Investeringspakke Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark 1
Danmark befinder sig i en investeringskrise Udenlandske virksomheder går i stigende grad uden om Danmark, når de skal beslutte, hvor de vil investere. Siden år 2000 er de udenlandske investeringer reelt stået stille, og gabet mellem Danmarks beholdning af direkte udenlandske investeringer og udlandets ditto er vokset til 500 mia. kr. I stedet går investeringerne og dermed den livsvigtige kapital og know-how til andre små åbne økonomier som Sverige, Belgien og Irland. Samtidig befinder investeringerne i Danmarks fysiske kapitalapparat sig stadig i krisens hængedynd - hele 20 mia. kr. lavere i kvartalet sammenlignet med årene før krisen. Udviklingen betyder, at Danmarks nettoinvesteringer har været negative eller tæt på nul i snart fire år, hvilket indebærer, at Danmarks kapitalapparat langsomt udsultes år for år. Det voksende investeringsunderskud betyder reelle fald i beskæftigelsen, og at jobs flyttes ud af landet. I industrien alene ligger beskæftigelsen 80.000 under niveauet fra før krisen. Hvis Danmarks nuværende velstandsniveau skal holdes eller endda stige er det derfor bydende nødvendigt, at der hvert år investeres i nye maskiner, bygninger og ny teknologi, så produktiviteten, og dermed Danmarks velstand, bringes tilbage på højeste niveau. Det Konservative Folkeparti ønsker handling nu Flere investeringer er afgørende, hvis Danmark fremadrettet skal løfte sit velstandsniveau. Vi er nødt til at udnytte globaliseringen offensivt og dermed sikre en investeringspolitik, der fokuserer på rammevilkår frem for skadelige symbol-tiltag og kortsigtede ønsker om øget provenu til staten. I Det Konservative Folkeparti ønsker vi ikke bare at se passivt til, mens investeringerne går uden om Danmark, og vores kapitalapparat udsultes. Hidtidige tiltag, som begrænsede skattekreditter og forlængelsen af investeringsvinduet, har vist sig utilstrækkelige. Derfor har vi udarbejdet dette udspil til en målrettet investeringspakke, der skal sikre, at motoren i dansk økonomi får den nødvendige tilførsel af brændstof, så krisen endelig kan blive afløst af velstand og udvikling. Det Konservative Folkepartis forslag til en Investeringspakke 1. Selskabsskatten skal nedsættes til 19 pct. i 2016 og nå 15 pct. i 2020 2. Bilaterale aftaler vedrørende dobbeltbeskatning skal også have som formål at gøre Danmark attraktivt som investeringsland 3. Virksomheders muligheder for at udnytte skattemæssige underskud fra tidligere år skal styrkes, og forhøjelsen af grænsen for skattekreditter for F&U-aktiviteter skal gælde allerede fra 2014 4. Indfør mindre restriktive afskrivningsregler, som sikrer, at afskrivningshorisonten aldrig er længere end investeringens reelle levetid 5. Nedsæt en uafhængig arbejdsgruppe, der rydder ud i regler og praksisser, hvor SKAT går enegang i forhold til veletableret international praksis 6. Fjern gabestokken på SKATs hjemmeside over virksomhedernes skattebetalinger 7. Arbejd hen imod Nordisk Model for beskatning af langsigtede investeringer 2
Konservative initiativer oversigt Vores forslag til en investeringspakke til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark fokuserer på at lette skatten, målrette eksisterende ordninger og aftaler samt endeligt at udrydde skadelig praksis og symbol-politik, der hæmmer investeringerne i Danmark. Dansk Industri, Dansk Erhverv og Axcelfuture vurderer, at initiativerne samlet vil have en markant positiv effekt på både de udenlandske investeringer i Danmark og på investeringsniveauet i Danmark som helhed. Forslag 2-6 kan gennemføres allerede i 2014 og indebærer en negativ provenueffekt på 1.100 mio. kr., mens lettelsen af selskabsskatten koster 3,1 mia. kr. i 2016. Initiativerne finansieres bl.a. ved nulvækst i det offentlige forbrug, genindførelse af kontanthjælpsloftet og stop for fradrag til fagforeningskontingenter. Se specifikke antagelser om provenueffekten i tabellen nedenfor. På de efterfølgende sider uddybes først de enkelte initiativer i Investeringspakken, mens vi afslutningsvis gennemgår og analyserer Danmarks investeringskrise mere indgående. Provenueffekter af Det Konservative Folkepartis Investeringspakke Initiativer Kommentar Provenueffekt, Mio. kr. 1. Selskabsskatten skal nedsættes til 19 pct. i 2016 og nå 15 pct. i 2020 Effekten tager afsæt i Vækstplan DK, som indebærer at selskabsskatten når 22 pct. i 2016-3.100 i 2016-9.100 i 2020 Kilde: Skatteministeriet 2. Bilaterale aftaler vedrørende dobbeltbeskatning skal også have som formål at gøre Danmark Det vurderes, at danske virksomheder står med en årlig skatteregning på 200 mio. kr. som følge af opsigelsen af DBO erne med Frankrig og Spanien -200 årligt attraktivt som investeringsland Kilde Dansk Industri og Rederiforeningen 3. Virksomheders muligheder for at udnytte skattemæssige underskud skal styrkes, og forhøjelsen af grænsen for skattekreditter for F&Uaktiviteter skal gælde allerede fra 2014 4. Indfør mindre restriktive afskrivningsregler 5. Nedsæt en uafhængig arbejdsgruppe, der rydder ud i SKAT s regler og praksisser Den varige effekt ved at genindføre muligheden for at udnytte skattemæssige underskud er et provenutab på blot 100 mio. kr., mens effekten i 2014 anslås til -700 mio. kr. Fremrykning af skattekreditterne koster 200 mio. kr. Kilde: Dansk Industri og Vækstplan DK -700 i 2014-200 i 2014 Provenueffekten afhænger af den valgte model* TBD Udgifter til sekretariatsbistand Kilde: Axcelfuture 10 6. Fjern gabestokken på SKATs hjemmeside 7. Arbejd henimod Nordisk Model for langsigtede investeringer Ingen udgifter 0 Provenueffekten afhænger af den valgte model TBD Anm.: Provenueffekter angives efter adfærd og tilbageløb * Forslaget vil udover et rentetab ikke på sigt forværre det offentlige budget eller offentlige gæld, da der alene er tale om, at virksomhederne evt. kan fremrykke deres afskrivninger, mens effekten på kort sigt vil afhænge af den valgte model 3
Konservative initiativer - gennemgang 1. Selskabsskatten skal nedsættes til 19 pct. i 2016 og nå 15 pct. i 2020 En sænkelse af selskabsskatten vil have en stærkt stimulerende effekt på væksten og produktiviteten, da det frigiver midler, som virksomhederne kan investere i nye teknologier, maskiner og medarbejdere. Over de seneste 25 år er den danske selskabsskattesats blevet nedsat i flere omgange fra 50 pct. i 1990 til 25 pct. i dag, mens Vækstplan DK endeligt sikrer, at den falder til 22 pct. frem mod 2016. Ifølge tal fra Eurostat vil Danmark dog fortsat ligge næsten et procentpoint over gennemsnittet blandt de øvrige små og mellemstore økonomier i Europa, ligesom det er sandsynligt, at der i landene omkring os vil blive gennemført yderligere lettelser end dem, der er kendte i dag. Vi har derfor brug for at være mere ambitiøse. Derfor ønsker vi at styrke Vækstplan DK ved i 2016 at sætte selskabsskatten til 19 pct., og derfra reducere den yderlige med et point om året, så den i 2020 når 15 pct. Skatteministeriet vurderer, at sænkelsen af selskabsskatten til 19 pct. i 2016 indebærer en samlet provenueffekt på -3,1 mia. kr. sammenlignet med Vækstplan DK. 2. Bilaterale aftaler vedrørende dobbeltbeskatning skal have som hovedformål at gøre Danmark attraktivt som investeringsland Udenlandske porteføljeinvesteringer 1 i Danmark er pålagt kildeskat. Danmark har typisk retten til at beskatte dividendeudbetalinger, mens udlandet (bopælslandet) har retten til at beskatte avancer. Som udgangspunkt opkræver Danmark en kildeskat på 27 pct. For at undgå at disse investeringer bliver udsat for dobbeltbeskatning, har Danmark bilaterale aftaler med en række lande, som benævnes dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO er). Disse sikrer en dansk kildeskat på 15 pct. over for alle vores aftale-lande. Det er afgørende, at man ser DBO er som mere end bare en mekanisme, der skal forhindre dobbeltbeskatning. Fokus bør i langt højere grad være på at gøre Danmark til et attraktivt land at drive virksomhed i og ud fra. Dette er i dag ikke tilfældet. På baggrund at et svar til Skatteudvalget den 25. september 2012 er det tydeligt, at SKAT udelukkende opfatter DBO erne som et redskab til at forhindre dobbeltbeskatning. Sådan ser vi ikke på det, og det er meget tydeligt, at resten af verden heller ikke gør. Eksempelvis fremgår det af en opgørelse fra Copenhagen Economics fra 2012, at en række EU-lande, herunder Sverige, Belgien og Finland, har indgået bilaterale aftaler om at nedsætte kildeskatten, mens Danmark ligger passivt på 15 pct. for alle EU-lande. Et andet eksempel er, at Danmark i 2008 valgte at opsige sine DBO er med Frankrig og Spanien. Dette har medvirket til at skabe usikkerhed omkring porteføljeinvesteringer i Danmark og dermed hæmmet udenlandske investeringer yderligere i Danmark. 1 Defineres residualt til direkte investeringer (FDI) og refererer til bl.a. til udenlandske personers investeringer i Danmark, samt udenlandske investeringsforeningers og pensionsselskabers investeringer i Danmark 4
Konkret bør Danmark, som det er tilfældet i mange andre lande, bruge DBO erne offensivt til at sikre skattemæssige incitamenter, der både fremmer investeringer ind i Danmark og samtidig ligestiller danske virksomheder med datterselskaber i udlandet I en undersøgelse foretaget af Dansk Industri og Rederiforeningen vurderes det, at danske virksomheder står med en årlig skatteregning på 200 mio. kr. som følge af opsigelsen af DBO erne med Frankrig og Spanien. 3. Virksomheders muligheder for at udnytte skattemæssige underskud fra tidligere år skal styrkes og forhøjelsen af grænsen for skattekreditter for F&U-aktiviteter skal gælde allerede fra 2014 Der er en grundlæggende asymmetri i den måde, vi beskatter selskaber på, da nettoindtægter beskattes, mens underskud ikke nødvendigvis kan udnyttes, hvis virksomheden går konkurs eller har et utilstrækkeligt overskud de efterfølgende år. Vi mener grundlæggende ikke, at der bør betales selskabsskat af en investering før end denne har genereret et egentligt overskud. Det er jo kun fordi man opgør indkomsten i (arbitrære) årlige intervaller, at problemet opstår. Dette forhold blev kraftigt forværret, da regeringen med støtte fra Enhedslisten i 2012 indførte en lov, der begrænser selskabers mulighed for at udnytte skattemæssige underskud fra tidligere år. Kort fortalt medfører de nye regler, at en skattepligtig indkomst over 7,5 mio. kr., kun kan reduceres med 60 pct. som følge af fremførte skattemæssige underskud. Loven er særligt problematisk for risikobehæftede investeringer og opstart af ny virksomhed. Her er risikoen for konkurs typisk stor og indtjeningen de første par år højst usikker, hvilket øger behovet for at kunne udnytte skattemæssige underskud, når overskuddet endelig indtræffer. Desuden repræsenterer loven en direkte hæmsko for investeringer i Danmark, hvilket endda udtrykkes eksplicit i lovforslagets afsnit 6 side 22: Underskudsfremførslen vil føre til et mindre fald i det forventede afkast af investeringer i Danmark. Det skyldes, at der sker en fremrykning af tidspunktet for, hvornår selskaberne skal betale selskabsskat, samt at der vil være en øget risiko for, at underskuddene går endeligt tabt. Det skønnes, således at underskudsfremførsel vil medføre en begrænset reduktion i tilskyndelsen til at investere i Danmark. Tiltaget reducerer ikke bare investeringsomfanget, men fordrejer altså også investeringerne væk fra risikobehæftede investeringer, der typisk har et højt forventet afkast. I Vækstplan DK aftalte vi desuden at forhøje grænsen for skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter, så små og store vækstvirksomheder kan få udbetalt skatteværdien af et eventuelt underskud op til 5,50 mio. kr. Regeringen ønsker dog først, at ordningen træder i kraft fra og med 2015, hvilket vi finder højst bemærkelsesværdigt. Hvis initiativet er rigtigt og godt i sin nuværende form, kan vi ikke se nogen grund til at vente endnu et år, før danske virksomheder får glæde heraf. Derfor skal virksomhedernes muligheder for at udnytte skattemæssige underskud styrkes, ligesom den bebudede forhøjelse af skattekreditter bør fremrykkes til 2014. Dansk Industri vurderer, at den varige effekt ved at genindføre muligheden for at udnytte skattemæssige underskud er et provenutab på 100 mio. kr., mens effekten i 2014 anslås til -700 mio. kr. Fremrykningen af skattekreditterne vil i følge Vækstplan DK koste 200 mio. kr. 5
4. Indfør mindre restriktive afskrivningsregler, som sikrer, at afskrivningshorisonten aldrig er længere end investeringens reelle levetid I nogle tilfælde er den økonomiske levetid på en investering kortere end den skattemæssige. I sådanne tilfælde vil virksomheden reelt agere kreditor for staten og opleve et effektivt rentetab. Afskrivningsreglerne bør i princippet afspejle aktivernes reelle økonomiske nedslidning. Det betyder blandt andet, at afskrivningsreglerne for eksempelvis IT-hardware eller anden højteknologi er for restriktive, da forældelsen af sådanne investeringer klart overhaler den typiske årlige afskrivning på 15-25 pct. Desuden bør vi se på muligheden for at udvide definitionen for aktiver, der kan straksafskrives, så det ikke længere kun gælder småaktiver til under 12.300 kr., edb-software samt udstyr, der anvendes til forskning. En udvidelse af definitionen såvel som en højere beløbsgrænse for straksafskrivninger forventes således at øge incitamentet til at modernisere kapitalapparatet blandt et langt bredere udsnit af danske virksomheder, end det er tilfældet i dag. Derfor foreslår vi, at man laver nogle intelligente og mindre restriktive afskrivningsregler, der styrker likviditeten i danske virksomheder og i højere grad afspejler den reelle økonomiske levetid, en given investering måtte have. Forslaget vil udover et rentetab ikke på sigt forværre det offentlige budget eller offentlige gæld, da der alene er tale om, at virksomhederne evt. kan fremrykke deres afskrivninger, mens effekten på kort sigt vil afhænge af den valgte model. 5. Nedsæt en uafhængig arbejdsgruppe, der rydder ud i regler og praksisser, hvor SKAT går enegang i forhold til veletableret international praksis De danske skatteregler fremstår ustabile og uberegnelige, hvilket er problematisk for et lille land som Danmark med en åben økonomi. Virksomheders skattebetalinger afhænger ikke kun af selskabsskatteprocenten. Danmark beskatter ud fra en meget bred skattebase i forhold til andre lande, hvorfor den effektive danske skatteprocent for mange virksomheder ofte er meget højere end den formelle skatteprocent på 25. Samtidig ændres danske skatteregler meget ofte. Det er sket mere end 300 gange alene de seneste 10 år. Blandt de mest iøjnefaldende danske skatteregler og praksisser, som der har været peget på er: Betingelser for sambeskatning mellem danske og udenlandske koncernforbundne selskaber, der er så restriktive, at stort set ingen koncerner kan benytte adgangen Regler, der forhindrer danske virksomheder i at ekspandere gennem opkøb af udenlandske selskaber, fordi de i modsætning til selskaber i andre lande ikke kan fradrage renteudgifterne i forbindelse med overtagelsen Regler om tvungen omkvalifikation af danske selskaber og transaktioner ud fra en udenlandsk beskatning, selvom der ikke er nogen dansk skatteeffekt af den udenlandske beskatning, men udelukkende fordi de udenlandske regler ikke harmonerer med en dansk retsopfattelse Regler om flytning af indkomst mellem to ens beskattede danske søsterselskaber, hvis primære formål er at omgå EU s forbud mod forskelsbehandling af indenlandske og udenlandske selskaber 6
SKATs stadige bestræbelser på at indskrænke driftsomkostningsbegrebet Derfor bør der nedsættes en uafhængig arbejdsgruppe, der kan rydde ud i de mange regler og praksisser, hvor SKAT går enegang i forhold til veletableret international praksis. Udgifter forbundet med sekretariatsbistand til udførelse af økonomiske konsekvensberegninger og juridisk arbejde anslås til 10 mio. kr. 6. Fjern gabestokken på SKAT s hjemmeside over virksomhedernes skattebetalinger I december 2012 gav SKAT på sin hjemmeside mulighed for at se oplysninger om danske og udenlandske virksomheders selskabsskatter. Begrundelsen er, at listerne skal animere virksomhederne til at betale den skat, de rent faktisk skal betale. Vi mener, at listerne er misvisende og fungerer som en populistisk gabestok, der fuldstændig negligerer virksomhedernes reelle samfundsbidrag. For det første kan samfundsgavnlige investeringer i bygninger, maskiner og forskning reducere skatten, fordi de er fradragsberettigede. For det andet giver skattelisterne et misvisende indtryk af selskabsskatten. Denne udgør kun 40 mia. kr. om året, mens de private virksomheder samlet set leverer over 450 mia. kr. i indtægter til det offentlige via selskabsskatter, afgifter og indkomstskat mv. hos de medarbejdere, som de private virksomheder beskæftiger. Vi mener, at gabestokken sender et meget uheldigt signal og trækker fronterne mellem borgere og erhvervsliv unødigt op. Samtidig skaber de en frygt for miskreditering i tilfælde, hvor virksomheden opfører sig fuldt lovligt og hensigtsmæssigt. Derfor bør listerne fjernes fra SKAT s hjemmeside hurtigst muligt. 7. Arbejd hen imod Nordisk Model for langsigtede investeringer Danmark har en betydeligt højere beskatning af aktie- og renteindkomst end alle sammenlignelige lande. Konkret har Danmark den højeste kombinerede selskabs- og aktieavancebeskatning i OECD og vi har den næsthøjeste sammensatte selskabs- og dividendebeskatning i OECD. Dette er særligt et problem for de små og mellemstore virksomheder, som har vanskeligere ved at rejse finansiering uden for landets grænser. Gældende regler siger, at hovedaktionærer ikke skal kunne undgå skat ved at veksle højtbeskattet løn til lavere beskattet aktieindkomst, også kaldet maskeret løn. Den samlede profitskat (selskabsskat og herefter aktieindkomstskat) skal altså modsvare den øverste marginalskat, som i dag er 56,1 pct. De øvrige nordiske lande har betydeligt lavere beskatning af langsigtede investeringer end Danmark. De har samtidig indført såkaldte værnsregler, som netop begrænser mulighederne for at virksomhedsejere kan få maskeret løn. Vi foreslår derfor, at vi i Danmark ser på mulighederne for at lave en Nordisk Model, der indeholder nødvendige værnsregler og samtidig bringer os på et konkurrencedygtigt niveau med landene omkring os. Den endelige provenueffekt vil afhænge af den valgte model og størrelsen af de dynamiske effekter. 7
Danmark befinder sig i en investeringskrise - gennemgang Danmark bliver fravalgt af udenlandske investorer Nulvækst i udenlandske investeringer siden 2000 I forhold til BNP har udenlandske virksomheder ikke øget omfanget af deres investeringer ind i Danmark siden år 2000, mens de største danske virksomheder i samme periode har fordoblet deres investeringer i udlandet. 2 Virksomheder flytter investeringer uden om Danmark (se figur 1) Frem til 2007 var tendensen, at udviklingen i de direkte investeringer ud af Danmark nogenlunde blev modsvaret af investeringer ind i Danmark. Den samlede beholdning af danske direkte investeringer i udlandet er siden 2007 vokset tre gange så hurtigt som den udenlandske bestand af investeringer i Danmark, hvorfor investeringsgabet over for udlandet i år rundede 500 mia. kr. Danmark dårligst blandt små åbne økonomier til at tiltrække investeringer Generelt er Danmark dårligere til at tiltrække udenlandske investeringer end andre små, åbne økonomier som Sverige, Belgien og Irland. Figur 1. Samlet beholdning af danske direkte investeringer i udlandet versus udenlandske direkte investeringer i Danmark, mia. kr. 1.400 1.200 Udadgående Indadgående 1.000 800 600 400 200 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Anm.: Direkte investeringer vedrører ejer- eller stemmeandele over 10 pct. Kilde: Danmarks Nationalbank 2 Et midlertidigt investeringsunderskud er ikke nødvendigvis et problem for Danmark. Hvis Carlsberg eksempelvis var blevet opkøbt af Scottish & Newcastle, i modsætning til hvad der skete, så havde det bidraget til, at Danmark fik en bedre investeringsbalance. Prisen for at få den bedre investeringsbalance ville så være, at Carlsberg ikke længere ville have hovedkvarter i Danmark. Omvendt tæller det tilsvarende positivt på investeringsbalancen, når Georg Jensen bliver opkøbt af en udenlandsk investor, hvilket har blandede afledte konsekvenser. 8
Danske investeringer stadig ikke fri af krisen Investeringerne er i et slæbespor På trods af et historisk højt offentligt investeringsniveau ligger de løbende kvartalsvise bruttoinvesteringer i Danmark stadig 20 mia. kr. under niveauet fra før krisen. Danmarks kapitalapparat udsultes (se figur 2) Siden første kvartal 2009 har Danmarks nettoinvesteringer været negative eller ligget tæt på nul. Negative nettoinvesteringer betyder, at der afskrives mere end, der nyinvesteres og at Danmarks kapitalapparat derfor reelt udsultes. Manglende investeringer i industrien for 50 mia. kr. Den danske investeringskrise betyder et gab alene i industrien på 50 mia. kr., hvoraf de 20-30 mia. kr. skyldes strukturelle forhold, som kan og bør adresseres politisk. 3 Sverige viser vejen Landene omkring os oplevede også et fald i investeringerne i 2009, men i f.eks. Sverige er erhvervsinvesteringerne kommet hurtigt i gang igen og er næsten på samme niveau som før krisen, hvilket i høj grad har bidraget til at løfte svensk økonomi ud af krisen. Konkret ligger de svenske erhvervsinvesteringer nu inden for blot 10 pct. af det naturlige niveau havde det ikke været for krisen mens Danmark er 40 pct. efter sit. 4 Figur 2. Kvartalsvise nettoinvesteringer i Danmark, mia. kr. (2005 priser) 35 30 25 20 15 10 5 0-5 -10 1. kvartal 2004 Kilde: Danmarks Statistiks Nationalregnskab 1. kvartal 2009 2. kvartal 2013 3 Copenhagen Economics 4 Copenhagen Economics 9
De manglende investeringer koster løn og arbejdspladser Danmark viden og kompetencer Udviklingen er kritisk, fordi Danmark taber produktivitet som en konsekvens af de manglende investeringer fra udlandet. Det afgørende er nemlig, at investeringer fra udlandet tilfører ny viden og kompetence, og at danske virksomheder bliver bedre integreret i internationale værdikæder, når de modtager udenlandske investeringer. Industri-job flyttes fortsat ud af landet (se figur 3) Parallelt med det voksende investeringsunderskud flyttes industri-job ud af Danmark. I kriseårene, mellem 2008 og 2010, faldt antallet af ansatte i industrien med mere end 75.000. På trods af rekordhøje offentlige investeringer er det endnu ikke lykkedes regeringen at vende udviklingen, og beskæftigelsen i industrien er i dag faldet med yderligere 5.000 til i dag kun at beskæftige 300.000. Manglende investeringer koster også på lønnen Investeringskrisen koster ikke kun job. Det er også et spørgsmål om løn. For at danske industriarbejdere skal kunne opretholde det nuværende lønniveau, kræver det, at der hvert år investeres i yderligere nye maskiner, bygninger og ny teknologi, fordi produktiviteten ellers vil falde. Investeringerne i industrien er historisk vokset med ca. 1,5 pct. om året. Investeringerne skal fortsætte i denne takt, for at høj løn og den nuværende beskæftigelse kan fastholdes. Figur 3. Fuldtidsbeskæftigede i industrien, 1000 pers. 450 430 410 390 370 350 330 310 290 270 250 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistiks Nationalregnskab 10