Indholdsfortegnelse Nøgleinformation... 2 Forord... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Ejendomsbeskrivelse... 8 Svineproduktion... 9 Markbrug... 11 Næringsstoffer... 13 Planteværnsberegninger... 16 Energi... 18 Vand... 20 Medarbejderforhold... 20 Affald... 21 Vildt og naturpleje... 21 Ordliste... 22 Bilag... 25 Side 1
Nøgleinformationer Lynggård Over Lyngen 4 4720 Præstø Ejer Birgitte og Peder Andersen Hovedaktivitet Bedriftens hovedaktivitet er smågrise- og slagtesvineproduktion samt planteproduktion Andre aktiviteter Maskinstationsarbejde og elproduktion fra biogasanlæg Areal Produktivt: 451 ha agerjord, heraf forpagtes 136 ha Andet: 2 ha med mose/eng 1 ha med skov Husdyrproduktion Svineproduktionen omfattede i 2003: 1.879 årssøer med smågrise til 7,5 kg 437 DE 42.194 smågrise i vægtintervallet 7,5-28 kg 220 DE 20.630 slagtesvin i vægtintervallet 28-107 kg 656 DE I alt 1313 DE Heraf foregår en mindre del af produktionen i lejede bygninger, som derfor ikke indgår i Lynggårds egne godkendelser. Godkendelser Lynggård og Nygård har begge en Miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Arbejdet med at forny godkendelsen på Lynggård blev startet i 2002. Lynggård og Nygård er samlet godkendt til 1.225 DE. Der blev i maj 2003 søgt om frivillig VVM godkendelse af Lyngård, Nygård og Fjellebrogård Certificering Lynggård blev i 1996 kvalitets- og miljøcertificeret efter standarderne ISO 9002 og 14001. Lynggård blev recertificeret i 1999 og igen i 2002 efter en opdateret standard. Antal ansatte Der er 18 medarbejdere i koncernen, og ingen af de selvstændige selskaber har mere end 9 ansatte. 2 medarbejdere har gennemgået 9-kursus vedrørende sikkerhedsorganisation. Faste produktionsoplysninger Alle olie- og dieseltanke er overjordiske og pejles Der er egen vandboring på Nygård, og vandet analyseres efter reglerne for mindre, private vandværker Der er etableret 8 gyllebeholdere, og de beholdere, der er mere end 10 år, er kontrolleret. Side 2
Forord Dette er det femte Grønne Regnskab, der er udarbejdet for Lynggård. Det Grønne Regnskab redegør for de væsentligste miljøpåvirkninger, Lynggård har på det omgivende miljø. I det Grønne Regnskab er der medtaget registreringer af de aktiviteter, der er forbundet med et landbrug, der har svineproduktion og planteavl. Målgruppen for det Grønne Regnskab er primært ejer og ansatte på Lynggård, men også afsætningskanaler, offentlige myndigheder og diverse organisationer vil kunne få udbytte af regnskabet. Ved udarbejdelsen af næringsstofregnskabet er gødningsregnskabsåret (1. august - 31. juli) anvendt for markbruget, mens husdyrgødningen følger kalenderåret. Med Lynggårds virksomhedsstruktur er det kun muligt at lave et korrekt næringsstofregnskab for stald og mark, og ikke for hele bedriften. Det skyldes, at stalden og marken er selvstændige enheder med egne driftsregnskaber. Biogasanlægget er endnu ikke indarbejdet i næringsstofregnskabet. Oplysningerne er indsamlet via bogføring, markstyring, gødningsregnskab, svineregistreringer samt diverse registreringer på Lynggård. Billeder er udleveret af ejer af Lynggård. Behandlingen og kommenteringen af de enkelte tal er foretaget af Patriotisk Selskab. Så vidt det er muligt, er ressourceforbrug vurderet i forhold til normtal. Ledelsens redegørelse er udarbejdet af Peder Andersen. Det er vores opfattelse, at der arbejdes meget målrettet med miljøstyring på Lynggård, og de faktiske tiltag med biogasanlæg, dekantercentrifuge, nedgravning af pumperør til gylle m.v. viser, at ideerne gennemføres. Det Grønne Regnskab er ikke revideret, men giver efter Patriotisk Selskabs vurdering et retvisende billede af aktiviteterne på Lynggård. Odense, 25. maj 2004 Patriotisk Selskab Søren Schmidt Thomsen seniormiljøkonsulent Side 3
Ledelsens redegørelse Lynggården blev i 1972 overtaget af Birgitte og Peder Andersen. På det tidspunkt var det en særdeles veldrevet ejendom med en god maskinpark og stort frøareal. Ejendommen havde været drevet med stort kvæghold indtil 1966, men var på overtagelsestidspunktet uden husdyr. På en del lave arealer var der gravet tørv og revet smuld under krigen, hvilket bevirkede, at den gode dyndler kom frem, som er særdeles dyrkningsværdig agerjord. Landbruget har i alle årene været drevet under hensyntagen til miljøet. Der blev således etableret faste møddingspladser samtidig med produktionerne. Da Danmark i 1974 fik verdens første miljølov, viste det sig, at møddingspladserne ikke var etableret efter de nye regler, hvorefter de i 1976 og 1977 blev ændret, således at de opfyldte gældende krav. 1977 ansøgtes første gang om etablering af biogasanlæg i forbindelse med, at man fra regeringen side ønskede at etablere 3 forsøgsanlæg sammen med ingeniørfirmaet Carl Bro. Jeg kom dengang ikke i betragtning, hvilket viste sig at være heldigt, idet teknikken ikke var udviklet. Det følte jeg, at den var i begyndelsen af 1990erne, hvorefter jeg sammen med Grønt Center fik lavet et miljømæssigt meget gunstigt projekt. Dette kunne imidlertid ikke gennemføres af politiske årsager, nok mest fordi andre ting blev blandet ind i ansøgningerne. I slutningen af 1999 syntes jeg, at de politiske vinde var lidt mildere. Derfor blev der i begyndelsen af 2000 ansøgt om at bygge et mindre gårdbiogasanlæg udelukkende baseret på gylle fra Lynggård og Nygård og uden tilførsel fra andre landbrug. I forsommeren 2001 var alle tillagang. Vi havde byggestart i august. Biogasanlæg på Lynggård delser modtaget, og projekteringen gik i Anlægget er opbygget således, at al biogassen bruges i en gasmotor, der trækker en generator. Denne producerer strøm der sælges til nettet på samme måde som vindmøllestrøm, der også er CO 2 neutralt produceret. Spildvarmen fra motoren udnyttes i staldene på Lynggård og Nygård samt i de fleste af gårdens boliger, hvor den erstatter olie igen en CO 2 neutral besparelse. Ved at bruge spildvarmen i staldene skal grisene ikke bruge energi til opvarmning af staldrummet, hvorved en større del af foderet kan udnyttes til vækst. Der blev opført en kornsilo på Nygård i 2002 med tørreri til 950 tons korn. Her bliver spildvarmen udnyttet på et tidspunkt, hvor der ikke er stort behov til opvarmning og derved megen varme til rådighed. For at undgå lugtgener og minimere kvælstoftab er samtlige gylletanke blevet overdækket i 2001 og 2002. Når gyllen har passeret biogasanlægget lugter den anderledes, væsentlig mindre og i kortere tid, hvorved lugtgenerne ved udbringning formindskes. Samtidig får gyllen en anden viskositet og bliver mere pumpbar. Side 4
lugtgenerne ved udbringning formindskes. Samtidig får gyllen en anden viskositet og bliver mere pumpbar. Vi har derfor nedgravet 6.300 meter rør ud i markerne, hvorved vi er i stand til at undgå langt den væsentligste vejtransport med gylle. Gyllen er fra foråret 2002 udlagt med selvkørende udlægger med hjælp af maskinstation. Dette er hurtigt og effektivt og derved mindskes lugtgenerne. En nabo, der ellers har hentet gyllen her med egen vogn, har også siden 2002 benyttet vores rørsystem. I 2003 har maskinstationen lagt gyllen ud hos tre naboer ved hjælp af rørsystemet, og i 2004 har også en fjerde nabo fået udlagt gylle herfra. Vejtransporten med gylle er således mindsket væsentligt, hvorved generne er nedsat overfor naboer og medtrafikanter samtidig med, at der spares brændstof og CO 2 udslippet nedsættes. Det gode eksempel ønskes videreført hos endnu flere naboer, og det er derfor et ønske i fremtiden at få tilladelse til at udvide rørsystemet, således at endnu mere gylle kan udbringes uden vejtransport. Det afgassede biomateriale gyllen er et fortrinligt næringsstof til markafgrøderne. Der er dog en vis uharmoni imellem kvælstof og fosfor i forhold til planternes næringsstofbehov. Vi har derfor i foråret 2003 installeret en decantercentrifuge. Den adskiller gyllen i en rejektdel (ajle) og en humusdel (møg). Humusdelen indeholder alt det organiske materiale det der er langsomt omsætteligt i jorden, hvilket gør at der bliver fare for udvaskning. Samtidig indeholder det organiske materiale langt det meste fosfor. Rejektdelen har en næringsstofsammensætning, der gør den velegnet til fuldgødning. Fra foråret 2004 er det tilladt at gøde med 20 % mere afgasset biomasse, når det har været gennem decanteren, og fosforen er fjernet således at der ikke finder overgødskning sted. Vi har derfor fra foråret 2004 næsten fuldgødet alle vore marker med rejektvand og kun brugt meget få tons kunstgødning. Vi har således undergødsket med fosfor, hvilket ikke er noget problem i nogle få år, vi har sparet indkøb af kunstgødning, en besparelse for os og for landet og det er et stort plus for vores CO 2 regnskab. Humusdelen er afsat til planteavlere, der kan udnytte både fosfor og kvælstofdelen og derved også spare indkøb af kunstgødning. Da svin og svineproduktion altid har interesseret ejerne, er der gennem årene opbygget en betydelig svineproduktion ud fra filosofien, at svinet fra gammel tid har gjort gavn for mennesket ved at rydde op efter det. Fodringen er derfor i Nygård med Lynggård i baggrunden stor udstrækning lagt tilrette herefter. Grisene skal således fungere som renovationsmedarbejdere som i gamle dage, da de gik på møddingen. Derfor fodres der i vid udstrækning med rest- og affaldsprodukter fra humanernæring. Der findes eget vådfoder- og blandeanlæg på hver ejendom. Der anvendes i størst mulig udstrækning eget korn som supplement til alternative fodermidler. Vores største arbejdsmiljøproblem er støv i staldene. Staldstøv består af støv fra halm, foderrester, gødningsrester og hudskæl fra grisene. For at prøve at begrænse støvproblemerne er der i 2002 opstillet et anlæg til støvbinding i Multisitestalden, der er vores mest belastede stald. Afprøvningen er nu afsluttet, og der investeres i anlæg i flere staldafsnit. Gennem årene er der skabt en fast kreds af kollegaer, der sælger korn til os - hovedsagelig i høst. Da korn er et fortrinligt og sikkert foderemne og ydermere billigt, ønsker vi, at det skal udgøre en større del af foderet. Derfor blev opbevaringskapaciteten øget i 2002 med 950 tons således, at vi nu kan opbevare korn til et års forbrug. Side 5
Af spildte ressourcer har vi i dag først og fremmest vores halm. Vi deltog aktivt i oprettelsen af Præstø Halmvarmeværk i 1984 og var gennem flere år blandt de største leverandører. Det var derfor en skuffelse, da økonomien blev således, at halmvarmeværket måtte lukke. Vi har efterfølgende leveret halm til Stege Halmvarmeværk, men her kan økonomien ikke bære igennem for vores vedkommende. Fra 2001 er vi atter halmleverandør, idet der er indgivet kontrakt med energi E2 om halmleverance til Avedøre-værket. Fra 2003 er kontraktmængden øget betragteligt. Desværre fungerer værkerne ikke godt nok, så vores leveringsmængde for indeværende år er skåret meget ned. Samfundsmæssigt virker det helt forkert, at de 16% af Danmarks energiforsyning, landbruget kunne dække med disse biobrændsler, går ubenyttet til grunde, medens vi bruger fossile brændsler, som fremtidige generationer kunne have glæde af. Vi lever i et samfund, hvor et godt miljø har høj prioritet, og hvor mange virksomheder gør en stor indsats for at producere miljøvenlige produkter og udvikle miljøvenlige teknologier. I forbindelse med lugtproblemer fra biogasanlægget og decanteren er der i det forløbne år investeret store beløb i kemisk luftrensning. For at følge denne linie, vil der i forbindelse med nybyggeriet på Fjellebrogård blive installeret biologisk luftrensning. Midt i 1990erne ønskede vi at blive kvalitets- og miljøcertificeret. Det blev vi i 1996 efter ISO 9002 og ISO 14 001. En naturlig forlængelse af dette, var det at udarbejde et grønt regnskab. Vores første blev udarbejdet for 1999 med tal for 2 år. Dette er vores femte grønne regnskab, derfor er der på flere områder medtaget 6 års tal. I den strukturtilpasning der er sket med vores landbrug siden starten i 1972, er en del mindre og dårlige hegn forsvundet. For at give vildtet og de mindre sangfugle bedre vilkår, blev der i 1993 plantet over 2.000 m hegn i samarbejde med Hedeselskabet. Dette er i de følgende år fulgt op med mindre plantninger, og i 1999 blev der tilplantet 1,3 ha omkring bygningerne på Over Lyngen 4 og 14. I foråret 2001 blev der plantet yderligere 2.000 m hegn, og i efteråret 2002 blev der plantet ved biogasanlægget. Tilpasningerne i stalden er sket løbende. De sidste bundne søer blev således udfaset i 1998. Det er et ønske løbende at tilpasse staldsystemet til lovgivningen og den miljø- og dyrevelfærdsmæssige udvikling. Der forestår således i fremtiden ganske store investeringer for at leve op til fremtidens ønsker og krav, ligesom det kræver en stor udvidelse af bygningsmassen at leve op til kommende pladskrav. I forbindelse med tilpasningen til fremtiden forventes det, at alle smågrise skal fjernes fra den nuværende bygningsmasse, da det har vist sig, at have store veterinære fordele i opdeling af besætningen. Der blev derfor i efteråret 2002 søgt om - i samarbejde med ejeren af Fjellebrogård - at bygge til smågrise. Det er et miljømæssigt godt projekt, bl.a. fordi opvarmning af stalden kan ske ved spildvarme fra biogasanlægget, smittepresset på smågrisene formindskes, og gyllen kan indgå i biogasanlægget uden vejtransport. Ansøgningen blev færdigbehandlet i løbet af efteråret 2003, og byggeriet er begyndt i foråret 2004. Dette synes at være en meget lang proces for et mindre byggeri, hvor alt er i orden efter gældende lovgivning. Samarbejdet med miljømyndighederne har gennem tiden været godt. Vi fik således kommunens måske Sydsjællands første kap. 5 godkendelse i 1977. Den er senere fornyet og udvidet. Den er p.t. under revision, hvor den behandles efter IPPC-direktivet. På Nygård søgte vi miljøgodkendelse straks efter overtagelsen i 1994, den skal således også snart revideres. Side 6
På Lynggård har vi altid lagt meget vægt på miljøet, og vi har et ønske om at være mindst 3 år forud for lovkrav. Vi har derfor allerede i 1973 etableret faste møddingspladser. Vi søgte og fik kap. 5 godkendelse inden det blev et lovkrav. Vi deltog i Storstrøms Amts projekt til udbredelse af renere teknologi i begyndelsen af 1990 erne. Vi blev ISO-certificeret efter ISO 9002 og 14 001 i 1996. Vi har overdækket alle vore gylletanke i 2001-2002. Fra 2003 er vi begyndt at gøde både efter kvælstof og fosfornormer. Vi overholder således både husdyrgødningsbekendtgørelsens normer for kvælstof og slambekendtgørelsens fosfornormer set over en løbende 3 års periode. Da vi ønsker en endnu mere optimal udnyttelse af vore gødningsstoffer, overvejer vi at udbygge vores gødningsbehandlingsanlæg således, at vandet kan skilles fra gyllen, og restgødningen føres fri for gyllelugt. Dette kræver meget store investeringer, som vi måske ikke magter. På et borgermøde i Jungshoved Forsamlingshus i 2002 var der en kraftig opfordring til at søge virksomheden VVMgodkendt. Vi tog derfor kontakt til Storstrøms Amt i maj 2003 for at sætte dette i værk. Da det er en frivillig ansøgning og ikke en ansøgning efter et lov- eller myndighedskrav, volder det tilsyneladende problemer at få den behandlet, men vi håber stadig, at det kan lade sig gøre. Da vi er glade for vores virksomhed, hylder princippet om åbenhed og gerne vil i dialog med folk, vil dette grønne regnskab blive lagt ud på vores hjemmeside www.lynggaard.dk Lynggård, maj 2004 Peder Andersen Side 7
Ejendomsbeskrivelse Produktion Lynggårds hovedaktivitet er svineproduktion. Svineproduktionen består af smågriseproduktion og efterfølgende opfedning af slagtesvin efter multisite-princippet. I planteavlen produceres salgsafgrøder, men en del af afgrøderne fodres også op. I 2002 startede driften af et biogasanlæg, og fra august 2002 producerer Lynggård derfor også miljøvenlig strøm. Arealanvendelse Klimaforhold Temperaturmålinger viser, at oktober og vintermånederne var varmere end normalt. Efteråret var generelt præget Ha Ager inkl. forpagtning 451 Skov 1 Eng 2 Hus, veje m.m. 4 Total inkl. forpagtning 458 af megen nedbør, hvilket generede såarbejdet. Foråret var tørt på et tidspunkt, hvor vårbyggen havde brug for vand. Udbyttet blev derfor dårligt på egnen. Resultatet skyldes også, at vi hovedsageligt havde valgt hvedesorten Senat, der overalt skuffede udbyttemæssigt i 2003. Roerne trivedes derimod og gav gode udbytter. August blev usædvanlig varm og solrig. 0-10 -20-30 -40-50 -60-70 -80-90 mm Klimaforhold De klimatiske forhold spiller en meget betydelig rolle for udbytteniveauet i afgrøderne samt kvaliteten. Både forbruget af planteværn, energi, samt arbejdskraft er betydeligt afhængig af de klimatiske forhold. På kortet ses, at der var et nedbørsunderskud på ca. 90 mm vand i vækståret 2003 for Lynggården. Det var et endnu større underskud end i 2001 og 2002. Arealudpegninger I bilag 1 findes et supplerende kortbilag herom. Følgende områdeudpegninger findes på Lynggård: Beskyttede naturtyper: 3 områder: Hede, mose, eng, vandhul 4 områder: Beskyttet dige Område med særlige drikkevandsinteresser Område med uønsket skovrejsning Fredet område Fuglebeskyttelsesområde Ramsarområde Forureningsfølsomt område Målsatte vandløb Side 8
Svineproduktion Besætning På Lynggård produceres smågrise og avlsdyr til eget brug. Avlsdyr på modersiden produceres på Landracesøer, og på fadersiden produceres de på Durocsøer. Der er ca. 200 renracede dyr i kernebesætningen, og der indkøbes sæd fra ornestation til opformering af kernebesætningen. Egne orner tappes for sæd, som anvendes til inseminering af produktionssøerne. Pattegrisene fravænnes efter ca. 30 dage. De drægtige søer står i bokse, mens der i farestalden mest er fuldspalter. Omkring 3/4 af smågrisene går også på fuldspalter og resten på delvis spaltegulv. Alle slagtesvin går på fuldspalter. Omfang I det forløbne år har der været flere årssøer end det foregående år og dermed en stigning i antal producerede smågrise og slagtesvin. Heraf sker en del i lejede stalde. En lille del at smågrisene sælges ved 7 kg. I 2003 er det 3.643 grise. Dyreenhederne er beregnet på baggrund af den gældende 2002 DE Søer med smågrise til 7,5 kg 437 Smågrise 7,5-28 kg 220 Slagtesvin 28-100 kg 656 I alt 1.313 husdyrgødningsbekendtgørelser og Virksomhedsanalysens opgørelse af årets produktion. Beregningen er foretaget for den samlede produktion under Lynggård (herunder den del, der sker i lejede bygninger) og ikke på 2000 2001 2002* 2003 DE 1.242 1.262 1.272 1.313 *Indtil 2002 på baggrund af Bek. Nr. 877 Erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. fra 1998 og gældende til 31/7 2002. For 2003 og fremover beregnes efter gældende bekendtgørelse. Nygård. Fodersammensætningen optimeres næsten ugentligt. Dette hænger sammen med, at der ofte anvendes andre fodertyper end normalt. For at sikre sig at dyrenes næringsstofbehov hele tiden er opfyldt, skal der ske løbende tilpasninger i foderet. Husdyrgødning Med tiden er der etableret en betragtelig opbevaringskapacitet på Lynggård og Nygård, i alt 19.690 m 3 i gyllebeholdere. Ved en normproduktion af gødning på ca. 21.500 t er der således kapacitet til ca. 11 måneders opbevaring. Hertil kommer opbevaringskapaciteten i gyllekanalerne og i biogasanlægget. Harmoniforhold Al husdyrgødning fra Lynggård og Nygård overføres til markbruget, som herefter sørger for, at harmonikravet overholdes. I 2003 er der indgået gylleaftaler på 706 DE. I gødningsregnskabet for 2002/03 er produktionen på Lynggård opgjort til 1.115 DE, hvormed 409 DE skal håndteres på markbruget. Ved 1,4 DE pr. ha skal der som minimum være 292,1 ha til rådighed for udspredning af husdyrgødning. I gødningsregnskabsåret 2002/03 var der Størrelse i m 3 Etableret år Antal Placering 1.000 1977 1 Lynggård 1.640 1981 1 Lynggård 2.050 1984 1 Lynggård 3.000 1995 2 Lynggård 3.000 1995 3 Nygård 409 ha til rådighed. Det bemærkes, at for de kommende år vil strukturen blive, at biogasanlægget står som modtager af husdyrgødningen, som så leverer afgasset gylle til markbruget. ejendomsniveau. Sundhedsstatus MS uden PRRS med AP 6, 10 og 12. Fodring Der anvendes hjemmeblandet vådfoder på Lynggård og Side 9
Medicinering Ejendommen er tilsluttet den lovpligtige ordning om dyrlægebesøg/rådgivning hver 4. uge. Der er ikke anvendt vækstfremmer på ejendommen efter 1. januar 2000. Medicinering Alle landbrug, hvorpå der er en animalsk produktion, skal have udarbejdet en aftale med en dyrlæge om en besøgsordning. Ordningen indebærer, at en dyrlæge kontrollerer forbruget af medicin. Fra Lynggårds apotek (Ejby Apotek) er der foretaget sammenstilling af Lynggårds og Nygårds medicinforbrug. I disse tal er medicinforbruget omregnet til kroner, og de sammenlignes med forbrug for tilsvarende ejendomstyper, der også er kunder ved Ejby Apotek. Medicinforbruget for søer og smågrise har varieret en del gennem året og er mere end dobbelt så højt 3. kvartal som 1. kvartal 2003. Omvendt er Lynggårds forbrug kun på det halve af sammenligningsgruppens samlet over Der er ikke anvendt vacciner i slagtesvineproduktionen i 2003. Samlet set har medicinforbruget i 2003 ligget på et meget lavt niveau. Medicinforbrug Lynggård Søer og smågrise kr/årsso 100 80 60 40 20 0 4. kvt. 02 1. kvt. 03 2. kvt. 03 3. kvt. 03 Medicinforbrug Nygård Slagtesvin kr/svin 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 4. kvt. 02 1. kvt. 03 2. kvt. 03 3. kvt. 03 Lynggård Gns. ejd med søer og smågrise Nygård Gns. ejd med slagtesvin årets 3 første kvartaler, hvilket er samme billede som i 2002. Med hensyn til vacciner ligger Lynggård tættere på sammenligningsgruppen, men stadig under. Disse data er ikke vist her. I slagtesvineproduktionen anvendes der endnu mindre medicin end hos sammenlignelige producenter. I gennemsnit over året kun ca. 1/4 af sammenligningsgruppens. Den store fokus på staldhygiejne afspejler sig tydeligt i disse tal. Side 10