Salget af alkohol per indb. > 14 år



Relaterede dokumenter
Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg

Medicin i alkoholbehandlingen

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

HVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER?

Evidens og MTV. Hvad er den bedste evidens?

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug og redskaber til systematisk opsporing?

Hvad sker der i dansk alkoholbehandlingsforskning?

Alkoholforbrug og -misbrug

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Fysiske konsekvenser. Lederkursus, Middelfart 25. april 2012 WHO. Alkohol er en vigtigere årsag til helbredsproblemer og tidlig død end for eksempel

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Alkoholstatistik Kommunale og regionale data

ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan?

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om alkohol

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

FYLDER ALKOHOL FOR MEGET?

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Hvor trykker skoen i forebyggelsen af de alkoholrelaterede problemer og skader

Alkoholforebyggelse i et bredt samarbejde

Sundhedsstyrelsen: Nye tal er på vej - forhåbentlig foreligger inden et år

TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Medicintilskudsnævnet

Alkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

Alkohol. Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt?

Sammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader

Sygdomsbyrden i Danmark

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

Bilag 1: Projekter for de 3x2 mill. kr. afsat i budget 2007 til alkoholområdet

PROBLEMER MED ALKOHOL. Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien

Alkoholpolitik Holbæk kommune 2009.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Alkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet

8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Informationspjece. Tilbud til borgere i psykisk krise Rudersdal Kommune. Juni 2014

Alkoholpolitik på Ærø

PAUSE. Hvor stort er problemet? i behandling/år. Storforbrug % af 16+ årige. Skadeligt forbrug % af 16+ årige

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

Fra evidens til anbefalinger

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Hvad gør alkohol for dig?

Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Optimering af Ældre Medicinske Patienters Forløb -Forskningsbaseret samarbejde mellem hospitaler og kommuner

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN I GRØNLAND: ALKOHOLFORBRUG, STORBRUG OG AFHÆNGIGHED

Udfordringer og barrierer i pleje og behandling af patienter med alkoholrelaterede problemer

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED

Oplæg til Sund By Netværket

Trivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm

Systematisk registrering af livstilsrisikofaktorer og intervention i almen praksis Anders Halling Professor i almen medicin, praktiserende læge

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

DATADREVET ledelse. Sygeplejefaglig vicedirektør Lone Sandahl

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus Danskeres helbred. Børns og unges sundhed

Screening spørgsmål Eksempler

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

ALKOHOLSTATISTIK Nationale data

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

SERVICEDEKLARATION FLEXTILBUD HEDEBO (AKUTOPHOLD, AFLASTNING, AFKLARING)

Røgfrie miljøer og børn og unges rygestart

ALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE. Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Kommunale forskelle i brug af ADHD-medicin

Leif Kristiansen, Patientkonsulent Rene Buch Nielsen, projektleder

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Hvordan skader alkohol unge?

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed i ATC-gruppe N07BB

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol

Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Den nationale database

Socialrådgiverfaggruppen af alkoholbehandlere

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål

Ansøgningsfrist 1. december 2008 GENERELLE OPLYSNINGER

Alkohol og ældre Ulrik Becker

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Økonomisk effekt af uhensigtsmæssige indlæggelser Fægter vi i blinde? Projektchef, Professor Jakob Kjellberg

Behandlingspraksis i Alkoholbehandlingen Kolding MODERAT ALKOHOLFORBRUG SOM MÅL I BEHANDLINGEN

Transkript:

Alkohol er ikke en almindelig handelsvare National Alkoholkonference 2016 200116 Ulrik Becker Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk 23 39 17 28 Thomas F. Babor, Professor, PhD, MPH The University of Connecticut School of Medicine Department of Community Medicine and Health Care Farmington, Connecticut, USA 1

Liter ren alkohol 14 Salget af alkohol per indb. > 14 år 12 10 8 1986 12,2 liter 6 2012 9,1 liter 4 2 0 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995 2005 2015 Kilde: Danmarks Statistik Alkoholforbrug; 15+ år; liter/indbygger OECD 2012 2007- OECD health statistics 2

1,7 genstande per dag i gennemsnit for alle voksne danskere Andel der har været fulde mindst 2 gange Skolebørnsundersøgelsen 3

Danske børn og unge drikker mere end i andre lande Andel fulde én eller flere gange 2011 Drenge Piger Danmark 72% 70% Italien 38% 35% Sverige 35% 42% Norge 34% 38% Gennemsnit 35 lande 47% ESPAD 2011 Lad os få en National handleplan Mål alkoholforbrug 2025 Alkoholforbrug reduceres - 8 liter/år Andelen der drikker over genstandsgrænserne reduceres med 30% Andelen af 15-årige der har været fulde reduceres med 30% 4

Konsekvenserne Død > 2.900 dødsfald Sygdom > 200 medicinske sygdomme Alkoholisk leversygdom 2012: 3.994 indlæggelser; 26.828 sengedage; 74 fyldte senge; 235 millioner kroner Alkoholdiagnoser 2012 5.066 indlæggelser; 10.937 sengedage; 30 fyldte senge; 66 millioner kroner 25-50% af skadestuebesøg Socialt 500 førtidspensioner 60.000 børn lever i en familie med alkoholproblemer Økonomisk Samfundsøkonomi 13 milliarder Alkohol som sygdomsårsag Skrumpelever 63% Hjerneblødning 26% Mundhulecancer 41% Spiserørscancer 46% Andre Cancerformer 11% Forhøjet Blodtryk 10% Mord 41% Trafikulykker 45% Andre ulykker 32% WHO 2002 5

Relativ dødelighed Alkohol og risiko for at dø 1,8 Kræft Alle Hjertesygdom 1,6 1,4 1,2 1 Drikkemønster betyder også noget binge er værre 0,8 0,6 0 <1 1 2 3 4 5 6+ Alkohol, genstande per dag Boffetta et al, Epidemiology 1990 Hvad kan vi opnå? Forskellige scenarier Eliasen M, Becker U, Grønbæk M, Juel K, Tolstrup JS. Alcohol-attributable and alcohol-preventable mortality in Denmark: an analysis of which intake levels contribute most to alcohol's harmful and beneficial effects. European Journal of Epidemiology., 6

Mål konsekvenser 2025 Den alkoholrelaterede dødelighed skal reduceres med 30% Fokus på højrisikogrænsen Alkohol-behandling 147.000 afhængige 620.000 skadeligt forbrug 860.000 storforbrugere (+ 25.000 patienter i Antabus-behandling Alkoholstatistik 2015, Sundhedstyrelsen 7

Vi ved at det virker 7 multicenter-studier (N=8.389): 1 års resultater 1,5% dødelighed 24% vedvarende afholdende Fortsat alkoholforbrug. 87% faldt i alkoholforbrug 60% reduktion af alkoholrelaterede problemer Resultater har ikke ændret sig over mange år Total livslang afholdenhed ikke et godt mål for behandlingssucces Miller W R et al J Stud Alcohol 2001; 62: 211-220 m.fl. Vi ved hvad der virker Effekt MTV NKR alkoholbeh NKR Psyk Alkohol afhængighed Abstinensbehandling Psyko-social - Kognitiv behandling - Familiebehandling - Støtte Farmakologisk - Acamprosat - Naltrexon - Disulfiram - SSRI Matching Psykiatrisk co-morbiditet Sværhedsgrad + + + - ++ + (+) - + + 8

Men > 60 organisationer Mange små organisationer Stor variation Metoder Behandler kompetencer Udokumenterede metoder NKR Er punktnedslag Er ikke en beskrivelse af det gode patientforløb Er ikke en lærebog Er ikke en instruks Afklarer ikke visitation og organisering Afklarer ikke samfundsøkonomi (effekt på ressourcer) Virker NKR? 1.000.000, 950.000, 900.000, 850.000, 800.000, 750.000, 700.000, 650.000, 600.000, 3. 2013 4. 2013 1. Antabus DDD 2. 3. Kvartaler 4. Antabus-bomben NKR 1. 2015 2. 2015 3. 2015 60.000, 50.000, 40.000, 30.000, 20.000, 10.000, Det kunne det se ud til Campral DDD Naltrexon DDD Nalmefen DDD NKR 0, 3. 2013 4. 2013 1. 2. 3. Kvartaler 4. 1. 2015 2. 2015 3. 2015 9

Kort intervention Alle anbefaler det WHO, EU, SST Målrettet screening Storforbrug og skadeligt forbrug Ultra-kort (minimal) intervention (simple råd, lav intensitet: 5-10 minutter) Kort rådgivning (25-30 minutter) Alle kan lære det Kort intervention nogle problemer Efficacy versus effectiveness kan det virke versus vil det virke Få pragmatiske studier som ligner virkeligheden Ringe eller små effekter især i pragmatiske studier Det er ikke sikkert at effekterne er klinisk relevante Ingen dokumentation for reduktion af sygelighed og dødelighed Konteksten Flest studier fra almen praksis, skadestuer, akut modtagelser Få eller ingen fra almene medicinske afdelinger Ingen fra for eksempel sundhedscentre Varighed/intensitet uden dokumenteret forskel Derfor: Husk forskningsbaseret evaluering 10

Alligevel anbefales udrulning i hele sundhedsvæsnet Elektronisk behandling Det breder sig som en steppebrand Dækker over mange forskellige ting Varierende metodologisk tilgang Varierende intensitet Web-baseret ; +/- telefon; +/- personlig rådgivning Effekten i bedst fald beskeden Forskningsbaseret evaluering helt afgørende!! 11

Egen-betalt Behandling Døgn-, dag-, amb. behandling Private Antal institutioner? Antal i behandling? Helt ureguleret område!!! Ikke omfattet af tilsyn! Store konsekvenser af godkendelse Få gode og seriøse Mange opportunister Uklare/tvivlsomme metoder Ofte intet fast sundhedsfagligt personale Mystiske stillinger/uddannelser Ex. sygepasser, Afhængighedsrådgiver, Terapeut mange Ex-er Mål behandling - 2025 Halvering af antallet af offentlige behandlingsinstitutioner Antallet i offentlig finansieret alkoholbehandling øges med 50% til 23.000 Alkoholbehandler bliver en autoriseret uddannelse Evidensbaserede kriterier for godkendelse af behandlingsinstitutioner Alkoholfaglige kriterier for tilsynsvirksomhed Der kan ikke være metodefrihed i behandlingen Godkendelse og tilsyn skal også omfatte private egenbetalte tilbud Kliniske behandlingsvejledninger - ikke kun NKR 12

Forebyggelse Prisen på alkohol Øge skatter/moms Smarte priser Minimum enheds-pris Brug prisen til at mindske alkohol% Indgreb mod slag-tilbud og mængde rabatter Tilgængelighed Markedsføring Tilgængelighed Åbningstider Antal / tæthed af udskænknings- og salgssteder Bevillingsstrategier Regulering og håndhævelse af aldersgrænser og udskænkning til berusede Udskænkningsstrategier 13

Mål forebyggelse Priser Minimumspris - 10 kroner/genstand Tilgængelighed Fælles 18-års aldersgrænse Håndhævelse af aldersgrænse Begrænsning af åbningstider Minimumafstand mellem udskænkningssteder Markedsføring Forbud fremfor frivillighed ex Loi Evin Fokus på markedsføring overfor unge Andet Lavere promillegrænse 0,2 14