Bedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed Michael Hauschild Technical University of Denmark DTU Management Engineering Division for Quantitative Sustainability Assessment 1
FN s bæredygtighedsmål 2
Virksomhedens rolle Understøtte bæredygtig produktion Værdikædeperspektiv, ansvar for outsourcing og underleverandører Understøtte bæredygtigt forbrug Livscyklusperspektiv på egne produkter fra vugge til grav Hvornår er det godt nok? True cost assessments Science-based targets for miljømæssig bæredygtighed 3
Hvad er produktets miljøbelastning? 4
Miljøvurdering af produkter fra vugge til grav Ser påhele produktetslivscyklus fravugge tilgrav og påalle Global warming relevante miljøpåvirkninger Acidification Photochemical ozone formation Nutrient enrichment Human toxicity Ecotoxicity B A Land use Volume waste Hazardous waste Afslører problem-shifting i livscyklus og mellem miljøpåvirkninger 0 20 40 60 80 100 120 PEweu94 5
Relativ og absolut bæredygtighed LCA understøtter en relativ bæredygtighedsvurdering ( mere bæredygtigend )? - Samme ydelse med mindre miljøbelastning Lavere belastning Højere belastning Absolut bæredygtighed( sustain-able )? - Hvor ligger grænsen for hvad der er bæredygtigt? - Hvad er bæredygtigt i absolut forstand? Bæredygtig belastning Ikke-bæredygtig belastning 6
Hvilken miljøbelastning er bæredygtig? Bæredygtighed: Opfyldelse af behov Idagog fremover Hvilke behov? Hvordan opfyldes de? For hvormange? Grænser bestemt af miljøets bæreevne: Den største belastning et økosystem kan tåle uden at der opstår permanente ændringer i dets struktur eller centrale funktioner Tolerabel effect For alle typer af miljøbelastning 7
Planetære grænser Steffen et al. (2015) 8
Detmiljømæssigeråderum Bæreevne Det samlede miljømæssige råderum Virksomhedens eller individets miljømæssige råderum 9
Miljømæssigtråderumper capita Den bæredygtige årlige miljøbelastning fra hver af os Impact category Sustainable impact (person.year) Carrying capacity approach (indicator based on) Climate change 0.98 ton CO 2 -eq Resilience (2 target) Climate change, alternative 0.52 ton CO 2 -eq Resilience (350 ppm CO 2 ) Ozone depletion 0.078 kg CFC-11-eq Resilience (7.5% decrease in average ozone conc.) Photochemical ozone formation 2.5 kg NMVOC-eq Protection of sensitive species (3 ppm.h AOT40) Terrestrial acidification 1.4 10 3 mole H+ eq Buffer flow (1080 mole H + eq/ha/year) Terrestrial eutrophication 1.8 10 3 mole N eq Buffer flow (1270 mole N eq/ha/year) Freshwater eutrophication 0.46 kg P eq Resilience (0.3 mg P/L) Marine eutrophication 31 kg N eq Resilience (1.75 mg N/L) Freshwater ecotoxicity 1.0 10 4 [PAF].m 3.day Protection of sensitive species (HC5(NOEC)) Land use, soil quality 1.2 tons eroded soil Buffer flow (0.85 tons/(ha.year)) Land use, biodiversity loss 9.5 10 3 m 2.year Resilience (31% un-conserved land area) Water depletion 490 m 3 Buffer flow (2100 km 3 /year) Bjørn & Hauschild, 2015 10
Case study: LCA på 4 vinduesrammer Function: allow daylight into a building equivalent to light being transmitted through an area of 1.23x1.48 m 2 with visible light transmittance of at least 0.7 for 20 years Owsianiak et al. (2014) 11
1,4 1,2 Udtrykt ift. aktuel miljøbelastning Produktets miljøbelastning Årlig belastning fra gennemsnitsperson Årlig miljøbelastning per capita 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Wood Wood/aluminum PVC Wood/composite 12
1,4 1,2 Udtrykt ift. miljømæssigt råderum Produktets miljøbelastning Årligt råderum for en person Årligt råderum per capita 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Wood Wood/aluminum PVC Wood/composite 13
Forbruger perspektiv Hvor stor del af mit råderum optager dette produkt/denne aktivitet? Er den det værd, hvis jeg skal holde mig inden for råderummet? Bæredygtighedsbudget baseret på mit miljømæssige råderum, afvejninger mellem forskellige aktiviteter og produkter 14
Virksomheds- og samfundsperspektiv Hvordan fordeler vi det samlede råderum? Per capita? Per genereret værdi (GDP, omsætning)? Per tilfredsstillet behov (hvor i behovspyramiden?) Per genereret beskæftigelse? X% mindre end i dag ( grandfathering ) Klimaretfærdighed (historisk perspektiv)?? 15
Det bæredygtige produkt Hvad er produktets miljøbelastninger (livscyklusperspektiv)? Hvor store er de i forhold til Den del af mit råderum, jeg ønsker at bruge på det (forbrugerperspektiv)? Den del af vores virksomhedsråderum, vi kan tildele det i vores samlede produktportefølje (virksomhedsperspektiv)? og så er der de sociale og økonomiske dimensioner af bæredygtigheden 16
Bedre, men er det godt nok? Lad os undgå green washing ved at relatere til absolutte bæredygtighedsmål! 17