Projektkonkurrence Klimatilpasning Kokkedal



Relaterede dokumenter
Vandet er Kokkedals fremtid

VELKOMMEN MERVÆRDI I BYUDVIKLING

Klimaprojekt Kokkedal -Samarbejder og medfinansiering

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

Velkommen til bymøde!

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Multiarena Aabenraa Orienteringsmøde. Aabenraa 19. februar 2014

kokkedal den blågrønne haveby

Offentliggørelse af arkitektkonkurrernes 1. fase. Signaturprojekt Årslev Fremtidens Forstad Borgermøde 4. juni 2018

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

En historisk investering

Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

Hvordan udvikler man en hel bydel gennem klimatilpasning?

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

Danmarks grønne fremtid

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

KONKURRENCEN OM COLD HAWAII INLAND I THY ER AFGJORT

Helhedsplan for Højene Øst. Hjørrings nye bydel

Udvalget for Miljø og Teknik

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

Dispositionsplan Hjallerup Øst

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

Strukturbillede VIBY Sjælland

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

Klimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Hæftet er udarbejdet af Mariagerfjord Kommune marts 2013 på baggrund af vinderforslagets illustrationer og dommernes evalueringsrapport.

Lokale og Anlægsfonden

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Lokalplaner på vej. 08. Maj 2017

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

Projektet kort fortalt

Odenses gode historie

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann. NVF Søren Gabriel

GODSBANEAREALERNE OPLÆG TIL UDVIKLINGSPLAN AARHUS KOMMUNE

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Klima- og energipolitik

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

HØJE TAASTRUP C. VISION

VI DESIGNER LEVENDE RAMMER FOR MENNESKERS LIV

Byudvikling gennem Klimatilpasning

BILAG 8 NOTAT 22/ BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

IDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab

Den 19. november Aftale om dispositionsplan

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

Kultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

Dommerbetænkning Bygningsintegreret kunst på Skanderborg Fælled

Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle

Blik på helheden giver nye muligheder

EASA 2017 Idekonkurrenceprogram

På spørgsmål fra HK kan ovenstående sammensætning og antal godt anbefales.

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

Måløv Aksen. Byens Netværk Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen

Klimatilpasning Kokkedal. Succes forudsætter at samarbejdet flyder! (30. september 2015 Temadag Åbent Universitet)

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Indholdsfortegnelse NOTAT PROJEKTFORSLAG. Projekt : LTK, Bondebyen. Kundenavn : Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning

modelfoto 2. fase FORVANDLINGSsPARKEN Én samlende park med mange fortællinger ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE

HELSINGE NORD PRINCIPPER FOR ETAPEVIS UDBYGNING

Projekt for afskærmning mod Ringvejen i forbindelse med plan for byudvikling i Højene, Hjørring.

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER

Social bæredygtighed. Morten Ørsager KØBENHAVN VIBORG ÅRHUS AALBORG. Arkitekt maa / Partner / Master in Energy and Green Architecture

Notat. Udviklingen af området omkring Betty Nansens Allé

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

Sammen om Kokkedal. Fra enkeltprojekter og klimatilpasning til. eller. Når tingene løber sammen og skaber nye muligheder.

10. Udviklingsudvalget Anlæg

Transkript:

Dommerbetænkning 1. etape 2012

Dommerbetænkning 1. etape 2012 Projektkonkurrence Klimatilpasning Kokkedal Juryens foreløbige betænkning fra konkurrence, der afvikles i to faser 22. august 2012 Indledning Med denne konkurrence har Fredensborg Kommune i samarbejde med Realdania, Lokal- & Anlægsfonden, Boligkontoret Danmark (for AB Hørsholm/Kokkedal) og Boligforeningen 3B ønsket at igangsætte en ny fortælling om Kokkedal en fortælling om et godt sted at bo. En fortælling om et trygt sted og et sted med egen identitet. En fortælling, hvor vandet og åen udgør en positiv markør for Kokkedal og livet i forstaden. Baggrunden for konkurrencen er dels et længe næret ønske om at forbedre Kokkedal som bydel og boligområde med mere attraktive byrum og forbindelser de forskellige områder imellem, dels et ønske at vand skal være en positiv del af Kokkedals fremtid. Usserød Å og vandressourcerne har altid været et væsentligt udgangspunkt for Kokkedal. Først for landbruget, siden for industriproduktionen og med udbygning af forstaden Kokkedal som en rekreativ ressource for beboerne. Det er denne fortælling om Kokkedals unikke grønne og blå værdier, som er blevet alvorligt udfordret af de seneste års skybrud. Formålet med denne konkurrence er derfor at gentænke åen og oplandets vandmasser, så vandet igen bliver en identi- 3

tetsskabende ressource for beboerne langs åen og det samlende element i fortællingen om Kokkedal som et godt sted at bo. Samtidig ser man meget gerne, hvorledes disse to hovedproblemstillinger kan medvirke til at fremkalde en eller flere synergieffekter også set i lyset af de mange delopgaver, der er ineholdt i det samlede projekt. Det er derfor med store forventninger, at denne på mange måder unikke konkurrence blev udskrevet i april 2012. Det er en konkurrence, hvor man har ønsket nytænkende bud på, hvordan forstadsomdannelse og klimatilpasning kan gå hånd i hånd. De nødvendige investeringer i regnvandshåndtering skal bruges som løftestang for at gøre Kokkedal mere attraktiv og bæredygtig både på det sociale og det miljømæssige område. Projektet som helhed unikt og nyskabende, da det er lykkedes at integrere en række aktuelle udviklings- og renoveringsprojekter, som ellers alle ville blive iværksat individuelt. Samlet set er projektet formentlig det hidtil største danske klimatilpasningsprojekt i et eksisterende byområde, og det forventes, at Klimatilpasning Kokkedal ikke blot skal gøre en stor lokal forskel, men også vil blive et demonstrationsprojekt, der sætter dagsordenen for fremtidige klimatilpasningsprojekter i Danmark. Ambitionsniveauet er højt. Målet er, at konkurrencen, som nævnt indledningsvis, skal være startskud for en ny fortælling om et Kokkedal, som borgerne identificerer sig med, og som uden for Kokkedal er kendt som et unikt eksempel på at lokal regnvandshåndtering kan kobles med løsning af sociale, aktivitetsmæssige og fysiske udfordringer. Vores forventning om demonstrationsværdi betyder, at vi ikke ønsker regnvandstekniske anlæg, der har det sociale som sekundær funktion, men at vi forventer nye typer af landskabs- og byrum, hvor de tekniske foranstaltninger også bidrager til leg, bevægelse og en styrkelse af de sociale relationer og omvendt og gerne i forskellige kombinationer afhængig af sted og årstid. Konkurrencen er bygget op omkring tre hovedtemaer: Regnvand som ressource Et sammenhængende Kokkedal Attraktive aktivitets- og mødesteder Intentionen med denne konkurrence at vise, hvordan Kokkedals udfordringer med regnvand kan kobles med løsning af en række sociale og fysiske udfordringer, som kendetegner mange forstæder. Denne intention er udfoldet i visionens tre temaer: Regnvand som ressource, Et sammenhængende Kokkedal og Attraktive aktivitets- og mødesteder. Visionen udstikker det overordnede formål med arkitektkonkurrencen.. Konkurrencens opgaver og delområder Hovedgreb I konkurrenceprogrammet var der lagt op til at konkurrencedeltagerne søger at le- 4

vere et overbevisende hovedgreb, som er stærkt nok til at indfri den overordnede ambition om at knytte Kokkedal bedre sammen, og som kan være udgangspunkt for at konkurrenceområdets grønne rum, stier, forbindelser og centrale funktioner kan udvikles til nytænkende aktivitets- og mødesteder. Hovegrebet skal være robust nok til at rumme visionens beskrevne temaer, de konkrete udfordringer i konkurrencens delområder og deres forskelligartede sociale og rumlige karakter. Udearealer mellem og omkring Holmegårdscentret, Egedalshallen, Kokkedal Skole og Pleje- og Aktivitetscen-tret Egelunden I dette område skal der skabes et eller flere offentlige rum, som bringer de mange eksisterende aktiviteter og forbipasserende i spil. Regnafstrømning fra de omkringliggende arealer og hustage kan indgå som et element i det nye uderum, der skal vise, hvordan et klassisk forstads-centerområde med gode muligheder for idræt, kultur, handel og ophold kan forbedres og blive til et nyt samlingspunkt. Hvor regnafstrømningen ønskes anvendt i sammenhænge, der indebærer mulighed for at mennesker kommer i fysisk kontakt med vandet (soppebassin, svømmebassin, forstøvet vand m.m.) bør kravet til vandets kvalitet og den tilhørende rensning, magasinering og anlægsdrift beskrives. Det primære område udgøres af hovedstien og dermed forbindelsen igennem centeret op til Holmegårdsvej og videre mod vest, samt arealerne mellem skolen, hallen over Holmegårdsvej til Egedalsvænge / Egelunden. Usserød Ådal I dette område er der fokus på at videreudvikle de naturmæssige og rekreative kvaliteter gennem regnvandshåndtering. Regnvandshåndtering kan eksempelvis være bortledning til engarea-lerne nord for konkurrenceområdet, større kapacitet til tilbageholdelse af vand fra områderne mod vest, for-sinkelse samt nedsivning og fordampning på vestsiden af åen op mod Egedalsvænge, Skovengen, By- og Nordengen samt Engen, alt sammen under forudsætning af at passende vandkvalitet kan sikres. Det er vigtigt, at de grønne arealer fortsat både rummer mulighed for leg, bevægelse / idræt og for at opleve natur, fred og ro. Særligt området langs med og især øst for åen i den nordlige del rummer i dag store naturkvaliteter, som Kokkedals beboere sætter stor pris på. I forslagene er det endvidere vigtigt, at Ådalens funktion som habitat tages i betragtning, sådan at den tilsigtede balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen forklares. Bygrønningen ved Egedal Medborgerhus og Egedal Kirke Dette store område rummer to distinkte områder. Den store åbne og delvist ikke programmerede flade mellem Medborgerhuset og kirken kaldet Grønningen, og det mere intime havelandskab rundt om og nord for medborgerhuset. 5

De almene boligområder: Skovengen, By- /Nordengen, Engen samt Egedalsvænge I disse boligområder lægges vægt på regnvandets mulighed for at skabe sammenhæng, mødesteder og aktiviteter tilpasset behov i de enkelte områder. Forankring og ejerskab er her vigtige faktorer. Ambitionen er at vise, hvordan klimatilpasning kan medvirke til at højne kvaliteten af de enkelte mødesteder med muligheder for ophold, akti-vitet og bevægelse i nærområdet. Det er afgørende, at de enkelte områder ikke tænkes selvstændigt, men hele tiden ses i forhold til det øvrige Kokkedal fysisk, socialt og i forhold til blandt andet det samlede vandsystem. Samtidig hermed er det lige så vigtigt, at dette område, og for den sags skyld hele konkurrenceområdet, er tænkt igennem så de også fungerer uden vand. Et tema der bør gives meget opmærksomhed i konkurrencens fase 2. Forbindelser og sammenbinding Projektet skal skabe konkrete forbindelser og oplevelser af sammenhæng på tværs af og mellem Kokkedals forskellige bykvarterer, uderum og funktioner. Nogle af de betydningsfulde forbindelser og rum er hovedstien, forbindelsen langs Egedalsvænge og den sydlige del af ådalen mod stationen, Grønningen syd for Egedalsvænge samt forbindelsesarealerne mellem Skovengen og Byengen og mellem Byengen og Nordengen Krav til LAR-kapacitet Det er i udgangspunktet ambitionen, at alt regnvand, som falder i konkurrenceområdet skal håndteres på overfladen. Det er dog op til det enkelte konkurrenceforslag at argumentere for den bedst mulige løsning indenfor de opstillede rammer. Hvis ikke al regnafstrømning håndteres overfladisk bedes det anført, hvor stor andel, der fortsat ledes til kloaksystemet. Drift Det er afgørende, at konkurrenceforslagene er robuste i forhold til drift og økonomi, og at de fungerer funktionelt og æstetisk i både tørvejr, regnvejr og frost.. Et robust konkurrenceforslag, som integrerer et fornuftigt niveau for drift med æstetiske og kreativt aktiverende løsninger, er både afgørende for, at Klimatilpasning Kokkedal kan blive et langsigtet aktiv for Kokkedal, og for at andre vil kunne bruge projektet som inspiration i forbindelse med udvikling af lokal regnvandshåndtering. Særligt ønskes disse forhold beskrevet for evt. anlæg, der inviterer til direkte fysisk kontakt med regnafstrømningen. Økonomi Økonomien i konkurrencen følger matriklerne i konkurrenceområdet. De almene boligforeninger ejer alle en del af de grønne arealer ned mod åen. Den til rådighed 6

værende økonomiske ramme nedenstående beløb for Egedalsvænge, Skovengen og By Nordengen samt Engen er derfor ikke knyttet til de ovenfor beskrevne opgaver, men går på tværs af opgaverne for friarealerne i boligområderne og opgaverne i ådalen. Samlet set skal de beskrevne opgaver kunne løses indenfor en samlet ramme på 81,2 millioner. Konkurrencens deltagere Konkurrencedeltagerne er valgt gennem en forudgående prækvalifikation via en EU bekendtgørelse i foråret 2012. Der indkom 23 ansøgere, hvorfra man udvalgte de fem teams, der skulle deltage i konkurrencen. Det var på forhånd besluttet, at konkurrencen skulle afvikles i to faser, da man fra udskrivernes side ønskede en progression igennem projektforløbet. Følgende teams blev inviteret til konkurrencen: Team 1 Spektrum Arkitekter (DK) Ecosistema Urbanisimo (ES) Tyréns (SE) Konsulenter: Morten Elle (DK), Territorial Studio (F), Streetmovement (DK), Søren Hansen (DK) og Steffen Aarfing (DK) Team 2 Totalrådgiver Thing & Wainø Landskabsarkitekter (DK) Underrådgivere Active City Transformation (DK) og Kant Arkitekter (DK) Specialister Moe & Brødsgaard (DK) og Habitats (DK) Team 3 Totalrådgiver Schønherr (DK) Underrådgivere BIG (DK) og Rambøll Danmark Team 4 Atelier Dreiseitl (D) Gehl Architects (DK) Niras (DK) Team 5 Totalrådgiver Orbicon (DK) Underrådgivere SLA (DK), Henning Larsen Architects (DK) Konsulent René Kural, Center for Idræt og Arkitektur (DK) I konkurrencens fase 1 har de fem konkurrerende teams indsendt deres forslag til bedømmelse uden at bryde deres anonymitet. 7

Bedømmelsen Konkurrencens sekretær modtog fem forslag afleveret rettidigt og anonyme, og det kunne samtidigt konstateres, at de alle havde udført det materiale, der var forudsat i konkurrencens fase 1. Juryen har bestået af: Formand for Plan- og Klimaudvalget, Lars Simonsen, Fredensborg Kommune formand for juryen Teknisk direktør, Trine Holmberg, Fredensborg Kommune Direktør, Hans Peter Svendler, Realdania Projektleder, Anne-Mette Gjeraa, Realdania Planchef, Per Schulze, Lokale- og Anlægsfonden Administrerende direktør, Bent Frederiksen, Boligforeningen 3B Forvaltningsdirektør, Lars Lehmann, Boligkontoret Danmark for Andelsboligforeningen Hørsholm-Kokkedal Arkitekt MAA, Jan Albrechtsen Landskabsarkitekt MAA, MDL, Lisbeth Westergaard Rådgivende Ingeniør, Hans-Martin Friis Møller Rådgivere for juryen Projektleder, Plan- og Klimachef, Christian Peter Ibsen, Fredensborg Kommune Chefkonsulent, Bjarne Steen Larsen, Fredensborg Kommune Projektmedarbejder, byplanarkitekt Kirsten Højgaard Mollerup, Fredensborg Kommune Projektmedarbejder, landskabsarkitekt Eva Hansen, Fredensborg Kommune Projektrådgiver, biolog Birgitte Aarup Sørensen, Fredensborg Kommune Projektrådgiver, Marie Bukh Dreier, Souschef i Center for Kultur, Idræt og Sundhed, Fredensborg Kommune Projektrådgiver, Ole Månsson, Souschef i Center for Familie, Unge og Integration, Fredensborg Kommune Udviklingskonsulent, Laura Munch, Lokale- og Anlægsfonden Projektleder for renoveringen af Egedalsvænge, arkitekt Mette Nelleman, Boligforeningen 3B Arkitekt, Søren Amholt for renoveringen af Skovengen, By- og Nordengen samt Engen Direktør, Henrik Hansen, Fredensborg Forsyning Projektleder, ingeniør Dorte Hansen, Fredensborg Forsyning Professor Marina Bergen Jensen, Københavns Universitet, LIFE Konkurrencens sekretær Arkitekt MAA Flemming Deichmann Umiddelbart før bedømmelsen blev påbegyndt blev Fredensborg Kommune og konkurrencens sekretær bekendt med at landskabsarkitektfirmaet Thing & Wainø er ophørt i og med, at et konkursdekret efter selskabets egen begæring herom er afsagt den 25. juli 2012. Da firmaet Thing & Wainø i forbindelse med udpegningen som deltager i konkurrencen havde status af totalrådgiver for det team hvori de ind- 8

gik, besluttede man at indhente et juridisk responsum hos advokatfirmaet Poul Schmith. På grundlag af en klar og entydig gennemgang af sagen fra advokatfirmaet og en heraf følgende anbefaling besluttede juryen, at udelukke dette forslag mærket 21117 af konkurrencen. Således havde juryen fire forslag, hvoriblandt man skulle vælge indtil tre forslag, der skulle videre i konkurrencens fase 2. På juryens møde den 14. august besluttede juryen ud fra de i konkurrenceprogrammet opstillede bedømmelseskriterier enstemmigt at udpege følgende to forslag til deltagelse i konkurrencens fase 2: Forslag 71234 Forslag 25511 I det efterfølgende er der redegjort for juryens overordnede bemærkninger fra bedømmelsen af de fire forslag i konkurrencens fase 1. Nærværende foreløbige betænkning tilstilles forslagsstillerne bag de to udvalgte forslag ledsaget af juryens individuelle bemærkninger til forslagene med henblik på den forestående videreudvikling af disse forslag i fase 2 i dialog med et forhandlingsudvalg nedsat af juryen. Juryens bemærkninger til de 4 forslag, der har været til bedømmelse Ved de første studier af de fire forslag, der har været til bedømmelse i konkurrencens første fase, får man indtryk af en god bredde i opgavebesvarelsen, flere spændende træk set i relation konkurrenceopgavens temaer og oplæg til nye spændende tiltag indenfor det relativt store og meget forskelligartede konkurrenceområde. Der synes umiddelbart at være tale om et passende besvarelsesniveau set i forhold til de krav, der blev stillet i konkurrencens første fase. Går man forslagene grundigt igennem får man imidlertid det generelle indtryk, at man i de viste delområder har været lidt forsigtige med at blive konkret og præcis i udspillet i tilstrækkelig grad. Det ville have givet nogle mere klare udmeldinger til juryen om de enkelte forslagsstilleres intentioner og dermed et bedre grundlag for at indlede en dialog i konkurrencens anden fase. Samtidig kunne man godt have ønsket sig, at forslagene set som helhed have udvist mere tanke for innovative og nyskabende løsninger på såvel det tekniske som det aktivitetsmæssige område. Som konkurrenceprogrammet foreskriver, er der en enestående chance for at vise, hvordan håndtering af regnafstrømning på overfladen kan bruges som en lokal ressource. Det er vigtigt, at denne håndtering af regnafstrømning ikke udvikles alene som tekniske anlæg, men at anlæggene fra starten tænkes at fungere året rundt i teknisk, social og såvel rekreativ som aktivitetsmæssig henseende. Også når der ikke er vand i dem. Med dette som mål, er der håb om, at Kokkedal kan blive et ek- 9

sempel til inspiration for andre forstæder. Selvom alle forslagsstillere i overensstemmelse hermed lader diverse vandelementer fylde meget i forslagene, er det som om en egentlig synenergi mellem klimatilpasning og den sociale, aktivitetsmæssige og urbane udvikling af konkurrenceområdet kun optræder glimtvis. Synergi betyder at to eller flere problemstillinger, der hver især er adskilte og seriøse, løses fuldt og helt gennem et fælles design, en fælles ordning eller en fælles mekanisme. Dette forhold bør få en klar og løsningsgivende effekt på viderebearbejdningen af de udvalgte forslag i konkurrencens fase 2. Anonyme løsninger, der lige så godt kunne placeres i en hvilken som helst anden by, vil sjældent være det Kokkedal har brug for. Derfor gælder det om at finde ind til kernen af stedets udfordring, og derefter udforske og designe LAR-elementet/ klimatilpasningselementet, så det bidrager så godt som muligt til lige netop dette områdes samlede udvikling og kvaliteter. Her ligger en virkelig udfordring i konkurrencens fase 2. I det efterfølgende er der givet en kort karakteristik af de fire forslag, der har været til bedømmelse. Forslag 41356 Atelier Dreiseitl (D) Gehl Architects (DK) Niras (DK) Ved at kombinerer bæredygtig regnvandshåndtering med unikke forbedringer af de åbne pladser og skabe behagelige og dynamiske levemåder i Kokkedals offentlige miljøer vitaliseres Kokkedal ifølge forslagets vision. Gennem en analyse fremhæves de gode sider som danner grundlaget for at nytænke Kokkedal som en fremtidens forstad. Der opstilles fire parametre, som udgangspunktet for udviklingsplanen. I Kokkedal skal man leve med naturen, - Kokkedal skal være en naturpark, - Kokkedal skal være en eventyrforstad og Kokkedal skal danne rammerne for hjem kære hjem Forslaget beskriver i tekst et hovedstrøg som opsamler og sammenbinder de offentlige funktioner fra Kokkedalsskole, igennem centeret og videre øst på. Forbindelsen er en direkte fodgænger- og cykelforbindelse til Øresund, som udnytter de eksisterende bygninger til at skabe en aktiv og levende, inviterende og tryg forbindelse. I overgangen mellem Ådalen og de eksisterende boligbebyggelser foreslås en dalpromenade, som er en urbaniseret parkkant. Ådalen tilføjes få punkter, destinationer og siddepladser og bibeholdes som en naturlig flodslette med siv, enge og trægrupper. Transformeringen af Kokkedal tilføjes et vartegn i boligbebyggelserne ved at place- 10

rer en regnvandstønde til opsamling af regnvand ved hver opgang. Teknisk set et udmærket forslag men det savner i for høj grad nytænkning og virker noget låst i det foreliggende koncept og dermed ikke udviklingsdygtigt i en grad, der har tilfredsstillet juryen. Samtidigt fremstår forslaget i regnvandsteknisk henseende mangelfuldt idet begreber ikke anvendes korrekt. Forslag 71234 Udvalgt til deltagelse i fase 2 Totalrådgiver Schønherr (DK) Underrådgivere BIG (DK) og Rambøll Danmark Forslaget beskriver tre hovedelementer, der er bærende for hovedgrebet. Smeltevandsdalen, Kanalstien og Det grønne betydningsfelt. I forslaget peges der på muligheden for at bevare værdifuld beplantning og udtynde i underskoven og derved åbne for en ny transparens og visuel sammenhæng til de tilstødende arealer. Som et væsentligt træk i forslaget forsøger man at etablere større rekreative arealer i den vestlige del af ådalen. Herudover arbejder man i forslaget med et samspil mellem en række geometrisk præcise landskabselementer og det organiske deltalandskab. Forslagsstillerne argumenterer for nødvendigheden af et defineret centrum og introducerer Det grønne betydningsfelt, og får derved skabt et værdifuldt bymæssigt omdrejningspunkt. Udspænding af tæppet som samlende flade er et interessant tiltag og den skålformede plads forekommer velplaceret og arkitektonisk forankret. I dette område indplaceres også en swimmingpool. Forslagsstillerne arbejder konsekvent hen imod at samle de mange adskilte enheder i området og der er mange interessante bud på en løsning, hvor andre delelementer i besvarelsen synes mindre afklaret og kræver en viderebearbejdning. En del beplantning opfører sig helt frit i forhold til stadion, boldbaner samt veje og parkeringspladser. I forslaget peges på en Bygrønning i området mellem Egedalsvænge og kirken. At samle kræfterne om eet større grønt rum finder juryen er en interessant løsning, som dog kræver en viderebearbejdning for at opnå de af forslagsstillerne anførte kvaliteter. Et spændende, artistisk bud på den stillede opgave. Forslaget indeholder nogle interessante udfordringer for flere af delområderne. Et forslag juryen gerne ser videreudviklet i fase 2. 11

Forslag 11111 Spektrum Arkitekter (DK) og Ecosistema Urbanisimo (ES) (fælles ophavsret) Rådgiver uden ophavsret Tyréns (SE) Konsulenter: Morten Elle (DK), Territorial Studio (F), Streetmovement (DK), Søren Hansen (DK) og Steffen Aarfing (DK) Forslaget peger på én overordnet konceptuel idé, der på alle niveauer skal være bærende for udviklingen i Kokkedal. Kokkedal skal fremover anvende klimaudfordringen (vandet) til at fremdyrke nye fællesskaber der skal udvikle et spiseligt landskab. Dyrkning af grøntsager, krydderurter, frugt og bær skal danne rammen om nye fællesskaber og samtidig være en slags motor i udviklingen af et nyt brand for bydelen. Fra trussel til ressource, er med forslagsstillerens egne ord den grundlæggende idé. Analysen peger på at den økonomiske investering gennem en målrettet indsats kan anvendes progressivt til at skabe en ny og markant identitet og på sigt generere en målbar merværdi i form af jobskabelse og global opmærksomhed. Strategien gennemsyrer alle dele af forslaget og fremstår på den måde noget endimensionel. Både de landskabelige og de bymæssige strategier er baseret på fødevareproduktion og dermed en meget høj grad af deltagelse fra lokalsamfundet en deltagelse som ikke nødvendigvis kan forudsættes tilstedeværende. Landskabsarkitektonisk fremstår forslaget konceptuelt tyndt beskrevet, med fokus på vand i byen, et nyt dalstrøg i form af et grønt og rekreativt strøg langs engbebyggelserne og en styrkelse af bystrøget med forskellige aktiviteter, eksempelvis et madkulturhus og Kokkedals fødevare fællesskab suppleret med skolehaver og nyttehaver. Den spiselige by er på den måde projektets helt klare fokus, snarere end de overordnede landskabelige, beplantningsmæssige og visuelle karakteristika. Forslaget fremstår umiddelbart konceptuelt klart og tydeligt, men samtidig meget sårbart i forhold til lokal medvirken. Skulle strategien mislykkes har forslaget ikke en robust grundplan, der kan bidrage til løsning af den stillede opgave. Det er således ikke et forslag juryen vil indstille til videreudvikling i konkurrencens fase 2. Forslag 25511 Udvalgt til deltagelse i fase 2 Totalrådgiver Orbicon (DK) Underrådgivere SLA (DK), Henning Larsen Architects (DK) Konsulent René Kural, Center for Idræt og Arkitektur (DK) Forslaget arbejder med en stærk forankring i opfattelsen af mennesket, som en del af naturens processer. Vandets synlighed er det helt centrale i projektet. Dette forhold underbygges i alle dele af området, der spænder fra vådeng og sø over ellesumpen og naturstierne til render og vandpytter. 12

Gennem synligheden af vand er målet for en miljømæssig bæredygtig vandhåndtering: Størst mulig nedsivning, størst mulig forsinkelse af vandet, naturlig rensning og plan for håndtering af skybrud. Forslaget arbejder ikke kun med vand som eneste parameter for klimatilpasning, men arbejder som det eneste aktivt med vindstudier i planlægningen. Det er juryens opfattelse, at projektet stærke koncept for brug af klimatilpasning og vand - og vandets integrering i byens rum er styrken i forslaget. Historiefortællingerne i området klarlægges og ved en genfortælling skabes der gro bund for nye. Sammen med vandet og nye rammer for flere nye mødesteder skabes nye udfoldelsesmuligheder i byens rum. Der udpeges nogle underområder som bearbejdes og stedfæstes på en både interessant og udviklingsdygtig måde, hvorved områderne gives hver sin karakter, identitet og indgår i forskellige sammenhænge med omgivelserne. Eksempler herpå er centerområdet kaldes Troposfæren, hvor udformningen er rettet mod at byrummene på forskellig vis repræsenterer vejret med skiftende årstider. Himmelspejlet er et andet interessant område mellem Egedals Kirke, Egedal og Egedalsvej som er udlagt til vådområde. Vadestedet er interessant som udvekslingspunkt, hvor bevægelses flow mellem stationen og centerområdet krydser ådalen. Ådalen som helhed er forslagets store rekreative værdi. Juryen ser gerne en konkretisering af den eksisterende beplantning, som i dag har stor værdi, og hvordan den indgår i beplantningsstrategien og i de forslåede tiltag for vand og vandets cirkulationer. Det er juryens vurdering, at den landskabelige bearbejdning og forståelse af det eksisterende landskab er unik og stedsspecifik. Det er samlet set et forslag som juryen gerne ser videreudviklet i fase 2. JURYEN Kokkedal den 14. august 2012 13

Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk