Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 2 Februar 2011 Stop krigen nu Tyve år med NATO krige skal stoppes nu n Mens der skæres ned på alt hvad der har med et godt liv at gøre, strømmer pengene til militæret og krigen i Afghanistan ud af statskassen. Her er ingen smalle steder, og tæt på en fordobling af krigsbudgettet afføder ingen dystre miner. Anslået koster krigen 350-400 milliarder kroner årligt. Statsministeren bebudede i sin nytårstale, at Danmark vil begynde at trække tropperne hjem fra Afghanistan, for i 2014 at være ude. Tre år mere er tre år for meget. Tropperne skal ud nu, og ressourcerne bruges på genopbygning i stedet for besættelse. Krav om fred Den snart 10 år lange krig har forværret sikkerhedssituationen og yderlige tre år vil kun forværre situationen. Danmark har medansvar for at landet er bombet sønder og sammen, og for de mange civile ofre der har lidt under krigen. Under parolen Nej til krig husk alle krigens ofre har fredsbevægelsen igangsat en kampagne for at trække tropperne hjem nu. Lad kravet om fred nu vokse sig stort fra by til by, appellerer Jo Apollo fra Aarhus mod krig og terror. Højesteretssagen om ulovlige overleveringer af krigsfanger startede 1. februar. NATO truer Kommunisterne bakker hende op i den appel. I en fælles udtalelse i anledning af 20 året for Golf-krigen, der startedes den 17. januar 1991, umiddelbart efter Sovjetunionens opløsning og likvideringen af socialismen i Østeuropa, siges det bl.a. at den krig blev starten på 20 års storstilede aggressioner, invasioner og ødelæggelser. Fra den Ara- biske Golf til Jugoslavien, fra Afghanistan til Irak, Libanon og Palæstina prøvede imperialismen at få magt over hele Verden for at sikre sin direkte kontrol med klodens vigtigste energiressourcer. Truslerne om krige og aggressioner var åbenlyse ved det senest afholdte NATO-topmøde med dets nye strategiske koncept for denne militaristiske og aggressive organisation, som EU med Lissabontraktaten nu opfatter som sin bevæbnede gren. NATOs strategi bygger på konstante trusler om nye imperialistiske krige, på provokationer og indblanding talrige steder på jorden, på voksende udgifter til militæret og sikkerhedsapparatet, hedder det bl.a. i appellen fra de kommunistiske partier. bfc Afvis gælden Regeringskaos og folkelig modstand i Irland efter EU s krisekrav Kæmp for hvert et job Bekæmp hver en nedskæring Af Betty F. Carlsson n Irlands Kommunistiske Parti, den irske folkebevægelse mod EU og andre har med kampagner sat en afvisning af gælden på dagsordenen i den kommende valgkamp. Irlands Kommunistiske Parti mener, at en afvisning af gælden er central for et progressivt modangreb og peger på nødvendigheden af at opstille en alternativ økonomisk og social strategi, som sætter folket i centrum for den økonomiske og sociale politik en strategi, som udfordrer EU s magt og kontrol. Ingen accept Mange grupper og organisationer og nogle politiske partier har opfordret til en genforhandling af betingelserne for EU / Verdensbanklånet. Andre har opfordret til en ændring af gældsbetingelserne, og andre igen har forudsagt, at staten under alle omstændigheder bliver nødt til at misligholde betingelserne. Efter Irlands Kommunistiske Partis mening accepterer alle disse standpunkter at det er i orden at denne gæld skal ligge på folkets ryg. At udfordre denne underliggende ideologi er den eneste måde, hvorpå vi kan begynde et fremskridt, siger partiet. Folkeafstemning Den massive gæld er det svageste led i den kæde af kontrol og underkastelse, som EU, Verdensbanken og den Irske Gyldne Kreds ønsker at bibeholde over det irske folk. Irlands Kommunistiske Parti opfordrer til en folkeafstemning om EU- Verdensbank-Aftalen. Der bliver organiseret en række offentlige begivenheder over hele landet. En ny folder om, hvorfor irerne skal afvise den illegitime statsgæld kommer i begyndelsen af februar og markeres med en offentlig begivenhed i New Theatre og Conolly-boghandelen. Denne begivenhed er åben for alle republikanere og venstrefløjsfolk og vil markere starten på Afvis Gælden -kampagnen. Hvad er det for en gæld? Læs nærmere i Verden derude side 11
Side 2 Nr. 2 2011 Vækst Uanset hvordan man vender og drejer det, har 20 år med liberalistisk markedspolitik ført verden ud i en afgrundsdyb krise, og EU-landene har førertrøjen på i den henseende med både privat og offentlig gæld, massearbejdsløshed og stigende fattigdom. Med de redskaber EU har tiltaget sig magt til at udnytte, har deres krisepolitik været strømlinet og ens for alle medlemslandene set i forhold til den omliggende verden. Det har givet EU-krisen førertrøjen i en sådan grad, at flere økonomer mener, at hvis systemet også kommer igennem denne krise, skal vi nok ikke regne med, at væksten kommer vores del af verden til gode. Nedskæringsvækst EU liberalisterne har valgt nedskæringsmodellen for at skabe vækst, et paradoks i sig selv, uanset hvor mange økonomiske eksperter man får til at rose det. Den offentlige sektor får overalt kniven, og EU planen er at fyre 1,5 millioner offentlige ansatte. Danmark er godt i gang med at opfylde sin del af planen. Der er ikke nogen form for dokumentation fra eksperternes side om, at et sådan blodbad vil skabe den omtalte vækst. Det er da heller ikke det som det drejer sig om. Mest ærligt er det blevet sagt af ultraliberalisterne i Liberal Alliance, der udtalte, at den offentlige sektor alene skal omfatte service for erhvervslivet som infrastruktur og lignende. Uddannelsesfald Det ligger fint i tråd med et af de seneste regeringsudspil om at lukke for uddannelser, hvor tallene viser, at der ikke er arbejde til de uddannede. De unge der med fremtidens nedskæringer kan få en uddannelse, må glemme alt om humaniora. Det er de højere tekniske uddannelser som erhvervslivet vil have, og så er det bare at rette ind, på samme måde som forskningen, som allerede er rettet ind på erhvervslivets behov, væk fra den grundforskning som hele befolkningen kunne have nydt godt af. Når der samtidig skæres på alle former for erhvervsuddannelser og efteruddannelser, bekræfter det forudsigelserne om, at det ikke er i vores del af verden vi skal forvente vækst til gavn for befolkningen. Vækstbluf For at sløre dette har regeringen nedsat et såkaldt vækstforum. For at give det et skær af bredde var også LO inviteret til at deltage på lige fod med et overtal af økonomer og erhvervsledere som repræsenterer storkapitalens interesser. Hvad det har skullet bruges til har ikke været svært at få øje på, ikke mindst op til et folketingsvalg. De mange ekspert udvalg som den borgerlige regering har nedsat i deres regeringsperiode har da også hjulpet regeringen med at fastholde et image om, at de er bedst til det der med økonomi over for en alt for stor del af befolkningen. Det er det, de mange fora og kommissioner skal bruges til, og skal LO have noget ud af de mange timer de har brugt på det, så er det dette, de skal sige til offentligheden. Nytårsvrede Hvilke skurkestreger skal skjules af en ophedet efterlønsdebat, hvor synspunkter fra regeringens side mere baseres på ideologi end på reel viden om hele befolkningens arbejdsevne fra 60 år og opefter Af Lili Rodeck n Nytår anledning til fest, håb og eftertanke men ikke 2010/2011. Nytårsaften kom den første lussing fra en person, som må siges at oppebære den højeste kontanthjælp i Danmark. Personen og hendes familie koster os skatteydere 342 mill. kr. om året. Med en sådan overførselsindkomst er det da yderst frækt at klandre almindelige mennesker, at de kræver deres ret. Og 1. januar, hvor hovedpine og mavebesvær skal repareres, troner så landets statsminister frem med det glade budskab om, at efterlønnen skal fjernes og at unge under 45 godt kan glemme en tilbagetrækningsalder på 60 eller deromkring. Og for de lidt ældre vil vilkårene også forringes, undtagen for de ældste. Otium for de rige Det kan ikke undre, at forargelsen steg, især når aviser så oplyser, at Løkke selv kan få pension fra han er 60 år gammel. 600.000 kr. pr. år til et menneske, som mener, at nedslidte ufaglærte eller faglærte med hårdt fysisk arbejde helst skal arbejde til de segner. Gad vide hvor mange rengørings-personer eller social- og sundhedshjælpere, som vil være i stand til at leve længe nok til at få udbetalt den pension de betaler til. Uvidenhed Der er noget galt i et land, hvor størstedelen af de folke valgte er akademikere, virksomhedsejere eller godsejere. Mennesker, som måske har prøvet at arbejde i studietiden, men ingen anelse har om, hvor hårdt det slider på kroppen ad åre. De samme politikere, som jo har valgt at blive opstillet af lyst, ved heller ikke hvad en daglig ensartet trummerum betyder for helsen. Det er tydeligt, at især regeringen er sammensat skævt i forhold til den øvrige befolkning. Det er pinligt at landets magthavere, uden egentlig viden, kan skalte og valte med menneskers tilværelse på en så modbydelig måde. Bedre bliver det heller ikke af at pressen efterfølgende går ud og spørger unge mennesker om deres mening om fjernelse af efterlønnen. Danmark har et solidarisk arbejdsmarked. Udfasningen af efterlønnen er solidarisk, selv om nogle bliver ladt i stikken, mener Venstres politiske ordfører, Peter Christensen (i Information) Unge, kan slet ikke forestille sig, hvordan de vil have det som 60-årig. Kroppens biologi har unge ingen fornemmelse af, og den gængse forestilling er, at man aldrig vil blive nedslidt. Man bliver meget klogere. Ringe besparelse Allerede 2. januar gik det op for mig, at regeringen vist ikke havde haft kuglerammen fremme. Regeringen regner med at spare 16 milliarder pr år. Men først skal der udbetales 44 milliarder til alle dem, der snydes af regeringen og et eventuelt folketingsflertal. Dernæst skal der udbetales dagpenge, sygedagpenge og måske førtidspension til en stor gruppe mennesker, som rent faktisk er uønskede på et arbejdsmarked, som kun efterspørger unge og yngre mennesker. Der bliver nok kun en ringe besparelse ud af fjernelsen af efterlønnen. Gad vide hvorfor dette forslag kommer nu? Vækst for hvem Borgerlige politikere, økonomer og erhvervsledere slynger mange dækningsløse påstande og ord ud i debatten om Danmarks fremtid. Et af ordene er Økonomisk vækst. Vækst for hvem, bør der spørges. Alligevel er det Socialdemokraterne og SF, der er i defensiven i debatten om deres planer. Forståeligt nok, når man sætter sig mellem to stole og ikke angriber selve systemet. At foreslå længere arbejdstid under de nuværende forhold er en dødssejler, og det er pinligt, når SF ikke kan nævne et eneste relevant tilskud af erhvervslivets socialhjælp på 22 milliarder kroner, som bør fjernes. Alene tilskuddene til at nedlægge arbejdspladser i Danmark for at flytte til udlandet er så vækstfjendtlige, at det skriger til himlen. 20. årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej 82 2400 København NV Telefon 38 88 28 33 Telefax 38 88 24 33 Bankkonto: 5322 0311328 www.kommunisterne.dk E-mail: kpid@kommunisterne.dk Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen. Redaktion: Frederikssundsvej 82 2400 København NV Telefon 38 16 28 33 www.kommunisterne.dk E-mail: kommunist@kommunisterne.dk ISSN 0906-544X 12 numre årligt. Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 10,- kr. Redigering af februar-numme ret er afsluttet 24. januar. Afleveret til Post væsenet: 26. januar. Deadline kommende numre: Marts 14. februar April 21. marts Kommende numre afleveres til Postvæsenet: Marts 23. februar April 30. marts Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic
Nr. 2 2011 Side 3 Vi har ikke råd Spørgsmålet er om vi har råd til kapitalismen Af Betty Frydensbjerg Carlsson Formand Kommunistisk Parti i Danmark n Jublen ville ingen ende tage i arbejdsgiverforeningerne, hos regeringens regnedrenge og i de borgerlige partier over Lars Løkkes nytårskrav om at efterlønnen skal fjernes og at folket skal arbejde til de styrter, hvis de ellers har et arbejde. Vi har ikke råd til efterlønnen sagde den velbjergede statsminister, og nævnte ikke noget om at ville ændre på den efterløn som ministre får når de går af. Arbejdsgiverjubel Modigt og nødvendigt lød det fra de tilfredse topfolk i arbejdsgiverforeningerne, der ikke har økonomiske problemer med at trække sig tilbage når det passer dem. Vi har ikke råd til efterlønnen mener de jo også ud fra deres mantra om konkurrencedygtighed, for det vil jo virkelig batte noget på profitten hvis der står en sulten arbejdsløshedshær af ældre der er faldet ud af dagpengesystemet efter regeringens halvering af dagpengeperioden. Efter at have været et smut forbi hos Danisco direktørerne for at lykønske dem med salget af den store virksomhed og deres personlige gevinst på 100 mio. kr., udtalte de hyklerisk at vi får brug for al den arbejdskraft vi kan få, mens de sælger og flytter virksomhederne til udlandet eller hyrer billig udenlandsk arbejdskraft, der er dyr for samfundet. Og så nævnte de i øvrigt heller ikke noget om de 21 milliarder kr. som erhvervslivet modtager i forskellige tilskud fra skattekassen. Ungdomsarbejdsløshed Tricket med at gentage en løgn så ofte at folk til sidst tror på den, er gammelt, men virkeligheden modarbejder løgnen om, at opsvinget står lige for døren. Nogle økonomer mener oven i købet, at opsvinget tidligst kommer om 10 år, andre at det sikkert ikke kommer i vores del af verden. Derfor har en del regnedrenge da også hostet diskret mod at Lars Løkke i sin succes nu vil fremskynde den efterlønsafvikling, han talte om nytårsdag. Årsagen er ungdomsarbejdsløsheden, og for dem sikkert især, at de højtuddannede unges arbejdsløshed er på 33,5%. Arbejdsløsheden for den unge generation er samlet på 15%, så når de borgerlige partier vedvarende gentager at der kun kommer 4 ind på arbejdsmarkedet for hver 5 der forlader det, skulle de nok se lidt på hvorfor der ikke kommer flere ind. Når regeringsflertallet dertil vil forringe SU, angiveligt for at få de unge til at blive hurtigere færdige med uddannelserne, bliver det grotesk: Skynd jer med at komme over i arbejdsløshedskøen Slår hårdt til De unge uddannelsessøgende fik sig også en brat opvågnen i det nye år med fjernelsen af tilskuddet til buskort. Det gjorde efterlønsmodtagerne også, og værterne fra klimatopmødet i København sendte også lige en hilsen til den danske klimakommissær med nye tårnhøje prisstigninger på kollektiv trafik generelt, der kan sende endnu flere ud på de hullede veje, som kommunerne ikke får penge til at reparere. Virkningerne af den påståede genopretningsplan begynder først nu at vise sig. For børnefamilier og de laveste indtægtsgrupper slår planen hårdt til, og oveni kommer virkningerne af de kommunale lavbudgetter der er lagt for i år. Offentligt slagtes Hvor der ikke skal genoprettes økonomi er i militæret som nu koster 23 milliarder, eller i kontingentet til EU på 21 milliarder. Det EU som har iværksat planen om at slagte den offentlige sektor med nedlæggelse af ca. 1,5 millioner offentlige arbejdspladser, og som sætter hele nationer under administration af storkapitalens banker, og at de er de helt rigtige til at styre, så vi med finanskrisen Det går helt fint for banker, aktionærer og de rigeste som rider på ryggen af det store flertal af befolkningen, og de er i fuld gang med at opbygge Sultens slavehær. Derfor er spørgsmålet der lyser stadig stærkere i neon: Har vi det store flertal af befolkningen råd til kapitalismen? Ungdomsarbejdsløsheden n Den store ungdomsarbejdsløshed er fuldstændig uacceptabel, siger Danske Studerendes Fællesråd, og fortsætter: Det skaber utryghed om vores fremtid som studerende, får store konsekvenser for den enkelte arbejdsløse og er dårlig udnyttelse af samfundets ressourcer. DSF mener, arbejdsløshed er et samfundsproblem og kræver, at politikkerne iværksætter initiativer for at sænke arbejdsløsheden. Kortere uddannelser Både Dansk Folkeparti og nu også regeringen har foreslået henholdsvis hurtigere uddannelse ved at stoppe længerevarende uddannelser med bacheloren og med en etårig kandidatuddannelse herefter. Til dette siger DSF, at danske studerende allerede i dag kan stoppe deres uddannelse efter bacheloren, men der er bare ikke nogen virksomheder, som gider ansætte bachelorer fra universiteterne, og understreger at det er selvmodsigende at kræve kortere uddannelser i en diskussion, der handler om, hvordan vi fremtidssikrer dansk økonomi. Hvis vi skærer ned på uddannelserne, kan vi være sikre på at få problemer i fremtiden, siger DGS og henviser til undersøgelser, som viser de samfundsmæssige gevinster ved de længerevarende kandidatuddannelser. bec
Side 4 Nr. 2 2011 Massearbejdsløshed i 3F Det er altid nemmere at sige, at problemet skyldes dovenskab og dårlig fleksibilitet end at erkende, at der er helt andre årsager. Af Bjarne n Man bliver ved med at postulere, at der mangler arbejdskraft, og at det bare gælder om at kanalisere arbejdskraften derhen, hvor der er brug for den. Problemet er kapitalismen Det grundlæggende problem er en følge af selve kapitalismens system. Lovgivning og regelsæt tilpasses arbejdsgivernes behov, i stedet for, at man varetager almindelige menneskers behov. Arbejdsgivernes behov for øget profit er grundloven inden for arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne kan frit flytte deres produktion til udlandet, hvor udgifterne er mindre. De kan importere billig arbejdskraft fra udlandet, der undergraver de danske overenskomster, og som dermed sender tusinder ud i arbejdsløshedskøen. Det offentlige system holder sig heller ikke tilbage. Kommunerne, der har fået beskåret deres muligheder for at handle af økonomiske grunde, fyrer offentligt ansatte, for så i stedet at ansætte de samme ledige i aktiveringsjobs til en meget ringere løn. Fagbevægelsen har i mange år peget på disse problemer, og har kommet med masser af forslag til hvordan de kan løses. Idé kassen tom 3F har netop påpeget konsekvenserne for deres medlemmer af den førte politik. Poul Erik Skov Christensen, formand for 3F siger: Ærlig talt ser det sort ud. Der mangler vækst. Vores ledighed stiger i 3F. Regeringen går meget op i at fjerne efterlønnen. Men jeg synes vi mangler svar på hvordan den har tænkt sig at sætte gang i væksten og beskæftigelsen igen. Regeringen er meget fantasifuld, når det gælder besparelser og stramninger. Men idé-kassen, der burde indeholde gode idéer til vækst og arbejde, er gabende tom. I 3F er tæt på hvert tredje medlem af byggegruppen ved årets begyndelse uden arbejde. De er sendt ud i arbejdsløshed af den hårde vinter og af den økonomiske krise. Regeringen gør ikke noget for at komme med tiltag der løsner op for problemerne. 13 ansøgere til hvert job Byggefagene har i lange tider stillet forslag om at der sættes offentlige arbejder i gang. Skoler institutioner og andre offentlige bygninger trænger i høj grad til renovering. Overalt i landet meldes der om meget høje ledighedstal. Værst ramt er uden sammenligning murerne. Således er hver anden murer i Aalborg, i Holstebro og på Fyn netop nu uden arbejde. I København og Aarhus er fire ud af ti murere meldt ledige. Jord- og betonarbejdernes ledighed ligger på mellem 30 og 40 procent. Tømrernes ledighedsprocent ligger på mellem 18 og 25 procent. Dertil kommer at de ledige må se længere og længere efter ledige job på jobnet, hvor antallet af nye job satte bundrekord i december. I december var der 12.800 ledige job. Det er det laveste antal nogensinde. Det svarer til at der er 13 ledige om hvert job. Min vurdering er, at vi er ved at være nede omkring bunden af arbejdsmarkedet, rent beskæftigelsesmæssigt. Og vi kan desværre ikke få øje på den vækst, der skal skabe flere job. Ja, der har været økonomisk vækst i 2010, men det har især været trukket af at virksomhederne har produceret til laget, og af at det offentlige forbrug er steget. Bortset fra det, har der ikke været speciel vækst i økonomien. siger Frederik I. Petersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Så det bliver noget af en arbejdsopgave for den kommende nye regering at få ryddet op i alt dette, og få sat arbejde i gang. Både af hensyn til de ledige og af hensyn til samfundsøkonomien. FRA ARBEJDSMARKEDET Byggeriet mister pulje Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen fjerner mere end en femtedel af renoveringspuljen. Halvandet år efter indførelsen af renoveringspuljen ligger 322 mio. kr. fortsat i Økonomi- og erhvervsministeriet. Det er penge, der aldrig havner i byggeriet, skriver Ugebrevet A4. I foråret 2009 stod daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen ellers klar med en renoveringspulje på 1,5 mia. kr. til boligejere. Pengene i puljen skulle hjælpe den kriseramte byggesektor ved at sparke boligforbedringer og energirenoveringer i gang. Men de sidste 322 mio. kr. i puljen er allerede inddraget i finansloven, og dermed kan håndværkerstanden vinke farvel til den sidste støtte. Brian Mikkelsen mener, at puljen har opfyldt sit mål: Formålet med renoveringspuljen var at styrke beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren under krisen. Det er lykkedes. Dansk økonomi er nu på vej ud af krisen. Østarbejdere, dyre drenge Det er en dyr forretning for det danske samfund, når firmaer ansætter østarbejdere i stedet for arbejdsløse danskere. For hver gang en arbejdsløs dansker bliver forbigået, skal staten betale dagpenge, mens arbejderne fra Østeuropa, der kun er her kortvarigt for at arbejde, får en rabat på 50.000 kr. i skattefradrag. Ekstraregningen for hver arbejdsløs dansker er i alt 155.000 kr. om året, viser beregninger som AE-rådet har lavet for Fødevareforbundet. Alene på de danske slagterier arbejder flere end 1.000 østarbejdere, der bor i deres hjemland, vurderer Fødevareforbundet. Så i den branche koster den importerede arbejdskraft samfundet 155 mio. kr. om året. Det skriver Dansk El-forbund i en pressemeddelelse. Gulerod frem for pisk Vi skal fjerne grunden til at folk går på efterløn, ikke efterlønnen i sig selv, mener BUPL. Seniorordninger og bedre muligheder for at kombinere efterløn og arbejde er vejen frem. Det pædagogiske arbejde er i sig selv nedslidende. Når du er 62 år og har båret rundt på små børn i 40 år, kan du ganske enkelt ikke løfte det samme som da du var 30, siger BUPL s formand Henning Pedersen. Det er den fysiske og psykiske nedslidning af pædagogerne, vi skal af med, ikke hjælpen til dem, når de først er nedslidte. Vi kæmper for flere pædagoger pr. barn, mere plads i institutionerne og bedre muligheder for faglig udvikling. Får vi det, får vi også flere pædagoger, der bliver længere på arbejdsmarkedet. Vi tror på guleroden frem for pisken. Jeg er sikker på, at behovet for efterløn falder, hvis man får bedre og mere fleksible muligheder for at trække sig fra arbejdsmarkedet inden pensionen. 600 sten normalt Vil du kunne lægge 600 mursten om dagen som 71 årig? Det spørgsmål stiller LO i en annonce efter Lars Løkkes plan om afskaffelse af efterlønnen. Dansk Byggeris direktør Lars Stor-Hansen, roser forslaget om at afskaffe efterlønnen og mener at dagsnormen for en murer nærmere er 400 sten. 3 unge murere siger, at 600 sten om dagen er ganske almindeligt og nødvendigt, hvis der skal smør på brødet. Ved villa- og typehusbyggeri er normen nok nærmere 800 sten, så 600 sten er faktisk et forsigtigt bud. Formanden for murersektionen under Dansk Byggeri, murermester Henning Østergaard Jørgensen, betvivler ikke de 600 sten om dagen. Nej det kommer ikke bag på mig, 600 virker realistisk for den gode svend.
Nr. 2 2011 Side 5 NNF i kampagne Det danske svin er udsat for meget: Overmedicinering pga undernormering af pladsen og elendige livsvilkår. De betragtes ikke som levende væsner, men som et profitobjekt. Også de mennesker der i et alt for dårligt arbejdsmiljø forvandler de døde svin til kød på hylderne er profitobjekter. I en lille folder gør forbundet NNF opmærksom på den regning som fødevareindustrien sender videre til slagteriarbejderne og øvrige fag i den industri. Samfundsregningen Arbejderne skal leve med smerter resten af livet, men regningen går også videre til samfundet. Skader på muskler, led, knogler og sener koster hvert år en halv Storebæltsbro. Kroppen er ofte nedslidt efter 10-15 år med det nuværende arbejdstempo og -miljø. Værd at vide i disse nedskæringstider med angreb på efterlønnen, mens der ikke er hørt noget om regeringskrav til bedre arbejdsmiljø. Og så bliver svinet oven i købet dyrere nu med den nye ekstraskat på mad, så svinet er på alle måder en dyr sag. bc Minister godkender løndumping Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) bekender nu ren kulør i forhold til sin respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Det sker i et svar til Socialdemokraternes arbejdsmarkedspolitiske ordfører Torben Hansen, som er faldet over en jobannonce på den statslige jobportal, Jobnet. dk den 1. december 2010. I annoncen søges en murer til en timeløn på 85 kr. Torben Hansen vil vide, hvilke skridt ministeren vil tage for at sikre, at det offentligt ejede og drevne Jobnet. dk ikke bringer annoncer, der underbyder danske løn- og arbejdsvilkår. Ministeren mener ikke det er forhold der skal reguleres af staten, men er aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Sekretariatschef i Bygge- Anlægs og Trækartellet Gunde Odgaard siger: Vores ledige byggearbejdere finansierer Jobnet.dk med deres egne skattekroner. Det viser hvor lemfældigt regeringen tager på problemerne med udenlandske virksomheder og arbejdskraft, der systematisk nedbryder, hvad vi har bygget op i mere end 100 år. Det skriver Børsen. AMU kurser forbudt Om kort tid vedtager Folketinget en finanslov, der bl.a. indeholder besparelser på 400 mio. kr. på uddannelse af forsikrede ledige, der har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Den nye lov får især store konsekvenser for industrien, idet 36 procent af de industrielle kurser havner på den sorte liste. Det skal være Redigeret af Martin Jensen slut med at de ledige kan tage kurser inden for svejsning, robot, kran, medicinal, data og elektronik m.fl. Dansk Metal går voldsomt i rette med de vedtagne besparelser. industrien bidrager med over 40 procent af Danmarks samlede eksport, undersøgelser viser at der om 10 år vil være behov for at ansatte inden for industrien, der som minimum har et uddannelsesniveau, der svarer til en toårig erhvervsuddannelse. Derfor er det meningsløst når regeringen vil redde dansk økonomi ved at hindre ledige i at komme hurtigt i job med kort relevant uddannelse, og det kan i høj grad undre at der på arbejdsgiverside er så stille om dette angreb på virksomhedernes muligheder for at rekruttere velkvalificeret arbejdskraft. ØKONOMI Økonomi og økonomer Af Bo Møller Utallige gange har vi hørt økonomer udtale sig om det ene eller det andet, som de kun har et overfladisk kendskab til. Der er noget galt i at være økonom. Betegnelsen dækker kun over, at man i sine unge dage har fået en uddannelse som cand.polit. eller noget lignende, eller at man måske har fået en mere perifer uddannelse, som man med en vis ret kan kalde en økonomuddannelse. Men at man kan kalde sig økonom er ikke nogen garanti for, at man også er voldsomt klog udi økonomi og slet ikke udi politik. De økonomer, som regeringen og borgerlige medier benytter, har mere tilfælles, end at de blot har gået et antal år på universitetet. Når disse økonomer bliver refereret i dagbladene, på TV og radio og ikke mindst af politikerne, sker det helst med en bemærkning om, at de pågældende tidligere har bevist deres klogskab ved at være medlem af Velfærdskommissionen, af Arbejdsmarkedskommissionen eller måske endda er en af de økonomiske vismænd. Det kan også være, at de er ansat i en storbank eller af Dansk Industri. Det bliver gjort til et kvalitetsmærke, at de på et tidspunkt er blevet udpeget af regeringen til at sidde som klog repræsentant i et eller andet regeringsforetagende, eller at de er købt og betalt af storkapitalen. Men i sig selv kan det næppe betegnes som nogen kvalitetsgaranti, at den borgerlige regering eller storkapitalen har fundet økonomen egnet til at udvikle borgerlig politik! At de pågældende økonomer støtter netop regeringens politik, kan ikke undre de leverer jo den vare, som de er betalt for! Ikke bedre er det med de øvrige fremtrædende økonomer, som pressen er så vilde med. Især skærer det i øjnene, at selv absolut mindre kloge økonomer fremstår som de store guruer, bare de er ansat i OECD, som er de vestlige kapitalistiske landes samarbejdsorganisation. OECD har et stort antal økonomer ansat til at komme med analyser af, hvorfor en borgerlig økonomisk politik er nødvendig selv om den aktuelle økonomiske krise med al mulig tydelighed har vist, at borgerlig økonomisk tankegang ikke har kunnet forebygge eller blot forudse, hvordan kapitalismen udvikler sig i dens krampetrækninger. Heller ikke EU s økonomer har fremstået som de klogeste. Det største problem med de borgerlige økonomers påstande og analyser er, at de altid bygger på de teorier og det tankegods, som de borgerlige læreanstalter har lært dem. De borgerlige teorier bliver så koblet sammen med moderne edb-regnekraft, og de skønneste edb-modeller kan blive resultatet! Har man opstillet en økonomisk regnemodel, der siger noget om, hvordan sammenhængen normalt er mellem arbejdsløshed, nationalprodukt, udenrigshandel, underskud på de offentlige finanser osv., så kan man i sin model bare indsætte et vilkårligt årstal, og så regner den store edb-maskine på et splitsekund ud, hvordan fremtiden vil blive i 2050 eller hvilket år, man nu indsætter i de mange ligninger. Problemet med disse modeller er blot, at de som regel regner forkert! Der er 2 hovedårsager hertil: For det første kræver en økonomisk model, at man på forhånd fodrer edb-maskinen med en masse tal og data. Mange data har man godt styr på, men der mangler altid en masse, som den kære økonom så selv må taste ind. Den slags data kaldes i økonomsprog for eksogene data. Det dækker over udefrakommende effekter, som man ikke har kontrol over, men som man kan prøve at gætte sig til. Det kan være f.eks. mængden af olie, der kan udvindes fra Nordsøen, den internationale oliepris eller dollarkursen. Og her gætter økonomerne som regel grueligt galt, og så regner modellen det hele forkert ud! Hertil kommer de helt uforudsigelige faktorer, der rykker rundt på enhver økonomisk forudsigelse: Hvornår starter USA den næste krig og mod hvem? Kommer klimaforandringerne til at påvirke økonomien og hvordan?! Bliver befolkningen ved med at kunne blive ældre, eller er der mon en grænse? Bliver det kapitalistiske system ved med at kunne overleve, eller finder befolkningen ud af, at socialismen er løsningen? Sådanne spørgsmål er ikke indbygget i modellerne, og derfor vil de naturligvis og heldigvis regne galt, når de prøver at forudsige, hvordan verden ser ud i måske 2050.