4. juni 2012 NST-959-00003 HØRING Forslag til Lov om administration af visse af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter 1. Miljøministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige for administrationen her i landet af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter til sikring af, at træet er fældet lovligt og i overensstemmelse med hugstlandets gældende lovgivning. 2. Miljøministeren eller personer, der af miljøministeren er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne lov og Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter, herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Tilsvarende gælder lokaliteter, der helt eller delvis benyttes erhvervsmæssigt. Legitimation skal forevises efter anmodning. Miljøministeren har på tilsvarende måde adgang til forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, hvis det skønnes nødvendigt. Stk. 2. Ved tilsyn med virksomheder skal indehaveren eller beskæftigede personer i virksomheden efter anmodning yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp. Stk. 3. Det materiale, der er nævnt i stk. 1, skal efter anmodning fra miljøministeren udleveres eller indsendes hertil. Stk. 4. Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte retten efter stk. 1. 3. En virksomhed skal efter anmodning fra tilsynsmyndighederne give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, samt vederlagsfrit yde bistand ved kontrol, prøveudtagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrift af elektroniske data samt andre foranstaltninger, der iværksættes i henhold til denne lov og Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrol og overvågning vederlagsfrit mod kvittering udtage eller pålægge virksomheden at udtage prøver af træ og træprodukter. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed skal yde tilsynsmyndighederne bistand ved forsendelse af prøver og afholde udgifterne herved. 4. Miljøministeren kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at lovgivningen overholdes, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til lovgivningen. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter og regler udstedt i medfør af denne lov. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelser og ansøgninger i medfør af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter og regler udstedt i medfør af denne lov skal indsendes digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ministeren kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med forhold som nævnt i stk. 1 uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. 1
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at betalinger i medfør af lovens regler skal ske digitalt. 8. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med minister i andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. 9. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der: 1) Overtræder bestemmelser om import eller om at bringe træ eller træprodukter i omsætning i strid med Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter eller regler udstedt i medfør af 2. 2) Overtræder 2, stk. 2 og 3. 3) Undlader at give de oplysninger, der kræves i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter eller regler udstedt i medfør af 3. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. 1, eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf i form af påbud, forbud, konfiskation eller bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2. 10. Loven træder i kraft den 1. januar 2013. 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Formål og baggrund Lovforslaget er en følge af, at der er vedtaget en række forordninger, der regulerer handlen med visse typer af træ og træprodukter i EU. EU har gennem flere år arbejdet på at bekæmpe handel med ulovligt fældet træ og træprodukter. I 2010 blev Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 995/2010 (Tømmerforordningen) vedtaget, der sammen med Kommissionens forordning (ikke offentliggjort) Nr. xx/xx (Implementeringsforordningen) fastsætter kravene til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning på det indre marked for første gang, samt fastsætter krav om sporbarhed for efterfølgende omsætningsled. Endelig er der Kommissionens Delegerede Forordning (EU) Nr. 363/2012 af 23. februar 2012 om procedureregler for anerkendelse og inddragelse af anerkendelse af overvågningsorganer i henhold til Tømmerforordningen. Der er derudover ved Rådets forordning (EF) Nr. 2173/2005 indført regler om, at træ og træprodukter, der stammer fra lande, med hvilke EU-kommissionen har indgået frivillige partnerskabsaftaler (VPA) ved import til EU skal ledsages af en særlig licens. Kommissionen har i tilknytning hertil fastsat gennemførelsesbestemmelser, jf. Kommissionens forordning (EF) Nr. 1024/2008 af 17. oktober 2008 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 om indførelse af en FLEGT- 2
licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (Licensforordningen), for at fremme indsatsen mod ulovligt fældet træ. Lovforslaget har til formål at give Miljøministeren hjemmel til at fastsætte de regler, der er nødvendige for administrationen af disse forordninger. Forordningerne er direkte anvendelige i Danmark. Det kan dog være nødvendigt, at udstede nationale bestemmelser som supplement til en forordnings bestemmelser eller vedrørende administrationen af disse bestemmelser. Således forudsætter forordningerne om handel med træ og træprodukter bl.a., at medlemslandene fastsætter sanktioner for overtrædelse af forordningernes bestemmelser. Da der forventes en løbende revidering af gennemførelsesforordningerne er lovforslaget givet karakter af en administrationslov, hvorefter Miljøministeren gives hjemmel til, at fastsætte de regler, der er nødvendige for administrationen her i landet af de omhandlede forordninger. Det drejer sig om: 1) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (Tømmerforordningen) 2) KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) (IKKE OFFENTLIGGJORT) Nr. XXX/2012 af XX. XX 2012 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2012 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (Implementeringsforordningen) 3) KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 363/2012 af 23. februar 2012 om procedureregler for anerkendelse og inddragelse af anerkendelse af overvågningsorganer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning 4) RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGTlicensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (Licensforordningen) 5) KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1024/2008 af 17. oktober 2008 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 om indførelse af en FLEGTlicensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab 2. Lovforslagets indhold Lovforslaget bemyndiger ministeren til at fastlægge de nærmere bestemmelser på en række områder, for at kunne indfri de intentioner, der ligger i forordningerne om at bekæmpe handlen med ulovligt fældet træ og træprodukter. Lovforslaget tager således sigte på at give miljøministeren hjemmel til at fastsætte de regler, der er nødvendige for administrationen af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter, jf. ovenstående pkt. 1. Udover denne hjemmel indeholder lovforslaget regler om tilsynsmyndighedens adgang til offentlig og privat ejendom uden retskendelse som led i tilsynsarbejdet og om virksomhedernes pligt til at samarbejde med tilsynsmyndigheden. Derudover giver lovforslaget mulighed for at indføre gebyrer og for offentliggørelse af kontrolresultater, og miljøministerens gives mulighed for at delegere den kompetence, der er tillagt ministeren i medfør af lovforslaget samt om straf for overtrædelse lovgivningen om handel med træ og træprodukter. Endeligt indeholder lovforslaget en hjemmel for miljøministeren til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation mellem tilsynsmyndigheden og virksomhederne. Forordningerne modvirker handel med ulovligt fældet træ og træprodukter ved hjælp af fire primære forpligtelser: 1) Det er forbudt at omsætte ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf på EU-markedet. 2) EU-virksomheder, der for første gang bringer træprodukter i omsætning på EU-markedet, skal udvise fornøden omhu (»due diligence«). Når træ og træprodukter først er på markedet, kan de sælges og/eller forarbejdes, før de når den endelige forbruger. For at kunne spore træprodukter skal virksomhederne i denne del af forsyningskæden (i forordningen benævnt forhandlere) føre: 3) Fortegnelser over virksomhedernes leverandører og kunder, men ikke den endelige forbruger. 4) Når der importeres træ og træprodukter fra partnerskabslande (VPA), skal der medfølge en FLEGT licens udstedt af partnerskabslandets godkendte myndighed. 3
Kernen i»due diligence«-begrebet er, at virksomhederne skal foretage en risikovurdering for at minimere risikoen for at bringe ulovligt fældet træ eller træprodukter indeholdende ulovligt fældet træ i omsætning på EU-markedet. De tre hovedelementer i»due diligence«-ordningen er: Oplysning: Virksomheden skal have adgang til oplysninger, der beskriver træet og træprodukterne, hugstlandet, mængde, navn og adresse på leverandøren og oplysninger om overensstemmelse med national lovgivning. Risikovurdering: Virksomheden skal vurdere risikoen for ulovligt træ i forsyningskæden baseret på ovennævnte oplysninger og under hensyntagen til kriterierne i forordningen. Risikobegrænsning: Når vurderingen viser, at der er risiko for ulovligt træ i forsyningskæden, skal den pågældende risiko afhjælpes eksempelvis ved at kræve yderligere oplysninger og efterprøvning hos leverandøren. Med forordningerne er Miljøministeriet ansvarlig for kontrol på en lang række virksomheder, man ikke tidligere har haft kontrol hos. Forordningerne medfører derfor et behov for, at der sikres hjemmel til at gennemføre kontrol på disse virksomheder, eksempelvis skovejere, importører, møbelproducenter, byggemarkeder m.m., der i første led bringer træ og træprodukter i handel. Det er nødvendigt at fastsætte nærmere bestemmelser for betingelserne for, at ministeren kan uddelegere ansvaret for kontrollen med, at forordningerne efterleves i alle led af handlen med træ og træprodukter, som forordningerne foreskriver. 3. Økonomiske konsekvenser 3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige Lovforslaget i sig selv medfører ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige. De økonomiske omkostninger, der er for staten, bunder i det væsentligste af den fysiske kontrol på virksomheder, som forordningerne pålægger myndighederne at gennemføre. Omkostningerne i forbindelse med kontrol afhænger bl.a. af, hvordan forordningsudkastet til Implementeringsforordningen bliver endeligt udformet. En stikprøvekontrol, der udgøres af en anmeldeordning i forhold til skovejere, og et antal temabaserede virksomhedskontroller, vurderes årligt at udgøre ca. kr. 2-2,5 mio. En omkostning i denne størrelsesorden vil kunne dækkes indenfor de eksisterende økonomiske rammer. Hertil kommer omkostninger forbundet med bl.a. opbygning af kontrolsystem, opfølgning på kontrolresultater, indberetning til Kommissionen etc. Det vurderes, at der fra 2012 til og med 2014 vil være opstartsomkostninger på i alt ca. kr. 2,2 mio. Samlet administration af forordningerne forventes årligt at udgøre ca. kr. 0,6 mio. årligt. Dette finansieres ligeledes indenfor den eksisterende ramme. Som udgangspunkt forventes omkostningerne i forbindelse med kontrol af FLEGT-licenser jf. Licensforordningen at være yderst begrænsede, og det er besluttet, at der p.t. ikke opkræves gebyr til hel eller delvis dækning af selve licenskontrollen. Det skal, når ordningen har fungeret i en periode, vurderes om der skal indføres gebyrer på licenskontrollen. Naturstyrelsen kan imidlertid opkræve betaling for ekstra kontrol, hvis der er begrundet mistanke om snyd med produkter omfattet af Licensforordningen. Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner. 3.2 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget i sig selv medfører ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Tilbage i 2008 vurderede Kommissionen, at de økonomiske årlige omkostninger for erhvervet i EU i forbindelse med Tømmerforordningen, ville bliv ca. kr. 120 millioner. Fordelt efter BNP svarer dette til ca. kr. 2 millioner årligt for danske virksomheder. Det er vurderingen, at Kommissionens beregninger fortsat gælder for Tømmerforordningen og Implementeringsforordningen. Omkostningerne ved Licensforordningen vil afhænge af antallet af licenser. Da der endnu ikke er træ og træprodukter, der følges af licenser, er det ikke muligt præcist at give et bud på omkostningerne. Det vurderes, at licenserne vil indgå på linje med øvrige handelsdokumenter, der følger varerne og derfor ikke vil betyde væsentlige administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser. 4
4. Administrative konsekvenser 4.1 Administrative konsekvenser for det offentlige De administrative konsekvenser for det offentlige består i det væsentligste af etablering og løbende drift af kontrollen med forordningernes bestemmelser. Derudover er der ingen øgede administrative forpligtigelser som følge af forslaget. 4.2 Administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget lægger ikke op til øgede administrative byrder for erhvervslivet. Der er således ingen løbende indberetningsforpligtigelse, krav om anmeldelser o. lign. Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) har vurderet, at det ikke er relevant at lave en separat vurdering af lovforslagets eventuelle administrative konsekvenser. 5. Miljømæssige konsekvenser Forordningerne gælder for såvel skovbrug som virksomheder og omfatter også ulovligt fældet træ og træprodukter fra lande udenfor EU. Der er tale om ulovlig skovhugst, når der fældes træ i strid med oprindelseslandets gældende lovgivning. Ulovlig skovhugst er et globalt problem med omfattende negative økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige virkninger. Ulovlig tømmerhugst medfører væsentlige miljøforringelser en række steder verden over. Det gælder fx øget risiko for erosion og oversvømmelse og skader på biologisk mangfoldighed. Dertil kommer globale miljøeffekter, som også rammer Danmark, først og fremmest øget udslip af CO 2 og dermed øget global opvarmning pga. afskovning og forarmelse af skove. Det er anslået, at afskovning og forarmelse af skove bidrager med op mod 17 % af al menneskeskabt CO 2 -udledning. Årsagerne hertil er mange, herunder ulovlig tømmerhugst samt pres på skovene til andre anvendelser, især landbrug (kvæggræsning, svedjebrug og dyrkning af palmeolie, soja, kaffe mv). Lovforslaget skal derfor ses som et væsentligt led i at begrænse træ og træprodukter fra ulovlig tømmerhugst i at komme på markedet i Danmark. 6. Forholdet til EU-retten Forordningerne om handel med træ og træprodukter er direkte anvendelige i Danmark. Det er dog nødvendigt at udstede nationale bestemmelser til brug for administrationen af forordningernes bestemmelser. Ved lovforslaget bemyndiges miljøministeren til at fastsætte disse administrative bestemmelser. 7. Høring Lovforslaget har ikke før været sendt i høring. 8. Sammenfattende skema Samlede økonomiske konsekvenser for Tømmerforordningen med tilhørende forordninger Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten Positive konsekvenser/mindre udgifter Mere lige konkurrencevilkår Negative konsekvenser/merudgifter - Opstartsomkostninger på ca. 2,2 mio. kr. 2012-2014 (indenfor eksisterende ramme) - Løbende administration og fysisk kontrol ca. kr. 2,5 3,0 mio. kr. årlig merudgift Forventet ca. kr. 2 mio. Større sikkerhed for at indkøbt træ Ingen og træprodukter kommer fra lovligt fældet træ Lovforslaget er en følge af, at der er vedtaget en række forordninger, der regulerer handlen med visse typer af træ og træprodukter i EU 5
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Det foreslås, at miljøministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter. Lovforslagets formål og område er at medvirke til bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ og træprodukter samt sikre rimelige og ensartede konkurrencevilkår. Ulovligt fældet træ har, ud over en lang række negative konsekvenser for de lande, hvor det kommer fra, også en konkurrenceforvridende effekt overfor de aktører på markedet, der arbejder med at sikre, at de kun handler med lovligt fældet træ og træprodukter. Lovforslaget regulerer alene forordninger, der omfatter oprindelsen af træ og træprodukter og ikke eksempelvis lovligheden af indholdsstoffer i træ og træprodukter som eksempelvis lim, farvestoffer, imprægneringsmidler m.m. Lovforslaget samler samtidig al dansk administration af EU-regulering vedrørende omsætning af træ og træprodukter, med henblik på at sikre lovligheden af produkterne. Licensforordningen vil dermed fremadrettet få ophæng i lovforslaget og ikke som nu i Naturbeskyttelsesloven. Hjemlen forventes blandt andet brugt til at bestemme, at det er Naturstyrelsen, der er tilsynsmyndighed i henhold til forordningerne. Naturstyrelsen er kompetent myndighed i forhold til Tømmer- og Licensforordningerne. Til 2 Det foreslås, at tilsynsmyndigheden får hjemmel til at foretage eftersyn af de af lovforslaget omfattede offentlige og private ejendomme samt lokaliteter, der helt eller delvist benyttes erhvervsmæssigt. Der gives endvidere hjemmel til at efterse forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form. 2, stk. 2 og 3 skal medvirke til at sikre, at tilsyn kan gennemføres smidigt og uden unødigt at forlænge tilsynsmyndighedens tidsforbrug til gennemførelse af sine opgaver. Til 3 EU Forordningerne opstiller en række krav til den dokumentation virksomhederne skal være i besiddelse af. Der er dog ikke krav til i hvilken form denne dokumentation skal opbevares. Lovforslaget sikrer derfor, at myndighederne kan få adgang til den information, uanset form, der fremgår af forordningerne og således skønnes nødvendig for at kunne gennemføre kontrollen. Det kan i visse tilfælde vise sig nødvendigt at udtage prøver af partier for ved nærmere undersøgelse at fastslå, om partiet er i overensstemmelse med dokumentoplysningerne. Sort og oprindelse kan være vanskelig at verificere, specielt når der er tale om forarbejdede produkter. Derfor er det vigtigt, at tilsynsmyndigheden har mulighed for at skaffe vareprøver, ikke mindst i tilfælde, hvor der kan være mistanke om omgåelse af reglerne. Verifikation kan efterfølgende ske ved at sende prøver til fageksperter eller analyse. Udviklingen indenfor DNA og isotop-analyser til at fastslå et træ eller et træprodukts oprindelse er i udvikling, hvilket yderligere gør det relevant, at lovforslaget fremadrettet hjemler muligheden for prøvetagning. Af 3, stk. 3 fremgår det, at virksomheder skal yde bistand til forsendelse af prøver. Dette skyldes, at virksomhederne er de bedst egnede til at skaffe den rette transportform til den type produkter, de forhandler. Til 4 Jf. Forvaltningslovens, 28 stk. 3. kan fortrolige oplysninger kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningerne er af væsentlig betydning for myndighedernes virksomhed eller for en afgørelse, myndighederne skal træffe. Lovforslaget sikrer, at myndighederne kan indhente nødvendige oplysninger hos andre offentlige myndigheder til brug for den i Tømmerforordningen beskrevne risikobaserede kontrol og kontrol med overvågningsorganer. Det kan være oplysninger af generel karakter i forbindelse med forberedelse af kontrol, men også mere specifikke oplysninger om eksempelvis skatteforhold. Oplysninger om skatteforhold kan være af betydning ved risikovurderinger af virksomheder i forbindelse med kontrolplanlægning. Udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyndighederne er samtidig nødvendig for at undgå at kontrol og opfølgning på kontrol blokeres af manglende mulighed for informationsudveksling mellem myndighederne. Endelig er det vigtigt for tilsynsmyndigheden at have adgang til disse oplysninger ikke mindst i de tilfælde, hvor en sag fører til en sanktionering jf. lovforslagets 9 stk. 2 & 5. 6
Til 5 Det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af kontrolresultater og omfang af sanktioner på grundlag af kontrollen. Dette skyldes især Implementeringsforordningens bestemmelser om åbenhed om kontrollen af overvågningsorganer. Offentliggørelse af kontrolresultater skal ske indenfor rammerne af Forvaltningsloven, Offentlighedsloven eller anden relevant lovgivning. Det er ikke hensigten, at der skal indføres en løbende offentliggørelse af kontrolresultater eksempelvis på Naturstyrelsens hjemmeside. Lovforslaget sikrer imidlertid, at Naturstyrelsen kan offentliggøre kontrolresultater. Til 6 Hjemmel til opkrævning af gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration af forordningerne og lovforslaget er medtaget for at sikre et eventuelt fremtidigt behov for omkostningsdækning. Det er ikke på nuværende tidspunkt hensigten at indføre gebyrer overfor virksomheder omfattet af forordningerne. Det fremgår af bekendtgørelse om FLEGT-licensordningen for import af træ og træprodukter, at myndighederne kan opkræve gebyrer. Med hjemlen til gebyropkrævning sikres myndighederne fremadrettet at kunne få omkostningsdækning såfremt markedsudviklingen, forordningsændringer eller andre forhold måtte begrunde dette. Det er således ikke hensigten med hjemlen, at der løbende skal udføres kontrol og gennemføres verifikation af træ og træprodukter for virksomhedernes regning. Hjemlen tilsigter, at der kan kræves dækning af omkostninger, hvis der i forbindelse med mistanke om manglende sammenhæng mellem produkt og dokumentation eller eksempelvis i situationer, hvor myndighederne underrettes om større uregelmæssigheder eller svindel fra myndigheder i eksportlande, viser sig at være et legitimt behov. Til 7 Lovforslaget gør det muligt at fastsætte regler om digital kommunikation mellem myndighederne og virksomhederne. Dette er på linje med målet om digital forvaltning. Licensforordningen indeholder bestemmelser om, at FLEGT-licenser skal fremsendes til myndighederne i forbindelse med import af træ og træprodukter omfattet af forordningen. Dette kan principielt betragtes som en anmeldelse af import eller en ansøgning, idet myndighederne vil kontrollere gyldigheden af licensen i forbindelse med importen. Såfremt licensen ikke er gyldig vil dette blive meddelt til importøren og importen kan ikke gennemføres. Forordningen åbner også mulighed for at dette kan ske digitalt. Samtidig gøres det muligt, at den digitale kommunikation mellem myndighederne og virksomheder også kan omfatte myndighedsafgørelser og betaling. Da der løbende kan ske ændringer i forordningerne er det endvidere hensigtsmæssigt, at digital kommunikation mellem myndighederne og virksomhederne ikke begrænses til Licensforordningen. Til 8 Bestemmelsen i stk. 1 bemyndiger miljøministeren til at delegere sine beføjelser efter lovforslaget til en styrelse inden for Miljøministeriet. Bestemmelsen er i lighed med tilsvarende bestemmelser i Miljøministeriets lovgivning neutral med hensyn til, hvilke myndigheder inden for ministeriet, som ministeren kan delegere kompetencen til. Det er tanken, at en stor del af de opgaver, der efter lovforslaget er tillagt miljøministeren, delegeres til Naturstyrelsen. Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt, at ministeren efter forhandling med andre ministre, kan udføre opgaver på Miljøministeriets vegne, hvorfor dette også fremgår af lovforslaget. Forordningerne indeholder ingen bestemmelser om klageadgang/klageberettigede over myndighedernes afgørelser. Ligesom i den øvrige lovgivning under Miljøministeriet foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om klageadgang, herunder regler, der afskærer klageadgang til ministeren i de tilfælde, hvor ministeren har delegeret sin kompetence. Da der er tale om et nyt lovområde og lovforslaget omfatter flere forordninger samt vidt forskellige virksomhedstyper og aktiviteter, er det en fordel, at lovforslaget åbner op for denne mulighed. 7
Til 9 Det er i forordningerne fastsat, at medlemslandene fastsætter sanktioner for overtrædelse af forordningernes bestemmelser. Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til strafbestemmelserne for overtrædelse af bestemmelserne om handel med truede dyr og planter og FLEGT-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 364. af 30. marts 2012). Den foreslåede bestemmelse omfatter bøde eller fængsel i indtil 1 år, ved overtrædelse af bestemmelserne i forordningerne og bestemmelser udstedt i medfør af lovforslagets 1. Af lovforslaget stk. 3 fremgår det ud over ovenstående, at der kan sanktioneres med forbud og påbud for overtrædelser af regler fastsat efter lovforslaget. Det skyldes en vurdering af, at eksempelvis et salgsforbud kan være nødvendigt indtil den relevante dokumentation for træets lovlighed foreligger eller påbud såfremt en virksomhed ikke lever op til bestemmelserne om due diligence. Til 10 Det er i bestemmelsen foreslået, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2013. Lovforslaget vil i første omfang omfatte Licensforordningen, der allerede har virkning. Efterfølgende vil lovforslaget omfatte Tømmerforordningen og Implementeringsforordningen, der har virkning fra 3. marts 2013. Der vil således være en periode fra lovforslagets ikrafttrædelse frem til 3. marts 2013, hvor der er mulighed for at gennemføre de nærmere bestemmelser i bekendtgørelser, udstedt efter lovforslaget. Til 11 Det foreslås, at lovforslaget ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland. Færøerne og Grønland er ikke omfattet af EU-lovgivningen, og således heller ikke af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter. 8