En håndsrækning til danske familier Konservativt finanslovsudspil for 2015 23. september 2014 1
Finanslovsforslaget kort fortalt Danmark skal være et robust samfund, hvor danskerne kan være trygge ved deres privatøkonomi og i deres hjem. Det skal være billigere at købe madvarer, skatten på arbejde skal ned - og det offentliges udgifter til forbrug skal holdes i ro. Så kan danskerne bedre selv prioritere, hvad de vil bruge deres penge på. Hjemmet skal i det hele taget mere i fokus. Alle danskere skal have et fradrag via boligjobordningen, når de får udført forbedringer og vedligeholdt deres hjem, for det skaber arbejdspladser og sunde, sikre boliger. Grundskylden skal fastfryses, så danske familier er sikre på, hvad de har at gøre med i fremtiden. Og politiet tilføres ekstra midler, der skal bruges til at forebygge og opklare de mange indbrud, der stadig plager Danmark. Til gengæld siger vi nej til, at nogle skal slippe for skat, fordi de er fagforeningsmedlemmer. For fagforeningsmedlemskab er en privatsag, som andre skatteydere ikke skal blandes ind i eller betale for. Danskernes tryghed og økonomiske frihed prioriteres højst. Hellere flere betjente end særlige skatteforhold for fagforeningsmedlemmer. Hellere billigere dagligvarer og en fastlåst grundskyld end øget offentligt forbrug. Kort sagt ønsker Det Konservative Folkeparti, at danskerne får mere frihed til selv at bestemme i tryggere rammer. Oversigt over initiativer og finansiering, Konservativt Finanslovsudspil for 2015 Forslag Finansieringsbehov Finansiering Initiativer Afskaffelse af afgifter på dagligvarer c 2,5 mia. kr. Maks 50 procent skat af sidst tjente krone c 2,5 mia. kr. Grundskylden skal fastfryses d 0,7 mia. kr. Højere beskæftigelsesfradrag 2,0 mia. kr. Fasthold og styrk boligjobordningen c 1,9 mia. kr. Styrket hjemløseindsats 0,2 mia. kr. Øget weekendbemanding på landets sygehuse 0,4 mia. kr. 500 millioner kroner ekstra til politiet 0,5 mia. kr. Andre initiativer* 0,3 mia. kr. Finansiering Nulvækst i det offentlige forbrug a 4,0 mia. kr. Afskaffelse af de grønne checks c 3,3 mia. kr. Ulandsbistand til 0,8 procent af BNI c 0,6 mia. kr. Afskaf fradrag for fagforeningskontingent b, c 1,6 mia. kr. Reserver til velfærdsforbedringer b 1,5 mia. kr. Tilbagerulning af udlændingepolitiske lempelser c 0,7 mia. kr. I alt 11,0 mia. kr. 11,7 mia. kr. a) Budgetoversigt 2, 2. august 2014 b) Regeringens finanslovsforslag for 2015 c) Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 af 14. april 2014 d) Egne beregninger og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 308 af 15. maj 2013 *: Støtte til oprettelse af børnehospice; Flere midler til Beredskabet; Eksportfremme af økologiske fødevarer; Opretholdelse af statens Miljøteknologiske og Udviklings- og Demonstrationsprogram; Fejring af 500-året for Reformationen; Styrkelse af kulturen. 2
Initiativer Ingen skal betale mere end 50 procent i skat af den sidst tjente krone. Det er helt forkert, at danskere, der yder en ekstra indsats og samtidig skaber arbejdspladser for andre, straffes med at skulle betale topskat. Som absolut minimum må det være sådan, at man kan beholde halvdelen af hver krone man tjener selv. Sådan er det desværre ikke i dag. Derfor skal topskatten reduceres med seks procentpoint, hvilket bringer den marginale personskat ned på 50 procent. Ved at bruge 2,5 milliarder kroner til at sænke topskatten sikrer vi, at de 500.000 danskere, der i dag betaler topskat, aldrig skal betale mere end 50 procent skat af den sidst tjente krone. Omkostning: 2,5 milliarder kroner Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 af 14. april 2014 Afskaffelse af afgifter på dagligvarer. Danske familier og erhvervsdrivende skal bebyrdes med så få afgifter som muligt på fødevarer. Danmark har i dag EU s suverænt højeste priser hele 42 procent over gennemsnittet hvilket hæmmer det private forbrug. Derfor vil vi afskaffe 28 afgifter på individuelle dagligvarer, som gør tilværelsen dyrere for danskerne og koster værdifuld tid og arbejdskraft ude i virksomhederne. De 28 afgifter er udvalgt på baggrund af samtaler med detailbranchen og repræsenterer de mest meningsløse punktafgifter. Men er ikke en udtømmende liste. Det samlede provenutab ved at afskaffe disse 28 afgifter forventes at beløbe sig til 2,5 milliarder kroner. Omkostning: 2,5 milliarder kroner Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 af 14. april 2014 Grundskylden skal fastfryses. Grundskylden er en stor og stigende belastning for mange boligejere, og den risikerer at rive tæppet væk under mange husejere særligt i og omkring de store byer. Derfor er der behov for ro på området, så boligejere ikke tvinges til at gå fra hus og hjem eller bliver stavnsbundet til deres bolig. Derfor skal grundskylden fastfryses på sit nuværende niveau og kun reguleres med den generelle prisudvikling. Således sikres danske familier mod ubehagelige overraskelser i deres privatøkonom. Omkostning: 0,7 milliarder kroner Kilde: Egne beregninger og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 308 af 15. maj 2013 Højere beskæftigelsesfradrag. Vi vil gerne sikre et større økonomisk råderum til de mange danskere, der hver dag står op og tager på arbejde. Samtidig er der behov for at sikre, at det bedre kan betale sig at tage et arbejde. Derfor afsættes to milliarder kroner til at hæve beskæftigelsesfradraget allerede i 2015 - en håndsrækning til alle de danskere, der hver dag står op og går på arbejde. Omkostning: 2,0 milliarder kroner Kilde: Politisk prioritering 3
Fasthold og styrk boligjobordningen. Den nuværende boligjobordning har haft en positiv effekt på beskæftigelsen og skabt knap 5.000 fuldtidsarbejdspladser i 2012. Det samme forventes for 2013 og i 2014, hvor ordningen udløber. Hovedparten, omkring 3800 af de nye job skabes direkte i bygge- og anlægsbranchen, mens de 1200 job skabes i beslægtede erhverv. Hvis fradraget øges, forventes det, at flere husstande vil have et incitament til at sætte større projekter i gang. Vi foreslår derfor, at fradragsbeløbet fordobles fra de 15.000 kroner til 30.000 kroner per person per år. En forhøjelse af fradraget vil betyde, at ordningen vil have en beskæftigelseseffekt i 2015 på omkring 8250 personer, heraf 6350 direkte i bygge- og anlægsbranchen, og de resterende 1900 i beslægtede erhverv. Finansministeriet har regnet ud, at forslaget vil koste 1,9 milliarder kroner. Omkostning: 1,9 milliarder kroner Kilde: Dansk Byggeri og Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 af 14. april 2014 Styrket hjemløseindsats. Gruppen af danskere, der af nød overnatter på gaden, og som ofte slås med andre problemer end blot deres boligsituation skal hjælpes bedre. Ingen skal sove på gaden af nød i Danmark. Antallet af hjemløse, som sover på gaden, i skure og trappeopgange og altså ikke på væresteder eller herberger er steget med over 39 procent fra 2011 til 2013. Der er behov for en langt større indsats på hjemløseområdet. Derfor foreslår vi, at der afsættes i alt 200 millioner kroner, som skal sikre en fordobling af tilskuddet til skæve boliger samt oprettelse af to særlige akuthuse, der skal yde hjælp og støtte til misbrugere, som herved skal tilbydes øjeblikkelig behandling. Omkostning: 200 millioner kroner Kilde: SFI: HJEMLØSHED I DANMARK 2013, National kortlægning Flere læger og sygeplejersker på landets sygehuse i weekender og ferier. Regeringen foreslår over de kommende fire år at bruge i alt 250 millioner kroner på såkaldte sundhedstjek af patienter, der skulle befinde sig i en særlig risikogruppe. Senest har et dansk studie fra foråret 2014, der bygger på patientdata fra mere end 60.000 personer, vist, at sundhedstjek er en dårlig idé. Fokus bør være på alle danskere. Høj som lav, ung som gammel, som bør få en bedre behandling. I stedet burde pengene gå til at styrke indsatsen i weekender og ferier samt at øge kvaliteten i behandlingen af de medicinske patienter. Vi vil derfor afsætte midler til at bekæmpe overbelægningen på de medicinske afdelinger og styrke akutindsatsen ved at sikre, at der er læger og sygeplejersker tilstede, når patienterne har brug for det også i weekender og ferier. Patienterne, der bliver indlagt akut i eksempelvis weekender og ferier, har dobbelt så stor risiko for at dø end patienter, der bliver indlagt i hverdagene. Det har speciallæge Flemming Madsen påvist, efter at have analyseret 2,65 millioner indlæggelser. Den højere dødelighed skyldes primært en lavere tilstedeværelse af læger og sygeplejersker. Dårlig kvalitet i behandlingen og problemet med overbelægning hænger sammen. Det skal der rettes op på, så alle patienter får den bedst mulige behandling. Patienterne skal ikke længere ligge på gangene eller vente lang tid på at blive tilset på grund af underbemanding på afdelingerne. Først og fremmest er det en ledelsesopgave at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig tilstedeværelse af læger og sygeplejersker, samt at patienter ikke ligger på gangene. Vi kommer dog ikke uden om, at det også handler om økonomi. Derfor vil vi afsætte 400 millioner kroner på næste års finanslov, der både skal sikre en bedre 4
bemanding i weekender og ferier og samtidig give behandlingen af de medicinske patienter et markant løft, så færre bliver nødsaget til at ligge på gangene på landets sygehuse. Omkostning: 400 millioner kroner Kilde: Speciallæge Flemming Madsen, Health Affairs, 2014; The Inter99 Study, Region Hovedstaden, 2014 500 millioner kroner til politiet. Politiet har i dag flere opgaver, end det kan løse. Det er nødvendigt med en generel styrkelse af indsatsen, så politiet med sikkerhed både kan håndtere bandekonflikt, organiseret kriminalitet og de alt for mange indbrud. 500 millioner kroner ekstra skal styrke politiets indsats mod bander og organiseret kriminalitet. Et beløb, der blandt andet vil være tilstrækkeligt til at øge antallet af betjente betragteligt samt betyde, at vi kan styrke efterforskningsindsatsen over for organiserede indbrud. Omkostning: 500 millioner kroner Kilde: Svar på Retsudvalgets spørgsmål nr.677, 11.april 2012. 5
Andre initiativer Børnehospice på finansloven. Når en uhelbredelig syg voksen har brug for den sidste omsorg og pleje, står et hospice parat til at hjælpe. Men når et døende barn skal tage afsked med livet, er det henvist til afdelingerne på et af landets sygehuse. Lande som Tyskland, Holland, Storbritannien og Sverige har allerede hospicer for børn som etablerede tilbud. På et børnehospice kombineres en specialiseret lindrende indsats tilpasset det enkelte barns behov med fysiske rammer, hvor barnet kan have sine forældre og søskende omkring sig, og hvor der er plads til familieliv og nærvær. Desuden vil der være fokus på forældres og søskendes behov. Søskende overses ofte, men på et børnehospice skal der være mulighed for at inddrage dem og legalisere deres følelser, hvad enten det er sorg, utryghed eller angst. I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at sikre den støtte, der skal til for at drive et børnehospice i Øst- såvel som Vestdanmark. Derfor foreslår vi, at sætte støtte til børnehospice på finansloven og i første omgang finde op til 60 millioner kroner årligt, så der er midler til at drive de to børnehospicer. Hvis private donorer sidenhen kommer til, kan beløbet nedtrappes og målrettes andre nødvendige initiativer. Omkostning: 60 millioner kroner Kilde: Skt. Lukas Stiftelsen 25 millioner til Beredskabet. Det statslige redningsberedskab er til for at forebygge og afhjælpe større katastrofer og ulykker. Orkanerne Allan og Bodil var med til at understrege betydningen af et stærkt og velfungerende beredskab. Beredskabet klarede opgaverne, men der skal ikke meget mere til, før det kan komme til at knibe med mandskab og materiel ved omfattende eller længerevarende opgaver. Derfor foreslår vi at styrke det statslige redningsberedskab med 25 millioner kroner. Det vil dække omkostningerne til en udvidelse af det nuværende antal værnepligtige redningsspecialister fra 420 til 520 årligt, samt tilknytning af 100 frivillige til hvert af de statslige beredskabscentre samt materiel og uniformering. Omkostning: 25 millioner kroner Styrkelse af kulturen. Vi er stolte over vores danske rødder og kultur. Derfor afsætter vi midler til en kulturpakke, der skal fremtidssikre vores danske kulturarv og tilføre midler til vore store kulturinstitutioner. I alt vil vi tilføre 150 millioner kroner, som skal styrke kulturens position i samfundet. De 100 millioner kroner skal blandt andet gå til bevarelsen af vores fortidsminder ude såvel som herhjemme, en styrkelse teaterscenen samt de statslige kulturarvsinstitutioner. Endelig skal 50 millioner kroner af pakken bruges til at promover Danmark internationalt og sikre vores konkurrenceevne på kultur- og idrætsområdet. Et større kendskab til Danmark kan også tiltrække udenlandske kulturturister i højere grad end i dag. Omkostning: 150 millioner kroner Støtte til eksport af økologiske fødevarer. Eksporten af økologiske fødevarer er firedoblet over de sidste fem år, og det globale marked for økologiske fødevarer omsætter nu på 360 milliarder kroner årligt. En positiv markedsudvikling for økologi, herunder på eksportmarkeder, er central for målsætningen om en fordobling af det danske økologiske areal i 2020, som vi også støtter. Medfinansiering af økologisk afsætning, herunder 6
eksportfremme, på 40 millioner kroner årligt under landdistriktsprogrammet ophørte dog i 2013. Vi ønsker fortsat at styrke den markedsdrevne udvikling af økologi via en innovations-, afsætnings- og eksportfremmende indsats gennem Fonden for Økologisk Landbrug. Derfor afsætter vi 40 millioner kroner til formålet. Omkostning: 40 millioner kroner Kilde: Økologisk Landsforening Midler til Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrations-program (MUDP). MUDP støtter udviklingen af innovative miljøteknologiske projekter i danske virksomheder. Formålet med tilskudsordningen er at skabe sammenhæng mellem de miljømæssige prioriteringer og grøn innovation i virksomhederne, således at afsætningsmulighederne for dansk miljøteknologi øges. MUDP giver en stor beskæftigelseseffekt og mange produktionsarbejdspladser, fordi bevillingen suppleres med private investeringer. Desuden er der udover den direkte beskæftigelseseffekt også afledte eksport- og beskæftigelseseffekter, når der åbnes markeder for de nye løsninger og teknologier. Regeringen har kun afsat 15,7 millioner kroner til MUDP i 2015, hvor der til sammenligning blev bevilget 52,2 millioner kroner i 2014 og 106,1 millioner kroner i 2013. I modsætning til regeringen ønsker vi at fortsat at støtte udviklingen af miljøteknologi. Derfor afsætter vi i 2015 50 millioner kroner, så ordningen kan fortsætte som i 2014. Omkostning: 50 millioner kroner Kilde: Regeringens finanslovsforslag for 2015 og Ingeniørforeningen Martin Luthers fejring. Reformation har haft afgørende betydning for det Danmark, vi kender i dag. Derfor foreslår vi at afsætte fem millioner kroner til at fejre 500-året for Reformationen. Konkret skal midlerne understøtte aktiviteter, der oplyser om den samfundsmæssige og kulturelle betydning, som Reformationen har haft. Desuden skal pengene danne grundlag for at samle yderligere fondsmidler, som kan sikre et fortsat fokus på Reformationens betydning for Danmark. Omkostning: 5 millioner kroner 7
Finansiering Nulvækst i det offentlige forbrug. Regeringen lægger i sit oplæg til en finanslov for 2015 op til at øge det offentlige forbrug 0,8 procent svarende til fire milliarder kroner. Danmark har i dag verdens største offentlige sektor og det ubestridt højeste skattetryk. De mange midler, der bindes i det offentlige, svækker erhvervslivets muligheder for at tiltrække kvalificerede medarbejdere og have et konkurrencedygtigt omkostningsniveau. Væksten i den offentlige sektor bør bremses, så den bliver relativt set mindre, og de kommende års vækst kanaliseres over i det private erhvervsliv, som er forudsætningen for vores fælles velstand. Frem for at gøre verdens største offentlige sektor endnu større ønsker vi at bruge disse fire milliarder på give danske familier en håndsrækning via blandt andet lavere skatter, et tryggere samfund og en styrket boligjobordning. Det skal bemærkes, at de kommunale budgetter for 2015, som udgør knap halvdelen af det offentlige forbrug, selvfølgelig ikke skal genåbnes. Kommunerne skal derimod forpligte sig til at realisere sit merforbrug i 2015 ved svag tilbageholdenhed i årene, 2016 til 2020. Således sikrer vi, at det offentlige forbrug, korrigeret for pris- og lønudvikling, er på samme niveau i 2020 som i 2014. Provenueffekt: 4,0 milliarder kroner Kilde: Regeringens finanslovsforslag for 2015 Afskaffelse af de grønne checks. Som led i Forårspakke 2.0. blev der introduceret en grøn check, der i udgangspunktet giver 1300 kroner om året til personer, der er fyldt 18 år. Hensigten med checken var at kompensere lav- og mellemindkomstgrupper for afgiftsforhøjelser på forbrug af energi og mindre sunde fødevarer, herunder fedtafgiften samt afgifter på is og chokolade mv. Senere blev en supplerende grøn check introduceret (i forbindelse med finansloven for 2013), som udgør 280 kroner per voksen, men bortfalder allerede ved en indkomst på 212.000 kroner. Som følge af regeringen og Venstres aftale om at droppe forsyningssikkerhedsafgiften reduceres den grønne check fra og med 2015. Vi har tre grunde til at ville afskaffe de grønne check: 1. En række af de afgifter, som den grønne check skulle kompensere for, herunder fedt- og sukkerafgiften, er nu væk. 2. Den grønne check er i praksis det samme som en ekstra topskat. Den grønne check indebærer en de facto marginalskattestigning på 6,9 procent i det indkomstinterval, hvor checken aftrappes. Hermed straffes personer i beskæftigelse og arbejdsudbuddet mindskes betydeligt. 3. Det er et politisk mål for Det Konservative Folkeparti at rydde op i de mange tillægsydelser, der eksisterer i dag, og dermed sikre et langt simplere skattesystem. Alle skal nemt og hurtigt kunne udregne sin skat, og vi vil tage et opgør med politikernes trang til at tage med den ene hånd og give med den anden. Provenueffekt: 3,3 milliarder kroner Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 af 14. april 2014 og egne beregninger 8
Udviklingsbistanden sættes til 0,8 procent af BNI. Vi ønsker i højere grad at lade det være op til den enkelte dansker, hvor meget vedkommende ønsker at yde i bistand til andre lande. Særligt i en tid, hvor pengene er knappe, er det nødvendigt at prioritere skarpt og have fokus på områder, der skaber vækst og arbejdspladser. Regeringen bruger i dag 0,83 procent af BNI på udviklingsbistand. Vi ønsker at fastsætte Danmarks udviklingsbistand til 0,80 procent af BNI, hvilket betyder, at vi giver mere end 15 milliarder kroner i samlet bistand og dermed stadig er et stykke over FN s mål om at yde 0,7 procent af BNI. Et mål som kun fem lande i dag opfylder. Provenueffekt: 0,6 milliarder kroner Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 af 14. april 2014 Afskaf fradrag for fagforeningskontingent. Skatteyderne, statskassen og samfundets allersvageste bør ikke betale for visse ansattes faglige kamp på arbejdsmarkedet. Det bør være et anliggende for den enkelte og for arbejdsmarkedets parter. Derfor ønsker vi at udfase fradraget for fagforeningskontingent. Fradraget er i dag fastfrosset på maksimalt 3000 kroner, men regeringen ønsker med sit forslag til en finanslov at fordoble rammen og dermed tilbyde et fradrag for op til 6000 kroner. Dette vil samlet koste 1,6 milliarder kroner i 2015. Vi vil i stedet bruge pengene på at styrke væksten, skabe arbejdspladser og endelig sikre en økonomisk håndsrækning til danske familier. Provenueffekt: 1,6 milliarder kroner Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 af 14. april 2014 og Regeringens finanslovsforslag for 2014 Reserver til velfærdsforbedringer. Regeringen har afsat en reserve på 1,5 milliarder kroner, som i udgangspunktet skal målrettes såkaldte velfærdsforbedringer. Vi synes, at disse frie midler først og fremmest skal komme danskerne til gode via lavere skatter og afgifter. Det er trods alt deres penge, og regeringen har endnu ikke kunnet finde noget specifikt at bruge dem til. Danmark har i forvejen verdens største offentlige sektor. Derfor bør staten prioritere danskernes privatøkonomi frem for uspecificerede velfærdsforbedringer. Provenueffekt: 1,5 milliarder kroner Kilde: Regeringens finanslovsforslag for 2015 Tilbagerulning af udlændingepolitiske lempelser. Da vi sad i regering, var vi med til at indføre en række udlændinge- og arbejdsmarkedspolitiske stramninger, der mindskede tilstrømningen af asylansøgere og sikrede, at indvandrere fra ikke-vestlige lande hurtigere blev integreret i Danmark. Reglerne virkede efter hensigten og sikrede en mere balanceret tilstrømning og at flere kom i arbejde frem fro at være på offentlig forsørgelse. Konkret ønsker vi at genindføre starthjælpen og tilbagerulle en række lempelser på asylområdet 1. Finansministeriet regner med, at dette vil spare staten for omkring 700 millioner kroner. Provenueffekt: 0,7 milliarder kroner Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 af 14. april 2014 1 Eksempelvis ønsker vi at rulle regeringens aftale med Enhedslisten og Liberal Alliance, "Øget fokus på udrejse - nye muligheder for asylansøgere", tilbage. 9
Bilag 1: Oversigt over punktafgifter, der bør afskaffes Neden for er oplistet afgifter på 28 individuelle fødevaretyper, som ifølge Det Konservative Folkeparti bør afskaffes, idet de gør danske dagligvarer dyrere, rammer børnefamilier hårdt, er uforholdsmæssigt besværlige at administrere og i øvrigt ikke tjener noget beskyttelsesværdigt formål. 1. Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art. 2. Lakridssaft, lakrids og lakridsvarer af enhver art. Pulveriseret lakridsrod og blandinger af salmiak og lakridsrod og lign. 3. Masser helt eller delvis fremstillet af mandler, nødder eller andre kerner af enhver art samt varer af sådanne masser. 4. Konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art. 5. Tyggegummi 6. Kandiseret frugt og frugtskal samt andre kandiserede varer med undtagelse af skaller af citrusfrugter. 7. Sukkade, marmelade og tilsvarende varer, når de er formet i plader, stænger, figurer og lign. 8. Vafler, der er pålagt eller på anden måde er i forbindelse med chokolade, skummasse eller masser helt eller delvis af mandler, nødder eller kerner - med visse undtagelser. 9. Kager, kiks og lign. delvist bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang. 10. Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de ovennævnte varer. 11. Råstofafgift af mandler, nødder, kerner og lign. 12. Ubehandlede akajounødder, ubehandlede mandelkerner, ubehandlede abrikos- og ferskenkerner og kakaobønner samt ubehandlede cashewnødder. 13. Behandlede akajounødder, behandlede mandelkerner og behandlede abrikos- og ferskenkerner samt behandlede cashewnødder. 14. Ubehandlede og behandlede paranøddekerner, ubehandlede og behandlede valnøddekerner, pistachenøddekerner, pekannøddekerner, ubehandlede hasselnøddekerner, kakaoskaller, kakaoaffald, restprodukter fra udvinding af olier af afgiftspligtige stenfrugt- og nøddekerner, medmindre varen skønnes uegnet til menneskeføde. 15. Behandlede hasselnøddekerner 16. Mandler i skal 17. Hasselnødder i skal og jordnødder uden skal 18. Behandlede jordnødder 19. Ubehandlede og behandlede kokosnøddekerner og jordnødder i skal 20. Kokos 21. Behandlede jordnødder 22. Rå kaffe 23. Brændt kaffe 24. Kaffeekstrakter 25. Kaffeerstatning mv. 26. Te 27. Teekstrakter 28. Konsum-is og konsumis-miks 10