Early Warning evaluering

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND, RESULTATER OG ANBEFALINGER... 3 1.1 Baggrund...3 1.2 Resultater...5 1.2.1 DEL I Deltagerprofil...5 1.2.2 DEL II - Basisgruppen...6 1.2.3 DEL III Effektmåling...8 1.3 Anbefalinger...9 2. METODEBESKRIVELSE... 11 3. DEL 1 - DELTAGERPROFIL BESKRIVELSE AF EARLY WARNING DELTAGERE... 12 Figur 3.1. Antal tilmeldte virksomheder* til Early Warning opgjort på månedsbasis, november 2007 september 2010... 13 Figur 3.2. Andel af vejledte Early Warning virksomheder, konkurser og firmaer fordelt på regioner... 14 Figur 3.3 Branchefordeling for Early Warning vejledte, konkurser og den generelle erhvervsstruktur/konkursstatistik fordelt på hele landet... 15 Figur 3.4 Early Warning vejledte på kontakttidspunkt, konkurser og den generelle erhvervsstruktur fordelt på levetid... 16 Figur 3.5 Virksomhedstype Early Warning og den generelle erhvervsstruktur alle erhverv... 17 Figur 3.6 Branchefordeling for Early Warning vejledte fordelt på region/væksthus... 18 4. DEL 2 - BASISGRUPPEN... 19 Figur 4.2. Early Warning virksomheders status - opgjort efter branche oktober 2010... 21 Figur 4.3 Early Warning virksomheders status opgjort efter alder oktober 2010... 22 Figur 4.4 Early Warning virksomheders status opgjort efter antal ansatte oktober 2010... 23 Figur 4.5 Early Warning virksomheders status opgjort efter virksomhedsform oktober 2010... 24 Figur 4.6 Early Warning virksomheders status opgjort efter region oktober 2010... 25 5. VIRKSOMHEDSGRUPPERINGER... 26 Tabel 5.1 Nøgletal for udvalgte virksomhedsgrupper, 2008.... 27 Figur 5.1 Early Warning virksomheders status opgjort efter bestyrelsesform oktober 2010... 28 Tabel 5.2 Omsætning fordelt efter ejerform og bestyrelse... 28 Figur 5.2 Salgsindeks, 2007K1-2010K3, Prof. bestyrelse, Øvrige selskaber og enkeltmands, 2007 = 100 29 1

Figur 5.3 Værdiindeks, 2007K1-2010K3, Prof. bestyrelse, Øvrige selskaber og enkeltmands, 2007 = 100... 30 Figur 5.4 Early Warning virksomheders status opgjort efter krisekarakter oktober 2010... 31 Figur 5.5 Salgsindeks, 2007K1-2010K3, Pludseligt problem, Længerevarende problem og ikke angivet problem, 2007 = 100... 32 Figur 5.6 Værdiindeks, 2007K1-2010K3, Pludseligt problem, Længerevarende og ikke angivet, 2007 = 100... 33 6. VURDERING AF DE VEJLEDTE VIRKSOMHEDERS UDVIKLINGSPOTENTIALE... 34 Tabel 6.1 Nøgletal (2008) for virksomheder i Early Warning opgjort efter driftsvurdering og status... 35 Figur 6.2 Early Warning, andelen af aktive fordelt på driftsvurdering... 36 Figur 6.2 Early Warning, andelen af aktive fordelt på driftsvurdering... 36 Figur 6.3 Early Warning, omsætning i virksomhedsgrupper opdelt på driftsvurdering og status... 37 Figur 6.4 Early Warning, værditilvækst i virksomhedsgrupper opdelt på driftsvurdering og status... 38 Figur 6.5 Early Warning, eksport opgjort efter driftsvurdering og status... 39 7. DEL 3 - EFFEKTMÅLING... 40 Tabel 7.1 Salgs-, værdi- og eksportindeks 2007-2010* for basisgruppen og kontrolgruppen, 2008=100.. 41 Tabel 7.2 Nøgletal for kontrolgruppe og basisgruppe 2010... 42 Tabel 7.2 Nøgletal for kontrolgruppe og basisgruppe 2010... 42 Tabel 7.3 Effektvurdering for omsætning, værditilvækst og eksport 2009-2010*... 42 Tabel 7.4 Samlet gæld til det offentlige på fogedområde 92 (konkurs) og antal virksomheder under konkurs ultimo 2009 og 2010... 43 Figur 7.1 Kvalitativ konkursanalyse, opgjort efter anbefaling... 44 8. BILAG... 45 2

1 BAGGRUND, RESULTATER OG ANBEFALINGER 1.1 Baggrund Early Warning der er etableret af Erhvervs- og Byggestyrelsen i slutningen af 2007 har til formål at sikre, at kriseramte virksomheder får gratis adgang til kompetent rådgivning og sparring. Ordningen der har inspiration fra et lignende tiltag i Holland - er baseret på vejledning fra konsulenter i Danmarks fem væksthuse. Derudover er der i tilknytning til Early Warning gradvist opbygget en gruppe af frivillige rådgivere, der også fungerer som vejledere og sparringspartnere for de involverede virksomheder. De frivillige rådgivere bidrager med ledelseserfaring fra en række forskellige brancher. I marts 2010 udgjorde de frivillige rådgivere over 120 kvalificerede personer, mens væksthusene stillede 14 erfarne konsulenter til rådighed. Det er Væksthus Midtjylland, der organiserer og styrer den nationale indsats i tæt samarbejde med de resterende væksthuse samt Erhvervs- og Byggestyrelsen. Early Warnings fokusområder Early Warning har to primære fokusområder i forhold til kriserådgivning. Disse områder skal på kort sigt sikre At flere kriseramte virksomheder overlever og At de virksomheder, der står overfor lukning, skal lukke hurtigere og med mindre gæld end virksomheder, der ikke er med i ordningen. Samtidigt skal effektive lukninger gøre det nemmere for ejere at starte op igen. Der er yderligere to afledte effekter på længere sigt, nemlig At ordningen skal bidrage til at forstærke den danske iværksætterkultur, hvor kriser og konkurser er en accepteret del af det drive virksomhed i Danmark, og på længere sigt At ordningen skal bidrage til, at Danmark får flere vækstiværksættere. Evalueringen vil tage afsæt i de to primære fokusområder 1 og 2, da det vurderes, at det i øjeblikket er for tidligt at sige, i hvor høj grad de afledte fokusområder 3 og 4 er opfyldt. Finanskrisen satte gang i Early Warning Finanskrisen, der tog fart i anden halvdel af 2008, har i høj grad præget erhvervsbetingelserne for den store underskov af små og mellemstore danske virksomheder. Rekordmange konkurser i dansk erhvervsliv fra anden halvdel af 2008 og frem til slutningen af 2010 har især ramt den meget store gruppe af nye virksomheder, der blev etableret i vækstårene frem til og med 2007. Det har betydet, at tilstrømningen til Early Warning af kriseramte små- og mellemstore virksomheder, herunder særlig helt nye iværksættervirksomheder, har været stor. Krisens uforudsigelighed og omfang afspejler sig klart i antallet af henvendelser til Early Warning. Efter en lidt træg start i første halvdel af 2008 kom der for alvor gang i henvendelserne i fjerde kvartal 2008, og december samme år er fortsat den enkelte måned der - med 90 henvendelser - tegner sig for den største tilstrømning. Nødlidende virksomheder, men også virksomheder gearet til vækst, stod pludseligt med radikalt ændrede markedsvilkår. 3

I perioden 2007 til 2008 søgte 342 virksomheder vejledning hos Early Warning. Langt den overvejende del af disse virksomheder søgte vejledning i sidste kvartal af 2008. Af de 342 virksomheder var 199 fortsat aktive i oktober 2010. Det vil sige, at 42 procent af de virksomheder, der søgte vejledning i 2007 og 2008, efterfølgende er ophørt. I 2009 søgte 650 virksomheder om hjælp hos Early Warning, og det niveau ser umiddelbart ud til at blive opretholdt i 2010, hvor 512 virksomheder har fået hjælp i perioden frem til medio oktober. Af de 650 virksomheder, der søgte hjælp i 2009, var 410 virksomheder fortsat aktive i oktober 2010. Med andre ord er 37 procent af virksomhederne, der søgte vejledning i 2009, ophørt medio oktober 2010. Andelen må dog forventes at stige yderligere. Siden programmets start har Early Warning frem til oktober 2010 hjulpet 1504 virksomheder. Alene de mange henvendelser viser tydeligt, at programmet opfattes som relevant af målgruppen. Af de 1504 virksomheder var en tredjedel (497) ophørte medio oktober 2010. En statusopgørelse ultimo 2010 i SKATs registre viste, at 215 Early Warning virksomheder var under konkursbehandling. I forhold til det samlede antal virksomheder under konkursbehandling i Danmark på 8806 virksomheder, udgør Early Warning virksomhederne med andre ord en beskeden andel. Evalueringens design og metode Evalueringen af Early Warning tager afsæt i tre sammenhængende delmålinger. Første delmåling tager udgangspunkt i samtlige virksomheder, der har gjort brug af ordningen siden opstarten i 2007. Formålet med denne måling er at vise, i hvor høj grad ordningen er anvendt af de kriseramte danske virksomheder. Kortlægningen viser, om der er regionale og branchemæssige forskelle, om det er en særlig gruppe virksomheder, der gør brug af ordningen - for eksempel virksomheder i en udsat branche, virksomheder drevet under en særlig ejerform, små eller mellemstore virksomheder, unge eller ældre virksomheder, mv. For at vurdere om ordningen dækker alle områder af dansk erhvervsliv, sammenlignes det samlede antal virksomheder, der har gjort brug af Early Warning ordningen, både med den generelle erhvervsstruktur i landets regioner og med de virksomheder, der er gået konkurs i løbet af 2009 og 2010. De konkursramte virksomheder er medtaget, da det vurderes, at de afspejler programmets målgruppe. Anden del af evalueringen tager afsæt i en vurdering af, hvordan forløbet har været for de virksomheder, der har deltaget i programmet, og hvad virksomhedernes status er i dag. I denne del af evalueringen fokuseres der på en beskrivelse af såvel de virksomheder, som forsat er i drift og de virksomheder, der er ophørte. Virksomhederne vil blive kortlagt med udgangspunkt i samme variabler som ovenfor nævnte, altså branchetilhørsforhold, regional placering, virksomhedens alder og størrelse. Beskrivelsen af virksomhedernes forløb og økonomiske status tager udgangspunkt i en række kvalitative vurderinger foretaget af væksthusene. Det kan for eksempel være en vurdering af, om årsagen bag henvendelsen skyldes et længerevarende bagvedliggende ledelsesproblem hos virksomheden, eller om der er tale om et pludseligt opstået problem. Endvidere er det registreret, om virksomheden har en professionel bestyrelse, og om virksomheden har været henvist til det frivillige rådgivningsnetværk. I tredje del af evalueringen udarbejdes forskellige indikatorer, der giver et billede af effekten af Early Warning ordningen. Her vil de vejledte virksomheder blive sammenlignet med en tilfældig udtrukket kontrolgruppe fra Danmarks Statistiks generelle firmastatistik. Kontrolgruppen matcher de vejledte virksomheder på en lang række erhvervsdemografiske variable. Effekten angives med udgangspunkt i de overlevende virksomheder i de to grupper. 4

Der vil ligeledes blive gennemført en kvalitativ vurdering af, hvor stor en andel af de konkursramte virksomheder, der er genstartet i en ny konstruktion. Endelig opgøres den samlede gæld til det offentlige i samtlige de konkursramte virksomheder under Early Warning. Denne opgørelse sammenlignes både med samtlige konkursramte virksomheders gæld til det offentlige ultimo 2010 og med en gruppe af virksomheder, der afspejler Early Warnings målgruppe. 1.2 Resultater 1.2.1 DEL I Deltagerprofil I delmåling I gennemføres en erhvervsdemografisk kortlægning af de i alt 1504 virksomheder, der har søgt vejledning under Early Warning programmet. Formålet er at vise, i hvor høj grad programmet når ud til landets kriseramte virksomheder. Programmet har vist sin relevans med en stor tilstrømning af virksomheder med reelle problemer. Siden programmets start i 2007 har 1504 virksomheder søgt hjælp hos Early Warning. Krisens omfang og uforudsigelighed har betydet, at det især er i slutningen af 2008 og fremefter, at tilstrømningen af kriseramte virksomheder har været markant. Antallet af henvendelser blev således tredoblet fra tredje kvartal 2008 til fjerde kvartal 2008. Med 90 henvendelser er december 2008 fortsat den måned, hvor der er registreret den største tilstrømning af kriseramte virksomheder til programmet. Programdeltagerne afspejler med få undtagelser i høj grad de små og mellemstore virksomheder i dansk erhvervsliv dog med en overrepræsentation af fremstillingsvirksomheder. En gennemgang af de 1504 vejledte virksomheder viser, at den typiske vejledte virksomhed er enten et enkeltmandsfirma eller et anpartsselskab. I forhold til den generelle erhvervsstruktur er der en underrepræsentation af enkeltmandsvirksomheder, men denne gruppe af virksomheder udgør alligevel 42 procent af alle vejledninger. Anpartsselskaber er omvendt overrepræsenteret og tegner sig for 37 procent af de vejledte virksomheder. De vejledte virksomheder tilhører oftest én af følgende brancher: Handel og transport, Industri, Bygge og anlæg eller Erhvervsservice. I forhold til den generelle erhvervsstruktur, er der forholdsvist mange industri-virksomheder blandt de vejledte. Den typiske vejledte virksomhed er forholdsvis ung sammenlignet med såvel den generelle erhvervsstruktur som konkursramte virksomheder. Næsten en tredjedel af de vejledte virksomheder er mellem 0 og 2 år på det tidspunkt virksomheden første gang tager kontakt til Early Warning. I den generelle erhvervsstruktur og blandt de konkursramte virksomheder er det kun henholdsvis 18 og 15 procent af virksomhederne, der kan henføres til samme alderskategori. Stort vejledningspotentiale i Hovedstadsregionen Kortlægningen af de vejledte virksomheder viser, at Hovedstadsregionen er underrepræsenteret i antallet af vejledninger, når man sammenligner med den generelle erhvervsstruktur og i særdeleshed, når man sammenligner med Hovedstadsregionens andel af konkurser. Mere end 40 procent af alle konkursramte virksomheder har hovedsæde i Hovedstadsregionen, mens kun 21 procent af alle vejledninger er placeret samme sted. Det indikerer, at der er et stort vejledningspotentiale i Hovedstadsregionen. Sammenlignet med den generelle erhvervsstruktur og konkursstatistikken har Early Warning en repræsentativ tilstrømning i de øvrige fire regioner udenfor Hovedstadsregionen. Inden for hver region afspejler tilstrømningen til Early Warning i høj grad branchesammensætningen i regionen. Det vil sige, at der i Hovedstadsregionen er forholdsvis mange vejledninger indenfor erhvervsområder som Information og kommunikation og Erhvervsservice, mens de traditionelle erhverv som Industri, Bygge og anlæg, mv. er 5

stærkere repræsenteret i de øvrige regioner. Nordjylland skiller sig i øvrigt ud med en forholdsvis stor tilstrømning af virksomheder indenfor Hotel og restaurationsbranchen. 1.2.2 DEL II - Basisgruppen I evalueringens anden del tages der udgangspunkt i ialt 780 virksomheder, der udgør basisgruppen. Virksomhederne i basisgruppen har henvendt sig til Early Warning i perioden fra programmets start i 2007 og frem til og med tredje kvartal 2009. Virksomhederne er udvalgt ud fra tre kriterier, nemlig 1) at virksomhederne var aktive i 2008, 2) at virksomhederne havde søgt vejledning inden 1. oktober 2009 og endelig, 3) at vejledningsforløbet var afsluttet. De tre kriterier sikrer, at der mulighed for at gennemføre en egentlig effektmåling, hvor virksomhedernes økonomiske præstationer i perioden fjerde kvartal 2008 til tredje kvartal 2009 følges ét år frem - denne periode dækker hovedparten af de vejledte virksomheder, der indgår i basisgruppen. Den økonomiske kortlægning af de 780 vejledte virksomheder viser, at der er tale om et repræsentativt udsnit af de danske små- og mellemstore virksomheder. De vejledte virksomheders omsætning, indtjening, eksport og størrelse målt på både omsætning og beskæftigelse afspejler gruppen af små- og mellemstore virksomheder i den generelle erhvervsstruktur. Størrelsesmæssigt ligner de vejledte virksomheder også de konkursramte virksomheder i dansk erhvervsliv. Karakteristika for overlevende og lukkede virksomheder Evalueringen har opgjort, om de vejledte virksomheder på statustidspunktet i oktober 2010 er i fortsat drift, eller om virksomhederne er ophørte. En række egenskaber karakteriserer virksomhederne i forhold til driftsstatus, eksempelvis: De ældste virksomheder er mest modstandsdygtige. Overlevelsesraten blandt virksomheder inden for serviceerhvervene, fx. Information og kommunikation, Finansiering og forsikring mv. er højere end inden for de traditionelle erhverv som Hotel og restauration, Handel og transport samt Bygge og anlæg. De brancher der blev hårdest ramt af finanskrisen er Bygge og anlæg samt Hotel og restauration, hvor henholdsvis 48 og 44 procent af de vejledte virksomheder efterfølgende er lukket. Der er ikke de store regionale forskelle i overlevelsesrater, dog skiller Nordjylland sig ud ved en overlevelsesrate på 67 procent, hvor landsgennemsnittet ligger på 61 procent. Af mere overraskende resultater viser analysen, at virksomhedsstørrelse målt på antal ansatte ikke har betydning for overlevelsesmulighederne, og At overlevelsesandelen er lavest blandt virksomheder drevet i selskabsform. Kompetent vurdering af virksomhedernes situation herunder vurderinger af overlevelsespotentialet og problemernes karakter. Væksthusenes detaljerede, kvalitative vurdering af de vejledte virksomheders økonomiske og ledelsesmæssige situation har givet mulighed for en opdeling af virksomhedstyper i forhold til eksempelvis problemets karakter, om virksomhederne har professionel bestyrelse, deres driftssituation, mv. Væksthusene har samtidig givet en kontant vurdering af de enkelte virksomheders overlevelsesmuligheder, og det har derfor været muligt at gennemføre en kortlægning af de enkelte virksomhedsgruppers udvikling inden for ovenfornævnte økonomiske parametre. 6

Den økonomiske udvikling i de 780 virksomheder, der indgår i basisgruppen, viser krisens omfang og ikke mindst pludselighed. Den samlede omsætning øges gennem 2007 og topper i 2. kvartal 2008 umiddelbart inden, finanskrisen sætter ind. Fra 2. kvartal 2008 og blot halvandet år frem til 1. kvartal 2010 mere end halveres den samlede omsætning. Fra 1. kvartal 2010 og frem til 3. kvartal er der dog igen tale om en svag omsætningsfremgang. Langt den største del af omsætningstabet kan henføres til virksomheder, der efterfølgende er lukket. Kriseramte virksomheders problemer stikker dybere end finanskrisen Væksthusene har på baggrund af både den økonomiske og ledelsesmæssige situation i de vejledte virksomheder givet en vurdering af virksomhedens overlevelses- og udviklingspotentiale. Væksthusenes vurdering af problemets karakter hos de vejledte virksomheder viser sig at være en realistisk indikation af, hvordan virksomheden senere udvikler sig. Den økonomiske kortlægning af de forskellige virksomhedsgruppers udvikling viser, at det er virksomheder med længerevarende problemer, der oftest må lukke og i det hele taget udvikler sig økonomisk mindst gunstigt. Hele 42 procent af virksomhederne med længerevarende problemer måtte efterfølgende lukke. Denne virksomhedsgruppe tegnede sig i 2007 for 50 procent af den samlede omsætning blandt alle de vejledte virksomheder i basisgruppen. Andelen var faldet til kun 30 procent i 2010. I modsætning til ovennævnte virksomhedsgruppe står virksomhedsgruppen med et pludseligt opstået problem. Her overlevede 72 procent af virksomhederne, og deres samlede andel af omsætningen er øget fra omkring 19 procent i 2007 til godt 28 procent i 2010. Restgruppen, hvor væksthusene ikke har foretaget en egentlig vurdering af problemets karakter, har en overlevelsesrate mellem de øvrige grupperinger på 62 procent. De meget forskellige udviklingsforløb for de tre grupperinger, pludseligt opstået problem, længerevarende problem og ikke oplyst problem, viser, at væksthusene har foretaget en kompetent vurdering af virksomhedens overordnede økonomiske og ledelsesmæssige situation. Især virksomheder med et pludseligt opstået problem har draget fordel af programmets hjælp. Det vurderes, at netop denne gruppe virksomheder i høj grad afspejler programmets målgruppe. Realistisk vurdering af overlevelsesmulighederne Væksthusene har vurderet de vejledte virksomheders muligheder for at fortsætte driften. Der er en markant forskel i de forskellige virksomhedsgruppers bidrag til den samlede omsætning i perioden fra 2007 til 2010. I de virksomheder hvor væksthusene vurderer, at virksomhederne bør fortsætte driften, og hvor virksomhederne fortsat er i live, findes klart den største omsætning i hele perioden. Til gengæld falder omsætningen markant fra 4. kvartal 2008 til 2. kvartal 2009 for gruppen af virksomheder, hvor anbefalingen var drift, men hvor virksomhederne efterfølgende måtte lukke. Det virker til, at krisens omfang og betydning kom bag på alle, og der er i de første vejledninger i 2008 en tendens til en overvurdering af virksomhedernes overlevelsesevne. Det er især en mindre gruppe af store eksportvirksomheder, der er blevet hårdt ramt af krisen med store tab i både omsætning og eksport. En del af disse konkursramte virksomheder er dog blevet genskabt i en ny selskabskonstruktion. Overordnet set er der tale om en realistisk vurdering af virksomhedernes driftspotentiale i og med, at 76 procent af de virksomheder, der vurderes til at have mulighed for fortsat drift var aktive i 3. kvartal 2010. 7

Derudover er en forholdsvis stor del af de konkursramte virksomheder i netop denne gruppe blevet rekonstrueret. Blandt de virksomheder hvor vurderingen fra væksthusene var lukning, er 7 ud af 10 virksomheder efterfølgende lukket ned. Overordnet set har denne gruppe i hele perioden kun haft en ringe økonomisk betydning. Virksomheder med professionelle bestyrelser udvikler sig markant bedre end de øvrige Gennemgangen af de vejledte virksomheder viser, at virksomheder med professionelle bestyrelser øger andelen af den samlede omsætning blandt alle virksomheder i basisgruppen fra 18 procent i 2007 til 25 procent i 2010. En relativ stor del af virksomhederne med professionelle bestyrelser har haft problemer, der er karakteriseret som værende længerevarende, hvilket i sig selv burde reducere andelen af virksomheder med en professionel bestyrelse og især deres økonomiske bidrag målt på omsætning og værditilvækst. Generelt skal det bemærkes, at faldet i omsætningen ophører for alle virksomhedsgrupperinger i basisgruppen i begyndelsen af 2010, hvorfra der kan spores en spirende vækst i omsætning og eksport. Udviklingen kan blandt andet forklares med, at en stor del af den mistede omsætning og eksport kan henføres til virksomheder, der måtte lukke i løbet af 2009. 1.2.3 DEL III Effektmåling I evalueringens tredje del gennemføres effektmålingen. Her sammenlignes basisgruppen med en tilfældigt udtrukket kontrolgruppe fra Danmarks Statistiks registre, der matcher basisgruppen på en række erhvervsdemografiske variable. Det vurderes i evalueringen, at perioden 2008 til 2010 er en så ekstrem periode hvad angår virksomhedslukninger og konkurser, at det er vanskeligt at formulere et egentligt mål for en rimelig overlevelsesandel for de kriseramte virksomheder. Det har ligeledes været vanskeligt ved udarbejdelse af kontrolgruppen at afspejle den selektionsskævhed, der naturligt opstår, når kriseramte virksomheder - ud fra deres egen opfattelse henvender sig og anmoder om hjælp. Det betyder reelt, at antallet af virksomhedslukninger har været vanskeligt at fange ved udarbejdelsen af kontrolgruppen. Effektvurderingen kompliceres yderligere af, at en del af de konkursramte virksomheder under Early Warning efterfølgende er blevet rekonstrueret. Den første delmåling kortlægger derfor alene udviklingen i de overlevende virksomheders præstationer frem til tredje kvartal 2010. Denne del er baseret på en sammenligning af den økonomiske udvikling i basisgruppen og kontrolgruppen før, under og efter vejledningen i væksthusene. Anden del af effektmålingen præsenterer en totalopgørelse af den samlede gæld til det offentlige i alle virksomheder under konkursbehandling og gælden i de virksomheder, der har søgt vejledning under Early Warning. Opgørelsen suppleres med en sammenligning af Early Warning virksomhederne med gruppen af de konkursramte virksomheder, der kan betragtes som reelle virksomheder. Den gennemsnitlige gæld pr. virksomhed i Early Warning sammenlignes med de øvrige gruppers gæld til det offentlige, der er opgjort i SKATs registre ultimo 2010. På baggrund af sammenligningen beregnes ordningens nettoprovenu i form af forskellen mellem gruppernes gæld. Overlevende Early Warning virksomheder præsterer bedre end overlevende virksomheder i kontrolgruppen året efter vejledning For at sikre, at effektmålingen tager udgangspunkt i en sammenlignelig population, fokuseres der alene på udviklingen i de overlevende virksomheder blandt de vejledte og i kontrolgruppen. Her viser væksttallene, at de overlevende Early Warning virksomheder er udsat for en markant omsætningsnedgang i forhold til 8

kontrolgruppen i det år, hvor de søger vejledning. Året efter vejledningen indhenter Early Warning virksomhederne det tabte i forhold til kontrolgruppen. Effektmålingen viser, at Early Warning virksomhederne har en samlet meromsætning på 164 mio. kr. og en merværditilvækst på 99 mio. kr. i forhold til kontrolgruppen, der omvendt har en relativt lidt højere eksport året efter vejledningen. Early Warning ordningen sikrer nettoprovenu ved lavere gæld til offentlige Finanskrisen og de rekordmange konkurser i 2010 medførte, at den samlede gæld til det offentlige i virksomheder under konkursbehandling blev øget fra 5,4 til 8,2 milliarder fra 2009 til 2010. Den gennemsnitlige gæld til det offentlige i virksomheder under konkurs kan opgøres til 932.000 kr. ultimo 2010. Ud af de 1504 virksomheder under Early Warning var der 215 virksomheder under konkurs ultimo 2010. Den gennemsnitlige gæld i disse virksomheder udgjorde 751.000 kr. pr. virksomhed. Det vil sige en gæld, der ligger næsten 20 pct. under gennemsnitsvirksomheden. Hvis Early Warning virksomhederne havde haft samme gæld som alle virksomheder, ville den samlede gæld ligge på cirka 200 mio. kr. Ordningen giver med andre ord et nettoprovenu på knap 40 mio. kroner i reduceret gæld til det offentlige. Denne reduktion dækker Early Warning ordningens samlede tilskud, der ultimo 2010 kan opgøres til 25 mio. kr. Det vurderes i evalueringen, at Early Warning virksomhederne adskiller sig fra den samlede bestand af virksomheder under konkurs. Den samlede bestand består af nogle få meget store konkurser og et stort antal meget små konkurser. En direkte sammenligning er derfor foretaget på, hvad man kan betragte som reelle virksomheder, hvilket her er defineret som virksomheder med både ansatte og omsætning op til konkurstidspunktet. En sammenligning af konkursramte virksomheder under Early Warning med de reelle virksomheder under konkurs viser fortsat et nettoprovenu i ordningen. Opgørelsen skal fortolkes med stor varsomhed, men under de givne antagelser kan nettoprovenuet opgøres til godt 30 millioner kr. Hvis alle reelle konkursramte virksomheder havde samme gæld som Early Warning virksomhederne kunne staten indkassere en gevinst på cirka 911 millioner kr. Der er med andre ord et stort potentiale i ordningen. Mange rekonstruktioner blandt de største konkursramte virksomheder i Early Warning En kvalitativ vurdering af de konkursramte virksomheders fortsatte virke viser, at 34 procent af de konkursramte selskaber, der har fået en driftsvurdering af Early Warning, efterfølgende bliver rekonstrueret. Til sammenligning gælder det kun for 11 procent af de virksomheder, der ikke har fået en driftsvurdering. 1.3 Anbefalinger Det kan konkluderes, at Early Warning programmet i vid udstrækning har nået sine kortsigtede mål. Programmet har vist sin relevans alene ved den store tilstrømning. De overlevende virksomheder, der har søgt rådgivning, har klaret sig bedre end en tilfældigt udvalgt kontrolgruppe året efter vejledningens ophør. Og ikke mindst er målsætningen om lavere gæld til det offentlige ved virksomhedskonkurser efterlevet. På den baggrund er det naturligt, at anbefale programmets videreførelse. Early Warning ordningen er en relativ ny erhvervspolitisk satsning, og de langsigtede effekter er det vanskeligere at udtale sig om, men det anbefales, at der efterfølgende gennemføres en kortlægning af, om ordningen på sigt er med til at skabe flere overlevende virksomheder, flere genstartere blandt ejerne, der er 9

gået konkurs, og om der skabes flere vækstvirksomheder. Dette kan blandt andet gennemføres ved at følge ejerne bag de lukkede og konkursramte virksomheder i Danmarks Statistiks registre. Det anbefales, at der fremadrettet arbejdes videre med en samkørsel af SKATs registre over gæld til det offentlige og Danmarks Statistiks Konkursstatistik. Det vil være muligt at få en præcis opgørelse af konkursramte virksomheders gæld til det offentlige opgjort på årsbasis. En forudsætning for en sådan kortlægning er, at der opretholdes en detaljeret registrering af de vejledte virksomheders økonomiske situation. Det vurderes at være en væsentlig positiv sideeffekt af Early Warning programmet, at det på sigt kan give et unikt vidensbidrag til forståelsen af kriseramte virksomheders muligheder, udfordringer og udviklingspotentiale og samtidig en mere nuanceret forståelse af de konkursramte virksomheder. Det vurderes, at Early Warning programmets interne CRM-system fungerer hensigtsmæssigt, og at der kun er behov for enkelte justeringer. De fortsatte registreringer vil give mulighed for løbende at vurdere de vejledte virksomheders udvikling, herunder udviklingen i de konkursramte virksomheders gæld til det offentlige. Det anbefales yderligere, at der foretages en vurdering af, om ressourcerne anvendes optimalt. En forholdsvis stor gruppe virksomhedsvejledninger er reelt rettet mod små virksomheder med en begrænset samfundsøkonomisk betydning. Et større fokus på de større virksomheder kan muligvis give et højere bidrag enten i form af fortsat vækst, rekonstruktioner eller reduktion af virksomhedernes gæld til det offentlige. Det har i forbindelse med evalueringen været vurderet, at det frivillige rådgivningsnetværk ikke i tilstrækkelig omfang var indarbejdet i den periode, hvorfra de vejledte virksomheder - til brug for effektanalysen - blev udtrukket. Det anbefales derfor, at der efterfølgende gennemføres en kortlægning af effekten af det frivillige rådgivningsnetværk målt på de samme økonomiske parametre, som i den gennemførte evaluering. Det anbefales endeligt, at der fokuseres mere på det uudnyttede vejledningspotentiale i landets forskellige regioner. 10

2. METODEBESKRIVELSE Nedenstående figur 2.1 beskriver fremgangsmåden vedrørende udvalg og validering af data til brug for effektanalysen. Uddybende beskrivelse af fremgangsmåden findes i bilag 1, mens en mere detaljeret gennemgang af de anvendte statistikker findes i bilag 2. Figur 2.1. Dataindsamling og validering 1) 1574 virksomheder med problemer henvender sig til de fem væksthuse og registreres i væksthusenes interne CRM-system 2) Væksthusene foretager en intern vurdering og sender eventuelt virksomhederne videre til det frivillige rådgivningsnetværk under Early Warning 3) estatistik får adgang til virksomhedsoplysninger i CRM-systemet og sender (simultant) data videre til: a. Danmarks Statistik b. Businessview/Soliditet 4) Ikke-identificerede virksomheder køres op mod CVR-registeret for at få en historik for virksomhederne og dubletter samt forkerte registreringer fra Early Warnings CRM-system frasorteres 5) 1504 vejledte virksomheder identificeres og sammenlignes med a. Den generelle erhvervsstruktur i Danmark og b. Konkursramte virksomheder i 2009 og 2010 6) estatistik identificerer en basisgruppe på 780 virksomheder til brug for effektmålinger 7) Basisgruppen sendes til Danmarks Statistik, der identificerer en kontrolgruppe, der matcher på fem udvalgte erhvervsdemografiske variable 8) estatistik sammenligner basisgruppen og kontrolgruppen med udgangspunkt i de virksomheder, der fortsat var aktive ved evalueringstidspunktet dvs. tredje kvartal 2010 9) 1504 CVR-numre sendes til SKAT, hvor gælden til det offentlige i virksomheder under konkurs beregnes ultimo 2010 11

3. DEL 1 - DELTAGERPROFIL BESKRIVELSE AF EARLY WARNING DELTAGERE De 1504 vejledte Early Warning deltagere beskrives og sammenlignes med den generelle erhvervsstruktur og konkursramte virksomheder, ud fra erhvervsdemografiske variabler. Figurliste: Figur 3.1. Antal tilmeldte virksomheder til Early Warning virksomheder på månedsbasis november 2007 september 2010 Figur 3.2. Andel af vejledte Early Warning virksomheder, konkurser og firmaer fordelt på regioner Figur 3.3 Branchefordeling for Early Warning vejledte, konkurser og den generelle erhvervsstruktur/konkursstatistik fordelt på hele landet Figur 3.4 Early Warning vejledte på kontakttidspunkt, konkurser og den generelle erhvervsstruktur fordelt på levetid Figur 3.5 Virksomhedstype Early Warning og den generelle erhvervsstruktur alle erhverv Figur 3.6 Branchefordeling for Early Warning vejledte fordelt på region/væksthus 12

Figur 3.1. Antal tilmeldte virksomheder* til Early Warning opgjort på månedsbasis, november 2007 september 2010 * Det skal bemærkes, at en større gruppe virksomheder ikke har en registreringsdato. Disse virksomheder er trukket ud af denne opgørelse. Tilstrømningen af virksomheder til Early Warning topper i december 2008 med 90 tilmeldinger på én måned. Antallet af tilmeldinger falder herefter, men forbliver på et forholdsvist højt niveau gennem 2009, hvor mellem 30 og 60 virksomheder tilmelder sig Early Warning hver måned. I starten af 2010 er der igen et voksende antal tilmeldinger og januar 2010 alene tegner sig for 80 tilmeldinger, mens februar 2010 har godt 70 tilmeldinger. Den kraftige vækst i antallet af tilmeldinger i slutningen af 2008 viser, at finanskrisen rammer mange virksomheder pludseligt og hårdt, hvorefter der hurtigt etableres kontakt til Early Warning. Det andet højdepunkt i antallet af tilmeldinger i starten af 2010 kan muligvis tilskrives, at en gruppe af virksomheder efter længere tids kamp kaster håndklædet i ringen og indser, at de har brug for hjælp. Danske virksomheder reagerer hurtigt, da finanskrisen gør sit indtog Early Warning programmet viser sin berettigelse. 13

Figur 3.2. Andel af vejledte Early Warning virksomheder, konkurser og firmaer fordelt på regioner 45% 40% 35% 40% 30% 31% 25% 20% 21% 26% 23% 21% 23% 21% 15% 10% 5% 12% 11% 8% 18% 15% 13% 18% 0% Hovedstadsregionen Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Early Warning Alle virksomheder Konkursstatistik Kilde: Beregninger baseret på Danmarks Statistik Generel Firmastatistik og Konkursstatistikken. Bemærk, at fordelingen af antal konkurser er opgjort uden kategorien uoplyste virksomheder. Fordelingen af vejledte Early Warning virksomheder er nogenlunde jævn over hele landet. Flest vejledninger findes i Midtjylland (26 procent), Syddanmark (23 procent) og Hovedstadsregionen (21 procent). Derefter følger Sjælland og Nordjylland med henholdsvis 18 procent og 12 procent. Sammenlignet med den danske erhvervsstruktur er det tydeligt, at de vejledte virksomheder i Hovedstaden er underrepræsenteret i forhold til den generelle andel af firmaer i denne del af landet. Næsten hvert tredje firma er placeret i Hovedstadsregionen, mens det kun er hver femte af de vejledte virksomheder, der er tilknyttet Early Warning i Hovedstaden. Konkursstatistikken fra 2009 viser også, at det er Hovedstadsregionen, der står for langt den største andel af konkurser i Danmark. Selv når man korrigerer for konkurser i uoplyste brancher findes 40 procent af de konkursramte virksomheder i Hovedstadsregionen. I Midtjylland og Syddanmark udgør konkurserne henholdsvis 21 procent og 18 procent. Sammenligningen indikerer, at der i Hovedstadsregionen er et stort vejledningspotentiale. 14

Figur 3.3 Branchefordeling for Early Warning vejledte, konkurser og den generelle erhvervsstruktur/konkursstatistik fordelt på hele landet 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Early Warning Konkursstatistik Alle virksomheder Kilde: Beregninger baseret på Danmarks Statistik Generel Firmastatistik og Konkursstatistikken. Bemærk at Landbrug kun består af de mindre erhvervsgrupper Skovbrug og Fiskeri, da det vurderes, at de traditionelle landbrugserhverv ikke er en del af målgruppen. Branchefordelingen blandt de virksomheder der er blevet vejledt af Early Warning viser, at Handel og transport dominerer med næste en tredjedel af det samlede antal vejledninger. Derefter følger de traditionelle erhverv som Industri og Bygge og anlægssektoren. Blandt servicevirksomhederne udgør Erhvervsservice og Øvrige personlige servicefag med henholdsvis 17 og 8 procent langt den største del af vejledningerne. Områder som Finansiering og ejendomshandel fylder omvendt relativt lidt blandt de vejledte virksomheder med to procent. Branchefordelingen blandt de vejledte virksomheder afspejler nogenlunde branchefordelingen i den generelle erhvervsstruktur. Der er dog enkelte afvigelser, blandt andet inden for netop Finansiering og ejendomshandel, hvor man finder godt 15 procent af de danske virksomheder og samtidigt en relativ stor andel af de konkursramte virksomheder. Det skal her bemærkes at en stor del af virksomhederne i såvel den generelle erhvervsstatistik som konkursstatistikken ligger inden for brancher, der ikke umiddelbart kan karakteriseres som programmets målgruppe, eksempelvis Boligudlejning. Til gengæld er andelen af vejledte virksomheder inden for Industri og Handel og transport relativt højere end andelen af virksomheder inden for denne branche i den generelle erhvervsstruktur. I forhold til konkursstatistikken er Early Warning virksomhederne underrepræsenteret inden for de konjunkturfølsomme brancher som Bygge og anlæg samt Finansiering og ejendomshandel. Early Warning virksomhederne afspejler med få undtagelser den generelle erhvervsstruktur. 15

Figur 3.4 Early Warning vejledte på kontakttidspunkt, konkurser og den generelle erhvervsstruktur fordelt på levetid 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 44% 42% 31% 29% 25% 23% 18% 20% 20% 19% 15% 15% 0-2 år 3-5 år 6-10 år Over 10 år Early Warning Alle virksomheder Konkursstatistik Kilde: Beregninger baseret på specialkørsler på Generel Firmastatistik og udtræk fra Konkursstatistikken. Aldersfordelingen på kontakttidspunktet for virksomheder, der har søgt vejledning, er væsentlig anderledes end aldersfordelingen for de danske firmaer generelt set og for de konkursramte virksomheder. Der er tale om en relativ stor andel helt unge virksomheder, der søger vejledning. Det vil sige virksomheder etableret i perioden 2007 2010. For de konkursramte virksomheder i 2009 og 2010 er det tydeligt, at den store tilgang af nyetableringer i perioden 2005-2007 har medført mange sårbare virksomheder i aldersgruppen 3 til 5 år. Denne aldersgruppe tegner sig for 44 procent af alle konkurser. For de vejledte virksomheder er det derimod de helt unge mellem 0 og 2 år, der udgør den største gruppe med 31 procent af alle vejledninger. Sammenlignet med konkursstatistikken, står de yngste virksomheder derimod kun for 15 procent af alle konkurser. Blandt de ældre virksomheder er fordelingen mere ensartet. 15 procent af de vejledte og 19 procent af de konkursramte virksomheder ligger i denne kategori. Den generelle firmastatistik tegner et noget anderledes billede af virksomhedspopulationen. Blandt de reelle firmaer i 2008 er langt den største gruppe 10 år eller ældre. Denne aldersgruppe udgør 42 procent af samtlige firmaer. Blot 18 procent er mellem 0 og 2 år, mens andelen af virksomheder mellem 3 og 5 år samt 6 og 10 år ligger på 20 procent. En relativ stor andel af de vejledte virksomheder er to år eller yngre på kontakttidspunktet. 16

Figur 3.5 Virksomhedstype Early Warning og den generelle erhvervsstruktur alle erhverv 60% 50% 53% 40% 42% 37% 30% 20% 24% 10% 0% 14% 10% 8% 6% 4% 3% Enkeltmandsfirma Interessentskab mv. Aktieselskab Anpartsselskab Andre Alle Erhverv Early Warning Kilde: Danmarks Statistik beregninger baseret på Generel Firmastatistik. Fordelingen af virksomhedstyper blandt vejledte virksomheder i hele landet viser, at andelen af anpartsselskaber blandt de vejledte virksomheder er noget større (37 procent) end andelen af anpartsselskaber i den generelle erhvervsstruktur (24 procent). Omvendt er der en lidt lavere andel af enkeltmandsfirmaer (42 procent) blandt de vejledte virksomheder. I den generelle erhvervsstruktur er andelen af denne type virksomheder 53 procent. Early Warning programmet har relativt flere virksomheder drevet i selskabsform end personligt ejede firmaer. 17

Figur 3.6 Branchefordeling for Early Warning vejledte fordelt på region/væksthus 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Et kig på branchefordelingen opgjort på regioner/væksthuse og efter den nye DB07-inddeling viser regionale forskelle, der afspejler de forskellige erhvervsstrukturer i henholdsvis Hovedstadsregionen og resten af landet. Handel og transport er samlet set den største branchegruppe i hele landet, men med Sjælland, Midtjylland og Syddanmark som de tre regioner, hvor branchen fylder mest blandt de vejledte. Hovedstadsregionen har til gengæld en langt større andel af vejledte virksomheder inden for Erhvervsservice og Information og kommunikation end resten af landet. I Hovedstadsregionen udgør disse to branchegrupperinger omkring en tredjedel af de vejledte virksomheder. Til sammenligning udgør brancherne kun omkring hver femte virksomhed i resten af landet. Nordjylland adskiller sig fra de øvrige regioner ved en meget stor andel af vejledte virksomheder inden for Hoteller og restauration. Også de traditionelle brancher som Industri samt Bygge og anlæg er overrepræsenteret i Nordjylland, der til gengæld har forholdsvis få vejledninger inden for Erhvervsservice. De vejledte virksomheder afspejler i høj grad den regionale branchestruktur. 18

4. DEL 2 - BASISGRUPPEN Udvælgelsen af virksomheder til brug for effektmåling (basisgruppen) blandt de registrerede Early Warning henvendelser er sket med baggrund i, at vejledningsforløbet er afsluttet, og at der er gået en tilpas periode i forhold til registreringen af vejledningseffekten. Af de 1504 virksomheder, er der 780 virksomheder, der opfylder kravene. Nedenstående figur 4.1 forklarer arbejdet og processen med at identificere benchmarkgruppen. Figur 4.1. Procesbeskrivelse, udvælgelse og identifikation af benchmarkgruppe Ud fra 1504 virksomheder identificerer estatistik en basisgruppe, som sendes til Danmarks Statistik. Basisgruppen på 780 virksomheder er identificeret efter følgende kriterier: a. Virksomheden skal have været i kontakt med EW før 1.10.2009 b. Virksomhedens sag med EW skal være afsluttet c. Virksomheden skal have været aktiv i 2008 I afsnit 4-6 identificeres særlige virksomhedsgrupperinger i basisgruppen. Disse virksomhedsgruppers økonomiske præstationer beskrives. I afsnit 7 gennemføres den egentlige effektmåling, hvor den økonomiske udvikling i de overlevende virksomheder i basisgruppen sammenlignes med en kontrolgruppe, der er dannet af Danmarks Statistik og de konkursramte virksomheders gæld til det offentlige fastsættes. De enkelte faser af effektmålingen er detaljeret beskrevet i indledningen til afsnit 7. 19

Afsluttede Early Warning vejledninger status er opgjort og beskrevet ud fra erhvervsdemografiske variable. Virksomhederne, hvor vejledningerne er afsluttet, opgøres efter variabler som branche, alder, geografisk placering og bestyrelsesform. Virksomhederne er opdelt i aktive og ophørte virksomheder. Figurliste: Figur 4.1. Procesbeskrivelse, udvælgelse og identifikation af benchmarkgruppe Figur 4.2. Early Warning virksomheders status - opgjort efter branche oktober 2010 Figur 4.3 Early Warning virksomheders status opgjort efter alder oktober 2010 Figur 4.4 Early Warning virksomheders status opgjort efter antal ansatte oktober 2010 Figur 4.5 Early Warning virksomheders status opgjort efter virksomhedsform oktober 2010 Figur 4.6 Early Warning virksomheders status opgjort efter region oktober 2010 20

Figur 4.2. Early Warning virksomheders status - opgjort efter branche oktober 2010 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 100% 39% 61% 48% 52% 42% 44% 58% 56% 27% 73% 17% 83% 40% 60% 29% 71% Ophørte Aktive Opdelt på de enkelte brancher, er det især Finansiering og ejendomshandel med 83 procent samt Information og kommunikation med 73 procent, der fortsat har en høj andel af aktive virksomheder ved udgangen af 2010. Modsat har brancher som Bygge og anlæg (52 procent) samt Hoteller og restauration (56 procent) den laveste andel af vejledte virksomheder, der fortsat er aktive i oktober 2010. Samlet set er det 61 procent af de vejledte virksomheder i basisgruppen, der fortsat er aktive i oktober 2010. Fire ud af ti virksomheder er ophørte ved udgangen af 2010. Der er forholdsvis beskedne branchemæssige udsving blandt de store branchegrupperinger. 21

Figur 4.3 Early Warning virksomheders status opgjort efter alder oktober 2010 100% 90% 80% 22% 70% 60% 50% 40% 51% 49% 42% 58% 38% 62% 78% 30% 20% 10% 0% 0-2 år 3-5 år 6-10 år 10+ år Ophørte Aktive Det er de yngste virksomheder, som er tilknyttet Early Warning, der har den laveste aktivitetsrate. Således er under halvdelen (49 procent) af de vejledte iværksættervirksomheder fortsat aktive i oktober 2010. Omvendt er hele 78 procent af de vejledte virksomheder, der er ældre end 10 år, fortsat aktive i 2010. Imellem de to yderpunkter ligger virksomheder på 3 til 5 år med en andel af aktive på 58 procent og virksomheder på 6 til 10 år med en andel af aktive på 62 procent. Figuren viser, at de yngste virksomheder ikke overraskende - er de mest sårbare. 22

Figur 4.4 Early Warning virksomheders status opgjort efter antal ansatte oktober 2010 100% 90% 80% 70% 60% 50% 39% 39% 38% 61% 61% 62% 36% 64% 44% 56% 38% 63% 40% 30% 20% 10% 0% 0 1-4 5-9 10-19 20-49 50+ Ophørte Aktive Tallene viser, at størrelsen af virksomheden målt på antal ansatte ikke har den store indflydelse på, om virksomheden er aktiv eller ej, efter et vejledningsforløb hos Early Warning. Andelen af aktive vejledte virksomheder er stort set ens, lige meget hvor mange ansatte virksomheden har. Det skal dog bemærkes, at den laveste andel af aktive virksomheder er i gruppen af vejledte virksomheder med 20-49 ansatte. Her er andelen af aktive 56 procent, mens det er gruppen af vejledte virksomheder med 10 til 19 ansatte, der har den største andel af aktive med 64 procent på evalueringstidspunktet i oktober 2010. Tabellen viser noget overraskende at virksomhedsstørrelse målt på antal ansatte ikke har den store betydning for om virksomhederne fortsat er aktive. 23

Figur 4.5 Early Warning virksomheders status opgjort efter virksomhedsform oktober 2010 100% 90% 80% 70% 60% 50% 42% 58% 35% 65% 38% 62% 40% 30% 20% 10% 0% A/S & ApS Enkeltmands & I/S Andet Ophørte Aktive Det kan aflæses af figuren, at det er blandt virksomhedsformerne A/S og ApS, at flest vejledte virksomheder ophører. Andel af aktive virksomheder blandt disse virksomhedsformer er således nede på 58 procent opgjort oktober 2010. Den største andel af aktive virksomheder findes derimod hos enkeltmandsvirksomheder og interessentselskaber, hvor andelen af aktive er på 65 procent. Andre selskabsformer placerer sig tæt op af de to andre grupperinger med en andel af aktive vejledte virksomheder på 62 procent. Det man kan konstatere er, igen noget overraskende, at ejerformen ikke har den stor betydning i forhold til aktivitetsstatus. 24

Figur 4.6 Early Warning virksomheders status opgjort efter region oktober 2010 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 60% 35% 65% 33% 67% 42% 41% 58% 59% Landsgennemsnit 40% 30% 20% 10% 0% Hovedstadsregionen Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Ophørte Aktive Det er i Nordjylland, at den største andel af virksomhederne der har været igennem et vejledningsforløb hos Early Warning er aktive i oktober 2010. Næsten 7 ud af 10 virksomheder er aktive i denne landsdel, og dermed har Nordjylland en lidt større andel en Midtjylland (65 procent) og Hovedstadsregionen (60 procent). De laveste andele af aktive virksomheder findes på Sjælland (58 procent) og i Syddanmark (59 procent) Niveauet er dog generelt meget ens, og landsgennemsnittet for alle vejledte virksomheder ligger på 61 procent, hvilket betyder, at det kun er Midtjylland og Nordjylland, der har en aktivitetsrate, der ligger over landsgennemsnittet. Figuren viser, at der overordnet set ikke er de store regionale forskelle på virksomhedernes status i oktober 2010. 25

5. VIRKSOMHEDSGRUPPERINGER Early Warning har i forbindelse med vejledningen udarbejdet en vurdering af virksomhedernes økonomiske og ledelsesmæssige situation og derefter angivet om virksomhedens problemer er pludseligt opstået eller længerevarende. Early Warning har ligeledes anført, om virksomheden havde en professionel bestyrelse, og om virksomheden er sendt til frivillig rådgivning. På baggrund af denne kortlægning har Early Warning foretaget en vurdering af, om virksomheden har potentiale til fortsat drift, eller om virksomheden bør lukke. Figurliste: Figur 5.1 Early Warning virksomheders status opgjort efter bestyrelsesform oktober 2010 Figur 5.2 Salgsindeks, 2007K1-2010K3, Prof. bestyrelse, Øvrige selskaber og enkeltmands, 2007 = 100 Figur 5.3 Værdiindeks, 2007K1-2010K3, Prof. bestyrelse, Øvrige selskaber og enkeltmands, 2007 = 100 Figur 5.4 Early Warning virksomheders status opgjort efter krisekarakter oktober 2010 Figur 5.5 Salgsindeks, 2007K1-2010K3, Pludseligt problem, Længerevarende problem og ikke angivet problem, 2007 = 100 Figur 5.6 Værdiindeks, 2007K1-2010K3, Pludseligt problem, Længerevarende og ikke angivet, 2007 = 100 Tabelliste: Tabel 5.1 Nøgletal for udvalgte virksomhedsgrupper, 2008. Tabel 5.2. Omsætning fordelt efter ejerform og bestyrelse Tabel 5.3 Omsætning fordelt efter problemets karakter 26

Tabel 5.1 Nøgletal for udvalgte virksomhedsgrupper, 2008. Kilde: Beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik. Generel Firmastatistik. De vejledte virksomheder er gennemsnitlig større målt på omsætning, eksport og antal beskæftigede end de små- og mellemstore virksomheder i den generelle erhvervsstruktur, og de vejledte virksomheder ligner i højere grad virksomhederne i konkursstatistikken målt på ovenstående parametre. Kortlægningen af de vejledte virksomheders problemer viser, at det er virksomhederne med pludseligt opståede problemer, der har den største gennemsnitlige omsætning og eksportandel ligesom antallet af beskæftigede også er større end i virksomheder med længerevarende problemer. Det er vejledte virksomheder med en professionel bestyrelse, der er klart størst, når man sammenligner de vejledte virksomheders ledelsesform. Med en gennemsnitlig omsætning på 26 millioner kroner er denne type af virksomheder over tre gange så store som selskaber uden en professionel bestyrelse. Også eksportandelen og antallet af beskæftigede er markant højere hos virksomheder med professionel bestyrelse end hos virksomheder med personligt ejerskab eller i øvrige selskabskonstruktioner. De personlig ejede virksomheder er til gengæld væsentligt mindre og alene fokuseret på hjemmemarkedet. 27

Figur 5.1 Early Warning virksomheders status opgjort efter bestyrelsesform oktober 2010 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 28% 72% Professionel Bestyrelse Ophørte 39% 61% Ikke professionel bestyrelse Aktive Virksomhedernes status opgjort efter bestyrelsesform viser, at det er vejledte virksomheder med en professionel bestyrelse, der sammenlignet med virksomheder uden en professionel bestyrelse - har den største andel af de aktive virksomheder i oktober 2010. Det gælder, når man ser på alle virksomheder, der har været igennem et Early Warning forløb. Af de vejledte virksomheder havde 36 en professionel bestyrelse, og 26 af disse virksomheder er fortsat aktive i oktober 2010 svarende til 72 procent. Der var omvendt 754 virksomheder uden en professionel bestyrelse, og her er det kun 458, der fortsat er aktive i oktober 2010 svarende til en andel på 61 procent. Tabel 5.2 viser, at virksomheder med professionelle bestyrelser øger andelen af den samlede omsætning fra 18 procent i 2007 til 25 procent i 2010. Det skal her bemærkes at en relativt stor del af virksomheder med professionelle bestyrelser har haft problemer, der er karakteriseret som værende længerevarende, hvilket i sig selv burde reducere andelen af den samlede omsætning. Tabel 5.2 Omsætning fordelt efter ejerform og bestyrelse Kilde: Beregninger baseret på specialkørsel Danmarks Statistik. Firmaernes køb og salg. På grund af det begrænsede antal virksomheder skal tallene fortolkes med varsomhed. Ovennævnte er dog en indikation af, at virksomheder med en professionel bestyrelse er bedre rustet til at imødegå krisen. 28

Figur 5.2 Salgsindeks, 2007K1-2010K3, Prof. bestyrelse, Øvrige selskaber og enkeltmands, 2007 = 100 140 120 100 80 60 40 Prof. bestyrelse Enkeltmands mv. Øvrige selskaber mv. 20 0 Kilde: Beregning baseret på specialkørsel Danmarks Statistik. Firmaernes køb og salg. Indeks 100 er gennemsnittet af de fire kvartaler i 2007. Figuren synliggør udviklingen i virksomhedernes salg (omsætning) opgjort på vejledte virksomheder med henholdsvis professionel bestyrelse, enkeltmandsvirksomheder og øvrige selskaber. Fælles for alle typer af virksomheder er, at omsætningen har været jævnt faldende fra andet kvartal 2008, hvor det højeste niveau i registreringsperioden findes (virksomheder med professionel bestyrelse har eksempelvis et indeks på 117 i andet kvartal 2008). Frem mod 1. kvartal 2010 falder omsætningen i samtlige tre virksomhedsgrupper. Faldet er mindst i virksomheder med professionel bestyrelse, der når indeks 72 i første kvartal 2010. Begge de to øvrige virksomhedsgrupper falder til indeks 45. Herefter knækker kurven - i en positiv retning -, og især enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med en professionel bestyrelse oplever en vækst i omsætningen fra begyndelsen af 2010. Virksomheder med en professionel bestyrelse stiger fra indeks 72 til 78, mens enkeltmandsvirksomheder stiger fra et indeks på 45 til et indeks på 55. For de øvrige selskaber er situationen stort set status quo. Faldet i omsætningen stopper for alle virksomhedsgrupperinger i første kvartal 2010. Virksomheder med professionel bestyrelse og enkeltmandsvirksomheder er muligvis på vej ind i nyt vækstforløb. 29

Figur 5.3 Værdiindeks, 2007K1-2010K3, Prof. bestyrelse, Øvrige selskaber og enkeltmands, 2007 = 100 140 120 100 80 60 40 Enkeltmands mv. Prof. bestyrelse Øvrige selskaber mv. 20 0 Kilde: Beregning baseret på specialkørsel Danmarks Statistik. Firmaernes køb og salg. Indeks 100 er gennemsnittet af de fire kvartaler i 2007. Værdiindekset beskriver værditilvæksten (omsætning - køb) for vejledte virksomheder med henholdsvis en professionel bestyrelse, enkeltmandsvirksomheder og øvrige selskaber. Perioden fra første kvartal 2007 til tredje kvartal 2010 har været meget turbulent for de tre typer af vejledte virksomheder. Der er en markant vækst i værditilvæksten både for virksomheder med professionel bestyrelse og enkeltmandsvirksomheder frem mod slutningen af 2007, hvor begge grupperinger når op omkring indeks 130. Øvrige selskaber oplever en lidt mindre stigning i værditilvæksten til indeks lige under 110 i samme periode. For alle virksomhedsgrupperne ligger værditilvæksten på indeks 120 i tredje kvartal 2010, da krisen sætter ind. Værditilvæksten ender efter en turbulent periode - i et foreløbigt lavpunkt i første kvartal 2010, hvor enkeltmandsvirksomheder rammer bunden med et indeks på knap 50 og med Øvrige selskaber i et indeks på knap 60. Altså et meget markant fald for disse virksomhedsgrupper. De vejledte virksomheder med professionel bestyrelse falder i samme periode kun til indeks 70. I 2. kvartal af 2010 vender kurven dog både for virksomheder med professionel bestyrelse og enkeltmandsvirksomheder. De oplever således en stigning i værditilvæksten til henholdsvis indeks 105 (professionel bestyrelse) og indeks 78 (enkeltmandsvirksomheder). Stigningen blandt typen Øvrige selskaber udebliver, men nedturen stopper dog, og indekset ligger stabilt på knap 60 i både første og andet kvartal af 2010. I 3. kvartal 2010 falder værditilvæksten igen for virksomheder med professionel bestyrelse, mens den forbliver på nogenlunde samme niveau for de øvrige grupper. Det skal bemærkes, at den markante vækst i værditilvæksten i andet kvartal 2010, muligvis kan tilskrives, at der er sat et stop for større investeringer i starten af 2010. Omvendt kan faldet i 3. kvartal 2010 udtrykke, at virksomhederne igen begynder at investere. Det ser umiddelbart ud til, at virksomheder med professionelle bestyrelser da krisen indtræffer hurtigere er i stand til at sætte tæring efter næring, det vil sige skære hårdt i virksomhedens køb, hvilket viser sig ved, at værditilvæksten fastholdes til trods for et fald i virksomhedens omsætning. 30

Figur 5.4 Early Warning virksomheders status opgjort efter krisekarakter oktober 2010 100% 90% 80% 70% 60% 50% 42% 58% 38% 62% 28% 72% 40% 30% 20% 10% 0% Længerevarende problem Ikke angivet Pludselig opstået Ophørte Aktive Det er vejledte virksomheder, hvor væksthusenes vurdering er, at der er tale om mere langvarige problemer, der har størst risiko for at lukke. Et længerevarende problem dækker over eksempelvis manglende indtjening gennem flere år, svigtende omsætning, likviditetsproblemer eller simpelthen dårlig ledelse og manglende økonomisk overblik. Figuren viser, at 195 virksomheder eller 58 procent af alle 336 vejledte virksomheder med langvarige problemer fortsat er aktive i oktober 2010, mens de resterende 141 virksomheder eller 42 procent - med langvarige problemer er lukket ned. For virksomheder hvor problemets karakter er pludseligt opstået er kun 25 ud af 88 virksomheder ophørt ved evalueringstidspunktet i oktober 2010. Det svarer til 28 procent. De pludseligt opståede problemer dækker ofte over mere eksterne problemer som eksempelvis ny lovgivning, der direkte påvirker virksomheden negativt, lukkede bankforbindelser eller store tab på enkelte kunder/leverandører. Forskellene mellem de tre grupper fremgår af nedenstående tabel, der viser at virksomheder med længerevarende problemer havde knap 50 procent af den samlede omsætning i 2007, men kun 30 procent i 2010. Tabel 5.3 Omsætning fordelt efter problemets karakter Kilde: Beregninger baseret på specialkørsel Danmarks Statistik. Firmaernes køb og salg. 31

Figur 5.5 Salgsindeks, 2007K1-2010K3, Pludseligt problem, Længerevarende problem og ikke angivet problem, 2007 = 100 140 120 100 80 60 40 Pludseligt problem Ikke angivet Længerevarende 20 0 Kilde: Beregning baseret på specialkørsel Danmarks Statistik. Firmaernes køb og salg. Indeks 100 er gennemsnittet af de fire kvartaler i 2007. Salgsindekset for de vejledte virksomheder opgjort på forskellige typer af problemer - viser tydeligt, at det er virksomheder med længerevarende problemer, der har oplevet det største fald i omsætningen i perioden første kvartal 2007 til andet kvartal 2010. Et større fald end i de virksomheder med pludseligt opståede problemer og i de virksomheder, hvor det ikke har været muligt at fastslå en egentlig årsag til problemerne. Efter et nogenlunde jævnt forløb blandt de tre grupperinger fra begyndelsen af 2007 og frem til slutningen af 2008, falder omsætningsindekset blandt de vejledte virksomheder med længerevarende problemer fra indeks 110 til omkring indeks 30. Modsat falder indekset for vejledte virksomheder med pludseligt opstået problemer kun fra 110 til 74. I starten af 2010 oplever alle virksomheder en stigning i omsætningen igen, så virksomheder med længerevarende problemer i andet kvartal 2010 er oppe på et indeks på 35, hvilket stort set fastholdes i tredje kvartal 2010. Blandt de vejledte virksomheder med pludseligt opståede problemer stiger indekset i både andet og tredje kvartal 2010 til et niveau over indeks 80. De meget forskellige udviklingsforløb for de tre grupperinger viser, at væksthusene har foretaget en kompetent og realistisk vurdering af virksomhedens overordnede økonomiske og ledelsesmæssige situation. 32

Figur 5.6 Værdiindeks, 2007K1-2010K3, Pludseligt problem, Længerevarende og ikke angivet, 2007 = 100 160 140 120 100 80 60 Pludseligt problem Ikke angivet Længerevarende 40 20 0 Kilde: Beregning baseret på specialkørsel Danmarks Statistik. Firmaernes køb og salg. Indeks 100 er gennemsnittet af de fire kvartaler i 2007. Figuren for værditilvæksten (omsætning - køb) for vejledte virksomheder med pludseligt opståede problemer og længerevarende problemer viser ligesom det var tilfældet med omsætningsindekset -, at det er de vejledte virksomheder med længerevarende problemer, der bliver ramt hårdest, og som umiddelbart ser ud til at have de største vanskeligheder med at vende tilbage til at opnå en fornuftig indtjening. For virksomhederne med længerevarende problemer gælder det således, at faldet i værdiindekset er meget markant i perioden fra fjerde kvartal 2008 til første kvartal 2010, hvor indekset bevæger sig fra 117 til 34. Herefter følger en moderat vækst fra indeks på 34 til indeks 41 fra første til andet kvartal 2010 og så igen et mindre fald frem til tredje kvartal 2010. For virksomheder med pludselig opståede problemer er udviklingsforløbet markant anderledes. For denne virksomhedsgruppe falder værdiskabelsen ikke lavere end indeks 70 og med en stigning i såvel anden som tredje kvartal 2010 er disse virksomheder samlet set tilbage på et niveau fra før krisen. Denne udvikling skal ses i lyset af, at både omsætning og værditilvækst er forøget i den senere del af perioden. Det skal bemærkes, at en stor del af det samlede fald i såvel omsætning som værditilvækst forsvinder med de virksomheder, der må lukke i den pågældende periode. Virksomheder med et pludseligt opstået problem har især draget fordel af vejledningen. 33

6. VURDERING AF DE VEJLEDTE VIRKSOMHEDERS UDVIKLINGSPOTENTIALE Early Warning har på baggrund af den enkelte virksomheds økonomiske og ledelsesmæssige situation udarbejdet en kvalitativ vurdering af virksomhedens fortsatte udviklingspotentiale, hvor virksomhederne grupperes i henholdsvis lukningstruet, om virksomheden har et fortsat driftspotentiale, og endelig er der en gruppe, hvor der ikke er foretaget en konkret vurdering. Den følgende kortlægning viser udviklingen i de enkelte grupper herunder udviklingen i andelen af aktive virksomheder, virksomhedernes samlede omsætning, værdiskabelse og eksport. Figurliste: Figur 6.2 Early Warning, andelen af aktive fordelt efter driftsvurdering Figur 6.3 Early Warning, omsætning i virksomhedsgrupper opdelt på anbefaling og status Figur 6.4 Early Warning, værditilvækst i virksomhedsgrupper opdelt på driftsvurdering og status Figur 6.5 Early Warning, eksport opgjort efter driftsvurdering og status Figur 6.6 Kvalitativ konkursanalyse, opgjort efter status Tabelliste: Tabel 6.1 Nøgletal (2008) for virksomheder i Early Warning opgjort efter driftsvurdering og status 34

Tabel 6.1 Nøgletal (2008) for virksomheder i Early Warning opgjort efter driftsvurdering og status Kilde: Beregning baseret på specialkørsel fra Danmarks Statistik. Generel firmastatistik. Nøgletallene for de vejledte virksomheder viser, at virksomhedsgruppen, der har fået en driftsvurdering, generelt set er større end de øvrige grupper målt på omsætning. Denne virksomhedsgruppe er samtidig langt mere internationalt orienteret med en eksportandel i 2008 på 30 procent. I modsætning hertil findes de lukningstruede virksomheder, som er rene hjemmemarkedsvirksomheder. De største virksomheder findes i virksomhedsgruppen med en driftsvurdering, og hvor virksomheden efterfølgende er lukket. Denne virksomhedsgruppe har i gennemsnit det største antal beskæftigede, den største omsætning og den største eksportandel. Den høje omsætning og eksportandel kan tyde på, at finanskrisen har ramt en mindre gruppe af større eksportvirksomheder særligt hårdt, hvorfor virksomhederne ikke har nået at tilpasse organisationen til de nye udfordringer. Omvendt er det virksomhederne, hvor vurderingen har været lukning, men hvor virksomheden fortsat er i drift, der af alle grupperne har den laveste omsætning og det laveste antal beskæftigede. At virksomheden ikke er lukket kan skyldes, at denne virksomhedstype har forsøgt at overleve ved at skrue helt ned for aktivitetsniveauet, både hvad angår køb og investeringer. 35

Figur 6.2 Early Warning, andelen af aktive fordelt på driftsvurdering 100% 90% 80% 70% 60% 24% 76% 35% 65% 50% 40% 30% 20% 73% 27% 10% 0% I Drift Lukning Ikke angivet Ophørt Aktiv Figuren viser, hvordan de virksomheder der har været i kontakt med Early Warning har klaret sig efterfølgende opgjort på den driftsvurdering (fortsat drift eller nedlukning), som Early Warning er kommet med i forbindelse med vejledningen. Overordnet set har Early Warning haft en god fornemmelse for den enkelte virksomheds situation, og hvilken vej den enkelte virksomhed ville gå altså om driften skulle fortsættes eller virksomheden skulle lukkes ned. Figuren fortæller nemlig, at blandt de virksomheder hvor det blev vurderet, at driften burde fortsætte er det godt og vel 3 ud af 4 virksomheder(76 procent), der fortsat er i drift på opgørelsestidspunktet. Samme tendens, men med modsat fortegn, ses hos de virksomheder, hvor Early Warning har vurderet, at virksomheden var lukningstruet. Her er det knap 3 ud af 4 virksomheder (73 procent), der er lukket ned efterfølgende. Det viser altså, at Early Warning-rådgivernes vurdering i høj grad bliver fulgt hos de enkelte virksomheder. 36

Figur 6.3 Early Warning, omsætning i virksomhedsgrupper opdelt på driftsvurdering og status 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Drift/Drift Ikke besluttet/drift Drift/Lukning Ikke besluttet/lukning Lukning/Drift Lukning/Lukning Kilde: Beregning baseret på specialkørsel Danmarks Statistik. Firmaernes køb og salg. Indeks 100 er gennemsnittet af de fire kvartaler i 2007. Figuren viser, at der er stor forskel i de forskellige virksomhedsgruppers bidrag til den samlede omsætning i perioden fra 2007 til 3. kvartal 2010. Virksomheder der fortsat er i drift, hvor vurderingen også har været fortsat drift, har klart den største omsætning i hele perioden. Til gengæld falder omsætningen markant fra 4. kvartal 2008 til 2. kvartal 2009 for gruppen af virksomheder, hvor vurderingen var drift, men hvor virksomhederne efterfølgende måtte lukke. Flere af disse virksomheder er efterfølgende blevet rekonstrueret og bidrager derfor med omsætning og eksport i en ny selskabskonstruktion, jf. konkursanalysen. Det har dog ikke været muligt at få adgang til omsætningstal for de rekonstruerede virksomheder. For virksomheder der fortsat er i drift, hvor der ikke foreligger en vurdering, er der tale om et meget jævnt forløb i virksomhedernes samlede omsætning. Til gengæld har de øvrige tre grupperinger et forholdsvis beskedent og aftagende bidrag til den samlede omsætning. Virksomheder hvor anbefalingen var lukning, men hvor virksomheden fortsat er i drift, har gennem hele perioden haft et beskedent bidrag til den samlede omsætning. 37

Figur 6.4 Early Warning, værditilvækst i virksomhedsgrupper opdelt på driftsvurdering og status 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0-20.000 Drift/Drift Ikke besluttet/drift Drift/Lukning Ikke besluttet/lukning Lukning/Drift Lukning/Lukning Kilde: Beregning baseret på specialkørsel Danmarks Statistik. Firmaernes køb og salg. Indeks 100 er gennemsnittet af de fire kvartaler i 2007. De forskellige virksomhedsgruppers bidrag til den samlede værditilvækst fra 1. kvartal 2007 til 3. kvartal 2010 fremgår af figur 6.4. Virksomhedsgruppen, hvor vurderingen er fortsat drift er den største bidragyder gennem hele perioden, mens virksomheder uden vurdering udvikler sig til den næststørste værdiskaber. Denne gruppe er samtidig præget af en forholdsvis stabil udvikling. For virksomhedsgruppen hvor vurderingen er drift, men hvor virksomheden efterfølgende er ophørt er udviklingen bemærkelsesværdig. En forholdsvis stor værdiskabelse i første halvår 2007 ender med en markant nedgang i 1. halvår 2008, hvorefter værdiskabelsen stiger igen i 2. halvår 2008. Efterfølgende er der frit fald i værdiskabelsen og virksomhederne må lukke. Sammenlignes værdiskabelsen i denne gruppe med omsætningsudviklingen i figur 6.3 kan forløbet være et udtryk for, at virksomhederne har investeret i fortsat vækst i første halvår af 2008 og derefter er blevet ramt hårdt af finanskrisens indtog. Værdiskabelsen er dermed alene et udtryk for, at virksomheden har solgt ud af varelageret. For de øvrige grupper er værdiskabelsen beskeden i hele den betragtede periode. Virksomheder, der fortsat er i drift, hvor vurderingen var lukning, havde således en negativ værdiskabelse i flere kvartaler. Med andre ord så var virksomhedernes registrerede køb større end den angivne omsætning. 38

Figur 6.5 Early Warning, eksport opgjort efter driftsvurdering og status 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Drift/Drift Ikke besluttet/drift Drift/Lukning Ikke besluttet/lukning Lukning/Drift Lukning/Lukning Kilde: Beregning baseret på specialkørsel Danmarks Statistik. Firmaernes køb og salg. Indeks 100 er gennemsnittet af de fire kvartaler i 2007. Det mest bemærkelsesværdige i ovenstående figur er udviklingen blandt de virksomheder, hvor vurderingen har været fortsat drift og virksomheden efterfølgende er lukket. Kurven viser tydeligt, at de vejledte virksomheder målt på eksporten har ramt muren, da finanskrisen for alvor blussede op i slutningen af 2008. I løbet af blot ét kvartal forsvandt de vejledte virksomheders samlede eksport på 140 millioner stort set. Udviklingen blandt de andre grupper er noget mere jævn. Dog med de virksomheder hvor vurderingen lød på fortsat drift (og hvor virksomheden stadig er i drift) på et højere niveau end resten af virksomhederne. Det kan altså konkluderes, at en formentlig - mindre gruppe af tunge eksportvirksomheder har været særdeles hårdt ramt af krisen. En lukning har været uundgåelig på trods af, at vurderingen lød på fortsat drift. En del af disse virksomheder er dog blevet rekonstrueret. De virksomheder hvor eksporten har betydet mindre har klaret sig bedre dog med en stor gruppe af virksomheder på et meget lavt aktivitetsniveau. Den øgede eksport fra 1. kvartal til 3. kvartal 2010 er et vigtigt bidrag til de overlevende virksomheders spirende vækst. 39

7. DEL 3 - EFFEKTMÅLING I effektmålingsdelen tages der afsæt i tre delmålinger, der bidrager til en vurdering af, om ordningen har medvirket til at skabe mere overlevelsesduelige virksomheder og - i tilfælde af virksomhedslukninger - at det er gennemført med så få omkostninger som muligt. Til brug for effektmålingen er der i samarbejde med Danmarks Statistik udarbejdet en særlig kontrolgruppe, der er udtrukket gennem en tilfældig udvælgelse af reelle firmaer i 2008 således at kontrolgruppen fuldstændig matcher basisgruppen ud fra fem erhvervsdemografiske variable 1) omsætningsstørrelse 2) branche 3) region 4) vækst i omsætning fra 2007-2008 og 5) alder. Det vurderes, at perioden 2008 til 2010 er en så ekstrem periode hvad angår virksomhedslukninger og konkurser, at det er vanskeligt at formulere et egentligt mål for en rimelig overlevelsesandel for de kriseramte virksomheder. Det har ligeledes været vanskeligt ved udarbejdelse af kontrolgruppen at afspejle den selektionsskævhed, der naturligt opstår, når kriseramte virksomheder - ud fra deres egen opfattelse henvender sig og anmoder om hjælp. Det betyder reelt, at antallet af virksomhedslukninger har været vanskeligt at fange ved udarbejdelsen af kontrolgruppen. Da en del af de konkursramte virksomheder under EW programmet efterfølgende er blevet rekonstrueret, har vi valgt alene at fokusere på de overlevende virksomheder. I første delmåling gennemføres derfor et benchmark, hvor de overlevende virksomheder i basisgruppen sammenlignes med overlevende virksomheder i kontrolgruppen. Denne del er baseret på en sammenligning af den økonomiske udvikling i basisgruppen og kontrolgruppen før, under og efter vejledningen i væksthusene. Effekten vurderes ved at sammenligne den økonomiske udvikling i basisgruppen og kontrolgruppen fra det hele år (K408-K309), hvor hovedparten af de kriseramte virksomheder i basisgruppen søger vejledning til det efterfølgende hele år (K409-K310). I anden delmåling gennemføres en analyse, der viser om de vejledte virksomheder, der måtte lukke, kan gennemføre lukningen med mindre gæld til det offentlige end virksomheder, der ikke deltager i ordningen. Denne del af analysen er baseret på samtlige 1504 virksomheder, der har deltaget i Early Warning i perioden fra programmets start til evalueringstidspunktets påbegyndelse i oktober 2010. Kortlægningen tager udgangspunkt i de konkursramte virksomheder under Early Warning programmet og angiver den gennemsnitlige gæld i disse virksomheder. Gælden sammenlignes med to grupper, dels den gennemsnitlige gæld i alle konkursramte virksomheder og dels i en afgrænset del af de konkursramte virksomheder, der matcher Early Warning virksomhederne. Opgørelsen er opgjort med udgangspunkt i en særkørsel på SKATs registre over konkursramte virksomheders gæld til det offentlige ultimo 2010. Endelig vil der i den tredje delmåling blive gennemført en kvalitativ analyse af, hvordan de konkursramte virksomheder efterfølgende udvikler sig. Figurliste Figur 7.1 Kvalitativ konkursanalyse, opgjort efter anbefaling Tabelliste Tabel 7.1 Salgs-, værdi- og eksportindeks 2007-2010 for basisgruppen og kontrolgruppen, 2008=100 Tabel 7.2 Nøgletal for kontrolgruppe og basisgruppe 2010 Tabel 7.3 Effektvurdering for omsætning, værditilvækst og eksport 2009-2010 Tabel 7.4 Samlet gæld til det offentlige og antal virksomheder under konkurs ultimo 2009 og 2010 40

Tabel 7.1 Salgs-, værdi- og eksportindeks 2007-2010* for basisgruppen og kontrolgruppen, 2008=100 Kilde: Beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik. Firmaernes Køb og Salg * 2010 er et fiktivt år baseret på de seneste fire tilgængelige kvartaler K409-K310. Tabellen viser den økonomiske udvikling blandt de overlevende virksomheder i 2007-2010 for henholdsvis basisgruppen og kontrolgruppen. Det er bemærkelsesværdigt, at både basisgruppen og kontrolgruppen, når det gælder såvel omsætning, værditilvækst og eksport, ender på stort set samme niveau i 2010 i forhold til basisåret 2008. Omsætningsudviklingen for de to grupper viser, at basisgruppen taber 14 procent af den samlede omsætning fra 2008 til 2009, hvilket er en naturlig grund til at virksomhederne kontakter Early Warning. Efterfølgende fra 2009 til 2010 er tabet mere moderat. Kontrolgruppens virksomheder vokser til gengæld væsentligt fra 2007 til 2008. Tabet i omsætning er beskedent frem til 2009, men fortsætter til gengæld med øget styrke i 2010. Udviklingen i eksporten tegner et lidt andet billede. Her mister kontrolgruppen en del eksport fra 2008 til 2009, men genvinder det tabte i 2010. For basisgruppen er der tale om et eksporttab fra 2008 til 2009, der følger omsætningstabet efterfulgt af et mindre eksporttab fra 2009 til 2010. Udviklingen i værditilvæksten har et noget anderledes forløb. Her øges kontrolgruppens værdiskabelse både fra 2007 til 2008 og igen fra 2008 til 2009, hvor værdiskabelsen ligger mere end 20 procent over 2008. Derefter dykker værdiskabelsen fra 2009 til 2010. For basisgruppen er udviklingen mere konstant, om end der tale om et fald fra 2008 til 2010 på sammenlagt 8 procent. Den markante fremgang i kontrolgruppens værdiskabelse sammenkoblet med faldet i omsætningen viser, at kontrolgruppen i høj grad har reduceret i køb og investeringer, mens udviklingen i basisgruppen er mere jævn. 41

Tabel 7.2 Nøgletal for kontrolgruppe og basisgruppe 2010 Kilde: Beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik. Firmaernes Køb og Salg. Opgørelsen af nøgletal for de overlevende virksomheder i basisgruppen og kontrolgruppen viser, at basisgruppens virksomheder i gennemsnit omsætter for knap én million kroner mindre end virksomhederne i kontrolgruppen. Da kontrolgruppen er udvalgt, så den i 2008 matcher basisgruppen, viser det, at en forholdsvis stor del af omsætningen blandt de oprindelige Early Warning virksomheder er forsvundet gennem lukning af en formentlig mindre gruppe af store virksomheder, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne i afsnit 6. De store virksomheder i kontrolgruppen har åbenbart ikke været påvirket af lukningen i samme omfang. Størrelsesforskellen til trods er værdi- og eksportandelen stort set identiske i de to grupper. Tabel 7.3 Effektvurdering for omsætning, værditilvækst og eksport 2009-2010* Kilde: Beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik. Firmaernes Køb og Salg * 2009 er beregnet som 4. kvartal 2008 3. kvartal 2009, mens 2010 er beregnet som 4. kvartal 2009 3. kvartal 2010. Udviklingstallene for de to grupper viser, at basisgruppen, på trods af en mindre gennemsnitsstørrelse og et væsentligt dårligere forløb i det forudgående år jf. tabel 7.1, har klaret sig bedre end kontrolgruppen både med hensyn til omsætning og værditilvækst for det seneste sammenlignelige år. Begge grupper oplever ganske vist et fald i både omsætning og værditilvækst, men hvor basisgruppen kun mister knap 9 procent af omsætningen og 7,5 procent af værditilvæksten er faldet for kontrolgruppen på henholdsvis 15,4 og 18, 6 procent. Med de forskellige omsætningstab i basis- og kontrolgruppen kan man angive effekten ved det tab eller den gevinst, som basisgruppen opnår, hvis de præsterer på samme niveau som kontrolgruppen. Gevinsten kan her omregnes til en meromsætning på knap 165 mio. kr. og i en merværditilvækst på 100 mio. kr. Ser man isoleret på eksporten, er der derimod tale om et relativt tab i Early Warning virksomhederne på 21 mio. kr. i forhold til udviklingen i kontrolgruppen. 42

Tabel 7.4 Samlet gæld til det offentlige på fogedområde 92 (konkurs) og antal virksomheder under konkurs ultimo 2009 og 2010 Kilde: Beregninger baseret på specialudtræk fra SKAT. *Bemærk at der alene er taget udgangspunkt i gælden til det offentlige i virksomheder under konkurs. En tilsvarende analyse kunne gennemføres for virksomheder i betalingsstandsning. Finanskrisen og de rekordmange konkurser i 2010 har sat sig sine spor i den samlede gæld til det offentlige i virksomheder under konkursbehandling. Tabel 7.4 viser, at antallet af virksomheder under konkurs med gæld til det offentlige øges fra 6.152 ultimo 2009 til 8806 ultimo 2010. Den samlede gæld til det offentlige øges i denne periode fra 5,4 til 8,2 milliarder kr., og den gennemsnitlige gæld til det offentlige i konkursramte virksomheder kan dermed opgøres til 932.000 kr. ultimo 2010. En stigning fra 880.000 i 2009. Betragter vi de 1504 virksomheder under Early Warning, så er det muligt at identificere 215 virksomheder i SKATs register over virksomheder under konkurs ultimo 2010. En specialkørsel på SKATs register viser, at den samlede gæld i Early Warning virksomhederne kan opgøres til 161 mio. kr. eller i gennemsnit 751.000 kr. pr. virksomhed. Det vil sige en gæld, der ligger næsten 20 pct. under gennemsnitsvirksomheden. Hvis Early Warning virksomhederne havde haft samme gæld som alle virksomheder, ville den samlede gæld ligge på cirka 200 mio. kr. ultimo 2010. Resultatet er med andre ord et nettoprovenu i ordningen på knap 40 mio. kroner i reduceret gæld til det offentlige. Denne reduktion dækker Early Warning ordningens samlede tilskud, der ultimo 2010 kan opgøres til 25 mio. kr. Det vurderes, at Early Warning virksomhederne kan adskille sig fra den samlede bestand af virksomheder under konkurs. En detaljeret gennemgang af samtlige konkursramte virksomheder ultimo 2010 afslører, at den samlede bestand indeholder nogle få meget store konkurser og et stort antal meget små konkurser. I begge tilfælde er der tale om virksomheder, der reelt ligger udenfor Early Warnings målgruppe. Der er derfor foretaget en opdeling, der alene sammenligner virksomheder med både ansatte og omsætning op til konkurstidspunktet. Opdelingen betyder blandt andet, at de syv største skyldnere, med en samlet gæld på 1,3 milliarder kr., fjernes fra totalpopulationen. Virksomheder med ansatte og omsætning betegnes som reelle virksomheder. Sammenligningen af konkursramte virksomheder under Early Warning med de reelle virksomheder under konkurs viser fortsat et nettoprovenu i ordningen. Nettoprovenuet kan under de givne antagelser opgøres til godt 30 millioner kr. Hvis alle reelle konkursramte virksomheder havde samme gæld som Early Warning virksomhederne kunne staten indkassere en gevinst på cirka 911 millioner kr. Der er med andre ord et stort potentiale i ordningen. 43