Statsforvaltningens brev til en kommune. Vedr.: Sønderborg Kommmunes tilsyn med plejecentre.



Relaterede dokumenter
Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. november 2007 til Esbjerg Kommune:

Tønder Kommune- Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Leos Leos Alle Tønder

Statsforvaltningen Syddanmarks afgørelse af 10. november 2010 til en kommune: Fredericia Kommune har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Statsforvaltningens udtalelse til en borger vedrørende aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en Journalist. Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afgørelse om aktindsigt

Lejre Kommune har ved brev af 19. maj 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Tilsynet med kommunerne i Region Sjælland.

Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger.

Ringkøbing-Skjern Kommunalbestyrelse Rådhuset Ved Fjorden Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern Kommunes sagsnr A

Ågården Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af. Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

Statsforvaltningens brev til en borger Henvendelse vedrørende Københavns Kommunes afgørelse om aktindsigt

Vedr. Deres henvendelse om etablering af parkeringsplads ved OK-Centret Enghaven, Søvangen 1, Søvind 8700 Horsens.

Uanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Statsforvaltningens brev til en kommune. Billund Kommune har den 2. juli 2010 anmodet statsforvaltningen

Statsforvaltningens brev af 24. marts 2009 til en kommune

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Statsforvaltningens afgørelse til Haderslev Kommune

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K

Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Furesø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejecentret Lillevang Lillevænget Farum

Hedensted Kommunalbestyrelse Niels Espesvej Hedensted

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen privat leverandør Bonderosen s Pleje og Rengøring A/S

Hedensted Byråd Tofteskovvej Juelsminde. Henvendelse om aktindsigt til Hedensted Kommune

Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud jævnfør Lov om Dagtilbud for Børn og Unge

Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

Fælledgården. Dorte Dahl. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

Statsforvaltningens brev af 16. maj 2007 til en kommune. Vedrørende Deres j.nr

Statsforvaltningens brev af 19. maj 2008 til en borger

Information om afløsning i eget hjem

Statsforvaltningens brev til en journalist. Att.: XXXX. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Børn og Unge sekretariatet Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud

Statsforvaltningens brev af til en journalist

Bilag 5. Tilsynskoncept 2106 Uanmeldte kommunale tilsyn SUF

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. anmeldt kommunalt tilsyn på. Bostedet Skovstjernen. den 9. december 2011.

Århus Kommune Rådhuset 8000 Århus C. Henvendelse om aktindsigt i priserne i kontrakt mellem Århus Kommune og Falck A/S

Albertslund Kommune. Kommunens tilsyn med alment boligselskab.

Vores afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Vi kan derfor ikke bede kommunen genoptage sagen til fornyet behandling.

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN

3. Spørgsmål om indsigt i loggen over opslag og søgninger i CPR.

Statsforvaltningens brev af 2. februar 2011 til et kommunalt fællesskab

Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.

Vejledning til ledelsestilsyn

3.1 Selskabets aktiekapital udgør kr. [indsæt] fordelt på aktier á 1 kr. eller multipla heraf.

Afgørelse om aktindsigt ledsaget af klagevejledning med klagefrist

Hovergården Plejecenter

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Skive Kommunalbestyrelse Torvegade Skive. Vedr. aktindsigt i sagen om rekonstruktion af Kulturcenter Limfjord A/S

Transkript:

Statsforvaltningens brev til en kommune. Vedr.: Sønderborg Kommmunes tilsyn med plejecentre. På grund af en omtale i pressen den 18. juni 2009, har statsforvaltningen rejst en sag om Sønderborg Kommunes administration af reglerne om tilsyn i plejecentre i 2008. 20-04- 2010 Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen. Statsforvaltningen finder, at Sønderborg Kommunes administration af reglerne om tilsyn i plejecentre i 2008 ikke fuldt ud har været i overensstemmelse med lovgivningen. Da Sønderborg Kommune har oplyst, at de lovpligtige tilsyn på plejecentre ville blive gennemført i 2009, og da statsforvaltningen går ud fra, at kommunalbestyrelsen i et møde drøfter tilsynsredegørelsen for 2009 med henblik på opfølgning, foretager statsforvaltningen ikke videre i sagen. Statsforvaltningen skal dog anmode kommunalbestyrelsen om at orientere statsforvaltningen, når tilsynsredegørelsen for 2009 har været behandlet. Sammen med orienteringen bedes sendt kopi af protokollen fra det pågældende møde. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund: Følgende fremgår blandt andet af Sønderborg Kommunes Samlet redegørelse for tilsynsbesøg i 2008 på plejecentre i Sønderborg Kommune, af maj 2009 : 1 Indledning 1.1 Den samlede redegørelse for tilsyn i Sønderborg Kommune Nærværende rapport udgør en samlet redegørelse for hhv. embedslægeinstitutionens og de kommunale tilsynsbesøg på de 12 plejecentre i Sønderborg Kommune i 2008. Rapporten indeholder således et resume af afrapporteringerne vedrørende det fagligt baserede, uanmeldte tilsyn samt konklusionerne på embedslægeinstitutionens rapporter. TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV 10 6200 AABENRAA JOURNAL NR.: 2009-613/563 SAGSBEHANDLER: RHSOE DIREKTE TELEFON: 7256 7978 TELEFON: 7256 7900 TELEFAX: 7462 8409 EAN- NR. 5798000362291 SE- NR. 29 37 62 71 tilsynsyd@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: 09.00-14.00 TORSDAG: 09.00-16.00 FREDAG: 09.00-13.00 TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: 09.00-13.00 TORSDAG: 12.00-16.00 FREDAG: 09.00-13.00

1.2 De kommunale tilsynsbesøg De kommunale tilsynsbesøg omfatter: Mindst ét årligt uanmeldt tilsyn, der indeholder en vurdering af den enkelte beboers situation samt en vurdering af organisatoriske og proceduremæssige forhold på stedet. Det uanmeldte tilsyn defineres som et fagligt baseret tilsyn, hvor der iagttages forhold, som kræver faglig viden for at kunne observeres og vurderes. Mindst ét årligt anmeldt tilsyn, hvor der især fokuseres på den enkelte beboers oplevelse af livskvalitet. Det anmeldte tilsyn defineres som et dialogbaseret tilsyn, idet der lægges vægt på dialogen med beboere, medarbejdere og pårørende. Dette tilsynsbesøg er anmeldt på forhånd. I 2008 er der ikke gennemført an meldte tilsynsbesøg på de 12 plejecentre i Sønderborg Kommune. 2 Sammenskrivning af de uanmeldte tilsyn 2.4.1 Tilsynsperiode De uanmeldte tilsyn i Sønderborg Kommune har fundet sted i perioden fra november til december 2008. 2.4.2 Dagsprogram, høringsfase og politisk behandling Efter endt tilsyn orienteres lederen af plejecentret får en foreløbig feedback på tilsynets observationer. Efter 2-3 uger modtager plejecentret den endelige tilsynsrapport og har nu mulighed for at kommentere og korrigere den for faktuelle fejl. Herefter indledes en høringsfase, hvor rapporten først tilgår det pågældende plejecentrets Bruger- og pårørenderåd og herefter behandles i Sønderborg Kommunes Ældreråd. Endelig forelægges rapporten for Socialudvalget og kan herefter offentliggøres. 2.5 Organisering De kommunale tilsyn i Sønderborg Kommune blev i 2008 gennemført af en tilsynsgruppe bestående af afdelingsleder i Myndighed [B] samt udviklingskonsulent [C] begge fra forvaltningen Ældreservice. 2.5.1 Tilsynets kompetencer og beføjelser Tilsynet er en myndighedsopgave. For at sikre uvildighed må tilsynet ikke udføres af personer, der samtidig er udførere af en ydelse. Det uanmeldte tilsyn er et fagligt tilsyn, som kræver faglig viden med hensyn til observation og kontrol. Tilsynet skal afdække fejl og mangler, der beskrives i en tilsynsrapport. Desuden skal de tilsynsførende med udgangspunkt i rapportens anbefalinger og ved dialog drøfte fremtidige indsatsområder på plejecentret. SIDE 2

Følgende fremgår blandt andet af protokoludskriften fra mødet den 9. juni 2009 i Sønderborg Kommunes Socialudvalg: 16 Samlet redegørelse for tilsynsbesøg i 2008 på plejecentre i Sønderborg Kommune Sagsfremstilling Der er udarbejdet en samlet redegørelse for resultatet af de gennemførte tilsynsbesøg i 2008 på de 12 plejecentre i Sønderborg Kommune. Rapporten indeholder konklusionerne på hhv. embedslægens tilsyn og de kommunale tilsyn. Samtlige tilsyn fandt sted i perioden fra november til december 2008. Opfølgning på de uanmeldte tilsyn: Tilsynet skal afdække fejl og mangler, der beskrives i en tilsynsrapport. Desuden skal de tilsynsførende med udgangspunkt i rapportens anbefalinger og ved dialog drøfte fremtidige indsatsområder på plejecentret. Da størstedelen af kommunens plejecentre, nemlig 11, har fulgt op på anbefalingerne fra sidste års tilsyn, er der grund til at antage, at plejecentrene også i år er indstillet på at tage ved lære af egne fejl og bruge tilsynets vurdering fremadrettet til udvikling af egen praksis. Opfølgning på de anmeldte tilsyn: Der er i 2008 ikke gennemført anmeldte tilsyn i Sønderborg Kommune. Økonomiske konsekvenser Ingen. Sundhedsmæssige konsekvenser Ingen. Høringer Ældrerådet i Sønderborg Kommune: Ældrerådet tager rapporten til efterretning og opfordrer til at de anmeldte tilsynsbesøg bliver gennemført fremover. Sagen videre Nej Bilag Anbefaling til udvalget Direktør for Ældreservice, [A], anbefaler, at Socialudvalget tager redegørelsen til efterretning. Tilsynsprocessen revurderes i 2010. Beslutning i Socialudvalget den 09-06-2009 SIDE 3

Taget til efterretning. Statsforvaltningen kan ikke af referaterne fra kommunalbestyrelsens møder efter denne dato, som de er gengivet på kommunens hjemmeside på internettet, se, at kommunalbestyrelsen har behandlet redegørelsen. Sønderborg Kommunes Socialudvalg har den 1. september 2009 afgivet følgende udtalelse til statsforvaltningen: Sønderborg Kommune har i 2008 gennemført følgende Kommunale tilsyn og Embedslægetilsyn på Plejecentre i Sønderborg Kommune: Plejecenter Anmeldte Uanmeldte Embedstilsyn tilsyn lægetilsyn 1. Dalsmark Plejecenter 0 1 1 2. Gråsten Plejecenter 0 1 1 3. Broager Plejecenter 0 1 1 4. Sundeved Ældrecenter 0 1 1 5. Dybbøl Plejecenter 0 1 1 6. Mølleparkens Plejecenter 0 2 1 7. Tandsbjerg Plejecenter 0 1 1 8. Ulkebøl Plejecenter 0 1 1 9. Hørup Plejecenter 0 1 1 10. Caroline Amalie Gården 0 1 1 11. Guderup Plejecenter 0 1 1 12. Tangshave Bo- og Aktivitetscenter 0 1 1_ I ALT 0 13 12 Status for kommunale tilsyn Antal uanmeldte tilsyn gennemført i 2008: 13 tilsyn på plejecentre Antal anmeldte tilsyn gennemført i 2008: 0 tilsyn Uanmeldt tilsyn Der er gennemført 13 uanmeldte tilsyn på 12 plejecentre i 2008. Tilsynskonceptet for de uanmeldte kommunale tilsyn er uarbejdet i samarbejde med Konsulentvirksomheden COWI for at sikre, at kommunen lever op til gældende lovgivning og bekendtgørelser. Alle tilsynsrapporter har været til høring i de enkelte plejecentres Bruger- og Pårørenderåd. Der er generel tilfredshed med konceptet og metoden for afvikling af de uanmeldte tilsyn og tilsynsrapporterne er kvalificerede og gennemarbejdede. Anmeldt tilsyn Der har ikke været gennemført kommunale tilsyn. SIDE 4

Konklusion Socialudvalget tilkendegiver at Forvaltningen Ældreservice ikke i tilstrækkeligt omfang har gennemført de lovpligtige kommunale tilsyn. Forvaltningen har for 2009 udarbejdet en plan der sikrer at Ældreservice lever op til lovens formål. Socialudvalget kan orientere om at en ny struktur er under implementering i Ældreservice. Den nye struktur har for plejecentrenes vedkommende et særligt fokus på drift, kvalitet og udvikling af plejecentrenes kerneområder, herunder vil plejecentrenes ledelsesstruktur ligeledes blive styrket. Statsforvaltningens udtalelse: Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven - lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2009, senest ændret ved 1, i lov nr. 1515 af 27. december 2009). Følgende fremgår af dagældende 151, stk. 2 og 4, i lov om social service (serviceloven lov nr. 573 af 24. juni 2005 ændret ved 1 i lov nr. 1584 af 20. december 2006, der senest er ændret ved lovbekendtgørelse nr. 868 af 10. september 2009), der trådte i kraft den 1. januar 2007: 151. Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området. Stk. 4. Mindst én gang årligt udarbejder og offentliggør kommunalbestyrelsen en samlet redegørelse om tilsynet efter stk. 2 og 3 samt om det sundhedsfaglige tilsyn efter 219 i sundhedsloven. Redegørelsen skal endvidere indeholde en opgørelse over, hvad der i forbindelse med tilsynet er blevet afdækket om sammenhængen mellem de ydelser, der er truffet afgørelse om, og de faktisk leverede ydelser. Redegørelsen offentliggøres og sendes til høring i bruger- og pårørenderådet, jf. 17, og i det kommunale ældreråd. Kommunalbestyrelsen drøfter herefter redegørelsen på et møde med henblik på opfølgning af tilsynet. SIDE 5

Følgende fremgår blandt andet af punkt 278 i Socialministeriets vejledning nr. 2 til serviceloven (vejledning nr. 94 af 5. december 2006 om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv.): 278. Som led i kommunalbestyrelsens tilsynspligt i henhold til 151, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 151, stk. 2, mindst to gange årligt gennemføre tilsynsbesøg i plejehjem og lignende boligenheder samt udfærdige en tilsynsrapport efter hvert tilsynsbesøg. Det ene af disse besøg skal være uanmeldt. Kommunalbestyrelsens tilsynspligt skal ses i sammenhæng med det sundhedsfaglige tilsyn, som embedslægen udfører. Der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriet regler herom. Tilsynspligten gælder i forhold til alle beboere, der modtager visiterede serviceydelser. Bruger- og pårørenderådene skal ikke orienteres om det uanmeldte tilsynsbesøg. Rådene skal derimod orienteres om det anmeldte tilsynsbesøg. Rådene får dermed mulighed for at være til stede og gå i dialog med de tilsynsførende. De obligatoriske tilsynsbesøg og de afrapporteringer, der skal udarbejdes som opfølgning herpå, skal medvirke til, at kommunen som myndighed kan foretage en løbende og systematisk opfølgning på indsatsen over for de svage ældre. Kommunalbestyrelsen skal endvidere udarbejde en årlig redegørelse for den samlede tilsynsindsats på ældreområdet, jf. 151, stk. 4. Denne redegørelse skal danne grundlag for en vurdering af, om kommunalbestyrelsen finder, at indsatsen fungerer tilfredsstillende. Redegørelsen skal indeholde en gennemgang af det samlede tilsynsarbejde på ældreområdet, herunder en opsamling på de lovpligtige anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, eventuelle andre tilsynsbesøg, løbende møder med bruger/pårørende, brugertilfredshedsundersøgelser mv. Det foreslås, at redegørelsen drøftes i kommunalbestyrelsen i forbindelse med den lovpligtige opfølgning på kommunens kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp og genoptræning. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre såvel rapporterne fra de løbende tilsynsbesøg som den samlede årlige redegørelse for tilsynsindsatsen. Endvidere skal såvel de løbende tilsynsrapporter som den årlige redegørelse sendes til høring i de kommunale ældreråd samt bruger- og pårørenderådene. De lokale ældreråd skal, i overensstemmelse med 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, tages med på råd ved tilrettelæggelsen af de overordnede retningslinier for tilsynet. Det forhold, at kommunalbestyrelsen er angivet som det kompetente organ i lovgivningen, indebærer ikke, at kommunalbestyrelsen er afskåret fra at overlade udøvelsen af sin kompetence til udvalg og den kommunale administration, medmindre andet er fastsat eller forudsat i lovgiv- SIDE 6

ningen, f.eks. i form af bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning i et møde. Kompetencen forbliver hos kommunalbestyrelsen, som også har det endelige ansvar. Ved udarbejdelse af regler, der overlader en beslutningsret til kommunalbestyrelsen, er det vigtigt at tage stilling til, om der er tale om et kommunalt anliggende af en sådan særlig karakter, at kommunalbestyrelsen selv skal træffe beslutning vedrørende det pågældende anliggende. Såfremt det undtagelsesvis er hensigten, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning i et møde, bør dette fremgår af lovteksten. Der kan henvises til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side 55 og Indenrigsministeriets vejledning om regeludstedelse i forhold til kommunerne, 2001. Mindst én gang årligt skal kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en samlet redegørelse om tilsynet efter 151, stk. 2 og 3, i serviceloven samt om det sundhedsfaglige tilsyn efter 219 i sundhedsloven, jf. 151, stk. 4, i serviceloven, og det følger af samme bestemmelse, at kommunalbestyrelsen herefter skal drøfte redegørelsen på et møde med henblik på opfølgning af tilsynet. Den samlede redegørelse for tilsyn i kommunen på plejecentre for henholdsvis embedslægeinstitutionens og de kommunale tilsynsbesøg, skal således drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen. Statsforvaltningen kan konstatere, at kommunalbestyrelsen ikke har behandlet kommunens Samlet redegørelse for tilsynsbesøg i 2008 på plejecentre i Sønderborg Kommune af maj 2009, men at redegørelsen er endeligt behandlet af kommunens Socialudvalg i et møde den 9. juni 2009. Kommunen skal hvert år foretage mindst ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. 151, stk. 2, i serviceloven. Statsforvaltningen har noteret sig, at Sønderborg Kommune i 2008 har 12 plejecentre. Statsforvaltningen kan konstatere, at Sønderborg Kommune i 2008 slet ikke har gennemført anmeldte tilsyn på kommunens plejecentre. Statsforvaltningen kan videre konstatere, at Sønderborg Kommune i 2008 har gennemført 13 uanmeldte tilsyn på kommunens 12 plejecentre. SIDE 7

Statsforvaltningen har noteret sig, Sønderborg Kommunes oplysning om, at en ny struktur er under implementering i kommunen på området, og at den nye struktur for plejecentrenes vedkommende har særligt fokus på drift, kvalitet og udvikling af plejecentrenes kerneområder, herunder vil plejecentrenes ledelsesstruktur ligeledes blive styrket. Statsforvaltningen har videre noteret sig, at Sønderborg Kommune har oplyst, at kommunen for 2009 har udarbejdet en plan, der skal sikre, at kommunen lever op til servicelovens formål. Statsforvaltningen finder, at Sønderborg Kommunes administration af reglerne om tilsyn i plejecentre i 2008 ikke fuldt ud har været i overensstemmelse med lovgivningen. Begrundelsen er, at Sønderborg Kommune ikke har gennemført anmeldte tilsyn i 2008 på kommunens 12 plejecentre, jf. 151, stk. 2, i serviceloven, og at kommunalbestyrelsen ikke på et møde har drøftet redegørelsen for 2008 over kommunen tilsyn på plejecentre med henblik på opfølgning af tilsynet, hvilket er forudsat i loven, jf. 151, stk. 4, i serviceloven. Da Sønderborg Kommune i september 2009 har oplyst, at de lovpligtige tilsyn på plejecentre ville blive gennemført i 2009, og da statsforvaltningen går ud fra, at kommunalbestyrelsen i et møde drøfter tilsynsredegørelsen for 2009 med henblik på opfølgning, foretager statsforvaltningen ikke videre i sagen. Statsforvaltningen skal dog anmode kommunalbestyrelsen om at orientere statsforvaltningen, når tilsynsredegørelsen for 2009 har været behandlet. Sammen med orienteringen bedes sendt kopi af protokollen fra det pågældende møde. I øvrigt: Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet. (www.statsforvalting.dk) Med venlig hilsen Ingelise Jellesen kontorchef /Rikke Hinrichsen fuldmægtig SIDE 8