Benchmarking af a-kassernes sagsbehandling i 2009 ISBN 978-87-91674-39-6 Arbejdsdirektoratet Juni 2010
Forord I denne rapport offentliggøres resultaterne af Arbejdsdirektoratets 2010- undersøgelse af: Antallet af a-kasseafgørelser, der er påklaget til direktoratet, samt klagefrekvensen for de enkelte a-kasser A-kassernes sagsbehandlingstid i senere påklagede sager Resultatet af direktoratets behandling af de påklagede a-kasseafgørelser (fastholdelse eller omgørelse). Undersøgelsen er den niende i rækken, idet direktoratet siden 2000 har gennemført tilsvarende undersøgelser. Undersøgelsen omfatter kalenderåret 2009. Undersøgelsen er gennemført i et sammenlignende perspektiv samtlige a- kasser imellem og i øvrigt efter de samme principper som ved den forrige undersøgelse. Hensigten med undersøgelsen er at medvirke til at styrke a-kassernes egne bestræbelser på at forbedre kvaliteten af deres administration. Som en del af kvalitetssikringen af undersøgelsen har a-kasserne haft mulighed for at indgå i en dialog med direktoratet om de foreløbige undersøgelsesresultater. Resultaterne i rapporten inddrages i Arbejdsdirektoratets løbende tilsynsarbejde. København, 7. juni 2010 Peter Andersen Hove Kontorchef 1. kontor /Aage Huulgaard Fuldmægtig 1. kontor 2
Indholdsfortegnelse Side 1. Generelt om undersøgelsen og dens materiale 4 2. Antal a-kasser, medlemmer og ledighedsberørte 6 3. Antal klagesager og klagefrekvens 9 3.1. Delundersøgelsens materiale 9 3.2. Delundersøgelsesresultaterne 9 3.2.1. Generelt om klagesagsudviklingen i perioden 2004 2009 9 3.2.2. Klagesagsudvikling fra 2007 til 2009 i forhold til antal med- 10 lemmer og ledighedsberørte, fordelt på a-kasser 3.2.3. Klagesagsudvikling fra 2007 til 2009 på sagsområder 13 3.3. Sammenfattende bemærkninger til delundersøgelsesresultaterne 14 4. A-kassernes sagsbehandlingstid 15 4.1. Delundersøgelsens materiale 15 4.2. Delundersøgelsesresultater 16 4.3. Sammenfattende bemærkninger til delundersøgelsesresultatet 19 5. Direktoratets afgørelser af påklagede a-kasseafgørelser 20 5.1. Delundersøgelsens materiale 20 5.2. Delundersøgelsens resultater i perioden 2007-2009 22 5.2.1. Direktoratets afgørelser, fordelt på a-kasser 22 5.2.2. Omgørelsesprocent i perioden 2004-2009 27 5.2.3. Sammenfatning af delundersøgelsens resultater 28 6. Sammenfatning 29 3
1. Generelt om undersøgelsen og dens materiale Undersøgelsen har omfattet samtlige a-kasser, der i 2009 var statsanerkendte efter arbejdsløshedsforsikringsloven, og er gennemført som følgende 3 delundersøgelser: Antal klagesager og klagefrekvens Sagsbehandlingstid i a-kasserne Direktoratets afgørelser i sager om klage over a-kasseafgørelser. Undersøgelsen er gennemført ved, at direktoratet har udtaget alle sager, der i direktoratets journaloversigt for 2009 er benævnt klagesager. En klagesag opstår ved, at et medlem i henhold til bestemmelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens 98, stk. 1 1, ønsker, at en a-kasseafgørelse om pågældendes rettigheder og pligter efterprøves i direktoratet som 1. klageinstans. Uden for undersøgelsen falder direktoratets vejledende udtalelser a-kassernes og direktoratets afgørelser i tilsynssager direktoratets afgørelser i sager, hvor der alene klages over a-kassens sagsbehandling afgørelser, hvor direktoratet er første afgørelsesinstans, typisk i sager om dispensation fra lovgivningens regler. Det bemærkes, at det undersøgte sagsantal i de 3 delundersøgelser varierer, fordi udsøgningskriterierne for de 3 undersøgelser ikke er de samme, ligesom der af samme grund ikke er totalt sammenfald mellem sagerne i delundersøgelserne. Der er i øvrigt i de respektive afsnit om de 3 delundersøgelser (afsnit 3 5) redegjort nærmere for formålet med den enkelte delundersøgelse og det materiale, der er indgået i den. For nogle a-kassers vedkommende kan der være tale om et endog meget lille antal sager. I disse tilfælde skal de angivne resultater derfor tages med et vist forbehold. Direktoratet har sendt de foreløbige resultater af undersøgelserne af sagsbehandlingstid og af direktoratets afgørelser af påklagede a-kasseafgørelser til høring i a-kasserne. Samtlige a-kasser har reageret på den iværksatte høring. For en række a-kassers vedkommende har der været afholdt møde eller ført telefoniske drøftelser om det foreløbige resultat. En række a-kasser har igen i år udtalt kritik af undersøgelsesform og - materiale. Kritikken kan i det væsentligste sammenfattes således: 1 Se lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010 om arbejdsløshedsforsikring m.v. 4
De undersøgte klager udgør kun en minimal del af alle de sager, som a- kasserne behandler. Undersøgelsesresultaterne giver derfor ikke et fuldstændigt retvisende billede af a-kassernes samlede sagsbehandling. Ved måling af sagsbehandlingstid bør det indgå som et delelement, at a- kasserne som følge af indsamling af dokumentation ikke altid har tilstrækkelig rådighed over sagens gang, fordi spørgsmål fra a-kassen og/eller dennes anmodning om oplysninger ofte forbliver ubesvarede eller forsinkes, ligesom svar ofte er utilstrækkelige. Nye klager, udsprunget af a-kassernes vejledning om ferie og efterløn, har så nær sammenhæng med det tidligere sagskompleks om a-kassernes vejledning på ferie- og efterlønsområdet, at de bør udgå. En meget stram praksis i a-kasserne i forhold til direktoratets mulighed for lempelser bør ses som en konsekvens af reglerne om refusion. Direktoratets ændringer ved klager over a-kasseafgørelser, der bygger på et skøn, bør ikke i alle tilfælde betegnes som omgørelser. Direktoratets afgørelser, der bygger på efter omstændighederne eller en konkret vurdering, bør betragtes som dispensationer og udgå. Direktoratet er naturligvis enigt med a-kasserne i, at undersøgelsesresultaterne kun siger noget om en del af a-kassernes sagsbehandling. Direktoratet har i tilslutning hertil tidligere tilkendegivet, at man gerne udarbejder en undersøgelse, der bygger på alle dele af sagsbehandlingen i a-kasserne, men de nødvendige data er det aktuelt kun muligt at indhente fra meget få af a- kasserne. Som tidligere er det a-kassernes samlede sagsbehandlingstid, der bliver målt uanset grunden til dens længde. Direktoratet er dog klar over, at a-kasserne i en række sager ikke kan forkorte sagsbehandlingstidens længde, fordi denne beror på faktorer, som a-kasserne ikke er herre over, fx manglende eller mangelfuld reaktion på henvendelser fra a-kasserne. Direktoratet har besluttet, at sager om a-kassernes vejledning på ferie- og efterlønsområdet indgår i undersøgelsen. Til spørgsmålet om ændringer af skønsbaserede a-kassafgørelser eller ændringer efter omstændighederne / helt konkret vurdering bemærkes, at uanset hvad grunden er, betragtes enhver direktoratsændring af en a- kasseafgørelse som en hel eller delvis omgørelse. 5
2. Antal a-kasser, medlemmer og ledighedsberørte Alfabetisk oversigt over de 29 a-kasser, der i 2009 var anerkendt Anvendt forkortelse Arbejdsløshedskassens navn AAK Akademikernes Arbejdsløshedskasse A-JKS Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog ASE ASE BFA (1) Byggefagenes Arbejdsløshedskasse BUPL-A Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse BUSINESS-DK-A Business Danmarks Arbejdsløshedskasse CA CA arbejdsløshedskasse DANA DANA DLA Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse DLF-A Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse DSA Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse EL-A EL-Fagets Arbejdsløshedskasse 3FA Faglig Fælles Akasse FFA Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse - Tværfaglig FOA FOA Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse FS-A Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse FTF-A Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse HK-A HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse IAK Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse KRIST-A Kristelig Arbejdsløshedskasse LEDER-A Ledernes Arbejdsløshedskasse MA Magistrenes Arbejdsløshedskasse METAL-A Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse NNF-A (2) Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse PMA (3) PROSA og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse SL-A Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse STA Arbejdsløshedskassen STA TAK Teknikernes Arbejdsløshedskasse TIB-A Træ-Industri-Byg's Arbejdsløshedskasse Noter: 1) Etableret pr. 1. januar 2008 ved en sammenlægning af 2 tidligere selvstændige a-kasser, hvorfor data for a-kassen forud for 2008 ikke findes 2) NN-A skiftede i foråret 2009 navn til NNF-A (Fødevareforbundet Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse) 3) IMA skiftede i foråret 2009 navn til PMA (PROSA og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse) Det samlede antal medlemmer af de anerkendte a-kasser samt medlemstal for den enkelte a-kasse i perioden 2007 2009 fremgår af tabel 2. Af tabellen fremgår tillige for alle 3 år antallet af ledighedsberørte for de enkelte a- kasser. 6
Tabel 1. Antal medlemmer og ledighedsberørte i perioden 2007 2009 Anvendt forkortelse for a- Antal medlemmer og ledighedsberørte, incl. ferieledighed 2007 2008 2009 Ledighedsberørte % af medlemmer Antal kasserne mer mer mer DANA 36.656 2.998 8,2 35.455 2.044 5,8 35.269 2.539 7,2 STA 33.761 2.811 8,3 32.883 2.345 7,1 31.932 2.528 7,9 DSA 77.383 8.275 10,7 77.609 6.352 8,2 78.705 6.270 8,0 ASE 147.788 13.102 8,9 149.470 9.218 6,2 148.381 12.090 8,1 LEDER-A 84.353 5.043 6,0 85.697 4.551 5,3 90.663 7.361 8,1 FOA 182.506 26.262 14,4 178.147 19.478 11,0 176.269 17.413 9,9 SL-A 33.235 5.169 15,6 33.685 3.975 11,8 34.298 3.598 10,5 IAK 66.063 6.758 10,2 68.275 5.758 8,4 69.870 7.531 10,8 DLF-A 77.951 11.333 14,5 77.053 9.667 12,5 76.662 8.401 11,0 FTF-A 131.007 15.897 12,1 130.202 13.634 10,5 131.174 14.407 11,0 PMA 13.341 1.481 11,1 13.245 1.252 9,5 13.264 1.502 11,3 FS-A 20.889 2.589 12,4 20.128 2.059 10,2 19.556 2.315 11,8 FFA 22.456 3.051 13,6 22.751 2.352 10,3 27.982 3.320 11,9 BUPL-A 60.461 10.261 17,0 59.050 8.098 13,7 58.972 7.084 12,0 BUSINESS-DK-A 26.604 2.514 9,4 26.735 2.328 8,7 27.227 3.425 12,6 AAK 76.139 12.869 16,9 77.662 11.611 15,0 81.881 12.414 15,2 HK-A 267.328 43.855 16,4 257.761 38.086 14,8 250.271 38.051 15,2 EL-A 22.880 1.307 5,7 22.669 1.249 5,5 22.701 3.573 15,7 CA 30.594 4.623 15,1 31.206 4.184 13,4 33.013 5.242 15,9 DLA 55.321 9.598 17,3 62.718 8.585 13,7 69.885 13.097 18,7 MA 50.765 12.554 24,7 51.568 11.439 22,2 52.489 10.599 20,2 KRIST-A 176.522 36.968 21,0 175.725 30.791 17,5 177.948 37.119 20,9 A-JKS 19.972 4.082 20,4 20.320 4.002 19,7 20.756 4.372 21,1 NNF-A 28.137 6.734 23,9 25.581 5.181 20,3 24.096 5.473 22,7 METAL-A 96.083 10.539 11,0 93.171 10.872 11,7 90.316 21.884 24,2 TAK 29.172 5.545 19,0 28.329 4.619 16,3 27.551 5.802 27,1 3FA 303.484 76.631 25,3 292.855 68.129 23,3 281.610 87.505 31,1 BFA (1) 0 0 0,0 17.279 3.457 20,0 17.371 5.439 31,3 TIB-A 47.277 7.911 16,7 45.323 9.955 22,0 43.607 17.018 39,0 Ialt 2.235.661 353.727 15,8 2.212.552 305.268 13,8 2.213.719 367.372 16,6 Medlem- Ledighedsberørte % af medlemmer Antal Medlem- Ledighedsberørte % af medlemmer Antal Medlem- Noter: 1) A-kasserne er rangeret stigende i forhold til procentandelen af ledighedsberørte i 2009 2) Det samlede medlemstal for 2007 omfatter også de 17.648 medlemmer i de 2 a-kasser, BLIK-A og MM-A, der blev sammenlagt til BFA Det fremgår af tabel 1, at det samlede antal medlemmer i a-kasserne fra 2008 til 2009 steg med 1.167, svarende til 0,1 pct. Som det ligeledes fremgår, er der tale om en stor variation a-kasserne imellem. I nogle a-kasser er der således tale om betydelige fald, mens der i andre er tale om mere beherskede fald. De 3 mindste a-kasser er PROSA og Merkonomernes A-kasse (PMA), Byggefagenes A-kasse (BFA) og Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse (FS-A), alle med under 20.000 medlemmer. Væksten i antal medlemmer i Kristelig A-kasse (KRIST-A) betyder, at denne a-kasse nu er den trediestørste, kun overgået af Faglig Fælles A-kasse (3FA) og HK/Danmarks A-kasse (HK-A). KRIST-A følges dog tæt af FOA Fag og Arbejdes A-kasse (FOA), der i 2008 var den trediestørste A-kasse. For så vidt angår antallet af ledighedsberørte, har der i 19 a-kasser været tale om stigninger fra 2008 til 2009, i nogle tilfælde endda mærkbart. I de resterende 10 a-kasser har der været tale om fald i antal ledighedsberørte. Det samlede fald har dog været betydeligt mindre end den samlede stigning. 7
For samtlige a-kasser under ét har der fra 2008 til 2009 været tale om en stigning i antallet af ledighedsberørte med 62.104 eller 20,3 pct. Tabel 1 indeholder tillige en procentvis beregning af antal ledighedsberørte i forhold til medlemstallet. I 2009 var der i samtlige a-kasser 367.372 ledighedsberørte, svarende til 16,6 pct. af samtlige 2.213.719 a-kassemedlemmer. I 2008 var 13,8 pct. af medlemmerne berørt af ledighed. Andelen af medlemmer, berørt af ledighed, er således steget med 2,8 procentpoint. De 5 a-kasser, der haft den højeste andel af ledighedsberørte i forhold til medlemmer, er Træ-Industri-Byg s A-kasse (TIB-A) med 39 pct., BFA med 31,3 pct., 3FA med 31,1 pct., Teknikernes A-kasse (TAK) med 27,1 pct. og Metalarbejdernes A-kasse (METAL-A) med 24,2 pct. De 5 a-kasser med den laveste andel af ledighedsberørte i forhold til medlemmer er DANA med 7,2 pct., Arbejdsløshedskassen STA (STA) med 7,9 pct., BFA og Ledernes A-kasse (LEDER-A), begge med 8,1 pct. samt Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) med 8 pct. 8
3. Antal klagesager og klagefrekvens Arbejdsdirektoratet modtager hvert år et stort antal sager, hvor et medlem klager over en afgørelse fra en a-kasse om pågældendes rettigheder og pligter efter arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. Denne delundersøgelse har til formål at vise antal oprettede klagesager og deres fordeling på de enkelte a-kasser. Tillige vises klagefrekvensen i forhold til medlemmer og til ledighedsberørte i de enkelte a-kasser og for a- kasserne under ét. Ved også at inddrage resultaterne fra 2007- og 2008-undersøgelserne sammenlignes udviklingen på klagesagsområdet, ligesom der gøres forsøg på at afdække mulige årsager til udviklingen 2. 3.1. Delundersøgelsens materiale Undersøgelsesmaterialet omfatter samtlige klager, der er indgået til direktoratet i 2009, med undtagelse af de sager, der er nævnt i afsnit 1. Klagerne kan komme fra både ikke-ledighedsberørte og ledighedsberørte medlemmer. Klagesager fra ikke-ledighedsberørte medlemmer kan fx dreje sig om medlemsoptagelse og udstedelse af efterlønsbevis. Det er erfaringen, at langt den største del af klagesagerne kommer fra medlemmer, der er berørt af ledighed, og som ønsker en afgørelse fra deres a- kasse om medlemsrettigheder eller -pligter i relation til ledighed efterprøvet i direktoratet. I undersøgelsen er, som tidligere nævnt, ikke indgået, om klagerne relaterer sig til medlemmer med status som lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende eller til medlemmernes forsikringsstatus som fuldtids- eller deltidsforsikrede. 3.2. Delundersøgelsesresultaterne 3.2.1. Generelt om klagesagsudviklingen i perioden 2004 2009 Tabel 2 viser klagesagsudviklingen i perioden 2004 2009. Desuden vises for samme periode udviklingen i det samlede antal a-kassemedlemmer og det samlede antal af ledighedsberørte samt den procentvise andel af klager i forhold til både samtlige medlemmer og samtlige ledighedsberørte. Tabel 2. Den samlede klagesagsudvikling i perioden 2004 2009 i forhold til antal medlemmer og antal ledighedsberørte Klager i % i forhold til antal medlemmer Antal ledighedsberørte, incl. modtagere af feriedagpenge Klager i % i forhold til antal ledighedsberørte År Antal klagesager Antal medlemmer 2004 2.716 2.239.146 0,1 490.822 0,6 2005 3.361 2.296.137 0,1 469.898 0,7 2006 3.339 2.264.421 0,1 420.256 0,8 2007 3.085 2.235.661 0,1 353.727 0,9 2008 3.575 2.212.552 0,2 305.268 1,2 2009 3.633 2.213.719 0,2 367.372 1,0 2 I modsætning til de seneste 2 år indeholder årets rapport ikke nogen sammenligning af klageudviklingen på andre samfundsområder. Det skyldes, at der på de 5 områder, som har været inddraget i tidligere undersøgelser, endnu ikke foreligger klagestatistik for 2009 9
Af tabel 2 fremgår, at antallet af modtagne klager i 2009 var på 3.633 mod 3.575 i 2008 og 3.085 i 2007. Dette svarer til en lille stigning på 58 klager fra 2008 til 2009, mens den fra 2007 til 2008 var væsentligt større, nemlig på 490 klager. Den procentvise stigning fra 2007 til 2008 var på 15,9, mens stigningen fra 2008 til 2009 var på 1,6 pct.. Selv om faldet fra 2005 til 2007 blev afløst af en stigning i 2008, viser resultatet for 2009, at stigningen i antal klagesager er stærkt aftagende. Den samlede stigning i antallet af klagesager fra 2004 til 2009 er på 917, svarende til 33,8 pct. Stigningen i andelen af klager i forhold til antal ledighedsberørte er for samtlige a-kasser under ét standset. Der er således tale om et fald på 0,2 pct. i forhold til 2008. 3.2.2. Klagesagsudvikling fra 2007 til 2009 i forhold til antal medlemmer og ledighedsberørte, fordelt på a-kasser Tabel 3 viser antallet af klagesager for perioden 2007 2009 samt klagefrekvensen i forhold til medlemstal for samme periode. Tabel 3. Antallet af klagesager og klagefrekvens i perioden 2007-2009 i forhold til antal medlemmer, fordelt på a-kasser Anvendt forkortelse Antal medlemmer 2007 2008 2009 Antal klagesager Klagefrekvens i % i forhold til Antal medlemmer medlemmer Antal klagesager Klagefrekvens i % i forhold til medlemmer Antal medlemmer Antal klagesager Klagefrekvens i % i forhold til medlemmer for a-kasserne BFA 0 0 0,0 17.279 8 0,0 17.371 15 0,1 BUPL-A 60.461 34 0,1 59.050 37 0,1 58.972 52 0,1 BUSINESS-DK-A 26.604 33 0,1 26.735 47 0,2 27.227 40 0,1 DSA 77.383 43 0,1 77.609 98 0,1 78.705 113 0,1 EL-A 22.880 3 0,0 22.669 8 0,0 22.701 15 0,1 3FA 303.484 235 0,1 292.855 288 0,1 281.610 257 0,1 FFA 22.456 14 0,1 22.751 25 0,1 27.982 33 0,1 FOA 182.506 124 0,1 178.147 145 0,1 176.269 114 0,1 HK-A 267.328 275 0,1 257.761 395 0,2 250.271 327 0,1 LEDER-A 84.353 106 0,1 85.697 121 0,1 90.663 76 0,1 METAL-A 96.083 64 0,1 93.171 77 0,1 90.316 114 0,1 NNF-A 28.137 25 0,1 25.581 32 0,1 24.096 19 0,1 PMA 13.341 29 0,2 13.245 15 0,1 13.264 12 0,1 SL-A 33.235 25 0,1 33.685 31 0,1 34.298 40 0,1 STA 33.761 22 0,1 32.883 29 0,1 31.932 38 0,1 TIB-A 47.277 162 0,3 45.323 39 0,1 43.607 44 0,1 AAK 76.139 140 0,2 77.662 157 0,2 81.881 140 0,2 A-JKS 19.972 34 0,2 20.320 35 0,2 20.756 38 0,2 CA 30.594 41 0,1 31.206 55 0,2 33.013 63 0,2 DLF-A 77.951 98 0,1 77.053 125 0,2 76.662 119 0,2 FTF-A 131.007 199 0,2 130.202 217 0,2 131.174 282 0,2 IAK 66.063 81 0,1 68.275 115 0,2 69.870 117 0,2 KRIST-A 176.522 369 0,2 175.725 360 0,2 177.948 359 0,2 MA 50.765 117 0,2 51.568 99 0,2 52.489 100 0,2 TAK 29.172 50 0,2 28.329 49 0,2 27.551 45 0,2 GENNEMSNIT = 0,2 DANA 36.656 86 0,4 35.455 117 0,3 35.269 123 0,3 FS-A 20.889 50 0,2 20.128 43 0,2 19.556 56 0,3 ASE 147.788 419 0,3 149.470 567 0,4 148.381 528 0,4 DLA 55.321 212 0,4 62.718 241 0,4 69.885 354 0,5 I alt/gns 2.235.661 3.085 0,1 2.212.552 3.575 0,2 2.213.719 3.633 0,2 Note: Opgørelsen er rangeret stigende i forhold til klagefrekvensen for 2009 Af resultaterne i tabel 3 kan særligt fremhæves: 10
I 17 a-kasser er antal klager steget fra 2008 til 2009, mens det faldt i 12 a-kasser. Den gennemsnitlige klagefrekvens i forhold til a-kassernes medlemstal er i 2009 på 0,2 %, dvs. samme frekvens som i 2008. Langt hovedparten, i alt 25 a-kasser, ligger i 2009-undersøgelsen på eller under gennemsnittet mod 26 ved 2008-undersøgelsen. 16 a-kasser har en klagefrekvens i forhold til antal medlemmer på 0,1 pct., mens 9 a- kasser ligger på gennemsnittet på 0,2 pct. 4 a-kasser har en klagefrekvens over gennemsnittet. Det er Danske Lønmodtageres A-kasse (DLA) med 0,5 pct., ASE med 0,4 pct. samt DANA og Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse (FS-A), begge med 0,3 pct. De 3 førstnævnte a-kasser lå også over gennemsnittet i 2008-undersøgelsen, ASE og DLA, begge med 0,4 pct., samt DANA med 0,3 pct. Tabel 4. Antal klagesager i 2009 og antal ledighedsberørte, fordelt på a-kasser, samt klagefrekvens for perioden 2004-2009 Ledighedsberørte i Antal Klagesager i % af ledighedsberørte klagesager i Anvendt forkortelse 2009, incl. ferieledighed for a-kasserne 2009 2004 2005 2006 2007 2008 2009 BFA 15 5.439 0,2 0,1 3FA 257 87.505 0,1 0,2 0,3 0,3 0,4 0,3 NNF-A 19 5.473 0,2 0,4 0,4 0,4 0,6 0,3 TIB-A 44 17.018 2,1 2,1 2,4 2,1 0,4 0,3 EL-A 15 3.573 0,4 0,5 9,5 0,2 0,6 0,4 METAL-A 114 21.884 0,5 0,5 0,7 0,6 0,7 0,5 BUPL-A 52 7.084 0,6 0,3 0,3 0,3 0,5 0,7 FOA 114 17.413 0,5 0,5 0,4 0,5 0,7 0,7 PMA 12 1.502 0,3 0,8 1,8 2,8 1,2 0,8 TAK 45 5.802 0,2 0,6 0,8 0,9 1,1 0,8 A-JKS 38 4.372 0,5 0,6 0,6 0,8 0,9 0,9 HK-A 327 38.051 0,2 0,6 0,7 0,6 1,0 0,9 MA 100 10.599 1,0 0,7 1,0 0,9 0,9 0,9 FFA 33 3.320 0,2 0,6 0,7 0,6 1,0 1,0 KRIST-A 359 37.119 0,9 1,1 1,0 1,0 1,2 1,0 LEDER-A 76 7.361 2,1 2,1 2,4 2,1 2,7 1,0 GENNEMSNIT = 1,0 AAK 140 12.414 0,9 0,8 0,9 1,1 1,4 1,1 SL-A 40 3.598 0,5 0,5 0,5 0,5 0,8 1,1 STA 38 2.528 2,6 1,1 1,0 0,8 1,2 1,1 BUSINESS-DK-A 40 3.425 1,3 1,4 1,4 1,3 2,0 1,2 CA 63 5.242 0,6 0,8 0,8 0,9 1,3 1,2 DLF-A 119 8.401 0,6 0,8 0,8 0,9 1,3 1,4 IAK 117 7.531 1,0 1,3 1,1 1,2 2,0 1,5 DSA 113 6.270 0,9 0,8 0,6 0,5 1,5 1,8 FTF-A 282 14.407 0,4 0,8 1,3 1,3 1,6 2,0 FS-A 56 2.315 1,4 2,2 2,2 1,9 2,1 2,4 DLA 354 13.097 0,5 1,6 1,5 2,1 2,8 2,7 ASE 528 12.090 3,0 2,7 2,5 3,2 6,2 4,4 DANA 123 2.539 3,8 4,4 4,1 2,9 5,7 4,8 I alt/gns 3.633 367.372 0,6 0,7 0,8 0,9 1,2 1,0 Note: Opgørelsen er rangeret stigende i forhold til klagefrekvensen for 2009 11
Tabel 4 viser antallet af klagesager i 2009, antallet af ledighedsberørte i samme år samt klagefrekvensen, dvs. antallet af klager i pct. i forhold til antal ledighedsberørte, for perioden 2004 2009. Fra opgørelsen kan især fremhæves følgende forhold: I perioden 2004 2008 steg klagefrekvensen, mens den i 2009 faldt lidt. Den gennemsnitlige klagefrekvens i forhold til antal ledighedsberørte er for 2009 på 1,0 pct. Der er tale om et fald i forhold til 2008, hvor frekvensen var på 1,2. Niveauet for 2009 er imidlertid højere end niveauet i 4-årsperioden 2004 2007. Uanset om den enkelte a-kasse ligger over eller under gennemsnittet, er der i 19 af de 29 a-kasser tale om et fald i forhold til 2008, mens der i 6 a-kasser er tale om en stigning. I 4 a-kasser er frekvensen den samme som i 2008. BFA har også i år med 0,1 pct. den laveste klagefrekvens i forhold til antal ledighedsberørte. Som ved 2008-undersøgelsen følger Faglig Fælles Akasse (3FA) lige efter sammen med Fødevareforbundet Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes A-kasse (NNF-A) og TIB-A. Alle har de en klagefrekvens i forhold til antal ledighedsberørte på 0,3 pct. For alle 4 a-kasser med de laveste frekvenser er der tale om fald fra 2008 og 2009. ASE og DLA har henholdsvis flest og tredjeflest klager. På anden- og fjerdepladsen kommer KRIST-A og HK/Danmarks A-kasse (HK-A). Selv om 3FA har en medlemsbestand på knap 280.000 mere end DANA og godt 130.000 mere end ASE, og selvom antallet af ledighedsberørte i 3FA er omkring 85.000 højere end i DANA og omkring 75.000 højere end i ASE, er klagefrekvensen i 3FA mellem 14 og 16 gange så lav som i forhold til DANA og ASE. ASE og DANA har igen i år de to højeste klagefrekvenser. Dog har de i år byttet plads således, at DANA har den højeste klagefrekvens med 4,8 pct. mod 5,7 i 2008, mens ASE er nummer to med en frekvens på 4,2 pct. mod 6,2 i 2008. For både DANA og ASE er der tale om et fald fra 2008 til 2009. Begge disse a-kasser havde dog fra 2007 til 2008 en stigning på omkring 3 pct. Danske Lønmodtageres A-kasse (DLA) har den trediehøjeste klagefrekvens i forhold til antal ledighedsberørte med 2,7 pct. i 2009 mod 2,8 i 2008. DLA har tillige den højeste klagefrekvens i forhold til antal medlemmer, jf. tabel 4. For DLA s vedkommende er klagefrekvensen nu mere end 5 gange så høj som i 2004. 12
3.2.3. Klagesagsudvikling fra 2007 til 2009 på sagsområder Tabel 5 viser klagesagsudviklingen fra 2007 til 2009 på de 6 dominerende sagsområder. Tabel 5. Antal klagesager i perioden 2007-2009 på 6 sagsområder 2007 2008 2009 Sagsområde Antal % Antal % Antal % Medlemskab 331 10,7 271 7,6 361 9,9 Dagpengeret 1.382 44,8 1.625 45,5 1.806 49,8 Dagpengenes størrelse, beregning og udbetaling 218 7,1 159 4,4 229 6,3 Begrænsninger i dagpengeretten 45 1,5 51 1,4 62 1,7 Efterløn 833 27,0 1.153 32,3 867 23,9 Særlige ydelser 201 6,5 228 6,4 194 5,3 I alt 3.010 97,6 3.487 97,6 3.522 96,9 Note: Procentandelene i de enkelte år er beregnet i forhold til samtlige indkomne klager i det pågældende år De 6 sagsområders andel af det samlede antal klager i 2009 er faldet ganske lidt fra 97,6 i 2008 til 96,9 i 2009, selv om antallet af klager på de 6 områder er steget med 35. Af tabel 5 fremgår tillige, at sagsområderne dagpengeret og efterløn også i 2009 tegner sig for langt den største del af klagerne. På området dagpengeret er der tale om en stigning både i nominelle tal og i procentandel af samtlige indkomne klager. Stigningen i antallet af klager er på 181 således, at der i 2009 var 1.806 klager på dette område, svarende til 49,8 pct. af samtlige indkomne klager mod 45,5 pct. 2008. Mens der i 2008 på området efterløn var tale om en stigning i forhold til 2007, både nominelt og procentvist, er der fra 2008 til 2009 tale om et fald på 286 klager fra 1.153 til 867. De 867 klager svarer til 23,9 pct. af samtlige indkomne klager, hvilket udgør et fald på 8,4 pct. i forhold til 2008. Tabel 6. Klager på 8 udvalgte sagsgrupper under sagsområderne dagpengeret, efterløn og særlige ydelser for perioden 2007-2009 2007 2008 2009 Sagsområde Antal % Antal % Antal % Dagpengeret Arbejdskrav, dagpengeperiode og aktivperiode 102 7,4 75 4,6 92 5,1 Tilmelding til AF/jobcenter 102 7,4 183 11,3 209 11,6 Ledighedskravet 88 6,4 103 6,3 186 10,3 Rådighedskravet 412 29,8 513 31,7 474 26,2 Selvforskyldt ledighed 558 40,4 628 38,6 725 40,1 Efterløn Medlemsanciennitet 88 10,6 231 20,0 160 18,5 Arbejde og indtægters betydning 703 84,4 844 73,2 599 69,1 Særlige ydelser Feriedagpenge 188 93,5 216 94,7 152 78,4 I alt 2.241 72,6 2.793 78,1 2.597 71,5 Note: Den procentuelle angivelse i de enkelte år skal ses i relation til samtlige modtagne klager i de sagsomåder, der er anført i tabel 6. Procentangivelsen i nederste række er set i forhold til det samlede antal klager i pågældende år Klagerne på de 8 områder udgjorde i 2009 i alt 71,5 pct. mod 78,1 pct. i 2008 og 72,6 i 2007. Som det ligeledes fremgår af tabel 6, er der tale om et fald i forhold til 2008, både nominelt og procentuelt. Det samlede fald fra 13
2008 til 2009 er på 196 klager, nemlig fra 2.793 til 2.597. Det procentvise fald fra 2008 til 2009 er på 6,6, nemlig fra 78,1 til 71,5. Under området dagpengeret skiller sagsgrupperne rådighedskravet og selvforskyldt ledighed sig markant ud. Af samtlige klager på området dagpengeret er antallet af klager om rådighedskravet og selvforskyldt ledighed i 2009 på henholdsvis 474 og 725, svarende til 26,2 pct. og 40,1 pct., eller i alt 1.199 klager, svarende til 66,3 pct. af samtlige klager på området dagpengeret. I 2008 var de tilsvarende tal 513 og 628, svarende til henholdsvis 31,7 og 38,6 pct., eller i alt 1.141, svarende til 70,3 pct. På området efterløn er der for sagsgrupperne medlemsanciennitet og arbejde og indtægters betydning tale om et fald fra 2008 til 2009, både nominelt og procentvist. Nominelt var der i 2008 231 og 844 klager, eller i alt 1.075. Procentvist svarer det til henholdsvis 20,0 og 73,2 pct., eller ialt 93,2 pct. af klagerne på området efterløn. I 2009 var antallet af klager i de to sagsgrupper på 160 og 599, eller i alt 759 klager. Procentvist svarer det til henholdsvis 18,5 og 69,1 pct., eller i alt 87,6 pct. af klagerne på sagsområdet efterløn. 3.3. Sammenfattende bemærkninger til delundersøgelsesresultaterne Samlet set er det direktoratets opfattelse, at en klagefrekvens på 1,0 pct. er tilfredsstillende, ligesom det er meget tilfredsstillende, at der er i en periode med kraftigt stigende ledighed er tale om et fald på 0,2 pct. fra 2008 til 2009. Delundersøgelsens resultater viser en stigning i klagefrekvensen fra 2004 til 2008, men, som nævnt, et fald fra 2008 til 2009. Set i forhold til frekvensen for 2004 er der tale om knap en fordobling fra 2004 til 2009. Klagemønsteret giver fortsat anledning til en række spørgsmål. Der er således ikke fundet svar på, hvorfor ASE og DANA, der har skiftet status fra a- kasser for selvstændige til tværfaglige a-kasser for både lønmodtagere og selvstændige, i hele perioden 2004 2009 har ligget blandt a-kasserne med de højeste klagefrekvenser, ligesom der heller ikke er svar på, hvorfor klagefrekvensen i DLA i 2009 er trediehøjest og mere end fem gange så høj som i 2004. 14
4. A-kassernes sagsbehandlingstid Der er hverken i lovgivningen eller for Arbejdsdirektoratets tilsyn generelt fastsat regler eller retningslinier om sagsbehandlingstiden i a-kasserne. I direktoratets vejledning om almindelige krav til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser 3 er alene som retningslinie angivet, at sagsbehandlingstiden ikke ugrundet må udstrækkes tidsmæssigt. Begrundelsen herfor er, at der ligger et retssikkerhedsmæssigt aspekt i, at et spørgsmål afklares så hurtigt som muligt. På den anden side skal a-kasserne ved fastlæggelsen af medlemmernes rettigheder og pligter anvende den nødvendige tid til sagsbehandlingen, bl.a. for at sikre, at dokumentationskrav opfyldes, og at medlemmets stilling som part i sagen med hertil hørende rettigheder iagttages. I foråret 2009 besvarede Beskæftigelsesministeren i Folketinget nogle spørgsmål om a-kassernes sagsbehandlingstid. Ministeren tilkendegav, at sagsbehandlingstiden for nylediges ansøgning om dagpenge ikke bør overskride ca. 4 uger, svarende til en dagpengeperiode, medmindre der er behov for supplerende sagsbehandling, fx af indhentelse af mere dokumentation. Målet for denne delundersøgelse er at afdække sagsbehandlingstiden i a- kasserne i sager, der senere påklages til direktoratet. Hensigten er at inspirere a-kasserne til, af egen drift, at være opmærksom på sagsbehandlingstidens længde som en vigtig parameter i en god sagsbehandling i forhold til medlemmerne. 4.1. Delundersøgelsens materiale Sagsbehandlingstiden i arbejdsløshedskasserne er undersøgt for de klagesager, som i perioden 1. januar 31. december 2009 er registreret i Arbejdsdirektoratets journal. I registreringen for den enkelte sag har sagsbehandleren i direktoratet markeret den første medlemshenvendelse om et faktuelt forhold eller med faktuelle oplysninger, der danner grundlag for start af sagsbehandling med henblik på en senere afgørelse fra a-kassen. Denne første henvendelse betegner sagens start i a-kassen, mens den første afgørelse på basis heraf betegnes som afslutning. Den herimellem liggende tid betegnes sagsbehandlingstiden. Som i sidste års undersøgelse er sager om slettelse af medlemskab ikke med i 2009-undersøgelsen af sagsbehandlingstiden, da det er vanskeligt éntydigt at fastsætte det tidspunkt, hvor a-kassen indleder den proces, der ender med slettelse. I 2009-undersøgelsen er indgået i alt 2.852 sager. I forhold hertil indgik i 2008-undersøgelsen 2.478 sager og i 2007-undersøgelsen 2.359 sager. Der har som ved både 2007- og 2008-undersøgelserne - ikke været fuld enighed mellem direktoratet og a-kasserne om kriteriet for fastlæggelsen af sagsbehandlingstiderne. Flere a-kasser har anført, at sagsbehandlingstidens 3 Vejledning nr. 19 af 4. marts 2005 15
længde alene bør fastsættes ud fra den tid, som a-kassen anvender på sagen, idet der ofte sker forsinkelse, når høring under sagen ikke straks besvares. Direktoratet har, som tidligere nævnt, atter engang fastholdt, at sagens start er det tidspunkt, hvor der indledes egentlig sagsbehandling med henblik på at træffe en afgørelse uanset, at sagsbehandlingen involverer høring, som ikke (straks) besvares og dermed medfører forsinkelser i sagens behandling uden, at a-kassen dog kan bebrejdes noget. 4.2. Delundersøgelsesresultater Tabel 7 indeholder en oversigt for 2009 over antal sager i undersøgelsen og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hver a-kasse og for samtlige a- kasser. Desuden er sagsbehandlingstiden for 2009 holdt op imod sagsbehandlingstiden for perioden 2004 2008. Tabel 7. A-kassernes sagsbehandlingstid i sager, der senere påklages Antal Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger i Anvendt forkortelse sager i for a-kasserne 2009 2004 2005 2006 2007 2008 2009 DSA 102 4,0 5,3 3,1 2,5 3,5 1,7 FFA 25 5,6 4,8 1,4 2,4 2,2 2,3 BUPL-A 42 4,7 3,2 4,4 3,0 2,8 2,5 CA 46 3,7 3,3 5,9 5,3 3,9 2,6 EL-A 10 6,2 5,0 10,3 3,4 0,6 3,1 AAK 109 6,0 6,4 5,3 4,5 4,7 3,2 SL-A 34 4,9 13,3 3,1 5,5 6,0 3,4 KRIST-A 301 5,0 5,0 4,2 4,0 2,7 3,6 PMA 7 8,3 7,5 6,8 2,6 3,8 3,6 HK-A 260 12,9 5,2 4,4 4,5 4,2 3,8 METAL-A 82 7,1 6,1 5,6 2,9 3,9 3,8 A-JKS 26 3,2 4,4 3,9 2,8 4,3 3,9 BUSINESS-DK-A 32 35,6 3,5 3,5 6,4 5,4 4,0 TAK 34 11,2 5,9 5,3 3,5 2,3 4,0 DLA 289 7,6 5,1 6,4 4,9 2,1 4,1 NNF-A 11 10,6 8,3 12,6 3,8 4,3 4,1 GENNEMSNIT = 4,1 LEDER-A 60 7,0 7,0 5,6 6,4 3,2 4,2 MA 78 6,5 7,5 7,0 5,6 5,4 4,2 FOA 75 6,7 5,8 4,5 4,7 1,8 4,3 TIB-A 35 4,2 4,6 2,7 5,1 3,2 4,3 STA 30 8,3 7,5 6,8 2,6 4,6 4,5 BFA 8 0,0 0,0 0,0 0,0 9,1 4,7 3FA 196 11,7 4,9 4,0 4,3 3,3 4,9 FTF-A 205 9,1 6,0 3,9 4,3 4,6 5,0 FS-A 52 8,8 8,0 7,1 4,9 3,5 5,1 IAK 92 5,7 6,7 6,6 5,4 4,9 5,1 DLF-A 101 6,9 5,6 5,4 5,4 6,5 5,4 ASE 427 6,8 6,4 6,2 7,3 6,1 5,9 DANA 83 8,1 6,9 7,9 8,4 7,8 8,6 I alt/gns. 2.852 6,9 5,9 5,2 4,3 4,2 4,1 Note: A-kasserne er rangeret stigende i forhold til antal uger i 2009 Tabel 7 viser: Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 2.852 sager i 2009 er på 4,1 uger, hvilket er et lille fald på 0,1 uge i forhold til 2008. 16
Der har i hele perioden fra 2004 til 2009 været tale om et årligt fald fra i 2004 på 6,9 uger til 4,1 uger i 2009. 16 a-kasser har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, der er under eller på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 4,1 uger. 13 a-kasser har, ligesom ved 2008-undersøgelsen, en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, der ligger over gennemsnittet for samtlige a-kasser. Af de 16 a-kasser med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på eller under gennemsnittet på 4,1 uger har de 11 oplevet et fald, nogle endog markant, mens der for resterende 5 a-kasser er tale om stigninger, nogle ret markante. For de 13 a-kasser med en sagsbehandlingstid over gennemsnittet gælder, at der i 5 a-kasser er tale om fald, i et enkelt tilfælde (BFA) endda markant, mens der i de resterende 8 a-kasser er tale om stigninger af mere behersket størrelse. Desuden kan om resultatet nævnes: DANA har med en stigning på 0,8 pct. i forhold til 2008 - fortsat en forholdsvis lang sagsbehandlingstid på gennemsnitligt 8,6 uger. Selv om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i ASE siden 2007 er faldet fra 7,3 uger til 5,9 uger har ASE den næstlængste sagsbehandlingstid. Akademikernes A-kasse (AAK), Business Danmarks A-kasse (BUSINESS-DK-A), Byggefagenes A-kasse (BFA), CA A-kasse (CA), Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) og Magistrenes A- kasse (MA) har alle reduceret sagsbehandlingstiden betydeligt. Der er grund til særligt at bemærke, at DSA har mere end halveret den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, og at denne med 1,7 uger i 2009 er den laveste. DANA, Elektrikernes A-kasse (EL-A), 3FA, FOA, Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse (FS-A) og Teknikernes A-kasse (TAK) har alle haft en relativt kraftig stigning i sagsbehandlingstiden. De seneste 2 års stigning i SL-A s sagsbehandlingstid er standset og afløst af et fald på 2,6 uger til 3,1 uger. For FOA gælder, at det relativt kraftige fald til 1,8 uger fra 2007 til 2008 er vendt til en stigning således, at a-kassens gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2009 var på 4,3 uger, hvilket svarer til den i tidligere undersøgelser konstaterede sagsbehandlingstid. LEDER-A, der ved 2008-undersøgelsen halverede sin sagsbehandlingstid til 2,2 uger, har ikke kunnet holde dette mål og er i stedet steget til 4,2 uger, altså lige over gennemsnittet. 11 af de 16 a-kasser, der i 2009 ligger på eller under gennemsnittet på 4,1 uger, lå også på eller under gennemsnittet på 4,2 uger i 2008-17
undersøgelsen. Det drejer sig om AAK, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende A-kasse (BUPL-A), CA, DLA, DSA, Frie Funktionærers A-kasse (FFA), HK-A, KRIST-A, METAL-A, PMA og TAK. I tabel 8 er for perioden 2004 2009 vist de 5 a-kasser, der har haft den korteste, gennemsnitlige sagsbehandlingstid Tabel 8. De 5 a-kasser med den korteste, gennemsnitlige sagsbehandlingstid i perioden 2004 2009 Årsgns. 1. 2. 3. 4. 5. År A-kasse % A-kasse % A-kasse % A-kasse % A-kasse % 2004 6,9 A-JKS 3,2 CA 3,7 DSA 4,0 TIB-A 4,2 BUPL-A 4,7 2005 5,9 BUPL-A 3,2 CA 3,3 BUSINESS- DK-A 3,5 A-JKS 4,4 TIB-A 4,6 2006 5,2 FFA 1,4 TIB-A 2,7 DSA 3,1 SL-A 3,1 BUSiNESS- DK-A 3,5 2007 4,3 FFA 2,4 DSA 2,5 PMA 2,6 STA 2,6 A-JKS 2,8 2008 4,2 EL-A 0,6 FOA 1,8 DLA 2,1 FFA 2,2 TAK 2,3 2009 4,1 DSA 1,7 FFA 2,3 BUPL-A 2,5 CA 2,6 EL-A 3,1 Note: I kolonnen, benævnt 1, er oplistet a-kasserne med den korteste tid og i 2 den næstkorteste og så fremdeles Af tabellens oplysninger kan særligt fremhæves: DSA, der i 2009-undersøgelsen har den den korteste sagsbehandlingstid, har i 4 af de 6 år, som tabellen omfatter, ligget blandt de 5 a-kasser med kortest sagsbehandlingstid. EL-A har i 2 af de 6 år haft den korteste sagsbehandlingstid. BUPL-A, CA og FFA har 3 gange i løbet af perioden været blandt de 5 a-kasser med kortest sagsbehandlingstid. Tabel 9 viser for den samme periode de 5 a-kasser med den længste, gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Tabel 9. De 5 a-kasser med den længste, gennemsnitlige sagsbehandlingstid i perioden 2004 2009 Årsgns. 1. 2. 3. 4. 5. År A-kasse % A-kasse % A-kasse % A-kasse % A-kasse % 2004 6,9 BUSINESS- DK-A 35,6 HK-A 12,9 3FA 11,7 TAK 11,2 NNF-A 10,6 2005 5,9 SL-A 13,3 NNF-A 8,3 FS-A 8,0 MA, PMA og STA 7,5 2006 5,2 NNF-A 12,6 EL_A 10,3 DANA 7,9 FS-A 7,1 MA 7,0 2007 4,3 DANA 8,4 ASE 7,3 BUSINESS- DK-A og LEDER-A 6,4 MA 5,6 2008 4,2 BFA 9,1 DANA 7,8 DLF-A 6,5 ASE 6,1 SL-A 6,0 2009 4,1 DANA 8,6 ASE 5,9 DLF-A 5,4 FS-A og IAK 5,1 Note: I kolonnen, benævnt 1, er oplistet a-kasserne med den længste tid og i 2 den næstlængste og så fremdeles. Hvis 2 eller a-kasser har den samme tid, er de placeret i samme kolonne Blandt oplysningerne i tabellen kan særligt fremhæves: 18
DANA har i 4 af de 6 år 2 gange ligget blandt de 5 a-kasser med længst, gennemsnitlig sagsbehandlingstid. NNF-A har i 3 af de 6 år været at finde blandt de 5 a-kasser med længst, gennemsnitlig sagsbehandlingstid. ASE har i de seneste 3 år været blandt de 5 a-kasser med den længste tid. I tabel 10 er for perioden 2007-2009 vist antallet af sager henholdsvis over og under 2009-undersøgelsens gennemsnit på 4,1 uger. Tabel 10. Antallet af sager over og under det årlige gennemsnit for perioden 2007-2009 Antal sager Gennemsnitlig sagsbehandlingstid Over gennemsnit Under gennemsnit År i alt i uger Antal % Antal % 2007 2.359 4,3 1.166 50,5 1.190 49,5 2008 2.478 4,2 1.129 45,6 1.349 54,4 2009 2.852 4,1 988 34,6 1.804 65,4 Af tabel 10 fremgår, at antallet af sager med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid over gennemsnittet på 4,1 uger i 2009 er faldet med 141 i forhold til 2008 og 178 i forhold til 2007. Også den procentvise andel af samtlige sager er faldet. Faldet fra 2008 til 2009 er på 11,0 pct., mens faldet i forhold til 2007 er på 15,9 pct. 4.3. Sammenfattende bemærkninger til delundersøgelsesresultaterne Direktoratet anser resultatet for 2009 med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 4,1 uger som yderst tilfredsstillende. Denne vurdering understøttes af, at der i en tid med en kraftig stigning i antal af ledighedsberørte er tale om et fald på 0,1 uge fra 2008 og på 0,2 uge i 2007. Det er ligeledes tilfredsstillende, at knap 2/3 af samtlige sager i 2009 har en sagsbehandlingstid under gennemsnittet på de 4,1 uger. Som det fremgår af undersøgelsesresultaterne, er der fortsat en række a- kasser, der nøje bør overveje initiativer til nedbringelse af sagsbehandlingstiden. Disse a-kasser er stort set de samme, som også lå højt i de foregående undersøgelser. 19
5. Direktoratets afgørelser af påklagede afgørelser Direktoratet er 1. klageinstans for afgørelser, som a-kasserne har truffet i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. Klagevejen er i arbejdsløshedsforsikringsloven 98, stk. 1, beskrevet således, at klageren skal indsende klagen til a-kassen, der skal vurdere sagen på ny. Hvis a-kassen herefter fastholder eller kun delvist ændrer sin afgørelse, skal klagen sendes videre til direktoratet. I de tilfælde, hvor klageren fuldt ud får medhold, sendes klagen ikke videre. Direktoratets stillingtagen til en påklaget a-kasseafgørelse i en klagesag kan bestå i at fastholde a-kassens afgørelse delvist at ændre a-kassens afgørelse helt at ændre a-kassens afgørelse. De sidste 2 afgørelsestyper benævnes også omgørelser. 5.1. Delundersøgelsens materiale Direktoratet registrerede i 2009 3.528 sager som klagesager. De tilsvarende tal for 2008 og 2007 var på 3.191 og 3.215. Stigningen fra 2008 til 2009 var på 10,6 procentpoint. Som ved tidligere års undersøgelser bliver der fra de 3.528 undtaget sager om: Direktoratets beslutning om dispensation i henhold til regelnormeret dispensationsadgang, herunder fra direktoratets egne regler Direktoratets henlæggelse af en sag uden afgørelse Hjemvisning til a-kassen med henblik på ny behandling Remonstration. Efter denne udvælgelse er i alt 2.728 afgørelser indgået i undersøgelsen. I 2007 og 2008 var de tilsvarende sagstal på 2.295 og 2.396. Antallet af sager i de 4 ovenfor nævnte kategorier og deres andel af det samlede antal indkomne sager i perioden 2007 2009 fremgår af tabel 11. Tabel 11. Klagesager, undtaget fra undersøgelsen 2007 2008 Antal sager % af samtlige indkomne Antal sager % af samtlige indkomne Antal sager % af samtlige indkomne Reaktionstype Dispensation 129 4,0 186 5,8 200 5,5 Henlagt uden afgørelse 308 9,6 276 8,6 303 8,3 Hjemvisning 343 10,7 191 6,0 162 4,5 Remonstration 140 4,4 142 4,5 135 3,7 I alt 920 28,6 795 24,9 800 22,0 Note: De angivne procentandele relaterer sig til samtlige indkomne klager i det pågældende år, i 2009 således 3.633 Det fremgår af tabel 11, at der i forhold til 2008 er sket lille stigning i antallet af sager, der ikke indgår i undersøgelsen af afgørelser af påklagede a- 2009 20
kasseafgørelser. Stigningen er på 5. I 2008 var der tale om et fald på 125 sager fra 2007. Selv om antallet af afgørelser, der er undtaget fra undersøgelsen, er steget, er deres andel af de samlede indgåede sager i 2009 faldet med 2,9 pct. til 22 pct. Faldet er dog mindre end faldet på 3,7 pct. fra 2007 til 2008. Faldet kan især konstateres for hjemvisning og remonstration, mens antallet af sager med betegnelsen dispensation og henlagt uden afgørelse er steget. Selv om faldet i sager med betegnelsen hjemvisning ikke er så stort som fra 2007 til 2008, er faldet på 29 sager fra 2008 til 2009 mere end 4 gange så stort som for sager med betegnelsen remonstration Det samlede fald i antal sager med betegnelsen hjemvisning fra 2007 og frem til 2009 kan formentlig ses som et udtryk for den opstramning af direktoratets praksis om hjemvisning, der har fundet sted på baggrund af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand. 21
Tabel 12. Direktoratets afgørelser i 2007, fordelt på a-kasser 5.2. Delundersøgelsens resultater i perioden 2007-2009 Resultatet af undersøgelsen af direktoratets vurdering af de påklagede afgørelser i perioden 2007 2009, fordelt på a-kasser, er vist i tabellerne 12-14. 5.2.1. Direktoratets afgørelser i perioden 2007-2009, fordelt på a-kasser Resultatet af 2007-undersøgelsen er vist i tabel 12. Det fremgår, at direktoratet i 2.295 tilfælde traf afgørelse i forhold til en klage over en a-kasses afgørelse. Direktoratsafgørelser 2007 Afgørelser % af samt- Fastholdelse Ændring A-kasse i alt lige (1) Antal % (1a) Delvis Fuldt ud i % (1b) STA - D57 22 1,0 21 95,5 0 1 4,5 AAK - D91 122 5,3 114 93,4 3 5 6,6 METAL-A - D24 51 2,2 47 92,2 4 0 7,8 HK/DK-A - D53 226 9,8 207 91,6 12 7 8,4 LEDER-A - D67 96 4,2 87 90,6 5 4 9,4 IAK - D86 70 3,1 63 90,0 4 3 10,0 FOA - D17 95 4,1 85 89,5 6 4 10,5 IMA - D96 19 0,8 17 89,5 1 1 10,5 SL-A - D14 18 0,8 16 88,9 1 1 11,1 3FA - D15 116 5,1 103 88,8 4 9 11,2 DSA - D76 34 1,5 30 88,2 1 3 11,8 BUSINESS-DK-A - D82 25 1,1 22 88,0 2 1 12,0 KRIST-A - D73 306 13,3 269 87,9 13 24 12,1 GENNEMSNIT = 12,4 TAK - D72 40 1,7 35 87,5 3 2 12,5 MA - D88 87 3,8 76 87,4 6 5 12,6 DLA - D22 157 6,8 137 87,3 6 14 12,7 FTF-A - D92 167 7,3 144 86,2 14 9 13,8 NNA - D34 21 0,9 18 85,7 1 2 14,3 FFA - D83 7 0,3 6 85,7 1 0 14,3 CA - D98 34 1,5 29 85,3 1 4 14,7 A-JKS - D10 27 1,2 23 85,2 1 3 14,8 DANA - D95 54 2,4 46 85,2 3 5 14,8 BUPL-A - D81 27 1,2 23 85,2 2 2 14,8 ASE - D94 332 14,5 279 84,0 23 30 16,0 DLF-A - D18 77 3,4 63 81,8 6 8 18,2 FS-A - D62 43 1,9 35 81,4 3 5 18,6 TIB-A - D7 17 0,7 12 70,6 2 3 29,4 EL-A - D37 2 0,1 1 50,0 0 1 50,0 I alt/gns. 2.295 100,0 2.010 87,6 128 157 12,4 Noter: (1) Procentandelen relaterer sig til samtlige 2.295 direktoratsafgørelser (1a og 1b) Procentandelen relaterer sig til samtlige direktoratsafgørelser for den pågældende a-kasse 22
I tabel 13 er vist resultatet af 2008-undersøgelsen. Det fremgår, at antallet af direktoratsafgørelser i 2008 steg med 101, eller 4,4 %, i forhold til de 2.295 afgørelser, der indgik i 2007-undersøgelsen. Tabel 13. Direktoratets afgørelser i 2008, fordelt på a-kasser Direktoratsafgørelser 2008 Afgørelser % af samt- Fastholdelse Ændring A-kasse i alt lige (1) Antal i % (1a) Delvis Fuldt ud i % (1b) BUSINESS-DK-A 34 1,4 34 100,0 0 0 0,0 BYG-A 3 0,1 3 100,0 0 0 0,0 EL-A 4 0,2 4 100,0 0 0 0,0 IM-A 9 0,4 9 100,0 0 0 0,0 SL-A 21 0,9 21 100,0 0 0 0,0 BUPL-A 21 0,9 20 95,2 0 1 4,8 STA 21 0,9 20 95,2 1 0 4,8 TA 21 0,9 20 95,2 0 1 4,8 DANA 71 3,0 67 94,4 1 3 5,6 MA 70 2,9 66 94,3 4 0 5,7 IAK 64 2,7 60 93,7 1 3 6,3 A-JKS 30 1,3 28 93,3 2 0 6,7 AAK 103 4,3 96 93,2 3 4 6,8 HK-A 262 10,9 242 92,4 11 9 7,6 FOA 92 3,8 84 91,3 4 4 8,7 FTF-A 160 6,7 146 91,2 7 7 8,8 CA 34 1,4 31 91,2 2 1 8,8 DSA 73 3,0 66 90,4 5 2 9,6 DLA 171 7,1 154 90,1 6 11 9,9 GENNEMSNIT = 10,4 LEDER-A 78 3,3 69 88,5 4 5 11,5 3FA 160 6,7 141 88,1 6 13 11,9 ASE 405 16,9 352 86,9 21 32 13,1 FS-A 30 1,4 26 86,7 1 3 13,3 KA 271 11,3 235 86,7 14 22 13,3 FFA 13 0,5 11 84,6 2 0 15,4 METAL-A 57 2,4 47 82,5 4 6 17,5 TIB-A 17 0,7 14 82,4 1 2 17,6 LÆRER-A 87 3,6 70 80,5 6 11 19,5 NN-A 14 0,6 10 71,4 2 2 28,6 I alt/gns. 2.396 100,0 2.146 89,6 108 142 10,4 Noter: (1) Procentandelen relaterer sig ril samtlige 2.396 direktoratsafgørelser (1a og 1b) Procentandelen relaterer sig til samtlige direktoratsafgørelser for den pågældende a-kasse 23
Tabel 14 viser resultatet af undersøgelsen af direktoratsafgørelser i 2009, hvor direktoratet i 2009 i 2.728 tilfælde vurderede og tog stilling en påklaget a-kasseafgørelse. I 2008 skete det i 2.478 tilfælde, mens antallet i 2007 var på 2.295. Tabel 14. Direktoratets afgørelser i 2009, fordelt på a-kasser Direktoratsafgørelser i 2009 % af Fastholdelse Omgørelse Anvendt forkortelse Afgørelser samt- for a-kasserne i alt lige(1) Antal % (1a) Delvis Fuldt ud % (1a) EL-A 14 0,5 14 100,0 0 0 0,0 DANA 79 2,9 76 96,2 0 3 3,8 FFA 23 0,8 22 95,7 1 0 4,3 FOA 87 3,2 82 94,3 3 2 5,7 NNF-A 17 0,6 16 94,1 1 0 5,9 FTF-A 196 7,2 181 92,3 2 13 7,7 FS-A 47 1,7 43 91,5 2 2 8,5 BUSINESS-DK-A 34 1,2 31 91,2 1 2 8,8 BUPL-A 45 1,6 41 91,1 2 2 8,9 TAK 41 1,5 37 90,2 1 3 9,8 SL-A 27 1,0 24 88,9 0 3 11,1 CA 44 1,6 39 88,6 2 3 11,4 AAK 95 3,5 84 88,4 2 9 11,6 MA 77 2,8 68 88,3 3 6 11,7 ASE 394 14,4 347 88,1 15 32 11,9 GENNEMSNIT = 12,5 KRIST-A 297 10,9 259 87,2 16 22 12,8 METAL-A 83 3,0 72 86,7 2 9 13,3 HK-A 274 10,0 237 86,5 9 28 13,5 DSA 59 2,2 51 86,4 4 4 13,6 LEDER-A 56 2,1 48 85,7 3 5 14,3 PMA 7 0,3 6 85,7 1 0 14,3 IAK 90 3,3 77 85,6 6 7 14,4 DLF-A 96 3,5 81 84,4 6 9 15,6 DLA 242 8,9 203 83,9 12 27 16,1 STA 29 1,1 24 82,8 4 1 17,2 A-JKS 28 1,0 23 82,1 4 1 17,9 TIB-A 38 1,4 31 81,6 5 2 18,4 3FA 201 7,4 163 81,1 20 18 18,9 BFA 8 0,3 6 75,0 1 1 25,0 I alt/gns 2.728 100,0 2.386 87,5 128 214 12,5 Noter: (1) Procentandelen relaterer sig til samtlige 2.728 direktoratsafgørelser (1a og 1b) Procentandelen relaterer sig til samtlige direktoratsafgørelser for den pågældende a-kasse 2) Det bemærkes særligt, at PMA og BFA hver er repræsenteret med mindre end 10 afgørelser Af tabellerne 12 14 fremgår: Antallet af direktoratsvurderede a-kasseafgørelser er steget med 101 fra 2.295 i 2007 til 2.396 i 2008 og med yderligere 332 til 2.728 i 2009. Stigningen fra 2007 til 2008 udgør 4,4 procentpoint, mens stigningen fra 2008 til 2009 udgør 13,9 procentpoint. 24
Direktoratet har i 2009 i 2.386 tilfælde af 2.728 mulige tiltrådt eller fastholdt den påklagede a-kasseafgørelse, hvilket svarer til 87,5 pct. af samtlige påklagede afgørelser. Der er således tale om et fald på 2,1 pct. i fastholdte afgørelser i forhold til resultatet for 2008, hvor 2.146 ud af 2.396 påklagede afgørelser blev fastholdt, hvilket svarer til en fastholdelsesprocent på 89,6. Til sammenligning blev 2.010 afgørelser i 2007 fastholdt, hvilket svarer til 87,6 %. Omvendt har direktoratet i 2009 ændret (omgjort) a-kassernes afgørelser i 342 tilfælde, mens det i 2007 skete i 285 tilfælde og i 2008 i 250 tilfælde. Det procentvise antal omgørelser var i 2009 således på 12,5, hvilket svarer til en stigning fra 10,4 pct. i 2008 samt fra 12, 4 pct. i 2007. I 2009 er der tale om en delvis omgørelse i 128 tilfælde, svarende til 37,4 pct. af samtlige omgjorte afgørelser, mens 214 afgørelser, svarende til 62, 6 af samtlige omgjorte afgørelser, helt blev omgjort. I 2007 blev 128 afgørelser, svarende til 44,9 pct. af de omgjorte afgørelser, delvist omgjort, mens 157 afgørelser, svarende til 55,1 pct. helt blev omgjort. I 2008 blev 128 afgørelser, svarende til 44,9 pct. af samtlige omgørelser, delvist omgjort, mens 157 afgørelser, svarende til 55,1 pct. af samtlige omgørelser, helt blev omgjort. De delvist omgjorte a-kasseafgørelser udgjorde 5,6 pct. af samtlige direktoratsafgørelser i 2007, 4,5 pct. i 2008 og 4,7 pct. i 2009. De tilfælde, hvor direktoratet i 2007 helt har omgjort a-kassens afgørelse, udgjorde 6,8 pct. af samtlige afgørelser, mens de i 2008 udgjorde 5,9 pct. og i 2009 7,8 pct. af samtlige.. Undersøgelsesresultaterne for de 3 år viser videre: EL-A har atter i 2009 men nu som den eneste a-kasse ikke fået omgjort påklagede afgørelser. DANA ligger på andenpladsen, idet kun 3,8 pct. af de påklagede afgørelser fra denne a-kasse er blevet omgjort. PÅ tredjepladsen i forhold til færrest omgjorte afgørelser kommer FFA med en omgørelsesprocent på 4,3. For denne a-kasses vedkommende er der tale om et markant fald i forhold 2008, hvor 15,4 pct. af de påklagede afgørelser blev omgjort. Godt halvdelen af samtlige 29 a-kasser, nemlig 15, har i 2009 en omgørelsesprocent, der ligger under eller på gennemsnittet på 12,5 pct., mens de resterende 14 a-kasser ligger over gennemsnittet. For METAL-A s vedkommende er der, efter den markante stigning fra 2007 til 2008, tale om et fald i omgjorte afgørelser med 4,3 pct. fra 17,5 pct. i 2008 til 13,3 i 2009. For NNF-A er der med en omgørelsesprocent i 2009 på 5,9 tale om det største fald fra 2008, hvor omgørelsesprocenten var på 28,6.. 25