Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE

Transkript

1 Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE MARIE KRUSE, KIM ROSE OLSEN, JANNE TOLSTRUP OG CHRISTIAN MØLLER DAHL RAPPORT UDARBEJDET AF IVØ ANALYSE, COHERE STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET 2015

2 Alle rettigheder forbeholdes centret COHERE. Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Odense og forfatterne, COHERE Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Undersøgelsen er udført efter opdrag fra Lundbeck A/S. For undersøgelsens udformning er alene COHERE ansvarlig. Marie Kruse COHERE Syddansk Universitet Kim Rose Olsen COHERE Syddansk Universitet Janne Schurmann Tolstrup Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Christian Møller Dahl COHERE Syddansk Universitet 1

3 INDHOLD Sammenfatning Indledning Data og metode Data Analyse Resultater... 8 Del 1: Beskrivelse af populationen... 8 Del 2: Udvikling over tid Del 3: Udvalgte patienttyper Diskussion Bilag: Tabeller over typerne Referencer

4 SAMMENFATNING I denne rapport har vi analyseret forholdene for en gruppe mennesker, der har det tilfælles, at de enten har eller har haft et alkoholmisbrug. Enten har de været i farmakologisk behandling (med Antabus eller andre præparater), eller også har de været i psykosocial misbrugsbehandling. Vi har også inkluderet personer, der har været behandlet på et sygehus for sygdomme, der skyldes et langvarigt alkoholmisbrug. De fleste af de personer, der var i farmakologisk eller psykosocial alkoholbehandling i 2008, er ikke i behandling længere i De har heller ikke været indlagt med alkoholrelateret diagnose, og vi siger derfor at de ryger ud af systemet. For alle tre populationer er dem, der ryger ud af systemet, dem, der klarer sig bedst sammenlignet med dem, der fortsætter i behandling. Lidt over 10 % af den samlede population dør i løbet af den analyserede femårige periode. Forud for dødsfaldet var disse 10 % de dårligst stillede inden for hver af de tre populationer. Vi har set på en række sundhedsmæssige og økonomiske faktorer for nogle typiske misbrugere. Generelt er dem, der har været i sygehusbehandling for alkoholrelateret sygdom, væsentligt dårligere stillet end dem, der har været i behandling. Vi har ikke sammenlignet med baggrundsbefolkningen, og vi har været varsomme med at sammenligne de tre populationer, da vi ikke kender deres udgangspunkt. 3

5 1. INDLEDNING Mange danskere har et for stort forbrug af alkohol. Omkring danskere vurderes at have et gennemsnitligt alkoholforbrug, der er over Sundhedsstyrelsens (tidligere) højrisikogrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen (1). Blandt disse estimeres at have et skadeligt alkoholforbrug, og at lide af alkoholafhængighed. I Statens Institut for Folkesundheds opgørelse fra 2008 (1) blev personer med et skadeligt forbrug og personer med alkoholafhængighed beskrevet ved hjælp af data fra befolkningsundersøgelser og registre. Der er et vist overlap mellem de to grupper, som identificeres via selvrapporterede alkoholvaner. Behandling af et skadeligt alkoholforbrug eller alkoholafhængighed kan antage mange forskellige former. Kommuner kan visitere til både offentlige og private tilbud, som varierer i omfang og indhold. Tilbuddene indeholder typisk en psykologisk eller anden form for behandling af afhængighed, ofte kombineret med farmakologisk behandling (2). Den farmakologiske behandling, typisk i form af Antabus, kan også administreres uden for dette regi, enten af patienten selv, den praktiserende læge eller en anden instans. En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen fokuserede på de kommunale omkostninger forbundet med personer med et skadeligt forbrug eller afhængighed af alkohol (3). Opgørelsen var afgrænset til personer, der havde behov for behandling af deres misbrug, enten i form af farmakologisk behandling (Antabus (disulfiram), Campral (acamprosat) eller Adepend/Naltrexone (naltrexon)) eller psykosocial behandling på institution, samt personer der havde været i kontakt med et sygehus og der havde fået diagnosen alkoholrelateret sygdom. Sundhedsstyrelsens rapport identificerede populationen på basis af en registerbaseret definition. Her bruger vi den samme definition som i Sundhedsstyrelsens rapport (3), hvilket vil sige, at vi analyserer forholdene for personer med et kendt misbrug af alkohol. Vi skelner ikke mellem skadeligt overforbrug og afhængighed, men derimod mellem typer af misbrugsbehandling og mellem personer i behandling for misbrug og personer med alkoholrelateret sygdom. Vi forventer dog, på baggrund af gennemgangen i en medicinsk teknologivurdering (MTV) fra 2006 (2), at størsteparten af de patienter, der modtager kommunalt betalt alkoholbehandling, og praktisk talt alle, der modtager farmakologisk behandling, er alkoholafhængige. Formålet med denne rapport er at beskrive personer med et kendt misbrug af alkohol og deres baggrundskarakteristika, deres behandlingsmønster, deres forbrug af sundhedsydelser og overførselsindkomster samt deres arbejdsmarkedstilknytning. Dette gøres i en registerbaseret analyse af personer med et kendt misbrug af alkohol. Vi forventer, at et forbrug lige over Sundhedsstyrelsens gamle genstandsgrænser hverken udløser alkoholrelaterede sygdomme eller decideret misbrugsbehandling. Vi bruger derfor ikke begrebet alkoholstorforbrugere om vores undersøgelsespopulation, eftersom en storforbruger er karakteriseret ved at have et forbrug over genstandsgrænserne og dette begreb derfor bliver for bredt dækkende. Vi bruger i stedet betegnelsen alkoholmisbrugere om undersøgelsespopulationen. 4

6 2. DATA OG METODE Alkoholmisbrugere undersøges i en registerbaseret analyse i to trin. Indledningsvis udvælges en population af kendte alkoholmisbrugere, og i andet trin analyseres denne population. 2.1 DATA Vi har et datamateriale defineret ad tre veje. Udtrækket består af 1. Personer, der er registreret i Lægemiddeldatabasen (4) med et forbrug af ATC N07BB (Midler mod alkoholafhængighed, omfattende indholdsstofferne disulfiram, acamprosat, naltrexon, med produktnavne: Antabus, Campral, Naltrexon/Adepend) i ATC-gruppen inkluderer også calciumcarbamid, der dog ikke figurerede med et registreret forbrug if. medstat.dk. ATC-gruppen inkluderer lægemidler, der enten påvirker alkoholafhængighed eller fremkalder en ubehagelig reaktion på alkoholindtagelse. Det formodes, at disse lægemidler nærmest udelukkende ordineres til patienter med alkoholafhængighed. 2. Personer, der er registreret i den Nationale Alkoholbehandlingsdatabase for 2008, dvs. personer, der har været i behandling for alkoholmisbrug. Behandlingen kan finde sted i offentligt eller privat regi, men sker efter kommunal visitation. Det er frivilligt at indberette privatbetalt alkoholbehandling til databasen, og omfanget heraf er derfor ukendt. Alkoholbehandling generelt er beskrevet i Sundhedsstyrelsens MTV fra 2006 (2) og omfatter typisk farmakologisk behandling i kombination med en psykosocial indsats, evt. en psykosocial indsats alene. De psykosociale indsatser, der indgår i den kommunalt betalte alkoholbehandling, omfatter familiebehandling, individuel behandling og gruppebehandling. 3. Personer, der har været i kontakt med somatisk eller psykiatrisk sygehusvæsen (5, 6) i 2008 og i den forbindelse har fået en alkoholrelateret diagnose. I boksen på næste side fremgår, hvilke diagnoser vi har defineret som alkoholrelaterede. Populationen deles op efter følgende kriterier: A: Personer, der i 2008 fik farmakologisk behandling (eksklusive dem, der også var i kommunalt betalt behandling). Denne gruppe deles yderligere op efter, om deres første recept inden for ATC-gruppen i 2008 var på Antabus eller et af de andre præparater. B: Personer, der var i psykosocial behandling i C: Personer, der har fået stillet en alkoholrelateret diagnose på et sygehus i 2008, men som ikke har modtaget hverken farmakologisk eller psykosocial behandling i Population C afgrænses tillige på alder, så nyfødte børn af misbrugere ikke medregnes. 5

7 Alkoholrelaterede diagnoser, der er anvendt til at definere population C (kan både være aktions-, bi- eller tillægsdiagnoser): E24.4, Alkoholinduceret pseudo-cushings syndrom G31.2, Degenerative forandringer i nervesystemet forårsaget af alkohol G62.1, Alkoholisk polyneuropati G72.1, Alkoholisk myopati I42.6, Alkoholisk kardiomyopati K29.2, Alkoholisk gastritis K70, Alkoholisk leversygdom K85.2, Akut alkoholisk pankreatitis K86.0, Kronisk alkoholisk pankreatitis O35.4, Svangerskab med alkoholisk fosterskade P04.3, Alkoholbrug hos moder med følger for nyfødt Q86.0, Føtalt alkoholsyndrom F10, Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol T51, Forgiftning med alkohol Kilde: (3) 2.2 ANALYSE Selve analysen er delt op i tre. Indledningsvis beskrives populationen i 2008 ud fra nogle centrale baggrundskarakteristika: alder, køn, uddannelsesniveau osv. Populationen er delt op i subpopulationerne A, B og C. Population A deles op i grupperne AX (Antabus) og AY (andre præparater inden for ATC-gruppe N07BB), hvor det afgøres hvilken ud fra den første recept afhentet i Opdelingen af population A beskrives nærmere nedenfor. Population B deles også yderligere op, efter om behandlingen alene er psykosocial, eller om der også indgår farmakologisk behandling. Denne opdeling har vi foretaget for udvalgte tabeller. Population C adskiller sig fra de andre populationer ved at personer, der er i behandling på sygehus for alkoholrelateret sygdom, ikke nødvendigvis har et erkendt misbrug eller et ønske om behandling herfor. Population C er defineret ved, at en læge har stillet en diagnose, der afspejler, at sygdommen er alkoholrelateret. I modsætning hertil vil personer, der indløser en recept på Antabus/Campral/naltrexon (herefter: farmakologisk behandling), eller personer i psykosocial misbrugsbehandling, have erkendt et misbrug og handlet på et ønske om at gøre noget ved det. Til beskrivelse af baggrundkarakteristika bruges følgende registre: Befolkningsregisteret (7) Indkomstregisteret Beskæftigelsesoplysninger (8) Uddannelsesregisteret (9) I analysens del 2 følges de tre populationer over en femårig periode. Her er fokus på behandling af alkoholmisbrug eller symptomer på misbrug. Fx ser vi på, hvordan det går population A (personer i farmakologisk behandling i 2008) i de følgende år: Hvor mange forbliver i farmakologisk behandling, hvor mange kommer i psykosocial behandling, hvor mange indlægges 6

8 med en alkoholrelateret diagnose, hvor mange dør, og hvor mange kan ikke findes efter nogle af definitionerne på alkoholmisbrug? Den sidstnævnte gruppe, personer der blev identificeret som misbrugere i 2008, men som i de senere år ikke kan identificeres efter nogen af definitionerne (vi definerer dem som dem, der ryger ud af systemet ), er der ikke en entydig forklaring på. Udviklingen kan skyldes, at den pågældende på anden vis har reduceret sit forbrug af alkohol og derfor ikke har behov for farmakologisk eller kommunalt betalt behandling, men det kan også skyldes, at personen ikke ønsker behandlingen og øger sit forbrug, dog uden at blive indlagt. Til del 2 anvendes, ud over de registre vi har brugt til populationsudvælgelse, også dødsårsagsregisteret (10). Del 2 af analysen bruges således til at identificere nogle typiske forløb. I del 3 beskrives nogle af disse forløb. I hver af populationerne ser vi på de to hyppigst forekommende forløb samt de døde. For hvert af disse forløb beskrives udviklingen i en række outcomes: Forbrug af sundhedsydelser fordelt på undergrupper, fx forbrug af antidepressiva, arbejdsmarkedstilknytning og overførselsindkomster. Vi giver en kort beskrivelse af den typiske misbruger inden for hvert af forløbene og illustrerer udviklingen fra 2008 til 2012 i tidsseriediagrammer. Til del 3 anvendes følgende registre: Landspatientregisteret, somatik og psykiatri Sygesikringsregisteret (11) Lægemiddeldatabasen Beskæftigelsesoplysninger (8) Kontanthjælp Sygedagpenge 7

9 3. RESULTATER DEL 1: BESKRIVELSE AF POPULATIONEN Første del af resultatafsnittet beskriver hele analysepopulationen i I Tabel 1 vises nogle overordnede baggrundskarakteristika for de tre populationer. Population A og B er delt op på underpopulationer. Tabel 1. De tre populationer i 2008 og udvalgte baggrundskarakteristika A: Antabus A: Ikke Antabus B: Psykosocial behandling alene B: Psykosocial og farmakologisk behandling C: Personer med misbrugsrelateret diagnose i LPR 2008 Hele populationen Antal Gennemsnitlig alder 49,8 50,7 45,6 47,3 44,9 48,0 Procent mænd 68,7 62,3 70,5 65,6 65,3 67,9 Procent folkepensionister 27,2 27,4 15,0 18,8 33,8 25,9 Procent i arbejde 42,3 40,0 41,0 44,7 21,2 38,1 Procent der bor alene 54,8 54,3 67,5 60,2 74,3 61,1 Procent med kontakt til behandlingspsykiatrien 17,7 26,5 26,6 32,2 70,2 30,9 De to delpopulationer, der modtager en form for behandling, minder meget om hinanden i deres karakteristika i Gruppen af individer, der har modtaget sygehusbehandling pga. alkoholrelateret diagnose, skiller sig ud ved at have den laveste alder, men de fleste folkepensionister og de færreste i beskæftigelse. Der er markant flere i denne gruppe, som bor alene, om end det er langt over halvdelen i alle grupperne, der bor alene. 70 % af population C har i 2008 haft kontakt til behandlingspsykiatrien. Denne forskel er stor, men det er ikke overraskende, at gruppe C ligger højere end de øvrige grupper, idet sygehuskontakt er udvælgelseskriteriet for denne gruppe. Aldersfordelingen for populationerne er vist i Tabel 2: 8

10 Tabel 2. Alder A: Antabus A: Ikke Antabus B: Psykosocial behandling alene B: Psykosocial og farmakologisk behandling C: Personer med misbrugsrelateret diagnose i LPR 2008 Hele populationen Antal Under 18, % år, % år, % år, % år, % år, % år, % år, % Der er flere unge i population C, dvs. dem der har modtaget sygehusbehandling for alkoholrelaterede diagnoser. Der er også flere ældre i denne gruppe, der generelt har en anden alderssammensætning end de øvrige grupper. Der er flere ældre i farmakologisk behandling end i psykosocial behandling. Generelt ser den psykosociale behandling ud til at være afgrænset til personer i den erhvervsaktive alder. Tabel 3. Uddannelsesniveau A: Antabus A: Ikke Antabus B: Psykosocial behandling alene B: Psykosocial og farmakologisk behandling C: Personer med misbrugsrelateret diagnose i LPR 2008 Hele populationen Antal Ufaglært, % 40,8 31,8 39,1 35,6 49,5 41,6 Gymnasial, % 4,0 5,6 5,3 5,2 5,4 4,6 Erhvervsuddannelse, % 36,4 32,7 35,4 38,1 26,8 34,4 Kort videregående, % 2,5 5,7 2,8 3,2 2,0 2,6 Mellemlang videregående, % 9,5 13,3 9,6 11,3 7,0 9,3 Lang videregående, % 3,5 7,8 2,7 3,7 2,3 3,3 Ukendt, % 3,3 3,1 5,1 2,8 7,0 4,3 I Tabel 3 er vist fordelingen af uddannelsesniveauet blandt de tre populationer. Også her skiller population C sig ud med et lavere uddannelsesniveau. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at tabellen viser den højest fuldførte uddannelse, og at de meget unge (som der er flere af i population C) endnu ikke har gennemført en uddannelse. Omkring 40 % af alle alkoholmisbrugerne har ingen uddannelse, og godt en tredjedel har en erhvervsuddannelse. Blandt personer i behandling (farmakologisk eller psykosocial) er der en tendens til, at personer med videregående uddannelser oftere vælger andre præparater end Antabus samt vælger kombinationen af farmakologisk og psykosocial behandling fremfor psykosocial behandling alene. Det omvendte er tilfældet for personer uden uddannelse. 9

11 Tabel 4. Socioøkonomisk status i 2008 A: Antabus A: Ikke Antabus B: Psykosocial behandling alene B: Psykosocial og farmakologisk behandling C: Personer med misbrugsrelateret diagnose i LPR 2008 Hele populationen Antal Kontanthjælp, % 6,4 8,6 23,4 14,5 15,5 11,6 Førtidspension, % 27,2 27,4 15,0 18,8 33,7 25,9 Arbejdsløs, % 3,6 4,6 8,6 9,0 4,6 5,1 Folkepension/ efterløn, % 15,3 13,6 5,8 8,0 11,2 12,4 I beskæftigelse, % 42,3 40,0 41,0 44,7 21,2 38,1 Studerende/ andet, % 5,1 5,7 6,2 4,9 13,8 7,0 NOTE: Der er i alt 60 børn under 15 i populationen, disse er med under andet. Stort set alle børnene er i population C. I Tabel 4 er vist den socioøkonomiske status, eller den primære arbejdsstilling, i 2008 for de fire populationer. Der er mange førtidspensionister i population A og C, mens personer i psykosocial behandling hyppigere end de andre grupper er på kontanthjælp, studerer eller har uoplyst arbejdsstilling (kategorien andet ). Personer, der modtager både farmakologisk og psykosocial behandling, og personer i behandling med Antabus har den største andel i beskæftigelse. DEL 2: UDVIKLING OVER TID Del 2 beskriver, hvordan populationen har udviklet sig i forhold til alkoholbehandling. Figur 1. Population AX (Antabus) og udviklingen frem til 2012, procent 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Død Ikke i behandling og ikke sygehuskontakt Ikke i behandling men med sygehuskontakt for alkoholrelateret sygdom I psykosocial behandling I farmakologisk behandling alene 10

12 Blandt dem, der i 2008 fik Antabus, er kun godt en fjerdedel i farmakologisk behandling alene i Godt 3 % er i psykosocial behandling, og denne andel er størst i 2009, dvs. året efter. Godt 5 % har været i sygehusbehandling for alkoholrelaterede sygdomme, og 11,6 % er døde i perioden Over halvdelen er ude af systemet i 2012, dvs. de er ikke i behandling og har ikke været på sygehuset. Der er ikke nævneværdige forskelle på udviklingen hos de individer, der i 2008 fik Antabus og dem, der fik anden farmakologisk behandling. Den sidstnævnte gruppe ses af Figur 2. Figur 2. Population AY (Ikke Antabus) og udviklingen frem til 2012, procent 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % Død Ikke i behandling og ikke sygehuskontakt Ikke i behandling men med sygehuskontakt for alkoholrelateret sygdom I psykosocial behandling I farmakologisk behandling alene 0 % I Figur 3 ses udviklingen for den del af population B, som er defineret ved alene at have været i psykosocial behandling i Denne gruppe falder i høj grad ud af behandlingssystemet. Knap 20 % af dem, der modtog psykosocial behandling i 2008, er i enten psykosocial behandling eller farmakologisk behandling i 2012 med en nogenlunde lige fordeling af de to. 11 % er døde, og ca. 60 % har ikke været i kontakt med systemet i

13 Figur 3. Population B (undtagen dem, der også var i farmakologisk behandling) og udviklingen frem til 2012, procent Figur 4 viser udviklingen for de personer, der i 2008 var i både psykosocial og farmakologisk behandling. Som for dem, der alene modtog psykosocial behandling i 2008, sker der et fald i antallet af personer i psykosocial behandling, dog ikke helt så hurtigt. Over en femtedel af population AB er i farmakologisk behandling i I øvrigt ligner population AB (Figur 4) population B (Figur 3). Figur 4. Population AB (dem, der både var i psykosocial og farmakologisk behandling i 2008) 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Død Ikke i behandling og ikke sygehuskontakt Ikke i behandling men med sygehuskontakt for alkoholrelateret sygdom I psykosocial behandling I farmakologisk behandling alene 12

14 I Figur 5 ser vi på de personer, der havde en alkoholrelateret sygehuskontakt i 2008, og som ikke ved definitionen af populationen modtog nogen former for behandling. Figur 5. Population C (kun alkoholrelateret sygehuskontakt, ingen farmakologisk eller anden behandling i 2008) og udviklingen frem til 2012, procent 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Død Ikke i behandling og ikke sygehuskontakt I anden behandling I farmakologisk behandling alene Ikke i behandling men med sygehuskontakt for alkoholrelateret sygdom I denne gruppe er det langt over halvdelen, der ikke modtager psykosocial behandling eller farmakologisk behandling eller har sygehuskontakt på grund af alkoholrelaterede diagnoser i Knap 18 % dør i perioden Det kunne se ud, som om en mindre del (knap en ottendedel) af de personer, der indlægges i 2008, efterfølgende påbegynder et farmakologisk eller psykosocialt behandlingsforløb, men at mange ikke vedbliver at være i behandling. En del af disse vil dog have været i behandling tidligere. DEL 3: UDVALGTE PATIENTTYPER POPULATION AX I population AX, som er dem der fik antabusbehandling i 2008, har vi set nærmere på udviklingen for følgende tre typer: Type AX1: Personer i antabusbehandling i 2008, som stadig er i farmakologisk behandling i Type AX2: Personer i antabusbehandling i 2008, som i 2012 er ude af systemet, dvs. de modtager ikke psykosocial behandling/farmakologisk behandling i 2012 eller har været indlagt med alkoholrelateret sygdom i perioden. Type AX3: Personer i antabusbehandling i 2008, der dør i perioden

15 Type AX1 Personer i antabusbehandling i 2008, som stadig er i farmakologisk behandling i 2012 Der er personer i denne gruppe, og den typiske person er en 51-årig mand af dansk oprindelse. Han bor alene, selvom næsten halvdelen (44 %) af denne gruppe bor sammen med en partner i 2008, og lidt færre (42 %) i Han har primært kontakt til det somatiske sygehusvæsen, overvejende som ambulante besøg. Han har et stabilt højt lægemiddelforbrug på kr. årligt, og han er også forbruger af antidepressiv medicin. Han modtager sandsynligvis førtidspension, og mindre end en tredjedel af denne gruppe er i beskæftigelse. Hans årsindkomst efter skat ligger på omkring kr. Type AX1 er beskrevet i detaljer i Tabel 5 i bilaget. Type AX2 Personer i antabusbehandling i 2008 som ryger ud af systemet Der er personer i denne gruppe. Også her er den typiske person en mand af dansk oprindelse. Han er knap 48 år og bor i 2008 enten alene (51 %) eller med en partner. I 2012 bor lidt flere (55 %) alene. Hans gennemsnitlige indkomst er ca kr. i 2012, hvilket er på niveau med type AX1. Herudover klarer han sig bedre end type AX1, hans sundhedsomkostninger er væsentligt lavere, og hans arbejdsmarkedstilknytning er markant bedre. Type AX2 er beskrevet i detaljer i Tabel 6 i bilaget. Type AX3 Personer i antabusbehandling i 2008, der dør i perioden Af den samlede population i farmakologisk behandling er der 2.445, der dør i analyseperioden. Den gennemsnitlige døde er en enlig dansk mand, der i 2008 var 57 år. Han var på førtidspension eller folkepension/efterløn og havde meget høje sundhedsomkostninger, mens han levede. Hans gennemsnitlige indkomst var godt kr. i 2011, hvilket er meget lavt. Type AX3 er beskrevet i detaljer i Tabel 7 i bilaget. POPULATION AY I population AY, som er dem der fik anden farmakologisk behandling end Antabus i 2008, har vi set nærmere på udviklingen for følgende tre typer: Type AY1: Personer i farmakologisk behandling i 2008, som stadig er i farmakologisk behandling i Type AY2: Personer i anden farmakologisk behandling end Antabus i 2008, som i 2012 er ude af systemet, dvs. de modtager ikke psykosocial behandling/farmakologisk behandling i 2012 eller har været indlagt på sygehus med alkoholrelateret sygdom i perioden. Type AY3: Personer i anden farmakologisk behandling end Antabus i 2008, der dør i perioden Type AY1 Personer i anden farmakologisk behandling end Antabus i 2008, som stadig er i farmakologisk behandling i 2012 Der er 194 personer i denne gruppe. Igen er der typisk tale om en ca. 50-årig mand af dansk oprindelse, der bor alene. Han er på førtidspension og har meget høje sundhedsomkostninger. Hans indkomst er højere, men han ligner på de fleste andre parametre type AX1. Type AY1 er yderligere beskrevet i Tabel 8 i bilaget. 14

16 Type AY2 Personer i anden farmakologisk behandling end Antabus i 2008, som ryger ud af systemet Denne 50-årige danske mand bor muligvis med en partner (50,9 %). Hans sundhedsomkostninger er lavere end AY1 s, men højere end AX2 s. Hans indkomst er højere end nogen af de andre typer i population A. Der er 493 personer i denne gruppe, som er yderligere beskrevet i Tabel 9 i bilaget. Type AY3 Personer i anden farmakologisk behandling end Antabus i 2008 der dør i perioden Type AY3 omfatter 143 personer. Den typiske AY3 er en 54-årig dansk mand, der bor alene. Han er på førtidspension og har meget høje sundhedsomkostninger. Hans indkomst er meget lav. Dog skal man være opmærksom på, at denne gruppe er meget lille, og fx negative indkomster kan trække gennemsnittet uforholdsmæssigt meget ned (som det ses i 2008). Man skal være varsom med at fortolke på gennemsnitsberegninger baseret på en så lille gruppe. AY3 er yderligere beskrevet i Tabel i bilaget. POPULATION B I population B, som er dem, der fik psykosocial misbrugsbehandling i 2008, har vi set nærmere på udviklingen for følgende tre typer: Type B1: Personer i psykosocial misbrugsbehandling i 2008, som i 2012 er i farmakologisk behandling. Type B2: Personer i psykosocial misbrugsbehandling i 2008, som i 2012 er ude af systemet, dvs. de modtager ikke psykosocial behandling/farmakologisk behandling i 2012 eller har været indlagt med alkoholrelateret sygdom i perioden. Type B3: Personer i psykosocial misbrugsbehandling i 2008, der dør i perioden Type B1 Personer i psykosocial misbrugsbehandling i 2008 der i 2012 er i farmakologisk behandling Type B1 er også en enlig dansk mand. Han er knap 48 år, og det er ret usandsynligt, at han bor med en partner kun en tredjedel af denne gruppe var gift eller samlevende i Han var på arbejdsmarkedet i 2008, mens han fik psykosocial behandling, men kommer i løbet af perioden på førtidspension. I bilagets Tabel er type B1 beskrevet i detaljer. Type B2 Personer i psykosocial misbrugsbehandling i 2008, der ryger ud af systemet I denne population er der personer. Den typiske B2 er som i de andre grupper en dansk mand, der bor alene. Han er yngre end de andre, 45 år, og har færre kontakter til sygehusvæsenet. Han har en relativ god tilknytning til arbejdsmarkedet, som dog falder i løbet af perioden. I 2012 er godt en tredjedel i denne gruppe i arbejde, og godt en femtedel er på førtidspension. B2 har en relativ lav indkomst i forhold til de andre typer samt i betragtning af, at han har en bedre arbejdsmarkedstilknytning. B2 er beskrevet i detaljer i Tabel 12 i bilaget. 15

17 Type B3 Personer i psykosocial misbrugsbehandling i 2008, der dør i perioden Blandt alle dem, der var i psykosocial misbrugsbehandling i 2008, er der 761, som dør. Den typiske døde er også en enlig dansk mand med høje sundhedsomkostninger og dårlig arbejdsmarkedstilknytning. Type B3 er beskrevet i Tabel i bilaget. POPULATION C I population C, som er de personer, der i 2008 var i sygehusbehandling for en alkoholrelateret sygdom, har vi set nærmere på følgende tre typer: Type C1: Personer, der i både 2008 og 2012 var i sygehusbehandling for en alkoholrelateret sygdom. Type C2: Personer, der i 2008 var i sygehusbehandling for en alkoholrelateret sygdom, og i 2012 er ude af systemet, dvs. de modtager ikke psykosocial behandling/farmakologisk behandling i 2012 eller har været indlagt med alkoholrelateret sygdom i Type C3: Personer, der i 2008 var i sygehusbehandling for en alkoholrelateret sygdom, som dør i perioden Type C1 Personer, der både i 2008 og 2012 var i sygehusbehandling for en alkoholrelateret sygdom Der er af denne type, der som de fleste andre typer er domineret af enlige danske mænd. For C1 er andelen af mænd dog over 70 %, og kun knap 18 % er gift eller samlevende i C1 har meget høje sundhedsomkostninger, både i form af lægemidler og sygehusomkostninger. Hans indkomst er lav og han er på førtidspension. Han er knap 47 år gammel. Det ses af Tabel i bilaget at C1 har meget høje sundhedsomkostninger i hele perioden, dog lidt lavere i årene Type C2 Personer, der i 2008 var i sygehusbehandling for en alkoholrelateret sygdom, men som ryger ud af systemet Type C2 er en knap 44-årig dansk mand, der bor alene. I løbet af perioden får han mindre og mindre kontakt til sundhedsvæsenet. Han har en svag og faldende tilknytning til arbejdsmarkedet, og en relativ lav indkomst. I sammenligning med de andre typer ændrer hans socioøkonomiske forhold sig ikke meget i perioden. Type C2 er beskrevet i Tabel 15 i bilaget. Type C3 Personer, der i 2008 var i sygehusbehandling for en alkoholrelateret sygdom, og som dør i perioden Type C3, som er dem fra population C, der er døde i perioden (i alt 3.020), minder i karakteristika om de personer, der var i behandling (psykosocial eller farmakologisk) i 2008, og som døde. Der er igen tale om en enlig dansk mand, og han har også i sammenligning med de øvrige døde meget høje sundhedsomkostninger. Han er med næsten 50 % sandsynlighed førtidspensionist. Han er 54,6 år gammel i Tabel 16 i bilaget beskriver type C3. 16

18 4. DISKUSSION Vi har i denne analyse valgt ikke at sammenligne med baggrundsbefolkningen. Det betyder også, at vi i realiteten ikke ved, hvad vi kan forvente i forhold til civilstand, årlig disponibel indkomst mv. Om end vi ikke har set på dette i en analytisk sammenhæng, er det tydeligt, at hele populationen af misbrugere adskiller sig fra baggrundsbefolkningen på en række afgørende punkter: De bor alene (dvs. de er ikke gift eller samlevende), de har en svag arbejdsmarkedstilknytning, de har meget kontakt til sundhedsvæsenet og har en lav årsindkomst. Alt dette gælder for hele den analyserede population, der i øvrigt har et overvældende flertal af mænd. Inden for hver af delpopulationerne har vi set på udviklingen og analyseret tre typiske udviklinger. I hver af delpopulationerne er det at ryge ud af systemet den hyppigst forekommende udvikling. Vi ved ikke præcis, hvad dette indebærer, men noget kunne tyde på, at de, der ryger ud af systemet klarer sig bedre end de, der ikke gør. Det er klart, at med et så forholdsvis lille tidsvindue, som vi har analyseret her, er det svært at beskrive langtidskonsekvenserne af misbrugsbehandling. Behandling med Antabus er forholdsvis udbredt. Vores population A indeholder også personer, der modtager andre præparater, men Antabus udgør langt størsteparten (godt 95 %). Vores analyse af udviklingen tyder på, at en del alkoholmisbrugere forbliver i antabusbehandling i mange år. Dette kan ses som tegn på, at patienterne ikke helbredes for deres alkoholafhængighed, men blot holder sig ædru ved medikamentel hjælp. En grundigere sammenligning mellem de tre populationer, end vi har foretaget her, forudsætter, at der kan korrigeres for forskelle mellem grupperne ved baseline, dvs. året før behandling. Fx kunne noget tyde på, at nogle af A erne tidligere har været B er. Det har vi ikke haft data til at analysere i denne undersøgelse. Vores deskriptive statistik tyder på, at der er nogle forskelle, især på personer i behandling (population A/B) og population C, men også mellem A og B indbyrdes. Et udvidet datasæt med flere års observationer vil give mulighed for at gå et spadestik dybere i forskellene på især population A og population B. 17

19 BILAG: TABELLER OVER TYPERNE Tabel 5. Udviklingen for type AX1 (personer, der var i antabusbehandling i 2008, og stadig er i farmakologisk behandling i 2012). N=5.932 Variabel Gennemsnitsalder, år 51,3 Procent mænd 67,6 Procent af dansk oprindelse 97,2 Procent der bor med partner 44,0 41,5 Procent med indlæggelser, somatik 23,6 22,8 24,0 24,6 27,1 Procent med indlæggelser, psykiatri 9,4 9,5 8,6 8,0 8,8 somatik 52,6 56,1 56,8 56,8 58,6 psykiatri 17,3 14,0 13,4 13,7 13,5 sygehusomkostninger, kr Procent med sygehuskontakt for psykotisk lidelse 12,4 10,0 9,0 9,7 9,5 Antal indløste recepter per person 35,8 36,2 38,5 41,5 43,9 lægemiddelomkostninger, kr Procent med recept på antidepressiv medicin 50,9 51,4 52,0 52,0 52,4 Procent i beskæftigelse 37,1 32,8 29,8 28,1 25,8 sygedagpenge i løbet af året 15,5 14,5 12,9 11,3 10,0 kontanthjælp 8,8 8,7 7,9 7,6 7,4 førtidspension 35,9 36,7 37,2 37,6 37,8 Procent på folkepension/efterløn 16,8 18,9 21,5 23,6 26,6 Gennemsnitlig indkomst, kr., under 30 år år over 60 år Gennemsnitlig kontanthjælp, kr., under 30 år år over 60 år Procent på arbejdsmarkedet (beskæftigede+arbejdsløse) 39,7 36,9 34,0 32,0 29,8 18

20 Tabel 6. Type AX2 (personer der var i antabusbehandling i 2008, men som ryger ud af systemet, og hverken er i misbrugsbehandling eller har haft alkoholrelaterede sygehuskontakter i 2012). N= Variabel Gennemsnitsalder, år 47,8 Procent mænd 69,4 Procent af dansk oprindelse 95,7 Procent der bor med partner 49,0 44,6 Procent med indlæggelser, somatik 22,2 20,6 19,8 19,5 18,0 Procent med indlæggelser, psykiatri 7,5 5,8 4,6 3,5 2,1 somatik 52,8 54,0 53,3 53,6 53,6 psykiatri 13,5 10,4 8,4 7,5 5,0 sygehusomkostninger, kr Procent med sygehuskontakt for psykotisk lidelse 8,0 6,1 5,0 4,8 3,4 Antal indløste recepter per person 23,9 23,8 24,9 26,1 26,7 lægemiddelomkostninger, kr Procent med recept på antidepressiv medicin 41,4 39,1 37,6 35,8 33,4 Procent i beskæftigelse 50,5 43,1 39,0 37,7 36,4 sygedagpenge i løbet af året 21,5 19,3 16,8 15,5 13,0 kontanthjælp 13,3 15,0 14,7 14,1 13,4 førtidspension 21,0 21,9 23,0 23,9 24,7 Procent på folkepension/efterløn 12,8 14,7 16,9 18,9 20,8 Gennemsnitlig indkomst, kr., under 30 år år over 60 år Gennemsnitlig kontanthjælp, kr., under 30 år år over 60 år Procent på arbejdsmarkedet (beskæftigede+arbejdsløse) 54,4 50,0 46,3 44,0 42,3 19

21 Tabel 7. Type AX3 (personer, der var i antabusbehandling i 2008, som dør i perioden ). N= Oplysninger fra dødsåret er ikke medtaget Variabel Gennemsnitsalder, år 57,4 Procent mænd 68,8 Procent af dansk oprindelse 97,6 Procent der bor med partner 36,4 Procent med indlæggelser, somatik 48,2 47,0 51,1 51,8 - Procent med indlæggelser, psykiatri 11,5 9,2 8,7 7,0 - somatik 67,5 70,7 71,6 72,8 - psykiatri 18,9 14,2 13,3 12,5 - sygehusomkostninger, kr Procent med sygehuskontakt for psykotisk lidelse 12,4 12,4 12,8 17,0 - Antal indløste recepter per person 57,8 66,4 77,8 97,1 - lægemiddelomkostninger, kr Procent med recept på antidepressiv medicin 54,6 56,0 56,3 55,4 - Procent i beskæftigelse 19,2 13,7 11,9 11,2 - sygedagpenge i løbet af året 14,1 11,5 10,0 7,6 - kontanthjælp 9,5 9,6 8,1 7,4 - førtidspension 36,8 38,3 37,1 35,0 - Procent på folkepension/efterløn 31,7 34,9 38,6 42,2 - Gennemsnitlig indkomst, kr., under 30 år år over 60 år Gennemsnitlig kontanthjælp, kr., under 30 år år over 60 år Procent på arbejdsmarkedet (beskæftigede+arbejdsløse) 22,8 17,7 16,1 14,7-20

22 Tabel 8. Udviklingen for type AY1 (personer, der var i anden farmakologisk behandling end Antabus i 2008 og stadig er i farmakologisk behandling i 2012). N=194 Variabel Gennemsnitsalder, år 50,1 Procent mænd 60,3 Procent af dansk oprindelse 95,9 Procent der bor med partner 45,9 38,7 Procent med indlæggelser, somatik 25,3 26,8 24,7 25,3 30,9 Procent med indlæggelser, psykiatri 13,4 12,4 12,9 9,3 12,9 somatik 63,9 60,8 64,4 63,4 65,5 psykiatri 23,7 19,1 19,6 18,6 18,0 sygehusomkostninger, kr Procent med sygehuskontakt for psykotisk lidelse 15,0 13,9 15,5 12,4 12,9 Antal indløste recepter per person 45,2 45,9 46,6 47,9 52,6 lægemiddelomkostninger, kr Procent med recept på antidepressiv medicin 60,8 57,2 57,7 59,3 60,8 Procent i beskæftigelse 39,7 38,1 32,5 30,9 26,3 sygedagpenge i løbet af året 13,9 14,4 14,4 10,8 11,3 kontanthjælp 11,3 7,7 7,7 6,7 6,2 førtidspension 34,5 36,6 39,2 38,7 39,7 Procent på folkepension/efterløn 13,9 14,4 16,0 17,5 21,7 Gennemsnitlig indkomst, kr., under 30 år år over 60 år Gennemsnitlig kontanthjælp, kr., under 30 år år over 60 år Procent på arbejdsmarkedet (beskæftigede+arbejdsløse) 41,2 40,2 36,1 34,5 29,9 21

23 Tabel 9. Type AY2 (personer, der var i anden farmakologisk behandling end Antabus i 2008, men som ryger ud af systemet, og hverken er i misbrugsbehandling eller har haft alkoholrelaterede sygehuskontakter i 2012). N=493 Variabel Gennemsnitsalder, år 50,5 Procent mænd 60,2 Procent af dansk oprindelse 96,3 Procent der bor med partner 50,9 43,2 Procent med indlæggelser, somatik 25,2 25,2 22,3 22,7 17,7 Procent med indlæggelser, psykiatri 11,6 8,5 5,9 6,3 1,8 somatik 63,5 60,0 58,4 61,1 60,7 psykiatri 20,5 15,4 11,0 11,2 4,5 sygehusomkostninger, kr Procent med sygehuskontakt for psykotisk lidelse 11,4 10,6 7,7 8,3 3,7 Antal indløste recepter per person 29,0 26,4 26,0 28,0 28,7 lægemiddelomkostninger, kr Procent med recept på antidepressiv medicin 56,0 52,9 47,1 45,2 41,8 Procent i beskæftigelse 49,1 43,0 39,8 38,1 33,9 sygedagpenge i løbet af året 21,9 18,7 17,7 14,6 12,0 kontanthjælp 14,2 13,8 13,2 12,2 12,2 førtidspension 19,3 20,5 23,3 24,5 25,0 Procent på folkepension/efterløn 14,2 17,4 19,3 21,5 26,0 Gennemsnitlig indkomst, kr., under 30 år år over 60 år Gennemsnitlig kontanthjælp, kr., under 30 år år over 60 år Procent på arbejdsmarkedet (beskæftigede+arbejdsløse) 54,2 49,3 45,8 41,8 38,3 22

24 Tabel 10. Type AY3 (personer, der var i anden farmakologisk behandling end Antabus i 2008, som dør i perioden ). N=143. Oplysninger fra dødsåret er ikke medtaget Variabel Gennemsnitsalder, år 54,1 Procent mænd 70,0 Procent af dansk oprindelse 93,7 Procent der bor med partner 40,6 Procent med indlæggelser, somatik 57,8 54,8 60,0 45,2 - Procent med indlæggelser, psykiatri 21,9 15,5 12,7 16,1 - somatik 77,3 78,6 74,6 74,2 - psykiatri 28,9 16,7 20,0 25,8 - sygehusomkostninger, kr Procent med sygehuskontakt for psykotisk lidelse 18,8 20,2 16,4 25,8 - Antal indløste recepter per person 53,0 60,3 71,0 71,0 - lægemiddelomkostninger, kr Procent med recept på antidepressiv medicin 62,5 63,1 69,1 64,5 - Procent i beskæftigelse 22,7 17,9 12,7 12,9 - sygedagpenge i løbet af året 13,3 14,3 10,9 12,9 - kontanthjælp 8,6 9,5 12,7 9,7 - førtidspension 43,8 48,8 43,6 54,8 - Procent på folkepension/efterløn 18,8 20,2 23,6 19,4 - Gennemsnitlig indkomst, kr., under 30 år år over 60 år Gennemsnitlig kontanthjælp, kr., under 30 år år over 60 år Procent på arbejdsmarkedet (beskæftigede+arbejdsløse) 25,8 19,1 20,0 16,1-23

25 Tabel 11. Type B1 (personer, der i 2008 var i psykosocial misbrugsbehandling, og som i 2012 er i farmakologisk behandling). N=911 Variabel Gennemsnitsalder, år 47,6 Procent mænd 67,6 Procent af dansk oprindelse 96,6 Procent der bor med partner 38,6 34,2 Procent med indlæggelser, somatik 37,4 32,9 30,0 31,6 35,7 Procent med indlæggelser, psykiatri 18,4 15,3 12,3 12,0 12,7 somatik 66,1 63,6 63,0 63,9 65,9 psykiatri 27,2 22,0 17,9 18,8 19,5 sygehusomkostninger, kr Procent med sygehuskontakt for psykotisk lidelse 11,4 8,6 7,9 8,3 7,9 Antal indløste recepter per person 22,7 23,8 25,9 27,9 31,1 lægemiddelomkostninger, kr Procent med recept på antidepressiv medicin 54,1 54,2 54,6 56,2 56,5 Procent i beskæftigelse 42,8 33,8 31,8 29,5 27,8 sygedagpenge i løbet af året 29,9 23,3 21,5 15,7 15,4 kontanthjælp 24,4 25,9 24,4 22,4 21,4 førtidspension 21,3 24,0 27,2 29,1 31,7 Procent på folkepension/efterløn 8,8 10,7 12,5 14,2 16,0 Gennemsnitlig indkomst, kr., under 30 år år over 60 år Gennemsnitlig kontanthjælp, kr., under 30 år år over 60 år Procent på arbejdsmarkedet (beskæftigede+arbejdsløse) 50,5 44,2 41,1 37,0 34,7 24

26 Tabel 12. Type B2 (personer der var i psykosocial behandling i 2008, men som ryger ud af systemet ) N=3.881 Variabel Gennemsnitsalder, år 44,9 Procent mænd 69,2 Procent af dansk oprindelse 94,3 Procent der bor med partner 38,4 Procent med indlæggelser, somatik 26,8 22,5 21,2 19,5 15,0 Procent med indlæggelser, psykiatri 12,1 7,9 6,0 4,5 1,1 somatik 63,6 57,2 52,4 51,8 51,3 psykiatri 20,5 13,2 10,3 8,9 3,9 sygehusomkostninger, kr Procent med sygehuskontakt for psykotisk lidelse 8,1 5,5 4,3 4,1 2,0 Antal indløste recepter per person 14,4 14,4 15,2 15,7 16,2 lægemiddelomkostninger, kr Procent med recept på antidepressiv medicin 40,1 37,7 36,7 34,2 31,6 Procent i beskæftigelse 47,1 38,1 35,0 35,2 34,6 sygedagpenge i løbet af året 30,7 25,3 19,2 16,7 13,6 kontanthjælp 32,4 34,5 33,1 32,1 29,5 førtidspension 12,4 14,5 16,6 18,7 20,8 Procent på folkepension/efterløn 6,0 7,2 8,4 9,6 11,2 Gennemsnitlig indkomst, kr., under 30 år år over 60 år Gennemsnitlig kontanthjælp, kr., under 30 år år over 60 år Procent på arbejdsmarkedet (beskæftigede+arbejdsløse) 55,9 49,2 45,5 43,9 41,9 25

27 Tabel 13. Type B3 (personer, der i 2008 var i psykosocial misbrugsbehandling, som døde i perioden ). N=761. Oplysninger fra dødsåret er ikke medtaget Variabel Gennemsnitsalder, år 50,2 Procent mænd 72,4 Procent af dansk oprindelse 96,5 Procent der bor med partner 29,7 Procent med indlæggelser, somatik 54,5 50,8 56,7 52,5 - Procent med indlæggelser, psykiatri 22,1 17,9 16,1 11,7 - somatik 76,7 75,7 74,0 79,0 - psykiatri 29,5 27,4 20,9 16,7 - sygehusomkostninger, kr Procent med sygehuskontakt for psykotisk lidelse 11,1 10,9 11,6 7,4 - Antal indløste recepter per person 31,2 36,8 46,7 67,9 - lægemiddelomkostninger, kr Procent med recept på antidepressiv medicin 48,5 49,0 51,3 54,9 - Procent i beskæftigelse 25,8 20,2 16,7 13,6 - sygedagpenge i løbet af året 29,5 21,8 16,1 13,0 - kontanthjælp 32,4 36,2 36,7 28,4 - førtidspension 26,3 29,2 32,2 38,3 - Procent på folkepension/efterløn 8,9 9,7 11,3 13,6 - Gennemsnitlig indkomst, kr., under 30 år år over 60 år Gennemsnitlig kontanthjælp, kr., under 30 år år over 60 år Procent på arbejdsmarkedet (beskæftigede+arbejdsløse) 37,0 30,3 23,6 20,4-26

28 Tabel 14. Type C1 (personer, der både i 2008 og i 2012 havde sygehuskontakt pga. alkoholrelateret diagnose). N=2.480 Variabel Gennemsnitsalder, år 46,6 Procent mænd 70,4 Procent af dansk oprindelse 93,7 Procent der bor med partner 23,3 17,7 Procent med indlæggelser, somatik 61,1 50,0 50,2 51,1 65,1 Procent med indlæggelser, psykiatri 37,4 31,4 28,2 27,3 35,5 somatik 76,4 72,1 70,6 72,7 77,5 psykiatri 58,7 41,9 37,4 37,7 53,3 sygehusomkostninger, kr Procent med sygehuskontakt for psykotisk lidelse 28,6 21,7 19,3 21,5 29,3 Antal indløste recepter per person 29,6 31,0 32,8 34,9 37,7 lægemiddelomkostninger, kr Procent med recept på antidepressiv medicin 44,0 44,1 44,9 44,1 43,4 Procent i beskæftigelse 21,0 14,2 12,0 10,0 8,5 sygedagpenge i løbet af året 20,2 16,3 11,7 10,2 9,0 kontanthjælp 28,1 27,3 25,6 24,2 23,0 førtidspension 40,1 44,4 47,2 49,9 52,5 Procent på folkepension/efterløn 7,3 8,4 9,6 11,2 12,7 Gennemsnitlig indkomst, kr., under 30 år år over 60 år Gennemsnitlig kontanthjælp, kr., under 30 år år over 60 år Procent på arbejdsmarkedet (beskæftigede+arbejdsløse) 27,4 21,5 18,1 15,6 13,3 27

29 Tabel 15. Type C2 (personer, der i 2008 havde sygehuskontakt pga. alkoholrelateret diagnose, men som ryger ud af systemet, og hverken er i misbrugsbehandling eller har haft alkoholrelaterede sygehuskontakter i 2012). N=7.728 Variabel Gennemsnitsalder, år 43,8 Procent mænd 63,7 Procent af dansk oprindelse 92,9 Procent der bor med partner 32,4 28,6 Procent med indlæggelser, somatik 52,2 32,1 27,9 26,2 20,6 Procent med indlæggelser, psykiatri 34,3 17,8 13,1 10,2 5,7 somatik 71,9 63,2 57,2 56,1 53,8 psykiatri 58,1 31,3 23,6 20,9 12,7 sygehusomkostninger, kr Procent med sygehuskontakt for psykotisk lidelse 28,7 17,7 13,6 12,8 8,0 Antal indløste recepter per person 24,3 25,2 26,8 28,6 29,6 lægemiddelomkostninger, kr Procent med recept på antidepressiv medicin 48,1 45,2 43,1 40,9 37,7 Procent i beskæftigelse 30,9 23,8 21,9 21,7 21,1 sygedagpenge i løbet af året 23,0 18,1 13,7 11,0 9,5 kontanthjælp 26,2 27,9 27,3 25,6 23,6 førtidspension 26,2 28,6 31,1 32,9 34,9 Procent på folkepension/efterløn 9,3 10,5 12,0 13,3 14,8 Gennemsnitlig indkomst, kr., under 30 år år over 60 år Gennemsnitlig kontanthjælp, kr., under 30 år år over 60 år Procent på arbejdsmarkedet (beskæftigede+arbejdsløse) 37,1 31,2 28,5 27,0 26,1 28

30 Tabel 16. Type C3 (personer, der i 2008 havde sygehuskontakt for alkoholrelateret sygdom, som døde i perioden ). N= Oplysninger fra dødsåret er ikke medtaget Variabel Gennemsnitsalder, år 54,6 Procent mænd 69,8 Procent af dansk oprindelse 95,7 Procent der bor med partner 26,9 Procent med indlæggelser, somatik 74,9 60,9 60,4 61,1 - Procent med indlæggelser, psykiatri 32,1 22,7 17,1 17,2 - somatik 79,9 77,3 74,1 76,9 - psykiatri 50,7 33,8 29,1 25,1 - sygehusomkostninger, kr Procent med sygehuskontakt for psykotisk lidelse 27,5 24,4 22,5 27,4 - Antal indløste recepter per person 50,3 59,7 71,2 90,4 - lægemiddelomkostninger, kr Procent med recept på antidepressiv medicin 47,8 48,0 51,6 52,3 - Procent i beskæftigelse 5,0 10,0 8,2 7,2 - sygedagpenge i løbet af året 16,3 12,3 9,1 8,8 - kontanthjælp 17,8 18,9 17,5 14,5 - førtidspension 40,8 43,0 43,2 47,1 - Procent på folkepension/efterløn 21,7 23,8 26,9 27,6 - Gennemsnitlig indkomst, kr., under 30 år år over 60 år Gennemsnitlig kontanthjælp, kr., under 30 år år over 60 år Procent på arbejdsmarkedet (beskæftigede+arbejdsløse) 20,4 15,5 12,5 11,2-29

31 REFERENCER 1. Hvidtfeldt UA, Hansen ABG, Grønbæk M, Tolstrup JS. Alkoholforbrug i Danmark: Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed, Nielsen AS, Becker U, Højgaard B, Lassen AB, Willemann M, Søgaard J, et al. Alkoholbehandling: en medicinsk teknologivurdering: Sundhedsstyrelsen, Center for medicinsk teknologivurdering København; Kjellberg J IR, Herbild L, Tybring C. KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL en registerbaseret analyse af kommunerens meromkostninger til overførselsindkomster, medfinansiering i sundhedsvæsenet og andre støttende foranstaltninger. København: Sundhedsstyrelsen, Kildemoes HW, Sørensen HT, Hallas J. The Danish national prescription registry. Scandinavian Journal of Public Health. 2011;39(7 suppl): Lynge E, Sandegaard JL, Rebolj M. The Danish national patient register. Scandinavian Journal of Public Health. 2011;39(7 suppl): Mors O, Perto GP, Mortensen PB. The Danish psychiatric central research register. Scandinavian Journal of Public Health. 2011;39(7 suppl): Pedersen CB, Gøtzsche H, Møller JØ, Mortensen PB. The Danish civil registration system. Dan Med Bull. 2006;53(4): Petersson F, Baadsgaard M, Thygesen LC. Danish registers on personal labour market affiliation. Scandinavian Journal of Public Health. 2011;39(7 suppl): Jensen VM, Rasmussen AW. Danish education registers. Scandinavian Journal of Public Health. 2011;39(7 suppl): Helweg-Larsen K. The Danish register of causes of death. Scandinavian Journal of Public Health. 2011;39(7 suppl): Andersen JS, Olivarius NDF, Krasnik A. The Danish national health service register. Scandinavian Journal of Public Health. 2011;39(7 suppl):