MERE SPILDVARME FRA TAS KAN BLIVE RESSOURCE

NYHEDSBREV 2014 DECEMBER GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR TVIS kan se tilbage på et år, hvor forhandlingerne om en ny varmeaftale har fyldt meget i hverdagen. Vi har vendt et vigtigt kapitel i historien om den grønne omstilling. TVIS har givet sit bidrag til at gøre vores varmeforsyning mere bæredygtig, hvilket nedsætter den årlige CO2-udledning med 90 procent fra 2017. Vi skal alle kunne tage varmen for givet, for det skaber ro, tryghed og tillid i hverdagen, så vi kan beskæftige os med andre spændende ting. Som juleforberedelserne. Vi har været i mediernes og de kommunale embedsfolks søgelys på det seneste, fordi det har stået klart, hvor meget en stabil varmeforsyning betyder. TVIS sikrer varmen, til hvad der svarer til 183.000 borgere i Trekantområdet, så når borgerne tænder for radiatoren, så kommer varmen hver gang. TVIS er nok ikke kendt så vidt omkring i de små hjem, og det er tegn på, at vi gør det godt sammen med fjernvarmeselskaberne. Fjernvarmen er mere udbredt, end man muligvis tror og sørger for, at man ikke er kold om fødderne i daginstitutionerne, virksomhederne og fabrikkerne rundt omkring. Jeg vil gerne sige tak til medarbejdere og samarbejdspartnere for et spændende og udfordrende år med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår. N Y H E D S B R E V 2 0 1 4 1

MERE SPILDVARME FRA TAS KAN BLIVE RESSOURCE Det er muligt at udnytte yderligere 7148 MWh overskudsvarme per år hentet fra diverse støtteprocesser ved affaldsforbrændingen, TAS, i Kolding. Det er resultatet af et samarbejde mellem TAS og TVIS, der skulle undersøge muligheden for at udnytte endnu mere spildvarme fra TAS som fjernvarme. Samarbejdet er en del af Grøn Industrisymbiose, som er et kommercielt samarbejde støttet af Erhvervsstyrelsen. Penge at hente Det vil kræve en investering på 2,5 millioner, til gengæld vil den ved udnyttelse til fjernvarme være indtjent på knap to år, da det forventes at kunne give en indtjening på 1,5 million om året. TAS leverer varme til både TVIS og TRE-FOR, og TAS er forpligtet til at levere til TRE-FOR s forbrug først, hvorefter TVIS aftager det resterende. Det er en relevant investering for TVIS, men kræver, at TVIS får rettighederne til den ekstra varme. -TAS er i en fusionsproces med affaldsselskabet L90 med forventning om, at det fusionerede selskab Energnist er en realitet 1. januar 2015. Det nye selskab bliver ejet af 16 kommuner. Det er i den sammenhæng ikke det rigtige tidspunkt for TAS fire ejerkommuner at skulle træffe beslutning om, at vi skal investere 2,5 millioner til øget fjernvarmeudnyttelse i Trekantområdet. Det må afvente stiftelsen af det nye selskab, og vi skal have afdækket, hvordan muligheder og økonomi ser ud ved alternativ udnyttelse af overskudsvarmen til interne processer her på anlægget i Kolding. Hvis beslutningen bliver at udnytte overskudsvarmen til fjernvarme, forventer vi, at vi vil kunne levere en øget fjernvarmemængde fra december 2015, siger Hanne Dal, Miljø- og informationskoordinator ved TAS. Fjernvarmekælderen under TAS NYE NAVNE Drivhusgasser begrænses Teknisk set er løsningen at installere en absorptionsvarmepumpe til opgradering af spildvarmen fra en række støtteprocesser og ved at opgradere afluftningen fra kondensator (turbineanlæg) ved hjælp af varmeveksling. Afsætningen af overskudsvarmen til fjernvarme vil reducere udledningen af drivhusgasser med 1400 ton om året med en forudsætning om, at overskudsvarmen erstatter en tilsvarende fjernvarmemængde fra Skærbækværket, der er baseret på naturgas. Lars J. Ankersen er blevet fastansat som kommunikationsmedarbejder fra 1. oktober 2014. Lars har været tilknyttet TVIS på freelance-basis og vil blandt andet fortsætte arbejdet med at udvikle TVIS hjemmeside og nyhedsbrev. Anders Jepsen er ansat som projektchef fra 1. august 2014. Anders kommer fra en stilling ved COWI og har flere års erfaring med fjernvarmebranchen. Anders skal blandt andet følge ombygningen af Skærbækværket. NYHEDSBREV 2014 2

VARMEN UDVIDES TIL VINDING AFTALE MED JYSK ÅBNER OP FOR HELT NYT FJERNVARMEOMRÅDE Skal vi tage derud og kigge?, spørger Steen Erik Hansen, og jeg hopper lidt fortravlet ind i firmavognen fra Mølholm Varmeværk. Jeg sætter mig næsten på en bagerpose med frisk wienerbrød, som har et helt særligt formål denne dag. Vi skal være tilbage senest 10.45, for jeg har et møde, får jeg at vide, og det er her wienerbrødet kommer ind i billedet. Det er jo lidt nyt for os, det her, men også rigtig spændende, forklarer han, mens han hjemmevant kører os fra Mølholm ved Vejle til det nordlige Vinding. Bagerbrødet skal han bruge til et møde med endnu en større virksomhed, som er interesseret i at få fjernvarme. - Jeg er jo ikke sælger, så jeg fortæller så godt jeg kan over et stykke kage og en kop kaffe, hvad det er, vi kan tilbyde. Jeg fortæller, hvordan man kan indskrænke både sin CO2-udledning og sin varmeregning. Det er der efterhånden mange, der kan se fordelene i. Ja, og så har det aldrig skadet med et stykke kage, fortæller han. Varm interesse Vi kører langs de små industriveje tæt på Fredericiavej, mens Steen Erik Hansen peger mod den ene bygning efter den anden, hvor der er interesse for at få fjernvarmen inden for dørene. Det er også svært at undgå at bemærke varmeprojektet, som kræver sin plads og opmærksomhed i udgravningerne i vejkanten. Fakta. Ammeraal. Ajcon, som er et større kontorfællesskab i flere etager. Lemvigh-Müller. Og så videre. Listen er lang. Men det var en aftale med JYSK, der startede det hele. JYSK s 55.000 kvm var startskuddet -Siden 2008 har vi arbejdet med at få rettighederne til at levere varme i Vinding. Der har ikke været særlig megen interesse på denne side af Fredericiavej, men det har der været på den sydlige, hvor der er boliger og lidt industri. Derovre er der 6-700 potentielle forbrugere, og vi har fået omkring 300. Det er en rimelig stor succes, og der kommer løbende nye til, siger Steen Erik Hansen I foråret 2014 blev der lavet en aftale med JYSK A/S om etablering af fjernvarme til deres 55.000 kvadratmeter lagerlokaler. Det var nok til at se de økonomiske fordele ved at etablere en fjernvarmeledning, der også kunne forsyne resten af området. Da forsyningsledningen allerede var ført til det sydlige Vinding, kunne Mølholm Varmeværk lade den fortsætte under Fredericiavej. -Der er mange interesserede, men det er lidt op ad bakke. Vi har nok ikke været hurtigt nok ude, for der er en del, der lige har skiftet til gasfyr, så det er en stor investering også at skifte til fjernvarme, da et gasfyr har en levetid på cirka 10 år. Så er der andre virksomheder, som ikke ville forpligte sig til fjernvarme, før det var sikkert, at det kom herud. Men udover JYSK, så er der mange interesserede, og hvis vi kan få aftalerne i hus, er vi godt på vej mod forsyning til 100.000 kvadratmeter. Steen Erik Hansen fra Mølholm Varmeværk ved nogle af de udgravninger i det nordlige Vinding, hvor der skal være fjernvarme. Det lilla område er Mølholm Varmeværks forsyningsområde, og det er nord for Fredericiavej, at der ligger et større industriområde, der er klar til fjernvarmen. NYHEDSBREV 2014 3

OVER ÅEN EFTER VAND VEJLE FJERNVARME FORBEREDER SIG PÅ FLERE FJERNVARMEFORBRUGERE Fjernvarmen er i rivende udvikling i Vejle, hvor Vejle Fjernvarme for tiden står overfor et par store udbygninger og udskiftninger af rør, som kan håndtere en øget kapacitet. I stedet for at lave en ny varmecentral udbyggede de Centralen Stribæk for at få mere forsyningskapacitet. Stribæk fik sidste år to nye 12 MW kedler til at supplere den eksisterende, der også blev ombygget til at kunne levere 12 MW. Centralen kan altså nu levere 36 MW. Derudover etablerer Vejle Fjernvarme en ny transmissionsledning på 1,6 kilometer, hvilket kræver nogle kreative løsninger i Vejle by. -For at krydse Omløbsåen ved Aagade forsøgte vi os først med underboring, men det var for fugtigt. Så derfor har vi fået lov til at flytte en gangbro bag et lejlighedskompleks for at ligge transmissionsrør nedenunder, fortæller Jesper Wolsgård, direktør ved Vejle Fjernvarme Vejle Fjernvarme har overtaget forsyningen til Østengård i det vestlige Vejle i 2006, men forbereder sig også på en udvidelse til Skibet, som ligger op ad Østengård. Vejle Kommune planlægger desuden udstykninger på 60 grunde som udbygning af Skibet, hvilket Jesper Wolsgård forventer at kunne forsyne om et par år. -Vi har indsendt et projektforslag til Vejle Kommune med forventning om at kunne forsyne det boligområde. Det er omtrent 500 huse plus fire store kommunale forbrugere, som har potentiale for at blive forsynet med fjernvarme. Der er fornuftig økonomi i det, men forudsætter, at der er en tilslutning af 40 procent af forbrugerne, og vi skal helst have 90 procent tilsluttet inden for en 7-årig periode. Der var i forvejen gode økonomiske fordele for boligejerne ved at skifte til fjernvarme, og de er kun blevet bedre efter Varmeplan TVIS, siger Jesper Wolsgård. Det er de mange olie- og gasfyr, som Jesper Wolsgård forventer, skal udskiftes i den kommende tid, og hvor fjernvarme er et billigere alternativ. Når Vejle Kommune har behandlet ansøgningen, hvilket cirka tager et års tid, forventer Jesper Wolsgård, at projektet kan gå i gang i 2016. Ny central i Uhrhøj Det har også været nødvendigt at bygge en ny kedelcentral i Uhrhøj for at kunne forsyne Planetbyen i det nordlige Vejle. I 2006 blev der bygget en ledning til forsyning af området fra Central Stribæk. Da forsyningsledningen var etableret opstod der yderligere efterspørgsel fra det nærliggende Stjernekvarteret, så kapaciteten i ledningen er ikke længere stor nok. -Den nye central i Uhrhøj stod færdig 1. november, og vi afventer nu, at det bliver rigtig koldt, så den kan testes igennem. Ifølge Lokalplanen, så skal Planetbyen udvides, så vi forventer, at der kommer endnu flere, der skal forsynes, siger Jesper Wolsgård. En gangbro over Omløbsåen i Vejle blev løftet for at lægge nye fjernvarmerør. NYHEDSBREV 2014 4

VEJLE NYHEDSBREV 2014 5

PORTRÆT AF LEIF SKOV TVIS ER ET HJERTEBARN OM INDFLYDELSE, KORT AFSTAND TIL BOSSEN, OG HVORDAN VARMEFORSYNING INSPIRERER PIONÉR-ÅNDEN. LEIF SKOV FORTÆLLER OM SIT HELT SÆRLIGE FORHOLD TIL TVIS OVER MORGENBRØD, EN DAG HVOR DIREKTØREN OGSÅ KIGGEDE FORBI. Det er et hjertebarn, Leif Skov overdrager efter 10 år som formand for TVIS. Det er heller ikke til at skjule for ham, når han på sin karakteristiske ligefremme facon betoner, at det er et fantastisk produkt! Faktisk betonede han den bemærkning med et skældsord, men det vender vi tilbage til. Selvom det er lidt i utide, når man har været tættest på beslutningerne i 25 år, så har han selv haft mulighed for at få indflydelse på timingen. Hvilket i øvrigt også kendetegner den 67-årige pensionerede ølmand; han har altid villet være tæt på beslutningerne, siden han som 17-årig for første gang blev en del af bestyrelsen i den lokale idrætsforening. Siden 2008 har han og bestyrelsen været travlt beskæftiget med at planlægge varmeforsyningen til Trekantområdet med den viden, at kontrakten med DONG Energy udløber i 2017. Det er baggrunden for, at TVIS påbegyndte en udbudsrunde, hvor DONG Energy gav det bedste tilbud. Den proces ville han gerne være med til at runde af og følge til dørs med underskriften på den nye aftale i juni og det første spadestik til ombygningen af Skærbækværket til biomasse. -Vi er sat i verden for to ting; at levere forsyningssikker varme, og det skal være til en fornuftig varmepris. Begge ting har vi i høj grad, så målet er nået. Når nu jeg skal gå af, er det et rigtigt godt tidspunkt. Nu skal vi jo ombygge Skærbækværket, men det er jo ikke formanden, der skal det alligevel. Det er en forvaltningsopgave at få bygget. Det har også været en pointe for mig, at TVIS bliver overdraget til min efterfølger i superform. Med en ny varmeaftale og et par nye udviklingsprojekter. Jeg mener ikke, at TVIS nødvendigvis skal udvikle sig voldsomt, men TVIS er skabt for, at borgerne kan have stor forsyningssikkerhed og billig varme. Og det kunne jeg godt tænke mig, at flere i kommunerne kunne kobles på. Jeg håber, man kommer til Fyn, til Nørre Åby og Ejby. Og også nede sydpå ved Kolding og i Vejle ud mod Bredsten, så de kan få del i det her fantastiske produkt. For det er fandeme et fantastisk produkt, slår Leif Skov fast. Og der var den. Passionen og den tætte tilknytning til hjertebarnet, som både er i en forandringsproces på grund af nye tider og fokusområder, men også, fordi der er kapacitet og viden i selskabet til det. -I TVIS har der altid været et godt sammenhold. Medarbejderne bliver her også i rigtig mange år, og det har altid været vigtigt for mig at komme rundt og hilse på nye og gamle medarbejdere. Jeg kommer jo også fra en arbejderverden, og jeg kan rigtig godt lide det niveau, hvor man kan snakke med alle, og hvor der er respekt for medarbejderne. Det har også altid været vigtigt for mig, at man kunne komme tæt på bossen, så når jeg er i huset, går jeg en runde og hilser og giver alle mulighed for at stille spørgsmål. I stedet NYHEDSBREV 2014 6

for at bruge millioner på at udvikle nyt edb-system i kontrolrummet, så har vi benyttet os af medarbejdernes viden, så de har siddet og udviklet løsninger, der er skræddersyet til TVIS. Det har da sparet os massevis af penge. Så vi har en fantastisk dygtig medarbejderstab, siger Leif Skov. Forventeligt, så går det Leif bedre, når han skal skamrose andre end sig selv, men han vil alligevel gerne fremhæve, at han har talent for at skabe gode relationer, og at det er lykkedes at gøre TVIS mere udadvendt. En proces der især er sket ved ansættelsen af Hans Bjørn som direktør i 2007. - Mit fingeraftryk kan især ses i den seneste periode, hvor vi har forhandlet om et nyt biomassekraftvarmeværk, da TVIS er blevet meget mere synlig end før. Det kan være svært, når der er så mange forskellige interesser. Udover de fire ejerkommuner, så sidder der dygtige mennesker i 6 forsyningsselskaber, som også har deres mening. Så åbenhed og kommunikation har jeg været med til at forbedre sammen med Hans. Vi har en helt anden struktureret omgang med vores interessenter, hvor vi holder møder og deler erfaringer. Der har jeg bidraget til at skabe en god relation imellem os. Det har været utroligt vigtigt med et godt socialt klima i bestyrelsen, for det har betydet, at når de store beslutninger skulle tages, så har vi gjort det i enighed. Så har der været opbakning, forklarer Leif Skov. Pioner-ånd fra starten Det var egentlig ikke meningen, at Leif skulle slå sine folder hos TVIS, men allerede dengang havde han åbenbart pondus, som han beskriver det. I 1990 kom han ind og sidde i bestyrelsen. De mødtes 4-5 gange om året om fredagen kl. 11. Den daværende formand Svend Erik Hansen forklarede, hvordan verden så ud, og der var helst ingen, der skulle stille spørgsmål. Det tog tre kvarter, og så spiste de en god middag. Der sad fem tekniske direktører fra kommunerne i, hvad der dengang hed forretningsudvalget og bestod af 25 medlemmer. I 1998 ændrede man strukturen, så bestyrelsen blev rykket op og overtog ansvaret fra forretningsudvalget, og justerede det ned til 9 personer, som det er i dag. Så jeg har været med på topplan, kan vi kalde det, siden jeg blev borgmester i Børkop, forklarer Leif Skov. I 2004 stopper den forrige formand, Inger Davidsen, som politiker, og da Leif var næstformand bliver han formand i juni 2004. Det har gjort indtryk, at der har været en pioner-ånd fra starten i selskabet, som stadig lever. -Pioner-ånden lå i to ting. Først i det fælles-kommunale samarbejde, altså rent politisk, at det kunne lykkes, men også i investeringen på 1½ milliard, som på det tidspunkt var et fuldstændig vanvittigt beløb. Det var nødvendigt, at det var et fælles projekt på tværs af kommunerne for at bære omkostningerne. Fredericia havde jo et godt samarbejde med Superfos, men det startede egentlig med, at nogen kiggede på flammen, der brænder over SHELL og tænkte, at det må vi kunne bruge til noget mere fornuftigt. Man udnyttede først overskudsvarmen fra SHELL, og så er Skærbækværket kommet til siden, der har det jo tippet lidt, da vi fik væsentlig mere varme fra SHELL. Og det, at man turde satse på det og kunne forudse et så supergodt projekt, det var pioner-ånd. Jeg mener, at TVIS ubetinget er det mest vellykkede eksempel på tværkommunalt samarbejde. Det første og bedste i Trekantområdet. Men det var også svært at starte op, så stor kredit til dem, der gjorde det, for de har præsteret et utroligt stykke arbejde. Vores vedtægter har stort set ikke været ændret siden starten, så der er støbt et godt og solidt fundament, ifølge Leif Skov. Et fundament, som over tiden har været fleksibelt at bygge videre på, fortæller TVIS direktør, Hans Bjørn. -Da man byggede TVIS-systemet i 80 erne og indtil 00 erne, der har man jo kørt rent drift. Og sådan var det mange steder. Og så begyndte man at tænke mere over, hvordan skal vi bruge fjernvarmen fremover. Så man tænkte også, at naturgassen, den holder nok ikke evigt. Så vi skal til at kigge på at få naturgaskunder over til fjernvarme, og vi skal have udvidet fjernvarmeområdet. Fjernvarmeselskaberne har også kørt drift og begyndte at ville have flere TVIS bestyrelse: (Fra venstre) Henning Due Lorentzen (næstformand, Carl C. Poulsen, Charlotte Uhrskov, Lars Schmidt(kommende formand), Leif Skov (nuværende formand), Henning Lindved Jensen, Bente Ankersen, Finn Muus, Steen Dahlstrøm, direktør Hans Bjørn. NYHEDSBREV 2014 7

kunder i løbet af 00 erne. Sådan var tiden. Det var ikke kun TVIS, sådan var branchen, fortæller Hans Bjørn. -Da man skabte TVIS havde man en meget stor fast omkostning, nemlig etableringsomkostningerne. 70 procent af varmeprisen var etablering, mens kun 30 procent af prisen var baseret på den varme, vi købte. Da vi havde eksisteret i 20 år blev vi gældfri, og så var det den variable omkostning, der betød det hele. Fra 2017 kommer der igen en gæld på 1,5 mia., så der bliver en fast og en variabel pris. I den periode, hvor vi har haft variabel pris, har det ikke været så godt at få nye kunder, for det ville fordyre prisen for de eksisterende kunder. Hvorimod fra nu af, så vil det formindske prisen, og det giver et helt andet udgangspunkt, at vi kan være udadvendte og finde endnu flere kunder. Derudover får vi en væsentlig højere varmekapacitet at dele ud af, og vi har rigtig mange nye varmekilder, vi kan undersøge og måske etablere. Bestyrelsen har vedtaget, at Hans og Co. skal undersøge, hvor det er muligt at finde flere kunder, siger Leif Skov. Kursen er sat -Angående Skærbækværket er der lagt et rigtig vigtigt spor, som vi nu skal til at kigge nærmere på, for hvad skal der bygges ovenpå af overskudsvarme og VE-produktion? Så på den måde er det også et godt tidspunkt, at der sker et formandsskifte, men det betyder jo noget personligt, at man arbejder for den chef, der har ansat en, og så kommer der en anden, hvilket giver en anden relation. Det har været et rigtig godt år med Lars Schmidt, hvor han har fulgt med i formandsskabet, så han også er rustet til opgaven og vil synes, det er spændende og meningsfuldt at være formand for TVIS, supplerer Hans Bjørn. Underskrift af den nye varmeaftale med DONG Energy s adm. direktør, Thomas Dalsgaard -Vi fik en ny moderne profil for 7-8 år siden, og det er, fordi Hans er fantastisk god til at sætte hold. Det er jo fordi Hans er vant til at sidde med flere folk i COWI og har en mere åben og inddragende ledelsesstil. Det giver ham god gennemslagskraft i bestyrelsen og skaber tillid til ham. TVIS er også blevet mere opsøgende, fordi vi før har haft princippet om, at her går det jo godt. Så et meget velfungerende personale og en opsøgende stil præger efterhånden selskabet, og det vil jeg også mene, jeg har min andel i. Jeg har altid haft det sådan, at der skal være et godt arbejdsmiljø, for når der skal tages store beslutninger, så står vi sammen. Det synes jeg, at jeg er ret god til at skabe, og man mærker meget hurtigt her i huset, at personalet virker glade og tilfredse, og folk vil gerne snakke, roser Leif Skov. Han får ikke mindre travlt fremover på trods af pension. Toget til København venter ham, da han skal strides med Folketinget om en besparelse på 30 millioner på travsporten, som han repræsenterer i ikke mindre end tre bestyrelser. Første spadestik på Skærbækværket med Klima-, Energi- og Bygningsministeren, Rasmus Helveg Petersen - Jeg sidder jo med i alverdens ting, og jeg sidder stadig i Vejle Byråd. Samtidig med at jeg skal holde som formand, så bliver jeg næstformand for teknisk udvalg, og det er en tung post, der giver en masse arbejde. Jeg kender bedre end andre det politiske spil, men jeg er ikke i tvivl om, at Lars Schmidt bliver taget godt imod og kommer til at gøre det godt. TVIS har været mit hjertebarn, og derfor er jeg også glad for, at jeg kan fortsætte i bestyrelsen. NYHEDSBREV 2014 8