 2012 meddelte Socialministeriet imidlertid DDL, at der ikke ville blive givet flere midler, og man foreslog tilbuddet tilbageført til døvekonsulentordningen, som før 1999 havde varetaget funktionerne, om end på et lavere niveau end i projektperioden. Det blev aftalt med DDL, at CFD RÅDGIVNING ville videreføres tilbuddet om forældrevejledning med i alt 2 årsværk med opstart 1. januar 2013, hvor den ene af DDL s 2 forældrevejledere blev ansat ved RÅDGIVNING i København. Medio 2013 blev den anden stilling besat i Fredericia. Det har været opfattelsen i CFD, at det er for sårbart med 2 personer til at varetage forældrevejledningen på landsplan. Derfor indgik det i aftalerne, at forældrevejlederne ved organisationsændringen ville skulle indgå i det nyoprettede familieteam, bestående af familiekonsulenter og forældrevejledere, og at man i teamet ville arbejde på en mere hensigtsmæssig fordeling af arbejdsopgaverne med henblik på at gøre hele det faglige område mindre sårbart og skabe et bedre fagligt netværk. Siden familieteamets oprettelse er der blevet arbejdet med at lave funktionsbeskrivelser og finde frem til en fornuftig fordeling af de samlede opgaver indenfor familieområdet. Dette arbejde vil fortsætte den kommende periode. Forældrevejledningen vil fra efteråret 2014, blive omorganiseret i tråd med intentionerne, og alle konsulenter vil får flere typer af opgaver. Dette skal medføre en større fleksibilitet og stabilitet i forhold til opgaveløsningen. GENERELT OM UDVIKLINGEN 35

4.1.1 Finansiering af forældrevejledningen: Der har ikke været politisk grundlag for særlig finansiering af forældrevejledningen hverken med statslige eller kommunal betaling. Da funktionerne tidligere er blevet varetaget som en del af døve-konsulenternes generelle rådgivningstilbud, blev det besluttet igen at finansiere tilbuddet som en del af den objektivt finansierede døvekonsulentordning. 4.2. Familiekonsulentordningen: Familiekonsulentordningen har altid været den ordning, som har været mest sårbar i forhold til de økonomiske konjunkturer. Ordningen er 100 % indtægtsdækket virksomhed finansieret af kommunerne med individuelle kontrakter. Organisationsændringen har ikke ændret ved dette forhold. Kommunernes pressede økonomi har en årrække tydeligt kunne spores indenfor fagområdet, idet det har været vanskeligt at få bevillinger igennem. Det har været åbenlyst, at kommunerne har gjort sig mange overvejelser om, hvordan og hvor man får mest for pengene. I denne sammenhæng har vi set, at man i stadig højere grad giver køb på kvaliteten. Vi har i forbindelse med den økonomiske krise fået en række nye udfordringer både økonomisk og fagligt, både fordi kommunerne ønsker: Korte opsigelsesvarsler Mest mulig service billigst muligt Mere dokumentation af indsats Det har været forbundet med udfordringer, at kunne give et tilbud, hvor vi kan stå inde for kvaliteten i de tilbud vi sælger, men samtidig være prisbevidste og yde den bedste indsats til den laveste pris. Nye medarbejdere skal være fagligt rustede til opgaven, det vil sige der skal foreligge planer om oplæring, kollegial sparring og kursusvirksomhed. Der skal være planer for hvem der kan tage over i forbindelse med længerevarende fravær og sygdom, idet kommunerne ikke accepterer at skulle betale uden at opgaven er fuldt dækket ind. 4.2.1 Sagstilgang fra 2014 Som beskrevet ovenfor har vi en årrække oplevet opstramninger og tilbageholdenhed i forhold til bevillinger på grund af krisen. Imidlertid har der siden slutningen af 2013 været en stigende efterspørgsel efter tilbud fra familiekonsulenterne. Vi har en periode forsøgt at dække efterspørgslen via timelønnede medarbejdere, men denne løsning er selvsagt ikke holdbar. Det blev derfor i begyndelsen af 2014 besluttet at opnormere området med yderligere en GENERELT OM UDVIKLINGEN 36

stilling i København som et mindre timetal i Fredericia i håbet om, at der er tale om en stabil efterspørgsel efter tilbuddene. 4.2.2 Krav om fleksibilitet Familiekonsulentordningen er meget afhængig af en jævn efterspørgsel efter ydelser fra kommunerne for at der kan sikres en økonomisk bæredygtighed og sikkerhed i ansættelsen for medarbejderne. Under den økonomiske krise har sagsantallet været meget svingende, hvilket har stillet krav til medarbejdernes fleksibilitet ud over det sædvanlige: Medarbejderne har periodevist måttet tage flere sager end beregnet til stillingen De har måttet påtage sig ekstra sager ifm kollegers fravær De har måttet påtage sig andre opgaver, når der har været for få familiesager Deltidsansatte er blevet op- og nednormeret i forhold til efterspørgslen For at kunne være konkurrencedygtige er det vigtigt at sikre stabilitet i medarbejdergruppen, og at der til stadighed er mulighed for at rekruttere velkvalificerede medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at der løbende arbejdes med at finde modeller, som både sikrer den faglige og den økonomiske bæredygtighed. Etablering af Familieteamet og samlingen af familiekonsulent- og forældrevejledningsopgaver har været en del af denne strategi. 4.2.3 Psykolog En påtænkt organisationsændring indenfor Kompetencecentret vil betyde, at CFD s psykolog fra årsskiftet 2014/2015 ansættes i det sociale område. Der er imidlertid et behov for psykologbistand i tilknytning til RÅDGIVNING, med løsning af en række opgaver som er meget anderledes end de opgaver, som ligger i tilknytning til dagog døgnområdet. Det drejer sig primært om: Samtaleforløb med døve- og døvblinde borgere i hele landet, som er selvstændigt boende Psykologiske undersøgelser og udredninger bestilt af kommunerne eller af VISO Forældrekompetenceundersøgelser GENERELT OM UDVIKLINGEN 37

Der anses desuden at være et behov for: Psykologfaglig sparing til alle konsulenter i sager med psykologiske problemstillinger Afdækkende samtaler med borgere, som kan danne baggrund for indstillinger Undervisningsopgaver indenfor det psykologfaglige område, fx ift. kontaktpersoner RÅDGIVNINGs psykolog ansættes i Familieteamet og er en del af det faglige netværk her. Desuden indgår hun i et tæt samarbejde med PSO s psykolog. Opgaver indenfor området fordeles i forhold til de to psykologers viden, efteruddannelse, erfaringer og interesseområde. Ekstern bistand må købes i en oplæringsperiode. Der arbejdes hen imod en ansættelse af psykolog i RÅDGIVNING fra foråret 2015. 4.2.4 Nye tilbud: Selvom vi har en vifte af tilbud på familiekonsulentområdet, er der stadig behov for opdyrkning af nye områder og udvikling af nye tilbud. Det er vigtigt, at vi har flest mulige tilbud på hylderne. Det er desuden vigtigt, at de nye tilbud, som udvikles og sættes i gang er rentable økonomisk. Mulige nye tilbud kunne være: Forældrekompetenceundersøgelser i et samarbejde med Kompetencecentret Parsamtaler og familiebehandling, eventuelt i samarbejde med Kompetencecentrets psykologer Supervision til plejefamilier og andre professionelle Individuelle samtaler/terapi Støtte til unge døve Unge uddannelsessøgende eventuelt via SPS Mentorordninger Støtte - kontaktperson Tilbud til CODAS Netværksgrupper Børnelejre Supervision til plejefamilier og professionelle GENERELT OM UDVIKLINGEN 38

Der har været ideer fremme om at tilbyde rådgivning via en hotline. Udvikling af et sådant tilbud vil dog næppe kunne dækkes ind økonomisk. Dog bør der arbejdes med udvikling af rådgivningstilbuddene via videotelefoni - ikke som en erstatning for almindelige besøg, men som et supplement til disse. 4.2.5 Konkurrence Familiekonsulentordningen er den af vores ordninger som er udsat for størst konkurrence. Dette stiller os overfor nogle særlige krav: Vi skal være meget opmærksomme på vores priser Den faglige kvalitet skal være høj Store krav til efteruddannelse Markedsføring er vigtig Gode foldere Lækre postkort Brug af hjemmeside Breve/mails til udvalgte målgrupper med beskrivelse af tilbuddet Kontakt/sparring med kommuner og sagsbehandlere Vi skal være fleksible og kunne dække mange behov Forsøge at dække så mange tilbud som muligt selv i stedet for at overlade til konkurrenter 4.2.6. Udfordringer Der er et stor behov for koordinering indenfor familieområdet og for et tæt samarbejde mellem kontorerne. Der er desuden behov for tid til faglig udvikling, for støtte og kollegial supervision til nye medarbejdere. Endvidere er der behov for tæt opfølgning i sagerne med fokus på kontraktstyring med ensartede retningslinjer på landsplan for udregning af takster. Den nye organisering med etablering af Familieteamet med egen teamleder åbner bedre mulighed for at tilgodese disse behov. 4.3. Tidshorisont for strategiplanen På kort sigt dvs. frem til udgangen af 2016: Arbejdet med konsolidering af familieteamet fortsættes, herunder afklaring af fordeling af arbejdsopgaver mellem forældrevejledere og familiekonsulenter GENERELT OM UDVIKLINGEN 39

Der skal arbejdes på at integrere det nye psykologtilbud i Familieteamet og konsolidere tilbuddet: Der skal etableres et tæt samarbejde med PSO om udvikling af psykologfunktionen med tilbud om terapi, supervision, test og udredning Der bør i perioden 2014 til udgangen af 2016 arbejdes med udvikling af nye tilbud, som skal tilbydes døve familier indenfor de næste år Tilbud om forældrekompetenceundersøgelser i et samarbejde mellem psykolog og familiekonsulenter Tilbud til børn af døve (codas) Supervision til plejefamilier og andre professionelle Tilbuddene skal beskrives skriftligt og skal indgå i Konsulenternes ydelseskatalog, som skal opdateres elektronisk. Der skal indenfor de næste tre år (2014 til 2017) arbejdes med at lave en plan for, hvilke efteruddannelsestilbud der skal satses på for faggruppen, og hvordan disse skal prioriteres Der er et stort behov for netværksdannelse og erfaringsudveksling i gruppen, og arbejdet med brug af videokonference og andre webbaserede kommunikationssystemer skal fortsættes. 4.4. På længere sigt Der skal løbende arbejdes med etablering af nye tilbud, afpasset efter både gamle og nye brugergruppers behov. Der forventes fx at opstå et stigende behov for hjemmevejledning til de unge, som udskrives af døveskolerne, som har et særligt behov for støtte GENERELT OM UDVIKLINGEN 40

5. ADMINISTRATION, IT OG SUPPORT Det er klart, at det økonomiske pres, som vi forventer at hele konsulentområdet udsættes for de kommende år, også vil få afsmittende virkning på opgaveløsningen i stabsfunktionen Administration, IT og support og dermed også for de assistenter, som er tilknyttet stabsfunktionen. Fremadrettet skal der således arbejdes på at skabe et sekretariat, som er så effektivt som muligt og som udnytter den enkelte medarbejders spidskompetence bedst muligt. Dette var også et af målene i forbindelse med den organisationsændring, som blev gennemført I RÅDGIVNING i efteråret 2013, som samlede alle assistenter under samme faglige ledelse. Assistenterne er, som hidtil, fysisk placeret rundt på CFD RÅDGIVNINGs fem kontorer. Faggruppen har ikke som de øvrige faggrupper ved CFD RÅDGIVNING, haft tradition for løbende faglig udveksling på tværs af kontorerne. Samling af assistentgruppen under en leder har tydeliggjort, at der tidligere har været en vis forskellighed i opgaveløsningen rundt omkring på kontorene. Der har derfor været et stort behov for koordinering det forløbne år for at finde frem til en fælles forståelse af den samlede opgaveløsning og fordeling af arbejdsopgaverne. Dette arbejde vil vedvare nogen tid endnu. I relation til kravene om øget effektivisering anses det for vigtigt, at vi i Administration, IT og support har fokus på den mest optimale udnyttelse af allerede kendte teknologiske løsninger. Endvidere anses det for vigtigt, at vi er på forkant med, hvilke nye teknologiske muligheder, der med fordel kan implementeres i det administrative arbejde, både internt i CFD, RÅDGIV- NING og i kommunikationen med vores forskellige brugergrupper. Endvidere skal vi i stigende grad have fokus på, hvilke driftsmæssige fordele der kan skabes ved, at de fem kontores daglige drift og administrative arbejde er lagt ind under samme administration og faglige ledelse. 5.1 Administrative opgaver På baggrund af forventningerne til øget effektivisering og specialisering, er der igangsat en drøftelse af hvilke funktioner, der med fordel ville kunne centraliseres samt hvilke funktioner, der vurderes bedst løst på de respektive kontorer. Det er en endnu ikke afsluttet drøftelse, men nedenfor nævnte funktioner vurderes med fordel udført på alle kontorerne: GENERELT OM UDVIKLINGEN 41

Modtagelse og servicering af borgere Tidsbestilling i forhold til samtaler med konsulenterne Daglige ad hoc opgaver der understøtter/supplerer både konsulenters og lederes arbejde Modtagelse og forsendelse af post Praktiske opgaver i forbindelse med mødevirksomhed og kursusforløb Telefonservice, hvor der er behov for lokalkendskab Bankudbetalinger i Danske Banks Business Online Praktiske opgaver når nye kolleger introduceres til arbejdet Med de nye teknologiske muligheder er der imidlertid også en række af de nuværende administrative opgaver, hvor opgaveløsningen ikke i samme grad vurderes at være afhængig af et stort lokalkendskab, hvorfor de i princippet ville kunne løses fra alle kontorerne, fx: Omstilling af indkommende telefoniske opkald og e-post til kontorerne er allerede i dag muligt og har medført større fleksibilitet i forhold den daglige administration og opgaveløsning på forkontorerne Opgaveløsning af elektroniske systemer: elektronisk postarkivering (IMS) elektronisk klient journal (EKJ) faktureringssystemet (Ibistic) Løbende korrekturlæsning og skrivearbejde Antallet af funktioner, som med fordel ville kunne centraliseres, forventes at blive flere i takt med at de teknologiske muligheder udvikler sig. 5.2 Specialiserede arbejdsopgaver Det er hensigtsmæssigt, at flere af de administrative opgaver løses lokalt og dermed tæt på konsulenterne. Men det er også hensigtsmæssigt, at en række af assistenternes arbejdsopgaver samles på færre personer med det formål at opnå en øget specialisering og en højere kvalitet i opgaveløsningen. Opgaver, der allerede i dag, er specialiseret: Opgaver i relation til årsberetningen Opgaver i relation til Familieteamet Opgaver med udarbejdelse af den årlige statistik Superbrugerfunktion i forhold til CFD s hjemmeside Superbrugerfunktion i forhold til CFD s Intranet GENERELT OM UDVIKLINGEN 42

Opgaver i relation til VIAS (VISO s elektroniske system) Opgaver, som med tiden vil kunne specialiseres: Opsætning af kursuskataloger, foldere m.v. i Publisher Superbrugerfunktion i forhold til Microsoft Office pakken herunder krævende opgaver i PowerPoint Superbrugerfunktion i forhold til vores elektroniske klientjournaliseringssystem (nu EKJ, fra 2015 Bosted) Superbrugerfunktion i forhold til Ibistic og IMS Skriftlige opgaver på engelsk (oplæg m.v. til internationale konferencer) Vedligeholdelse af arkivsystem for RÅDGIVNING Vedligeholdelse af foto-video og manual mappen under RÅDGIVNING Vedligeholdelse af oversigtliste for hardware og inventar Brevmasker, skabeloner, koncepter, standardskrivelser Opdatering, udskiftning og servicering i forhold til indkøbt teknisk hardware Opretholdelse og vedligeholdelse af CFD s retningslinjer for IT politik og ITsikkerhedspolitik Herunder løbende sikring af borgernes personfølsomme data samt anvendelse af NemID til forsendelse af sikkerpost Processen i forhold til fordeling af de specialiserede arbejdsopgaver i assistentgruppen er igangsat, men endnu ikke afsluttet. Det er vigtigt at pointere, at en øget specialisering ikke må få til følge, at konsulenterne selv skal finde frem til den person, som kan håndtere opgaven. Konsulenterne skal således fortsat gå til sin egen assistent, som derefter eventuelt henter hjælp hos en kollega i forhold til opgaveløsningen. 5.3 Ny teknologi og undervisning Der har igennem den seneste årrække været en stadigt stigende tilgang af nye softwarebaserede arbejdsredskaber til brug for både konsulenter og assistenter. Implementeringen af de nye software systemer sammen med den løbende opdatering af eksisterende systemer og platforme har vist sig at være en kontinuerlig udfordring for medarbejderstaben indenfor CFD RÅDGIVNING. Der er derfor et behov for en styrket og koordineret indsats med tilbud om undervisning for at opkvalificere medarbejderne indenfor de forskellige softwaresystemer, som de anvender. Dette gælder også anvendelsesmulighederne for smartphones/tablets. GENERELT OM UDVIKLINGEN 43

Undervisningsforløb tænkes at skulle formidles i tæt samarbejde mellem Kommunikationsafdelingen, IT- afdelingen samt erfarne medarbejdere fra Administration, IT og support. Undervisningsforløbene tænkes afholdt som henholdsvis sidemandsoplæring, Tips og Tricks indslag ved kontormøder, undervisning som on-demand optagelser samt undervisningsforløb, enten i traditionel form eller via afholdelse af webbaseret undervisning. 5.3.1 Webkommunikation Fra CFD s IT-afdeling har der de seneste år været arbejdet på udbredelse af webkommunikation ved brug af to selvstændige platforme henholdsvis Lync, som er direkte integrer bar i Microsofts Office pakken samt den selvstændige Polycom RealPresence platform. Begge platforme lever op til persondatalovens regler om behandling af personfølsomme data. CFD RÅDGIVNING anvender i dag i væsentligt grad Lync som internt kommunikationsredskab til brug for web-kommunikation medarbejder til medarbejder. Polycom fungerer i dag både som intern webkonference kommunikationsplatform ved afholdelse af webmøder med flere personer fra vores forskellige kontorer. De virtuelle møderum kan tilgås både fra medarbejdernes egne PC er og i de dertil indrettede møderum. Polycom kan endvidere anvendes som webkommunikationsplatform direkte med vores brugere. Selv om vi i RÅDGIVNING er kommet godt i gang med webkommunikation, er der stadig et stort uudnyttet potentiale, som kan bidrage til bedre effektivisering og ressourcebesparelser. Som en konsekvens af omorganiseringen og dermed styrkelsen af samarbejdet i fagsøjlerne på tværs af landet, forventer vi, at stadigt flere møder kommer til at foregå som webmøder, med hvad deraf følger af tidsbesparelse og reducering af transportudgifter. Det skal desuden afprøves, i hvilken udstrækning undervisning kan foregå via videokonference, herunder om systemet kan anvendes ifm netværksmøder for brugere. Endelig har vi i CFD RÅDGIVNING igennem en årrække arbejdet på at implementere webkommunikation som et anvendeligt og brugbart arbejdsredskab i kommunikationen med vores brugere. Dette har hidtil været forbundet med en del tekniske udfordringer og er slet ikke i tilstrækkelig grad blevet et integreret arbejdsredskab i forhold til konsulenternes rådgivning og vejledning. Administration, IT og support skal fremadrettet have stor grad af fokus på at understøtte ovenstående udvikling. Dette arbejde vil foregå i en tæt dialog med IT og CFD s administration, men også ved på egen hånd at igangsætte udviklingsprojekter. GENERELT OM UDVIKLINGEN 44

5.3.2 Videooptagelser til visning on-demand Der har igennem længere tid været et ønske om, at de forskellige faglige oplæg og undervisningsseancer, som foregår indenfor CFD, RÅDGIVNING, kunne fastholdes som ondemand videooptagelser. Dette vil sikre, at medarbejdere, som enten ikke har mulighed for at deltage eller eventuelt først efterfølgende er blevet ansat, ville kunne tilgå materialet. Der har tidligere fra CFD Kommunikationsafdelings side været gjort spæde forsøg på optage og gemme faglige oplæg, men ikke med den store succes. Der ønskes derfor en afdækning af, hvorvidt on-demand fremvisning med de nuværende tekniske løsningsmuligheder som forefindes kunne være et arbejde, der skulle genoptages. Administration, IT og support vil fremadrettet have fokus på at understøtte ovenstående udvikling. Arbejdet vil forventeligt foregå i en tæt dialog med CFD Kommunikation. 5.4 Fælles driftsmæssige fordele En af de naturlige følger af en samlet administration er, at der på landsplan er et mere ensartet serviceniveau. Desuden skaber en fælles administration også muligheder for, at der i større grad end hidtil, kan laves fælles driftsaftaler. Således har der allerede været og vil der forsat være fokus på: Købsaftaler, som går på tværs af kontorerne Fra indkøb af dagligt brug af kontorartikler til indkøb af skrivebord og andet kontorinventar Vedligeholdelse af huslejekontrakter, rengøringsaftaler m.m. Reducering af forbrugsafgifter indenfor varme, vand og el Kontrol og overblik over de enkelte kontorers forbrug herunder udarbejdelse af målbeskrivelse for de forskellige indsatsområder 5.5. Tidshorisont for strategiplanen for Administration, IT og Support På kort sigt: Flytning af kontoret i København Der er i skrivende stund indgået aftale om nyt lejemål for konsulentkontoret i København, som pr. 1. februar flytter fra nuværende lokaler på Jagtvej til nyindrettede lokaler i Valby. GENERELT OM UDVIKLINGEN 45

Der er nedsat en arbejdsgruppe med medarbejderrepræsentanter, som sammen med de faglige ledere skal være med til at drøfte indretningsspørgsmål, tilrettelægge en god proces ifm flytningen og drøfte samarbejdsspørgsmål ifm overtagelsen og indkøringen i de nye lokaler. Specialiserede opgaver for assistenterne Arbejdet med fordeling af assistenternes specialiserede ansvarsområder samt kortlægning af behov og plan for evt. faglig opkvalificering skal være på plads inden udgangen af 2015. Navision og EKJ Der arbejdes med indkøb af nyt klientjournaliseringssystem, som også kan håndtere statistiske oplysninger. Det nye system tages i brug foråret 2015. Indtil da skal der arbejdes med nødvendige tilretninger af det nye system. Der skal desuden laves planer for uddannelse af både assistenter og konsulenter ifm implementeringen. Udarbejdelse af IT-strategi for RÅDGIVNING Der skal i 2015 udarbejdes en IT strategi, som omfatter alle RÅDGIVNINGs faglige områder. Strategien skal dels kortlægge nuværende muligheder, men også se på fremtidige udviklings behov, herunder webkommunikationen med eksterne borgere. Planen skal afpasses i forhold til CFD s overordnede IT-strategiplan. Der er derfor behov for koordinering med IT afdelingen i Gladsaxe. På længere sigt: On demand Det skal afdækkes i samarbejde med IT afdelingen og Kommunikation i Gladsaxe, hvilken teknologi, der kræves, for at man kan optage undervisningsseancer, som kan vises on demand. Der skal løbende arbejdes med udvikling af RÅDGIVNINGs IT-og IKT teknologi og med løbende opkvalificering af alle medarbejdere indenfor dette område. GENERELT OM UDVIKLINGEN 46