Biblioteker og folkeoplysning

Transkript

1 Biblioteker og folkeoplysning Konkurleger Hvad er vi fælles om? Hvad adskiller os? Hvad skal vi forhandle om? Hvilke forslag kan vi enes om? Hvad er målet? 1

2 Målet er vi enige om! Demokratisk medborgerskab på basis af oplyste, vidende og aktive borgere, der vil noget med sig selv og samfundet I højere grad at nå alle målgrupper i erkendelse af at: de borgere, der har mest brug for det er dem vi har mindst tag i Fællesgods At tjene et overordnet samfundsmæssigt mål Respekt for borgernes frie valg af interessefelt At mætte borgernes tørst efter viden, fordybelse og oplevelser Den voksnes forventning: at få noget med hjem : fordrer meningsfuldhed, anvendelighed og nytteværdi At være let tilgængeligt fysisk og økonomisk Ønsket om at blive opfattet som et selvfølgelig tilbud for alle i vores velfærdsmodel 2

3 Forskelle Voksne vs. alle aldersgrupper Deltagere vs. brugere Fællesskab vs. individuelt Brugerbetaling vs. gratisydelse Adgangsbarrierer? Læringsudbyttet ikke-formelt vs. uformelt Forskelle Ikke-formel læring: - struktureret og pædagogisk faciliteret - intentionel - ikke prøver og tests - ikke formelt kompetencegivende Uformel læring: - ikke-struktureret og ofte individuel - ikke intentionel, men bag om ryggen på os - gråzone 3

4 Forhandling om partnerskabernes indhold Rollefordeling: Hvem gør hvad? Hvem har hvilke kompetencer - rekruttering / gensidig henvisning / PR - foredrag - debat arrangementer - de fleksible tilrettelæggelsesformer - introduktion til fag, emner, temaer - undervisning: kun en pædagogisk opgave? Fælles kommunal politikudvikling Rammer og ressourcer incl. fysiske rammer 4

5 Folkeoplysningspolitik Kommunerne forpligtes til at udarbejde en politik og strategi for den folkeoplysende virksomhed. Politikken skal tage udgangspunkt i: Målsætninger for borgernes deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning og folkeoplysende foreningsaktiviteter. Ressourcer og rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og den folkeoplysende foreningsaktivitet. Herunder særligt fokus på de fysiske rammer set i lyset af udviklingen i befolkningens aktivitetsmønstre. Samspil og sammenhæng mellem støtteberettigede folkeoplysningsaktiviteter og selvorganiserede grupper og aktiviteter. Herunder rammer for kommunal udviklingspulje. Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder som eksempelvis kulturpolitik, handicappolitik og sundhedspolitik. Herunder muligheder for partnerskaber med frivillige aktører fra folkeoplysningsområdet. Afgrænsning af folkeoplysningsaktiviteter i forhold til tilgrænsende aktiviteter i regi af kommercielle udbydere, biblioteker, formelle uddannelsesinstitutioner m.v. Politikken omsættes i konkrete strategier og handleplaner. Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker I perioden 31. marts til 14. april 2011 blev landets kommuner spurgt om hvilke former for samarbejde der det seneste år har været mellem den lokale folkeoplysning og biblioteksvæsenet. 63 af 98 kommuner svarede på undersøgelsen. Grønne kommuner har haft samarbejde. Røde kommuner har ikke haft samarbejde. Grå kommuner har ikke svaret. 5

6 Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker 44 kommuner angav, at der det seneste år har været samarbejde mellem folkeoplysning og folkebiblioteket Hvem har taget initiativ til samarbejdet? Procent Antal Kommunen 14% 6 Folkebiblioteket 75% 33 En folkeoplysende organisation/aktør 59% 26 Andre 11% 5 Total 100% 44 Hvilken form for samarbejdsaktivitet(er) er i gang p.t. eller har været afholdt/planlagt i 2010/11? Procent Antal Undervisningstilbud (kursus, evt. forløb, med en tilknyttet underviser) 39% 17 Foredrag 75% 33 Debatmøder 48% 21 Oplysningsaktiviteter i øvrigt (fx udstilling, event etc.) 32% 14 Andet 23% 10 Total 100% 44 Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker 44 kommuner angav, at der det seneste år har været samarbejde mellem folkeoplysning og folkebiblioteket Hvem bidrager helt eller delvist til finansieringen af aktiviteten/aktiviteterne? Procent Antal Kommunen (udover det ordinære tilskud til de to parter) 11% 5 Folkebiblioteket 89% 39 Folkeoplysningsaktøren 80% 35 Ingen omkostninger i forbindelse med samarbejdet 7% 3 Andre 7% 3 Total 100% 44 Forventes samarbejdet at fortsætte? Procent Antal Ja 95% 42 Nej 0% 0 Ved ikke 5% 2 Total 100% 44 6

7 Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker 19 kommuner angav, at der ikke har været samarbejde mellem folkeoplysning og folkebiblioteket i det seneste år Hvorfor har der ikke været samarbejde? Procent Antal På grund af dårlige erfaringer med tidligere samarbejdsforsøg 0% 0 Ingen interesse fra folkeoplysningen 21% 4 Ingen interesse fra folkebiblioteket 11% 2 Vi mangler gode ideer til samarbejdsaktiviteter 32% 6 Manglende tilslutning/publikum/deltagere 0% 0 Andre årsager 53% 10 Total 100% 19 Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Kommunerne blev ligeledes spurgt, om der er lavet formaliserede aftaler mellem de folkeoplysende organisationer og folkebiblioteket Er der lavet formaliserede samarbejdsaftaler mellem kommunens folkeoplysende organisationer og folkebiblioteket? Procent Antal Ja 10% 6 Nej 86% 54 Ved ikke 5% 3 Total 100% 63 7

8 Den fælles opfordring Folkeoplysning og folkebibliotek - er hinandens forudsætning og to sider af samme sag Samarbejde til gavn for alle Dansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening opfordrer til, at biblioteker og folkeoplysning øger samarbejdet lokalt i kommunerne. Resultatet er både højere kvalitet i de tilbud, borgerne kan benytte sig af og bedre udnyttelse af kommunens ressourcer til den livslange læring. Gennem dialog og konkrete aftaler mellem de to områder kan der opnås en bedre effekt af den fælles læringsindsats, til gavn for både jeres virksomhed, borgerne og kommunen. Fælles udviklingsplaner mellem folkeoplysning og folkebiblioteker Et styrket samarbejde via fælles udviklingsplaner vil blandt andet kunne bruges til at definere individuelle roller og specificere områder for samarbejde, hvorved både bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer vil kunne udnytte de mange ressourcer udnyttes meget bedre. DFS og DB anbefaler, at et nyt udviklingsgrundlag for samarbejdet er et fælles mål om at styrke den enkelte borgers demokratiske deltagelse og medborgerskab. Dette grundlag omfatter lærings- og dannelsesprocesser for borgerne, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets og folkeoplysningens traditionelle lærings- og dannelsesopgaver. Den fælles opfordring Samarbejde mellem biblioteker og folkeoplysning Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hver deres forskellige lokale udgangspunkter. Der kan eksempelvis peges på: at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed og arrangerer læring- og undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud. Bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse. at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner at fælles aktiviteter markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, f.eks. foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter. at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisnings- og foreningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer Inspiration til samarbejdet kan bl.a. hentes i pjece og rapport fra samarbejdsprojektet Den kompetente borger mellem biblioteker og folkeoplysning i Århus - dokumenterne kan ses på Opfordring fra DFS og DB Derfor opfordrer DFS og DB til, at I lokalt tager initiativ til samarbejde og en fælles indsats på tværs af folkeoplysning og folkebiblioteker, gerne med en fælles udviklingsplan for livslang læring og medborgerskab for øje. Per Paludan Hansen Formand Dansk Folkeoplysnings Samråd Vagn Ytte Larsen Formand Danmarks Biblioteksforening 8

9 IT svage Læring Borgerinddragelse Foredrag Perspektiver 9