Omtale 5/7 (fuldt gengivet) Dronning Margrethe-Festspillene. Uden Overdrivelse kan man vist sige, at Dronning Margrethe-Festspillede Lørdag og Søndag paa Anneberg Mark imødeses med den allerstørste Spænding, ikke alene i Odsherred, men overalt i det nordlige og nordvestlige Sjælland, og ikke mindst af mange i Hovedstaden. Alle betydende københavnske Dagblade har baade i Tekst og Billeder berettet om de storslaaede Festspil, og i Aftes bragte Radioen Bud til alle Egne af Landet om Festspillene og om Odsherreds skønne, ejendommelige Natur, der danner Rammen om den store Begivenhed. De, der kender og interesserer sig for vort Lands storslaaede Historie, ved, at Dronning Margrethe- Perioden danner et af de mest glansfulde Afsnit i Danmarks Historie. Det var i Sandhed en Storhedstid i Norden, der aldrig vil fordunkles. Læserne ved, hvorfor man netop har valgt at gøre Mindet om den Tid levende. Nykøbing har før i Dag haft stor Gæld. Der var Tid, da vor lille By var pantsat til Roskilde Bispestol noget, der den Gang vakte Bekynring i Borgersindene, men Dronning Margrethe friede vor By ud af denne Knibe. Hvis hun i Dag genopstod og befriede os for Gælden, vilde vi juble ikke sandt? Men trods alt vil vi fejre Mindet om denne Dronnings Regimente og lege Gældfrie et Par Dage. Den Glæde kan vi opleve for smaa Penge og dermed gavne en god Sag Turistsagen i Odsherred. Begivenhederne Lørdag og Søndag vil komme til at høre til de store Mindedage i Nykøbings Historie. Et Optog,
der tæller ca. 200 Mennesker, dels til Hest og delstil Fods, og i historiske Dragter, er noget, der tager sig festligt ud. Forsmagen har vi faaet. De smaa Optog i By og paa Land har mange været begejstret for, og det er endda kun en meget ringe Brøkdel af, hvad vi faa at se paa de to Festdage. En kønnere og mere henrivende Festplads en den, der er valgt paa Anneberggaardens Mark, kan næppe findes. Den grønne Græsmark er indrammet ag levende Hegn, Skov og Strand. Tilskuerne vil kunne se og høre alt, hvad der foregaar paa Festpladsen og nyde den betagende Udsigt, der er fra Kirkebakken over Skoven og Stranden, Bankerne ved Hundested og Lynæs og Hornsherreds fjerne Kyst. Jo, en Oplevelse bliver det, og den bliver baade stor og uforglemmelig, særlig hvis Solen blot vil skinne lidt. Fordringsfulde maa vi jo ikke være i denne alt andet end blide Sommer. Endnu en Gang gør vi opmærksom paa, at Festen begynder Lørdag Aften Kl. 7 og Søndag Kl. 2 om Eftermiddagen. Vi henstiller til hele Odsherred og til Byens Borgere at hejse Flagene overalt paa Søndag, for derved at tilkendegive, at vi er glade for dem, der den Dag gæster Odsherred og vor By for at se paa Festspillene. Ingen Gaard og intet Hus uden et Dannebrog den Dag! Vær vore Gæster behjælpelige med Oplysninger om Festpladsens Beliggenhed. Vi har Plads til alle dem, der kommer. Parkeringspladserne ved Anneberg og Grønnehave kan rumme Biler i Tusindvis, og vore Hoteller kan bespise enhver, der kommer sulten til Byen. Skal Festen blive det, den fortjener, maa vi alle hjælpes ad for at naa et godt Resultat. Omtale 6/7 (fuldt gengivet) Dødsfald. Installatør P. Larsen, Nykøbing, er i Aftes afgaaet ved Døden efter land Tids Sygdom, 48 Aar gl. Paa den Tid, da Højspændingsværke i Svinninge begyndte at sende sin Strøm ud over Odsherred, nedsatte P, Larsen sig som Installatør her i Byen, og han har bygget en Mangfoldighed af de Installationer, der nu findes ud over Odsherred. Men ogsaa til mere fjerntliggende Egne spændte han sin Virksomhed. Han var en meget stilfærdig og tilbageholdende Natur, men overalt kendt for sit solide Arbejde. Helbredet har i de senere Aar svigtet ham; det var vistnok en snigende Tuberkulose, der undergravede hans Kræfter, og i de sidste Par Maaneder har han ligget til Sengs. Den afdøde efterlader sig Hustru og fire ukonfirmerede Børn. Omtale 6/7 (fuldt gengivet) Dronning Margrethe-Spillene. Forslag af reserverede Billetter. Da der været flere Forespørgsler angaaende Salg af Billetter til de reserverede Pladser ved Dronning Margrethe-Spillene, har Komitéen besluttet at begynde dette Salg, der finder Sted hos Byens Boghandlere. Til og fra Dronning Margrethe-Festen. Byens Vognmænd er enedes om paa Søndag at etablere Billigkørsel fra Nykøbing til Festpladsen paa Anneberg, idet de befordrer Passagererne for 35 Øre pr. Hoved. Formentlig vil den samme billige Takst gælde Lørdag Aften. Omtale 7/7 (fuldt gengivet) Den ny Organist. I aftes traf Nykøbing Menighedsraad sit Valg mellem de mange Ansøgere til Stillingen som Organist. Den heldige foretrukne blev tjenstledige Organist Georg Krarup, Søn af Rektor Krarup, Herlufsholm.
Menighedsraadet udtog tre for det Tilfælde at den, Valget faldt paa, eventuelt skulde have faaet anet Embede i Mellemtiden og placerede disse som Nr, 1, 2, og 3. Stemmerne stod lige mellem Krarup og Organist Birger Toft, Marstal. Men Lodtrækningen faldt ud til Gunst for Hr. Krarup. Toft blev derefter Nr. 2 og den blinde Organist Holger Petz, København, Nr. 3. Organist Krarup var den af alle Ansøgere, der har den fineste Uddannelse baade som Orgel- og Klaverspiller. Han har taget Musikkonservatoriets Organisteksamen med Udmærkelse og har derefter i tre Aar studeret Musik i Berlin. Omtale 9/7 (fuldt gengivet) Dronning Margrethe-Festen i Nykøbing. 7-8000 Mennesker samlet ved Anneberg for at overvære det middelalderlige Optog og Skuespil. Ja, saa fik ogsaa Odsherred sin Middelalderfest, og den blev netop saa storstilet, som man havde ventet sig det, og som det store Arrangement fortjente. Ja, i dagene lige fforud for Festen var Forventningerne ærlig talt ikke store, navnlig i Fredags, hvor Himlen den udslagne Dag holdt sine Sluser aabne og sendte Kaskader af Vand ned over Menneskenes Børn. Sandt at sige stod Humøret den Dag nogle Grader under nul hos Festens Arrangører, thi blev dette ved, kunde man forudse, at det hele vilde drukne i Vand og paa alle Maader blive en Fiasko af Rang. Men takket være den enevældige Dronning Margrethes Indflydelse paa Vejrguderne tog disse at bedre Ansigt paa, da Dagen kom. Lørdagen oprndt med høj Himmel, men ganske vist med en kold Vestenstorm; men hvad, blot Himlen holdt nogenlunde tæt, saa var man nogenlunde tilfreds. Mange Gæster havde Festudvalget ikke ventet sig om Lørdagen; dertil var Vejret for blæsende og tilmed var Programmet ikke saa righoldigt som Søndagens. Men ikke desto mindre var der dog troppet godt et Tusind Mennesker op paa Pladsen, hvor de frøs med Anstand i den Tid, Festforestillingen varede. Denne indledes med at Byens beredne Redaktør, Hr. August Pedersen, i en Herolds Skikkelse fulgt af harniskklædte Trompetere i strakt Galop sprængte ud fra Anneberggaarden og op over Marken, hvor de gjorde Holdt ud for Publikum, og hvor Herolden med høj Kommandorøst forkyndte, at Hds. Majestæt Dronning Margrethe havde anmeldt sin Ankomst for at holde Ting; hvorefter han meddelte, at det var strængelig forbudt for nogen at forlade Pladsen, før Dronningen atter var draget bort. Atter sprængte Rytterne tilbage til Anneberg, fra hvis ærværdige Borggaard derefter det lange Optog i langsom majestætisk Tempo drog ud, og ad forskellige Kringelveje op over Marken til Festpladsen. Først er Forridder, derefter 2 Trompetere efterfulgt af velbyrdige Hans Lindenow til Ellinge i pragtfuldt Skrud med 6 af sine Krigsmænd. Derefter følger Junker Rud fra Drosselholm ligeledes med 6 Svende. Saa kommer Gejstligheden til Fods med den ærværdige Biskop (Malermester Jermer) i Spidsen fulgt af 10 Munke, uden synlig Spor af Spægelse. Dernæst en Priorinde (fru Kredslæge Jensen) fulgt af fire fromme Nonner. Efter disse følger i Panser og Plade Rigets Drost og Marsk (Stationsforstander Otto Petersen og Rentier West) og dernæst, ført 2 Væbnere Dronning Margrethe (Fru Godsejer Stenberg) med flere adelige Damer til Hest og 6 do. Til Fods samt 8 Terner. Efter dette Skørtetog følger til Hest Heren til Dragsholm (Frende Jacobsen) med 6 Svende, Bent Bille til Kisteltorp og den unge Hr. Sparre til Næsholm, begge fulgt af hver fire Svende. Efter disse følger Nykøbing Borgmester (Jacob Jensen) med en Stab af Byens Borgere i Hælene. Allesammen i middelalderligt Skrud. Dernæst kommer Folkedanserne i Nationaldragter og som Slutning en allerkæreste Bedstemoder i Spidsen for en Flok søde Drenge og Piger i Nationaldragter. Da Toget var naaet frem til Pladsen foran Publikum, steg Dronningen ved sone Væbners Hjælp af Hesten og blev bragt til Sæde i Dronningstolen med Biskoppen paa sin højre og Rigets Drost paa sin venstre Side. Frem for Dronningen tren nu Stadens Borgmester og bragte Dronningen Byens Hyldest og Tak for Besøget, samt for hendes Godhed for Nykøbing By ved at indløse den fra dens Pantsætning til Roskilde Bispestol. En Tale, som Dronningen kvitterede for, med en naadig Haandbevægelse. Formentlig har de Odsherred Riddere været fredsæle Mennesker, i hvert Fald blev der intet Klagemaal ført frem til Dronningens Afgørelse paa Tingstedet, hvorfor hun blev i Stand til udelukkende at kunne glæde sig ved de Festligheder, som Byen havde arrangeret til hendes Ære. Disse indskrænkede sig i Lørdags til en Opvisning af Folkedanse under Anførsel af Frk. Nybjerg, Lumbsaas, en Præstation for hvilket de høstede velfortjent Bifald. Søndagens Fest. Der var ikke ret mange Nykøbingensere, uden at de Gaar Morges sendte forventningsfulde Blikke op mod Himlen for af læse, hvad denne Dag vilde bærer i sit Skød. Tidlig om Morgenen var der nogle Skyer hist og
her, men ret højt kom man ikke op ad Dagen, før Solen brød frem, og Gaardsdagens skarpe Vind havde forvandlet sig til en mild Luftning, netop et Sommervejr, som vi saa sjældent har haft det, og da steg Humørbarometret adskillige Grader; thi da var man nogenlunde sikker paa stort Besøg, og disse Forventninger blev heller ingenlunde Skuffet. Allerede op paa Formiddagen begyndte Bilerne lang Vejs fra at rulle ind i Byen og efterhaanden som Tiden nærmede sig, da Festlighederne skulde begynde, var alle Veje, der fører til Nykøbing, lange Striber af Biler, Cykler og Hestekøretøjer, saavel som ogsaa Togene bragte mange Rejsende hertil. Hvor mange, der var mødt frem, er meget vanskeligt at afgøre. Paa Annebergs Marker var der jo ikke knapt med Plads, men paa hele den store Skrænt, der var indtaget til Tilskuere, stod der Hoved ved Hoved, og vi gætter næppe meget Fejl ved at anslaa Tallet til mellem 7 og 8000 Mennesker. Sceneriet for Optgaet var det saamme som om Lørdagen. Men medens baade Publikum og de Optrædende var blaafrosne af Kulde i Lørdags, var Ansigtsudtrykkene præget af det milde Vejr, og Optaget blev modtaget af begejstrede Haandklap. Efter at Dronningen var bragt til Sæde paa sin Stol gik Tæppet op for Scenen, hvor Skuespillere fra Det nye Teater opførte det middelalderlige Skuespil Karrig Nidding. I vor Kronik forleden gjorde vi udførlig Rede for dette Stykkes Indhold og skal her indskrænke os til at pointere, at det fik en ganske fortrinlig Udførelse. Let var Opgaven ikke, da den Vind, der var, bar fra Tilskuerpladsen hen mod Scenen, saa der skulde et stort Opbud af Stemmemidler for at Ordene kunde trænge frem til Tilskuerne. Men de flinke Skuespillere sparede sig ikke, og der var næppe ret mange af Tilskuerne, der ikke var i Stand til at følge Stykkets Gang. Opførelsen var en Kunstnydelse af Rang, og saavel under Spillet som ved Tæppefald bruste Bifaldet tusindfold ud over Pladsen. Saa snart Tæppet var gaaet ned for Skuespillet, blev Scenen indtaget af Folkedanserne, i Gaar under Anførsel af deres Formand, Grdbest. Frede Andersen, Svinninge, og ligesom om Lørdagen høstede de stærkt Bifald. Navnlig den morsomme Degnedans vakte vild Jubel. Saa snart Folkedanserne havde sluttet af, steg Dronningen atter til Hest og Toget satte sig med megen Højtidelighed i Bevægelse mod Anneberggaarden, hvor det opløstes. Det store Publikum forlod langsomt den store Plads, og den følgende Times Tid herskede der er mægtig Trængsel paa Vejen, der fører ind til Nykøbing. Men hverken her eller under hele Optaget skete der mindste Uheld. Man havde selvfølgelig været forberedt paa alle Eventualiteter og havde Lægevagt, Samariter og Ambulance parat, men heldigvis var der fuldstændig Arbejdsløshed paa dette Felt. Paa Festpladsen i Skove. Umiddelbart efter Spillenes Ophør kørte en stor Del af Gæsterne bort fra Byen. Men en anden stor Del forlagde Residensen til Festpladsen i Grønnehave Skov, der paa et Øjeblik forvandledes til et myldrende Menneskehav, gennem hvilket det en Gang imellem var vanskeligt at albue sig frem. Her have Komiteen oprettet en Mængde Boder med forskellige Forlystelser, Tombola og Lykkehjul, gennem hvilken der gik en stadig Strøm af Penge ind i Festens Kasse, ligesom pgsaa en stor Del unge Mennesker vuggede sig til Musikens Toner i Pavillionens store Sal. Alt i alt var Festen vellykket. Om dens økonomiske Resultat har man selvfølgelig endnu ingen paalidelig Oversigt, thi skønt der var administreret saa økonomisk som vel muligt, saa koster det dog en masse Penge at stable en saadan Fest paa benene. Men efter alt at dømme vil den dog give et pænt Oveskud, og da der tillige ved Festen er gjort en virksom Reklame for Odsherred som Turistland, er dens Hensigt naaet. Omtale 11/7 (delvis gengivet) Nykøbing Byraad afholdt i Aftes Møde med kun 13 Sager paa Dagsordenen, hvoraf endda de fleste var Efterretningssager. J. Meyer og Borgmesteren nød Sommerferiens Glæder, hvorfor Næstformanden Karl Petersen tronede i Formandsstolen. Restauration ved Nordstrand. Politikontoret meddelte, at Overbevillingsnævnet har udfærdiget Bevilling for Hans L. Larsen til i Sommermaanederne indtil 1935 at drive Beværtning med Ret til Udskænkning af stærke Drikke i Restaurationslokalerne paa Kommunens Badeanstalt ved Nordstrand. Pensionsforsikringen. Købsstadsforeningen fremsendte fornyet Anmodning om Tilslutning til den komminale Pensionsforsikring og
medsendte Tabeller, hvorefter Præmiebetalingen for de forskellige Aldersklasser kunde ses. Disse var dog ikke af den Natur, at det virkede fristende for Byraadet. Gadehandelen. Samtlige Gartner i Nykøbing androg om at faa vedtaget et Tillæg til Byens Politivedtægt, hvorefter det formenes fremmede Frugt- og Grønthandlere at drive Gadehandel paa Byens Omraade i Lighed med, hvad Tilfældet er i Holbæk. Karl Petersen oplyste, at Bestemmelsen i Holbæk kun gik ud paa Forbud mod Handel fra Biler, hvorimod det var tilladt at drive Gadehandel fra Køretøjer, der transporteres ved Haandkraft. Paulus Nielsen: I Holbæk virker vist Forbudt ingenlunde efter sin Hensigt, idet de fremmede simpelthed læsser Varerne fra Bilerne til Trækvogne og saa kører rundt med disse. Det eneste rationelle vilde være, om man kort og godt forbød af Gadehandel og henviste den til Torvet paa Torvedagene, thi det kan ikke nægtes, at Gadehandelen er generende for vore egne Gartnere. C. V. Christensen: En saadan Ordning var ogsaa oprindelig optaget i Holbæk Politivedtægt; men den nægtede Ministeriet at stadfæste, hvorefter det maatte ændres som nævnt af Karl Petersen. Iversen: Saa kan det jo næppe nytte, at vi vil tænke paa at faa stadfæstet en skrappere Vedtægt for Nykøbing, thi ellers vilde det nok være paakrævet. Efter disse Bemærkninger vedtoges det enstemmigt at søge de fra Holbæk gældende Regler optaget i Politivedtægten for Nykøbing; dog vil naturligvis den almindelige Torvehandel ikke berøres heraf. Forskellige Smaasager. Fra Amtet forelaa til Erklæring et Andragende fra Parcelejerne Syd for Sindssygehospitalet om at kalde den nye anlage Vej over Arealet for Moseby Alle. Da den paagældende Vej er beliggende i Højby Sogn, havde Spørgsmaalet ingen Interesse for Nykøbing. Den statistiske Optælling af Arealer og Husdyr d. 16. Juli overlodes det til Kasse- og Regnskabsudvalget at lade foretage ved lejet Mandskab. Efter Andragende fra Arrestforvarer Heegaard vedtoges det at beregne hans Anciennitet fra 1. Juli 1923, da han indtraadte i Politikorpset. Omtale 14/7 (fuldt gengivet) Amtsstuegaarden i Nykøbing. Ovenstaaende Billede er et Udsnit af Gaardspladsen i den gamle Amtsstuegaard paa Holtets Plads. Gaarden, der er en af de ældste i Nykøbing, bstår af tre Fløje. Oprindelig var den Kongsgaard, hvor de skiftende Konger tog ind og boede, naar de holdt Jagter paa Krongodset Odsherred. Senere blev den, som Navnet antyder, taget i Brug som Amtstue. Den sidste Værdighedstilstand, Gaarden havde som offentlig Bygning, var, at den indtil Odsherredsbanen blev anlagt var Byens Posthus og som saadan i Virkeligheden Byens Centrum. Herfra afgik og hertil ankom Deligenserne til og Jyderup og Holbæk. Her hentede Byens Borgere deres Post, og her mødte de for at høre det sidste Nye ude fra den store Verden, som Deligenserne og disses Rejsende bragte med til den lille afsides Plads paa Kloden. Efter at Gaarden i en Aarrække havde været i privat Eje, er den nu atter paa en Maade bleven offentlig Bygning, idet den ejes af Nykøbing Kommune, der for nogle Aar siden købte den i den Hensigt at indrette Alderdomshjem i en af Fløjene. Denne Plan er dog atter opgivet, fordi en Ombygning til dette Brug vilde blive altfor kostbar, endog saa kostbat, at det bedre kan betale sig at bygge et helt nyt Alderdomshjem. Til Gaarden hører en meget stor gammel Have eller Park med en Mængde prægtige, store Træer. Denne Park vil være en ideel Beliggenhed for et Alderdomshjem. Men saasom Riget og Byen fattes Penge, er dette Projekt udskudt til en bedre Tid. Alle Gaardens tre Fløje er indrettet og udlejet til ti Beboelser, uden at vi just derfor vil prale af, at Gaardens Besiddelse er nogen særlig lukrativ Forretning for Kommunen. Omtale 14/7 (fuldt gengivet) Kongeengens Afvanding. Skumlere havde begyndt at tvivle om, at det nogen Sinde blev til Alvor med det projektere store Afvandingsanlæg af Kongeengen og de tilstødende Arealer ved Nykøbing. Og ikke saa sært. I de to sidste
Vintre har det været bebudet, at dette Arbejde kunde virke til Aflastning af Tidens Arbejdsløshed. Men Ingeniørens Overvejelser var lange og trange, endog saa tramge, at Lodsejerlaget har maattet skifte Ingeniør. Men nu er Projektet da ogsaa paa Trapperne, idet Arbejdet ved Grøftegravning, Bygning af Pumpestation m. m. nu er udbudt i offentlig Licitation, og til d, 26. skal Tilbudene være indgivet til Lodsejerlagets Formand, Politibetjent H. N. Hansen, og saa vil Arbejdet formentlig blive paabegyndt. Omtale 16/7 (fuldt gengivet) Den ny Organist. Ved Gudstjenesten i Gaar i Nykøbing Kirke blev den ny Organist Georg Krarup præsenteret for Menigheden, idet Pastor Knudsen fra Prædikestolen foretog Præsentationen. Præsten omtalte det Besvær, som denne Besættelse havde forvoldt, idet Menighedsraadet maate træffe sin Afgørelse ved Lodtrækning, men han betegnede det som et stort Held, at Loddet var faldet paa Hr. Krarup, der den af alle Ansøgere, der besad de bedste Kvalifikationer. Præsten mindede ligeledes om, at den ny Organist var bunden med Slægtsbaanden til Nykøbing, idet hans Oldefar, Toldforvalter Schepeler, i mange Aar havde boet og virket her i Byen, og ham tilkom Æren for den smukke Beplantning paa Holtets Plads, et Arbejde, som Nykøbing den Dag i Dag skylder ham Tak for. Pastor Knudsen udtalte sluttelig Haabet om, at Organist Krarup maatte befinde sig vel i sin ny Stilling, og at hans Arbejde baade i og uden for Kirken maatte blive til Glæde og Velsignelse for Menigheden. Uden at vi i øvrigt vil opfatte os som speciel Sagkyndig paa Orgeltonernes Omraade, tror vi at turde sige, at Hr. Krarups Musik i Gaar fuldt ud svarede til de Forventninger, som man i Kraft af hans Uddannelse kunde stille til ham. Hans Salnespil var fortrinlig, og hans Præludium virkede ligefrem betagende, og hvad det bedste var: Den Nervøsitet, som sporedes saa stærkt hos ham, da han som Ansøger fremstillede sig for Menighedsraadet, og som var Aarsagen til, at han ikke kunde samle Menighedsraadets Stemmer om sig, mærkede man intet til i Gaar, da han sad overfor sit Instrument. Omtale 25/7 (fuldt gengivet) Dødfald. Vognmand Chr. Madsen, Nykøbing. Atter er en af Nykøbings kendte Borgere gaaet bort, nemlig gamle Vognmand Chr. Madsen, der Natten til i Gaar pludselig afgik ved Døden 83 Aar Gl. Chr. Madsen og hans Virksomhed hørte en svunden Tid til. Men af mange Ældre vil han mindes baade fra sin egen og fra Vognmandsforretningens Velmagtsdage, thi i den Tid var han ustandselig paa Færde og kunde træffes paa Landevejene baade ved Nat og Dag og baade i godt og ondt Vejr, og vel navnlig i det sidste. Vi tænker i denne forbindelse navnlig paa Tiden før Banens Anlæg, da al baade Vare- og Persontrafik til og fra Nykøbing foregik enten pr. Skib eller pr. Hestebefordring, og nærmeste Bestemmelsessted var da i Reglen Holbæk eller København. Varetranporten foregik jo ordentligvis mest søværts, men det hændte ikke saa sjældent, at Isen i maanedsvis slog Bom for Sejladsen, og saa var der Bud efter Vognmanden. Og mangen en Tørn i Snefog og Uvejr og i stadig Kamp med Snedriverne har Chr. Madsen igennem Aarene taget for at vedligeholde Forbindelsen mellem sin By og Omverdenen. Det er vanskeligt for Nutidens Folk, der kun kender Befordringen i en opvarmet Jernbanekupé eller en lukket Luksusbil, at forestille sig, hvad det vilde sige paa Bukken af et højt Vognmandslæs at gøre Turen fra Nykøbing til København og tilbage igen i en bidende Vinterkulde i en stadig Kamp med Snedriverne. Det var træls at være Vognmandshest i de Dage, men det var saa vist ogsaa træls at være Vognmand. Der skulde baade en ukuelig Energi og en Hestenatur til for at holde til dette. Chr. Madsen var i Besiddelse af begge dele, og selv den værste Tørn tog han som den naturligste Ting af Verden og med godt Humør, hvilket han bevarede til det sidste og som gjorde det til en fornøjelig Oplevelse at høre ham fortælle om sit Liv paa Landevejene. Det er nu adskillige Aar siden, at han afstod sin Vognmandsforretning og Landbrug til sin Søn, men derimod er det ikke mange Aar siden, at man endnu kunde se den gamle Vognmand tage Del i Arbejdet, og ingen vil nægte, at den gamle graaskæggede Kæmpe tronede paa en Landauers Kuskesæde var en Fryd at skue. Chr. Madsen havde et ypperligt Helbred til det sidste. Endnu i Forgaars Aftes spadserede han frisk og glad paa Gaden, men om Natten fik han et Anfald af den Hjertelammelse, der inden Dagen gryede havde udslukt den gamles veltjente og vellidte Kæmpes Livskraft.
Omtale 27/7 (fuldt gengivet) Kongeengens Afvanding. Arbejdet bliver dyrere end projekteret. I Aftes aabnedes Tilbudene paa Afvandingsprojektet af Kongeengen og de tilstødende Arealer, og det viste sig da, at Udgifterne bliver en Del større, end Lodsejerne var forberedt paa. Efter den Plan, som Ingeniør Fejlberg fra Hedeselskabet havde udarbejdet, skulde hele Projektet kunne gennemføres for ca. 10,000 Kr. Lodsejerne raadede over 12,000 Kr. og mente sig derved at være absolut paa den sikre Side. Ingeniørs Jørgensen, Holbæk, der nu er traadt til som sagkyndig Raadgiver, havde ændret lidt ved den oprindelige Plan, men dog ikke saa man mente, at dette kunde indfluere ret meget paa Prisen. Men da man i Aftes fik gennemgaaet de forskellige Tilbud, viste det sig, at Jordarbejdet, Støbning af Fundament og Levering af Cementrør efter det billigste Tilbud vil komme til at koste 11,000 Kr., og dertil kommer Anlæg af selve Pumpeværket, der vil koste 3000 Kr., altsaa 14,000 Kr., foruden hvad der kan løbe paa af uforudsete Udgifter. Med andre Ord vil det sige, at de tegnede Midler skal forøges med 25 pct. Efter dette Resultat besluttede Bestyrelsen at sammenkalde alle de interesserede Lodsejere til et Møde paa Onsdag Aften. Her vil Ingeniør Jørgensen komme til Stede, og i Fællesskab med ham vil man da undersøge, om man tør binde an med Foretagenet. Forhaabentlig vil det lukkes at finde Udvej, saaledes at dette Arbejde, der paa flere Maader er ret paakrævet, kan komme til Udførelse. Omtale 27/7 (fuldt gengivet) En ondartet Forgiftning. I Forgaars Aftes var der Selskab hos Red. Jacobsen, Nykøbing, hvori deltog forskellige Folk fra Land og By. Samværet fil imidlertid et trist Efterspil, idet alle Deltagerne i Gaar blev Syge med Tegn paa en ret ondartet Forgiftning. Redaktør Jacobsen og hele Familien er sengeliggende; navnlig har han selv høj Feber og stærke Opkastninger. Men ogsaa alle de øvrige Deltagere er blevne angrebet om end i mindre Grad. Man antager, at Forgiftningen skyldes en Citron- Fromage, der maa have indeholdt en farlig Syre. Omtale 2/8 (fuldt gengivet) Kongeengens Afvanding. Arbejdet vil nu blive fremmet. I Aftes afholdt Lodsejerne Møde for at drøfte den ved Tilbudenes Aabning skabte Situation. Efter nogen Forhandling mante man at have fundet et Grundlag, hvorefter de nødvendige Midler kunde skaffes til Veje, og det vedtoges at lade Arbejdet udføre snarest muligt. Af de indkomne Tilbud antoges det fra Entreprenør Julius Jensen, Kalundborg, der tidligere har opført Digeanlæget for Lodsejerne. Ligeledes vedtoges det af indkøbe en dobbelt Centrifugalpumpe til elektrisk Kraft. Arbejdet tænkes tilendebragt, inden Efteraarets Vandmængder lægger Hindringer i Vejen, altsaa i Løbet af et Par Maaneder, saa der vil blive Beskæftigelse for ret anseeligt Antal Arbejdere. Naar det nu er lykkedes at naa saa langt frem, skyldes det Lodsejernes nye sagkyndige Medhjælper Ing. Jørgensen, Holbæk, der har gjort et ihærdigt Arbejde for endelig at faa Sagen fremmet. Omtale 10/8 (fuldt gengivet) Vægter Ludvig Jensen søger sin Afsked. Vægter Ludvig Jensen, der siden Begyndelsen af dette Aarhundrede har vaaget over Borgernes Nattero i Nykøbing, har i længere været sygemeldt paa Grund af en Sygdom i Benene, og da Lægen nu har afgivet Attest for, at han næppe vil være i Stand til mere at udføre sin Tjeneste, har Ludv. Jensen til Byraadet indgivedt sin Ansøgning om Afsked.
Omtale 10/8 (fuldt gengivet) Reginateatret, der hele denne Uge opfører Cirkus, har hver Aften haft fuldt Hus; denne morsomme Film har her som alle andre Steder, hvor den er bleven fremvist, vakt brusende Munterhed hos Publikum; derfor vil De more Dem ved at gaa i Regina i denne Uge, for i næste kommer der et alvorligt Stykke op. Omtale 13/8 (fuldt gengivet) Ferielivet ebber ud. I de sidste Par Dage har der gaaet et stærkt Træk af Feriegæster bort fra Odsherred. De københvnske Skoler optager jo netop i disse Dage Undervisningen, og derfor maa nu baade Børn og Forældre vende Næsen hjem fra de landlige Omgivelser. Navnlig i Gaar Eftermiddags og i Morges gik der en stærk Strøm af Biler, belæsset med Husgeraad, Mennesker og Lyngblomster fra Sommervillaerne langs Stranden mod Hovedstaden, ligesom ogsaa Banerne i de sidste Dage har haft ret godt at bestille. For de fleste af Sommergæsterne gælder det, at det er med mellemfornøjede Miner, de denne Gang tager Afsked med Sjølunds skønne Strande. Vejret har jo Sommeren igennem været saa kontrarig, at det kun saare sjældent har været en Nydelse at høre til Landliggernes Kreds, hvorimod de har døjet rigelig af Kulde. Kun den sidste Uge har været nogenlunde manerlig, og saa er det netop forbi; derfor forstaar man, at de lidt sure Miner bliver saa Fremherskende, so, Tilfældet er ved Afrejsen. Helt er Turistsæsonen dog endnu ikke forbi. Som sædvanlig vil der vel nok komme et lille Eftertræk af yngre Feriegæster, dem der ikke er afhængig af Skolevæsenet, og som plejer at indfinde sig, naa de mere bedagede Feriegæster er draget bort. Omtale 15/8 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad holdt i Aftes Møde. Iversen og Carl Jensen var fraværende. I Anledning af Ferien ligger der fem Uger mellem dette og forige Møde, der havde derfor ophobet sig 27 Sager til det offentlige Møde, hvoraf dog største Parten var Efterretningssager og de øvrige uden særlig indgribende Betydning. En Ingeniør Karl Hassenkamm tilbød beredvillig af sælge Kommunen Gasmasker, hvilket Byraadet dog ikke mente at have Anvendelse for. Fra Købstædernes almindelige Brandforsikrinmg forelaa en behagelig Efterretning angaaende Nedsættelse af Præmierne for en del a Kommunens Forsikringer. Fra Kasse- og Regnskabsudvalgene forelaa Indstilling om for Regnskabsaaret 1926-27, at føre et Beløb af 25,241 Kr. i Kommuneskat og 1959 Kr. i Kirkeskat til Afgang som uerholdelige. Borgmesteren bemærkede, at Afgangen i alt væsentligt skyldtes bortrejste eller afdøde Skatteydere, og at Beløbet modsvares af tilflyttede Skatteydere. Købstadsforeningens Revisionskontor meddelte Resultatet af sit uanmeldte Kasseeftersyn paa Kommunekontoret den 28. Juni, hvorefter alt var fundet i den skønneste Orden. Dommerfuldmægtig Fog amdrog paa Avlsbruger P. Bermer Olsens Arvingers Vegne om Tilladelse til at udstykke Boets Ejendom, saaledes at Arealet, ca. 3 Tdr. Land, bortsælges til Hestehandler Olsen. Da Raadet var enigt om, at det paagældende Areal kun grumme daarligt egnede sig til selvstændigt Landbrug, blev Andragendet anbefalet. Avlsbrugerne Søren Andersen, Laur. Kristensen og N. P. Rasmussen, Vestre Lyng, ansøgte om at faa indlagt Elektricitet paa deres Ejendomme. Dette vil medføre en betydelig Forlængelse af Hovedledningen til en Bekostning af i alt 1482 Kr. og Udvalget indstiller, at Ledningen bygges mod, at de paagældende Andragere i Fællesskab tilskyder 632 Kr., hvilken Indstilling vedtoges. Fra Lodsejerlaget ved Egebjergvej forelaa Andragende om, at Kommunen gratis vil anlægge Elektricitetsledning til den projekterede Pumpestation ved Isefjorden. J. Meyer anbefalede paa Udvalgets Vegne at imødekomme Andraget. Anlæget vil koste 420 Kr., men det Forbrug af Elektricitet, der vil kunne paaregnes, vil være tilstrækkeligt til at afgive Forrentning og Amortisation af Ledningen, og yderligere vil der derved
aabnes Adgang til Forstærkning af Ledningsnettet syd paa, der nu er temmelig stærkt belastet. Ingen havde noget at bemærker mod Udvalgets Indstilling; men paa Foranledning af Borgmesteren vedtoges det samtidig, at henlede Lodsejernes Opmærksomhed paa, at den Klausul, som Byraaadet har opstillet for sit kontante Tilskud til Afvandingen, hvorefter der kun maa benyttes indenbys Arbejdskraft, ogsaa omfatter Købet af Rør til Brug ved Arbejdet, forudsat at disse kan leveres lige saa billigt fra herværende Støberier, som de kan købes udefra. Omtale 18/8 (fuldt gengivet) Lindeallé i Nykøbing. Trods Navnet Nykøbing hører denne dog til en af de ældste Købstæder i Landet; hvor gammel den er, har man ikke nogen tilforladelig Viden om, efterseom der ingensteds findes Optegnelser om, hvornaar den har faaet sit Privilegium som Købstad. Det ældste Dokument i saa Henseende nævner, at Byen har faaet fornyet sit Købstadsprivilegium Aar 1443. Men allerede i 1290 vides det, at Byen blev afbrændt og plyndret af Marsk Stigs hærgende Tropper. I 1370 var byen pantsat til Roskilde Bispestol, men blev i 1401 igen udløst og frigivet af Dronning Margrethe. I Byens nuværende Bygningsværker findes intet, der leder Tanken hen paa den fjerne Middelalder, hvilket er saare naturligt, eftersom Byen flere Gange er ødelagt af Ildsvaade. Fra den ældste Del af det nuværende Nykøbing er det, Fotografen har hentet det Billede, vi har bringer. Byen har nemlig tidligere væsentligt grupperet sig omkring Kirken og ned mod Stranden. Billedet fra Lindeallé viser nogle af de ældste Bygninger, smaa lave Huse, hvor hver Husrække er flankeret af en Rakke herlige Lindetræer, et baade ejendommeligt og særdeles idyllist Kvarter. Forinden Havnen blev anlagt, var denne Del af Byen Genstand for en livlig Færdsel, idet al Ud- og Indskibning af Varer fandt Sted gennem Strandstræde, der udgaar ved Lindealle mod syd. Transporten foregik i nogle meget høje Vogne, med hvilke man kørte ud i Stranden til en Dybde, hvor Skibenes Pramme kunde gaa ind og modtage eller aflevere Last. Saa vidt det kan ses af gamle Skrifter, bestod Nykøbing oprindelig af to Bydele, nemlig det saakaldte Nørrefjerding, og saa den lavere liggende Del, Lindeallé og Strandstræde. Den vestlige Del af Byen er af betydelig nyere Oprindelse. Omtale 21/8 (fuldt gengivet) Zonebrandvæsenet i Nykøbing. Foranlediget ved Agurketidens Tilsynekomst hos en af vore Kolleger har der i den senere Tid staaet en Gny i Anledning af, at det trækker i Langdrag med Anskaffelse af Materiel til det Zonebrandvæsen, som omfattede Rørvig, Højby og Egebjerg Sogne og basseres paa denne Bys Brandvæsen. Den Overenskomst, der var truffen ned de respektive Kommuner, gik som bekendt ud paa, at Nykøbing skulde paatage sig Anskaffelsen og Vedligeholdelsen af en Bilsprøjte og stille Mandskab til Raadighed for Udrykninger ogsaa paa Landet. Herfor skulde Landkommunerne erlægge et Vederlag af 20 Øre pr. Indbygger samt afholde alle Udgifter ved Udrykning til Landsognene. Overenskomsten var dog betinget af, at de forskellige Brandforsikringsselskaber ydede et Tilskud til Bilsprøjtens Anskaffelse. Naar Sagen er trukket i Langdrag, skyldes det netop denne Pasus i Overenskomsten, idet man har afventet Svar fra de forskellige Brandforsikringsselskaber. Det er nu kommet fra et Par af de største Forsikringer, og gaar ud paa en pure Nægtelse af Tilskud under Henvisning til, at Anskaffelse af tidssvarende Motorsprøjter er paatvungen ved den ny Brandpolitilov. Som asf denne ny Situation afholdt det af Byraader nedsatte Udvalg i Lørdas Møde med Udsendinger fra de respektive Landkommuner, og man indgik en ny Overenskomst, gaaende ud paa, at Nykøbing anskaffer Materialet og bestyrer Zonebrandvæsenet som tidligere forudsat, mod at Landkommunerne forhøjer deres Bidrag til 23 Øre pr. Indbygger samt at eventuelle Præmier fra Forsikringsselskaberne tilfalder Nykøbing Kommune. Den Overenskomst skal nu forelægges i de forskellige By- og Sogneraad, og bliver den vedtaget, vil Zonebrandvæsenet hurtig kunne være en Kendsgerning.
Omtale 1/8 (fuldt gengivet) En postal Forbedring vil blive gennemført fra 1. September, idet Breve, der bliver afsendt fra Odsherred med Tog 18,25 fra Nykøbing, og som hidtil har maattet overnatte i Holbæk, for Fremtiden vil blive sendt til København samme Aften, saa de kan blive omdelt ved første Ombæring den følgende Dag. Omtale 29/8 (fuldt gengivet) Zonebrandvæsenet i Odsherred. I Nykøbing Byraads Møde i Aftes forelaa den tidligere omtalte Overenskomst mellem det nedsatte Udvalg fra Nykøbing, Rørvig, Højby og Odden Kommuner, hvorefter Landkommunerne betaler Købstaden en Tribut af 23 Øre pr. Indbygger for at denne overtager Brandvæsenstjenesten i de paagældende Kommuner. Byraadet var enigt om, at det var en favorabel Overenskomst for Landkommunerne, men var dog villigt til at tiltræde den. Derimod opvakte Spørgsmaalet et nyt Problem, idet Nykøbing maa anskaffe Plads til de ny Brandredskaber. Borgmesteren skitserede en Pland gaaende ud paa at tage Skolens gamle Gymnastiksal i Brug som Brandstation og at benytte den ene af de derværende Lejligheder til Bopæl for en Brandmand, saaledes, at der altid var Vagt ved Stationen. Johs. Olsen fandt denne Ordning mindre heldig, dels er Udkørslen derfra vanskelig og dels kan man vel risikere, at Brandstationen brænder. J. Meyer: Kan der ikke anvises en Plads til den ene Sprøjte ved Gasværket, eventuelt opføres et Skur af Bølgeblik eller deslige dernede, hvor der altid er Vagt alligevel. P. Frederiksen: Sprøjten skal absolut placeres i et muret Hus. Hvis den anbringes i et Træ- eller Blikskur, vil det være ganske umuligt at starte Motoren om Vinteren. C. V. Christensen: Ogsaa jeg har store Betænkeligheder ved at bruge Gymnastiksalen til Brandstation. Denne er i en saa daarlig Forfatning, at det sikkert vil medføre meget betydelige Udgifter at gøre den anvendelig. Lad os derfor nøjes med at godkende Overenskomsten med Landkommunerne og saa senere overveje Garagespørgsmaalet. Dette Forslag vedtoges sluttelig enstemmigt.