Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer konkurrencestaten vores syn på demokrati og medborgerskab?



Relaterede dokumenter
Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan Sagsnr

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Bilag 1: Notat vedr. udviklingen af foreningslivet i København

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011

Folketinget vedtog d. 6. december 2016 lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven.

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Tilskudsområde Beløb 2011 Beløb 2012 Beløb 2013 Meraktivitet 2013 Løntilskud og

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

Kultur- og fritidspolitik

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Retningslinjer for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune

VISION Svendborg Kommune vil:

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Kontrol på Folkeoplysningsområdet i København, Odense, Esbjerg, Aalborg og Aarhus Kommuner. KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysning Mads Kamp Hansen. // Fritid KBH

Folkeoplysningsstrategi

Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folke. Oplysnings politik

Folkeoplysningspolitik

Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune

Kursuskatalog Københavns Kommune

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken

GUIDE Udskrevet: 2019

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at:

Folkeoplysningsudvalget

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

33l. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Ishøj Kommune Folkeoplysningspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

FÆLLES OM ALBERTSLUND

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

7. maj Sagsnr Eventvurdering - Copenhagen Games Dokumentnr

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Reviderede. retningslinier for. tilskud til foreninger. i henhold til. Folkeoplysningsloven

Folkeoplysningspolitik

TILSKUDSORDNING FOLKEOPLYSENDE FORENINGER

Retningslinier for udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler i Københavns Kommune

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Spørgsmål og svar (Q and A)

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Sagsnr Notat vedr. forslag til valginitiativer "Demokrati 2020" Dokumentnr

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: P Evald Bundgård Iversen Plan og kultur

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Fritidspolitik. Udkast

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Biblioteker og folkeoplysning

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

åbent møde for Folkeoplysningsudvalgets møde den 28. februar 2012 kl. 17:00 i Løgstør 214

Frivillig i byen handleplan 2

Folkeoplysningspolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT

SOLRØD KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK - I SOLRØD KOMMUNE

Opsamling på analyserne af spejder- og kulturforeninger fra 2009

Følgende sager behandles:

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Transkript:

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT 06-06-2012 Noter fra Folkeoplysningsudvalgets seminar 1-2 juni 2012 på Magleås kursuscenter, Høsterkøb Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer konkurrencestaten vores syn på demokrati og medborgerskab? Indledte med at karakterisere den vedtagne folkeoplysningspolitik i Københavns Kommune som særegen for i selve missionen at rumme to historiske og meget forskelligartede demokrati- og menneskesyn: 1. Aktiv deltagelse og medborgerskab (velfærdsstaten) 2. Livslange læring og kompetenceudvikling (konkurrencestaten) Sagsnr. 2012-12653 Dokumentnr. 2012-433772 Sagsbehandler Jens Mogens Hemmingsen Belyste skiftet i værdier, politisk kultur og pædagogik i tre centrale tidsafsnit: Nationalstaten 1850 1950 med etablering af partier og parlamentarismen som konsoliderer det repræsentative system Velfærdsstaten 1950 1990 som den kulturpolitiske dannelses- og oplysningsperiode med folkeoplysning som central i dannelsen af den aktive medborger som essentiel og ligeværdig person i det demokratiske fællesskab Konkurrencestaten efter 1990 som resultat af national gældskrise, globaliseringen, nyt syn på uddannelse som vækstmotor ( at være arbejdsparat ), sammenhængskraft (ved arbejde) og lighed forstået som lige muligheder (til arbejde). Derved skabes en selvforståelse for krav om livslang læring, kompetenceudvikling og selvansvar hos det moderne, opportunistiske menneske. Mogens Hemmingsen: Demokrati og medborgerskab inden for folkeoplysningen i København. (se bilag). Tog udgangspunkt i de vedtagne politikker. Belyste spændingerne i organiseringen mellem det kollektive fællesskab versus den individualiserede frivillighed. Nævnte store forventninger til folkeoplysningen som bidrager til dannelsen af en demokratisk, politisk kultur og social kapital. Argumenterede for at styrke foreningsformen som særlig værdifuld læringsarena. Gruppedrøftelse: Hvordan udleves og afspejles begreberne demokrati og medborgerskab i folkeoplysningspolitikken? 1. Krav til nye foreninger obligatorisk kursus? foreninger skal respekteres som frie og selvstændige nej til obligatorisk kursus frivillig dialog med øvrige foreningsliv, forvaltning og udvalg Folkeoplysning Nyropsgade 1 1602 København V Telefon 3366 3862 Mobil 2819 8345 E-mail ZR8G@kff.kk.dk EAN nummer 5798009780393

Konklusion: Godt med vejledningsindsats og tilbud om kurser. Ej obligatorisk kursus. 2. Eksisterende foreninger aflevere årsrapport? formålet må være at sætte en proces i gang og skabe refleksion over det folkeoplysende formål varsomhed med mere bureaukrati uden nogen egentlig effekt evt. årsrapport i stil m. etisk regnskab med medlemsaktiviteter og andre eksempler på det demokratiske liv i foreningen Konklusion: Ikke obligatorisk at udarbejde en årsrapport med særligt fokus på medborgerskab og demokrati. 3. Udviklingspuljerne ansøgningen skal indeholde krav om udvikling af demokrati og medborgerskabskab? ingen garanti for, at den velformulerede ansøgning synker ned i foreningen unødvendig bureaukratisering kunne være et selvstændigt tema, som der kan søges på puljen skal have karakter af chancemidler Konklusion: Godt med vejledningsindsats. Ej ændringer i forhold til nuværende procedure. Anders Christensen: Status på implementering af facilitetsstrategi (se bilag) 1 Musiklokaler (bilag over ændringer i lokalefordeling) 45 store kor og orkestre indgået i analysen 5 skoler inddraget i planer om bygningsmæssige ændringer med bevilling fra Klubhuspuljen omorganiseringen har frigivet nye tider og skabt stor tilfredshed hos foreningerne 2 Private lokaler fokus på optimering og ressourceanvendelse mål at flytte fra private lejemål til kommunale lokaler metode: tilsyn, besøg, Klubhuspulje, 3 Tilsyn mål at optimere udnyttelsesgraden af lokalerne gennemført besøg hos de største tilskudsmodtagere vurderet aktiviteter i klubhuse behov for at præcisere vejledninger og tilskudsregler 4 Fodboldbaner anlægsregistrering af banetyper, aftaler om vedligehold dialog med fodboldorganisationer, KFF og TMF(CPN) undersøge mulighed for at inddrage nye faciliteter til udlån Fra diskussionen. Side 2 af 5

Vigtigt at optimere kontakt mellem forvaltningerne m.h.p. nye faciliteter og forbedre aftaler om brugen af eksisterende Ledig tid bør præciseres som tiden efter brugen til skolernes primære formål Tomgangslisten er på KEjds hjemmeside www.kejd.dk Forbedring af adgangsforholdene v.h.a. nye nøglesystemer Sæt proces i gang for at fremskaffe ledige, egnede lokaler Analyse af foreningernes behov for nye/bedre faciliteter Analyse af manglende idrætsfaciliteter i de enkelte bydele KFU skal høres ved nedlæggelse af alle skoler og samtidig tage stilling til evt. fortsat drift Kontakt til spillesteder skal give mulighed for, at foreninger kan afvikle koncerter med amatørmusik i deres lokaler Konklusion: Der skal udarbejdes en opsummering af facilitetsønsker på folkeoplysningsområdet. Anders Christensen: Handleplanen for frivillighed i de folkeoplysende foreninger Foreningskategorier: 1. Frivillige foreninger 2. Kommunale foreninger, f.eks. Cph Volunteers 3. Ad hoc grupper brugere af kommunale faciliteter og råd 4. Brugerinddragelse Fra plenum efter gruppearbejdet: Kommunen skal facilitere processer, der afdækker foreningernes ønsker til f.eks. musik Der skal tænke dialogisk Bevidst om potentielle modsætninger mellem foreningsønsker og kommunale muligheder Hvordan gøre hverdagen bedre? Styrke mulighederne for 3. halvleg i foreningslivet Udlån af faciliteter til ikke-godkendte folkeoplysende foreninger med minimum af formelle krav Kommunale foreninger som hjælp ved store events (Cph Volunteers) og igangsætning (foreningsguiderne) Opstil konkrete mål for brugerinddragelsen på institutioner Gør brugerbestyrelserne til aktive og dynamiske størrelse og undgå konserverende tendenser Konklusion: Udvalget orienteres løbende om arbejdet med frivillighed i kommunen. Anders Christensen: Revurdering af tilskudsmodeller 1. Aktivitetstilskud (se bilag) 2. Driftstilskud 3. Gebyr (se bilag) Side 3 af 5

Fra plenumdiskussionen: Forenkling af modellerne ved at fjerne tilskud til holdtimer Holdtimer præmierer mængden af aktiviteter Holdtimer er meget tidskrævende at registrere Historisk oversigt for begrundelsen af nuværende modeller Status quo er udtryk for passende balance og balance mellem frihed og kontrol Konsekvensberegning af et aktivitetstilskud (medlems + holdtimer) baseret på: krav om kontinuerlige aktiviteter året igennem - antal? medlemstilskud efter nuværende regler supplerende tilskud beregnet efter antal medlemmer under 19 år Aktivitetstilskud og evt. medlemstilskud bør erstattes af investering i flere faciliteter Fjern reduktionen af driftstilskud for medlemmer over 25 år Gebyrordningen har to formål: at skaffe penge adfærdsregulering Konklusion: Forvaltningen præsenterer en sag på et kommende udvalgsmøde. Af sagen skal konsekvenserne for de enkelte foreninger så vidt muligt fremgå. Anders Christensen: Partnerskaber Karakteristika: 1. Som ressourcefællesskab 2. Gensidig forpligtelse 3. Forskellige sektorer 4. Løbende tilslutning Fra plenumdebatten. eksempler: Skjold har indgået partnerskaber med Erhvervsskolen 2011 samt partnerskab med et beskæftigelsesprojekt AOF deltager i Nærgymnastik Partnerskab mellem fritidshjem og sportsklub Aftenskolerne skal også kunne leve af partnerskaber forslag: Side 4 af 5

Emnet skal regelmæssigt tages op i FOU for at orientere udvalget om de gode eksempler Formidle de gode historier ad relevante kanaler Paratheden vigtig hos foreningerne Partnerskaber præsenteres ved møderne med foreningerne om folkeoplysningspolitikken Konklusion: Partnerskaberne er forankret hos foreningerne. Der skal ikke være yderligere initiativer fra forvaltningens side. Side 5 af 5