Gær- Ekspert erimentet 2008/09. Praktisk forsøg ens urt og forskellige gær typer

Transkript

1 Gær- Ekspert erimentet 2008/09 Praktisk forsøg ens urt og forskellige gær typer

2 Et eksperiment bliver til Det har længe været et ønske i lauget om at gennemfører et gær forsøg under en eller anden form. Gær forsøget kom på listen over aktiviteter som kunne være interessante at gennemfører for Dette forsøg blev skåret ind til ensartet urt og gæret med forskellige gær typer Målet med forsøget er at få sat egne ord og erfaringer på de typiske gær typer som typisk anvendes til haandbryg.

3 Et eksperiment tager form Målet var at brygge ca. 400l urt ens urt Gære urten i 20-25l portioner med forskellige gær typer Smage, dufte og vurdere på det færdige produkt og få ord på de karakteristika som de enkelte gær typer bidrager med til øllet

4 Gennemførelsen De færreste haandbryggere har et anlæg i 400l størrelsen. For at sikre en ensartet urt, blev der fremstillet 425l urt på haandbryggeriet på Gjøl, 23/11-08

5 Urten For at sikre at det bliver gæren der er fremtrædende i urten, blev en neutral urt sammensat. ۲۰۰۸ 75kg pilsner 5kg Cara 120 5kg Munich g Pilgrim 9,5% i 60 min

6 Urten Urten blev opdelt i mindre portioner af ca. 20l Hver brygger fik en spand urt med hjem til videre udførelse af gær eksperimentet.

7 Gær oversigten

8 Brygger vs. brygger Denne smagning har til formål at, sammenligne de samme gær stammer gæret hos forskellige bryggere. Formålet er at smage om gæringen i forskelligt miljø giver markant forskel i smagen af øllet.

9 Brygger vs. Brygger En metode til at identificere om der er forskel på de 2 øl er at gennemfører en triangel test. Denne går i alt sin enkelthed på at der smages 2 øl i 3 glas. Hvis der er en mærkbar forskel på de 2 øl vil det fremgå af resultatet. Smagningen foretages så alle har forskellig angivelse på glassene og forskellig indhold. Udseende og duft kan have indvirkning på resultatet da skumforhold, klarhed og duft kan være forskelligt for de enkelte øl.

10 SafAle S-04 I denne smagning var S-04 oppe imod hinanden, den ene gæret ved 18 C den anden ved 23 C. Resultatet af smagningen: 11 var i stand til at identificere den som var forskellige frem for de to andre. 3 kunne ikke identificere den forskellige. Konklusion: Tydelig forskel på de to i smag,duft, udseende eller serverings temperatur.

11 SafBrew S-33 I denne smagning var S-33 oppe imod hinanden, den ene var gæret ved 23 C den anden ved 22 C. Resultatet af smagningen: 12 var i stand til at identificere den som var forskellige frem for de to andre. 2 kunne ikke identificere den forskellige. Konklusion: Tydelig forskel på de to i smag,duft, udseende eller serverings temperatur.

12 SafAle US-05 I denne smagning var US-05 oppe imod hinanden, de var begge gæret ved 20 C. Resultatet af smagningen: 7 var i stand til at identificere den som var forskellige frem for de to andre. 7 kunne ikke identificere den forskellige. Konklusion: Minimal forskel på de to i smag,duft, udseende eller serverings temperatur.

13 SafBrew T-58 I denne smagning var T-58 oppe imod hinanden, den ene var gæret ved 22 C den anden ved 20 C. Resultatet af smagningen: 7 var i stand til at identificere den som var forskellige frem for de to andre. 7 kunne ikke identificere den forskellige. Konklusion: Minimal forskel på de to i smag,duft, udseende eller serverings temperatur.

14 SafBrew K-97 I denne smagning var K-97 oppe imod hinanden, den ene var gæret ved 5-6 C den anden ved 20 C. Resultatet af smagningen: 9 var i stand til at identificere den som var forskellige frem for de to andre. 5 kunne ikke identificere den forskellige. Konklusion: Tydelig forskel på de to i smag,duft, udseende eller serverings temperatur

15 Brygger vs. Brygger Konklusion: På de fleste af gær stammerne var der tydelig forskel i smag, duft, udseende eller serverings temperatur. At forskellen ligger i smagen er usikkert idet der var forskel på serverings temperatur, udseende og duft for alle de øl der indgik i smagningen. En gentagelse af smagningen hvor flere af usikkerhederne fjernes vil formodentlig give et mere uklart resultat.

16 Kend din Belgiske Ale gær Denne smagning har til formål at, sammenligne de belgiske gær stammer gæret hos forskellige bryggere. Formålet er at få egne ord på de karakteristika gæren givet til øllet. Gær som blev medtaget i denne smagning S-33, WLP520, T-58, WLP568, WB-06

17 Nyt smage ark... Smagningen blev gennemført i plenum, ved at udfylde Øl profil/evaluering herunder specielt fokus på aroma delen.

18 S-33 For S-33 blev følgende aroma indtryk bemærket: Abrikos Modne Stikkelsbær Vinøs

19 WLP-530 For WLP530 blev følgende aroma indtryk bemærket: Æble Abrikos Kælder

20 T-58 For T-58 blev følgende aroma indtryk bemærket: Grønt græs Madagaskar-peber Melon

21 WLP-568 For WLP-568 blev følgende aroma indtryk bemærket: Abrikos Blomme Æble Jord

22 WB-06 For WB-06 blev følgende aroma indtryk bemærket: Valnød Frisk Smør Lime skal

23 Afsluttende bemærkning Hvis konklusionen på det gennemførte eksperiment skal opsummeres ganske kort må det være "samme urt, samme gær sjældent giver samme øl". Under eksperimentet har lauget forsøgt at reducere de fleste variable faktorer og vi har anset den fysiske håndtering af urten samt gærings temperaturen som variablerne i eksperimentet. Ud af de smagninger som lauget har foretaget har der været markant forskel på det færdige resultat, en del af dette forventeligt ud fra anvendelsen af forskellige gærstammer men også markante forskelle ved anvendelse af samme gærstamme. Vi har anset den fysiske håndtering af øllet som værende sammenlignelig, ingen omstikning og derfor konkluderet at gærings temperaturen har stor betydning for det færdige resultat og selv få graders forskel i temperatur har givet overraskende store smags forskelle. Så hvis en øl skal reproduceres er det vigtigt at den gære under lignende temperaturer for at opnå et sammenligneligt resultat.