Slutrapport for projekt



Relaterede dokumenter
Kalium til gulerødder

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Resultat af jordanalyser

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Mangantest & Bladgødskning

Afrapportering af KAF-projekt 2015

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Danske forskere tester sædskifter

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

Sortsforsøg rapport 2010

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2017

TOMATSORTSFORSØG 2014

IN Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl,

TOMATSORTSFORSØG 2017

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015


Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Reduceret N-optimum ved delt gødskning til kvælstofkrævende sort. Delrapport 2016

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme

Betydning af efterafgrøder for angreb af fritlevende nematoder i kartofler

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne

03 Bæredygtig vinterdækning af økologiske gulerødder. 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2012

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Kombiner den rigtige sort og grundstamme

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.

En ny vej - Statusrapport juli 2013


Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

VI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Oversigt over Landsforsøgene 2010

PLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2016

Sorter af gule løg i 2014

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Gær- Ekspert erimentet 2008/09. Praktisk forsøg ens urt og forskellige gær typer

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress

Æblesaft er æblesaft - eller? Ph.D. Jens-Otto Andersen Biodynamisk Forskningsforening

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

Betydning af fødselsmåneden for chancen for at blive professionel

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Er der penge i at vande kløvergræs?

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg

Data anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten.

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs

Sorter af gule spiseløg 2010

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Ny vækst på vej med nye jobs

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.

Projekt Miljø i sædskiftet

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?

PLO Analyse Goodwill i almen praksis

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Transkript:

Slutrapport for projekt Biodynamisk dyrkning, homøopati, blomstermedicins og energibehandlet kalks indvirkning på smagen, følsomhed overfor bormangel og den indre kvalitet i gulerødder. Dato: 2004-12-22 Journal nr. 93s-2462-Å01-01002

Indholdsfortegnelse Formål...3 Bor mangel...3 Fødevarekvalitet...3 Forløb af projekt...4 2002/2003...4 Resultater 2002/2003...4 Bormangel 2002/2003...5 Gulerøddernes billeddannende egenskaber belyst ved kobberkrystalisation...6 Forsøget 2003/2004...6 Resultater fra 2003/2003...7 Opgørelse af antal gulerødder med bormangel...9 Bedømmelse af gulerøddernes billeddannende egenskaber foråret 2004...10 Konklusion og diskussion...11 Bilag...12 2

Formål Projektets formål er at undersøge om det er muligt at forbedre/vedligeholde smagen af gulerødder, forbygge følsomheden overfor bormangel og forbedre den indre kvalitet ved biodynamisk dyrkning, brug af skræddersyede homøopatiske præparater og energibehandlet kalk. Bor mangel Bor mangel i gulerødder er et tilbagevendende problem. Gulerødder der mangler bor får rådne pletter, bliver bitre og dermed usælgelig. Den eneste måde som vi indtil videre har kunnet afhjælpe dette problem på har været ved at søge om dispensation hos Plantedirektoratet til at måtte bruge boraks. Boraks er et borholdigt mineral som udvindes i bl.a. Tyrkiet. Det er hvert år betydelige arealer der bliver ramt af bormangel. Fødevarekvalitet Endelig er der jo den generelle debat i gang om vores fødevarers kvalitet, og vi vil meget gerne være med til at hæve kvaliteten af gulerødderne hvis det overhovedet er muligt. Så udover at producerer gulerødder der flotte og lige så vil vi også gerne producerer gulerødder med så stor en vitalitet som overhovedet muligt. For at undersøge gulerøddernes indre kvalitet vil vi teste gulerødderne vha. kobberkrystalisationsmetoden. På sigt forestiller vi os at vi kan udvikle vores dyrkningsmetode, sådan at vi kan forbedre den indre kvalitet. Men lige nu er vores store spørgsmål hvordan optimerer vi den indre kvalitet i gulerødderne. 1: Hvordan forbedre vi smagen/vedligeholder smagen i gulerødder, 2: Hvordan reducerer man gulerøddernes følsomheden overfor bormangel, 3: Hvordan hæver man gulerøddernes indre kvalitet De homøopatiske præparater og blomstermedicinen er fremstillet af Hanne Carstensen, Artemis Urter, Sognevejen 5, Agri, 8420 Knebel. Billeddannende egenskaber er undersøgt at Biodynamisk Forskningsforening, ved Jens Otto Andersen, Landsbyvænget 7,8464 Galten. Følgende gartnere har deltaget i projektet Gynther Lorenzen, Nybjergvej 2, Jejsing, 6270 Tønder Thomas Gårdhus, Bjergevej 55, 7280 Sdr. Felding (projektleder) Klaus Vestergård, Tange Frilandsgartneri, Tangesøvej 42, 8850 Bjerringbro Ole Bloch Engelbredt, Frugt og Grønt Rådgivningen, Blomstervej 1, 8381 Tilst (projektkoordinator) 3

Forløb af projekt 2002/2003 Tilsagnet til projektet kom i november måned i 2001, derfor kom forsøget ikke i gang før i sæson 2002. Vi valgte således at springe over pilotforsøget og gik direkte i gang med at afprøve forskellige præparater i 2002 I sæson 2002 har vi således haft 4 forsøgssteder. 2 hos Thomas Gårdhus som var beliggende henholdsvis i Bøvl og i Skarrild. Derudover har vi haft 1 sted hos Klaus Vestergård og 1 sted hos Gynther Lorenzen. Fremspringen af gulerødderne hos Gynther Lorenzen var desværre meget dårlig hvorfor vi har valgt ikke at opgøre dette forsøg. Før udvælgelse af markerne er der udtaget jordprøver, hvor jordens bortal, reaktionstal, fosfortal og kalital er blevet undersøgt. Ud fra disse analyser har vi udvalgt de marker, hvor der var størst sandsynlighed for at finde mangel på bor (se bilag 1). Efter udpegningen af de 4 forsøgssteder har vi anlagt forsøg, som er blevet behandlet med 2 typer af homøopatiske/blomstermedicin, samt med penac. Dvs. der har været 3 behandlinger i forsøget samt en ubehandlet eller en parcel behandlet med bor. Der har været 3 gentagelser på de 4 forsøgssteder. Hver behandling er udført 3 gange i løbet af vækst sæsonen. Resultater 2002/2003 I efteråret 2002 har vi opgjort udbytter samt vurderet kvaliteten af gulerødderne på de 3 forsøgssteder. Udbytter efteråret 2002 Behandling Lokalitet Udbytte (kg/m række gennemsnit af 3 gent.) Penac Skarrild 15,7 Blomster Skarrild 18,6 Bønne Skarrild 17,8 Solobor Skarrild 17,9 Penac Bøvl 21,0 Blomster Bøvl 23,5 Bønne Bøvl 24,6 Solobor Bøvl 24,1 Ubehandlet Bøvl 21,5 Penac Tage Sloth 20,8 Blomster Tage Sloth 19,6 Bønne Tage Sloth 22,5 Solobor Tage Sloth 23,2 4

Gennemsnit af udbytter alle steder for hver behandling (kg/m) Penac 19,1 Blomster 20,5 Bønne 21,6 Solobor 21,7 Ubehandlet 21,5 (kun Bøvl) Gennemsnit af udbytte for hvert sted (kg/m) Skarrild 17,5 Bøvl 23,3 Tage Sloth 21,5 Derudover er der lavet statistik på udbytte opgørelserne (se bilag 3). Udbytte opgørelserne viser at der er stor signifikant forskel på udbyttet de 3 steder. Derudover er der signifikant forskel på behandlingerne dvs. Penac behandlingen og ubehandlet er lavere i udbytte end de 2 blomstermedicin behandlinger og borbehandlingen. Bormangel 2002/2003 Opgjort februar 2003 Gulerødder med bor mangel Lokalitet : Bøvl Kg gulerødder uden bormangel Behandling Total mængde gulerødder Kg gulerødder med bormangel Kg kg kg % Ubehandlet 14,55 9,8 4,75 33 Penac 13,85 7,75 6,1 44 Blomster 13,85 10,7 3,15 23 Bønne 17,65 13,8 3,85 22 Solobor 15 15 0 0 % gulerødder med bormangel Lokalitet: Skarrild Lokalitet: Tage Sloth Ingen bormangel Ingen bormangel Der er således 100 % effekt af soloborsprøjtningerne og bønne og blomsterbehandlingen reducerede forekomsten af bormangel med ca. 25 %. 5

Gulerødder med kraftig mangel på bor Gulerøddernes billeddannende egenskaber belyst ved kobberkrystalisation Der blev udtaget prøver af gulerødderne i efteråret 2002 og igen i februar/marts 2003 for at undersøge gulerøddernes billeddannende egenskaber. Gulerødderne viste generelt svage billeddannende egenskaber. Generelt sås samme mønster i de billeddannende egenskaber imellem behandlingerne for forårs og efterårsprøverne. For forårsprøvernes vedkommende sås markante forskelle mellem lokaliteterne, derved at bestemte krystalmorfologiske kendetegn var fremtrædende for de enkelte lokaliteter. For både efterårs og forårsprøverne sås markante forskelle mellem behandlingerne. Primært ved at behandling 2 (homøopatisk blomstermedicin) udviste bedre billeddannende egenskaber end de 2 andre behandlinger. Resultaterne vedr. behandling 2 tolkes sådan at blomstermedicinen indvirkede positivt på gulerøddernes fysiologiske modenhed (for yderligere oplysninger se bilag 2). Forsøget 2003/2004 På baggrund af erfaringerne fra første år blev der lavet nogle ændringer i forsøgsplanen. Vi valgte at udlukke brugen af Penac da den alle steder havde medført negative resultater. Derimod valgte vi at inddrage alger, da der var nogle erfaringer der talte for at der skulle være en vis mængde bor i alger. Derudover valgte vi at koncentrerer forsøget på 2 lokaliteter. På den ene lokalitet (Skarrild) valgte vi sådan at have mange gentagelser af den samme behandling. Vi ændrede også en del på anvendelsen af blomstermedicinen. Vi valgte at medtage en behandling af homøopatisk bor for at kunne give gulerødderne den fysiske impuls af bor og derudover at supplerer den homøopatiske bor med blomstermedicin. Derudover blev der også lagt et forsøg på den anden lokalitet ved Gynther Lorenzen, Tønder hvor vi afprøvede vi blomstermedicin og ubehandlet. Gynter dyrker efter biodynamiske principper. Forsøget hos Gynther skulle kun bruges i forbindelse med afprøvning af de billeddannende egenskaber. 6

Resultater fra 2003/2003 Udbytte opgørelse opgjort d. 5/10 2003 Behandling Blok 1. Tættest ved ejendommen Gennemsnit udbytte af blok 1 Gentagelse Gentagelse Blok 2. Længst væk fra ejendommen Gennemsnit udbytte af blok 2 Homøopatisk bor 1 2 3 4 1 2 3 4 5,5 7 6,3 6,7 6,6 5,5 5,5 6 6,3 6,4 7,45 2,2 6,2 5,7 5,4 7,5 6,6 1,3 6,7 6,1 3,8 5,9 Samlet gennemsnit for alle 8 gentagelser I alt 19,4 14,7 13,75 15,6 15,9 18,9 15 16,8 13,5 16,1 16,0 Blomster 7,4 6,1 5,7 6,1 7,5 5,9 7,2 5,8 6 6,15 6,1 6,9 5,5 5,4 6,6 5,7 6,1 3,5 3,2 4,8 0,5 5,4 2,9 I alt 19,5 15,75 11,8 19,1 16,5 17,8 11,3 14,3 16,9 15,1 15,8 Alger 5,3 6,7 6,4 6,6 6,9 6,5 5,7 6,9 5,4 6,8 6,9 6,7 6,5 5,6 6,9 6,9 2 2,6 2 5,2 3,9 0,6 6,4 3,6 I alt 12,7 16,1 13,3 18,9 15,3 18,6 16 13,2 20,2 17,0 16,1 Solobor 6,5 7 5,6 6,5 5,8 6,8 6,6 6,6 7,2 6,2 5,5 7,1 5,4 6,1 5,9 6,5 6 4,1 5,7 4,5 4,1 2,6 2,5 4,6 5,7 7

I alt 19,7 17,3 22,5 18,1 19,4 15,3 15,5 15 17,7 15,9 17,6 Ubehandlet 6,8 5,8 14,1 5 6,7 5,4 6,9 7,1 6,4 7,25 1,9 6,4 6,1 6,5 6,3 2,1 7,15 1,75 6,9 2,1 I alt 15,3 13,05 14,1 14,05 14,1 14,85 18,4 13,4 15,5 15,5 14,8 Desværre opstod der rodbrand i flere steder af marken og det medførte at gulerødderne spirede meget uens. Dermed blev der en meget uens bestand af gulerødder. Derfor blev udbytte opgørelserne meget usikre. Udbytte opgørelsen viste at ubehandlet gav det laveste udbytte på 14,8 kg, behandlingen med solobor gav det højeste udbytte. De øvrige behandlinger lå der imellem. Den statistiske analyse kunne ikke vise nogen forskel mellem behandlingerne. 8

Opgørelse af antal gulerødder med bormangel Sæson 2003-2004 Opgjort d. 25/2 2004 Blok 1 Tættest ved ejendommen Blok 2 Længst væk fra ejendommen Behandling Antal gulerødder uden bor mangel Antal gulerødder med bormangel Procent gulerødder med bormangel Antal gulerødder uden bor mangel Antal gulerødder med bormangel % gulerødder med bormangel % gulerødder med bormangel i blok 1 + blok 2 Samlet opgørelse % % Ubehandlet Ubehandlet Gentagelse 1 131 2 1,5 Gentagelse 1 84 8 8,7 Gentagelse 2 117 4 3,3 Gentagelse 2 132 10 7,0 Gentagelse 3 132 2 1,5 Gentagelse 3 69 6 8,0 Gentagelse 4 114 1 0,9 Gentagelse 4 127 2 1,6 Gennemsnit 123,5 2,3 1,8 Gennemsnit 103 6,5 5,9 3,7 Homøopatisk bor Homøopatisk bor Gentagelse 1 146 18 11,0 Gentagelse 1 117 12 9,3 Gentagelse 2 123 3 2,4 Gentagelse 2 98 19 16,2 Gentagelse 3 135 1 0,7 Gentagelse 3 141 10 6,6 Gentagelse 4 126 1 0,8 Gentagelse 4 90 0 0,0 Gennemsnit 132,5 5,8 4,2 Gennemsnit 111,5 10,3 8,4 6,2 Alger Alger Gentagelse 1 110 12 9,8 Gentagelse 1 91 32 26,0 Gentagelse 2 129 2 1,5 Gentagelse 2 105 10 8,7 Gentagelse 3 110 10 8,3 Gentagelse 3 144 3 2,0 Gentagelse 4 140 13 8,5 Gentagelse 4 119 13 9,8 Gennemsnit 122,3 9,3 7,0 Gennemsnit 114,8 14,5 11,2 9,1 Blomster Blomster 9

Gentagelse 1 141 5 3,4 Gentagelse 1 110 13 10,6 Gentagelse 2 140 0 0,0 Gentagelse 2 93 11 10,6 Gentagelse 3 90 1 1,1 Gentagelse 3 148 8 5,1 Gentagelse 4 138 11 7,4 Gentagelse 4 101 12 10,6 Gennemsnit 127,3 4,3 3,2 Gennemsnit 113 11,0 8,9 6,0 Gennemsnit af blok 1 126,4 5,4 4,1 110,6 10,6 8,7 Ved opgørelse af hvor der var bor mangel viste det sig bormanglen optrådte meget forskelligt udover marken. Som det fremgår af ovenstående resultater så var det meget usikre resultater som kom frem. Bedømmelse af gulerøddernes billeddannende egenskaber foråret 2004 Der var ikke den store forskel på behandlingerne. Det var således heller ikke muligt at se hvilke prøver der havde været biodynamisk dyrket og hvilke der ikke var. Det antages at den store variation der var i marken på Skarrild har forstyrret billedet meget. Der var dog tilsyneladende en vis forskel mellem ubehandlet og de behandlede parceller. Se bilag 4 for yderligere oplysninger. 10

Konklusion og diskussion Bormangel: Det har vist sig at det er muligt at påvirke forekomsten af bormangel vha. blomstermedicin og homøopatiske præparater. Præparaterne er desværre kun i stand til at reducerer forekomstens af bormangel i begrænset omfang. For at et produkt kan anvendes i praksis kræves det at virkningen skal være næsten 100 %. Den homøopatiske bor har ikke haft tilstrækkelig virkning til at kunne forebygge bormangel, men det kunne være meget interessant at prøve at behandle gulerødderne med meget små mængder bor også kombinerer denne behandling med homøopatisk bor og blomstermedicin. Blomstermedicinen har tilsyneladende ligeså god virkning som homøopatiske bor. Den energibehandlede kalk Penac havde vi kun haft negative effekter af i dette forsøg. Det har ikke været muligt for os at finde en forklaring på hvorfor vi har fået disse effekter. Der er ellers gjort mange andre positive erfaringer med penac. Alger har ikke den store virkning overfor bormangel, der var således i behandlingen med alger at vi så den største forekomst af bormangel. Solobor har i dette forsøg vist at den er 100% effektiv overfor bormangel når den bliver udsprøjtet 3 gange i en dosering på 3 kg pr ha. Hvad der dog også overraskede os var at solobor sprøjtningerne i flere tilfælde øger udbyttet. Måske er det ikke så overraskende, for når gulerødderne får tilført det grundstof som de mangler så vil de sikkert også vokse bedre. Men det er en effekt som vi ikke tidligere har været klar over. Indre kvalitet: Den indre kvalitet har vi i dette projekt valgt at måle vha. gulerøddernes billeddannende egenskaber. Det mest spændende resultat fik vi det første år hvor bio krystallisationsanalysen viste at gulerødderne der var behandlet med blomstermedicin havde en større grad af morfologisk modenhed. Så i dette tilfælde var det faktisk muligt direkte at måle en effekt af blomstermedicinen. Generelt må vi sige at gulerødderne har haft svage billeddannede egenskaber, og hvad det skyldes har vi ikke lige et godt bud på. Desværre har vi ikke været i stand til at få lavet smagstest på gulerødder, da den første del af projektet krævede flere resurser end vi lige havde regnet med. 11

Bilag 12