Program for IKT-leder uddannelsen 1.-3. november 2016, Nuuk, Grønland B C
Kort om Byggeriets Ledelsescenter Byggeriets Ledelsescenter (BLC) er en dynamisk uddannelsesvirksomhed, som er opstået i et samarbejde mellem virksomhederne RIB A/S og K-Jacobsen A/S samt andre firmaer med ledende fageksperter, der har berøring med digitalisering og byggeriet. Byggeriets Ledelsescenter udbyder IKT-leder uddannelsen, hvor byggeriets nuværende som kommende ledere bliver undervist inden for forskellige IKT-fagområder med fokus på skabelse af forretningsmæssig værdi på byggeprojekter. Som supplement tilbyder vi forskellige endagskurser, der omhandler en række specialemner inden for IKT-ledelse. Her lægges der vægt på at give kursusdeltagerne viden og erfaring med at bruge det tillærte og det tilhørende software i dagligdagen. Målet er at omsætte viden til digitalisering ude i virksomheder og kommuner. Byggeriets Ledelsescenter blev stiftet i 2013 med det formål at arbejde for øget produktivitet og konkurrenceevne i dansk byggeri. De enkelte undervisere er førende fagfolk, eksperter og anderkendte undervisere fra videregående uddannelser og erhvervslivet, der arbejder målrettet på at tilføre teoretisk viden en praktisk betydning med fokus på byggeriet. IKT-leder uddannelsen udbydes i samarbejde med: DANDERS & MORE, Chalmers University og Horten Advokatpartnerskab
Om IKT-leder uddannelsen Byggeriets Ledelsescenter tilbyder Danmarks førende IKT-lederuddannelse til det professionelle byggeri! IKT-bekendtgørelserne nr. 118 og 119 er som udgangspunkt ikke gældende i Grønland, men Grønlands Selvstyre har besluttet at arbejde under IKTbekendtgørelsernes regler, fordi anvendelsen af digitale værktøjer giver bedre byggeri. Rollen som IKT-leder, der blev introduceret med bekendtgørelserne, er således central i byggeriet, og der stilles store krav til de kompetencer, en IKT-leder skal bestride, hvad end rollen er placeret hos bygherre, rådgiver eller andre. IKT-lederuddannelsen vil klæde dig på til at styre dine projekter i mål med minimeret risiko, bedre bundlinje og under opfyldelse af de til enhver tid gældende krav. Uddannelsen lærer dig at træffe kvalificerede IKT-beslutninger og at arbejde målrettet mod de bedste resultater som IKT-leder. Du vil blive undervist af et team bestående af branchens dygtigste inden for deres felt, hvilket skaber rammerne for denne lederuddannelse. Byggeriets Ledelsescenter har diplomuddannet over 400 IKT-ledere. Uddannelsesforløbet er bredt anerkendt i branchen og klæder dig på til at kunne manøvrere og agere professionelt i forbindelse med byggesager, hvor der arbejdes med digitale IKT-værktøjer, både i offentligt og privat regi.
Skema og lektionsplan for IKT-leder uddannelsen Tid Tirsdag d. 1/11 Onsdag d. 2/11 Torsdag d. 3/11 8.00-8.30 Morgenbrød og Indskrivning Morgenbrød og Indskrivning Morgenbrød og Indskrivning 8.30-9.15 Velkommen Mads Bording Lektion 3 Facility Management Jakob Hermansen Lektion 5 IKT-aftale 9.30-10.15 Lektion 1 Introduktion og Det Digitale Byggeri Mads Bording Lektion 3 Facility Management - øvelse Jakob Hermansen Lektion 5 IKT-aftale 10.30-11.15 Lektion 1 Introduktion og Det Digitale Byggeri Mads Bording Lektion 3 Facility Management Jakob Hermansen Lektion 5 IKT-aftale 11.30-12.00 Lektion 1 Introduktion og Det Digitale Byggeri Prøve Facility Management og digital aflevering Lektion 5 IKT-aftale - workshop 12.00-13.00 Frokost Frokost Frokost 13.00-13.45 Lektion 2 Digitale bygherrekrav i detaljer Lektion 4 Jura og digitalisering Pedram Moghaddam Lektion 6 IKT-aftale - prøve 14.00-14.45 Lektion 2 Digitale bygherrekrav i detaljer Lektion 4 Jura og digitalisering Pedram Moghaddam Lektion 6 Implementering i praksis 15.00-15.45 Lektion 2 Digitale bygherrekrav i detaljer Lektion 4 Jura og digitalisering Pedram Moghaddam Lektion 6 Implementering i praksis Hanne Steffensen 16.00-16.30 Prøve Digitale bygherrekrav i detaljer Prøve Jura og digitalisering Diplom overrækkelse
Lektion 1 Introduktion og Det Digitale Byggeri Formål Skabe overblik over byggeriets digitale udvikling både i Danmark og i udlandet og med fokus på produktivitetens og effektivitetens betydning for samfundet, virksomhederne og medarbejderne. Introducere de forhold der skaber værdi ved anvendelse af IKT i virksomhed og projektorganisation - herunder ledelse, organisation, uddannelse og standardisering. At fortælle historien og formålet bag den offentlige indsats for fremme af det digitale byggeri set i lyset af byggeriets udvikling af produktivitet og effektivitet. Læringsmål At IKT-lederen sagligt skal kunne argumentere og dokumentere baggrunden for og formålet med digitaliseringen i byggeriet i relation til de enkelte byggeprojekter og enkelte virksomheder. At IKT-lederen forstår IKT-anvendelse som mere end teknik, også omfattende ledelse, organisation og uddannelse. At introducere de værdiskabende forholds rolle for IKT anvendelsen. Forberedelse BIM hos driftsherre og byg- og driftsherrerådgiver - Casebeskrivelse 03, DTU. NBS National BIM Report 2014. Baggrundsmateriale Deloitte Dansk Byggeri 2014, Analyse af bygge og anlægsbranchen, september 2015. EU Kommissionens hørringssvar om Produktivitet i Byggeriet. The Global Competitiveness Report 2012-13.
Lektion 2 Digitale bygherrekrav i detaljer Formål At gennemgå de digitale bygherrekrav, der bør indgå i en IKT-aftale og som er specificeret i IKT-bekendtgørelserne for hhv. offentligt byggeri og alment byggeri. At gennemgå de digitale bygherrekravs betydning i forhold til de IKT-tekniske muligheder (standarder og IKT-værktøjer), der er på markedet i dag. At anskueliggør konsekvenserne af de digitale bygherrekrav i forhold til byggeprocessen samt den efterfølgende drift og vedligehold. Læringsmål At IKT-lederen kender alle krav i en IKT-aftale samt deres konsekvenser i relation til byggeprocessen og den efterfølgende drift & vedligeholdelse. At IKT-lederen kender sin rolle og opgaver i forhold til bekendtgørelsens krav i et offentligt og alment byggeprojekt. Forberedelse Bekendtgørelsen om anvendelse af Informationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri, nr. 118 af 6. februar 2013 (IKT-bekendtgørelse for offentligt byggeri). Bekendtgørelsen om anvendelse af Informationsteknologi (IKT) i alment byggeri, nr. 119 af 7. februar 2013 (IKT-bekendtgørelse for alment byggeri). Vejledningen til IKT-bekendtgørelsen for offentligt byggeri nr. 118, side 7 til 52 og 62 til 63. Baggrundsmateriale Vejledning for IKT-bekendtgørelsen for alment byggeri. IKT-bekendtgørelse 1381 for statens bygherre og tilhørende vejledning - ikke gældende. 3D model 2.0 Tværfaglig erfaringsopsamling/ændrede arbejdsprocesser/ arbejdsmetoder. Schmidt/hammer/lassen architects/. Modelbaseret kalkulation erfaringer fra projektering og udførelse af Nyt Himmelev Behandlingshjem. Det Digitale Byggeri implementeringsnetværket. Hvordan entreprenører får gavn af et digitalt projekt baseret på B. Nygaard Sørensens A/S erfaringer. Det Digitale Byggeri implementeringsnetværket.
Lektion 3 Facility Management - Overkom udfordringer og høst gevinster Formål At gennemgå byg-/driftherrens specifikke krav i forhold til digital aflevering og digitale mangelliste. Give overblik over hvordan indsamlede data kan/skal anvendes i den efterfølgende D&V. Identificere og gennemgå nødvendige processer, roller og ansvarsfordeling for parterne involveret i gennemførelsen af en digital aflevering. Anskueliggør konsekvenserne af valg og fravalg i den Digitale Aflevering ift. den efterfølgende drift. Kort gennemgå hvordan ofte anvendte begreber som BIM, IFC, COBie, IDM etc. relaterer sig til den praktiske gennemførsel af en Digital Aflevering. Læringsmål Få en forståelse for, hvad de anvendte begreber i processerne ved digital aflevering dækker, og hvordan de relaterer sig til aflevering af data. På et overordnet niveau blive bekendt med opgaver en Facility Management organisation varetager. Få kendskab til vigtige informationstyper for driftsfasen, hvad data fra byggeprocessen kan anvendes til, samt overordnet kendskab til formater og standarder, der kan benyttes ved digital aflevering. Vide hvordan en dialog med byg-/driftsherre omkring databehov kan foregå, og hvordan det omsættes til konkrete datakrav og ansvarsfordelinger ift. afleveringen, via den systematik som præsenteres i lektionen. Forberedelse Facilities Management i Danmark et erhverv af voksende betydning, Per A. Jensen, 2010 Case03: BIM hos driftsherre og byg- og driftsherrerådgiver, DTU Byg Rapport SR 12-04, 2012, side 3-14 samt 25-39 Erfaringer fra Nyt fængsel Falster - 8 anbefalinger til, hvordan man som bygherre stiller de rigtige krav til rådgiverens digitale aflevering, Det Digitale Byggeri Implementeringsnetværket (12 sider). Baggrundsmateriale Fra papir til BIM Bind I: Guide, Bygherreforeningen, 2013 Fra papir til BIM Bind II: Case Stories, Bygherreforeningen, 2013 CCS klassifikation af bygningsdele foreløbig udgave til offentlig høring, Cuneco, 2013 Construction to Operations Exchange: Challenges of Implementing COBie and BIM in a Large Owner Organization, Artikel fra Construction Research Congress 2012. B C
Lektion 4 Jura og digitalisering - Faldgruber, bevis og ansvar Formål I hovedtræk at gennemgå relevante regelsæt i forhold til IKT-leder rollen. At gennemgå standardaftalevilkår for IKT-koordinering, når bygherren overdrager sin IKT-koordineringsforpligtelse til en IKT-leder. At gennemgå de juridiske konsekvenser af mangelfuld IKT-koordinering. At give et overblik over de ophavsretlige problemstillinger relateret til digitalisering af byggeriet. At kortlægge praktiske problemstillinger relateret til digitalisering og beviser samt grænseflader for ansvar for projekteringsfejl. Læringsmål At IKT-lederen får et overblik over de relevante regelsæt i forhold til IKT-leder rollen. At IKT-lederen får redskaber til at indgå en aftale ved overdragelse af forpligtelsen. At IKT-lederen får mulighed for at kunne identificere juridiske risici og udfordringer, herunder konsekvenserne ved mangelfuld IKT-koordinering. Forberedelse Danske Ark og FRI s Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 samt Anlæg og Planlægning 2013. ABR 89 (læs punkt 6). Baggrundsmateriale ABR 89, AB92 og ABT 93. Ophavsretsloven (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=129901). Retsplejeloven kap 57 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id=143192#kap57.) BEK nr. 118 af 6. februar 2013 offentligt byggeri. BEK nr. 119 af 7. februar 2013 alment byggeri. Vejledningerne til begge IKT-bekendtgørelser.
Lektion 5 IKT-aftale - fra vision til mål Formål At se værdien af at udarbejde en vision og mål for brugen af IKT på et byggeprojekt, således at visionen og målene sætter rammerne for de IKT-aftalemæssige forhold mellem parterne. At gennemgå bips nye og gamle IKT-aftale paradigmer dvs. IKT-ydelsesspecifikationen og de IKT-tekniske specifikationer. Sammenholde bips IKT-aftaler med FRI og PARs ydelsesbeskrivelser samt de juridiske forhold der blev gennemgået i lektion 4. Læringsmål At IKT-lederen kan udarbejde en simpel IKT-vision og sætte nogle IKT-mål for et byggeprojekt samt omsætte dette til værdiskabende IKT-aftale. At IKT-lederen gennemskuer IKT-aftalens kontraktsmæssige udfordringer i forhold til alle parters tekniske krav, PAR og FRIs ydelsesbeskrivelse samt de juridiske forhold gennemgået i lektion 4. Forberedelse bips IKT-ydelsesspecifikation /evt. nye IKT-aftaler. Eksempel på IKT-krav i udbudsmateriale til totalrådgivning på DNV-Gødstrup 2010-11-22. Danske Ark og FRI s Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 (punkt 8.1 til 8.8 og 8.9). Danske Ark og FRI s Ydelsesbeskrivelser Anlæg og Planlægning 2013 (punkt 7.1 til 7.8 og 7.9). Danske Ark og FRI s Ydelsesbeskrivelser Tillæg til ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning, 2012, 8.4 Digital projektering 2016 Baggrundsmateriale Bygherrens krav til brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), Det Digitale Byggeri Implementeringsnetværket. Henvisning til bogen Strategi i vindervirksomheder af Jørgen Lægaard. Bips nye IKT-specifikation (evt. høringsversion 2016) B C
Lektion 6 Implementering i praksis - IKT-lederens roadmap til succes Formål At gennemgå en roadmap, der viser hvordan IKT-lederen kan være forandringsagent til at skabe de nødvendige IKT-ændringer i virksomheden og i byggeprojekterne. At forstå udfordringerne ved at gennemføre forandringer i sin organisation både i sin virksomhed og i sin projektorganisation. At lære en metode, der kan øge IKT-paratheden i en virksomhed, og som er forankret i hele organisationen. Læringsmål At IKT-lederen kan udarbejde en roadmap, der viser vejen for virksomhedens ledelse, om hvordan IKT-forandringer kan implementeres i virksomheden og i byggeprojekterne. At IKT-lederen får kendskab til forandringsledelse og John Kotters 8-step model. At IKT-lederen kan anvende en metode til at øge IKT-paratheden i en virksomhed. Forberedelse Eksempel på vision, mål og strategi for UCLs driftsorganisation 2013-06-28. Kotter s 8-step Model of Change Abstract. BIM-implementering og praktisk projekthåndtering. Miniguide til at håndtere forandringsprocessen, når din virksomhed skal implementere Building Information Modelling (BIM). Det Digitale Byggeri implementeringsnetværket. Baggrundsmateriale Building Information Modeling,: Af framework for collaboration Howard W. Ashcraft Leading Change: Why Transformation Efforts Fail Harvard Business Review. Forandringsledelse og den menneskelige faktor Lars Blauenfelt, MPeople I spidsen for forandringer Kotter volume 2.0 Agnete Nyholm, Væksthus for ledelse.
Ansigterne bag Byggeriets Ledelsescenter, Indehaver, K-Jacobsen A/S Kim har mere end 20 års erfaring med byggebranchen, hvor han tidligere har arbejdet med forretningsudvikling og standardisering af IT bl.a. som IT-chef i Rambøll. Han har bl.a. ledet Økonomi- og Erhvervsministeriets initiativ Det Digital Byggeri og været forfatter på IKT-bekendtgørelsen 1381. Arbejder i dag med at omsætte strategisk IT, digitalisering og IKT til forretningsgevinster. Mads Bording, CEO Europe International, RIB Mads har stor erfaring med forandringsledelse, organisatorisk udvikling og forretningsudvikling og er kommerciel ekspert. Han har efaring fra IT og Management Consulting i bl.a. byggebranchen. Kåret som et af Danmarks Top Talenter af Berlingske Nyhedsmagasin, foredragsholder, uddannet fra CBS, Harvard Business School, HEC i Paris, Columbia Business School i New York og London Business School. Pedram Moghaddam, Juniorpartner, DANDERS & MORE Specialiseret inden for entrepriseret og rådgiver danske og internationale entreprenører, bygherrer, tekniske rådgivere og garantistillere om entrepriseforhold. Stor erfaring og ekspertise i at føre entrepriseretlige tvister ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomheder og for domstolene. Baggrund bl.a. fra Justitsministeriet, Skanska Danmark A/S, Horten, Bech-Bruun samt udstationering hos en større offentlig bygherre. Frederik S. Borg, Senior Consultant, RIB A/S Frederik er ekspert indenfor Facility Management som uddannet ingeniør med speciale i det digitale byggeri og Digital Facility Management. Erfaring i at bygge bro mellem den udførende part og den efterfølgende drift samt bred faglig viden om, hvordan moderne teknologi anvendes til at drifte digitalt. Rådgiver bl.a. større byg- og driftsherrer om implementeringen af digitale værktøjer. Hanne Steffensen, Kommunikationschef, K-Jacobsen A/S Hanne er praktiker inden for forandringsledelse. Har arbejdet med større og mindre forandringsprojekter i forskellige virksomheder - lige fra nye IT-systemer til ændring af forretning og markeder. Har solidt kendskab til de organisatoriske, psykologiske og kommunikative problemstillinger i forandringsledelse. Uddannet fra Aalborg Universitet og CBS suppleret med flere ledelseskurser bl.a. i coaching og en minimba.
Praktisk information Hvornår Uddannelsen afholdes 1.-3. november 2016. Certifikat Ved beståede eksamener og gruppeopgave uddeles eksamensdiplom. Hvor Uddannelsen afholdes på Hotel Hans Egede i Nuuk. Forplejning Morgenmad, frokost, kage, kaffe, te og vand. Omfang 3 fulde kursusdage samt 1 til 1 1/2 dags forberedelse. Eksamen 3 skriftlige multiple-choice eksamener og en gruppeopgave med præsentation. Pris Inkl. ipad Mini: DKK 17.995 ekskl. moms. Ekskl. ipad Mini: DKK 15.695 ekskl. moms. Prisen indeholder desuden undervisning, digitalt uddannelsesmateriale samt forplejning. Tilmelding Tilmelding sker ved at udfylde tilmeldingsformularen på: www.byggerietsledelsescenter.dk/ikt-gronland Kontakt Kontakt uddannelseskoordinator Simone Lucas på sl@rib-software.dk eller telefon +45 5372 9287, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere.