Alkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet
|
|
- Stine Fog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Alkoholområdet Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet
2 WHO: Global status report on alcohol 2011 DK
3 Alkohol: Overskridelse af Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse Kilde: Region Syddanmarks Sundhedsprofil 2010: Hvordan har du det?
4 4 Sundhedsprofil 2013
5 Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Juel K et al. Risikofaktorer og folkesundhed. SIF 2006
6 Alkohol og sygelighed Alkohol øger risikoen for: - Leversygdom (cirrose, cancer) - Kræft i mundhule, svælg, spiserør, lever, tyk- og endetarm - Brystkræft - Pankreatitis - Hjerneblødning - Afhængighed (+ en masse andet: Vold, ulykker, selvmord ) Alkohol kan sænke risikoen for: - Blodprop i hjertet - Slagtilfælde (iskæmisk stroke) - Åreforkalkning - Type 2-diabetes Genstandsgrænser for voksne. SST Alkohol og livsstilssygdomme. Ugeskr Læger 2007;169(40):3404
7 7
8 8
9 Relativ dødelighed Alkohol og risiko for at dø 1,8 Kræft Alle Hjertesygdom 1,6 Alkohol er associeret med >60 sygdomme 1,4 1,2 Drikkemønster betyder også noget binge er værre 1 0,8 0,6 0 < Alkohol, genstande per dag Boffetta et al, Epidemiology > 20 andre lignende studier
10
11 Færre og mindre ulykker Svækket immunforsvar: ½-2 måneder Blodmangel: 1 måned Øget stressreaktion: 1-4 uger Dårlig sårheling med betændelse og blødning: 2 måneder Flere komplikationer ved operation: 1 måned Vitaminmangel og proteinmangel: flere uger afhængig af kost Alkoholisk psykose: delvis bedring Demens: delvis bedring efter mange måneder Epilepsi: delvis bedring Katar og blødning: 1-2 uger Åreknuder: delvis bedring Lungebetændelse og tuberkulose: bedre forløb Fedtlever: ½-3 måneder Leverbetændelse: delvis bedring Skrumpelever: delvis bedring Pseudocushing: dage til uger Væske i bughulen: delvis bedring Diaré: 1-3 dage ( ) Menstruationsforstyrrelser: delvis bedring Nedsat fertilitet: delvis bedring Fosterskader: mindske udvikling af skader og bedre vækst Søvnforstyrrelser: flere måneder Forgiftning: 1-2 dage Abstinenser: ½-2 uger Kramper og delirium tremens: 1 uge Kræft i mundhule, svælg og strube: bedret forløb ( ) Vækst af bryster: delvis bedring Forhøjet blodtryk: 1-2 uger Forstyrrelse af hjerterytmen: 4 uger Forstørrelse af hjertet: delvis bedring Svag hjertemuskel: 1-3 måneder Mavekatar og -blødning: 1-2 uger Knogleskørhed med brud: < 6 måneder Bugspytkirtelbetændelse og sukkersyge: delvis bedring ( ) Nedsat potens, nedsat sædkvalitet: delvis bedring Fysiske fordele ved at holde op med at drikke - og den tid det tager før tilstandene normaliseres Alkohol - forebyggelse på sygehus, Nerveskader: mange måneder Svækkelse af muskler: flere måneder
12 Postoperativ sygelighed alkoholproblemer Alkoholforbrug > 5 genstande /dag (> genstandsgrænserne) Infektioner generelt (OR cirka 3) Lungekomplikationer (OR 2-5) Sårkomplikationer efter abdominalkirurgi (OR 2,5-5) Neurologiske komplikationer Forlænget indlæggelsestid. Storforbruger anbefales at være afholdenhed i mindst 4 uger før operation Alkohol, rygning og postoperative komplikationer, Sundhedsstyrelsen
13 13 Ønsker at sænke forbruget
14 Alkoholafhængighed er (også) en hjernesygdom 14
15 15
16
17 Lægens opgaver Opsporing Udredning og vurdering Behandling Visitation til andet regi 17
18 Spørg til alkoholvaner Det er relevant ved Helbredsundersøgelser Forebyggelseskonsultationer Første samtale med nye patienter Helbredssamtaler i øvrigt Der bør spørges til alkoholvaner ved Planlægning af graviditet og ved første graviditetsundersøgelse Symptomer eller sygdom, hvor alkohol kan være medvirkende eller forværre Henvisning til operation Formodning om alkoholproblem, Tegn på alkoholskade Traumer Hos børn/pårørende Ved uforklarede psykosomatiske symptomer spørges til alkohol i familien 18
19 Alkoholproblem: AUDIT-score 8
20 Diagnose i WHO s klassifikationssystem ICD-10 (F10.1) Skadelig brug Fysisk eller psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd) Skaden klart påviselig Varighed mindst en måned eller gentagne gange indenfor ét år Opfylder ikke kriterierne i F10.2 til F logy/definition1/en/
21 Diagnose i WHO s klassifikationssystem ICD-10 (F10.2) NB: et syndrom! logy/definition1/en/ Afhængighed defineres ved, at tre eller flere af de følgende punkter har været til stede i løbet af det sidste år: A. En stærk trang, eller følelse af tvang til at indtage alkohol B. Problemer med at kontrollere adfærd knyttet til indtagelsen; dvs. start / afslutning af drikkeperioden eller den indtagne mængde C. Fysiologisk abstinens, når brugen er blevet reduceret eller stoppet, visende sig ved: Karakteristisk abstinenssyndrom, eller Brug af beslægtet stof for at lette eller undgå symptomerne D. Tegn på tolerans dvs. at øgede doser alkohol er nødvendige for at opnå samme effekt som oprindeligt opnåedes ved lavere doser E. Den alkoholrelaterede adfærd spiller en mere og mere dominerende rolle, så andre interesser og lign. forsømmes. Stadig mere tid bruges på at skaffe eller indtage alkohol eller på at komme sig efter virkningen F. Fortsat indtagelse på trods af klare tegn på åbenbare skadelige konsekvenser
22 Udredning og vurdering Hvor stort er forbruget? Hvordan kan det karakteriseres diagnostisk? Er der abstinenssymptomer? Er der skader eller risiko for skade? Er der følgetilstande? Hvilke prøver er det evt relevant at tage? Er der partner/børn, der er påvirkede? Har patienten problemer på arbejde? 22
23 Abstinenssymptomer To eller flere af følgende symptomer udviklet indenfor få timer til dage efter ophør/nedsættelse Autonom hyperaktivitet (sved eller puls > 100) Øget håndtremor Søvnproblemer Kvalme eller opkastning Forbigående syns-, berørings- eller hørehall. Psykolotirisk agitation Angst, kramper 23
24 Behandling af abstinenser Benzodiazepiner. Chlordiazepoxid (Risolid) foretrækkes pga. den lange halveringstid. Lettere abstinenser: Risolid 10 mg: 1. dag: (60 mg) 2. dag: (50 mg) 3. dag (40 mg) 4. dag (30 mg) 5. dag (20 mg) 6. dag (0+0+1 (10 mg) 24
25 Behandling af abstinenser Sværere abstinenser: Risolid 25 mg dag: (125 mg/dag, i alt 15 tabletter) dag: (75 mg/dag, i alt 9 tabletter) dag (25 mg, i alt 3 tabletter) Doserne kan individualiseres. Aftal kontrol med få dages mellemrum. På grund af stoffets lange halveringstid kan der aftrappes med 1/3 af startdosis hver 3. dag (9 dages behandling). Husk tiamin og B-combin Kilde: Klinisk vejledning for almen praksis,
26 26 Behandling
27 Kort intervention, fx Spørg giv spørg (i stedet for giv-spørg-giv) Hvad gør du allerede hvad kan du gøre mere af? Rollnicks skalaer: På en skala fra 0-10, hvor vigtigt er det da for dig at ændre På en skala fra 0-10, i hvor høj grad tror du da, du kan ændre? Hvorfor [5] og ikke [1]? Hvordan komme højere? Hvordan kan jeg hjælpe? 27
28 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed 28
29 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed 2015 NKR metode: arbejdsgruppe, forskningsspørgsmål ( punktnedslag behandling, ikke organisation), referencegruppe Gennemgang af evidens (litteratur søgning): guidelines (Nice), systematisk review, primær studier Vurdering af kvaliteten af evidens Hvor godt virker behandlingen? Skadelige virkninger Samlet anbefaling (stærk, svag, for, imod, praksisanbefaling)
30 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed 12 PICO-spørgsmål Direkte relevant for almen praksis Superviseret disulfiram og samtale versus superviseret disulfiram Superviseret disulfiram og samtale versus samtale Acamprosat og samtale versus samtale Naltrexon og samtale versus samtale Nalmefen og samtale versus samtale Behandlingsvarighed: 3 måneder versus længere Efterbehandling versus ingen efterbehandling Øvrige Familieorienteret behandling versus individuel behandling Proffesionel rådgivning af pårørende til alkoholafhængige versus ingen professionel indsats Gruppe versus individuel behandling Døgnbehandling versus dagbehandling Community Reinforcement Approach versus standardbehandling til socialt udsatte
31 Samtalebehandling med superviseret disulfiram versus samtalebehandling alene? Evidensgrundlag 3 RCTs fra et systematisk review samt et studie fra den opdaterende søgning. I alt var n=829 Kvalitet af evidens Meget lav. Gavnlige og skadelige virkninger Tendens til flere afholdende dage hos de disulfiram-behandlede i behandlingsperioden og længere tid til første alkoholindtagelse. Der var en tendens til et højere alkoholindtag blandt de disulfirambehandlede i forhold til placebo. Ingen studier med rapportering om afholdenhed og alkoholmængde efter 1 år. Disulfiram-alkoholreaktion. Lever påvirkning. Anbefaling Anvend kun disulfiram sammen med samtalebehandling efter nøje overvejelse, da effekten af disulfiram på alkoholafhængighed er usikker, og der kan være bivirkninger ( ). Hvornår kan disulfiram være indiceret Fx til personer, der selv efterspørger behandlingen til at understøtte afholdenhed også efter endt samtaleforløb.
32 Superviseret behandling med disulfiram og samtaleforløb versus superviseret behandling med disulfiram? Evidensgrundlag Ingen evidens fundet Arbejdsgruppen overvejelser Superviseret behandling med disulfiram uden samtalebehandling kan ikke betragtes som en behandling, der afhjælper alkoholafhængighed Anbefaling Det er ikke god klinisk praksis at give superviseret disulfiram behandling uden samtidig at tilbyde et struktureret samtaleforløb til personer med alkoholafhængighed.
33 Samtalebehandling med acamprosat versus samtalebehandling alene? Evidensgrundlag 14 RCTs fra NICEs guideline og 3 RCTs fra den opdaterende søgning, n i alt=4094. Kvalitet af evidens Moderat/lav. Gavnlige og skadelige virkninger Acamprosat øger andelen af afholdende efter et års behandling og efter 1 års follow-up. Kognitiv terapi så ud til at understøtte denne effekt. Almindelige bivirkninger ved acamprosat er diarré og kvalme. Skal tages 3 gange dagligt. Anbefaling Tilbyd acamprosat som supplement til samtalebehandling til alkoholafhængige ( ). Hvornår kan acamprosat være særlig velegnet Acamprosat bør primært overvejes som støtte til alkoholafhængige personer, der ønsker afholdenhed fremfor reduktion i alkoholforbruget. Det ser ud til, at personer med craving eller angst som fremtrædende symptomer vil have særlig gavn af behandling med acamprosat.
34 34
35 Samtalebehandling med naltrexon versus samtalebehandling alene? Evidensgrundlag 26 RCTs fra NICEs guideline og et RCT fra den opdaterende søgning, n i alt=4.181 Kvalitet af evidens Moderat. Gavnlige og skadelige virkninger Naltrexon mindsker sandsynligvis den samlede alkoholmængde, der indtages under en drikkeepisode og øger antallet af patienter, der er afholdende efter tre måneder. Der synes ikke være en effekt på afholdenhed efter længere tids opfølgning. Bivirkninger ved behandling med naltrexon er almindelige. Anbefaling Overvej at tilbyde naltrexon som supplement til samtalebehandling til alkoholafhængige ( ). Hvornår kan naltrexon være indiceret Naltrexon sammen med samtalebehandling kan være relevant til alkoholafhængige, der ikke har afholdenhed som målsætning. Personer med tidlig debut af alkoholafhængighed og familiær disposition kan have særlig gavn af naltrexon.
36 Samtalebehandling med nalmefen versus samtalebehandling alene? Evidensgrundlag Evidensgrundlaget bestod af tre RCTs fra et systematisk review og yderligere tre RCTs fra den opdaterende søgning, n=2393. Kun rapporteret få af de kritiske outcome. Kvalitet af evidens Meget lav. Gavnlige og skadelige virkninger Der var ikke evidens for, at nalmefen sammen med struktureret samtale øger sandsynligheden for afholdenhed eller nedsatte alkoholindtaget sammenlignet med struktureret samtale alene. Bivirkninger. Anbefaling Anvend kun nalmefen sammen med samtalebehandling efter nøje overvejelse, da effekten af nalmefen er usikker, og der kan være bivirkninger ( ). Hvornår kan nalmefen være indiceret Nalmefen kan være relevant for en mindre gruppe af alkoholafhængige, som har et stort alkoholindtag og ikke har et ønske om afholdenhed, som opfylder kriterier for, men ikke har abstinenssymptomer, og ikke har psykiatrisk comorbiditet.
37 Behandlingsvarighed: 3 måneder versus længere behandling? Evidensgrundlag Evidensgrundlaget bestod af et RCT, n=230 samt et review, hvor der blev udført en indirekte sammenligning af effekt mellem studier af kortere og længere varighed. Kvalitet af evidens Meget lav. Gavnlige og skadelige virkninger Der var en lille tendens til mere frafald ved 6 måneder frem for 3 måneders behandling, hvilket er forventeligt. Der var ingen forskel på brug af alkohol efter 6 måneder. Anbefaling Overvej at planlægge struktureret alkoholbehandling af 3 måneders varighed. Herefter kan der aktivt tages stilling til, om der fortsat er behov for yderligere struktureret behandling ( )..
38 Efterbehandling versus ingen efterbehandling (professionel)? Evidensgrundlag Evidensgrundlaget bestod af fire RCTs fra et systematisk review. Kvalitet af evidens Lav. Gavnlige og skadelige virkninger Der var en tendens til, at flere patienter, der fik efterbehandling, i højere grad var afholdende end de, der fik en fortsat standard behandling. Anbefaling Overvej at tilbyde efterbehandling efter et struktureret alkoholbehandlingsforløb til alle alkoholafhængige ( )..
39 Indholdet i specialiseret behandlingen Behandlingsgaranti, gratis, mulighed for anonymitet Behandling af abstinenser Fokus på børn Motiverende samtaler Udredning Individuelle og /eller gruppesamtaler, oftest indenfor den kognitive referenceramme. Familiebehandling/inddragelse Farmakologisk behandling (antabus, acamprosat, evt naltrexon) Behandlingen er oftest ambulant, - kan være dagbehandling, i sjældne tilfælde døgnbehandling. NB: støtte til pårørende, også selvom den drikkende ikke er i behandling 39
Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en
Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og
Læs mereHVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER?
HVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER? Anette Søgaard Nielsen, Cand Phil, PhD Projektdirektør, Psykiatrien i Region Syddanmark, Lektor, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet
Læs mereKonsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse
Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag til
Læs mereen handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug
SAMTALER OM ALKOHOL I HVERDAGEN en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug Primært målrettet borgere over 65 år men kan anvendes bredt til voksen-målgruppen Formålet med handleguiden
Læs mereKonsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414
Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere
Læs mereKonsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214
Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED Quick guide Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling til personer med alkoholafhængighed med en familie.
Læs mereAlkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet
Alkoholområdet Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet Alkoholforbrugets udvikling over tid i Danmark Alkoholforbrugets udvikling over tid
Læs mereKonsekvenser af et stort alkoholforbrug og redskaber til systematisk opsporing?
Konsekvenser af et stort alkoholforbrug og redskaber til systematisk opsporing? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk
Læs mereMedicin i alkoholbehandlingen
Medicin i alkoholbehandlingen Vingsted 230518 Ulrik Becker Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse
National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk
Læs mereFysiske konsekvenser. Lederkursus, Middelfart 25. april 2012 WHO. Alkohol er en vigtigere årsag til helbredsproblemer og tidlig død end for eksempel
Fysiske konsekvenser Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereEN LILLE ÉN OM ALKOHOL
EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og
Læs mereklinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Kontaktperson Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 København S nkrsekretariat@sst.dk +4572227400 Sponsorer / Finansiering Sundhedsstyrelsen
Læs mereNational klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution
National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,
Læs mereRedskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:
Læs mereEN LILLE ÉN OM ALKOHOL
EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin
Læs mereaf alkoholafhængighed
National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereklinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Kontaktperson Sundhedsstyrelsen, Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67, 2300 København S nkrsekretariat@sst.dk +4572227400
Læs mereTILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING
TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING 2017 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Læs mereRedskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder
Læs mereTILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling
TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med
Læs mereTEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16. Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus
TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16 Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit
Læs mereMål- og Strategiproces
Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)
Læs mereSOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN
SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk
Læs mereAlkoholmisbrug: Symptomer, konsekvenser og hvad man kan gøre ved det. Min phd. Program
Alkoholmisbrug: Symptomer, konsekvenser og hvad man kan gøre ved det Dorthe Grüner Nielsen, læge, ph.d. studerende Mail: dgnielsen@health.sdu.dk Enheden for Klinisk Alkoholforskning Min phd undersøger
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi
Læs mere4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning
4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereInformation om alkohol og helbred
Information om alkohol og helbred Sundhedsfremme og forebyggelse Marts 2016 LUS Lidt om alkohol og helbred Alkohol er et rusmiddel, som bør omgås med forsigtighed. Øl, vin, snaps, bitter, cider, drinks
Læs mereHar du patienter med alkoholproblemer?
Har du patienter med alkoholproblemer? Information til hjemmesygeplejersker om alkoholmisbrug, antabus og abstinenser Glostrup Har du patienter med alkoholproblemer? Om mennesker med overforbrug eller
Læs mereALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)
ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering
Læs mereMiddelfart den 22. april Alkoholepidemiologi
Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)
Læs mereSpot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark
Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan
Læs mereNy kampagne skal få flere i alkoholbehandling
Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,
Læs mereAd hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed
Medicintilskudsnævnet Den 4. november 205 Sagsnr: 20505674 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed Baggrund Sundhedsstyrelsen
Læs mereHvordan håndteres patienter med kendt alkoholproblematik i almen praksis?
Hvordan håndteres patienter med kendt alkoholproblematik i almen praksis? Af Jonas Marschner, Anne Søndergaard, Marie Nygård Fogh og Ditte Skovgaard March Vejleder: Jette Kolding Kristensen 1 Indledning
Læs mere1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant
1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed i ATC-gruppe N07BB
Til Virksomheden Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed i ATC-gruppe N07BB Vi har revurderet tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed i ATC-gruppe N07BB, der per
Læs mereHøringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Alkoholfagligt Forum Alkohol og Samfund Centerlederforeningen Danske Patienter Dansk Psykolog Forening Dansk
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereOpsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed.
National klinisk retningslinje for udredning og af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse (NKR nr. 32) Fokuserede spørgsmål, endelig version Indhold Opsporing 2 Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1).
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereDanskerne kender ikke kommunernes behandlingsgaranti
Ny alkohol kampagne: Danskerne kender ikke kommunernes behandlingsgaranti Størstedelen af de danskere, der drikker for meget, lever et aktivt liv med job, familie og venner. Men bag den ofte pæne facade
Læs mereVORES ALKO HOLD NING
VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereMålepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereAmbulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering
Ambulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering Bjarne Elholm, Forskningssyplejeske. Alkoholenheden, Hvidovre Hospital Vejledere: Nete Hornnes, MPH, Forskningscenteret, Hvidovre
Læs mere15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model
15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave
Læs mereStatus for alkoholbehandlingen i Danmark
Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital
Læs mereNordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol
Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol Den forebyggende samtale om alkohol erfaringer fra Frederikshavn kommune. Side 2 Hvem er jeg Rebekka Vestergaard Larsen Sygeplejerske i 12 år Arbejdet
Læs mereTEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereVi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress
K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere
Læs merePP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ
Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs
Læs merePsykiatri KRAMHÅNDBOGEN
Psykiatri KRAMHÅNDBOGEN Se Karina i filmen om kost. [BILLEDE 1 af personer, der samtaler] Livsstilssamtalen LIVSSTILSSAMTALEN I KRAM-håndbogen får du inspiration til samtaler med patienten om kost, rygning,
Læs merePatientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion
Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%
Læs mereSygeplejersken kan trænge ind til misbrugeren
/ 2017 27. februar 01 TRIALOG Sygeplejersken kan trænge ind til misbrugeren DE RETTE TIL AT TAGE DEN SVÆRE ALKOHOLSAMTALE SIDE 20 ALKOHOLAFHÆNGIGE ER OVERALT SIDE 24 EN ALKOHOLMYTE: RYGRAD SOM EN REGNORM
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereHvad indebærer god behandling af alkoholproblemer? Associate Professor Anette Søgaard Nielsen University of Southern Denmark
Hvad indebærer god behandling af alkoholproblemer? Associate Professor Anette Søgaard Nielsen University of Southern Denmark ansnielsen@health.sdu.dk. Først og fremmest: Hvad er det, vi skal behandle?
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereNational klinisk retningslinje for alkoholbehandling
National klinisk retningslinje for alkoholbehandling Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v2.1 published on 02.02.2016 Sundhedsstyrelsen 1 of 97 National klinisk retningslinje
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereÆldre og alkohol. v. Adjunkt Randi Bilberg
Ældre og alkohol v. Adjunkt Randi Bilberg Disposition Generel tilgang til alkohol herefter specifik på ældre Problemstillinger, som et udtryk for alkoholmisbruget fysiske og psykiske Alkoholbehandlingen
Læs mereAktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet
Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning
Læs mereHvad sker der i dansk alkoholbehandlingsforskning?
Hvad sker der i dansk alkoholbehandlingsforskning? Et oplæg til TrygFonden om en strategisk satsning Lars Iversen, professor em., dr med Januar 2016 Strategisk oplæg til TrygFonden 1. Hvorledes er udviklingen
Læs mereTIDLIG INDSATS HVORFOR?
ALKOHOL/RUSPROBLEMER Opsporing, tidlig indgriben og forebyggelse Rudersdal Kommune. Kursusforløb 2013-2014 I rusens skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar
Læs mereRUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1
RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller
Læs mereGiv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Selandia Park 4-4100 Ringsted Tlf. 70 70 22 18 - www.selandiaklinikken.dk SK patientinformation KRAM vers1 070417 KOST Forekomsten af fedme i
Læs merePsykosocial behandling Alkohollederkurset, april Anette Søgaard Nielsen Behandlingscenter Odense
behandling Alkohollederkurset, 24-27. april 2012 Anette Søgaard Nielsen Behandlingscenter Odense Motivationsøgende behandling Motivationsøgende behandling (MI & MET) har moderat effekt som selvstændigt
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereUDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol
Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens
Læs mereSalget af alkohol per indb. > 14 år
Alkohol er ikke en almindelig handelsvare National Alkoholkonference 2016 200116 Ulrik Becker Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre
Læs mereVelkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling
Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der
Læs mereFYLDER ALKOHOL FOR MEGET?
FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? Få hjælp hos Lænke-ambulatorierne Lænke-ambulatorierne varetager blandt andet alkoholbehandlingen for mange af kommunerne på Sjælland LÆNKE-AMBULATORIERNES TILBUD Vores tilbud...
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereKULTUR & SAMFUND KULTUR & SAMFUND. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning
Dansk Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 1 INDHOLD KAP 1 Er din sundhed dit eget valg? 03 KAP 2 Opfattelser og virkelighed 07 KAP 3 Fællesskab og forskellighed 08 KAP 4 Alkohol og reklamer 10
Læs mereStatus for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed
Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet
Læs mereDe nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse
De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse Cand.psych. og Ph.D.studerende Pernille Pinderup Min baggrund Cand.psych. ved Aarhus Universitet,
Læs mereVELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE
VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mereSundhedsstyrelsen: Nye tal er på vej - forhåbentlig foreligger inden et år
30. Maj 2018 Indland - DR Trods indsats for milliarder: Ingen kender antallet af alkoholikere og deres børn Organisationer kritiserer forældede målinger af omfanget af alkoholmisbrug. Sundhedsstyrelsen:
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereForankring i Faxe Kommune
Forankring i Faxe Kommune Alkoholforebyggelse i kommunen Sundhedsstyrelsens slutkonference den 10. januar 2012 Ved borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Hvad er status? Fakta om Faxe Kommune Overskridelse
Læs mereAlkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling
Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereNår en borger drikker... Temadag om alkohol
Når en borger drikker. Temadag om alkohol v/ alkoholkonsulenterne Marianne Peter, marpe@odense.dk Helene Foss Kjeldsen, hekj@odense.dk Omfanget I bedes alle rejse jer Alle der ALDRIG: Har været bekymret
Læs mere